KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 21 6 INKLUSION 25 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 30 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 33 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sejs Skole er en almindelig folkeskole med 3 spor beliggene i en landsby (Sejs-Svejbæk) 6 km fra Silkeborg. Eleverne kommer fra selve byen for 80% vedkommende og resten fra et større opland med 5 små-byer (Hårup, Linå, Mollerup, Laven St. og Gl. Laven). Pt. er der 726 elever og ca. 70 ansatte Der er stor tilslutning til skolen, idet 97% af børnene i distriktet vælger skolen. Skolens vision lyder således: "Sejs Skoles vision er, at alle børnenes potentialer udfoldes optimalt, således at alle har de bedste vilkår for at udvikle sig til nogen og til noget." Skolen baserer sit virke på følgende 3 værdi-par: "Fælleskab og trivsel, kvalitet og ambition samt udsyn og mod." Skolen har stor opbakning i lokalbefolkningen og der er en høj trivsel fagligt og socialt hos eleverne ligesom der er et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte på skolen. De tre værdisæt kommer til udtryk i måden vi tilrettelægger dagligdagen på skolen og på de resultater vi skaber. Skolens motto er: "Sammen skaber vi det gode skoleliv" 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens læringsmiljøer sikrer meget gode resultater i de nationale test, trivsel og afgangsprøver. Når det gælder sprog og læsning målt i både de nationale test og de kommunale sprogtest i 0. årgang og læseprøver på 1. og 2. årgang ses et resultat, hvor der både er en udvikling med færre i den laveste ende og flere i den højeste ende ligesom læsningen er på et faktuelt højt niveau. Vi har dog et opmærksomhedspunkt omkring 6. årgang, hvor andelen af læsere på det høje niveau tilsyneladende er faldende. Dette skal observeres nærmere og sammenholdes med, at vi har fået en større tilgang af elever fra overgangen fra 6. til 7. årgang. Den samme observation gør sig gældende i matematik, hvor andelen af de allerdygtigste på 6. årgang tilsyneladende er faldende. Vi laver en særlig dialog i skoleåret i matematikfagudvalget for hhv. 4. årg. og 7. årg, hvor afsættet er resultaterne i de nationale test og lærernes egne test og øvrige data med henblik på at blive klogere på, hvordan den samlede mængde af data kan anvendes offensivt til at øge elevernes læring. Mht. afgangsprøverne viser skolen igen i år, at eleverne præsterer på et meget højt niveau. 8,1 i dansk og matematik og de prøvebundne fag. Det er i den absolutte top i lighed med de sidste mange år. Der er både på landsplan, i Silkeborg Kommune og også på Sejs Skole en kønsforskel gemt bag disse resultater. Pigerne klarer sig noget bedre end drengene. I det omfang dette vil blive undersøgt og forklaret på landsplan vil vi på Sejs Skole have det som et opmærksomhedspunkt, som vi vil overveje, hvordan vi kan udligne - ved at hæve drengenes gennemsnitlige niveau. Desværre er der to drenge, som ikke opnåede karakteren 02 i både dansk og matematik, hvilket er to for meget i relation til mulighederne for optagelse på en ungdomsuddannelse. Det vil være et fokusområde fremadrettet med henblik på at undgå, at elever havner i den situation. Det er et mål, at 95% af en årgang tager en ungdomsuddannelse. På Sejs Skole er der 15 mdr. efter eleverne har forladt 9. årgang over 95% der er i gang med en ungdomsuddannelse. Vi har ingen data på, om de også gennemfører. Elevernes egne vurderinger af både faglig og social trivsel ligger på et højt niveau. Særligt den faglige trivsel, hvor eleverne vurderer, at de lærer det de gerne vil med så høj en score, at det er det 3. højeste i landet. Når det gælder den sociale trivsel ligger den i top 100 på landsplan ud af over Et meget tilfredsstillende resultat, som dog levner plads til forbedring. Vi vil ved næste undersøgelse iagttage, om der er temaer inden for trivslen, der viser udfordringer eller ligefrem tilbagegang. Elevernes fravær fra undervisningen ligger på et konstant niveau. Det skal dog bemærkes, at det ulovlige fravær er steget markant samtidig med at det lovlige fravær er faldet tilsvarende. Det hænger sammen med en ny praksis, hvor skolens ledelse tidligere gav tilladelse til ekstra ferier og fridage og lod dette registrere som lovligt fravær. Nu registreres ekstra ferier og fridage hos eleverne som ulovligt fravær for at holde dette i ro og for at tillægge forældrene ansvaret for fraværet. Skolen præsterer en høj kompetencedækning særligt i de store fag dansk, matematik og engelsk men også i mange af de mindre fag. Faget kristendomskundskab ligger lavest idet det på skolen vurderes som værende vigtigt, at meget små fag, målt i volumen, i de mindre klasser varetages af kendte lærere. Derfor er det ofte klasselæreren, som underviser i faget selv om vedkommende ikke har linjefagskompetence. Derudover har vi specifikke udfordringer i enkelte fag, som vi har planlagt at uddanne eller ansætte os ud af i løbet af de næste 3 år. Pt har vi 4 lærere på kompetenceløft i engelsk på andet år. Næste år gælder ted N/T jf. Silkeborg Kommunes kompetenceplan. Alt i alt er vurderingen at børnene både har mulighed for og rent faktisk udfolder deres potentialer fagligt og socialt på et højt niveau. Dette til trods for, at vi har været i gang med strukturelle ændringer af folkeskolen men også haft særligt udfordrende vilkår når det gælder de fysiske rammer, som i tre år har undergået en omfattende renovering. En tilstand som forventes at fortsætte endnu 1½-2 år. 4

5 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vores indsats i læsning og matematik viser, at vi på alle målinger i de nationale test har over 80% "gode". Det gælder dog ikke 4. årgang læsning. Dette vil vi følge tæt. En af opmærksomhedspunkterne vil være, at vi i løbet af de sidste 2 skoleår har haft en elevtilgang til årgangen på over 10 elever. På 2. ågang i skoleåret var det sammen årgang, som i var over 80 % gode og nu er under. Vi har ambition om at nå over 80% ved udgangen af 6. årgang for nævnte årgang. 6

7 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 6,4 6,0 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,5 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-17,7-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4. årgang har et tilbageskridt i løsning på 17,7 %. Det vil vi undersøge nærmere og følge tæt. 6. årgang har ligeledes en tilbagegang. Også her vil vi følge det tæt, idet vi på nuværende 7. årgang, som er den nævnte årgang, har fået tilgang af næsten 10 elever fra andre skoler. Vi vil forfølge tæt, om der er en sammenhæng med det, eller om vi skal skærpe indsatsen. 7

8 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,7 12,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I matematik 6. årgang viser en lille fremgang mod kommunens større fremgang. Vi vil være opmærksom på, om det er skolens indsat på melletrinnet, der trænger til forbedring eller der er sammenhæng med den store tilgang af elever på dette klassetrin fra andre skoler. 8

9 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af de meget dygtige elever er ikke steget helt så meget, som året før. Men andelen er i forvejen stor, hvorfor det er mindre sandsynlig, at den yderlig øges. 9

10 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,8 16,0 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-12,9-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,8 4,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,8 5,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af allerdygtigste er faldet. Årgangen er øget med op mod 10 elever, hvorfor det skal iagttages om forklaringen findes her, eller om det faktiske antal er faldet. 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Meget tilfredsstillende at andelen af elever med de dårligste resultater er faldet på 2., 4., og 8. årgang. 6. årgang er andelen ikke faldet. Fokus vil være på, om der er sammenhæng med den store tilgang af elever. Eller om forklaringen skal findes i skolens egen indsats. 12

13 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,4 3,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-1,6 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tendensen med at andelen af dårlige læsere er øget på 6. årgang men faldet på 4. årgang. Vi bekræftes i, at der skal fokus på skolens indsats og at dette skal sættes i relation til den store tilgang af elever, som vi ikke kender så godt. 13

14 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,7 1,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Samme vurdering som under læsning for 6. årgang. 14

15 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 93% 100% 94% 100% 100% 96% 96% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 16

17 Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 2 elever (drenge) har tilsyneladende ikke søgt hverken 10. klasse eller ungdomsuddannelse. Dette vil vi holde øje med, idet det dog er en opgave for UU. Det er dog over 95%. - obs. tilhører nyt afsnit Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 40% 34% 41% 36% 49% 15 måneder, % 99% 15 måneder, måneder, % 88% 97% 91% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Da vi har mange, som vælger 10. klasse eller udveksling til et andet land i 10. klasse, er det interessante, hvormange der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. Dette ligger på over 95%. Vi har tidligere undersøgt, hvad de sidste % laver. Det har vist sig, at der bl.a. er elever, som er på udveksling efter 10. klasse og der er elever, som er sprunget fra en ungdomsuddannelse og er i afklaringsforløb på bl.a. produktionshøjskolen. 17

18 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal sprogvurderinger 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge 99 - Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Kommunen, Indsatsgrupper 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper fordelt på klasser Kilde: Rambøll Sprog 18

19 4.5 Øvrige resultater 19

20 4.5.1 Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 1 1,3% 20 26,7% 31 41,3% 23 30,7% 75 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning. {%computation text(861826/1/2/ )%} Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 1 1,2% 31 37,8% 29 35,4% 21 25,6% 82 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. {%computation text(861826/1/2/ )%} 20

21 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel {%computation text(861826/1/2/ )%} Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 82% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 57% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 56% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 90% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 21

22 Skolen, % 85% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 66% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 55% 7% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 71% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 44% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 63% 14% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 23

24 Skolen, % 58% 34% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 25

26 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 89% 87% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 74% 79% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetance-dækningen er høj på skolen, og vi arbejder på at højne den mod de 100% via uddannelse og ansættelser. 26

27 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 77% 100% 93% 89% 92% 91% Historie 55% 69% Kristendomskundskab 38% 60% Samfundsfag 58% 100% Matematik 81% 96% Natur/teknik 61% 72% Geografi 67% 66% Biologi 40% 81% Fysik/kemi 95% 100% Idræt 74% 84% Musik 86% 100% Billedkunst 63% 61% Håndværk og design 73% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. To fag falder i øjnene: Kristendomskundskab. I læreruddannelsen frem til 2001 var kristendomskundskab et obligatorisk fag i læreruddannelsen, hvorfor en del lærere har undervisningskompetence, men ikke på linjefagsniveau. Derudover er det ofte hensigtsmæssigt, at man i de mindste klasser tillægger klasselæreren dette fag. Det andet fag er biologi. Vi har en fysiklærer til at undervise i halvdelen af vore biologitimer. Dette ønsker vi at uddanne os ud af så snart som muligt, idet underviseren dog har uformelle kompetencer i faget Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 27

28 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 81% 74% 81% 76% 82% 77% 75% 79% 77% 83% 84% 94% 95% 96% 8. Klasse 9. Klasse 83% 90% 88% 97% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 28

29 29

30 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 96% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30

31 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,5 3,8 Fællesskaber 3,6 3,6 Viden 3,8 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,5 3,8 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,4 4,0 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. {%computation text(861828/1/2/ )%} 31

32 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 Fællesskaber, samlet 3,6 4,0 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. {%computation text(861828/1/2/ )%} 32

33 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Viden, samlet 3,8 4,2 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 3,8 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,3 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. {%computation text(861828/1/2/ )%} 33

34 1