KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Hjørring Kommune 0

2 Indholdsfortegnelse Forord Del Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses afgangsprøver. Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser. Resultater af nationale trivselsmålinger. Resultater for nationale inklusionsmål. Resultater for nationale mål for kompetencedækning Resultater tal og tabeller (s. 7-32) Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med gode resultater i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Andel af elever dårlige resultater i de nationale test. Resultater af 9. klasses afgangsprøver Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik. Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser (95 pct. målsætningen) Uddannelsesparathed Tilmelding til ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Resultater af nationale trivselsmålinger Trivsel i klasse Trivsel i klasse Elevfravær. Resultater for nationale inklusionsmål Inklusionsmål. Resultater for nationale kompetencedækningsmål Kompetencedækning 1.3 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Økonomi. Del Skolernes prioriterede indsatsområder (s ) Forvaltningens prioriterede indsatsområder (s ) Bilag (seperat) Høringssvar fra skolebestyrelser og MED-udvalg 1

3 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes hen mod elevernes læring og trivsel. Formålet med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives, så godt som muligt. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Kvalitetsrapport 2.0 skal betragtes som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole med henblik på, at understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling af Hjørring Kommunes samlede skolevæsen på vegne af elevernes læring og trivsel. Skole- og Dagtilbudschef Peter Larsen 2

4 Del Sammenfattende resultatvurdering Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. Denne udfordring håndteres ved anvendelse af følgende tre overordnede vurderingskriterier: I gang: Grupper af skoler, der er påbegyndt vejen til at opfylde de pågældende måltal. Godt i gang: Grupper af skoler, der er godt på til at opfylde de pågældende måltal. Langt: Grupper af skoler, der er kommet langt med at opfylde de pågældende måltal. Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med gode resultater i de nationale test (tal og tabeller s. 7-8) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde den nationale målsætning om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til læsning Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 4 klasse faldet, dog er faldet mindre sammenlignet med faldet i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 6. klasse faldet, hvor der er sket en stigning i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt i 8. klasse steget, dog er stigningen mindre sammenlignet med landstallet. Samlet set er skolerne i Hjørring godt i gang med at opfylde den nationale målsætning om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik. Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever på årgangen, der klarer sig godt steget i 6. klasse - stigningen er mindre sammenlignet med landstallet. Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test (tal og tabeller s. 9-10) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år. Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 4. klasse steget mere sammenlignet med stigningen i landstallet. I perioden er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 6. klasse faldet lidt mere sammenlignet med faldet i landstallet. I perioden er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen i 8. klasse faldet, hvor der i landstallet er sket en stigning. Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang med at opfylde målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. 3

5 Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af de allerdygtigste elever på årgangen steget i 6. klasse - stort set samme stigning sammenlignet med landstallet. Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test (tal og tabeller s ) Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang at opfylde målsætningen om, at færre elever skal klare sig dårligt i læsning Læsning: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever, der klarer sig dårligt på årgangen i 4. klasse steget stort set lige så meget som i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig dårligt i 6. klasse faldet stort set lige så meget som i landstallet. I perioden er andelen af elever på årgangen, der klarer sig dårligt i 8. klasse steget, hvor der er sket et lille fald i landstallet. Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang at opfylde målsætningen om, at færre elever skal klare sig dårligt i matematik Matematik: I perioden 2012/13 til 2014/15 er andelen af elever, der klarer sig dårligt på årgangen i 6. klasse faldet mere sammenlignet med faldet i landstallet. Resultater af 9. klasses afgangsprøver Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse (tal og tabeller s. 14) I perioden 2012/13 til 2014/15 har skolerne samlet set forbedret karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, dansk samlet og matematik samlet. Pigerne klarer sig bedre end drengene i de bundne prøvefag og især i dansk, mens drengene klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik. Skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2015 svarer stort set til niveauet i landstallet. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse (tal og tabel s. 15) Eleverne på skolerne i Hjørring Kommune ligger generelt set på nogenlunde samme karakternivesu, som eleverne på landsplan gør, når der sammenlignes med skoler med de samme socioøkonomiske referencer. Der er dog tale om stor variation på skolerne i Hjørring kommune, fra i gang over godt i gang til langt. Andel af elever med 02 eller derover i dansk og matematik (tal og tabel s. 15) 92 pct. af alle eleverne har opnået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. For pigernes vedkommende er det status quo siden 2012/13, mens der for drengenes vedkommende har været tale om en positiv stigning på 4 pct. siden 2012/13. Resultaterne svarer stort set til resultaterne i landstallet. Resultaterne for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune godt i gang med, at få eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 4

6 Uddannelsesstatus (tal og tabeller s. 19) Samlet set ligger elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse på 82,2 pct., hvilket er lidt højere end landstallet. 15,2 pct. af eleverne har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, hvilket stort set svarer til landstallet. (Obs: tallene er fra 2012/13). Samlet set ligger elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse på 74,8 pct., hvilket stort set svarer til landstallet. 20,3 pct. af eleverne har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 10. klasse. (Obs: tallene er fra 2012/13). Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse (tal og tabeller s ) I perioden 2012 til 2013 er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fastholdt på et niveau omkring 86 pct, hvilket svarer til niveauet på landsplan (der findes endnu ikke tal for 2014). I perioden er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse steget med 7 pct. til et niveau på 43 pct, hvilket ligger lidt over niveauet på landsplan. Resultater af nationale trivselsmålinger Samlet set er skolerne godt i gang med at opfylde målsætningen om, at alle elever skal trives, som godt som muligt Trivsel i klasse (tal og tabeller s ) 98 pct. af eleverne oplever, at de er glade for deres klasse og deres lærere samt at deres lærere er gode til at hjælpe dem. 94 pct. af eleverne oplever, at de lærer noget spændende i skolen. 7 pct. af eleverne oplever, at de tit føler sig alene i skolen. 52 pct. af eleverne oplever, at de bliver drillet, så de bliver kede af det. Alle procenttallene svarer stort set til landstallene. Trivsel i klasse (tal og tabeller s ) Samlet set i forhold til de fire nationale trivselsindikatorer, scorer eleverne 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Niveauet svarer til niveauet i landstallet. På trivselsindikatoren social trivsel scorer eleverne samlet set 4,1. På trivselsindikatorerne faglig trivsel og ro og orden scorer eleverne samlet set 3,7. På trivselsindikatoren støtte og inspiration, scorer eleverne samlet set 3,3. Scoren på de fire trivselsindikatorer er alle på samme niveau som i landstallene Elevfravær (tal og tabeller s. 28) Det gennemsnitlige ulovlige elevfravær udgør 0,7 pct., hvilket stort set har været procenttallet siden 2012/13. Procenttallene er lidt bedre sammenlignet med landstallet. 5

7 Resultater for nationale inklusionsmål Samlet set er skolerne I Hjørring Kommune langt med at opfylde målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal deltage i den almene undervisning. Samlet set har skolerne siden 2013/14 opfyldt målsætningen. Andelen af elever, der modtager specialundervisning har været faldende i hele perioden 2012/13 til 2014/15. Andelen udgør i 20154,4 pct. af det samlede elevtal. (tal og tabeller s. 29) Resultater for nationale kompetencedækningsmål Samlet set er skolerne i Hjørring Kommune i gang med at opfylde målsætningen om, at mindst 85 pct. af lærerne i 2016 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Kompetencedækning angiver hvor stor en andel af undervisningen, der varetages af lærere med undervisningsfag/linjefag i det pågældende fag. Hjørring Kommune er kompetencedækningen på 80 pct., hvilket er lidt mindre sammenlignet med landstallet, der ligger på 82 pct. (tal og tabeller s ) 6

8 1.2 Resultater tal og tabeller Resultater af nationale test i læsning og matematik Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%, 2014/15, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bagterp Ja Nej Nej Nej Nej Ja Bindslev Nej Nej Nej - Ja Nej Bjergby Nej Ja Nej - Ja Ja Hirtshals Nej Nej Nej Nej Nej Nej Horne Nej Nej Nej - Nej Nej Højene Ja Nej Nej Nej Nej Nej Lendum Ja Nej Nej - Nej Nej Lundergård Nej Nej Nej Nej Ja Nej Løkken Nej Nej Nej Nej Nej Nej Muldbjerg Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sindal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Tornby Nej Nej Nej - Nej Nej Tårs Nej Ja Ja Nej Ja Ja Vrå Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 7

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

10 1.2.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej - Ja Ja Nej Nej Nej - Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Horne Nej Ja Nej - Ja Ja Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja - Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Sindal Nej Ja Nej Ja Ja Nej Tornby Nej Nej - - Nej - Tårs Nej Nej Nej Nej Ja Ja Vrå Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

12 1.2.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til 2014/15 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Ja Nej Ja Nej Ja - Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Horne Ja Ja Nej - Ja Nej Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Sindal Nej Ja Nej Nej Nej Nej Tornby Nej Nej - - Ja - Tårs Ja Ja Ja Nej Ja Ja Vrå Ja Nej Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

14 Resultater af 9. klasses afgangsprøver Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i 2014/15, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 13

15 1.2.5 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2014/15 6,9 6,8 7,0 6,2 7,7 Kommunen, 2013/14 6,5 6,5 6,4 6,2 7,0 Kommunen, 2012/13 6,6 6,6 6,4 6,3 7,4 Dansk orden Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 7,1 6,4 6,7 7,3 7,6 6,8 Kommunen, 2013/14 6,2 6,6 6,1 6,7 6,8 6,6 Kommunen, 2012/13 6,5 6,3 6,0 6,9 7,3 5,9 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 6,2 7,4 7,1 6,8 6,6 7,3 Kommunen, 2013/14 5,7 7,3 6,6 6,2 6,1 6,9 Kommunen, 2012/13 5,7 7,3 6,4 6,2 6,0 7,0 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2014/15, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bagterp 7,4 7,1 7,2 Hirtshals 5,3 4,6 5,2 Hjørring Ungdomsskole 3,8 2,0 3,3 Holmegårdskolen 6,2 6,8 6,5 Højene 7,3 7,6 7,4 Lundergård 7,4 7,4 7,5 Løkken 6,8 7,1 6,8 Muldbjerg 7,0 7,2 7,2 Sindal 7,0 7,3 7,0 Tårs 6,8 8,0 7,3 Vrå 7,1 7,0 7,5 Kommunen, 2014/15 6,8 7,0 6,9 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeho ldt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 14

16 1.2.6 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2014/ / /13 Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Karakter- Socioøk. gennemsnit reference Bagterp 7,2 7,0 6,8 6,4 6,8 6,6 Hirtshals 5,2 6,0* 5,8 6,0 6,4 6,2 Holmegårdskolen 6,5 6,7 6,8 6,7 7,2 6,8 Højene 7,4 7,3 6,1 6,7* 6,6 6,7 Lundergård 7,5 7,1 6,6 6,7 7,0 6,3* Muldbjerg 7,2 7,2 6,3 6,5 6,2 6,3 Sindal 7,0 6,6 6,4 6,0 6,1 6,1 Tårs 7,3 6,7* 6,6 6,4 5,5 6,0 Vrå 7,3 7,2 7,3 7,0 6,7 6,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

17 Resultater for overgange til og fastholdelse i ungdomuddannelser Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn, 2014/15, skoleniveau 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger Bagterp 100% 100% Hirtshals 100% 100% Holmegårdskolen 86% 100% Højene 100% 100% Lundergård 100% 86% Løkken 100% 100% Muldbjerg 100% 100% Sindal 100% 100% Tårs 100% 100% Vrå 100% 100% Kommunen, 2014/15 98% 98% 84% 91% 16

18 Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

19 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin og køn, 2014/15, skoleniveau 9.klasse, 2014/ klasse, 2014/15 Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse Bagterp 48,2% 46,4% 5,4% Hirtshals 41,3% 57,1% Hjørring Ungdomsskole 83,3% Holmegårdskolen 45,0% 48,8% 6,3% Højene 38,5% 58,7% 2,8% Lundergård 52,9% 40,0% 7,1% Løkken 46,7% 53,3% Muldbjerg 42,4% 47,5% 10,2% 83,3% Sindal 33,7% 63,2% 3,2% Tårs 30,8% 64,1% Vrå 50,0% 48,1% Kommunen, 2014/15 42,2% 53,3% 4,5% 92,7% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

20 Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 19

21 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 20

22 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forven tet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 21

23 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 22

24 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Hirtshals 20,6% 86,7% Holmegårdskolen 58,2% 94,1% Højene 44,3% 86,4% Løkken 45,8% 86,7% Sindal 46,5% 84,6% Tårs 42,1% 87,2% Vrå 53,6% 90,0% Kommunen 43,1% 86,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever, der har gennemført både en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse er ikke skilt ud. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

25 Resultater af nationale trivselsmålinger Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

26 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Horne Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Sindal Tornby Tårs 1,6% 5,4% 10,5% 1,2% 0,8% 6,5% 59% 1,4% 4,3% 4,4% 1,4% 0,0% 4,3% 32% 5,8% 5,7% 9,6% 2,3% 4,5% 9,1% 52% 5,1% 6,3% 13,1% 2,8% 2,3% 6,9% 62% 1,0% 5,7% 10,7% 1,0% 0,9% 6,7% 52% 1,1% 5,7% 7,2% 0,4% 1,4% 4,7% 50% 1,6% 4,8% 3,1% 3,1% 4,7% 3,1% 39% 2,7% 9,3% 13,7% 1,2% 1,6% 1,6% 56% 5,7% 5,7% 5,7% 5,6% 6,7% 16,7% 51% 4,2% 4,8% 9,8% 1,8% 2,4% 4,8% 41% 3,9% 2,3% 5,6% 2,3% 3,1% 3,1% 52% 3,9% 5,4% 13,7% 5,3% 2,7% 3,9% 57% 2,2% 8,1% 9,7% 0,7% 1,5% 14,2% 59% Vrå 2,3% 12,9% 11,1% 1,8% 2,3% 7,6% 44% Kommunen 2,9% 6,7% 9,7% 2,0% 2,2% 6,2% 50% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

27 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmå l indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 26

28 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bagterp Bindslev Bjergby Hirtshals Horne Højene Lendum Lundergård Løkken Muldbjerg Sindal Tornby Tårs 4,1 3,8 3,3 3,7 3,8 3,5 3,4 3,5 4,3 3,9 3,7 4,0 3,9 3,5 3,1 3,6 4,2 3,7 3,6 3,9 4,0 3,6 3,2 3,5 4,0 3,8 3,5 4,0 4,1 3,7 3,3 3,7 4,0 3,5 3,0 3,7 4,2 3,8 3,4 3,8 4,1 3,7 3,3 3,6 3,9 3,7 3,4 3,6 4,0 3,6 3,2 3,6 Vrå 4,2 3,7 3,2 3,6 Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 27

29 Elevfravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november

30 Resultater af nationale inklusionsmål Inklusionsmål Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning, kommuneniveau Antal elever Procent Kommunen, 2014/ ,4% Kommunen, 2013/ ,8% Kommunen, 2012/ ,8% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning, 2014/15, skoleniveau Antal elever Procent Bagterp 53 7,3% Bindslev 8 5,8% Holmegårdskolen 37 7,3% Højene 57 6,9% Lundergård 29 4,2% Muldbjerg 70 13,1% Sindal 6 1,0% Kommunen, 2014/ ,4% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2014/ / /13 Kilde: Kommunens egen indberetning 29

31 Resultater af nationale kompetencedækningsmål Kompetencedækning Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 30

32 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 31

33 1.3 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, kommuneniveau Elevtal Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Kommunen, 2014/ ,5% 3,5% Kommunen, 2013/ ,3% 4,7% Kommunen, 2012/ ,7% 4,8% Landstal, 2014/15-95,8% 4,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 2014/15, skoleniveau Bagterp ,9% 99,4% Bindslev ,2% 97,0% Bjergby ,9% 100,0% Hirtshals ,5% 93,6% Hjørring Ungdomsskole 17 Holmegårdskolen ,7% 97,8% Horne ,9% 100,0% Hundelev ,0% 96,6% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Højene ,8% 99,5% 1,5% Lendum ,2% 94,1% Lundergård ,9% 95,8% 20,8% 24,8% Løkken ,0% 99,1% 5,3% Muldbjerg ,0% 94,0% Sindal ,9% 98,1% 2,4% 3,1% Tornby ,0% 100,0% Tårs ,0% 97,3% Vrå ,4% 97,6% 4,3% 4,4% Kommunen, 2014/ ,5% 3,5% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Økonomi Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev, kommuneniveau Udgifter pr. elev 2014/ / /13 Kommunen Note: Nøgletallet beregnes som regnskabstal på funktion , og Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen, specialskoler og regionale tilbud. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger (pl-reguleret) er basisår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 32

34 Del Skolernes proriterede indsatsområder Distrikt 1 Hirtshals Skole Hirtshals Skole har valgt at sætte særligt fokus på følgende temaer: Den fagfaglige undervisning i de naturvidenskabelige fag, særligt matematik Inklusionsindsatsen Teamsamarbejdet ved det pædagogiske personale og ledelsen. Overgang til ungdomsuddannelserne. Den faglige undervisning i de naturvidenskabelige fag, særligt matematik. Efter en afdækningsproces omkring hvorfor eleverne er særligt udfordret på matematik, der ikke viste et entydigt mønster, har vi valgt at tager fat på overgangene, da vi ved, at enhver overgang er en sårbar periode for elevers trivsel og læring. Ved Hirtshals Skole har vi taget fat på alle overgangene, og har derfor også indbudt dagtilbudsområdet til et samarbejde, i forhold til at tydeliggøre krav og forventninger, både til børn og elever, men i høj grad også til hinanden som professionelle fagpersoner. Processens produkt bliver en oversigt med tydelige konkrete læringsmål til overgangene gennem hele skoleforløbet, som både børn, forældre, lærere, pædagoger og ledere kan navigere efter. Processen bliver forhåbentligt et eksemplarisk læringsfællesskab så den efterfølgende kan udfoldes til andre fagområder. Inklusionsindsatsen med fokus på mindskningen af betydningen af den sociale baggrund. Hirtshals Skole arbejder fortsat med punkterne opstillet i høringssvaret. På to-sprogs og flygtningeområdet ændre udfordringens størrelse og karakter sig hastigt. Derfor er det svært at drage konklusioner på tiltag, der allerede skal ændres eller tilpasses for at passe til udfordringen. Juniorklub Hirtshals blev startet op august Målsætningen var, at der skulle være 20 børn tilmeldt tilbuddet i juni Den 27. november 2015 er der tilmeldt 25 børn, hvilket viser, at der er et behov og et grundlag for at drive Juniorklub i Hirtshals. 33

35 Teamsamarbejdet ved det pædagogiske personale og ledelsen. Arbejdet med teamværktøjet 4F er kommet godt i gang ved fælles introduktion til alle medarbejdere. Næste skridt er, at teamene anvender værktøjet i det konkrete teamsamarbejde. Den nærmeste leder følger op på de fire forskellige fokuspunkter, så disse bliver konkrete i det daglige arbejde. Ledelsesteamet indgår i en særlig proces med udvikling af et højtydende team, der arbejder frem mod at løse ledelsesopgaver som et team frem for i lukkede geografiske enheder. Overgang til ungdomsuddannelserne. Et stærkt samarbejde mellem Hirtshals Skole, UU-Hjørring og erhvervslivet har vist stort potentiale. I dette forsøgsprojekt med EUD9 på HSC har indtil flere nye muligheder vist sig. Særligt den store styrke i at have erhvervslivet tæt på skolens hverdag har stor værdi. På disse tidlige erfaringer er næste års arbejde med EUD9 startet op, for at kunne lave det mest kvalificerede tilbud. Det målbare output i forhold til at øge andelen af elever, der overgår til en ungdomsuddannelse, kan (naturligvis) endnu ikke aflæses. Distrikt 18 Sindal Skole Udvikling af teamsamarbejde og ledelsen sætter tydelig retning Både i det nystartede lederteam og i medarbejderteam har der i efteråret 15 været fokus på teamsamarbejdet. I lederteamet har vi bl.a. været igennem en Garuda test i udviklingen af vores nye team. Blandt medarbejderne har arbejdet med læringsmålene været en del af teamsamarbejdet. I det kommende år vil vi fortsat arbejde med udvikling af teamet både i forhold til læringsmål, men også i forhold til relations kompetencer, inklusion, sparring, refleksion og vejledning. Der er etableret team i hele distriktet. Der er uddannet processtyrer i teamene. Lederen deltager oftest jf. Vivian Robinsons tese om ledelse tæt på har en effekt. En del af teammøderne bruges pt. på organisering, planlægning og fælles fodslaw. Der prioriteres tid til pædagogisk indhold på teammøderne, men endnu ikke i særlig stort omfang. Der afholde TUS samtaler hvert kvartal med henblik på at skubbe fokus på møderne/udvikle former som skubber fokus. De skolepolitiske mål er synlige for alle medarbejder. De benyttes som ramme f.eks. ved arbejdet med læringsmål. Læringsmål I løbet af foråret 2016 har alle vores lærere været gennem et kursusforløb i læringsmål. Det vil vi gerne bruge som et fælles afsæt til at sætte yderligere fokus på at gøre teamsamarbejdet til et læringsfællesskab, der samtidig udvikler arbejdet med læringsmål i lærernes daglige arbejde. For at sikre en god og succesfuld implementering har vi på Sindal valgt at tage udgangspunkt i tankerne omkring aktionslæring. 34

36 Eleverne trives i en attraktiv skoledag Ledelsen og personalet har meget fokus på at skabe inspirerende rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Vi har haft meget stort fokus på at få dannet nogle gode klasser med trivsel for alle børn, samtidig med at der etableres et godt arbejdsmiljø i klasserne. I efteråret har vi haft en medarbejder tilknyttet skolen, der kun har arbejdet med AKT-problematikker. Vi har holdt et væld af børnesamtaler, klassesamtaler og forældresamtaler ifht. at få den gode kultur i klasserne til at få overtaget. Der er en fast struktur på dagene og ugens skema. Hver morgen starter med en time med opstart, bevægelse/morgensang og læsebånd. Derefter almindeligt skema. Fredag er der fordybelsesdag, hvor der arbejdes med samme fag hele dagen. Den åbne skole Et af de skolepolitiske mål lyder: Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel Målet arbejder teamene med ud fra de muligheder lokalsamfundene har og der er i indeværende skoleår planlagt både længere og kortere samarbejdsforløb med det lokale erhvervs-, kultur- og foreningsliv. Undervisningsstedernes arbejde med området spænder vidt, alt fra samarbejde med en landmand om dyrenes udvikling over indsigtsfulde virksomhedsbesøg til et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv. Når eleverne møder virkeligheden udenfor skolen og indgår i et læringsforløb med vores samarbejdspartnere oplever vi stor motivation og faglig interesse fra eleverne i forhold til at lære på andre måder end den traditionelle. Eleverne er positive over den varierede undervisning og flere udtrykker at det giver mening at lære, når man samtidig oplever, hvad man kan bruge den nye viden til. Lokalsamfundet er inddraget på ugentlig basis i FU regi med kor og minikonfirmand. Desuden har vi haft særlige forløb med idrætsforeningen i forhold til badminton og håndbold. På fordybelsesdagene har der flere gange været folk udefra (ex. flygtning og Røde Kors i kristendom, lokalhistorisk arkiv i historie) Distrikt 20 og 11 Tårs Skole og Vrå Skole Udvikling af teamsamarbejde Både i det nystartede lederteam og i medarbejderteam har der i efteråret 15 været fokus på teamsamarbejdet. I lederteamet har vi bl.a. trukket på forvaltningens konsulenter i udviklingen af vores nye team. Blandt medarbejderne har arbejdet med læringsmålene fyldt meget i teamsamarbejdet. 4F modellen er blevet inddraget i den pædagogiske udvikling af teamene. Både i lederteamet og i medarbejderteamene er der formuleret rammer og mål i forhold til 4F modellen. I det kommende år vil vi fortsat arbejde med udvikling af teamet både i forhold til læringsmål, men også i forhold til relationskompetencer, inklusion, sparring, refleksion og vejledning. 35

37 Det ressourceorienterede og systemiske børnesyn Vi vil i det kommende år fortsat have fokus på at få skabt og have fælles forståelse for distriktets børnesyn. Dette fremmes bl.a. gennem arbejdet med analysemodel, arbejdet med organisationens narrativer og med et fokus på det systemiske og ressourceorienterede syn på barnet. Derudover har vi lavet en procesplan for arbejdet med ICDP, hvor vi ud fra 4F og aktionslæringsmodellen vil arbejde med implementeringen af samspilstemaerne i medarbejdernes arbejde med eleverne. Udvikling af fagteam Vi anser fagteam som en vigtig brik i arbejdet med læringsmålene, og vi har derfor øget fokus på fagteams udvikling. Igen har vi brugt 4F til at sætte ramme og mål for arbejdet. Distrikt 22 Hjørring Nordvestskole Inklusion (PPR-projekt Højene og Bjergby ) PPR-projektet er brugt som løftestang til at afprøve reflektionsmetoden aktionslæring til at optimere lærer/pædagog samarbejdet. PPR-projektet har ved hjælp af aktionslæringen givet anledning til, at lærer og pædagog i samarbejde har undersøgt hvilken betydning læringsfælleskaber har for om inklusion lykkes. Teamstrukturen (Højene Skole) Alle er tilknyttet følgende teams; faseteam, årgangsteam, fasefagteam og fagteam, derforuden er der et kompetenceteam og et team vedrørende Det Frivillige Modul. Skolens samlede opgaveløsning forudsætter et tæt samarbejde, hvor ledere og medarbejdere aktivt og i fællesskab tager ansvar for opgaveløsningen. Den enkelte medarbejder bidrager til at videreudvikle et meningsfuldt samarbejde mellem alle faggrupper, som kvalificerer og udvikler den samlede opgaves udførelse. Endvidere indgår medarbejderen naturligt i dialog med skolens ledelse om den samlede opgaveløsning. Kernen i teamenes arbejde er at forberede, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Det er i teamet, at koordineringen omkring den enkelte elevs læringsmål finder sted. Koordineringen sker i spændingsfeltet imellem lærerens ansvar for den faglige målsætning for elevens læring og teamets ansvar og blik for elevens samlede udfordring herunder elevens alsidige udvikling. Skolens ledelse sikrer en fælles forventningsafstemning gennem beskrivelse af tydelig mål og rammer for teamsamarbejdet og foretager løbende en forventningsafstemning i forhold til mål og rammen gennem deltagelse i teamsamtaler. Tillidsrepræsentanterne (TR), arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) og MED-udvalgene er centrale samarbejdsparter i de fælles bestræbelser for at fremme og vedligeholde et godt samarbejde og fem gode arbejdsforhold på arbejdspladsen. 36

38 Stærke processer Et forløb der fokuserer på udvikling af stærke processer på Højene skole, herunder specifikt Vejledere, Tovholdere, Teamkoordinatorer og lederes kompetencer til: Mødeledelse Samarbejde om udvikling af kerneopgaven Inddragelse i fælles beslutninger Skabelse af handlekraft Team og stærke arbejdsprocesser i team. Alle medarbejdere i Højene skole vil fremover have deres faste base i team team og teamorganisering er en utrolig stærk og givende arbejdsform, hvor der er store muligheder for at højne både kvalitet og arbejdsglæde. Stærke team er dog ikke noget der sker af sig selv, ved at man bestemmer sig for hvem der skal arbejde sammen om hvad og derpå afsætter mødetid til at være sammen. For virkelig at lykkes med teamorganisering kræver det, at samtlige teammedlemmer vælger at dedikere sig til at skabe team der fungerer godt og at teamet etablerer arbejdsformer hvor samtlige teammedlemmer oplever højnet kvalitet og arbejdsglæde i deres dagligdag. For at understøtte denne ambition inddrages samtlige medarbejdere et til to heldagsseminarer og inddrages i justering arbejdsformerne undervejs i udviklingen af stærke arbejdsprocesser i teamet. B. Lederteamseminar. Det samlede forløb suppleres med lederteamseminar der fokuserer på ledelsesopgaven i den teambaserede organisation. Ledelse I og AF team Mål og rammesætning i team Støtte til processtyring i team Meningsskabelse i team Lederteamsamarbejde i den teambaserede organisation Hvordan spiller vi hinanden gode i den nye organisering Procedure for håndtering af pædagogiske udfordringer. (Højene Skole) Beskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med SSP, PPR, kompetencecentret og ledelsen og opbygget i niveauer, som lægger sig tæt op ad børnelinealen, med fokus på både elevernes læring og trivsel. 37

39 Distrikt 23 Hjørring Sydøstskole I kvalitetsrapport 2014 blev nedenstående fokusområder fremhævet som særlige indsatsområder: Daglig drift: Implementering af ny struktur Læringsmål: Færdiggørelse af kursusaktivitet Teamsamarbejde: Udvikling af højtydende team (Inddragelse af 4F) Kompetenceafdækning: Fokus på linjefagsdækning Kompetencecenter: Opbyggelse af kompetencecenter Trivsel: Elevtrivselsundersøgelser skal omsættes til handlinger, der højner elevtrivsel på erne. Alle områder er stadig i spil, men der er særligt fokus på nedenstående: Daglig drift: Dette, altså den daglige drift, er det altoverskyggende tema og vil være det i en længere periode. Sydøstskolen som ny organisation er kommet fra land, men vejen til en samlet skole er lang. Vi arbejder, både på kort sigt og på den lange bane, mod et samlet center. Vigtigt i denne forbindelse er dog funktionaliteten på det enkelte. Her er, især Muldbjerg, udfordret, grundet store forandringer. Fysisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø er ligeledes emner, der presser sig på i forhold til daglige drift. Dette i samarbejde med triader, arbejdsmiljøgrupper, rådgivere og AT. Den nye skolestruktur har givet væsentlige forandringer, både på det fysiske og psykiske område. Kompetencecenter: Opbyggelse af kompetencecenter Dette arbejde er godt i gang og nye rutiner er ved at blive implementeret. Her er sammenhængen med bl.a. FA-strategerne vigtige at få indarbejdet. Under arbejdet med kompetencecenteret er der opstået en ny udfordring. Siden 1/ har skoledistriktet modtaget 25 børn af anden etnisk baggrund. Denne opgave presser ressourcerne omkring kompetencecenteret over i modtageforløb for disse børn. Hjørring Skolen Februar 2015 blev det af Hjørring byråd besluttet, at Hjørring Specialskole skulle oprettes som en samlet enhed. I marts 2015 blev lederteamet udpeget og vi hold vores første ledermøde den 23. marts. I april måned blev der nedsat et overgangs medudvalg sat en overgangsbestyrelse. 38

40 Hjørring Skolen består af 5 afdelinger: ADHD afdelingen placeret på Bagterpskolen: 38 elever daglig leder Kristina Toft K Klasserne placeret i Højne: 55 elever daglig leder Helen Vigensø OK Klasserne placeret på Muldbjergskolen: 46 elever, daglig leder Lene Hangård G3 klasserne placeret på Norgesvej: 29 elever, daglig leder Christina Mogensen Kløverskolen placeret på Norgesvej: 9 elever, daglig leder Christina Mogensen TF klasserne placeret på Norgesvej: 45 elever, daglig leder Steen Rubæk Med udgangspunkt i Hvad er det vi kan sammen, som vi ikke kan hver for sig igangsatte lederteamet arbejdet med at opbygge organisationen Hjørring Skolen. Det betød en fælles arbejdsdag for lederteamet hvor vi sammen rettede fokus mod. Kerneydelsen hvad skal vores elever kunne Det hele menneske Normalitetsbegrebet Pædagogik I forhold til at udvikle organisationen var der enighed om at vores økonomiske ressourcer, målrettet uddannelse af personale, skulle anvendes til at vi i 2015/2016 havde et forløbe med alle 125 medarbejder. Det har betydet at vi den 5. august var samlet om eftermiddagen/aften med den målsætning at medarbejderne skulle få et større kendskab til hinanden og de specialområder vi arbejder med. Hvem er vi? Hvad kan vi? Hvad optager os? altså understøttelse af de første skridt i bevægelsen frem mod en samlet enhed. Hele personalegruppen var igen samlet i november, dels for at skitsere hvad har vi egentlig nået siden august men også oplæg til det internat der skal være fredag den 5. februar fra kl til lørdag den 6. februar. På internatet vil fokus primært være rettet imod teamsamarbejdet eller sagt på en anden måde De professionelle læringsfællesskaber Endvidere har vi i forhold til at udvikle organisationen arbejdet med det fundament skolevæsenet i Hjørring kommune står på. Leadership Pipeline Det er god ledelse De nye skolepolitiske mål Fælles ansvar Handlingspil for Hjørring Skolen Version

41 Ide igangsatte tiltag, er målsætningen at vi arbejder selvfølgelig frem mod at blive et FLAGSKIB, hvor den viden vi har også kommer den almene folkeskole til gavn, en profilering af det vi kan. Den økonomiske robusthede det giver at blive en enhed, gør at vi kan og skal prioritere viden om og udvikling af arbejdet med de børn og unge der har de største udfordringer. Hjørring UngdomsCenter Hjørring Ungdomscenter består af 10. klassecenter (HNX) Ungdomsskolen, og Heltidsundervisningen, UU Hjørring var indtil den en del af den organisatoriske enhed. Vi har gennem det (de) seneste år arbejdet, dels med organisationsudvikling, men i særdeleshed i arbejdet med at skabe et Ungdomscenter som er kendetegnende ved et arbejde med unge og ungdomskultur af meget høj kvalitet. HNX som start på en ungdomsuddannelse I HNX er det helt essentielt at vores pædagogiske arbejde betragtes som en start på en ungdomsuddannelse. Det betyder at vi har en dagligdag med et tæt samarbejde med alle ungdomsuddannelser. 10. klasse er et år for sig, hvor fokus er målrettet det, at finde den enkelte elevs rette hylde i forhold til valg af ungdomsuddannelse, det betyder for en del af vores elever at der samtidig arbejdes målrettet med uddannelsesparathed. Vi har som opgave at sikre, at der stadig er en total overgangsfrekvens, men også en høj frekvens af gennemførsel. I henhold til en delmålsætning i partnerskabsaftalen mellem Hjørring Kommune, Dansk byggeri og EUC Nord, beskrives det, at tilmeldingen til erhvervsuddannelserne efter 10. klasse øges til 30 pct. af årgangen. På Hjørring Ny 10.var procentsatsen, der startede på en erhvervsuddannelse: August 2014: 42 % August 2015: 49,4 % Det betyder at Hjørring Ny 10. igennem flere års målrettede samarbejde med EUC Nord til fulde har nået den i Partnerskabsaftalen skitserede målsætning. Ungdomsmiljø Det har, igennem arbejdet med organisationsudvikling, både i forhold til HNX, men også i forhold til etablering af Hjørring Ungdomscenter i 2013, vist sig, at centertanken som organisation er den rigtige for området. Det at skabe og udvikle et ungdomsmiljø har organisationen haft stor succes med. Den viden der igennem en årrække er oparbejdet omkring arbejdet med unge det at skabe et godt ungdomsmiljø og ikke mindst skabe et sted, der har forståelse for unge, deres forskellighed og den kultur de bærer ind, fortløbende skal have stor opmærksomhed og nu skal have lov til at udvikles på Norgesvej 6. 40

42 I en gennemførelse af Hjørring Kommunes vision og tænkning omkring Hjørring som uddannelses by, spiller et aktivet Ungdomscenter en afgørende rolle med Ungdomsskole UU vejledning og en 10. klasse med et elevklientel, der har stor spændvidde. Det tætte forpligtende samarbejde skal fungere omkring de unge, netop det er afgørende for at løse opgaven: 95 pct af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Derfor er det af største vigtighed hvordan arbejdet med unge/læring og kultur gribes an. Med Hjørring kommunes implementering af FÆLLES ANSVAR strategien er mange medarbejdere, i kraft af den visionære tænkning om etablering af et Ungdomscenter, rykket meget tættere på de unge, og PPR, sundhedsplejen, sagsbehandlere fra Det Specialiserede Område og SSP er blevet en helt naturlig del af Ungdomscentrets hverdag. Igennem arbejdet med FÆLLES ANSVAR har de seneste års arbejde vist, at Hjørring Ungdomscenter det naturlige samlingspunkt for og stedet der er i stand til at skabe sammenhængskraften i forhold til de mange interessenter, der er omkring de unge. Det er her ansvaret for at bygge bro til ungdomsuddannelserne og jobcentret naturligt ligger Hjørring Ungdomsskole som en del af HUC i hele kommunen. HUC skal nå ud i hele kommunen, det betyder at det er vigtigt, at de unge også har mulighed for at mødes, hvor de bor. Vi ser det som meget afgørende, at bibeholde og fortsat udvikle klubtilbud og ungdomsskoleundervisning lokalt. I forhold til folkeskolereformen har ungdomsskolen haft og skal fortsat have en rolle i forhold til den understøttende undervisning. Vejledningsmiljø Med den nye erhvervsskolereform har UU s arbejde ændret karakter, der skal målrettet arbejdes forebyggende med de elever fra 8. klasse, der ikke er uddannelsesparate. I det arbejde har Ungdomscentertanken været en væsentlig samlende faktor med overblikket over hvilke unge det er, og hvor mange der er og hvilket arbejde der er igangsat og hvilke nye tiltag der påtænkes - specielt i forhold til erhvervsuddannelserne. Dette samarbejde kræver forpligtigelse på opgaven og Hjørring Ungdomscenter har frem til udgangen af 2015 haft forpligtigelsen og ansvaret for at det er sket. 2.2 Forvaltningens prioriterede indsatsområder Forvaltningen har prioriteret tre indsatsområder til opfølgning: Læsning, matematik og trivsel. De tre områder er valgt fordi de udgør helt grundlæggende elementer i forhold til elevernes tilegnelse af viden og færdigheder indenfor andre fagområder og positive uddannelsesmuligheder efter folkeskolen. Desuden er de tre områder prioriteret for at understøtte det fokus på læsning, matematik og trivsel, som flere af skolerne har som deres prioriterede indsatsområder. Endeligt skyldes forvaltningens prioritering af de tre indsatsområder, at resultaterne i kvalitetsrapporten netop omkring læsning, matematik og trivsel giver anledning til opmærksomhed og opfølgende indsatser. Kompetenceudviklingsstrategien er en væsentlig del af forvaltningens kvalitetsudviklingsstrategi på skoleområdet i forhold til, at implementere Skolereformens mål 41

43 og Skolepolitiske mål , og dermed også i forhold til at understøtte forvaltningens tre prioriterede indsatsområder. Kompetenceudviklingsstrategi er udarbejdet i samarbejde med skolernes ledelse, og er gældende for alle pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) samt skoleledere i Hjørring Kommunes skolevæsen. Indsatser for kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere: Professionelle læringsfællesskaber - styrket teamsamarbejde, læringsmålstyret undervisning, læringssamtaler og feedback Linjefagskompetence (i 2018 skal mindst 90% af lærerne have undervisningskompetence i de fag, de underviser i) Specialistkompetencer indenfor læsning, matematik, to-sprogsområdet, inklusion, klasserumsledelse, eksperimenterende og æstetiske læreprocesser Pædagogisk IT i undervisningen Indsatser for kompetenceudvikling af skoleledere: Ledelse af professionelle læringsfællesskaber og teamsamarbejde Ledelse af strategiudvikling og implementeringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kompetenceudvikling og ressourcestyring Ledelse af den åbne skole styrket samarbejdet med kultur-, forenings- og erhvervsliv Principper for, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling er forsknings- og aktionslæringsbaseret Kompetenceudvikling har fokus på god transfer før, under, efter Kompetenceudvikling er både uddannelse og læring på jobbet Ledelsen skaber rum for anvendelse, følger op og evaluerer indsatser Forvaltningen vil fortsat prioritere læseindsatsen med det anerkendte værktøj LUS (LæseUdviklingsSkema). Forvaltningen vil fortsat prioritere den kvalitative inklusionsindsats, bl.a. via implementering af inklusionsmålene i Fælles Ansvarsstrategien 2.0. Forvaltningen vil prioritere, at alle skolerne udvikler antimobbe-strategier, så færre bør oplever at blive mobbet, så de bliver kede af det og oplever eksklusion fra børnefællesskabet. Skole- og dagtilbudschefen og en konsulent fra Børne- og Undervisningsforvaltningen vil som opfølgning på Kvalitetsrapport 2015 tage rundt på skolerne og afholde læringssamtaler med teamledelserne. Her vil skolernes resultater og prioriterede indsatsområder samt forvaltningens prioriterede indsatsområder blive drøftet. Det sker med henblik på, at man i fællesskab kvalificerer strategier, der understøtter den fremadrettede kvalitetsudvikling og resultatskabelse i Hjørring Kommunes samlede skolevæsen - på vegne af elevernes læring og trivsel. 42