KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD Nærværende rapport beretter om Byhaveskolen på udvalgte ministerielle områder. En række af de nationale målingssystemer tager dog ikke højde for den kognitive forsinkelse skolens elever er betinget af, hvorfor disse resultater ikke fremgår. Der er på skolen udarbejdet andre lokale systematiske screeninger der via taksonomiske skalaer på anden vis måler på elevernes progression i forhold til læring i folkeskolens fag. Disse kan dog af tekniske årsager ikke medtages. Læseren er således meget velkommen til at rette direkte henvendelse til skolen, såfremt der ønskes indsigt i det omtalte materiale. Lars Hørmann Kolmos Skoleleder 2

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Byhaveskolen er først og fremmest en folkeskole men også en specialskole. Her går i øjeblikket 113 børn, som alle har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående Karakter, samt for nogles vedkommende også fysiske handicaps. Alle er skoleplaceret på baggrund af henvisning fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Dette på baggrund af det særlige behov for den specielle understøttelse og fokus, som Byhaveskolens team af specialuddannede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øvrige specialister kan give. Det enkelte barn, der bliver henvist til Byhaveskolen, bliver screenet og vurderet af vores team af fastansatte specialister og eksterne konsulenter. På den måde sikrer skolen, at alle kommer i gang på det helt rigtige niveau for at sikre det bedste grundlag for læring og trivsel. Skolen har et integreret fritidstilbud, der hedder Kolibrien. Her er der åbent fra kl og igen fra undervisningens ophør og til kl på alle skoledage. (Samt fra kl i skoleferier) Helheden i hverdagen bliver sikret i et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere. Byhaveskolen havde i 113 elever fordelt i 2 spor: Det aldersopdelte spor (Indskoling, mellemtrin, udskoling) Funktionsklasserne (Aktiv Læring, Visuel Kommunikation, AKT, Autist) Både i det aldersopdelte spor og funktionsklasserne inddeles eleverne efter niveau, således de går i homogene klasser, for de aldersopdelte klassers vedkommende typisk med 3 årgange sammen, for funktionsklasserne ofte med et større aldersmæssigt spring. Udover denne opdeling deles eleverne yderligere i fleksible holddannelser i de forskellige fag. Så snart en elev skønnes egnet til at gå i det aldersopdelte spor lægges der en inklusions plan, typisk med praktik i klassen, overgang fra funktionsklassens skole/fritidstilbud til det aldersopdeltes tilbud. 3

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Byhaveskolen har som bekendt elever med en markant forsinket kognitiv funktion, og med en generel lav læringstakt. Det er alle elever der tilhører de 4% som ikke for nærværende vurderes at kunne inkluderes i almenskolen. På trods heraf, har Byhaveskolen, især med den nye folkeskolelov som afsæt, koblet sig tæt almenskoleområdet. Eleverne følger folkeskoleloven hvad angår fag og antal timer i samtlige fag. Udfordringen for lærerne er at tilpasse indhold til de kompetencer, hver enkelt elev har, således indhold passer til elevens nærmeste udviklingszone og matcher op imod de ministerielle lærings- og kompetencemål. Spændvidden på elevernes læringsforudsætninger er ganske stor, hvorfor der er et ekstremt fokus på den enkelte elev og dennes læringspotentialer. Byhaveskolen har udviklet eller videreudviklet metoder, der fremmer elevernes læring. Således lærer en meget stor del af eleverne at læse, inden de går ud af skolen. Andre metoder, fremmer elevernes rettede opmærksomhed på det, der foregår i rummet, når der undervises. Nogle elever på Byhaveskolen, typisk i funktionsklasserne, har et funktionsniveau under folkeskoleområdet, altså mellem 0-6. år. Disse elever undervises også i nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i den screening og kompetenceafdækning lærerne gennemfører i læringsrummet og derved fremkommer der via en taksonomisk tilgang en læringsprofil for det enkelte barn der peger hen imod de ministerielle forventninger. 4

6 RESULTATER Det er ganske få elever fra Byhaveskolen der kan gennemføre de nationale test på aldersvarende niveau. Der bliver i stedet lavet en lang række interne diagnostiske tests som ligger til grund for en løbende vurdering af den enkelte elevs faglige udvikling. Bliver alle så dygtige, som de kan? Som det i forordet er beskrevet, vil eleverne ved Byhaveskolen forventeligt præstere væsentligt under, eller helt uden for målsætningerne af rammerne for de nationale tests, hvorfor der er udviklet interne test, som svarer til elevernes udviklingsniveauer i samtlige af folkeskolens fag. Disse kan af tekniske årsager ikke medtager her. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse 5

7 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 6

8 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Spændvidden på elevernes faglige niveau er stor ved eleverne på Byhaveskolen efter endt skolegang. Der er elever der typisk ikke kan indgå i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse hvorfor de kommer direkte på et beskytte med værksted før, eller i forbindelse med det 18 år. Godt halvdelen af elevgrundlaget går dog videre til kommunale STUforløb. 7

9 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 8

10 Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 9

11 TRIVSEL Elevernes trivsel Med indførsel af det nationale trivselsværktøj har Byhaveskolen fået mulighed for systematisk at arbejde med udviklingen af elevernes trivsel. Skolen betragter trivsel i en tæt sammenhæng med eleevernes oplevede mestring af skolens fag, hvorfor indsatser omkring læring forventes at have positiv sammenhæng ved elevernes trivsel. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? 10

12 11

13 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Eleverne i 0-3. klasse indplacerer sig på flere områder over det kommunale gennemsnit, alligevel giver screeningen anledning til målrettede indsatser. Eksempelvis ved spørgsmålet om "Er der er nogen der driller dig, så du bliver ked af det?" er resultatet utilfredsstillende, hvorfor der vil blive iværksat målrettede indsatser i forhold til dette tema. Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 12

14 Elevernes trivsel i 4-9. klasse ligger på samtlige områder over det kommunale gennemsnit. På trods heraf vil dataene blive analyseret med henblik på yderligere forbedringer på udvalgte områder. 13

15 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Screeningen på de opdelte temaer sammenholdt med det kommunale gennemsnit giver ikke anledning til yderligere handlinger end det tidligere beskrevne. Fravær Byhaveskolen har elever der i perioder har stort fravær fra skolen begrundet i langvarige hospitalsophold eller restitution herefter. 14

16 Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

17 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, ,0% Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Kommunen, 484 8,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

18 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Undervisningen varetages i forhold til folkeskolens fagrække af lærere med linjefagskompetence i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer herunder opgjort procentuelt. Dansk 90 % Engelsk 100 % Matematik 80 % Kristendom 100 % Historie 100 % Idræt 100 % N&T 50 % Musik 100 % Billedkunst 100 % Tysk 0 % Biologi 100 % Geografi 100 % Håndarbejde 100 % Hjemkundskab 100 % Sløjd 100 % Fysik/kemi 60 % Samlet kompetencedækning Kompetencedækning opdelt på fag, Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 17

19 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, % 67% Skolen, 2013/ % 68% Skolen, 2012/ % 73% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

20 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 19

21 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 20

22 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 21

23 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 22

24 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 23

25 Sundhed/Trivsel Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 24

26 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Byhaveskolen arbejder med en datainformeret tilgang til undervisningsopgaven. Derfor er skolens helt store fokus at arbejde med læringsmålstyret undervisning i et tæt samarbejde med de øvrige folkeskoler i Svendborg. Der er ikke pålagt skolen at udarbejde handlingsplaner. 25

27 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ved Byhaveskolen hilser trivselsværktøjet velkommen i den samlede rapport. Skolebestyrelsen vurderer, at den samlede indsats der leveres på skolen i høj grad imødekommer intentionerne i den ny folkeskolelov for netop den målgruppe af elever, der er skoleplaceret her. 26

28 27