KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 16 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 22 5 INKLUSION 23 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Gadehaveskolen Gadehaveskolen er en mellemstor skole med ca. 400 elever (pr. 31. december 2015) og 55 medarbejdere. Eleverne er fordelt på 22 klasser fra klassetrin, den gennemsnitlig klassekvotient er 18,2. Skolen har endvidere Høje Taastrup kommunes Læsekompetence center, der er et læsetilbud til kommunens elever, der afvikles i et samlet fem ugers forløb for den enkelte elev, fordelt på fire forløb over skoleåret. Desuden har Gadehaveskolen en SFO der er fysisk placeret på skolen, i skolens fællesrum 1 sammen med 0. og 1. årgang, med børn fra 0.? 3. klassetrin. SFO har pt. ca. 140 indmeldte børn. Skolen er bygget i 1975 og fremstår som en arkitektonisk enhed, uden yderligere tilbygninger. Skolen er afdelingsinddelt i Fællesrum 1: og SFO, Fællesrum 3: klasse og Fællesrum 4: 7.? 9. klasse, derudover er der etableret et folkebibliotek i Fælles 2. I de læringsrettede fællesrum er der gode læringsrum hvoraf en række af disse er lydisoleret i forhold til skolens?hørebørn?. Skolens udearealer fremstår nedslidt og med manglende sammenhæng mellem de enkelte aktivitetsmuligheder. Udearealet er stort og rummer mange muligheder for børn og elever, særligt skolens?skov? (læhegnet mellem Taastrup boulevard og Gadehavegårdsvej) bruges til leg. Undervisningen er bygget op omkring årgangsteams, disser er yderligere fordelt på skolens tre afdelinger; Indskoling ( og SFO), mellemtrin ( og læse obs) og udskoling ( ). Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem skolens undervisnings- og fritidsdel i indskolingen samt et tæt og produktivt samarbejde med Gadehaveområdets (område 2) daginstitutioner. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Gadehave skolen har i indeværende skoleår oplevet udvikling i forhold til at impementere DSA i alle fag på skolen, dette er sket i forbindelse med at sikre en faglighed udfra den elevgruppe, der er på Gadehave skolen. Dette arbejde har været forankret i ledelsen, hvor man i dialog med personalet har været inde og arbejde med kvalificeret læringsplaner og har tydeliggjort de forskellige resource personens kompetencer. Dette arbejde kulminerede i november 2014 med et møde blandt personalet og ledelsen i forhold til en "tredje fælles vej" i DSA. Skolen har dog i skoleåret været udfordret i forbindelse med afgang af skoleleder, souschef og en del af personalegruppen. samtidigt med at skolen har haft en dialog med undervisningsministeriets læringskonsulenter omkring læring og overgange mellem dagtilbud og skole. Samlet har dette givet nogle udfordringer til at fastholde og ledelsesforankre den faglige progression på skolen. I forbindelse med udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport har Gadehave skolen haft den udfordring af ledelsen fra skoleåret ikke er fuldtallig ved afrapporteringen i kvalitetsrapporten, da denne er blevet skrevet af udlånt leder, fordi daværende skoleder, souschef og SFO leder ikke længere er på skolen. 4

5 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 5

6 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 13,1 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,1 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-11,6-7,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

7 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,9 12,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,1 28,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 13,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-1,1-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-22,2-1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-4,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 8,1 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 1,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolernes arbejde med matematik og naturfag Gadehave skolen har i forbindelse med skoleåret , men især i skoleåret arbejdet med fælles faglig sparring personalet imellem og har fra ledelsens side sat en "underligger" i forbindelse med det faglige niveau på skoleni de pågældende fag. Skolen har i skoleåret haft den udfordring af skolens matematikvejleder opsagde sin stilling og skolen har derfor gjort brug af en anden skoles matematikvejleder. Der er på skolen skolen lagt en fast mødestruktur, hvor de forskellige fagteams, årgangsteams mm mødes løbende gennem skoleåret. Samtidige med at skolen fastholder sin naturfaglige profil og har arbejdet på at skabe rum for den naturvidenskabelige læring også udendørs ved et opgradering af skolengården ved et naturfagligt rum, der hedder drøn på skolegaården. Dette forventes førdigt i Sprog og læsning Gadehave skolen har gennem de sidste 2 skoleår været udfordret på fagligheden, da skolen er under opsyn af undervisnings ministriet. Skolen har iværksat en forløb hvor fokus på de sporglige læringsmål er i fokus i alle fag og i forbindelse med dette skal dette fremgå af klassernes læringsplaner mm. Skolen har arbejdet med fælles forberedelse i lærergruppen med fokus på læsning og sproglig udvikling, samt at skolen har sat voldsom fokus på den sporglige læring i o.klasserne. Grundet en stor personale omsætning har skolen ikke en læsevejleder og ledelsen har haft fokus på at sætte erfarne lærerne på mellemtrinnet i det omfang det kunne lade sig gøre. Skolen havde en ambition om, at implementere en læsehandleplan i samarbejde mellem skolens ledelse og skolens læsevejledere medio februar Skolens ledelse iværksatte i foråret 2015 en læsehandlingsplan på Gadehave skolen som skulle indgå i alle fag på Gadehave skolen via de læringsplaner, som læringen skulle foretages efter i foråret Skolens ledelse blev anker på denne proces, da skolens læsevejledere ikke længere var i tjeneste på skolen i foråret 2015, men opgaven blev lagt ud til de enklte årgangsteams med fokus på skoleåret

12 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 94% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 86% 88% 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 5,4 3,5 4,8 Skolen, 2013/14 5,2 3,9 4,9 Skolen, 2012/13 4,7 3,2 4,2 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 4,1 6,0 3,1 3,7 3,8 5,3 Skolen, 2013/14 5,0 5,3 4,4 3,6 4,7 4,9 Skolen, 2012/13 4,7 4,7 3,4 2,9 4,4 4,0 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

13 3.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 4,8 5,3 Skolen, 2013/14 4,9 5,2 Skolen, 2012/13 4,2 4,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 69% 69% 72% 91% Skolen, 2012/13 59% 67% Kommunen, 2014/15 85% 89% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13

14 3.2.5 Lektiehjælp og faglig fordybelse Dette sikres ved, at i forbindelse med lektiecafe er det primært årgangens lærere, der varetager denne funktion, samt at UUV undervisningen dækker de udfordringer, som eleverne har i forbindelse med faglige progression og dannelse. Da lektiecaffen i skoleåret har været frivillig, har det krævet en betydelig indsats fra lærere og pædagoger for at deltagelsesgraden har været høj, endvidere har det været nødvendigt med konkrete aftaler mellem skolen og den enkelte familie for at eleverne deltog i lektiecafen. 14

15 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 44% 46% 67% 71% 75% Kommunen, 2014/15 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 40% 43% 52% 3 måneder, % 51% 15 måneder, måneder, måneder, % 81% 83% 86% 82% 94% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

16 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 46 98% 0 0% 42 88% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Vi har været medarrangører for en UTA/uddannelsesaften på Gadehaveskolen, hvor eleverne blev præsenteret for en bred vifte af uddannelser og rollemodeller. Der var et fremmøde blandt eleverne på 95% (52 ud af 55 elever). Vi har et tæt samarbejde med UU-Vestegnen og deres vejeleder. UU-vejlederen er med i årets planlægning, hvor forløb, studiebesøg m.v. planlægges. UU-vejlederen er med til at sikre, at lærerne er klædt på, når de laver UPV på eleverne. Ledelsen afholder løbende møder med UU-vejlederen, om status, tiltag m.v. Vi har oprettet et valgfag, der hedder Uddannelse og Job, som bl.a. fokuserer på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Udskolingen arbejder løbende med holddeling, hvor eleverne inddeles efter forskellige kriterier (niveau, kompetencer, køn m.v.). Der afholdes fire læringssamtaler på hvert klassetrin (to obligatoriske og to der tilbydes), hvoraf den ene obligatoriske på 9. årgang er en decideret uddannelsessamtale. 3.4 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse 16

17 Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen 2,1% 25,5% 21,3% 23,4% 27,7% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen 2,3% 11,4% 72,7% 11,4% 2,3% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde SFOén har gennem skoleår arbejdet med fokus på den børnegruppe, der er i SFOèn, hvilket har betydet, at pædagogerne har arbejdet med aktionlæringsforløb og i tæt samarbejde med lærerne i indskolingen omkring dannelse, trivsel og sproglig opmærksomhed. SFOen har samtidigt har fokus på, at øgen andelen af elever som benytter sig af SFO tilbuddet på Gadehave skolen, dette er sket ved konkrete forløb i SFOen, hvor man har præsenteret hvad SFOen kunne tilbyde elever og forældre istedet for at de ikke benyttede sig af tilbuddet. Dette har haft en effekt, da andelen af tilmeldte til SFO steg i skoleåret SFOen har i samarbejde med dagtilbuddene i området arbejdet målrettet i forhold til overgange via et "task force" projekt, hvor områdelederen har været primus motor og tovholder. 17

18 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 29% 63% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 31% 57% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 45% 38% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 14% 81% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 18

19 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 19% 77% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 23% 70% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 34% 10% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

20 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 3,9 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration Ro og orden 3,4 3,2 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 46% 46% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 63% 28% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 50% 21% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 66% 19% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 4.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse I skoleåret har Gadehave skolen haft en struktur omkring bevægelse, hvor man har haft 2 bevægelsesbånd lagt ind ind skoledagen og i SFO tiden. Gadehave skolen har endvidere implementeret en "legepatrujle" i frikvarterene til gavn for eleverne i indskollingen. Sanmtidigt har mellemtrin og udskolling haft fokus på dette, ved at bruge bevægelse i flere fag, samt at give "bevægelses pauser" i løbet af dagen, hvor behovet for anderledes læring var nødvendig. 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 8,8 3,7 0,9 Skolen, 2013/14 3,4 3,7 1,0 Skolen, 2012/13 2,4 3,3 1,2 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 5.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Gadehave skolen har gennem dette skoleår haft stor fokus på netop dette område, grundet den børnegruppe, som går på Gadehave skolen. Ressourcerne er blevet allokeret ned omkring klasser, grupper af elever og enkelte elever, samt generelle forløb på de enkelte trin, der hvor var har været påkrævet en indsats. Skolens ledelse vurderede i foråret 2015, at det var nødvendigt med et "service eftersyn" i forbindelse med denne resource, da effekten kunne blive bedre. Det blev besluttet i forbindelse med opgave- fagfordelingen til skoleåret , at lave en væsentlig anderledes tildeling af denne resource for at opnå en bedre effekt. 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 78% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 72% 74% 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 90% 95% Engelsk Tysk 72% 77% 77% 92% Historie 38% 57% Kristendomskundskab 27% 39% Samfundsfag 50% 51% Matematik 84% 100% Natur/teknik 28% 36% Geografi 62% 100% Biologi Fysik/kemi 75% 80% 85% 100% Idræt 43% 71% Musik 54% 79% Billedkunst 63% 100% Madkundskab 49% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 72% 83% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 63% 65% 80% 75% 72% 74% 5. Klasse 6. Klasse 66% 68% 69% 75% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 84% 82% 79% 87% 81% 93% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag Gadehave skolen har i skoleåret arbejdet inden for fagrækken fra ministeriet, men har haft et samarbejde med klubben i Gadehave gård. 26

27 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 71,6% 68,3% Skolen, 2013/ % 93% 76,2% 80,8% Skolen, 2012/ % 95% 77,7% 83,3% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Forælresamarbejdet på Gadehave skolen er i skoleåret haft fokus på det generelle niveau, konkrete tiltag/projekter, samt individuelle hensyn. Personalet på Gadehave skolen har draget den erfaring, at i forbindelse med forældre samarbejdet er det tit ikke nok, at indkalde til møder via brev o lign., men man må ofte tage direkte kontakt til forældrene via telefon, for at sikre, at forældrene kommer til de tilkaldte skole-hjem samtaler og forældremøder, dette har en positiv effekt på relationer i skole-hjem samarbejdet. Skolen og SFOen har haft projekter kørende i skoleåret i form af en "madklub", "godmorgen forældre" og åbent hus arr. om fredagen. Disse projekter har haft en positiv effekt på relationerne skolen og hjemmet i Gadehave området. Disse projekter vil løbende blive evalueret. 27

28 6.2.3 Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Skolen har gennem skoleår udviklet en meget tæt samarbejde mellem lærerne og SFO pædagogerne i forbindelse med barnets hele dag, hvor SFO pædagoger nu også er i skolerummet til gavn for eleverne og relationerne mellem de forskellige personale grupper. I foråret 2015 opgraderede skolens ledelse og klubbens leder en tættere samarbejde, som har fungeret fantastisk til gavn for de større elever på Gadehave skolen, hvor skolen har benyttet sig af klub pædagogernes kompetencer i forbindelse med trivsel, dannelse og retning i ungdomslivet. Dette har haft en stor positiv effekt for samarbejdet i området, hvor klubben har igået i dette arbejde med en stor fleksibilitet og interesse til gavn for skolen. 28

29 1