Pressenævnets kendelse i sag nr

Transkript

1 KEN nr 9067 af 19/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 2. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag nr Resumé I en DR-udsendelse taler professor og tidligere overvismand om, hvad den danske stat er gået glip af i forbindelse med bankpakkerne. I et tænkt regnestykke bruger han tallet 24 milliarder, men understreger, at det kan være nul eller meget højere. Alligevel skriver Børsen først, at professoren mener, at den danske stat er snydt for mindst 24 milliarder kroner, dernæst at han senere ændrer opfattelse. Derfor får professoren ret til genmæle. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af medieansvarslovens 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af klagers udtalelser, dels i DR1 dokumentaren Sikke en fest, dels i radioprogrammet på DR 1 Detektor den 4. december 2012, finder Pressenævnet, at Dagbladet Børsen A/S har bragt faktisk forkerte oplysninger. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen i Dagbladet Børsen kan give indtryk af, at [Klager] først skulle have ment som faktum eller påstand og ikke blot som et teoretisk eksempel med flere ubekendte faktorer - at staten havde mistet mindst 24 mia. kr. på bankredningerne; siden at [Klager] alligevel ikke mente det. Derved har avisen bragt faktisk forkerte oplysninger. Da disse er egnede til at påføre professor [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens 49, jf. retningslinjerne i lovens 39, er [Klager] ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen A/S berettiget til at få offentliggjort følgende i Dagbladet Børsen: [rubrik] Børsen har fejlciteret tal fra tidligere overvismand [underrubrik] Tidligere overvismand og professor [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen i december 2012 om bankpakkerne. Nævnet har givet [Klager] ret til at få bragt et genmæle: [brødtekst] 1

2 I artiklen 5 Spørgsmål Hvorfor ringede DR ikke til [Person A]? tager Børsen udgangspunkt i to udsendelser på DR, hvor jeg nævner, at Danmark kunne være snydt for mindst 24 milliarder kr. Begge steder understreger jeg imidlertid, at de 24 milliarder er et tænkt tal. Alligevel skriver Børsen det som om, jeg skulle have ment det og ikke blot brugt tallet i et teoretisk regnestykke, og at jeg efterfølgende skulle have ændret mening. Dette er ikke korrekt. Tallet 24 milliarder opstod ud fra et tænkt eksempel med mange ubekendte faktorer. I udsendelserne understreger jeg, at tallet kunne være meget højere, eller det kunne være nul. Jeg har på intet tidspunkt brugt de 24 milliarder som et faktum. Alene det, at ingen kender oplægget til bankredningerne gør, at vi ikke har nogen konkrete tal at regne ud fra. [Klager] Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: [Klager] har ved advokat Asger Thylstrup klaget til Pressenævnet over Dagbladet Børsens afslag på at bringe et genmæle vedrørende en artikel bragt den 7. december Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelsen: Den 26. november 2012 sendte DR1 dokumentaren Sikke en fest ( der omhandlede finanskrisen og dens konsekvenser. Af denne udsendelse fremgik blandt andet følgende: Speak: DR har fra andre kilder fået adgang til de dokumenter, der ligger til grund for forhandlingerne. Politikerne arbejder fra starten med en model, hvor staten tager sig godt betalt for at låne penge til bankerne. I dokumenterne bliver modellen kaldt for upside. En forklaring på upside får vi fra tidligere overvismand [Klager] [Klager]: Ja en upside-model er jo hvis nu det offentlige, de skyder noget kapital ind i bank, som ikke har aktiekapital, og de gør det på et tidspunkt, hvor aktiekurserne er lave og hvor bankerne er pressede. Hvis det så bagefter viser sig, at banken går godt, og at aktiekurserne stiger meget, jamen så skal man vel også have en præmie for at have reddet, have del i aktiekursstigningen. Og det er jo så det, en upsidemodel siger, at så skal vi have en del af den stigning. Speak: Staten bevilger et lån på 75 milliarder kr. til bankerne. Alene Danske Bank låner 24 milliarder. I den efterfølgende periode stiger bankens aktier markant. Vi beder [Klager] vurdere, hvor meget staten i teorien kunne tjene på en upside i eksempelvis Danske Bank. [Klager]: Hvis nu aktiekurserne var fordoblet under forudsætning af, at man kendte upside-modellen, og at man skulle have samme stigning som aktiekurserne, ja så ville staten jo have fået 24 milliarder ekstra. Speak: Halvandet år efter bankpakke II er Danske Bank-aktien ikke bare fordoblet den er næsten tredoblet. [Klager]: Den armlægning, der kommer i sådan nogle situationer, hvor det har været repræsentanter fra finanssektoren, repræsentanter fra regeringen, den afgør jo det spørgsmål, og sådan er det. Og det er jo klart, på det punkt, der vandt altså repræsentanterne fra finanssektoren til sidst. Den 4. december 2012 kl bragte P1 radioprogrammet Detektor ( Udsendelser/2012/12/ htm). Af programmet fremgik blandt andet følgende: 2

3 Vært: Men vi begynder med en af sidste uges helt store historier en historie, hvor et tocifret milliardbeløb kom i centrum. Vært: Det var en dyr omgang for staten, da den i 2009 indgik en aftale med bankerne i forbindelse med bankpakke II. En aftale som altså angiveligt skulle have kostet staten 24 milliarder kroner. Men hvor kommer tallet 24 milliarder kroner egentlig fra? Jo det kommer fra DR1-dokumentaren som nævnt, som blev sendt i sidste uge. Og her er et helt centralt emne i udsendelsen; upside-modellen. Altså, den hvor staten ville have fået andel i bankernes efterfølgende aktiestigninger, men en model som altså ikke kom med i den endelige aftale. Og i programmet vurderer den tidligere overvismand [Klager], hvad den model kunne have indbragt statskassen, hvis man lavede en aftale med eksempelvis Danske Bank. Lydklip fra dokumentaren Sikke en fest. Vært: Det er altså en teoretisk udregning, som tidligere overvismand [Klager] her fremlægger i dokumentaren. Jeg har spurgt [Klager], hvor han har det fra, at det måske ville have kostet staten 24 milliarder, at der ikke indgik en upside-model i aftalen med Danske Bank. [Klager]: I udsendelsen siger jeg jo klart, at hvis man antager, at aktiekurserne var steget så meget, og at man skulle dele i porten, ikke, så gav det 24 milliarder. Men det var jo en antagelse, og det kan man jo ikke vide, før man lægger grundlaget frem. Vært: Så hvor meget ved du? [Klager]: Jamen, jeg ved ikke mere end almindelige folk ved, jeg ved jo bare, at hele bankpakke II, der var der afsat 75 milliarder til banksektoren og i foråret 2009, hvor man diskuterede det her, der var bankaktierne historisk lave. Så det vil jo sige, at hvis man fik andel i den der kursstigning, der var, så var det et meget stort beløb, men det kunne politikerne, de politiske beslutningstagere jo heller ikke vide dengang, de kunne jo heller ikke forudsige, hvor meget aktiekurserne steg. Så der er jo ingen, der ved det på det nuværende grundlag. Vært: Så hvor mange af de parametre, der indgår i din ligning til tallet 24 milliarder er ubekendte? [Klager]: Det er langt de fleste. Lad mig nævne, hvad man skulle gøre, når man skulle, hvis man kendte modellen: Så skulle man først korrigere for, at hvis modellen var indført, så ville aktiekurserne jo ikke stige så meget, som de ellers ville, for så skulle aktionærerne aflevere noget det er den ene. Punkt to så ved jeg jo heller ikke, om den rentesats, der var i upside-modellen, den er lavere, end den er i den aftale, der blev realiteten - det skulle man så i givet fald have korrigeret for. Og for det tredje, så skulle man også korrigere for, om man ville optage lige så mange lån. Vært: Og de tre parametre, som du der omtalte før, altså er ubekendte, hvad gør det ved udregningen til de 24 milliarder, at de er ubekendte? [Klager]: Jamen det gør jo, at det der som jeg sagde, det er et hypotetisk tal. Det eneste, jeg er relativt sikker på, det er, at det er et stort tal, givet de beløb, der var involveret, og givet den aktiekursstigning, der kom. Vært: Så hvor stor usikkerhed er der i tallet 24 milliarder? [Klager]: Der kan være meget stor usikkerhed. Altså jeg ved ikke, om det ligger helt nedenfor 0 det er der nogen, der siger, hvis de overhovedet ikke vil låne, helt op til større beløb. Det er der ingen af os, der ved. Vært: Og hvad kan man så bruge tallet 24 milliarder til? 3

4 [Klager]: Altså jeg mener, at det kan bruges til, at det var ønskeligt, at det her blev belyst. Jeg mener jo, det er den egentlige hovedhistorie. Det er da ret fantastisk, vi lever i et demokrati, og så kan vi ikke engang få at vide, hvad det er, man forhandler om på et meget afgørende spørgsmål: hvad skatteyderne skal betale. Man kan jo bare lægge det der aftaleudkast frem, som man havde aftenen før. Jamen så kan vi få klarhed over det. Vært: Tak til [Klager], tidligere overvismand og manden bag tallet 24 milliarder. Det er altså en teoretisk beregning og ingen ved, om staten reelt er gået glip af 24 milliarder. Tallet kunne lige så godt være 0 kroner, men altså også endnu højere, ifølge [Klager]. Dagbladet Børsen bragte den 7. december 2012 på side 30 artiklen Vismænd erkender svigt op til finanskrisen. På samme side bragte avisen artiklen 5 Spørgsmål - Hvorfor ringede DR ikke til [Person A]?. Af denne artikel fremgik 5 spørgsmål, hvor redaktøren selv stillede spørgsmålene og gav svarene. Et af disse var følgende: Havde det gjort nogen forskel? Ja, uden tvivl. [Klager] har været en af de skarpeste kritikere både af VK-regeringen og af vismændene, hvis ikke den skarpeste. [Person A] havde under ingen omstændigheder givet [Klager] medhold i, at den danske stat er gået glip af mindst 24 mia. på bankredningerne. Et synspunkt, [Klager] selv har taget afstand fra. Den 27. december 2012 indleverede advokat Asger Thylstrup på vegne af [Klager] et genmæle. Genmælet blev afvist af Dagbladet Børsen den 28. december Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har ved advokat Asger Thylstrup anført, at det er åbenbart urigtigt, at professor [Klager], som hævdet i Børsens artikel, i TV har givet udtryk for som et faktum - at den danske stat er gået glip af mindst 24 mia. på bankredningerne. Dels fremgår det af udsendelsen, at [Klager] ikke udtalte sig således, og dels måtte Børsen vide, at [Klager] slet ikke kunne fremkomme med en sådan påstand fordi, som det siges i genmælet, aftaleudkastet med upside-modellen i forbindelse med bankpakke II ikke er offentliggjort, og at tallene derfor ikke er tilgængelige. Det forhold, at professor [Klager] forgæves har forsøgt at få oplysning om de faktiske tal, understreger, at han i TV hverken kunne eller har fremsat den af Børsen anførte påstand. Det bestrides derfor, at genmælet ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det er indlysende, at det påfører en seriøs og hyppig deltager i samfundsdebatten som professor [Klager] en væsentlig skade at blive beklikket i Børsen med en urigtig påstand om, at han fremsatte en grundløs påstand i en TV-debat om et væsentligt samfundsanliggende. 2.2 Dagbladet Børsens synspunkter Dagbladet Børsen har anført, at [Klager] ikke har krav på genmæle, da forudsætningerne for genmæle jf. medieansvarslovens 36 ikke er opfyldt. Dagbladet Børsen oplyser, at det omhandlede citat stammer fra side 30 i Børsen den 7. december, og indgår i en nyhedsanalyse ( 5 Spørgsmål ) sammen med en nyhedsartikel, hvor professor og tidligere overvismand [Person A] erkender, at vismændene svigtede op til finanskrisen i I DR-Dokumentaren Sikke en Fest er [Klager] ophavsmand til beregningen om, at staten er gået glip af 24 mia. kr. i forbindelse med bankpakke II i [Klager] bliver ikke bedt om at acceptere beregnin 4

5 ger foretaget af andre kilder og forelægges ej heller allerede foretagne beregninger, men lægger selv navn til beregningen. Efterfølgende tager [Klager] afstand fra sin beregning på de 24 mia. kr. i DR-programmet Detektor. [Klager] slår i programmet fast, at der er betydelig usikkerhed om størrelsen af et eventuelt tab. I Detektor siger [Klager], at man ikke kan vide, hvad staten er gået glip af, før grundlaget er lagt frem. Det er utvivlsomt, at [Klager] har haft et synspunkt, som han senere har taget afstand fra. Børsen mener dermed ikke, at der er tvivl om oplysningerne i artiklens rigtighed, og at forudsætningerne for genmæle efter 36 i medieansvarsloven dermed ikke er opfyldt. Dagbladet Børsen oplyser tillige, at [Klager]s beregning udløste betydelig opsigt, f.eks. i Politiken den 27. november, hvor der direkte henvises til beregningerne fra [Klager] samtidig med, at daværende økonomi- og erhvervsminister [Person B] (K) afviser, at hun var med til Danmarkshistoriens største tyveri. I BT den 26. november henvises også til [Klager]s beregninger, ligesom professor [Person C] i BT mener, at afsløringerne i DR-dokumentaren kan udløse en rigsretssag. Udtalelserne i Detektor fik ligeledes stor opmærksomhed i medierne. Ritzau skrev den 4. december historien Bank-milliarder var et skud i tågen. Ekstra Bladet skrev den 5. december historien: Hov, de 24 mia. kr. var teoretiske. Dagbladet Børsen finder det vanskeligt at se i det lys,, hvordan de utvivlsomme rigtige oplysninger i artiklen i Børsen den 7. december isoleret set skulle være egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Det fremgår af medieansvarslovens 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af klagers udtalelser, dels i DR1 dokumentaren Sikke en fest, dels i radioprogrammet på DR 1 Detektor den 4. december 2012, finder Pressenævnet, at Dagbladet Børsen A/S har bragt faktisk forkerte oplysninger. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen i Dagbladet Børsen kan give indtryk af, at [Klager] først skulle have ment som faktum eller påstand og ikke blot som et teoretisk eksempel med flere ubekendte faktorer - at staten havde mistet mindst 24 mia. kr. på bankredningerne; siden at [Klager] alligevel ikke mente det. Derved har avisen bragt faktisk forkerte oplysninger. Da disse er egnede til at påføre professor [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens 49, jf. retningslinjerne i lovens 39, er [Klager] ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen A/S berettiget til at få offentliggjort følgende i Dagbladet Børsen: [rubrik] Børsen har fejlciteret tal fra tidligere overvismand [underrubrik] Tidligere overvismand og professor [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen i december 2012 om bankpakkerne. Nævnet har givet [Klager] ret til at få bragt et genmæle: [brødtekst] I artiklen 5 Spørgsmål Hvorfor ringede DR ikke til [Person A]? tager Børsen udgangspunkt i to udsendelser på DR, hvor jeg nævner, at Danmark kunne være snydt for mindst 24 milliarder kr. Begge steder understreger jeg imidlertid, at de 24 milliarder er et tænkt tal. Alligevel skriver Børsen det som om, 5

6 jeg skulle have ment det og ikke blot brugt tallet i et teoretisk regnestykke, og at jeg efterfølgende skulle have ændret mening. Dette er ikke korrekt. Tallet 24 milliarder opstod ud fra et tænkt eksempel med mange ubekendte faktorer. I udsendelserne understreger jeg, at tallet kunne være meget højere, eller det kunne være nul. Jeg har på intet tidspunkt brugt de 24 milliarder som et faktum. Alene det, at ingen kender oplægget til bankredningerne gør, at vi ikke har nogen konkrete tal at regne ud fra. [Klager] Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: Afgjort den 19. februar