Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
|
|
|
- Marcus Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark. Samarbejdsprojekt mellem DMU, GEUS og amterne. 1. Analyse af vandbalance på 7 naturoplande og 7 landbrugsoplande med tilsvarende størrelse og beliggende i samme regioner. 2. Fastlæggelse af Georegioner i Danmark i forhold til referencetilstand/baggrundsbidrag med N og P og indlæggelse i AIS. 3. Screening af et større antal naturvandløb i de forskellige Georegioner af Danmark der findes med amter/ais. 4. Beregning af baggrundstab til 2 ordens kystafsnit i DK med de nye koefficienter (Q-vægtet koncentration) og etablering af standardiseret metode til årlig beregning af baggrundstab i GIS.
2 Datagrundlaget - problemer? 1. Datagrundlaget for beregning af baggrundstabet i Danmark var i NOVA på 7 mindre oplande der i alt kun omfatter ca. 35 km De 7 oplande er små og repræsenterer derfor ikke oplande med stor indstrømning af dybere grundvand hvilket specielt kan være et problem for fosfor. 3. De 7 oplande er domineret af sandjorder og repræsenterer ikke alle georegioner i Danmark. 4. De 7 oplande er underlagt en anden hydrologi end dyrkede oplande idet fordampningen er større og dermed vandafstrømningen væsentlig lavere end i tilsvarende små dyrkede oplande i Danmark. 5. I NOVANA måles der kun hvert 3 år i naturoplandene.
3 Hydrokemisk reference tilstand? Nitrat-N,69 mg N/l Opløst fosfat 24 µg P/l Total N 1,11 mg N/l Total P 56 µg P/l Vandbalance for oplande Vandbalance (mm) Naturoplande (n=7) ( ) Landbrugs oplande (n=7) ( ) Store oplande (n=8) ( ) Korr. nedbør Korr fordampning Overjordisk afstrømning Afvigelse
4 Betydning for fastlæggelse af baggrundsbidraget Den del af overskudsnedbøren som strømmer ud af oplandet som underjordisk afstrømning er hvad angår stofindhold ikke præget af erosionsprocesser (P) og er udsat for omsætningsprocesser (N). Betydning for fastlæggelse af baggrundsbidrag typeoplande og havbelastning. Den vandmængde og det tab af N og P som vi måler i vandløb i naturområder modsvarer baggrundstabet fra landbrugs typeoplande af samme størrelse. Den yderligere vandmængde som afstrømmer i større vandløb og til havet er i form af underjordisk afstrømning som skal tillægges en anden koncentration (Q-vægtet opløst N og P fra naturvandløb, regionalt grundvand, kilder).
5 Fastlæggelse af baggrundsbidrag En del af vandafstrømningen fra Danmark til havet er overfladisk præget med en baggrund som fra målinger i vandløb i naturoplande. ( = 19 mm). En anden del af vandafstrømningen fra Danmark er underjordisk med en baggrund som i regionalt grundvand/naturkilder. ( = 16 mm). 9 georegioner i DK
6 Krav til stationsnettet Omfang ca. 4-5 (38) målestationer inklusive de eksisterende naturoplande i NOVANA til brug for kalibrering. Stationsnet skal dække alle 9 georegioner med et antal af 3-4 i hver region. Dyrkningsgrad i opland til målestation skal tilstræbes at være < 1%. Sikres adgang til koordineret måling af vandføring og udtagning af vandprøve 4 gange i 24/25. Måleprogram: Vandføringsmåling ph Ledningsevne Vandprøve udtages til analyse for: Alkalinitet Total P Total opløst P Opløst orthofosfat Total N Nitrit-nitrat N Ammonium N Sulfat Suspenderet stof Glødetab BI5
7 Prøvetagningsterminer: Første prøvetagning udføres i uge 4 24 Anden prøvetagning udføres i uge 5 24 Tredje prøvetagning udføres i uge 1 25 Fjerde prøvetagning udføres i uge 2 25,3,25,2,15,1,5 Total P mg/l Total opløst P mg/l Afstrømningsområde
8 Total N mg/l NO23-N mg/l Afstrømningsområde Total N mg/l Total Fe mg/l Afstrømningsområde
9 Total N mg/l Q l/s Afstrømningsområde
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. Vandkvalitet i vandløb OVERVÅGNINGSPROGRAM. Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf
OVERVÅGNINGSPROGRAM Vandkvalitet i vandløb Prøvetagning og analysemetoder Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium Forord I dette hæfte gives der anvisninger
GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning
Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Januar 2017 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Tekst: Flemming Mønsted Claësson ISBN:
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet [email protected]
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S
Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som
Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Tilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
