Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
|
|
- Georg Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks Tekniske Universitet
2 Rensegrader BI 5 COD Total-P NH 4 + Total-N Forudsat % 75/80 60/65 31/35 Opnået 93 % 87 % 76 % 77 % 50 % DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources Technical University of Denmark
3 Ammonium før/efter biofilter Ammoniumindhold før / efter biofilter mg/l 4 3 før efter K1 K2 E2 T1 T2 L1 L2 A1 A2 N1 avg1 avg2
4 Ammonium før/efter plantelagune mg/l 5 4 NH4 ind pl NH4 ud pl
5 Total N (fratrukket ammonium) før/efter plantelagune mg/l tot N (-NH4) ind pl tot N (-NH4) ud pl
6 Plantelaguner Plantelaguner er simple og effektive til fjernelse af stoffer Fjernelses -rater Total N Total P BI5 COD g/m2/dag 2,7 0,18 4,4 13,1 * Der var forudsat fjernelse af 1 g N/m2/dag Technical University of Denmark DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
7 Plantelaguner
8 Betydningen af kvælstoffjernelsen for udledningsneutral produktionsudvidelse (alle parametre) Produktionsforøgelse fra index 100 uden forøgelse af næringsstofudledning Produktion Rensegrad % O P N DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources Technical University of Denmark
9 Produktionsenheder Slamkegler i produktionsenhederne er simple, driftssikre og effektive til fjernelse af partikulært stof - organisk stof og fosfor De kan øge biofiltrenes effektvitet og nitrifikation ved at reducere den partikulære belastning heraf samt + for drift Biofiltre er gode til omdannelse af ammonium til nitrat (nitrifikation) Forbedret konstruktion og drift, som optimerer ilt, ph- og alkalinitetsforhold samt flow og vandfordeling vil kunne forbedre nitrifikationen yderligere DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources Technical University of Denmark
10 Plantelaguner Især gode til nitrat, BI5 og partikler Mæanderende vandløbsagtige plantelaguner, oprettet ved inddragelse af gamle jorddamme og bagkanaler er bedst Forøget opholdstid i plantelagunerne, gerne til op mod timer, synes at være optimalt. Yderligere opholdstid har kun ringe yderligere effekt Kvælstof og fosfor i de højere planter har kun lille massebalancemæssig effekt, men de bidrager kvalitativt til plantelagunens effekt
11 Optimeringer 1 Kvælstoffjernelsen klart den begrænsende parameter for fremtidig fodertildeling Der kan generelt kun laves mindre justeringer på fjernelsen af organisk stof og til dels fosfor. Vil ikke have større effekt, da fjernelsesraterne i forvejen er høje Det tilgængelige biofilterareal i produktionsenheder burde være rigeligt til omdannelse af næsten alt ammonium til nitrat Vigtigt, at driftsparametre holdes optimale i filtrene: iltmætning over 60 %, ph over 6,8, tilstrækkelig alkalinitet, reduceret organisk belastning, optimeret returskylning Etablering af separate biofiltre på afløbsvandet fra produktionsenhederne, specifikt beregnet på nitrifikation af denne begrænsede vandmængde er herudover en oplagt mulighed for yderligere ammonium-fjernelse Ligeledes kan returvand fra slambassiner eventuelt med fordel passere en nitrifikationsenhed
12 Optimeringer 2 Mest mulig ammonium til nitrat inden vandet entrerer plantelagunen Generelt fjerner plantelagunen ikke ammonium, men effektivt nitrat Bundnært dannes anaerobe zoner med stor denitrifikation Processen kræver tilført passende mængder let-omsætteligt organisk stof og at opholdstiden er tilstrækkelig lang Let-omsætteligt organisk stof, normalt i forholdet 5:1 til nitrat, er afgørende vigtig for nitratfjernelsen, hvorfor alt for effektiv BI5- fjernelse forinden faktisk ikke er ønskværdigt De opstillede krav til iltmætning internt i plantelagunen er derfor heller ikke relevante Begrænsende parametre for denitrifikationen forventes undersøgt i et snarligt projekt Ligeledes muligheden for etablering og drift af separate enheder, specifikt beregnet til nitratfjernelse (denitrifikationsfiltre)
13 Indsatsområder Kvælstoffjernelse Optimering af biofilterdrift Separat NH4-fjernelse på afløb fra prod.anlæg Optimering af denitrifikation i plantelaguner Denitrifikationsfilter Undervisning / uddannelse / oplæring Slamhåndtering/slambehandling
14 Gennemsnitskoncentrationer (mg/l) nedstrøms biofilter i produktionsanlæg Dambrug NH 4 -N NO 23 -N Total-N Abild 1, ,0 Ejstrupholm 6,1 6,9 15,0 Kongeåen 2,9 7,1 11,0 Løjstrup 3,9 9,3 15,0 Nørå 2,2 2,4 12,0 Rens 0,8 5,6 7,0 Tingkærvad 6,2 4,0 11,0 Tvilho 0,8 8,4 10,0
15 Hvad fjernes hvor? Fra Statusrapport fra 2. måleår på Kongeåens dambrug DTU-
16 FOKUS PÅ ØGET KVÆLSTOF-FJERNELSE
17 Biofilter Kongeåen Moving bed: 550 m 3 * 800 m 2 /m 3 = m 2 Fixed bed: 462 m 3 * 200 m 2 /m 3 = m 2 NH 4 -fjernelse (år 1) ca.: kg/år NH 4 specifik fjernelse (år 1): ca. 0,1 g NH 4 - N/m 2 /dag Bl.a. grundet ph, utilstrækkelig beluftning (ilt mangel), organisk belastning, kanaldannelse og fluktuationer
18 Omsætning af ammonium-kvælstof i biofiltre på Modeldambrug
19
20
21
22
23
24 Temperatur Different studies, aligned g TAN/m2/day 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Bovendeur et al, example Boller & Gudjer, 1986 Wortman & Wheaton, 1991 temperature
25 Betydning af ph Typical ph-dependency 6 bacterial growth rate ph fra Hentze et al, 2006
26 ph-forskelle på Modeldambrug ph average Modeltrout farms ph 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 ph 5, farm
27 Nitrifikation Det er ikke Nitrosomonas (ammonium-ox.) og Nitrobacter (nitrite-ox.) som er de vigtige arter for nitrifikationen i biofiltre other Nitrosomonads 7% Nitrospirea 6% N. marina 14% Nc. Mobilis L2 11% N. europaea / eutropha 44% Nc. Mobilis L1 18% ammonium oxidising bacteria in waste water from Per Halkjær Nielsen Nitrite-oxidationen udføres af forskellige Nitrospira arter
28 Betydning af COD/N forholdet åå Ling & Chen, 2005
29 Nitrifikation Filter 1 Moving b. Filter 2 Fixed bed Filter 3 Moving b. Filter 4 Fixed bed Filter volumen (l) Biomedie (m2/m3) Overflade (m2) Flow (l/s) 1,5 1,5 1,5 1,5 Opholdstid (min.) 57,33 52,71 57,33 52,71 Stigehast. (m/t) 3,14 3,41 3,14 3,41
30 NH4-omsætning Fjernelse: Moving Bed; 2,26 mg/l og 2,43 mg/l Bioblok; 2,82 mg/l og 2,57 mg/l Det vil sige filtrene med Bioblokke rensede bedre end Moving bed (signifikant på 5 % niveau) målt som koncentrationsforskel over filtrene, men forskellen var lille (0,25 mg/l).
31 NITRIT 0,3 0,25 NO2-N d Feb '08 OS Biofilter Indløb Filter 1 Filter 2 Filter 3 Filter 4 0,2 mg/l-n 0,15 0,1 0, : : : : : : : : :00
32 NITRAT NO3-N d Feb '08 OS Biofilter Indløb Filter 1 Filter 2 Filter 3 Filter 4 18 mg/l-n : : : : : : : : :00
33 Afhængighed af indløbskonc. og tid
34 Forsøg vedr. substratbegrænsning
35 Forskellige flow - 0,55 l/s vs. 1,7 l/s Omsætning af ammonium i uge 5 og 6 med flow omkring 1,7 og 0,55 l/s for henholdsvis BioBlok filtre (BB) og Moving bed (MB) i uge 5, og omvendt i uge 6
36 Forsøg med opholdstid
37 Iltindholdets betydning for ammonium-omsætningen
38 Konklusion Ammonium-omsætningen i eksisterende filtre skal selvfølgelig optimeres Måske kan de dermed reduceres i størrelse Separate filtre til afløbsvandet kan specialiseres og drives for optimal nitrifikation De skal behandle meget mindre vandmængde
39 Økonomi Samlede omkostninger ved 80 % NH4-fjernelse (fra 3 til 0,6 mg/l, 100 l/s, 1000 t foder/år) kr. i investering, kr. i drift Svarende til +25 øre pr. kg produktion Mulig reduktion af interne filtre Er en forudsætning for N-fjernelse, højere rensegrad og større fodertildeling
40 Denitrifikation Næste fase: Denitrifikation Optimere betingelserne for denitrifikation Måle betingelser og omsætningsrater Fastlægge parameterafhængighed Muliggøre dimensionering af denitrifikationsfilter
41 Slam - muligheder COD-indholdet kan være meget højt (>50,000 mg/l) Det organiske stof kan bruges til at drive denitrifikation Forbedret efter fermentation som frigiver/danner energi-tætte fedtsyrer (16 21% efter 7 dage) Disse driver denitrifikations-processen uden for megen slam-dannelse Kræver m3 opbevaring
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereIndretning og drift af modeldambrug
Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereModeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs mereRenseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter
Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag
Læs mereModeldambrug under forsøgsordningen
Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereDambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug
Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug Test af denitrifikationsfiltre DTU Aqua-rapport nr. 234-2011 Af Karin Suhr og Per Bovbjerg Pedersen Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning
Læs mereAbildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereEjstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereEjstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSvendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår
Læs mereNørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereTvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus
Læs mereTvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;
Læs mereBrug af brintperoxid i opdrætsanlæg
Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg Erik Arvin, Professor Martin Møller, Cand.Scient.Techn. Lars-Flemming Pedersen, PhD stud. H 2 O 2 Baggrund Brintperoxid (BP) er et lovende desinfektionsmiddel til brug
Læs mereLøjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks
Læs mereDøstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
Læs mereTingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereLøjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen
Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereKongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;
Læs mereProduktion i plantelaguner
SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget
Læs mereOptimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug
Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2019-2 Rapport for projekt Optimering af indretning og drift af plantelaguner på dambrug under Fælles
Læs mereArbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua
Arbejdspakke a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua. Baggrund Lundby Dambrug blev udvalgt som eksempel på et klassisk dambrug
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereRens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,
Læs mereHar I overskridelser af ammonium og nitrit?
Roskilde d. 26. januar 2018 Har I overskridelser af ammonium og nitrit? Lidt om nitrifikationsprocessen v. Karsten E. Jensen, Danwatec Krzysztof Kowalski, Jacob Haugaard Agenda Fjernelse af ammonium intet
Læs mereBiologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereOmsætning af ammonium-kvælstof i biofiltre på Modeldambrug
Omsætning af ammonium-kvælstof i biofiltre på Modeldambrug Karin Isabel Suhr, DTU Aqua Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Kaare Michelsen,
Læs mereRenseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Læs mereRenseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Læs mereREFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK
REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereOptimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3
Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereRens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereJuni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding
Juni, 2009 Notat vedr. omsætningsrater for formaldehyd i 3 typer dambrug, traditionelle jorddambrug, model 1 dambrug og model 3 dambrug til bestemmelse af udledningskoncentrationer og mængder. Udarbejdet
Læs mereRENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG
RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereKongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereVedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereOptimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden
Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs mereNørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien
Dambrugsteknologi Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien SAMMENFATNING Dansk Akvakultur, DTU Aqua, DHI, DMU, Aarhus Universitet, Billund
Læs mereAbildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen
Abildtrup Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereAnleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg
Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereBAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug
BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for
Læs mereAn 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold
NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere
Læs mereDANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Læs mereOptimering af driften på klassiske dambrug
Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereStoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereAmmoniumproblemer på danske vandværker
Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereHej XXXXX Rigtigt godt emne da der er flere parameter i dette spørgsmål som der skal tages stilling til.
Nyhedsbrev d. 22. maj. 2015 Vi har modtaget en del spørgsmål fra kunder omkring stort og småt, vi forsøger hele tiden at besvare alle spørgsmålene direkte på mail. De spørgsmål som rammer bredeste tages
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereMETANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereRecirculation systems & new Recirculation Feed
Recirculation systems & new Recirculation Feed : Anders Andreasen, Brande Disconnected to river 1. Why new farm layout? Oxygen fluctuations in river water Too high temperatures in summer Water flow too
Læs mereLovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)
Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereÆndring af metode til beregning af foderopskrivning
Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Læs mereProduktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger
Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger DTU Aqua-rapport nr. 309-2016 Af Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Nordisk Aluminat A/S Dansk Akvakultur Bo Jensen Vandbehandling
Læs mereINTER AQUA ADVANCE. Fremtidens Smolt Produktion Sunndalsøra Oktober 2014
INTER AQUA ADVANCE Fremtidens molt Produktion unndalsøra 22-23 Oktober 2014 INTER AQUA ADVANCE Udfordringer i forbindelse med fremtidig smolt produktion: 1) lam behandling 2) Vandkvalitet 3) Flexible produktion/anlæg
Læs merePrøvetagning på mindre dambrug på foderkvote
Prøvetagning på mindre dambrug på foderkvote Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 15. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereFILTRERING - LUKKEDE FILTRE Udbudsmateriale
- LUKKEDE FILTRE Udbudsmateriale Vandværk: Adresse: Postnr og By Telefonnummer: E-mail adresse: Kontaktperson: Side 1 af 13 Registrering af eksisterende forhold - LUKKEDE FILTRE Lukkede filtre (trykfiltre)
Læs mere