KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20

2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler ikke det korrekte billede idet, der desværre ikke er blevet lavet en nyregistrering af lærernes linjefagskompetencer og dækningen for det pågældende år. Dvs. dækningen er højere, end det angivne. I dette skoleår har der været en ekstraordinær læseindsats. Der har været øget fokus på faglig læsning på alle årgange og på Alkalær metoden i indskolingen. Det ses også i resultaterne fra Nationale test. pr. 1/8-18 er der ansat endnu en lærer med "læsevejlederfunktion", som hovedsageligt er fokuseret på mellemtrin og udskolingen. Indsatsen omkring Alkalær fortsætter i dette skoleår og det samme gør Læsestundens fokus på faglig læsning. Det er bemærkelsesværdigt, at resultaterne af de nationale test i dansk, 4. årgang er så negative men det samme billede går igen i både HTK og på landsplan. Det er skolens vurdering, at der bør være et særligt fokus på fagligheden på mellemtrinet da den sammenlignet med indskolingen og udskolingen dykker lidt. Det gøres til et særligt indsatsområde fremadrettet. PRÆSENTATION AF SKOLEN Fløng Skole ligger i den vestlige del af Høje Taastrup Kommune i landsbyen Fløng. Fløng Skole er en 2-sporet folkeskole hvor der dog er 3 klasser på hhv. 1., 2., 4. og 5. årgang. Skolens elevtal er pr. 31/ elever og er stigende. Fløng Skole er omgivet af skønne grønne områder - herunder et stort idrætsanlæg og svømmehal. Fløng Skoles pædagogiske grundsyn er en systemisk og anerkendende tilgang til undervisning, læring og opgaver. Fløng Skoles værdisæt "plads til alle men ikke til alt" kan læses på skolens website og det samme gælder skolens Pædagogiske Grundsyn. På Fløng Skole har vi gennem en del år haft teamsarbejede som arbejder ud fra årsnormer og selv laver deres eget skema.

3 RAMMEBETINGELSER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning 67% 78% 81% 79% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag i Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab 0% 0% 7% 35% 34% 40% 43% 46% 47% 50% 49% 48% 55% 59% 64% 58% 61% 61% 68% 74% 70% 68% 75% 73% 80% 84% 94% 87% 90% 95% 100% 94% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på klassetrin i

4 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 45% 55% 64% 63% 65% 72% 76% 76% 77% 73% 74% 74% 79% 82% 82% 91% 93% 90% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

5 Inklusion Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent ,2% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

6 ELEVERNES TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? 32% 65% 35% 62% 29% 67% 30% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? 38% 59% 6% 45% 50% 6% 39% 55% 7% 33% 59% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

7 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 6% 56% 39% 12% 51% 37% 10% 51% 39% 10% 48% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du glad for dine lærere? 16% 83% 14% 82% 17% 81% 17% 81% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er lærerne gode til at hjælpe dig? 4% 24% 72% 4% 24% 72% 17% 80% 18% 79% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

8 Lærer du noget spændende i skolen? 8% 49% 43% 11% 48% 40% 8% 48% 44% 7% 34% 59% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 24% 64% 12% 24% 64% 12% 36% 59% 5% 41% 48% 11% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

9 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,6 3,6 3,7 Støtte og inspiration Ro og orden 3,1 3,2 3,2 3,2 3,5 3,5 3,6 3, Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

10 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel 7% 32% 61% 6% 33% 61% 6% 30% 63% 8% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Faglig trivsel 11% 66% 22% 11% 65% 23% 17% 62% 22% 12% 57% 29% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

11 Støtte og inspiration 9% 34% 53% 4% 4% 38% 53% 5% 6% 33% 53% 8% 7% 30% 54% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ro og orden 24% 59% 16% 21% 63% 15% 21% 58% 21% 18% 56% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

12 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Nationale test Elever med gode resultater i Nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årg. 2. årg. 17/ årg. 3. årg. 17/1 8 11/1 2 13/1 4 15/1 6 17/1 8 13/1 4 15/1 6 17/1 8 15/1 6 17/1 8 17/1 8 12/1 3 15/1 6 17/1 8 14/1 5 17/1 8 17/1 8 Fløng Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 2. årg. 15/16 ift. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 Fløng Skole 15,7-7,2 13,5-15,3-8,8-20,5-2,9-2,6-8,6 Kommunen 0,5-2,5 16,4-2,7-2,0-15,2 9,6 6,8 12,4 Landstal -1,9 0,3 7,3-6,8 0,5-10,5 9,8 4,9 4,4 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. 7,3 13,5 16,4 13/14 ift. 15/16-7,2-2,5 0,3 2. årg. 11/12 ift. 13/14 15,7 0,5-1,9 Udvikling 8. årg., Fløng Skole Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 15/16 ift. -8,8-2,0 0,5 2. årg. 13/14 ift. 15/16-15,3-2,7-6,8 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal 2. årg. 15/16 ift. -20,5-15,2-10,5 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. -2,6 6,8 4,9 3. årg. 12/13 ift. 15/16-2,9 Udvikling 8. årg., Fløng Skole 9,6 9,8 Udvikling 8. årg., kommunen 3. årg. 14/15 ift. Udvikling 8. årg., landstal -8,6 4,4 12,4 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 Elever med fremragende resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 2. årg. 15/16 ift. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 Fløng Skole -0,2 3,7-0,0 9,7-10,9 6,2 Kommunen 1,0-2,7 13,8 0,7-4,5-1,0 4,8-1,5 3,8 Landstal 0,9-2,4 8,8-0,0-3,8-0,2 4,3-2,1 1,5 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. 0,0 13,8 8,8 13/14 ift. 15/16-2,7-2,4 3,7 2. årg. 11/12 ift. 13/14-0,2 Udvikling 8. årg., Fløng Skole 1,0 0,9 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 15/16 ift. 2. årg. 13/14 ift. 15/16 2. årg. 15/16 ift. -4,5-3,8 Udvikling, kommunen -1,0-0,2 Udvikling, kommunen 0,7 0,0 Udvikling, landstal Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden.

16 Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i matematik for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. -10,9-1,5-2,1 3. årg. 12/13 ift. 15/16 Udvikling 8. årg., Fløng Skole 4,8 4,3 9,7 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 3. årg. 14/15 ift. 1,5 3,8 6,2 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

18 Elever med dårlige resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 8. årg. 8. årg. 2. årg. 11/12 ift. 13/14 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 15/16 15/16 ift. 2. årg. 15/16 ift. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 12/13 ift. 15/16 Fløng Skole -15,3 3,9-0,8 7,8 0,2 18,4 1,6-0,7 4,2 Kommunen -1,7 0,9-9,1-3,4 0,6 8,3 0,9-9,6-10,0 Landstal 0,8-1,0-2,1 3,5-1,6 5,8-1,2-7,4-2,1 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. -9,1-0,8-2,1 13/14 ift. 15/16-1,0 3,9 0,9 2. årg. 11/12 ift. 13/14-15,3-1,7 0,8 Udvikling 8. årg., Fløng Skole Udvikling 8. årg., kommunen 15/16 ift. Udvikling 8. årg., landstal -1,6 0,2 0,6 2. årg. 13/14 ift. 15/16 7,8-3,4 3,5 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal

19 2. årg. 15/16 ift. 5,8 8,3 18,4 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

20 Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 15/16 ift. 8. årg. -9,6-7,4-0,7 3. årg. 12/13 ift. 15/16-1,2 Udvikling 8. årg., Fløng Skole 1,6 0,9 Udvikling 8. årg., kommunen Udvikling 8. årg., landstal 3. årg. 14/15 ift. -10,0-2,1 4,2 Udvikling, Fløng Skole Udvikling, kommunen Udvikling, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. " fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Folkeskolens prøver Karakterer ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 6,2 6,5 6,6 6,5 6,6 6,6 7,8 7,8 7,8 6,2 6,2 6,4 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

22 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Fløng Skole, Fløng Skole, 16/17 Fløng Skole, 15/16 Kommunen, 5,9 6,8 6,6 6,5 6,4 7,1 5,2 7,7 6,4 6,8 5,8 7,2 7,5 8,1 8,8 6,9 8,1 7,5 5,9 6,6 6,7 6,0 6,4 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

23 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 98% 92% 100% 88% Total Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Drenge Piger 88% 95% 100% 92% 100% 100% 93% 89% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

24 Socioøkonomisk reference Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel 6,6 6,8-0,2 6,6 7,1-0,5 7,8 7,4 0,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, ,8% 49,1% 50,0% 52,1% 43,3% 40,2% 15 måneder, måneder, ,4% 87,2% 90,0% 100,0% 15 måneder, ,5% 77,9% Fløng Skole Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

26 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn Fløng Skole, 2017 Fløng Skole, ,1% 43,8% 57,1% Fløng Skole, ,4% 61,5% Kommunen, ,6% 52,1% Drenge Piger Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på køn Fløng Skole, ,0% 100,0% Fløng Skole, ,2% 92,3% Kommunen, ,0% 87,5% Drenge Piger Note: Specialskoler er ikke indeholdt i kommunetallet. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

27 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har fået Kvalitetsrapporten forelagt, gennemgået og den er taget til efterretning.