BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I OG 1900-TALLET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET"

Transkript

1 BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve mure, bindingsværk, bros- tilfældigt, at den blev bygget lige dér. ten og vandpumpe. Den ligger lige I 1601 var byens kongeslot allerede der hvor voldgraven slår et knæk i over 400 år gammelt. Og byens Slotsgade. Det er Borgmestergården, borgmester valgte at bygge sin gård der i dag er museum. Gården ved voldgravens runding med udsigt fortæller historien om, hvem der på den ene side til det kongelige slot bestemte i Danmark for flere hun- og på den anden side byens havn. drede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi ELEVHÆFTE om nyborg slot TE ELEVHÆF

2 i arsten Iversen C d n a m b ø k g nnem af rådmand o r e ilien Hinke ge n m e fa rd t a s, e ld Farvergå sky Farvergården t e n v a N ilfarveri her. st k e t e d v a h 100 år Farvergården bygget 2

3 BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I OG 1900-TALLET Historien omkring dig Overalt fortæller steder historier. Og specielt i gamle byer som Kerteminde kan man mange steder finde spændende historier, der fortæller om begivenheder i fortiden bare man har øjnene åbne. I dette hæfte kan du finde historier om, hvordan man levede i Kerteminde for 100 og 200 år siden. Om hvor man boede, hvor man købte ind, og hvordan man arbejdede. Det sted, hvor man har samlet historierne fra fortiden, er på Farvergården byens museum. 3

4 KØBSTÆDER I DANMARK Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen. Dengang var der langt større forskel på by og land, end der er i dag. For det var kun i byerne eller som man ofte kaldte dem - købstæderne, man måtte have handel og håndværk. Men langt de fleste danskere boede på landet, hvor de levede af at dyrke jorden. Det var kongen, der bestemte, om et sted fik lov til at kalde sig købstad. Det krævede nemlig, at han udstedte købstadsprivilegier. I Danmark var der mellem 60 og 70 købstæder. I 1800-tallet skete der afgørende ting med de danske købstæder. I stedet for små håndværk, hvor der kun var ansat et par håndværkssvende, opstod der industrier med mange ansatte arbejdere. Mange mennesker flyttede fra land til by, og da der blev anlagt jernbaner, blev det nemmere at komme rundt i landet. Byerne voksede og fik moderne forretninger. FAKTA Privilegium betyder en særlig rettighed, i dette tilfælde ret til at drive handel FAKTA! Middelalderen er perioden mellem vikingetidens slutning i ca og reformationen i 1536 Kort over Kerteminde

5 Ved hver af de tre byporte lå en accisebod. Her er det den gamle accisebod i Langegade, hvor vognene blev gennemsøgt, når de kørte ind til byen fra nord KERTEMINDE BLIVER KØBSTAD TEMA 1 I 1413 underskrev kong Erik af Pommern på Nyborg Slot købstadsprivilegier til Kerteminde. Det betød, at byen fik ret til at drive handel, søfart og håndværk. Man havde ikke butikker og forretninger, og handelen foregik i den frie luft på købstadens torv. Kerteminde fik et ret lille torv, som kom til at ligge centralt i byen ved siden af kirken. De bønder, der boede omkring byen, havde torvetvang dvs. at de skulle sælge deres korn, grøntsager og andre produkter på byens torv. Det var også her, de købte, hvad de skulle bruge hjemme på gårdene. Når man førte varer ind til byen, skulle man betale skat man kaldte det accise. Derfor var der mure omkring byerne, så man ikke kunne smugle varer ind. I Kerteminde nøjedes man dog med et hegn. Når man kom til byen udefra, skulle man igennem en af de tre byporte. SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 1. Hvad er en købstad? 2. Hvornår begyndte de danske købstæder for alvor at vokse? 3. Hvad er accise? Kertemindes middelalderlige byvåben 5

6 TEMA 2 HANDEL PÅ TORVET OG I KØBMANDSGÅRDEN Handelsfolk, søfolk og håndværkere I byen boede handelsfolk, søfolk og håndværkere. Tilbage i købstadens tidligste tid blev nogle af byens borgere meget rige ved at handle med korn, øl, salt, fisk og andre varer. De rigeste købmænd byggede deres købmandsgårde så tæt på havnen og torvet som muligt. En del af dem var købmænd fra Odense, der brugte havnen i Kerteminde, fordi Odense dengang ikke havde nogen havn. De Renæssance betyder egentlig genfødsel, ordet bruges om perioden fra 1536 til 1660 Op igennem 1800-tallet blev der skabt flere store købmandsgårde i Kerteminde. En af dem kan man stadig finde i Præstegade. Her etablerede Elias B. Muus byens største handelsvirksomhed. De store købmandsgårde var datidens supermarkeder, som handlede med næsten alle de varer, man skulle bruge. Fra omegnens bønder købte købmændene korn, som de solgte videre. Muus og nogle af de andre Købmand Elias B. Muus rige Odense-købmænd har bygget flere af de handelshuse, der stadig ligger nær den gamle havn, Renæssancehavnen. storkøbmænd ejede også skibe, som de brugte til at fragte kornet til Norge og andre steder, hvor det blev solgt til gode priser. I én købmandsgård var der som regel mange bygninger, fordi der skulle være plads til både butikker og lager af korn, tømmer, kul og andre varer, der fyldte meget. 6

7 Rundt om i byen kom der efterhånden også mange små butikker, som man kaldte høkerforretninger. De var tit ejet af gamle koner, som på den måde kunne tjene til at opretholde livet. Derfor var der dengang mange flere butikker i byen, end man har i dag. De fleste steder i byen behøvede man ikke gå uden for sin egen gade, når man skulle gøre sine daglige indkøb. I Trollegade kan du se, hvordan en butik så ud for 100 år siden. Høkeren har kopier af masser af gamle varer, som et stillet op, sådan som man gjorde i butikkerne dengang. markedsdagene var byens store festdage. I midten af 1800-tallet boede endnu kun 10 % af den samlede danske befolkning i de 64 købstæder, der var i landet. Men nu flyttede flere og flere mennesker fra landet til byerne, og efterhånden var der ikke mere plads bag bymurene. Butikkerne havde ingen bestemte lukketider. De fleste åbnede ved 7-tiden om morgenen, og så lukkede de først igen ved 21-tiden om aftenen. Kun søndag var der lukket et par timer formiddag og eftermiddag. Byens almindelige borgere handlede udover i købmandsgårdene også på byens torv, ligesom de altid havde gjort. I Kerteminde var der torvedag hver tirsdag og fredag. Flere gange om året var der store markeder i byen. Så kom kræmmere og håndværkere rejsende til og stillede deres boder op med alle slags varer. Som regel kom der også gøglere og andre optrædende, så SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN NYBORG 4. Hvilken SLOT større by var Kerteminde havn Nyborg for? Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som 5. det Hvor ser ud ligger i dag. Kertemindes På Mads tid torv havde og slottet hvad ringmur betyder på fire torvetvang? sider og har virket endnu større. Fotograf: 6. Hvem Nicolai grundlagde Godvi den store købmandsgård i Præstegade? Samtidig mistede købstæderne deres eneret på handel. Der blev indført næringsfrihed. Det betød, at man frit kunne vælge erhverv, og det blev tilladt at åbne forretninger på landet. Acciseboderne forsvandt, bymurene blev revet ned, og nu kunne byerne for alvor vokse. 7. Hvorfor var købmandsgårdene så store? 8. Hvad kaldte man de små butikker, og hvor ligger der sådan én i dag? 9. Hvornår var der torvedag i Kerteminde? 10. Hvad betød næringsfrihed? Købmand Christensens forretning i Langegade 3? 7

8 TEMA 3 HÅNDVÆRK OG INDUSTRI Farvergården Også Farvergården i Langegade var oprindeligt en købmandsgård. Men i 1830 erne blev den overtaget af farver Anton Hinke. Her kunne byens borgere nu få farvet deres garn og deres tøjstoffer, før de blev syet til bukser, veste, frakker osv. Fiskekonservesfabrikken FOLKETÆLLING Hver 5. eller 10. år blev der! afholdt folketælling. Nogle embedsmænd gik rundt til alle husene i byen og noterede, hvem der boede der, hvor gamle de var, hvad deres arbejde var osv.

9 ...I Kerteminde var der usædvanligt mange skomagere, hele 39 i I 1850 boede der 1833 mænd, kvinder og børn i Kerteminde. I folketællingen kan man se, at 229 af mændene var håndværkere. De fordelte sig på 31 forskellige håndværk: bagere, slagtere, farvere, handskemager, skomager, guldsmede, bødkere, murere, rebslagere osv. De fleste var selvstændige håndværksmestre, men en del af dem var svende eller lærlinge, der var ansat hos en mester. I Kerteminde var der usædvanligt mange skomagere, hele 39 i Det var langt flere, end der kunne leve af at lave sko til borgerne i byen og omegnen, så mange af skomagerne rejste rundt og solgte deres produkter på markeder i hele landet. I Farvergården kan man se, hvordan håndværkernes værksteder så ud. Her finder du både skomager, urmager, hjulmager, sejlmager, fotograf og andre. Omkring år 1900 blev en stor del af byens befolkning beskæftiget i de industrivirksomheder, der nu voksede frem. Mange af dem blev startet af håndværksmestre, der begyndte at producere fx landbrugsredskaber i større stil. På den måde opstod fabrikker med mange ansatte. Den eneste af den slags fabrikker, der endnu er tilbage i Kerteminde, er Kverneland, som oprindeligt hed Taarup Maskinfabrik. For kvinder var der ikke mange job at få uden for hjemmet. Langt de fleste blev tjenestepiger og arbejdede i huset for velhavende folk. Men i nogle af de nye industrier var der også arbejdspladser til kvinder. Det var der især på fiskekonservesfabrikker, som Kerteminde havde flere af.? SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 11. Hvilket håndværksfag var det største i byen? 12. Hvor kunne kvinder finde arbejde? 13. Hvor mange mennesker boede der i Kerteminde i 1850? 9

10 TEMA 4 BÆLTFISKET I STOREBÆLT Fiskerbørn på Lillestranden. En af fiskerdrengene, Johannes Thygesen, fortæller om sit liv i en udstilling på Farvergården. Her kan du også finde de redskaber, fiskerne brugte, når de var på bæltfisk. Bæltfisket Kerteminde var den vigtigste fiskerihavn på Fyn. Fiskeriet gav arbejde til mange i byen, både til fiskerne og til dem, der arbejdede med at forarbejde fiskene på land. Det var sildefiskeriet i Storebælt dét man i Kerteminde kaldte bæltfisket der var den vigtigste del af fiskeriet. I starten foregik det fra små, åbne både med fiskeredskaber, som fiskerne selv havde fremstillet. en dreng. Bæltfisket begyndte sidst på sommeren, når sildene samlede sig i stimer i Storebælt. Bæltbådene sejlede ud fra havnen sidst på eftermiddagen, så fiskerne kunne være fremme på fiskepladsen, når det var ved at blive mørkt. Så blev drivgarnene kastet ud, og natten igennem drev bådene for strøm og vind. Ved solopgang blev garnene trukket ind og kursen sat mod havn. Bæltbåden var et træskib på ca. 9 meters længde. Om bord var der en bådfører plus en voksen fisker og Kort efter 1900 blev fiskefartøjerne forsynet med motor. Fra at have været et fartøj, der kun blev brugt et 10

11 ! Et lukaf på et skib er det rum, hvor mandskabet opholder sig. En dam er en fordybning i dækket, hvor man kan opbevare levende fisk. Et ruf er en overdækning eller et tag. Bæltbåd malet af Anna E. Munch i par måneder om året, blev bælt- senere trawl. Med motor kunne fisk- båden nu benyttet til fiskeri hele erne sejle længere væk til områder, året. Båden blev forsynet med lukaf hvor der var flere fisk, og de kunne forrest, ruf til motoren bagest og med begynde at fiske hele året rundt. dam i midten, så fisken kunne holdes Omkring 1930 blev bæltbådene afløst frisk. af de større fiskekuttere, som man endnu kan se nogle af på havnen i Da bæltbådene fik motorkraft, blev Kerteminde. drivgarnene erstattet af snurrevod og SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 14. Hvilken slags fisk blev der fanget fleste af? 15. Hvem var om bord på en bæltbåd? 16. Hvornår fik fiskerne motor i deres både?? 11

12 OPGAVER Indtil 2010 havde Kerteminde sin egen trykte avis. Her er redaktør Vergmann med sin familie klart til at tage på udflugt. Foran Kjerteminde Avis i Vestergade 27. Ca Find disse huse i Langegade og tag et billede af dem: nr. 20, nr. 21, nr. 25 og nr. 52. Gå derefter i Byhistorisk Arkiv (Strandgade 5) og/eller se i bogen Historiske huse i Kerteminde og tag et billede af dem fra omkring år Tegn dit eget kort af Kerteminde 1850 med gader og gadenavne. 3. Find billeder af drivgarn, snurrevod og trawl og lav en kort beskrivelse. 4. Tag et billede af et gammelt fiskefartøj i havnen (fx Rylen) og af et nutidigt i fiskerihavnen. 5. Kjerteminde Avis 9. september 1862 Prøv om du kan oversætte artiklen i spalten til højre ( Fædrelandet ). 6. Få på museet Farvergården udleveret folderen om Marie og Johannes og find de 7 stop på turen. 12

13 13

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår

Læs mere

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale En verden af i går Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Undervisningsmateriale Biler, cykler, busser og færger. Pokemon Go, beskeder og

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vi fiskede fra Vorupør...

Vi fiskede fra Vorupør... Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx

Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx 1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien

Læs mere

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer.

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Johannes August Fischer (1854-1921) var elev af P.S. Krøyer og bror til Paul Fischer. Johannes August Fischer kendes på sine arkitekturprægede motiver,

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Narsaq i billeder Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Vi tager fra Kastrup tirsdag 3. maj kl. 9.00 mod Narsaq med mellemlanding i Sønder Strømfjord og Narsarsuaq. Kl. 17 lokal tid er vi indkvarteret

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Nyborg før & nu årgang 2018

Nyborg før & nu årgang 2018 Nyborg før & nu 2017 20. årgang 2018 Nyborg før & nu 2017 Årsskrift for Østfyns Museer, Nyborg Nyborg Museumsforening Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde med Nyborg Bibliotek. 20. årgang 2018 Oplag:

Læs mere

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Slagtermester Svend Kristensen

Slagtermester Svend Kristensen Slagtermester Svend Kristensen Svend Kristensen blev hjemmefødt på Jørlunde overdrev d. 22 februar 1903 af forælderene Hans Peder Kristensen og hustru Karen Kristensen f. Johansen Barnedåben blev publiceret

Læs mere

Også i 1400 tallet var man således udfordret af globaliseringen.

Også i 1400 tallet var man således udfordret af globaliseringen. Deres Majestæt. Deres Kongelige Højhed. Medlemmer af Kerteminde byrådet Mine damer og herrer. Den 7. december 1413 fik Kerteminde købstadsprivilegier. Kerteminde havde udviklet sig til et vigtigt fiskeri-

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018 BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Rådhuset er bygget i 1881-1883. Men der har været rådhus på pladsen i 400 år. Bag facaden er den nye tilbygning fra 1950 erne

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse

KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,

Læs mere

På opdagelse i Dansk Vestindien

På opdagelse i Dansk Vestindien På opdagelse i Dansk Vestindien Der er mange øer man kan vælge at besøge i det Caribiske hav, så hvorfor skal det så lige være Dansk Vestindien? Alle caribiske øer har aktiviteter på land og på vand, strande,

Læs mere

Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn

Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn Mit Østfyn et kørekort til kulturarven på Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn. Troels Malthe Borch og Lene Feveile Museumsinspektører ved Østfyns Museer Mål at udnytte kulturarven

Læs mere

SAVE registrering Faxe Ladeplads Svinget 1

SAVE registrering Faxe Ladeplads Svinget 1 SAVE registrering Faxe Ladeplads Svinget 1 Arkitektonisk 5 Kulturhistorisk 5 Miljømæssig 5 Originalitet 7 Samlet bevaringsværdi 6 Ejendomsnr.: 3510041560 Matrikelnr.: 1p Adresse: Svinget 1 Byggeår: 1890

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Renæssancehavnen i Kerteminde

Renæssancehavnen i Kerteminde Renæssancehavnen i Kerteminde 1 indholdsfortegnelse Områdeafgrænsning...4 Havnens historiske lag...7 Havnens rum - havnens scene...9 En rejse gennem tiden...11 Forside billede Skitse af Niels Larsen ca.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Helsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn.

Helsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn. Helsingør Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige har i århundreder været et stærkt befærdet internationalt farvand. Der opstod derfor tidligt en beskæftigelse for fiskere, færgefolk og søfolk som

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

Elevopgaver til Folk og fabrikker

Elevopgaver til Folk og fabrikker Elevopgaver til Folk og fabrikker Introduktion til læreren I den nye udstilling om Folk og fabrikker i Aalborg 1890-2016 er der mulighed for at fordybe sig både for yngre og ældre elever. Der er mange

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Opgaver til Stygge Krumpens fortælling

Opgaver til Stygge Krumpens fortælling ? Opgaver til Stygge Krumpens fortælling Bispen fortæller 1. Hvilken familie kommer Stygge Krumpen fra? A. Familien Krumpen B. Familien Gyldenstjerne C. Familien Løwenkrans 2. Hvilken stand tilhører denne

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Søndergade og Sønder Mølle

Søndergade og Sønder Mølle Søndergade Her ses igen købmandsgården og lige efter denne ses Kannikegades udløb i Søndergade. Overfor købmandsgården ses Hotel Dagmar som det så ud omkring år 1908 før ombygningen. Bygningen der var

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019

Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ud i det blå Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden

Læs mere

Oplev Skagen sammen med

Oplev Skagen sammen med Oplev Skagen sammen med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser 13. og 14. maj 2014. Grenen Den Tilsandede Kirke Skagen Odde Naturcenter Skagen er en 600 år gammel købstad og fik det privilegium

Læs mere

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske Brugerbladet Udgives af Brugerrådet Atkærcenteret. Februar, April, Juni, August, Oktober, December Har du noget, du gerne vil have, bladet skal skrive om, så kontakt: Peter på tlf. 35 11 04 15 Brugerbladet

Læs mere

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse Starten på det hele De store epidemier Terrordrab på to overlæger Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Første sygehus med talegenkendelse VEJLE SYGEHUS FEJRER 125 ÅRS JUBILÆUM Jubilæet bliver markeret med denne

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog Reception for årbog 2017 Det er med stor glæde, at vi igen kan invitere vores medlemmer til reception torsdag d. 5. oktober

Læs mere