Stor interesse for liturgi-muligheder

Transkript

1 Nr. 1, 2014 Læs i Pulsen: Liturgikonference s. 1 Salmer i nyt lys... s. 3 Debat om salmer.. s. 4 Korstævne s. 5 Salmer alle vegne s. 7 Stor interesse for liturgi-muligheder FRIK-temadagen viste, at der er grøde i udvikling af højmessen, liturgien. Der er store muligheder for lokale gudstjenesteprojekter. 116 deltagere mødtes til FRIK s temadag om liturgi en fredag i slutningen af marts. Temadagen var en opfølger på den særdeles velbesøgte jubilæumskonference om samme emne i november 13, hvor flere kommenterede, at der var behov for et arrangement, der kunne inspirere med mere konkrete ideer. Og det store antal tilmeldinger viste da også tydeligt, at der er stor interesse om emnet. Temadagens program bød på to oplæg. Tine Illum og Søren Andresen, hhv. sognepræst og organist i Sdr. Bjert Kirke, fortalte om erfaringer med den form, gudstjenesten har fået i Sdr. Bjert og om, hvordan gudstjenesten bliver tilrettelagt ud fra et princip om, at ingen skal planlægge gudstjeneste alene. Forum For Rytme i Kirken Medlemsbladet Pulsen udkommer 3 gange årligt i 200 eksemplarer. Hjemmeside: Tine Illum og Søren Andresen 1

2 Gudstjenesten er menighedens, og menigheden deltager på forskellig måde i planlægning, forberedelse lige inden og med forskellige ansvarsområder under gudstjenesten. Tine og Søren er deltidsansat i Værkstedet Gudstjenesteliv i Haderslev Stift, et initiativ, som har til formål at inspirere sognene i stiftet til at skabe LIV i og omkring sognets gudstjenester. Hans Dammeyer og Leif Rasmussen, begge fra FRIK s bestyrelse, præsenterede en ønskeliturgi, som de gennemgik, gennemspillede og kommenterede. Leif var sprunget til med meget kort varsel, da Jens Maibom Pedersen måtte melde afbud. Det betød (selv om Leif gjorde det glimrende!), at oplægget kom til at stå på et ben, nemlig organistens betragtninger, og de teologiske overvejelser blev underbetonet. I oplægget fik bla. korsvarene flg. kommentar: Vi har i vores liturgiforslag fjernet korsvarene (med undtagelse af de 3 x amen efter velsignelsen, som faktisk fungerer), for de er forstyrrende og fremmedgørende. Og det betyder IKKE, at højtideligheden forsvinder! Begge oplæg var præget af engagement og ildhu, og det var tydeligt, at der lå mange grundige overvejelser bag såvel kritikken af den traditionelle højmesse og ideerne til nye måder at holde gudstjeneste på. For hvis vi vil gudstjenester til liv og fællesskab, er der behov for nytænkning af traditionen, så det ikke bliver til en forestillinger, leveret til perfektion af professionelle til glæde for de særligt indviede. Undervejs blev der præsenteret en række salmer til brug som fællessalmer og/eller korindslag. Og dagens program blev indledt og afsluttet med Leif Rasmussens smukke, nye sommersalme, Himlens palet med melodi af Johannes Neergaard. På FRIK s hjemmeside, ligger der et referat af temadagen sammen med de slides, der blev brugt af oplægsholderne. Torben Kjær 2

3 Salmer i et nyt lys Af Poul Raaby Jeg kommer fra et hjem med klaver et meget kristent hjem med klaver, og så har jeg været FDF er lige siden jeg blev født. Det betød, at der blev sunget meget fællessang hjemme, og at jeg ofte kom i kirke. Alligevel blev jeg overrasket, da jeg som 51-årig i 2006 startede som kirkesanger og -musiker i Stilling kirke, Skanderborg. Overrasket over, at der var så mange salmer, som jeg ikke kendte. Og det er faktisk ikke mere end et par uger siden, at jeg oplevede, at der stadig var 3 ud af søndagens 6 salmer, jeg ikke kendte! Personligt synes jeg tilmed, at en hel del af disse salmer virker tunge og kedelige eller måske svære at synge. Til den anden side af historien hører, at de fleste gæster i kirken i dag er dem, som kommer til kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, bryllup og begravelse) i høj grad ikke-vante kirkegængere, som i antal langt overgår de vante kirkegængere ved almindelige gudstjenester! Jeg vil vove den påstand, at hovedparten af dem, som kommer i kirken, derfor ikke kender specielt mange af salmerne bl.a. også fordi det kun er få, der har lært salmer i skolen de seneste årtier. En anden årsag til, at de fleste kun kender et fåtal af salmebogens 791 salmer, er, at mange præster simpelthen fravælger salmer pga. dårlig melodi. Og det selvom salmeteksten ellers passer godt til søndagens tekst! Alt dette kan der meget let gøres noget ved. Det troede jeg egentlig også ville ske, da daværende kirkeminister Bertel Haarder i 2007 udskrev en konkurrence om at lave ny melodi til 5 udvalgte salmer i salmebogen, som synges på lånt melodi. (Der er i alt 313 salmer i salmebogen, som benytter sig af lånt melodi). Der blev til konkurrencen indsendt hele 1600 forslag til nye melodier! Ergo findes der et stort antal potentielle salmekomponister. Umiddelbart ser det imidlertid ud til, at kræfterne mest bliver brugt på helt nye salmer, hvilket efter min mening også er nødvendigt og vigtigt. Men det er altså salmebogen, som benyttes søndag efter søndag i alle landets kirker. Jeg begyndte selv så småt i 2007 at lave nye melodier til eksisterende salmer i salmebogen. Dels til salmer med en lidet inspirerende melodi eller ikke særlig sangbar melodi. Dels til salmer, der går på en lånt melodi, som vel at mærke ikke bør være for kendt og indarbejdet. Indtil videre har jeg lavet ny melodi til 160 af salmerne i salmebogen, men der er stadig flere, som trænger! Jeg vover ikke og har heller ingen interesse i eller argumenter for at skrive ny melodi til kendte salmer som Nu falmer skoven, Den signede dag, Julen har englelyd etc. Det er til de mindre kendte salmer, jeg laver ny melodi. Jeg har mødt mange organister, der vægrer sig ved at bruge en ny melodi, for den kender menigheden jo ikke. Man bør imidlertid huske på mit indledende afsnit, som fortæller, at de 3

4 fleste kirkegængere kun kender et meget begrænset antal salmer. Det matcher slet ikke hverken præsters eller især organisters meget brede kendskab til melodierne i koralbogen. Prøv engang at spørg menigheden om, hvor mange der kender eksempelvis Den Danske Salmebogs nr. 105 Venner! sagde Guds engel blidt, DDS nr. 171 Lazarus lå i sin grav eller DDS nr. 757 Den lyse dag forgangen er? I mange tilfælde vil man med fordel kunne vælge en ny melodi den er ikke mindre kendt end den originale, og så er den mere sangbar og har måske en anden tone og klang. Når vi snakker ældre salmemelodier, så er de ofte i mol (det var nærmest en given ting), hvilket efter min mening passer dårligt til kristendommens glædelige budskab. Jeg bestræber mig på at lave sangbare melodier, som folk føler sig godt tilpas med at synge. Når jeg præsentere mine nye melodier rundt i landet, så får jeg ALTID positive tilbagemeldinger. Meget ofte fremhæver tilhørerne, at de oplever salmen i et helt nyt lys den nye melodi giver dem en helt ny forståelse af salmeteksten. I 2010 udgav Poul Raaby nodesamlingen SUPPLEMENT til KORALBOG med 54 nye melodier. Komponist Jan Thor Callesen, som har sat noderne i koralbogen, har også sat noderne i nævnte supplement og hjulpet med at omskrive fra klaver- til orgelnode. Den næste samling med 55 andre nye melodier ligger klar finansieringen er bare ikke på plads endnu. I april er indspilningen af i alt 40 af melodierne klar til udgivelse. De kan bl.a. høres på På denne hjemmeside kan man også finde en nyligt tilføjet sektion om kor med bl.a. godt en snes korsatser til fri afbenyttelse. Satserne er primært arrangeret af Alice Vestergaard, som i mange år har stået i spidsen for et af Danmarks bedste ungdomskor og ditto skolekor, begge fra Skanderborg. Debat om salmer i Stilling Salmekomponisten Poul Raaby indbød til en debataften om salmer i Stilling Sognegård d. 26. februar. Et prisværdigt initiativ med et særdeles kompetent panel fik desværre ikke helt den succes, det fortjente. Da de seks paneldeltagere havde talt færdigt var aftenen gået, og debatlysten var svundet ud i takt med uret, der nu var tikket frem på den sene side af 22. De enkelte indlæg fejlede ikke noget. Budskaberne fra Leif Rasmussen og Willy Egmose vil ikke overraske i FRIK-sammenhæng. Også sangeren Tine Mynster, sognepræst Lisbeth Kristensen samt aftenens indbyder Poul Raaby havde kun progressive synspunkter om åbenhed og pædagogisk tilgang til salmesang og menighed. Overrask dem, sagde sognepræsten. Lav nogle nye og bedre melodier, sagde salmekomponisten. Sæt tonearterne ned, sagde sangeren. Domorganist Birgitte Ebert var ene om at fremlægge synspunkter, der for en stor del hørte tidligere epoker til. Desværre udeblev debatten og den frugtbare opsamling og perspektivering. Den har vi til gode. 4

5 Korstævne 2014 Nok engang inviterer FRIK til korstævne på Silkeborg Højskole oktober 2014 Der vil blive skrevet nye salmer til lige præcis denne lejlighed med temaet: Mission. Den senere tids debat har vist, at det kan være gavnligt at drøfte hvad dette ord egentlig dækker. Det må da også kunne skrives i salmeform! Hver deltager får ved deltagelse på stævnet en korudgivelse med 5-7 helt nye salmer med nyskrevne melodier. På stævnet vil der blive arbejdet med disse salmer, som alle vil være udsat for 3 lige stemmer. Korsangerne vil få den enestående mulighed at møde nogle af de komponister, som har skrevet melodierne. Stævnet henvender sig til alle der har korbaggrund, og som kan arbejde koncentreret over en weekend. Det vil som hovedregel sige børn fra 6. klasse og opefter. Program Fredag d. 3. oktober Kl.18 Ankomst og indkvartering. Man kan evt, spise sin medbragte mad Kl. 19 Præsentation af dirigenter - koropvamrning og fællessang Kl. 20 Kaffe/The/saftevand Kl Korinstruktion fortsat Kl Aftensang Kl Svømmehallen er åben Kl FRIK generalforsamling Dagsorden i følge vedtægter udsendes i næste nr. af Pulsen Lørdag d. 4. oktober Kl Morgenmad Kl Morgensang 5

6 Kl. 9,15 kl Kl Kl Kl Kl Korinstruktion Frokost Prøve m. efterfølgende generalprøve Kaffe/The/ Saftevand Værkstedskoncert - musikgudstjeneste Stævnet slut Praktiske oplysninger Medbring: Sovepose, liggeunderlag (indkvartering finder sted i klasserum) evt. badetøj samt personligt udstyr Pris: 250 kr, der betales forud på netbank efter accept af deltagelse er givet. Skriv korstævne og navn. Hvis afbud kommer senere end 5 dage før stævnet kan der ikke refunderes. Kontonummer: Med i stævneprisen følger et korhæfte til hver deltager. Tilmelding: Senest 21. september på mail til Leif Rasmussen: nylandsminde@rasmussen.mail.dk,eller tlf Yderligere oplysninger kan hentes samme sted. Rettelse: I FRIK s sidste udgivelse: KORTE SVAR var Niels Johansens tekst faldet ud ved et uheld. Derfor bringes her den fulde ordlyd af hans Indgangsbøn. Indgangsbøn Fredløses Herre og Gud, luk os ind, ind i din støjfriheds zone, så vi kan nulstille hjerte og sind, høre din himmelske tone. Jesus Kristus, mød du os her, hvor vi fortravlede lytter og ber, søger dit hus. Og et helle. Helligånd, du hellige Gud, led os til kilden, lug ukrudtet ud, find vore paradisrødder. 6 Niels Johansen 2013

7 Salmer alle vegne - et forsøg på overblik over nogle af de mange nye salmeinitiativer. Heldigvis sidder vi ofte i FRIKs bestyrelse og glæder os over nye initiativer på salmefronten, som popper op rundt omkring. Men mon vi får lagt mærke til det hele? Skriv til Pulsens redaktør, hvis du kender til andre initiativer end dem, vi lister op her: nyesalmer.dk De to præster Randi W. Korsgaard og Niels B. Overgaard har lanceret en hjemmeside med nye salmer. De har været aktive gennem flere år, og blandt andet skrevet et par kirkemusicals sammen. Tine Illum og Søren Andresen De to oplægsholdere, Tine Illum og Søren Andresen, ved FRIKS nylige konference i Aarhus gjorde opmærksom på leitourgia.org. Det er et nordisk netværk for professionelt interesserede i emnet liturgi og gudstjenestefornyelse. Læs mere om noget af Tine og Sørens arbejde på haderslevstift.dk Syng Nyt Morten Skovsted gør en stor indsats for at fremme nye salmer i Danmark. Både gennem en ny klumme i Kristeligt Dagblad og via netværket Syng Nyt. (Se syngnyt.dk samt Facebookgruppe med samme navn.) Morten Skovsted er gift med Iben Krogsdal, som har udgivet flere meget roste salmesamlinger. Se krogsdal.dk. Hans Dammeyer fra vores egne rækker i FRIK er indbudt af Morten Skovsted til at deltage i redaktionen for et nyt tillæg til salmebogen, som skal komme på Aros. beatsalmer.dk Kirkeorgel, klaver, sang og oplæsning: Fire mennesker turnerer med bibeltekster og sange fra 60 erne og 70 erne. Netop nu turneres med koncerten Rock, Håb & Kærlighed. Poul Raaby Komponist og kirkesanger Poul Raaby har været meget produktiv med et væld af nye salmemelodier. Ikke mindst har han gjort en stor indsats for at gamle salmer har fået nye melodier. Læs mere på salmemelodier.dk Facebookgrupper Facebook har et hav af gruppe og sider, der handler om nye salmer. Her kan man finde både en åben og en lukket gruppe for organister, samt inspirationssider som Søndagens Salmer og Åbent fagligt forum for rytmisk musik og musikalsk fornyelse i folkekirken. Organisten Lykke Dahl Chetronoch har desuden startet gruppen Moderne salmer, hvor medlemmerne kommer med tips til hinanden om nye udgivelser mm. Johannes Konstantin Neergaard 7

8 Kontingent For enkeltpersoner 150 kr. pr. år For gruppemedlemsskab f.eks. kirkekor eller menighedsråd er kontingentet 250 kr. pr. år, heri indgår 2 eksemplarer af Pulsen, så man har mulighed for at lægge et eksemplar i våbenhus eller sognelokaler. Kontingentet for 2013 bedes indbetalt på konto nr Giv plads til den rytmiske musik i kirken I en artikel i Kristeligt Dagblad skrev Lisbeth Riisager Henriksen under ovennævnte overskrift bl.a. Kirken skal først og fremmest formidle. Det er selve tanken om, at liturgien, musikken og sproget skal stå i formidlingens tjeneste og tjene det kristne budskab på en måde, som taler til folk med de forskellige forudsætninger, de nu engang har. Fordi kirken først og fremmest har til opgave at formidle budskabet. Og forskellige tider og forskellige mennesker kræver forskellige former for formidling og medier. [ ] Luthers tanker omkring kirkemusikkens formidlingsmæssige betydning kan vi også med gavn tage op til ny overvejelse i folkekirken i dag. Jeg mener, at også vi bør arbejde med løbende at finde de bedste medier og udtryksformer at formidle igennem. [ ] Det gælder ikke blot musikalsk, men overhovedet. Hvad ville en moderne Luther have spillet i kirken? Eller med andre ord: Hvilken musik egner sig til folk i dag? Det er formentlig en god blanding mellem gamle og nyere typer af salmer, som skal til, hvis man vil have alle i tale. Gode ord at have i erindring, både i forbindelse med liturgien og med musikken. HN Forum For Rytme I Kirken Hjemmeside: Formand (bestilling af noder og medlemskab) Leif Rasmussen Viborgvej 30, 8882 Fårvang nylandsminde@rasmussen.mail.dk Pulsen: Herluf Nielsen Myntevej 48, 8722 Hedensted honi@hafnet. dk 8