Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse For Erhvervscase i as2hhi12 Termin maj-juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse hhx Fag og niveau Erhvervscase studieområde 2 Lærer Hold Jette Silberbauer Gad (JSGA) afsætning A; (3.+4.semester) John Kjær Jensen (JOJ) afsætning A (2. semester) Eckardt Klahn (EKL) virksomhedsøkonomi B As2hhi012 Litteratur: Virksomhedsøkonomi B: Sejr Steen Steensen m.fl.: Virksomhedsøkonomi Niveau B, 2. udgave, Trojka (hele bogen med undtagelse af kapitel 4) se for øvrigt undervisningsbeskrivelsen for VØB på Afsætning A Lene Jenrick m.fl: Afsætning A, 2. udgave, Trojka (kapitel 1-17) Introduktion til Erhvervscase (Internt notat vedrørende erhvervscase baseret på forskellige kilder) Se bilag 1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Fur Bryghus Peter Larsen Kaffe Bo Concept Rema 1000 med fokus på konkurrencen om DM i erhvervscase

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Fur Bryghus Faglige kompetencemål kan oversættes til præcise og evaluerbare mål for undervisning. Eleverne skal kunne: - Identificere og analysere virksomhedens kritiske succesfaktorer samt virksomhedens udfordringer. Eleverne skal gøre brug af fagenes teori - Udarbejde og begrunde handlingsforslag af udvalgte udfordringer med hjælp af fagenes teori - Vurdere de opstillede konsekvenser herunder valgte metoder og modellers anvendelighed, i forhold til egne analyser - Eleverne skal kunne formulere case-arbejdets analyser, løsningsforslag og vurderinger ved anvendelse af sammenhængende faglig argumentation og formidle den ved anvendelse af relevante it. Sammenfattende kan de faglige kompetencer koges ned til Analysemetoden: SPLøK: Symptom Problem Løsning- Konsekvens Didaktik Undervisningen tilrettelægges som casebaserede forløb, hvis belysning kræver flere fag. Fokus i det casebaserede forløb er klart formuleret og vil give anledning til refleksioner over såvel kompetencemål som indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Materiale - Udleveret materiale, som belyser vigtige informationer i casen herunder et internt notat om kritiske succesfaktorer, udfordringer, synopser mm. - Undervisningsministeriets case om virksomheden - Endvidere baseres arbejdet på elevernes selvstændige informationsindsamling af relevante interne og eksterne informationer om virksomheden. Arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde. De elevstyrede arbejdsformer er i fokus. Produktformer Mundtlig præsentation på baggrund af en af gruppen udarbejdet synopsis Progression Forløbet er et led i en progression indenfor arbejdet med erhvervscase; fra den begrænsede eksemplariske øvelsescase over større komplekse cases til autentiske cases. IT Internet (informationsindsamling), Microsoft Power Point, Word og Excel anvendes

3 Titel 2 Indhold Peter Larsen Kaffe Faglige kompetencemål kan oversættes til præcise og evaluerbare mål for undervisning. Eleverne skal kunne: - Identificere og analysere virksomhedens kritiske succesfaktorer samt virksomhedens udfordringer. Eleverne skal gøre brug af fagenes teori - Udarbejde og begrunde handlingsforslag af udvalgte udfordringer med hjælp af fagenes teori - Vurdere de opstillede konsekvenser herunder valgte metoder og modellers anvendelighed, i forhold til egne analyser - Eleverne skal kunne formulere case-arbejdets analyser, løsningsforslag og vurderinger ved anvendelse af sammenhængende faglig argumentation og formidle den ved anvendelse af relevante it. Sammenfattende kan de faglige kompetencer koges ned til Analysemetoden: SPLøK: Symptom Problem Løsning- Konsekvens Didaktik Undervisningen tilrettelægges som casebaserede forløb, hvis belysning kræver flere fag. Fokus i det casebaserede forløb er klart formuleret og vil give anledning til refleksioner over såvel kompetencemål som indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Materiale - Udleveret materiale, som belyser vigtige informationer i casen herunder et internt notat om kritiske succesfaktorer, udfordringer, synopser mm. - Undervisningsministeriets case om virksomheden - Endvidere baseres arbejdet på elevernes selvstændige informationsindsamling af relevante interne og eksterne informationer om virksomheden. Arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde. De elevstyrede arbejdsformer er i fokus. Produktformer Mundtlig præsentation på baggrund af en af gruppen udarbejdet synopsis Progression Forløbet er et led i en progression indenfor arbejdet med erhvervscase; fra den begrænsede eksemplariske øvelsescase over større komplekse cases til autentiske cases. IT Internet (informationsindsamling), Microsoft Power Point, Word og Excel anvendes

4 Titel 3 Indhold Bo Concept Faglige kompetencemål kan oversættes til præcise og evaluerbare mål for undervisning. Eleverne skal kunne: - Identificere og analysere virksomhedens kritiske succesfaktorer samt virksomhedens udfordringer. Eleverne skal gøre brug af fagenes teori - Udarbejde og begrunde handlingsforslag af udvalgte udfordringer med hjælp af fagenes teori - Vurdere de opstillede konsekvenser herunder valgte metoder og modellers anvendelighed, i forhold til egne analyser - Eleverne skal kunne formulere case-arbejdets analyser, løsningsforslag og vurderinger ved anvendelse af sammenhængende faglig argumentation og formidle den ved anvendelse af relevante it. Sammenfattende kan de faglige kompetencer koges ned til Analysemetoden: SPLøK: Symptom Problem Løsning- Konsekvens Didaktik Undervisningen tilrettelægges som casebaserede forløb, hvis belysning kræver flere fag. Fokus i det casebaserede forløb er klart formuleret og vil give anledning til refleksioner over såvel kompetencemål som indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Materiale - Udleveret materiale, som belyser vigtige informationer i casen herunder et internt notat om kritiske succesfaktorer, udfordringer, synopser mm. - Undervisningsministeriets case om virksomheden - Endvidere baseres arbejdet på elevernes selvstændige informationsindsamling af relevante interne og eksterne informationer om virksomheden. Arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde. De elevstyrede arbejdsformer er i fokus. Produktformer Mundtlig præsentation på baggrund af en af gruppen udarbejdet synopsis Progression Forløbet er et led i en progression indenfor arbejdet med erhvervscase; fra den begrænsede eksemplariske øvelsescase over større komplekse cases til autentiske cases. IT Internet (informationsindsamling), Microsoft Power Point, Word og Excel anvendes

5 Titel 4 Rema 1000 Indhold Faglige kompetencemål kan oversættes til præcise og evaluerbare mål for undervisning. Eleverne skal kunne: - Identificere og analysere virksomhedens kritiske succesfaktorer samt virksomhedens udfordringer. Eleverne skal gøre brug af fagenes teori - Udarbejde og begrunde handlingsforslag af udvalgte udfordringer med hjælp af fagenes teori - Vurdere de opstillede konsekvenser herunder valgte metoder og modellers anvendelighed, i forhold til egne analyser - Eleverne skal kunne formulere case-arbejdets analyser, løsningsforslag og vurderinger ved anvendelse af sammenhængende faglig argumentation og formidle den ved anvendelse af relevante it. Sammenfattende kan de faglige kompetencer koges ned til Analysemetoden: SPLøK: Symptom Problem Løsning- Konsekvens Didaktik Undervisningen tilrettelægges som casebaserede forløb, hvis belysning kræver flere fag. Fokus i det casebaserede forløb er klart formuleret og vil give anledning til refleksioner over såvel kompetencemål som indholdsmæssige og metodiske problemstillinger. Materiale - Udleveret materiale, som belyser vigtige informationer i casen herunder et internt notat om kritiske succesfaktorer, udfordringer, synopser mm. - Undervisningsministeriets case om virksomheden - Endvidere baseres arbejdet på elevernes selvstændige informationsindsamling af relevante interne og eksterne informationer om virksomheden. Arbejdsformer Læreroplæg, gruppearbejde. De elevstyrede arbejdsformer er i fokus. Produktformer Mundtlig præsentation på baggrund af en af gruppen udarbejdet synopsis Progression Forløbet er et led i en progression indenfor arbejdet med erhvervscase; fra den begrænsede eksemplariske øvelsescase over større komplekse cases til autentiske cases. IT Internet (informationsindsamling), Microsoft Power Point, Word og Excel anvendes

6 Bilag 1 Introduktion til Erhvervscase Højere Handelseksamen Afsætning og Virksomhedsøkonomi IBC, Aabenraa 2012

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Synopsisbegrebet Casemetoden Forståelse - finde relevante informationer (fase 1) Situationsanalyse anvende teori og analyse (fase 2) Handlingsforslag teoretisk begrundede forslag (fase 3) Konsekvenser hvad betydning får handlingen (fase 4) Præsentation fremlæg så klart som muligt (fase 5) Økonomiske kompetencer (kompetenceblomsten) At tænke økonomisk At finde udfordringer At argumentere fagligt At arbejde med modeller At kommunikere At arbejde med data At arbejde med it-værktøjer Situationsanalyse Kritiske succesfaktorer Virksomhedens udfordringer Handlingsalternativer Konsekvenser Metodebegrebet i relation til erhvervscase Eksamen Progression i studieområdet Litteraturliste Bilag Side

8 Introduktion til Erhvervscase 1. Indledning I det følgende præsenteres og gennemgås indholdet i faget erhvervscase. Bagerst er vedhæftet bilag med uddybende materiale. Figur 1: Tidsmæssig placering af erhvervscase Grundforløb: Fra folkeskoleelev til gymnasieelev Studieretningsforløb: Fra gymnasieelev til studerende ½ år 1 år 2 år 3 år Studieområdet del 1: KultO, SamfO, eøo 1. forløb: 3 dage Studieområdet del 2: Erhvervscase (EC) 2., 3., og 4. forløb à 3 dage Evt. eksamen Studieområdet del 3: Det Internationale Område (DIO) Erhvervscase Tværfagligt forløb mellem afsætning og virksomhedsøkonomi En case uden spørgsmål I modtager en elektronisk case med især en række interviews med nøglemedarbejdere fra en virksomhed, men hovedparten af informationerne skal du selv finde. Jeres arbejde skal dokumenteres i form af en synopsis, dvs. et kort dokument på 3-5 sider ekskl. bilag, der har fokus på jeres analyser af virksomhedens udfordringer samt forslag til, hvordan de kan løses. Synopsis afleveres på skolen, og senere eksamineres (enkeltvis). Eksamen begynder med, at du selv holder en fremlæggelse på 5-7 minutter om en del af synopsen ud fra egen udarbejdet præsentation. Eksamen kan sammenlignes med en konsulent, der præsenterer sine analyser og handlingsplan over for virksomhedens ledelse. Nøgleord: Metode, kritiske succesfaktorer, udfordringer, analyser, handlingsalternativer, vurderinger. At arbejde med cases: At se på en virksomhed fra flere vinkler og komme med forslag til, hvad den kan gøre anderledes, så dens bæredygtighed og konkurrenceevne styrkes. Formål: at øge din bevidsthed om fagenes identitet, deres forskellighed og faglige samspil om konkrete udfordringer, så du har et endnu bedre fundament, når du skal studere eller ud på arbejdsmarkedet. Side 8 af 36

9 Ikke fag, men metode Du skal ikke arbejde med nye modeller, men bruge dem fra virksomhedsøkonomi og afsætning. Det nye: Du selv skal finde ud af, hvornår du skal bruge den ene eller anden model - ligesom i en virkelig virksomhed. Metodeforståelse er et vigtigt element i arbejdet med erhvervscase - både den overordnede arbejdsmetode (det casebaserede projektarbejde) samt fagenes metoder. 2. Synopsisbegrebet Synopsen Synopsen er et koncentrat af den undersøgelse, I har gennemført - ikke er en minirapport Hvor man i en rapport kan følge alle processer og resultater i en undersøgelse, sætter en synopsis læseren ind i undersøgelsens hovedområder. Synopsen er dermed et skriftligt oplæg til den mundtlige fremlæggelse/diskussion ved eksamen. Struktur Gruppens casearbejde sammenfattes i en synopsis. Synopsen skal fylde 3-5 sider og opbygges på følgende måde: Forside Indholdsfortegnelse SeIve synopsen (3-5 sider) Et (kort) virksomhedsportræt Virksomhedens kritiske succesfaktorer Virksomhedens udfordringer/muligheder (samlet liste) Kort henvisning til gennemførte analyser De udvalgte udfordringer (Bemærk: Hver udfordring behandles færdig, før man går til næste): Beskrivelse af udfordring, herunder hvad der måles på (målsætning) Flere handlingsforslag pr. udfordring Beskrivelse af konsekvenser af handlingsforslagene (trade off, kortsigtede og langsigtede) Valg af handlingsforslag (begrundes ud fra målsætning) Metodeafsnit Kildeliste Bilag Figur 2: Overblik over skriftlig og mundtlig del af erhvervscase Skriftlig del Mundtlig del Synopsis (oplæg i tekstform) Forberedt mundtlig fremstilling (evt. Diskussion (eksamination) disposition/manuskript) Eksempler på væsentlige elementer Indholdsfortegnelse Kobling til synopsen og til diskussionen Særligt udvalgte emner eller Problemformulering/virksomheds-portræt Teorier, begreber, metoder, vinkling Undersøgelsen/analysen temaer, f.eks. perspektiver, Undersøgelsesresultater Løsningsforslag metodiske problemer, vigtige Konklusioner, pointer Metoden Kildefortegnelse konsekvenser I bilag 1 gives et overblik over hvad man skal kunne, hvad man skal øve, og hvad der skal bedømmes. Side 9 af 36

10 3. Casemetoden Casemetoden består her af 5 faser, som præsenteres nedenfor. Faserne uddybes senere Forståelse - finde relevante informationer (fase 1) Gruppen sætter sig ind i casevirksomheden skaber sig et overblik over virksomhedens forhold. Alle informationer om virksomheden studeres, og du sorterer i informationerne, og når ind til de forhold, der har betydning for virksomhedens bæredygtighed. Hvad er for en virksomhed, det drejer sig om? Hvordan er virksomhedens forhold til omverdenen? Hvad er der især er på spil for den pågældende virksomhed og den branche, den befinder sig i? Identificér de områder, hvor du har behov for yderligere informationer. Find ud af, hvordan du vil finde disse informationer. Husk at tage noter. Man kan også bruge mindmaps. Dermed kan du lettere og hurtigere få overblik over casen Situationsanalyse anvende teori og analyse (fase 2) Ud fra situationsanalysen udarbejdes et virksomhedsportræt samt opstilles en liste over virksomhedens kritiske succesfaktorer. For at udarbejde en god situationsanalyse skal du undersøge og bearbejde de informationer, som du har udvalgt i casematerialet suppleret med nye informationer, som du og din gruppe har indsamlet. Teorier og modeller fra fagene bruges systematisk til at bearbejde informationerne. Det er vigtigt, at komme hele vejen rundt i materialet, inden du lægger dig fast på de udfordringer, som du vil analysere, da du ellers risikerer at overse væsentlige forhold. Fasen afsluttes med at du og din gruppe opstiller en liste over de udfordringer eller problemstillinger, som du har identificeret, og som du vil arbejde videre med Handlingsforslag teoretisk begrundede forslag (fase 3) På baggrund af udarbejdede analyser skal du nu træde ind i konsulentens rolle og fremsætte handlingsforslag, der sikrer virksomhedens fortsatte vækst. Du skal især kunne argumentere for hvilke handlingsalternativer, som du vil anbefale virksomheden at følge. Inddrag viden om virksomheden fra fase 1 og 2 og tænk på virksomhedens idegrundlag, kritiske succesfaktorer, økonomiske ressourcer og andre relevante forhold, når du argumenterer for dine handlingsalternativer Konsekvenser hvad betydning får handlingen (fase 4) Undersøg konsekvenserne af de handlingsforslag, som du har valgt i fase 3. Det kan vedrøre virksomhedens position på markedet, f.eks. at virksomheden får en større markedsandel, højere kendskabsgrad eller andet som følge af handlingsalternativet. Husk også at forholde dig til de økonomiske konsekvenser af dine handlingsalternativer både på kort og på lang sigt. Sidst i denne fase samles analysearbejdet samt løsningsforslag i synopsen, som skal afleveres Præsentation fremlæg så klart som muligt (fase 5) Forbered præsentationen af dit casearbejde. Her arbejder du alene, da samarbejdet med din gruppe ophører, når I afleverer synopsen. Side 10 af 36

11 Fremlæg ikke hele synopsen med alle udfordringer. Du skal derimod udvælge og formidle de informationer, som du finder mest relevante, hvis du var konsulent og skulle fremlægge dit analysearbejde for virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du tænker på at skabe overblik over virksomhedens situation og sammenhæng mellem de enkelte dele i analysearbejdet, når du vælger, hvad du vil fremlægge. 4. Økonomiske kompetencer (kompetenceblomsten) I de økonomiske fag er der en række centrale økonomiske kompetencer, som kan samles i en gruppe der handler om at spørge og svare i, med og om økonomi og en gruppe, der handler om at omgås sprog og redskaber i økonomi. Kompetencerne kan illustreres som en kompetenceblomst, og er beskrevet i bilag 2 i et sammendrag. Du vil i forbindelse med erhvervscase skulle bruge de fleste af dem At tænke økonomisk Den økonomiske tankegangskompetence bruges ved at du helt grundlæggende opnår forståelse af, hvilken slags virksomhed du har med at gøre Desuden skal du kunne afgøre, hvilke forhold der har betydning for virksomhedens afsætning og fortsatte økonomiske vækst, og som du dermed har brug for i arbejdet med casen Kompetencen bruges også til at stille spørgsmål til de områder, som casematerialet ikke belyser, og som der yderligere skal samles informationer til At finde udfordringer Den økonomiske problembehandlingskompetence er central i erhvervscase, dvs. evnen til at identificere og formulere økonomiske udfordringer og kunne løse dem. Når du har analyseret virksomheden ved hjælp af fagenes metoder, vil du få overblik over virksomhedens situation. Det vil gøre dig i stand til at identificere de udfordringer, som virksomheden står overfor. SWOT-opstillingen er en brugbar model til at få overblikket og herudfra opliste virksomhedens udfordringer. Når du skal opstille handlingsalternativer, har du igen brug for problembehandlingskompetencen og dermed din værktøjskasse fra fagene At argumentere fagligt Ræsonnementskompetencen handler om at kunne forklare sammenhænge mellem en række økonomiske forhold. God faglig argumentation er kendetegnet ved: Der skal være dokumentation for den påstand, som argumentationen indeholder. Argumentationen skal bygge på en teori, en model eller en metode fra afsætning eller virksomhedsøkonomi. Argumentationen skal være sammenhængende og må ikke indeholde elementer, der er indbyrdes modstridende. Argumentationen skal være relevant i forhold til casevirksomheden, og der må ikke udelades væsentlige aspekter. Stilen i argumentationen skal være faglig, så du skal være opmærksom på at bruge fagbegreber fra begge fag. Brug f.eks. Toulmins model (se bilag 3) med Påstand (konklusion eller handlingsalternativ) Belæg (bevisførelse) Hjemmel (generelle regel, som forbinder påstand med belæg). Side 11 af 36

12 4.4. At arbejde med modeller For at skabe overblik over casen og finde de kritiske succesfaktorer samt de mest relevante udfordringer er det vigtigt, at du inddrager relevante modeller, der passer netop til casevirksomheden. Inddrag modeller fra begge fag, da tværfagligheden er central i erhvervscase. Her kommer din økonomiske modelleringskompetence i spil. Den handler om at kunne anvende økonomiske modeller og forklare modellens forudsætninger og egenskaber. Det er en god idé at opstille nogle forudsætninger eller afgrænsninger. Brug af teori I erhvervscase skal du demonstrere, at du kan anvende den teori, du har lært i virksomhedsøkonomi og afsætning. Teorierne fra de to fag er din værkstøjskasse til at finde virksomhedens kritiske succesfaktorer og udfordringer. Du skal derfor vælge de mest relevante modeller og teorier. En del af begrebsapparatet igen i de to fag afsætning og virksomhedsøkonomi. Ikke mindst strategiområdet er fælles. Omvendt har afsætning mest fokus på eksterne forhold, mens virksomhedsøkonomi har mest fokus på interne forhold. Figur 3: Oversigt over relevante modeller Afsætning Fælles Virksomhedsøkonomi Omverdensmodel PEST(EL) Nulpunktsberegninger Købsadfærd Porters 5 Forces Økonomiske analyser Målgruppeanalyse Værdikædeanalyse Regnskabsanalyse Marketingmix Konkurrencestrategi Logistik Internationalisering Vækststrategi Budgetter TOWS-model SWOT-opstilling Bostonmodel Kilde: Østergaard, Birthe Ravn et al.: Erhvervscase SO2. Det er hensigtsmæssigt at lave en konklusion på alle analyser ved hjælp af SWOT-opstillingen. Selvom det kan virke voldsomt med mange analyser, bliver din synopsis bedre af at have et grundigt fundament, arbejdet kan eventuelt deles op, så I hver i gruppen udarbejder analyser, som I fremlægger for hinanden. Du kan eventuelt placere analyserne i bilag og henvise til dem i synopsen, da der ikke skal være komplette analyser i en synopsis. Derimod kan du trække konklusionen fra analyserne ind i synopsen. Ud fra analyserne formulerer du sammen med din gruppe de udfordringer, som virksomheden står overfor At kommunikere Den økonomiske kommunikationskompetence handler om dels at kunne sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster, dels at kunne udtrykke sig på forskellige måder om økonomiske forhold. Side 12 af 36

13 Du får brug for den Når du skal udtrykke dig skriftligt gennem arbejdet med at formulere og aflevere en synopsis. i forbindelse med den mundtlige eksamen, når du skal formidle dit analysearbejde og dine handlingsalternativer. Vær opmærksom på at anvende faglig terminologi fra de to fag korrekt, og sørg for at opbygge en logisk struktur. Den økonomiske kommunikationskompetence bruges ofte sammen med andre kompetencer som f.eks. ræsonnementskompetencen eller databehandlingskompetencen. Netop din evne til at strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt er et af bedømmelseskriterierne i erhvervscase At arbejde med data For at kunne anvende teorierne og modellerne på den bedste måde, skal du anvende kilder. De data, der indsamles skal du bruge til udarbejde et virksomhedsportræt og analysere udvalgte udfordringer. Her får du brug for din økonomiske databehandlingskompetence, som handler om dels at kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevante datamateriale, dels at kunne vurdere troværdigheden af data og deres relevans i en given sammenhæng. At indsamle data Billedligt talt forholder det sig med erhvervscase som med et isbjerg. Synopsen og fremlæggelsen er over vandet, mens dataindsamlingen og det teoretiske fundament er under vandet. Det interne materiale består primært af en række interviews med virksomhedens ledende medarbejdere (gennemse og tage notater til). Forhold dig kritisk til dem, fordi medarbejderne naturligvis ikke er objektive, da de er ansat i virksomheden. Desuden er interviewene også delvis forældede, så der kan være sket meget, siden de blev optaget. af virksomhedens regnskaber (nyeste) og en række interne dokumenter og artikler. Hvad skal du lede efter? Det er ofte mest hensigtsmæssigt at indsamle data om virksomhedens branche. Udfordringen er imidlertid at definere den branche, som virksomheden befinder sig i. Virksomhedens hjemmeside Ofte begrænset, hvor mange relevante data, du finder der, typisk information om ejerforhold, virksomhedens historie og dens produkter. Vær opmærksom på, at informationer på en virksomheds hjemmeside ikke altid er objektive. Søgemaskiner Udfordringen er at finde relevant information blandt de mange hits, der bliver listet. Giver et hurtigt overblik, men den dybere information skal du være meget mere præcis for at finde. Avisartikler Infomedia (skoda.emu.dk) med artikler, der skrives i danske dagblade. Vær kreativ i din søgning. Begynd med virksomhedens navn, virksomhedens branche, men vær kreativ i din søgning. Skriver du om et barnevognsfirma kan du f.eks. søge efter "barnefødsler", eller hvis du skriver om en kaffevirksomhed, kan du søge på "kaffetrends". Måske finder du den artikel, som gør din analyse endnu mere præcis og vedkommende. borsen.dk. Jo mere præcist du søger, jo bedre. Søg på virksomhedens marked eller konkurrenter. epn.dk business.dk Side 13 af 36

14 Databaser Ved brug demonstrerer du, at der er belæg for de konklusioner, du har lavet. Euromonitor (engelsk) To overordnede kategorier i Euromonitor: Lande (geografies) og brancher (industries), eller en kombination. Oftest mest hensigtsmæssigt at søge på kombinationen, fordi du arbejder med en given virksomheds problemstilling på ét (Danmark) eller nogle få markeder. Inden for de fleste større brancher vil du blandt andet kunne finde information om: Rapporter, statistikker (kan især være værdifulde), virksomhedsfakta Branche industry. Når du trykker på "search" (godt sted at begynde), vil du blive bedt om at markere branchen (industry). En række overordnede brancher med underkategorier. Land geography. Valg af område. Danmarks Statistik Et godt supplement til Euromonitor Ikke information om enkelte virksomheder, men det kan være hensigtsmæssigt at søge information om brancher eller generel samfundsudvikling i statistikbanken.dk under DST. Kan også søge på generelle emner, og der vil næsten altid være noget, som er relevante. Arbejder du med en virksomhed, der producerer brændeovne, er der relevante fakta om det danske energiforbrug og -produktion. Og har du en problemstilling om en virksomhed, der bør overveje at outsource, er der fakta om udviklingen i omkostningsniveauet for danske virksomheder. Giver belæg for konklusionerne. NNE - Navne & Numre Erhverv ( På Navne & Numre Erhverv finder du: Firmaprofil, faktuelle data Målgruppeinformationer ud fra afgrænsninger, f.eks. på virksomheder tilhørende en bestemt branche, med bestemte økonomiske resultater, eller et bestemt antal ansatte. Finansinfo og avisartikler på Regnskaber for seneste fem regnskabsår eller find dem evt. på virksomhedernes egne hjemmesider Kan også søge konkurrenter til en konkret virksomhed. top1000.dk. Vælg evt. branche, klik på fanen for nøgletal for branchen Dokumentation og kildeliste Uanset hvilken slags opgave man skriver, skal man henvise til den litteratur, og de kilder man bruger. Når du henviser dokumenterer du hvad du bygger dine resultater på bliver det muligt for andre at efterprøve dine påstande og argumenter bliver det lettere at se hvornår du bidrager med egne tanker - og hvornår du stiller dig på skuldrene af tidligere undersøgelser. Vær opmærksom på om dine oplysninger er fyldestgørende så din læser hurtigt kan finde frem til kilden om dine oplysninger er gennemskuelige og konsekvente dvs. opstillet på samme måde gennem hele opgaven Fodnoter Det er ikke nødvendigt at henvise til det udleverede casemateriale Derimod skal der angives kilde i en fodnote til kilder, som du selv har fundet som dokumentation for dine påstande Side 14 af 36

15 Kildeliste Kildelisten fungerer som et kvalitetsstempel på ens arbejde. Det er i kilderoversigten, at man dokumenterer sin informationsindsamling. Bilag Udover selve synopsen kan der vedlægges et antal relevante bilag. Det kan f.eks. være dokumentation for forskellige gennemførte analyser, centrale statistikker, vigtige artikler. Bilag påføres et bilagsnummer og en overskrift. Kilden til bilaget angives, og hvert nyt bilag begynder på en ny side. Tag kun det nødvendigste med som bilag og henvis til dem i synopsen. Kildekritik Du skal bruge mange kilder, når du arbejder med erhvervscase. Men ikke alle kilder er lige gode, så det er vigtigt at være kritisk over for kilderne. Derfor skal du stille dig selv disse spørgsmål: Hvornår er kilden fra? Hvem har lavet den? Er den aktuel? Hvilken sammenhæng er den skrevet i? Hvorfor er denne kilde skrevet? Hvad er kildens synsvinkel? Hjemmesiden og videointerviews - en form for reklame eller PR. Vær kritisk Sekundære, eksterne kilder For Danmarks Statistik og Euromonitor er det vigtigt at levere valide data (eksistensberettigelse), og du kan være sikker på, at de ikke har manipuleret med tallene. Anderledes forholder det sig med de halv-officielle statistikker fra interesseorganisationer, brancheforeninger, banker osv. De har næsten altid et sigte med at lave en statistik eller undersøgelse. Så her skal du være kritisk. Primære kilder Der kan være vedlagt markedsanalyser, som virksomheden selv har fået udarbejdet. De varierer meget i kvalitet, så vær kritisk: Er stikprøven stor nok? Er stikprøven udvalgt korrekt? Er der spurgt på den rigtige måde? Hvad er formålet med analysen? Artikler Vær også kritisk over for artikler publiceret i et stort dansk dagblad eller på dennes hjemmeside - først og fremmest over for de kilder, som journalisten anvender. Medier Næsten alle medier lever af annoncører, men mange har en politik, som sikrer, at en annoncørerne ikke påvirker det, de skriver. Det gælder især de landsdækkende dagblade som Berlingske, Politiken, Jyllands Posten, Information og Børsen. Det gælder dog ikke mindre lokale aviser, gratis aviser og magasiner At arbejde med it-værktøjer I erhvervscase skal du inddrage relevante it-værktøjer, både når du og din gruppe udarbejder analyser og skriver synopsis, og når du skal udarbejde din præsentation, som du skal have med til eksamen. Den økonomiske redskabskompetence består i at kunne udvælge og anvende relevante redskaber i forbindelse med økonomiske forhold og at kunne reflektere over dette. I forbindelse med dataindsamling skal du have kendskab til, hvordan du finder data i gængse databaser, samt kunne vurdere troværdigheden af de fundne data. Nyttige programmer: F.eks. Explorer, Word, Excel, PowerPoint. Side 15 af 36

16 Figur 4: Centrale begreber Det casebaserede projektarbejde Fase 1: Forståelse Fase 2: Situationsanalyse Fase 3: Handlingsforslag Fase 4: Konsekvenser Fase 5: Præsentation Centrale begreber Situationsanalyse Kritiske succesfaktorer Udfordringer Handlingsalternativer Konsekvenser At tænke økonomisk X At finde udfordringer X De økonomiske kompetencer At argumentere fagligt X X At arbejde med data X X At arbejde med modeller X X X At kommunikere X X Kilde: Østergaard, Birthe Ravn et al.: Erhvervscase SO2. 5. Situationsanalyse Efter udarbejdelse af analyser skabes overblik ved at udarbejde en situationsanalyse. Her skal inddrages teorier og metoder fra fagene. Grundlag for at udarbejde: Et virksomhedsportræt En liste over virksomhedens kritiske succesfaktorer En liste over de vigtigste udfordringer, som virksomheden står overfor. Virksomhedsportræt Indgår i synopsen, skal være kort og fokusere på væsentlige forhold. Bør skrives til sidst, når I har fuldt overblik over virksomhedens forhold. Brug faglige begreber, så det er tydeligt, at virksomhedsportrættet udspringer af de gennemførte analyser. Må ikke fylde ret meget. Bemærk, at hele synopsen kun må være på 3-5 sider. Inspirationsliste (udvælgelse ud fra relevans): Idégrundlag Forretningsmodel Virksomhedstype Forretningsområder (produkter) Økonomiske hovedtal (f.eks. omsætning, antal ansatte) Strategier Internationalisering Kundegrupper Branche og marked 6. Kritiske succesfaktorer Kritiske succesfaktorer betegner de forhold, der har afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift. Side 16 af 36

17 Kritiske succesfaktorer (KSF) er forhold, der er nødvendige for at en virksomhed kan opfylde sin mission. Det er en kritisk faktor eller aktivitet, som er nødvendig for at sikre en virksomheds succes eller bæredygtighed. De kritiske succesfaktorer, er de aktiviteter eller forhold i virksomheden, der skal gå godt for at sikre succes for en virksomhed eller omvendt: Hvis virksomheden fejler der, vil den tabe markedsandele. KSF er elementer, der er afgørende for at en strategi lykkes at målene nås. En KSF driver strategien, og hvis virksomheden præsterer bedre her end konkurrenterne, er der større sandsynlighed for at virksomheden vinder markedsandele, eller hvad målet nu måtte være. Virksomhedens ledelse bør spørge sig selv: 'Hvorfor vil kunderne vælge os? ". Svaret er typisk en eller flere af virksomhedens KSF! Ideen bag KSF er således ret enkel: I enhver virksomhed vil visse faktorer være afgørende for succes på markedet, i den forstand, at hvis de mål, der er forbundet med disse faktorer, ikke nås, vil organisation ikke overleve på sigt. Kritiske succesfaktorer betegner de forhold, der har afgørende betydning for virksomhedens fortsatte bæredygtighed. Er forhold, som virksomheden selv kan gøre noget ved er de overordnede forhold, som virksomheden skal holde sig for øje, når den tager beslutninger, baggrundsviden omfatter ofte ganske få forhold er drivende for virksomhedens strategi spiller i erhvervscase en stor rolle i arbejdet med at identificere virksomhedens udfordringer = Key Success Factors (KSF) der er relevante for mange virksomheder: Produktudvikling, god distribution, effektiv markedsføring Eksempler Hvorfor har Jysk succes på markedet for sengetøj mm? Svaret er: Fordi de en dygtige til indkøb samt lagerstyring og enkel indretning i butikkerne tre af deres KSF. Hvis Jysk enten bliver dårligere til at købe ind, eller begynder at bruge mere luksus i indretningen af deres butikker, vil det have indflydelse på virksomhedens fortsatte drift. Novo Nordisk: At ansætte de bedste forskere Bang & Olufsen: Produktudvikling Bilka: Bredt og dybt sortiment til lave priser 7-Eleven: Beliggenhed og åbningstid DSB: At togene afgår til tiden og ankommer som annonceret i togplanerne Sådan finder du kritiske succesfaktorer Når du arbejder med casen, skal du gennemføre en række analyser for at definere de kritiske succesfaktorer. Start med at analysere virksomhedens uafhængige omverden, fortsæt med branchen og afslut med selve virksomheden. Figur 5: Sammenhæng mellem analyser og kritiske succesfaktorer Side 17 af 36

18 KSF Kilde: Østergaard, Birthe Ravn et al.: Erhvervscase SO2. Uafhængig omverden PEST(EL)-analysen giver et godt overblik over virksomhedens uafhængige omverden, som er vigtig at analysere, når du skal finde kritiske succesfaktorer. Eksempler på KSF i relation til omverdenen: For en virksomhed som Odder Barnevognsfabrik er det f.eks. en kritisk succesfaktor at have opdateret datamateriale om antal børnefødsler på deres markeder. Spies: Udvikling af rejseprodukter til ældre Mange danske produktionsvirksomheder: Internationaliseringsstrategi i forhold til BRIKS-landene Branchen En branche har typisk et overordnet sæt af KSF, som er afgørende for, om man kan få succes i branchen. Se på de nære konkurrenter og aktører, som i øvrigt påvirker branchen. Eksempler på KSF i relation til branchen: I dansk dagligvarehandel handler det f.eks. om at være god til indkøb og at have kapital til massiv markedsføring. For internetbutikker er logistik og prisfastsættelse eksempler på branchebestemt KSF. For fotobranchen gælder det om at udvikle så gode produkter, at målgruppen ikke vil nøjes med at bruge deres mobiltelefon til at fotografere med. Virksomhedens overordnede strategi Ikke alle virksomheder i en branche vil have samme KSF. En virksomheds nuværende situation i branchen, dens strategi og dens ressourcer og kapaciteter vil have indflydelse på KSF. En regnskabsanalyse kan hjælpe dig til at afdække, hvilke problemområder der er eller vil blive i virksomhedens økonomi og dermed føre frem til eventuelle kritiske succesfaktorer. Eksempel: I Danmark bliver der født færre børn. En KSF for BabySam er derfor at få forbedret indtjeningen. Værdikædeanalyse Fokus på at forklare, hvordan virksomheden skaber værdi for sine kunder, og hvor den har sin kernekompetence. Værdiskabelse hvor man er stærkere end sine konkurrenter er ofte en kritisk succesfaktor. Eksempel på KSF for IKEA: Billig, effektiv forsyningskæde. Konkurrencestrategi Enten lave omkostninger eller et unikt produkt. Eksempler på KSF i relation til konkurrencestrategi: Side 18 af 36

19 Én af Irmas KSF vil være et bredt sortiment inden for økologi, som skyldes deres nichestrategi på det danske dagligvaremarked KIA (små, billige biler): Effektiv produktion Mercedes: Produktudvikling, markedskommunikation SWOT-opstilling Giver overblik over virksomhedens situation. Vær opmærksom på, at du ikke skal opliste alle styrker og svagheder, men kun dem, der vedrører KSF. Det er jo egentlig ikke nogen reel styrke at være god til noget, som ingen betydning har for virksomhedens konkurrenceevne! En liste, der er for lang, afslører en mangel på fokus og en manglende evne til at afgøre, hvad der er vigtigt. 7. Virksomhedens udfordringer En udfordring (konkret) er et forhold, som virksomheden skal reagere på (muligheder eller trusler), og som er relevante i forhold til de kritiske succesfaktorer (abstrakte) stor sammenhæng. Skal være væsentlig: Har udfordringen indflydelse på virksomhedens kritiske succesfaktorer? Har udfordringen stor betydning for virksomhedens økonomiske resultat? Har udfordringen betydning for virksomhedens fremtidige vækst? Figur 6: Hvad virksomheden kan, vil og bør Kilde: Virksomhedsøkonomi, niveau A, bind 1. Det er vigtigt at forklare sammenhængen mellem de udfordringer, du definerer som væsentlige og de kritiske succesfaktorer. Eksempler på sammenhæng mellem KSF og udfordring Rynkeby: Det er en KSF at udnytte kapaciteten bedst muligt. I det omfang kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud, vil det være en udfordring at udvikle en vækststrategi, så kapaciteten kan udnyttes mere optimalt. Fresh Fitness (ny lavpris fitnesskæde i København): Det er en KSF at have mange medlemmer. Det er derfor en udfordring at øge kendskabet for den næsten ukendte kæde, så fitnesskunder bliver opmærksomme på Fresh Fitness. Peter Larsen Kaffe: Det er en KSF at have produkter, der tilfredsstiller de ændrede kaffebehov. Derfor er det en udfordring for Peter Larsen Kaffe at udvikle produkter, der passer til de nye behov. Sådan finder du udfordringer Hvis de udarbejdede analyser er grundige nok, skulle udfordringerne gerne stå klart. Det er væsentligt at tage udgangspunkt i de vigtigste forhold. Ud fra SWOT-opstillingen (som opsamling på alle analyser) kan findes relevante udfordringer i alle fire del af SWOT-matricen. En SWOT-opstilling er kun god, hvis de (mange) bagvedliggende analyser er grundige. Eksempler: Side 19 af 36

20 Porters Five Forces: En analyse af kaffebranchen viser, at kundernes forhandlingsstyrke er meget stor pga. mange kaffemærker. Derfor konkluderes, at det er en udfordring for BKI-kaffe at deres forhandlingsstyrke er vigende. PESTEL: Ud fra analysen vurderes, at den faldende omsætning for Fritz Hansen især skyldes den økonomiske krise i Europa. Dette gøres med belæg i en artikel i Børsen, hvor direktøren fortæller om krisen i virksomheden. SWOT: S: Produktudvikling er en KSF for B&O, som er et stærkt brand i specielt den ældre del af befolkningen. Udfordringen er at udnytte den stærke brandopfattelse til at sælge flere produkter til den målgruppe. W: For Jensens Bøfhus er det en KSF at være kendt i målgruppen, men Jensens Bøfhus er ikke særligt kendt på det svenske marked. Udfordringen er at styrke kendskabet. O: For Novo Nordisk er det en KSF at være markedsleder på alle insulinmarkeder. Udfordringen er at opnå en lige så stærk position i Østen som i Vesten. T: For Politikens Hus er det en KSF at være til stede på medieplatforme, som kunderne efterspørger. Udfordringen er at finde en forretningsmodel, hvor der tjenes penge på nyhedsformidling på nettet. Når I skal identificere virksomhedens udfordringer, skal I være opmærksomme på, at der både kan være positive og negative årsager til behov for forandringer i en virksomhed. Finanskrisen er en ekstern faktor som har givet store økonomiske udfordringer for rigtig mange virksomheder i Danmark. På den anden side har finanskrisen også givet virksomhederne et større og mere kvalificeret udbud af arbejdskraft og dermed skabt mere værdi i f.eks. produktudvikling og promotion. Tilførsel af ny kapital i en virksomhed, som jo er meget positivt, er en udfordring for virksomheden, da det er vigtig at bruge ressourcerne så effektivt som muligt. 8. Handlingsalternativer Analyserne skal føre til handlinger I erhvervscase er det vigtigt, at du demonstrerer sammenhæng og overblik. Det vil sige, at der går en lige linje fra kritiske succesfaktorer over udfordringer til handlinger. Virksomheden kan reagere på en række forskellige måder over for de udfordringer, der opstår. De reaktioner kaldes handlingsalternativer. Handlingsalternativer skal tage udgangspunkt i teori og faglige begreber fra fagene, som f.eks. Handlingsparametrene (4 P er eller 7 P er) Internationalisering Logistik Eksempler Fresh Fitness: Et handlingsalternativ til udfordringen at øge kendskabet at kæden tilbyder sine medlemmer at tage en bekendt med i centret, som kan træne gratis i en måned. Albatros rejser: Det en udfordring at sælge rejser til kunder, som tidligere har rejst med selskabet. Et handlingsalternativ er at udvikle en direct marketing kampagne, som retter sig mod tidligere kunder, hvis præferencer er rejsemål, som Albatros har et indgående kendskab til. Blockbuster: Det er en udfordring, at flere og flere kunder henter film på internettet. Derfor er det et handlingsalternativ for kæden at fokusere på andre forretningsområder. McDonald's: Der er behov for at sælge morgenmad (hvor der er døgnåbent), men en del af målgruppen bryder sig ikke om den amerikanske morgenmad, kæden tilbyder. Et handlingsalternativ er at markedstilpasse og sælge danske rundstykker på restauranterne. Joe & the Juice: Det er en udfordring at øge omsætningen. Derfor er det et handlingsalternativ at øge distributionen og åbne juicebarer i flere danske købstæder. Side 20 af 36

21 GF Forsikring: Det er vigtigt at have en høj kendskabsgrad, da forbrugerne ofte vælger et selskab, de kender, når de tegner forsikring. Derfor er det et handlingsalternativ at arbejde med promotion for at øge kendskabet til brandet GF. BKI er presset på prisen at de store supermarkedskæder. Derfor er det vigtigt at få distribution til specialbutikker, hvor forhandlingsstyrken ikke er så stor. Fritz Hansen har et vigende hjemmemarked. Derfor vælges en markedsføringsstrategi med fokus på BRIK-landenes stigende gruppe velhavende borgere. 9. Konsekvenser Enhver handling medfører en række konsekvenser (internt og eksternt) og nogle risici Handlingsforslag skal være gennemtænkte. Det vil sige, at du ud over at kunne pege på en løsning også skal have gennemtænkt, hvilke konsekvenser forslaget kan have for andre forhold i virksomheden Konsekvenser for to af de handlingsforslag, som ofte diskuteres: a) En større reklameindsats: Afsætningen stiger nok, men det gør omkostninger også, evt. nulpunktsberegning b) En reduktion af omkostninger, f.eks. afskedigelser: Mindst 3 mdr. pga. opsigelsesvarsel, internt og eksternt signal om nedgang, viden kan gå tabt. Eksempel på konsekvenser for JBS undertøj: Udfordring: Forbrugerne bliver ældre og ældre. Handlingsalternativ: Reklamekampagne, som tiltrækker unge. Konsekvens: Salgsfremmende omkostninger, vil måske også påvirke eksisterende JBS-kunder. Sådan arbejder du med konsekvenser Udarbejd konsekvensberegninger på de forslag, du anbefaler virksomheden. Nogle information mangler ofte, men lav dine egne forudsætninger, søg information og udarbejd et kvalificeret gæt. Hvis du f.eks. anbefaler virksomheden at etablere sig på et nyt marked, gør det din præsentation meget bedre, hvis du har undersøgt, hvad det koster at etablere sig. Drejer det sig kun om en eksportagent, er det relativt let at udarbejde et kvalificeret budget for etableringen, mens det bliver mere kompliceret, hvis det er et salgsdatterselskab eller en produktion på det nye marked. Der kan evt. arbejdes videre på konsekvensberegninger i perioden før eksamen. Generelt vil alle handlingsalternativer påvirke både resultatet og likviditeten. Mange handlingsforslag vil få konsekvenser for virksomhedens image. Eksempel på konsekvenser for Hansens Flødeis: Udfordring: Godt image hos kunder, der har prøvet isen, men kun få har smagt den. Handlingsalternativ: At udvikle en promotionkampagne for brandet Konsekvensen: Omsætningen og salgsfremmende omkostninger forventes at stige. Der kan foretages nulpunktsberegninger. Reklamenulpunkt: Promotionkampagne anslås til kr for produktet Eskimo Dækningsbidraget pr. ispind antages at være kr. 10 Reklamenulpunktet = kr./ispind = ispinde Promotionkampagnen er derfor kun lønsom, hvis Hansens Flødeis kan øge afsætningen af Eskimo ispinde med stk. Det er herefter din opgave at vurdere, om dette er realistisk. Nulpunktsomsætningen Kræver at man forudsætter/ kender produktets dækningsgrad, antages her at være 50 % Nulpunktsomsætning = x 100/ 50 = kr. Side 21 af 36

22 Promotionkampagnen er derfor kun lønsom, hvis omsætningen at Eskimo ispinde øges med mere end kr Det er herefter din opgave at vurdere, om dette er realistisk. Eksempel på konsekvenser for Coop: Udfordring: Svært ved at tjene penge og det på trods af, at rekordomsætningen i 2011 Handlingsalternativ: Strategi, der blandt andet indebærer, at indkøbsstyringen skal effektiviseres. Konsekvensen: Indkøbspriserne reduceres, hvorved bruttofortjenesten øges. Der kan anskueliggøres, hvordan de økonomiske nøgletal vil blive påvirket. Den procentvise stigning i omsætning skal helst blive større end den procentvise stigning i omkostninger. Lavere kostpris Højere bruttofortjeneste ved uændrede salgspriser og kapacitetsomkostningerne Højere resultat af primær drift Stigende bruttoavanceprocenten og overskudsgraden Forbedret indtjeningsevne Afkastningsgraden stiger Forbedret rentabilitet (forudsat ingen ændring i aktiver) Forbedret egenkapitalens forretning (alt andet lige). I praksis vil det være virksomhedens ledelse, der vælger mellem handlingsalternativerne. I erhvervscase er det jer, der foretager valget. 10. Metodebegrebet i relation til erhvervscase Metoder er en systematisk og (objektiv) måde at arbejde på. I erhvervscase anvendes erhvervsøkonomiske undersøgelsesmetode til at undersøge virkeligheden på, så man er i stand til: at se årsager bag hændelser at se meninger bag handlinger styrke beslutningsprocessen Metode: Læren om de fremgangsmåder, der benyttes når man skal indsamle, bearbejde og sammenfatte oplysninger. Metoder er måder at tilvejebringe viden på. Det er vigtigere, hvordan du når frem til konklusionerne end hvilke konklusioner, du drager. Ved casemetoden, den åbne case, er ingen udfordringer givet på forhånd. Under metodeovervejelser skal du forholde dig kritisk til de måder, som du har benyttet til at få viden om og overblik over casevirksomheden. Du skal reflektere over, hvordan metoder fra de to fag har bidraget til at belyse casevirksomhedens udfordringer og de handlingsalternativer, som du opstiller, og hvilke begrænsninger de valgte metoder kan have. Empiri Det er helt centralt at fremskaffe relevant empiri, altså baggrundsmateriale, som giver din analyse dybde ofte sekundære data. Når du skal beskrive de brugte metoder, kan du forholde dig til den empiri, du har anvendt, ud fra nedenstående kriterier. Vigtigt at forholde sig kritisk til materialet: Pålidelighed Aktualitet (må ikke være forældet) Objektivitet Repræsentativitet Kobling af teori og empiri Ved hjælp af teori fra modeller skal du analysere relevante data om virksomheden, så du når frem til svar på de rejste problemstillinger og dermed en konklusion. Ved at kombinere teori og empiri, opnår du altså en ny viden. Side 22 af 36

23 Refleksion At reflektere er at kunne se på sig selv med kritiske øjne. Du skal altså demonstrere, hvad du har lært af at arbejde med erhvervscase. Det kan både være noget konkret fagligt, men det kan også være noget metodisk eller processuelt. Metodeovervejelser i synopsen I synopsen skal der være et afsnit om metodeovervejelser, hvori der forklares, hvordan fagene bidrager til arbejdet med casevirksomheden, og hvori der reflekteres kritisk over anvendelsen af teori og metode. Her kan I f.eks. komme ind på følgende: Begrundelse for valget af teorier og modeller Eventuelle begrænsninger ved de valgte modeller Eventuelle forudsætninger, som I har opstillet Overvejelser om hvordan virksomhedsøkonomi og afsætning bidrager til at belyse casevirksomhedens udfordringer Overvejelser om hvordan den tværfaglige tilgang uddyber analysen af casevirksomheden Eventuelle yderligere analyser, som I kunne have gennemført for at belyse casevirksomhedens forhold Refleksion over hvordan data er tilvejebragt, og hvordan informationsindsamlingen er tilrettelagt. Vurdering af om informationskilderne er pålidelige, aktuelle, objektive og repræsentative Refleksion over processen og det, I har lært af casearbejdet I bilag 4 findes en mere uddybende gennemgang af den erhvervsøkonomiske metodes oprindelse og fokusområder. 11. Eksamen Ved slutning af andet år afholdes der mundtlig prøve på grundlag af en centralt stillet (fra undervisningsministeriet) case. Prøvegrundlaget er en synopsis. Det betyder også, at elever, der ikke har afleveret en synopsis inden den mundtlige prøve, ikke kan gå til prøve. Du bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Det er vigtigt at du holder dig for øje, at selvom synopsen ikke bedømmes, er det vigtigt at aflevere et ordentligt stykke arbejde Eksaminationstiden (ca. 24 minutter) består af din præsentation af selvvalgte dele fra gruppens synopsis og en efterfølgende samtale mellem dig og eksaminator/censor. Præsentation Forberedelse af en individuel mundtlig præsentation af casevirksomheden. Udvælg en af de udfordringer, som I har arbejdet med i gruppen, og byg din præsentation op omkring denne udfordring. Præsenter kort de kritiske succesfaktorer. Læg vægt på den kritiske succesfaktor, der naturligt hænger sammen med den udfordring, som du har valgt. Fremlæg evt. (kort) de handlingsalternativer, som løser udfordringen. Inddrag teori og datamateriale til at underbygge din fremlæggelse. Sammenfat din fremlæggelse med en konklusion og refleksion over de metoder, som du har arbejdet med. Eksamen i erhvervscase kan beskrives som fire faser: 1) Perioden før udlevering af eksamens-casen 2) Elevernes arbejde med eksamens-casen og udarbejdelse af synopsis 3) Elevernes forberedelse af den mundtlige eksamen Side 23 af 36

24 4) Den mundtlige eksamen. Ad 1) Perioden før udlevering af eksamens-casen Da du kun har 48 timer til at arbejde med casen, før synopsis skal afleveres, er det vigtigt, at du er velforberedt. Hvad indebærer det at være velforberedt? a) Refleksion over tidligere cases (læs tidligere synopser og præsentationer igennem og diskuter med gruppen, hvad der er godt og mindre godt) b) Tids- og arbejdsplan for de 48 timer (vigtigt at være enige i gruppen om forventninger til arbejdsindsats): Gennemse casen med tid til diskussion og noteskrivning Informationssøgning (evt. fordelt ud) Analysearbejde Diskussion af kritiske succesfaktorer, udfordringer, handlingsforslag og konsekvenser Udarbejdelse af synopsis Eventuel udarbejdelse af bilag c) Fremskaffelse af materialer, du ved, I skal bruge. Repetere centrale dele af lærebøgerne og evt. fremskaffe supplerende materiale. Vær fortrolig med hvordan man bruger Danmarks Statistik, Euromonitor og Navne & Numre Erhverv. Ad 2) Elevernes arbejde med eksamens-casen og udarbejdelse af synopsis Der må ikke ydes vejledning i forbindelse med de to dages case-arbejde ved eksamen Synopsis er et redskab for dig, eksaminator og censor, og er styrende for, hvad der kan fremlægges og eksamineres i til eksamen. Derfor er det væsentligt, at du er omhyggelig med at få alle væsentlige aspekter med, som du vil behandle. I bilag 5 kan ses en oversigt over hvordan arbejdet kan struktureres i de 48 timer, der er til rådighed Ad 3) Elevernes forberedelse af den mundtlige eksamen Typisk 1-2 uger fra aflevering af synopsis, til eksamen. Forberedelse til eksamen: Hold øje med erhvervscasevirksomheden og dens branche i medierne (virker overbevisende til eksamen, læs aviser). Se med friske øjne på den synopsis, du har afleveret. Er der ting, du ville gøre anderledes i dag med hensyn til f.eks. prioritering eller sammenhæng? Man får mere kredit ved at fortælle, hvad man ville have lavet bedre end bare at konstatere, at det hele er så godt, som det kan blive. Udarbejd en præsentation, som du kan bruge til eksamen (Slides skal forstærke og strukturere det, du siger, ikke kopiere synopsis, udvælg en udfordring og gå i dybden med den, arbejd med grafik og billeder) Figur 7 Kilde: Østergaard, Birthe Ravn et al.: Erhvervscase SO2. Da det i de første 5-7 minutter af eksaminationen er eksaminanden, der selvstændigt fremlægger aspekter fra synopsen, må du på forhånd gøre sig klart, hvad du ønsker at præsentere under denne fremlæggelse. Side 24 af 36

25 Endvidere skal du have valgt hvordan du vil fremlægge din præsentation. Det er vigtigt, at I i gruppen indbyrdes har koordineret jeres fremlæggelse, så hvert gruppemedlems fremlæggelse fremstår som et selvstændigt stykke arbejde. Sørg for så vidt muligt at fremlægge forskellige aspekter fra synopsen. Der vil være mindst tre punkter, som I gruppe skal arbejde med i perioden fra tidspunktet for afleveringen af synopsis frem til den mundtlige eksamen: a) Hvilke aspekter fra synopsis skal fremlægges? Prioritér og fordel de forskellige dele af synopsen mellem gruppemedlemmerne. Den enkeltes præsentation skal indeholde faglig terminologi, analyse og vurderinger. Især resultater af de analyser, som ligger til grund for handlingsforslag, kan fremlægges. Det er vigtigt at pointere, at du ikke slavisk skal gennemgå hele synopsen, og heller ikke fordybe dig i enkeltanalyser. Kodeordene til en god fremlæggelse er struktur og sammenhæng. Det vil være fint at inddrage nye elementer eller elementer, som der ikke var plads til i synopsen. Præsentationen Passer indholdet til en fremlæggelse på 5-7 minutter? Fremhæver præsentationen mine vigtigste konklusioner? Skaber den overblik og sammenhæng? Er grafikken med til at styrke konklusionerne? b) Skal der anvendes medier under fremlæggelsen af ovenstående? Der anvendes it til fremlæggelsen, og præsentationen skal være udarbejdet elektronisk. Selve præsentationsmaterialet bør indeholde figurer, tabeller o.l. frem for skreven tekst, så du undgår blot at læse op Figurer o.l. giver dig mulighed for at fortolke, uddybe og argumentere med dine egne ord. Det kan være en god idé at anvende cue cards. c) Hvor lang tid tager præsentationen? Fremlæggelsen skal øves, så den passer til 5-7 minutter - skal times. Ad 4) Den mundtlige eksamen. Bedømmelseskriterier ved eksamen Det er din evne til at: anvende faglig teori, metode og terminologi (ikke redegøre for, men bruge) indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold (forklare hvordan fremskaffet og refererer til) argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer (med belæg for påstande, og med teori og faglighed som hjemmel, fakta) reflektere kritisk over brug af metoder (Hvordan kan jeg gøre det bedre næste gang?) formidle dit arbejde (handler om at kommunikere pointer klart og tydeligt, struktur, måden du taler på og argumenterer på, og at du svarer klart på det, du bliver spurgt om, øjenkontakt ). Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Hvad angår refleksion kan det f.eks. dreje sig om: Kilder du har overset Teori du kunne have inddraget Teori du kunne have brugt anderledes Analyser du ikke havde tid til at gennemføre Forhold der gik galt i processen osv. Helt overordnet er der to forhold, det er meget hensigtsmæssigt at forholde sig til omkring analysen: Side 25 af 36

26 Validiteten Svarer analysen på det, du vil undersøge? Pålidelighed Vil du få det samme resultat, hvis du gennemfører analysen igen? I erhvervscase ser man på dine kompetencer i bredden, mens fagene ser på dine kompetencer i dybden. 12. Progression i studieområdet Studieområdet er det flerfaglige, projekt- og emneorienteret bånd, der løber igennem det treårige gymnasieforløb. For at leve op til de faglige mål for studieområdet, skal du kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger søge og behandle relevant faglig information anvende it på en måde, der understøtter opfyldelse af de øvrige faglige mål strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Oversigt over studieområdet Del1: Introduktion til studiemetoder og faglige metoder, fra grundskoleelev til gymnasieelev Del 2: Erhvervscase med virksomhedsøkonomi og afsætning er bærende fag, casemetoden, især fokus på økonomiske kompetencer, synopsis som baggrund for den mundtlige prøve Del 3: Det internationale område med dansk, samtidshistorie, international økonomi og sprogfagene, arbejde flerfaglige problemstillinger med et internationalt perspektiv. Se oversigt i bilag 6. Side 26 af 36

27 Litteraturliste Østergaard, Birthe Ravn et al.: Erhvervscase SO2. Systime, Bekendtgørelsen for studieområdet EMU om erhvervscase Side 27 af 36

28 Bilag 1: Overblik over hvad der skal kunnes, trænes og bedømmes Eleverne skal kunne: Layoute forsiden med studium opgavens art, vejledere, opgaveskriveres navn og klasse (skal fremgå tydeligt), opgavens titel, uddannelsesinstitution, hvor og hvornår synopsen er udarbejdet Indsamle, analysere og vurdere informationer Udarbejde karakteristik/præsentation af virksomheden Identificere kritiske succesfaktorer Identificere udfordringer/muligheder Opstille relevante udfordringer/muligheder Formulere handlingsforslag Redegøre for konsekvenser af implementering Medtage bilag på en overskuelig måde Holde synopsen inden for pladskrav Formulere konklusioner Formidle præsentation via it-værktøjer Reflektere over anvendelse af fagenes metoder Argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer Anvende kildekritik Hvad skal trænes: Synopsis Formalia Hvad indebærer en god indledning/ præsentation om virksomheden Identifikation af kritiske succesfaktorer Identifikation og analyse af udfordringer/muligheder Forståelse for prioritering af disse Relevante udfordringer valg og beskrivelse Handlingsforslag og konsekvenser Kriterier og løsningsvalg Evt. aktionsplan Bilag Inddragelser af faglig teori og metode Kildekritik Hvad skal bedømmes: Har forsiden et godt layout? Indeholder den relevant information? Er synopsen uden stavefejl? Holder synopsen sig inden for 3-5 sider? Fremgår de relevante udfordringer tydeligt? Er der konklusioner? Er der dokumentation for påstandene? Bruges modeller korrekt? Er bilagsfortegnelsen overskuelig? Side 28 af 36

29 Bilag 2: Økonomiske kompetencer Målene for faget virksomhedsøkonomi er formuleret som en række kompetencer, som I skal udfordres på. Disse kompetencer er samlet i det, der bliver kaldt kompetenceblomsten. Kompetencerne forklares nedenfor. At spørge og svare i, med og om økonomi Økonomisk tankegangskompetence handler om at kunne skelne mellem hvilke spørgsmål, der er væsentlige for økonomi, og hvilke der ikke er at vide hvornår de skal bringes i spil at kunne stille sådanne spørgsmål at have øje for hvilke typer af svar, der kan forventes i en given sammenhæng Det drejer sig om at kunne se en sag med økonomiske briller. Dette er en grundlæggende økonomisk-kulturel kompetence, som er af afgørende betydning for, at man kan forstå og tale om virksomhedsøkonomi og virksomhedens økonomiske problemstillinger. Den er ligeledes helt basal for de andre økonomiske kompetencer altså det helt fundamentale for økonomi. Denne kompetence udfordres sjældent alene, men vil oftest udfordres i samspil med andre kompetencer. Økonomisk problembehandlingskompetence handler om at kunne identificere og formulere økonomiske problemer at kunne løse dem Det kan både dreje sig om løsninger af mere teoretisk art og løsninger rettet mod at opridse og prioritere hvilke handlingsalternativer der foreligger, egne såvel som andres. Økonomisk modelleringskompetence handler om at kunne anvende økonomiske modeller, herunder at kunne analysere disse modellers grundlag og egenskaber at kunne opstille økonomiske modeller Denne kompetence adskiller sig fra problembehandlingskompetencen ved at levere en del af beslutningsgrundlaget til problembehandlingskompetencen. Der er således tale om to adskilte kompetencer, der er meget afhængige af hinanden. Økonomisk ræsonnementskompetence handler om at kunne følge og bedømme et økonomisk ræsonnement, herunder kunne vurdere sammenhængen mellem en række økonomiske forhold at kunne gennemføre et økonomisk ræsonnement Ræsonnement = Logisk tankegang. Det drejer sig her om det gode argument. Et økonomisk ræsonnement er en kæde af begrundelser, der afdækker økonomiske sammenhænge. Side 29 af 36

30 Problembehandlingskompetencen indeholder dele af ræsonnementskompetencen, men adskiller sig ved at have et klart sigte. Hvor ræsonnementskompetence handler om årsag og virkning, så handler problembehandlingskompetencen om at kunne anvende viden om årsags/virkningssammenhænge til at kunne angive handlingsalternativer til opnåelse af et givet mål. Toulmins argumentationsmodel om at argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer: Påstand (synspunkt, holdning): Jysk fører konkurrencestrategien "omkostningsminimering". Belæg (det man bygger påstanden på): Jysk har en stor markedsandel, og deres konkurrencemæssige fordel er lave omkostninger. Hjemmel (= underliggende belæg, som fortæller hvordan belæg og påstand hænger sammen): Porters model om de fire konkurrencestrategier. At omgås sprog og redskaber i økonomi Økonomisk databehandlingskompetence handler om at kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevant datamateriale at kunne vurdere troværdigheden af data og deres relevans i en given sammenhæng Opgaver som er løst eller forsøgt løst uden forudgående dataindsamling vil ofte fremstå som udokumenterede og som en række af usammenhængende påstande. Ved indsamling af data forstår man både selve indsamlingen af data, der eksisterer i forvejen (sekundære data) og det at fremstille data, der beskriver empirien, som ikke nødvendigvis foreligger. Her kan f.eks. være tale om interview undersøgelser eller observationer (primære data). Økonomisk kommunikationskompetence handler om at kunne sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster at kunne udtrykke sig på forskellige måder om økonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere Kompetencen har både en udtryksside, hvor eleven er afsender af kommunikation, og en modtagende side, hvor eleven sætter sig ind i og fortolker andres økonomiske udsagn og tekster. En hvilken som helst skriftlig eller mundtlig fremstilling af en økonomisk aktivitet er et eksempel på udtrykssiden af kommunikationskompetencen. F.eks. falder det at gøre rede for et økonomisk ræsonnement inden for denne. På samme måde vil afkodningen og fortolkningen af økonomiske fremstillinger, f. eks. i en lærebog eller foredrag, være et eksempel på den modtagende side af kommunikationskompetencen. Også evnen til at indgå i diskussioner med andre om økonomiske emner kræver kommunikationskompetence. Denne kompetence overlapper tankegangskompetencen, men ved kommunikationskompetencen fokuserer man på de kommunikationsmæssige kvaliteter, mens tankegangskompetence drejer sig om faglighed og det at kunne skelne mellem økonomiske tankegange og andre genrer. Økonomisk redskabskompetence Handler om at kunne udvælge og anvende relevante redskaber i forbindelse med vurderinger af økonomiske forhold at kunne reflektere over både egen og andres udvælgelse og anvendelse af redskaber Side 30 af 36

31 Side 31 af 36

32 Bilag 3: Toulmins argumentationsmodel Argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer. Englænderen Stephen Toulmin har opstillet en argumentationsmodel, der viser, hvilke elementer der indgår, når vi argumenterer. Grundmodellen for al argumentation består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Man skal dog være opmærksomme på, at en påstand meget ofte underbygges af flere belæg og ikke kun af et, som modellen her viser. Toulmins model Påstanden er det synspunkt eller den holdning, afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren. Påstanden er det centrale i argumentationen, det som afsender vil overbevise modtageren om er rigtigt. Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Belæggene er den specifikke grund, afsender giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden. Belæggene findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på? Hjemlen (= underliggende belæg) skaber den logiske sammenhæng mellem påstanden og belægget. Den indeholder et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Hjemlen i en argumentation er ofte underforstået og dermed ikke eksplicit til stede i argumentationen. Hjemlen findes ved at spørge: Hvordan hænger belægget og påstanden sammen? Et simpelt eksempel: Den anklagede siger: Jeg skal frifindes. (påstand) for jeg har ikke gjort noget ulovligt. (belæg) Implicit henvisning: Man skal ikke dømme uskyldig (hjemmel) Toulmins argumentationsmodel tager udgangspunkt i den måde vi i daglig praksis argumenterer på; hvordan vi får overbevist andre om, at det er rigtigt, hvad vi siger. Bestemte procedurer kan være nødvendige for at overbevise. Det drejer sig om, at man i teksten bevidst arbejder med sammenhængen mellem det spørgsmål man stiller, det man ender med at svare, og den måde man har arbejdet på. Strukturen i opgaven og argumentationen står derfor i et tæt forhold til hinanden. Den gode opgave er argumenterende; ikke bare postulerende eller dokumenterende. Argumentationsmodellen kan bruges til: at analysere de argumenter der optræder i den fortløbende tekst at analysere opgavens overordnede struktur at generere ideer omkring opgavens overordnede struktur. Side 32 af 36

33 Uddybning af Toulmins model Påstand Belæg Hjemmel = et budskab, en konklusion, en pointe. = den information afsenderen bygger = et generelt accepteret synspunkt; en påstanden på; den direkte begrundelse regel der deles af modtager og afsender. for at komme med påstanden. Det er dét afsender vil have modtagers tilslutning til. Belægget skal være mere acceptabelt end selve påstanden. Hjemmel gør at modtageren kan acceptere belægget (og derved påstanden). Man kan finde påstanden ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? Man kan finde belægget ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på? Eller ved at spørge: hvorfor/hvordan det? Man kan finde hjemmelen ved at sige eftersom til belægget, ved at sige i henhold 1. Påstand er ofte eksplicit i argumentet. Et eksempel på en påstand: Søren dumper til eksamen. Belæg er ofte eksplicit i argumentet. Et eksempel på et belæg: Søren har ikke læst lektier. Hjemmel er ofte implicit i argumentet. Et eksempel på en hjemmel: En elev der ikke læser lektier, dumper til eksamen. 1 Det kan være svært at se forskel på belæg og hjemmel, men som hovedregel er hjemmel en mere generelt acceptabel end belægget, som er mere specifik. Det vil sige, at hjemmelen skal være lettere at acceptere end belægget. Man skal også være opmærksom på, at det samme udsagn kan være hjemmel i et argument og optræde som belæg i et andet. Side 33 af 36

34 Bilag 4: Erhvervsøkonomisk metode I 1800-tallets USA opstod et behov for at forsyne de fremvoksende industrielle virksomheder med ledelsesmæssige ressourcer. Det blev starten på fagområdet erhvervsøkonomi, som vi kender i dag, idet der udviklede sig en række discipliner; regnskabsvæsen, investering, finansiering, marketing, organisation m.fl. inden for dette fagområde. Disciplinerne udviklede sig med en lav grad af gensidig afhængighed og uden en egentlig fælles teoridannelse. De erhvervsøkonomiske discipliner er anvendelsesorienterede. Det betyder, at ny viden opbygges fordi man ønsker at finde løsninger på praktiske problemstillinger. Et andet kendetegn ved de erhvervsøkonomiske discipliner er den høje grad af teoriimport fra andre fagområder f.eks. mikroøkonomi, sociologi, datalogi m.fl. Erhvervsøkonomi fremstår som en ret pluralistisk (vedr. mangfoldighed) disciplin, hvor et utal af forskellige teorier og paradigmer bringes i spil med henblik på at løse et erhvervsøkonomisk problem. Figuren nedenfor viser centrale elementer i den erhvervsøkonomiske forskning. Forskningens udgangspunkter er nogle praktiske problemstillinger, der danner grundlag for opstilling af en egentlig problemformulering. Problemformuleringen danner det videre grundlag for en analyse af indsamlede data. Analysen gennemføres systematisk på grundlag af og ved hjælp af de eksisterende relevante erhvervsøkonomiske teorier. Analysen danner grundlag for en tolkning og en konklusion, der ofte vil omfatte handlingsanvisninger. Den skinbarlige virkelighed Kilde: Andersen, Ib (1999), Samfundslitteratur. Emperi: F.eks. iagttagelser, talmateriale kildetekster I forskningssammenhæng handler erhvervsøkonomisk metode om den systematik, der anvendes til at finde løsninger på et erhvervsøkonomisk problem. Den erhvervsøkonomiske metode præger klart den forskningsbaserede undervisning. Der er fokus på den gode problemformulering i relation til en given problemstilling og hvordan en problemformulering operationaliseres. Endvidere er der fokus på, hvordan der kan hentes inspiration i relevante teorier og modeller. Endelig er der et stærkt fokus på de metoder, der kan benyttes ved indsamling, bearbejdning og sammenfatning af data og informationer. Den erhvervsøkonomiske forskning, undersøgelsesmetoderne, og selvfølgelig den viden det resulterer i, danner paradigmer og rammer for undervisningen i de erhvervsøkonomiske fag på det gymnasiale niveau. I de erhvervsøkonomiske fag arbejder vi problemorienteret, vi analyserer, tolker og finder løsninger på de problemstillinger eller udfordringer en virksomhed står over for. I undervisningen arbejder vi ofte ud fra indsamlede og bearbejdede informationer, men anvendelsen af fagenes teori på praktiske problemstillinger/udfordringer for en virksomhed er central for den måde der arbejdes i de erhvervsøkonomiske fag. Overordnet set hører økonomifag som afsætning og virksomhedsøkonomi og dermed erhvervsøkonomisk metode, under de samfundsvidenskabelige fag, hvor man bruger en række forskellige metoder til at indsamle og bearbejde empiriske data. Det kan f.eks. dreje sig om metoder som virksomheds- og institutionsanalyser, redegørelse, sammenligning, vurdering af synspunkter, tabeller, statistik og økonomiske modeller. I en samfundsvidenskabelig tilgang til en sag skelner man mellem kvantitative metoder, hvor det undersøgte kan udtrykkes i tal og ofte er større mængder, og kvalitative metoder, hvor der undersøges et mindre felt og ofte er mange flere nuancer i undersøgelsesresultaterne. Nogle af de krav der stilles til de samfundsvidenskabelige undersøgelser er Pålidelighed: Er den tekniske udførelse af undersøgelsen pålidelig? Gyldighed: Måler vi det, vi gerne vil, dvs. er der sammenhæng mellem undersøgelsens forskellige trin? Side 34 af 36

35 Repræsentativitet: Kan ens undersøgelsesfelt generaliseres til en større gruppe? Præcision Objektivitet Bilag 5: Arbejdsprocessen i erhvervscase Fase Gennemse video Diskussion Informationsindsamling Diskussion Analyse Skriv synopsis Efterkritik Indhold Tag omfattende noter til videoerne. Det er umuligt at huske alt, der bliver sagt, og de indeholder mange informationer, som du kan bruge til arbejdet med casen. Det kan være en god ide på forhånd at have skrevet overskrifterne på de vigtigste modeller og derefter skrive noterne i forbindelse med de modeller og teorier, hvor de kan bruges. På den måde får du struktur i noterne. Stop hyppigt videoerne, så du får alle de vigtigste informationer med. Det vil tage nogle timer at se videoerne igennem. Ved at opdele noterne på den måde bliver det også tydeliggjort, hvor du mangler informationer. Hvis papiret eller filen med konkurrenter er tomt, så mangler du informationer om dette område. Ofte lægger gruppemedlemmerne vægt på forskellige forhold. Derfor er det en god ide i gruppen at diskutere, hvad I har set. Som referenceramme for diskussionen kan I bruge SWOT-opstillingen - selvom I endnu ikke har de komplette overblik. Det er vigtigst at diskutere, hvad I mangler at vide. Indtil videre har I hørt virksomhedens egen (subjektive) fremstilling af virkeligheden, men I skal i gang med at finde mere valide data. I denne fase har du stor fordel i at arbejde i en gruppe, fordi det er et meget omfattende arbejde at skaffe information om de mange relevante forhold i erhvervscase. I kan opdele arbejde på to måder: Efter emne Efter kilde (her søges informationer i bestemte kilder på tværs af alle modeller) På grund af tidspresset er det oftest mest hensigtsmæssigt at opdele efter kilde, men det kræver, at du er opmærksom på, hvad du leder efter. Selvom det kan være fristende at holde fri, er det en god idé at slutte den første dag med en diskussion om de informationer, I har fundet, og om der stadigt er noget, I mangler. Sørg for at få lavet en masse noter, for vigtige ting kan blive glemt, når I går i gang igen. På nuværende tidspunkt er I måske frustrerede på grund af de mange informationer, I har fundet, da I mangler et overblik. Til at få styr på casevirksomheden er analyser gode. På grund af tidspresset kan det være en god idé at opdele analyserne, så hvert gruppemedlem laver udvalgte analyser, som I samler til sidst. For eksempel kan I opdele, så hvert medlem laver 3-4 analyser. Når alle analyser er udarbejdet, diskuterer I dem og laver en konklusion i form af en (omfattende) SWOTopstilling. Da der skal være sammenhæng i synopsen, er det vigtigt, at I ikke deler arbejdet med synopsen op, og laver hver sin del. Vælg i stedet en referent, som skriver det, som I beslutter. Start med de kritiske succesfaktorer og få lavet bruttoliste på 8-10 succesfaktorer og diskuter dernæst hvilke, som er vigtigst, så antallet reduceres til 3-4 kritiske succesfaktorer. Skriv derefter i synopsen, hvorfor netop disse er valgt. Gå videre til udfordringerne. Find de udfordringer, der bedst matcher de kritiske succesfaktorer. Hvis en udfordring skal være væsentlig, skal den have relation til en kritisk succesfaktor. Så du skal kunne forklare sammenhængen. Opstil minimum én udfordring pr. gruppemedlem. Når du skal finde handlingsalternativer eller løsningsforslag til udfordringerne, er det hensigtsmæssigt at udarbejde en TOWS-matriks, som strukturerer arbejdet godt. Alle handlingsalternativer har konsekvenser, som ofte både kan være positive og negative. Forklar disse konsekvenser. Husk, at der også skal være et metodeafsnit. Når synopsen er færdig, er det en god idé at få andre til at læse den igennem. Vælg den person i gruppen, som er dygtigst til sprog og grammatik til at læse den igennem for slå- og stavefejl. Den slags fejl giver altid et dårligt indtryk. Side 35 af 36

36 Bilag 6: Oversigt over studieområdet Studieområdet Del 1: Grundforløbet Del 2: Erhvervscase Del 3: Det internationale område Tidspunkt 1. g 2. g 3. g Fag Del 1 er opdelt i tre områder: Danske og fremmedsprog i kultur- og sprogområdet Afsætning og virksomhedsøkonomi i det erhvervsøkonomiske område Samfundsfag og international økonomi i det samfundsøkonomiske/(samfundsfaglige område Matematik indgår i et af eller begge økonomiske områder. Afsætning og virksomhedsøkonomi Dansk Samtidshistorie International økonomi Fremmedsprog Arbejdsformer Tematiseret undervisning inden for de tre områder: Sprog og kultur Erhvervsøkonomisk område Samfundsøkonomisk/samfundsfagligt område Casebaseret forløb i grupper med informationsindsamling, analyse og opstilling af handlingsalternativer med udgangspunkt i virksomheder. Skolen vælger en tematisk ramme med internationalt perspektiv. Evaluering Intern prøve Skolen vælger prøveform Synopsis Rapport Portfolio Mundtlig prøve på grundlag af centralt stillet case. Prøvegrundlaget er en synopsis på 3-5 sider. Mundtlig prøve på grundlag af en af skolen fastlagt tematisk ramme. Prøvegrundlaget er en synopsis på 3-5 sider. Side 36 af 36