Skema A. Skema til beskrivelse af forsknings og udviklingsaktiviteter. Strategiområde Materialer og Produktion. Materialer til en bæredygtig fremtid
|
|
- Thomas Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SkemaA Skematilbeskrivelseafforsknings ogudviklingsaktiviteter Aktivitet Materialertilenbæredygtigfremtid Strategiområde Materialerog Produktion Aktivitetsområde nr.b3 Formålogmålgruppe En af de store udfordringer i årene fremover er at udvikle teknologiske løsninger, der kan understøtte en bæredygtig fremtid uafhængig af fossile råstoffer. Der satses internationalt på udvikling af nye energiteknologier til bedre udnyttelse af vedvarende energikilder som fx sol, vind, bølger og biomassesamt på materialer til elektrolyse, brintsystemer og brintlagring. Hvorvidt denne transformation til bæredygtig energiproduktion vil lykkes, afhænger i høj grad af, om der kan skabes det nødvendige gennembrud inden for materialeforskningen. Behov og erhvervsmæssig relevans Som det påpeges af Dansk Energi på har Danmark en stor udfordring i at sikre, at de nationale forpligtelser om en 30% s andel af vedvarende energikilder i energisystemet bliver opfyldt. Helt i tråd med denne målsætning har Energistyrelsen valgt at satse på aktiviteter omkring udvikling af materialer til brændselsceller samt katalytiske materialer til køretøjer, så anvendelsen af biobrændstoffer kan udbredes. Teknologisk Institut har et højt kompetenceniveau inden for udvikling og karakterisering af materialer, herunder løbende ph.d.-studier inden for energimaterialer i samarbejde med de førende videninstitutioner både nationalt og internationalt. Aktivitetsplanen har følgende relation til BedreInnovation.dk Fremtidens energiteknologier Integration af alternativ energi F Energisystemer Fremtidens brintteknologier Fremtidens integrerede solenergisystemer R Produktionssystemer Funktionelle materialer på nano- og mikroskala (F: Fokus R: Relation) Formål Formålet med aktivitetsplanen er at udvikle og implementere materialer, der kan bevirke et skift til energiproduktion baseret på fornybare og CO 2 -neutrale ressourcer. Som eksempel kan nævnes materialer til brændselsceller, så disse kan køre langt mere energieffektivt og på andre brændstoffer. Af andre eksempler er separationsmaterialer til oprensning af biobrændstoffer, elektrokemiske materialer til energikonvertering samt katalytiske materialer til konvertering af brændstoffer. Målgruppe Målgruppen er energivirksomheder samt fremstillingsvirksomheder inden for et meget bredt industrisegment, idet både udviklingsvirksomheder samt virksomheder, der er orienteret mod fremstilling af komponenter til de vedvarende energiteknologier vil være naturlige aftagere af denne viden. Det globale marked for energiteknologi i form af produkter, systemløsninger og knowhow er i kraftig vækst, og Danmark har en meget fin position på fx SOFCbrændselsceller. Dansk erhvervsliv er derfor godt positioneret på det stærkt voksende internationale marked inden for vedvarende energiteknologier, og der
2 er store forventninger til, at Danmark med en langvarig tradition inden for udvikling af energiteknologier vil kunne udbrede de bæredygtige teknologier globalt, samtidig med at der i Danmark kan skabes en bæredygtig udvikling og vækst. Udgangspunktet er således en solidt funderet materialeplatform. Der er dog ingen tvivl om, at konkurrencen på disse markeder vil blive yderligere skærpet de kommende år, hvilket øger kravene til innovation og effektivitet. På energiområdet er der en række store internationale virksomheder i Danmark, men målgruppen for denne aktivitetsbeskrivelse retter sig ligeledes mod de mindre udviklingsvirksomheder samt den store gruppe af danske SMV, der fungerer som underleverandører til de vedvarende energiteknologier. Aktivitetsplanens indhold Forventet effekt Den forventede effekt hos målgruppen knytter sig først og fremmest til en forbedret konkurrenceevne på det internationale marked. Det forventes, at denne aktivitetsplan i høj grad kan bidrage til at fastholde de danske virksomheders konkurrencekraft inden for specifikke vedvarende energiteknologier, hvilket i sidste ende vil have en stor betydning for fastholdelse af danske industriarbejdspladser. Omfanget af det erhvervsmæssige potentiale i VE og energieffektive løsninger er naturligvis usikkert, og det vil afhænge af markedsintroduktionen i forskellige segmenter, men som eksempel vil vi inden for en tidshorisont på 3-5 år formentlig se brændselsceller inden for så forskellige områder som nødstrømsanlæg, opladning af el-trucks, hjælpestrømsforsyninger til skibe i havn og lastbiler på rastepladser samt brændselscelleværker i stedet for kraftvarmeværker. Fokus i denne aktivitetsplan er udvikling af nye materialer, der vil kunne skabe et gennembrud i forhold til bæredygtig energiproduktion og energianvendelse. Aktiviteten dækker et behov, der ikke opfyldes i dag, da materialeudvikling ikke dækkes af de private rådgivere på området. Desuden sikrer de tætte samarbejder med universiteterne, at der heller ikke her optræder konkurrenceforhold, som skaber parallel udvikling. De foreslåede aktiviteter vil betyde en væsentlig udvikling og effektivitetsforbedring af de vedvarende energiteknologier. Der er i Danmark flere universiteter, der arbejder med udvikling af materialer til energiteknologier, og Teknologisk Institut samarbejder med de fleste af disse fx DTU inden for katalyse, reformering, brint og brændselsceller, DTU-RISØ inden for SOFC, KU, RUC og SDU inden for solceller. Teknologisk Institut adskiller sig fra de andre aktører ved også at have et væsentlig fokus på industrialisering af teknologierne herunder procesmodning, således at komponenterne kan masseproduceres. Aktiviteterne vil understøtte kredsen af højteknologiske virksomheder, der er undervejs med nye energiprodukter. Kredsen af virksomheder inden for bioenergi vil ligeledes få direkte gavn af indsatsen i forbindelse med produktforædling. Endelig vil den store gruppe af SMV få et løft i takt med, at nye avancerede materialer og komponenter skal masseproduceres. Ved udvikling af fremtidens vedvarende energiteknologier vil gennembrud inden for materialeforskningen have en afgørende rolle i effektivitetsforøgelse af næste generation af vedvarende energiteknologier. Aktiviteterne vil omfatte: Udvikling af keramiske barrierelag til Solid Oxide Fuel Cells (SOFC). Udvikling af separatorer til oprensning af gasformige biobrændsler og industrigasser.
3 Udvikling af katalysatorbærere baseret på åbne materialestrukturer. Udvikling af nye materialeteknikker til syntese af pin-hole free elektrolytter til lavtemperatur-sofc-celler. Udvikling af nye typer af lavtemperatur-pem-baserede brændselsceller hvor der sikres en mere dispergeret og sintringsstabil fordeling af de aktive Pt-atomer. Alternativer til Pt i relation til lavtemperatur-pem-celler for at nedbringe prisen. Udvikling af ledende energimaterialer fx til lette varmevekslere med høj varmeledningsevne. Udvikling af nye produktionsteknologier til fremstilling af porøse gasfordelingsplader i både PEM-/SOFC-celler. Udvikling af karakteriseringsværktøjer til karakterisering fra energimaterialer, fx nanofyldstoffer og strukturer. Udvikling af analyse og rådgivningsydelser til både offentlige og private kunder om energimaterialer og deres fremstilling. Der vil være synergi med det netop bevilgede innovationskonsortium Vedvarende energiteknologier, men der vil dog ikke være overlap, da innovationskonsortiet omhandler energikæden fra produktion af biometanol til energikonvertering i de helt nye højtemperatur-polymer-brændselsceller (HT PEM FC). Der er flere spor inden for udvikling af brændselsceller, herunder SOFC, PEM, DMFC og HT PEM FC. Denne aktivitetsplan omhandler de to førstnævnte typer brændselsceller. Det er formålet med delprojektet at udforske en række energimaterialer baseret på forskellige processer heraf kemiske, optiske, elektriske, termiske og kombinationer. For effektivt at udnytte de nye forskningsresultater er det vigtigt at scanne området for derefter at vurdere materialerne efter hvilken type applikationer, de er egnet for og inden for hvilken tidshorisont, de kan komme til praktisk nytte. På denne baggrund vil ny viden systematisk blive hentet til Danmark, herunder viden som kan være kommercielt interessant for danske virksomheder samt bidrage til udviklingen af en stabil bæredygtig energiforsyning. Aktiviteterne vil omfatte: Videnhjemtagning omkring lysabsorberende materialer fx quantum dots, som giver mulighed for effektiv, stabil og skræddersyet lysabsorption. Test og validering af introduktion af kombinationen mellem solceller og et spredningslag af fx nanodiamanter og/eller TiO 2. Målet er at øge effektiviteten af standard tilgængelige solceller ved at introducere et overfladelag. Udvikling af solid state elektrolytter i samarbejde med ph.d.-studerende fra KU. Udvikling af bæresubstrater for de lysabsorberende materialer som sikrer mindre refleksion, større absorption og dermed en højere effektivitet. Udvikling af rådgivningsydelser om nye lys- og energihøstende materialer og deres performance. Ud over de danske samarbejdspartnere er Teknologisk Institut ligeledes del af flere internationale netværk, herunder Global Research Alliance og Nordic Centre of Excellence in Photovoltaics. Derudover er Teknologisk Institut koordinator eller partner i en række forskning- og demonstrationsprojekter inden
4 Koordineringog samspilmedandre FoU aktiviteter Formidlings og spredningseffekt for solceller, brint- og brændselsceller. Sideløbende med denne aktivitetsplan medfinansierer Teknologisk Institut to ph.d.-forløb hos KU og SDU. Der vil være synergi mellem disse ph.d.-forløb og denne aktivitetsbeskrivelse. Teknologisk Institut er involveret i flere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for nærværende aktivitetsplan. Projekterne omfatter udvikling og demonstration af forskellige tyndfilm til solcelleteknologier og SOFC-celler, udvikling af materialer og komponenter til brint og brændselscelleteknologier. PSO-projekt, Udvikling af brintselektiv membran til naturgasnettet Partnerne er Dansk Gasteknisk Center og Energinet.dk. I projektet undersøges scenarier for anvendelse af gasnettet til distribution af brint, der udvikles nye membranmaterialer, som kan adskille brint og naturgas, og der udvikles prototyper af separationsenheder, som afprøves i model-gasnet. EUDP, Development of Low Cost and High Performance MEA- and Bipolar Plate processes for PEM Fuel Cells I projektet udvikles processer til at fremstille brændselscellens komponenter herunder selve cellen, pakninger og de bipolære plader. EUDP, 2nd Generation Bioethanol as Fuel for Diesel Engines Konsortiet udvikler teknologier til on-board reformering af bioethanol til di-ethylether. Aktiviteterne omfatter udvikling af katalytiske materialer samt system til reformering af bioethanol. SEMOS (FTP-projekt) hvor der arbejdes med udvikling af sensorer til forståelse af degenereringsmekanismerne i PEM-baserede brændselsceller samt med at forbedre den overordnede performance af PEM-baserede brændselsceller. Nordforsk ph.d.-projekt der uddanner en erhvervs-ph.d. inden for SOFC baseret på tynde YSZ-membraner sammen med industripartnere.reliable- Metal Based Fuel Cells som arbejder med at udvikle SOFC, der gennem tyndere YSZ-membraner vil kunne fungere ved en lavere procestemperatur. PSO-projekt, Customized PEC modules. Projektet handler om industriel fremstilling af farvestofsolceller (DSC-solcellen). Partnerne er blandt andre AAU og SDU. Formidling Fem til ti foredrag/artikler pr. år om udvikling af bæredygtige materialer og teknologier. En temadag pr. år på området for SMV. Gennem samarbejde med netværk, fx VE-Net, brancheforeninger, som plastindustrien og regionerne, fx Region Midt om miljø- og energiteknologier formidles viden fra aktivitetsbeskrivelsen bredt. En til to projektansøgninger pr. år. Flere FoU-projekter med et øget antal internationale samarbejdspartnere. Samarbejde med innovationsnetværkene om formidling, herunder VE-Net og Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi (NIK-VE). Synergi med ph.d.- eller post.doc.-studier i forbindelse med FoU-projekter og internationale netværk. Masterprojekter i samarbejde med universiteter. Rådgivning og implementering Industrialiserede komponenter til vedvarende energiteknologier fx delkomponenter til brændselsceller og separatorer til oprensning af gasser fra biomasse samt industrigasser.
5 Rådgivning inden for den nyeste udvikling af SOFC-brændselsceller. Rådgivning inden for PEM-baserede brændselsceller. Rådgivning og test af lys- og energihøstende materialer og komponenter. Samlet forventes initiativet at resultere i nye kunder i Danmark, heraf 40% SMV. Derudover gennemfører Teknologisk Institut dagligt materialetest og materialeanalyser for danske virksomheder og hjælper dem med at vælge de bedste materialer og designs samt trouble shooting i forbindelse med produktionsvanskeligheder. CentralekompetencerinvolveretiFoU projektet Navn Stilling Uddannelse Erhvervserfaring hos TI ansættelser Ansættelse Tidligere Jens Sektionsleder Cand.polyt., 13 år 6 år DTU, Haldor Topsøe A/S, Christiansen Bjarke Holl Christensen Forsknings- og udviklingsansvarlig ph.d., EBA Cand.scient., ph.d. Jakob Engbæk Seniorkonsulent Cand.polyt., ph.d. Milepæle2010 R&D 1 år 1 år Aarhus Universitet 3 år 3 år DTU 1. Udvikling af keramiske barrierematerialer til Solid Oxide Fuel Cell. 2. I samspil med nordiske partnere udvikles processer til førstegeneration af YSZ-film til SOFC-anvendelser. Der vil være synergi med NordForsk ph.d.-projektet. 3. Udvikling af katalysatorbærer baseret på åbne materialestrukturer igangsat. 4. Membranmateriale til oprensning af teknisk brint udviklet. 5. Membraner til beslægtede formål identificeret, relevante aktører inddraget og samarbejder etableret. 6. Masterprojekter i samarbejde med universiteter igangsat. 7. Fire til otte foredrag/artikler om udvikling af bæredygtige materialer og teknologier. 8. Temadag for SMV. 9. Formidling i samarbejde med innovationsnetværkene VE-Net og NIK-VE. Milepæle Opstart af udviklingssamarbejde inden for tredjegeneration-solceller med førende aktører i Europa. Samarbejde med udvalgte partnere fra Global Research Alliance (fx SIRIM fra Malaysia og CSIR fra Sydafrika). 2. Fortsættelse af ph.d.-projekter med SDU og KU inden for udvikling af solid state elektrolytter samt karakterisering og optimering af det elektriske kredsløb i en solcelle. 3. Et til to foredrag/artikler om lys- og energihøstende materialer. 4. Formidling via VE-Net 5. Synergi med ph.d.- eller post.doc. studier i forbindelse med FoU-projekter og internationale netværk. 1. Optimering og yderligere forbedring af adhesionen og optimering af ilt permeabiliteten af de udviklede keramiske barrierelag til Solid Oxide Fuel Cell. 2. Vurdering af andre anvendelsesområder af udviklede YSZ-film fra ph.d.- projekt.
6 3. Opstart af et iltsensorprojekt baseret på de udviklede YSZ-film. 4. Opstart af udviklingstiltag omkring homogene palladium membraner og bærematerialer til PEM-brændselsceller. 5. Første katalysatorbærer baseret på åbne materialestrukturer udviklet. 6. Ledende energimaterialer fx til lette varmevekslere med høj varmeledningsevne udviklet. 7. Identifikation af mulige industrielle samarbejdspartnere omkring industrialisering af andre brændselscellekomponenter. 8. Fire til otte foredrag/artikler om udvikling af materialer til vedvarende energiteknologier. 9. Formidling i samarbejde med innovationsnetværk, herunder VE-Net og NIK-VE. 10. Synergi med ph.d. eller post.doc. studier i forbindelse med FoU-projekter. Milepæle Videnhjemtagning omkring lysabsorberende materialer baseret på quantum dots. 2. Nye karakteriseringsteknikker udviklet. 3. Prototypekoncept der involverer spredningslag af nano-diamanter og/eller TiO 2, som har en påvist positiv indvirkning på virkningsgraden. 4. Et til to foredrag om de udviklede teknikker og materialer. 1. Færdiggørelse af optimerede demonstratorer til SOFC-celler (YSZ-film og barrierelag). 2. Videreudvikling af proof-of-concept på iltsensor baseret på YSZ-film. 3. Prototype af palladium membran udviklet. 4. Demonstration af ledende energimateriale. 5. Demonstration af nye separatormaterialer og katalysatorbærematerialer i forhold til nye biobrændstoffer. 6. Fem til ti foredrag/artikler om de opnåede materialer og demonstratorer. 7. Temadag for SMV. 8. Formidling i samarbejde med innovationsnetværkene VE-Net og NIK-VE. 1. Nye langtidsholdbare elektrolytter udviklet. 2. Demonstration af nye solcellekoncepter i industriel anvendelse. 3. Et til to foredrag/artikler om lys- og energihøstende materialer. 4. Formidling gennem innovationsnetværk (VE-Net).
Ny energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereKlyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer
Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereFremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereGrøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller
Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereNordjysk H2FC center
Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle
Læs mereLars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Læs mereVejen fra forskning til det kommercielle marked
15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereSeminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem
Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereSDU og Fyns fremtidige energisystem
SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på
Læs mereDemonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme
Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDen danske brint- og brændselscelledag 2017
Den danske brint- og brændselscelledag 2017-1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af EUDP i perioden Oktober 2016 til Oktober 2019 Projektpartnere: Stofa Aalborg universitet Hydrogen
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereVE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net
Et højteknologisk energi-netværk Hvad er? Kan man samle den danske forsknings- og udviklingsindsats indenfor vedvarende energi? Eva Ryberg M. Sc. Sekretariatsleder Fra central til decentral energiproduktion
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs merePSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller
PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereSkema til beskrivelse af forsknings og udviklingsaktiviteter
SkemaA Skematilbeskrivelseafforsknings ogudviklingsaktiviteter Aktivitet Avanceretenergilagring Strategiområde EnergiogKlima Aktivitetsområde nr.a3 Formålogmålgruppe Det danske energisystem er unikt på
Læs mereForskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack
Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack 30. november 2007 Sten Frandsen Disposition Motivation Hvad er et innovationskonsortium?
Læs mereEnergieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi
Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key
Læs mereJ.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:
Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mereFORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013
FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereGaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014
Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereHouse of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter
1 House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter Mads Lyngby Petersen 12. marts 2019 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereTermisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem
Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMuligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi
ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereGastekniske Dage 2016
Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er
Læs mereBrintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt
Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereStatus på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen
Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereSkandinaviens Biogaskonference
Skandinaviens Biogaskonference GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede
Læs mereENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018
ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier
Læs mereHvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig
Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest
Læs mereTermisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016
Termisk og elektrisk lagring- Avanceret energilagring 2016 1. december, 2016 Teknologisk Institut, Aarhus Niels Langvad, Scientific Officer, Innovationsfonden Energiområdet i Innovationsfonden Innovationsfonden
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereEr der vedvarende energi nok til os alle?
Er der vedvarende energi nok til os alle? - om brændselsceller og elektrolyseceller til effektiv energikonvertering Anne Hauch (hauc@dtu.dk) Seniorforsker; DTU Energikonvertering og -lagring Kl. 10.00-10.15:
Læs mereNy teknologi til lagring af grøn energi
Ny teknologi til lagring af grøn energi 6413_VisBlue_Profilbrochure_DK_Final2.indd 1 02/07/2018 09.39 Skabt på forskning Vi skaber en lys fremtid for lagring af energi VisBlue blev etableret i 2014 af
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mereUdvikling og produktion. Per Langaa Jensen
Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik
Læs mereHvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?
Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereFremtidens brændstof - kan laves af træ
DTU KT/BGG om Fremtidens brændstof - kan laves af træ Jesper Ahrenfeldt, gruppeleder & seniorforsker jeah@kt.dtu.dk, 2132 5344 1 Får vi brug for bio-brændstof? Det Internationale agentur for vedvarende
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereAnsøgning til Vækstforum: ECOMOTION
Kort sammenfatning Brint og brændselsceller står på tærsklen til kommercialisering og særligt inden for Høj Temperatur PEM brændselscelleteknologi har Danmark en global førerposition og højt markedsmæssigt
Læs mereBiomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?
Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Biomasse - mulighed eller forhindring? Seminar arrangeret af FleksEnergi,
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereEnergisystemet og energiressourcerne
Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens
Læs mereKOD skal da i biogasanlæggene
KOD skal da i biogasanlæggene Henrik Wenzel SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Gastekniske dage 2018 8.-9. maj 2018, Hotel Legoland, Billund, Danmark SYFRE - Synergi i fynske ressourcestrategier
Læs mereTovholdergruppen for Internationalt Samarbejde
Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereAktiviteterne. - Energi i Transport. - Køretøjsteknologi
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 Aktiviteterne - Energi i Transport - Køretøjsteknologi Hvad I skal høre om: Hvem deltager og tilbyder assistance fra TINV i de to aktiviteter Hvad
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereMøde med EFK-udvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 57 Offentligt Møde med EFK-udvalget 8. november 2018 Thea Larsen, Bestyrelsesformand, EUDP Indhold Siden sidst EUDP s strategi 2017-2019
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mere