Rapport. Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg"

Transkript

1 Rapport Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg

2 Dato: 27. september 2018 Journalnr.: ELFORSK Projekt: Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg. Forfatter: Peter Bjerg, VIA University College samt projektgruppen.

3 KONKLUSION Formålet med projektet er at afklare varmegenvindingspotentialet i spildevand fra virksomheder, samt at opstille en guide til gennemgang af en virksomhed med spildevandsanlæg. Guidens primære målgruppe er energirådgivere. Der er lavet en spildevandsanalyse af de tre case virksomheder: Danpo, BHJ og HK Scan. For hver virksomhed er virksomhedens interne spildevandsprocesser samt det kommunale renseanlægs kapacitet gennemgået, hvilket kan ses i bilag 5, og på baggrund af dette er der lavet anbefalinger om, hvor i processen, det, for den enkelte virksomhed, er mest relevant at udtage varmen. Samtidig blev hver virksomhed gennemgået for at afklare mulighederne for at anvende den genvundne varme til internt brug, og der blev også kigget på muligheder for ekstern afsætning af varmen. Varme setup i hver virksomhed er forskellige, se bilag 2, 3, 4. For en reel beregning af tilbagebetalingstiden skal evt. ombygningsomkostninger medregnes. En sådan beregning er ikke inkluderet i denne rapport. Det danske afgiftssystem levner ikke muligheden for en rentabel ekstern afsætning af genvunden varme, da et evt. overskud er særdeles vanskeligt at påvise. Efterfølgende er varmegenvindingspotentialet beregnet for hver enkelt virksomhed, se Effekt Sommer [kw] Effekt vinter [kw] Eget forbrug [MWh] Årligt varmpotentiale i spildevand [MWh] Eget forbrug der kan dækkes [MWh} Eksternt forbrug der kan dækkes [MWh] HK Scan Danpo Essentia Tabel 1. Effekt Sommer [kw] Effekt vinter [kw] Årligt varmpotentiale i spildevand [MWh] Eget forbrug [MWh] Eget forbrug der kan dækkes [MWh} Eksternt forbrug der kan dækkes [MWh] HK Scan /23

4 Danpo Essentia Tabel 1 viser varmegenvindingspotentialet for hver virksomhed.. I projektet blev der udviklet følgende værktøjer til brug for energirådgivere: - Guide til at gennemgå en virksomheds spildevands setup. Se bilag 9. - Beregningsværktøj til at fastlægge potentialet for spildevand samt inkl. en guide til beregningsværktøjet. Se bilag 9 og Rapporter over muligheder for varmegenvinding med en beregning af tilbagebetalingstiden. Se bilag 6, 7 og 8. For hver virksomhed er det tekniske setup forskelligt, idet både temperaturbehov og behov for varmen er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Fælles er dog, at en varmepumpe kan anvendes. Der kan anvendes standard varmpumper med f.eks. R717(ammoniak) og R744(CO2). For hver virksomhed er der lavet en rapport over varmegenvinding og overskud, se Tabel 2. VGV potentiale [MWh pr år] Overskud efter 5 år, [Kr] Kommentarer Essentia(BHJ) Danpo HK Scan Kan ikke selv anvende varmen. Kunne med fordel afsættes eksternt Her kan der være forhold omkring afledningstemperaturen da det lokale rensningsanlæg er lille Tabel 2 viser det samlede potentiale for varmegenvinding og overskud for hver af projektets case virksomheder. 4/23

5 Indhold KONKLUSION 3 1 Om projektet Projektets formål 7 2 WP1 Spildevandsanalyser Formålet med WP Resultater opnået i WP1 8 3 WP2 Analyse af Varmeveksling og energi forhold Formålet med WP Resultater opnået i WP WP2 del 1: Analyse og test af varmevekslerteknologi WP2 del 2: Dataindsamling og analyse af aftagermuligheder WP2 del 3: Beregning af besparelser 10 4 WP3 Udvikling af varmegenvingsløsning og beregning af økonomi Formålet med WP Resultater opnået i WP WP4 Udarbejdelse og test af checkliste og guide samt dokumentation af cases Formålet med WP Resultater opnået i WP WP5 Formidling af resultater Formålet med WP Resultater opnået i WP Tekniske valg Varmevekslere Varmepumper CIP rensning 13 8 Værktøjer til energirådgivere Vejledning til beregningsværktøj (guide) Beregningsværktøj 13 9 HKScan 14 5/23

6 9.1 Dataopsamling for HKScan Beskrivelse af varmesetup hos HKScan Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos HKScan Danpo Dataopsamling fra Danpo Beskrivelser af varme setup hos Danpo Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos Danpo BHJ Dataopsamling fra BHJ Beskrivelser af varme setup hos BHJ Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos BHJ BILAG Bilag 1 Varmegenvindingsberegning for udvalgte scenarier Bilag 2 Oversigt over HKScans varme setup Bilag 3 Oversigt over Danpos varme setup Bilag 4 Oversigt over BHJ s varme setup Bilag 5 Spildevandsanalyser Bilag 6 Rapport for HKScan varmegenvinding Bilag 7 Rapport for BHJ varmegenvinding Bilag 8 Rapport for Danpo varmegenvinding Bilag 9 Vejledning til beregningsværktøj Bilag 10 Beregningsværktøj Bilag 11 Cleaning In Place (CIP) 23 6/23

7 INDLEDNING 1 OM PROJEKTET Projektet Guide til varmegenvinding fra industrielle rensningsanlæg er et udviklingsprojekt som er støttet af ELFORSK-puljen. Projektet udføres af følgende partnere, som udgør projektgruppen. Peter Bjerg og Carsten Nielsen, VIA University College (projektleder) Ernst Skytte Hjort, Anne Jørgensen, Alissa Udi Jørgensen, Aqua Service Peter Andreassen, DHI Jonas Lassen, Verdo Claus Foldager og Franck Eg, HK Scan (case virksomhed) Jesper Sloth og Brian Haldrup, Danpo (case virksomhed) Jan Sundstrup, BHJ (case virksomhed) Projektperiode: Projektets formål Fødevarevirksomheder har ofte et meget stort vandforbrug og dermed tilsvarende spildevandsmængde på grund af krav til fødevaresikkerhed og rengøring. Temperaturen i spildevandet er ofte relativ høj og udgør dermed et potentiale for varmegenvinding. I de tilfælde, hvor det relativt varme spildevand ledes direkte til recipienten, vil der desuden være en negativ indvirkning på vandmiljøet. Temperaturen af spildevandet har desuden stor betydning for rensningsprocessen, og for høje eller for lave temperaturer kan mindske eller i enkelte tilfælde helt ødelægge renseeffekten af de indførte rensetiltag, ligesom temperaturen kan medføre et unødvendigt stort elforbrug. Dette projekt vil gennem analyse af spildevandsmængder og varmebehov i de tre case virksomheder afdække potentialet for energibesparelser ved at udnytte overskudsvarmen til opvarmning af varmt vand på virksomheden og sikre korrekt temperatur for de anvendte mekanisk-kemiske-biologiske rensningsprocesser. For mest hensigtsmæssig udnyttelse af spildvarmen anvendes en kombination af varmevekslere og varmepumper. 7/23

8 Projektets formålet er også at udvikle værktøjer (guide/checkliste og beregningsværktøj, se bilag 9 og 10), således at energirådgivere systematisk kan afdække evt. potentialer og muligheder for virksomheder for varmegenvinding i forbindelse med spildevand. 2 WP1 SPILDEVANDSANALYSER 2.1 Formålet med WP1 I Work Package 1 (WP1) klarlægges temperaturer og mængder af spildevand. Der foretages følgende kortlægning og analyser: analyser af spildevandets indhold og temperaturernes indflydelse på renseprocessen for de tre cases. Beregning af potentiale for varmegenvinding samt forbedring af rensningsprocessen. Indsamling af temperatur og flowdata samt spildevandsprøver. Analyser af spildevandsprøver og kortlægning af spildevandsstrømme. Analyser af aktuelle temperaturer og deres indflydelse på rensningsprocesserne. Laboratorieforsøg for underbygning af temperaturens påvirkning på renseprocesser. Vurdering af virksomhedens indflydelse på det kommunale renseanlæg samt recipienten. 2.2 Resultater opnået i WP1 Resultaterne fra ovenstående kortlægning og analysere ses i Figur 1 og viser varmegenvindingspotentialet for hver virksomhed (se datagrundlag i bilag 5). Figur 1 viser data samlet hos de 3 case virksomheder. Wastewater Flow Measured temp. Acceptable temp. dt potential Reclaim potential Average pr day max.hour max pr day yearly Summer winter Summer winter Summer winter Effekt, someffekt, vinteenergi, dag Energi, år Scenarie [m3/day] [m3/time] [m3/dag] [m3/år] [ 0 C] [ 0 C] [ 0 C] [ 0 C] [K] [K] [kw] [kw] [MWh] [MWh] 1. HKSCAN, efter tromlesi , HKScan, efter flotation , HKSCAN, efter biologisk anlæg , Danpo, efter fedtfang , Essentia, efter produktion , Essentia, efter buffertank , WP2 ANALYSE AF VARMEVEKSLING OG ENERGI FORHOLD 3.1 Formålet med WP2 Resultaterne fra foregående arbejdspakke anvendes til at optimere varmegenvindingsløsning og identificere afsætningsmuligheder for varmen. Analyse og test af varmevekslerteknologi og materiale til spildevand i samarbejde med leverandører. Dataindsamling og analyse af aftagermuligheder for genvundet varme internt i virksomheden eller eksternt til nabovirksomhed eller fjernvarme. Beregning af el-besparelser på rensningsanlæg og varmegenvinding for forskellige scenarier for afsætning af varme på baggrund af simulering i TRNSYS. 8/23

9 3.2 Resultater opnået i WP2 Under WP2 blev følgende foretaget: Kontakt med leverandører: o Alfa Laval/Vahterus vedr. varmeveksler til spildevand o Advansor vedr. CO2-varmepumper o Leverandør af NH3-varmepumpe, Johnsons Control Indledende varmegenvindingsoutput fra forskellige scenarier er udregnet baseret på spildevandsdata fra WP 1 og estimater af varmepumpe COP (se tabel nedenfor) Projektvirksomheder er besøgt for at klarlægge varme setup og behov for genvindingsvarme: o o o HKScan Efter besøg er der nu godt overblik over varme setup og varmebehov. Varme setup ses i bilag 2. Danpo Varme setup er klarlagt. Varmebehov kræver stadig lidt præcisering. Varme setup ses i bilag 3. BHJ Varme setup ikke helt klarlagt, men er ikke i samme grad relevant, da BHJ ikke kan udnytte mere genvundet varme i deres produktion og dermed er der ikke behov for at integrere genvunden varme. Hobro Kraftvarme og interessante nabovirksomheder er kontaktet for aftagning af overskudsvarme, men dette har vist sig ikke at være muligt. Nedenstående tabel (Tabel 3) viser de foreløbige estimerede data for de forskellige varmegenvindingsscenarier, der indledningsvist var af interesse. Tabellen viser den mulige temperaturudnyttelse (delta T for sommer og vinter), leverancetemperatur fra varmepumpe (T output), estimeret effekt for sommer og vinterperioderne og estimeret totalt varmegenvindingspotentiale fra varmepumpen over et år. Scenarie Delta T T output Effekt sommer/vinter Varme per år HKScan efter tromlesi ºC 55 ºC 1,54 MW/1,09 MW MWh Danpo efter fedtfang 10 ºC 55 ºC 1,11 MW/1,11 MW MWh BHJ efter buffertank 42 ºC 72 ºC 0,50 MW/0,50 MW MWh Tabel 3 viser temperaturer og muligt varmegenvindingspotentiale for hver case virksomhed WP2 del 1: Analyse og test af varmevekslerteknologi Tidligere test foretaget af Aqua Service A/S på spildevand hos BHJ i Hobro viser god performance af en almindelig rørvarmeveksler. Derfor forestiller projektgruppen sig ikke, at der kræves uddybende undersøgelser for varmvekslerkonfigurationer. Der er initieret kontakt med Alfa Laval vedr. et samarbejde med forventning om levering af konkrete udregninger og tilbud. Alfa Laval har meldt tilbage, at der er nødt til at foreligge specifikke spildevandsanalyser i hvert enkelt tilfælde, for at de har mulighed for at fastlægge behovet for evt. CIP rensning, og dermed muligheden for et konkret tilbud. 9/23

10 3.2.2 WP2 del 2: Dataindsamling og analyse af aftagermuligheder Projektgruppen har besøgt alle projektets tre case virksomheder mindst en gang i løbet af oktober og november 2016 med henblik på at klarlægge virksomhedens aktuelle varme setup, samt for at få overblik over de mest velegnede forbrugssteder for den genvundne spildvarme. Der er indsamlet information til fremadrettet at kunne beregne de mest optimale varmegenvindingsscenarier WP2 del 3: Beregning af besparelser Der er indtil videre lavet en budgetberegning af varmegenvindingspotentialet i forskellige relevante scenarier. Fremadrettet skal der regnes mere detaljeret på de forskellige scenarier med informationer fra WP2 del 1 og 2, så snart alle informationer er i hus. Dette er gjort i bilag 6, 7 og 8. Projektgruppen har været i kontakt med leverandører af varmepumper (Advansor vedr. CO2-varmepumper) med henblik på muligheden for en varmepumpeløsning til ovennævnte cases, og Advansor har bekræftet, at dette er muligt. 4 WP3 UDVIKLING AF VARMEGENVINGSLØSNING OG BEREGNING AF ØKONOMI 4.1 Formålet med WP3 For WP3 er formålet at udvikle/anvende en teknisk varmegenvindingsløsning, der kan passe hver enkelt virksomhed i projektet. Følgende bliver afklaret i denne fase: Valg af varmepumpe i samarbejde med leverandører f.eks. Johnsons Control/Advansor. Bestemmelse af anlægskonfiguration. Analyse af afgiftsforhold og beregning af økonomi og tilbagebetalingstid. Output: Beskrivelse af anlægsløsning med varmepumpe samt investering, energibesparelser og tilbagebetalingstid. 4.2 Resultater opnået i WP3 En konklusion gennem projektarbejdet er, at valget af varmepumpe ikke er en teknisk udfordring, idet standard varmpumper kan anvendes i alle tre case virksomheder. Varmevekslere kan først bestemmes efter en grundig spildevandsanalyse og tilbud kan ikke indhentes før dette er foretaget. Forslag til anlægskonfigurationen for den enkelte case virksomhed kan ses i bilag 6, 7 og 8. Afgifts forhold: Ved brug af varmepumper skal der betales elvarmeafgift for den strøm, som varmepumpen bruger. Hvis varmen, som udnyttes fra varmepumpen, bruges til rumvarme, skal der i udgangspunktet betales rumvarmebidrag. Der er dog dannet præcedens for, at spildvarme fra spildevandsanlæg kan lettes for rumvarmebidraget. Bruges varmen til proces, skal der ikke betales rumvarmebidrag. Vand til rengøring bliver i nogle tilfælde betragtet som proces. 10/23

11 5 WP4 UDARBEJDELSE OG TEST AF CHECKLISTE OG GUIDE SAMT DOKUMENTATION AF CASES 5.1 Formålet med WP4 For WP4 er formålet at udarbejde og teste checkliste og guide samt dokumentere cases. Følgende afklares gennem denne fase Resultaterne fra projektet omsættes til en checkliste og guide rettet mod energirådgivere og andre med ikke spildevandskundskab, som støtte til vurdering af et eventuelt potentiale for varmegenvinding og optimering af renseproces inden igangsætning af yderligere undersøgelser. Materialet testes i samarbejde med et antal energirådgivere og virksomheder. Dokumentationen af de tre cases kan anvendes af rådgivere inden for spildevand som eksempler på sammenhænge mellem renseproces og temperaturforhold i industrielle rensningsanlæg. Output: Checkliste og guide samt dokumentation af cases. 5.2 Resultater opnået i WP4 Der er udviklet et spørgeskema til at afklare, om der er muligheder for evt. varmegenvinding for en virksomhed med eget spildevandsanlæg. Spørgeskemaet findes i bilag 5, p Der er udviklet et beregningsværktøj der på baggrund af spørgeskema, kan beregne et evt. varmegenvindingspotentiale og på baggrund at de tekniske valg for varmepumpe, varmeveksler konfiguration, udregne en tilbagebetalingstid for anlægget. Vejledning og guide til beregningsværktøjet findes i bilag 9. Beregningsværktøjet, der skal anvendes til beregningerne findes i bilag 10 For hver virksomhed er der udarbejdet en rapport for varmegenvinding, baseret på data indsamlet gennem projektet. Rapporterne ses i bilag 6, 7, 8. 6 WP5 FORMIDLING AF RESULTATER 6.1 Formålet med WP5 For WP5 er formålet at formidle resultater til energirådgivere og markedsføring af løsning til fødevarevirksomheder. Følgende afklares gennem denne fase: Checkliste og guide fra projektet formidles til energirådgiverne gennem erfa-seminar eller lignede. Projektet vil formidle resultaterne fra de tre cases generelt til rådgivere og leverandører gennem artikel i HVAC Magasinet eller tilsvarende. Formidling til leverandører af rensningsanlæg og varmepumper vil ske på konferencer eller temadag i f.eks. Spildevandsteknisk Forening (Aqua-service/DHI) og Dansk Køle- og Varmepumpe Forening (VIA/Verdo). Desuden vil VIA University College publicere en artikel i et internationalt fagtidsskrift. 11/23

12 Aqua-service vil markedsføre løsningerne direkte over for fødevarevirksomheder med rensningsanlæg, hvoraf en del allerede er kunder hos virksomheden. 6.2 Resultater opnået i WP5 Pressemeddelelse udsendes ultimo nov-2019 til brancheorganisation og relevante modtagere. 7 TEKNISKE VALG I forbindelse med klarlægningen af de forskellige scenarier, har projektgruppen taget nogle valg i forbindelse med de tekniske løsninger. Disse er kort beskrevet nedenfor. 7.1 Varmevekslere Som tidligere beskrevet, er der forud for nærværende projekt udført varmevekslingstests på spildevandet hos BHJ. Tests er blevet udført af Aqua Service og der er testet på en rørvarmeveksler. Figur 2 viser varmevekslingstest på spildevand udført hos BHJ. Disse tests på BHJs spildevand viste, at varmeveksleren var fornuftig at drifte uden hurtig etablering af biofilm. Dermed forventer projektgruppen, at der i dette projekt kan anvendes varmevekslere indenfor kendt teknologi til spildevand, da der typisk også er mulighed for at rense varmeveksleren(e) enten kontinuerligt eller i løbet af søndagen for typiske fødevarevirksomheder. Forskellige leverandører af varmevekslere har været kontaktet, og alles tilbagemelding er, at det ikke anses for at være specielt kompliceret, at opstille og drive en varmevekslerkonfiguration, men at der skal foreligge spildevandsanalyser i hvert tilfælde, før der kan laves en beregning og et tilbud. 7.2 Varmepumper Teknologi til varmepumpevalg begrænses til NH3-varmepumper til maks. 70 ºC output og CO2-varmepumper til maks. 90 ºC output. Co2-varmepumperne er relevante for projektet, da flere relevante varmeaftagere kræver ca. 80 ºC fx: 12/23

13 Afsætning til lokal fjernvarmenet Brug til rumvarme i vandbårne systemer Skoldekar og lignende på kyllingeslagterier Projektgruppen har været i kontakt med Advansor vedr. beregning og tilbud for en CO2-varmepumpe. Fra den indledende kontakt kan nedenstående konkluderes: Advansor vil gerne deltage som tilbudsgiver i projektet Advansor mener godt, at de kan lave en CO2-varmepumpe med output 90 ºC En 1 MW Co2-varmpumpe til 60 ºC output ligger med en COP på 3,5-4,0, men skal efterregnes Advansor anbefaler Vahterus-vekslere frem for Alfa Laval (primært baseret på gode kontakter) R717(ammoniak) varmepumper er en kendt teknologi som alle tre case virksomheder er bekendt med, og da de alle har R717 køleanlæg til andre formål, vil det være forholdsvist let for virksomhederne at arbejde videre med denne teknologi. Den primære forskel mellem de to teknologier er serviceomkostninger, som på R744(CO2) anlæg er markant lavere end for R717(ammoniak) teknologien, men alle tre case virksomheder i projektet har i forvejen servicepersonel og aftaler med relevante firmaer, hvorfor dette udgør en mindre overvejelse. 7.3 CIP rensning Fra forskellige producenter af varmevekslere anbefales det, at anvende CIP (Cleaning In Place), som reelt betyder, at der skal monteres to varmevekslere og opstilles en styrings algoritme, der kan håndtere rensnings proceduren for vekslerne. Vekslerne anvendes på skift, og rensningsproceduren må afspejle den tilsætning af materiale, som vekslerne opnår. Dette vil højest sandsynligt være unikt fra anlæg til anlæg afhængig af spildevandets komposition. Se bilag VÆRKTØJER TIL ENERGIRÅDGIVERE Der er blevet udviklet følgende værktøjer til at hjælpe energirådgiverne med analysefasen af energipotentialet hos målgruppen. 8.1 Vejledning til beregningsværktøj (guide) Vejledningen dækker opsætning af beregningsværktøjet og en forklaring til hvert punkt i værktøjet. Vejledningen udgør bilag Beregningsværktøj Formålet med dette beregningsværktøj er at gøre det muligt at optimere varmegenvindingen fra spildevandsanlæg. Med beregningsværktøj kan der: 1. Analyseres samtidighed på timeniveau for varmekilde og varmebehov 2. Dimensioneres en buffertank til optimering af økonomien ved varmegenvinding 3. Dimensioneres en varmepumpe til optimering af økonomien ved varmegenvinding 13/23

14 Beregningsværktøjet har sine begrænsninger og kræver forudsætninger for at kunne gennemskue varmebalancer og energi flow. 9 HKSCAN HKScan er besøgt af projektgruppen 7/ og 29/ med henblik på at få klarhed over HKScans varmesetup samt behov for genvindingsvarme. Aqua Service har i forbindelse med indsamling af data, analyser og identifikation af relevante placeringer af varmeudtag besøgt virksomheden adskillige gange. 9.1 Dataopsamling for HKScan Fra WP 1 er nedenstående spildevands setup og data fremskaffet for HKScan: Figur 3 viser HKScans spildevands setup. Figur 4 viser data fra HKScans spildevands setup. 14/23

15 Figur 5 viser temperaturkurve fra HKScans spildevands setup. Baseret på ovenstående spildevandsdata og et estimat for varmepumpe COP er der udregnet tal for varmegenvindingspotentialet for de relevante HKScan-scenarier. Disse kan ses i bilag Beskrivelse af varmesetup hos HKScan En SCADA-skitse over HKScans varme setup kan ses i bilag 2. Varme setuppet samt driften deraf, er kendetegnet ved nedenstående: Gasmotoren genererer det damp og varme vand, som kræves. Gaskedlerne og dampkedlen er stort set kun standby. Varmelager: Virksomheden råder over 3 x 167 m3 lagertanke. Den ene anvendes til returvand til gasmotor og de to andre til varmelager med ca. 85 ºC i toppen af tankene. Forbrug af varmt vand: o 60 ºC: Fremadrettet vil der ikke være noget 40 ºC brugsvand pga. bakterieproblematikker. Alt bliver 60 ºC fremover. Forbruget er ca. 500 m3/døgn i snit (vurderet af HKScan til mindst 2,5 MW effekt) med mest forbrug i rengøringsperioden. o ºC: Bruges til rumvarme og til skoldekar. Desuden til rengøringsvand i produktionen nær skoldekar, da der er fysisk langt til 60 ºC sløjfen ovenover. Forbruget til 80 ºC vand er ca. 1 MW. 9.3 Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos HKScan Hos HKScan står gasmotoren overfor en komplet renovering i Kombineret med PSO ens udfasning og de lave elpriser, forventer HKScan at udfase gasmotoren til fordel for gaskedler eller alternativt varmepumper. Derfor regnes der videre på nedenstående to scenarier: Scenarie 1: o Varme genvindes efter tromlesi og inden fedtfang o En varmepumpe (eller to) bliver fremtidig primær varmekilde med de to eksisterende gaskedler som standby. Den nye varmepumpeløsning skal kunne levere 80 ºC vand til skoldning og rumvarme. Scenarie 2: o Varme genvindes efter tromlesi og inden fedtfang o Gaskedlerne bliver primær varmekilde og enten udskiftes eller opgraderes med economizer. o En ny varmepumpe skal genvinde varme fra spildevandet til 60 ºC rengøringsvand. I begge scenarier skal der udnyttes varme fra det eksisterende køleanlægs oliekøler og kondensator. Prioriteteringen for varmegenvinding bør umiddelbart være 1) kondensator, 2) oliekøler (olieretur ºC) og 3) varmepumpe. 15/23

16 10 DANPO Danpo er besøgt af projektgruppen 4/ med henblik på at få klarhed over Danpos varme setup, samt behov for genvindingsvarme. Aqua Service har i forbindelse med indsamling af data, analyser og identifikation af relevante placeringer af varmeudtag besøgt virksomheden adskillige gange Dataopsamling fra Danpo Fra WP 1 er nedenstående spildevands setup og data fremskaffet for Danpo: Figur 6 viser Danpos spildevands setup. Figur 7 viser data fra Danpos spildevands setup. 16/23

17 Figur 8 viser temperaturkurve fra Danpos spildevands setup. Baseret på ovenstående spildevandsdata og et estimat for varmepumpe COP er der beregnet tal for varmegenvindingspotentialet for det relevante Danpo-scenarie, der kan ses i bilag Beskrivelser af varme setup hos Danpo I bilag 3 ses en skitse for varme setuppet hos Danpo i Aars. Følgende er relevant for varme setuppet: Gaskedler i serie er primær varmekilde, suppleret af fjernvarme. Varmt vand går til en række vekslere i virksomheden med varierende temperatur. Skoldekar og rumvarme er ºC, mens rengøringsvand er ca. 60 ºC. Der genvindes varme fra køleanlæg og trykluftssystem, som oplagres i en 100 m3 tank ved ca. 50 ºC. Den genvundne varme boostes af en varmeveksler tilkoblet centralvarmesystemet Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos Danpo Det mest relevante sted for varmegenvinding hos Danpo er efter fedtfanget, da der her er plads og mulighed for tilslutning. Projektgruppen anbefaler at Danpo opgradere det gamle fedtfang til et nyt fedtfang. Varmegenvindingsscenarie forventes at give bedst økonomi, ved at tilføre den genvundne varme til det eksisterende varmelager til brug af 60 ºC rengøringsvand. Hvis den genvundne varme overstiger det resterende behov efter nuværende genvinding fra køleanlæg og trykluftsanlæg, bør den genvundne varme tilføres andetsteds i stedet. 17/23

18 11 BHJ BHJ er besøgt af projektgruppen 4/ med henblik på at få klarhed over BHJ s varme setup, samt behov for genvindingsvarme. Aqua Service har i forbindelse med indsamling af data, analyser og identifikation af relevante placeringer af varmeudtag besøgt virksomheden adskillige gange Dataopsamling fra BHJ Fra WP1 er nedenstående spildevands setup og data fremskaffet for BHJ: Figur 9 viser BHJs spildevands setup. Figur 10 viser data fra BHJs spildevands setup. 18/23

19 Figur 11 viser temperaturkurve fra BHJs spildevands setup. Baseret på ovenstående spildevandsdata og et estimat for varmepumpe COP er der beregnet tal for varmegenvindingspotentialet for det relevante BHJ-scenarie, der kan ses i bilag 1. Der er kun arbejdet videre med det anbefalede scenarie med udtag efter buffertanken Beskrivelser af varme setup hos BHJ BHJ er en procesvirksomhed, der anvender en del damp til produktion af proteinpulver. Til dampgenerering har de en stor dampkedel og der genvindes meget varme fra dampkondensat og fra forskellige andre varme dele af processen. Derfor har BHJ ikke pt. behov for mere genvindingsvarme, men har en interesse i at sælge genvindingsvarmen fra det relativt varme spildevand Fremtidige varmegenvindingsscenarier hos BHJ Genvindingsvarmen fra spildevandet skal sælges til enten det lokale fjernvarmenet eller nabovirksomheder. Mulighed for salg af varme er undersøgt men uden resultat for følgende virksomheder: Hobro Kraftvarme: o Vil og kan godt aftage evt. genvindingsvarme, men ønsker ikke at bruge tid og penge på projektet o Varmen er interessant for Hobro Kraftvarme hvis: Varme leveres ved minimum º C Benchmark for pris er 270 kr./mw svarende til forventet fremtidig pris på flisfyring Leverandør står for alle udgifter rør, installation mm Nabovirksomheder: o Knauf (ingen interesse udvist) o Nopa Nordic (ingen interesse udvist) 19/23

20 12 BILAG 12.1 Bilag 1 Varmegenvindingsberegning for udvalgte scenarier 20/23

21 12.2 Bilag 2 Oversigt over HKScans varme setup 21/23

22 12.3 Bilag 3 Oversigt over Danpos varme setup 22/23

23 12.4 Bilag 4 Oversigt over BHJ s varme setup INGEN DATA for dette setup 12.5 Bilag 5 Spildevandsanalyser Vedlagt 12.6 Bilag 6 Rapport for HKScan varmegenvinding Vedlagt 12.7 Bilag 7 Rapport for BHJ varmegenvinding Vedlagt 12.8 Bilag 8 Rapport for Danpo varmegenvinding Vedlagt 12.9 Bilag 9 Vejledning til beregningsværktøj Vedlagt Bilag 10 Beregningsværktøj Vedlagt Bilag 11 Cleaning In Place (CIP) Powerpoint Principles and Practice of Cleaning in Place.ppt Vedlagt 23/23

VARMEGENVINDING hos HK Scan

VARMEGENVINDING hos HK Scan Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov

Læs mere

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ Rapport for VARMEGENVINDING hos BHJ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg 6

Læs mere

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo Rapport for VARMEGENVINDING hos Danpo INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg

Læs mere

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding Vejledning til BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål med beregningsværktøjet 3 2 Opbygning 4 2.1 Fane 1 Forsiden 5 2.2 Fane 2 Varmekilden 7 2.3

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition

Læs mere

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? ENERGI PÅ TOPPEN 10. MAJ 2017 1 VIEGAND MAAGØE 2 OVERSKUDSVARME - FIX IDE ELLER FORNUFT? Stort spørgsmål at skulle svare på!!! Ingeniøren tænker: Kombineret

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Økonomi i varmepumpeprojekter

Økonomi i varmepumpeprojekter Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt

Læs mere

OPTIMERING AF DISTRIBUTIONSNETTET IFT. OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

OPTIMERING AF DISTRIBUTIONSNETTET IFT. OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme OPTIMERING AF DISTRIBUTIONSNETTET IFT. OVERSKUDSVARMEKILDER Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AGENDA Viborg Fjernvarme Overskudsvarmekilder Behov hos forbrugerne Sektionering muligheder

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Varmepumpe med luft

Læs mere

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv

Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme Varmegenvinding rummer store potentialer både til intern udnyttelse og som fjernvarme De fleste danske virksomheder har et stort potentiale for at spare

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues 3 kølemask./varmepumper Proceskøling ved 6 og 12 ⁰C Fjernvarme

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Varmekilder til varmepumper

Varmekilder til varmepumper Varmekilder til varmepumper v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Om DFP DFP er et A.m.b.a

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker compsuper XS VALUEPACK Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper XS ValuePack Med over 1000 installerede CO ² køleanlæg, har Advansor

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017

HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017 HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017 PROFIL Konsulenter i energi, ressourcer, forsyningsanlæg og klimastrategi Etableret 2006 25 års erfaring i chefkreds Offentlig

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Energieffektivitet i industrien 4. og 6. april 2017 Har detaljeret energikortlægning og pinchanalyse værdi? Lars Reinholdt, TI Brian Elmegaard, DTU

Energieffektivitet i industrien 4. og 6. april 2017 Har detaljeret energikortlægning og pinchanalyse værdi? Lars Reinholdt, TI Brian Elmegaard, DTU Energieffektivitet i industrien 4. og 6. april 2017 Har detaljeret energikortlægning og pinchanalyse værdi? Lars Reinholdt, TI Brian Elmegaard, DTU Indhold Energieffektivisering baseret på procesviden

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Hvorfor energitjek? Et konkurrencepræget marked med hårdt pres på fortjeneste

Læs mere

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018 Store varmepumper i industrien Lars Reinholdt 8. November 2018 Indhold Situationen i Danmark Simpelt beregningsværktøj: HP FAT Betydningen for COP af placeringen af varmepumpen Forsknings og udviklingsprojekter

Læs mere

Luft som varmekilde. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Luft som varmekilde. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Luft som varmekilde v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 6. december 2018 Luft som varmekilde Fordele Varmekilden

Læs mere

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg 1 Nye initiativer 2016 PSO-tariffen udfases Billigere elektricitet Billigere varmeproduktion Varme Energispareordningen

Læs mere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER 2018-11-08 Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus Generelt om Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn er et aktieselskab

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Varmepumper i fjernvarmesystemet 1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

OPTIMERING AF VARMEKILDEN

OPTIMERING AF VARMEKILDEN OPTIMERING AF VARMEKILDEN VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces VARMEPUMPE En varmepumpe

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Installation af nye ammoniakvarmepumper

Installation af nye ammoniakvarmepumper Installation af nye ammoniakvarmepumper v/søren Skærbæk Energiansvarlig Skjern Papirfabrik A/S Fakta om Søren Skærbæk Uddannelse Maskinmester Skjern Papirfabrik (SP) Ansat siden august 2007 Miljø-, arbejdsmiljø-

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Solenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.

Solenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup. NOTAT Projekt Planlægning for solvarmeanlæg i Karup Kunde Karup Varmeværk Notat nr. Dato 2011-09-30 Til Fra Kopi til Viborg Kommune Flemming Ulbjerg [Name] 1. Indledning. Karup Varmeværk, der udelukkende

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

VAND-VAND VARMEPUMPE

VAND-VAND VARMEPUMPE - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Ammoniakvarmepumper på Skjern Papirfabrik A/S

Ammoniakvarmepumper på Skjern Papirfabrik A/S Ammoniakvarmepumper på Skjern Papirfabrik A/S v/søren Skærbæk Miljø- og energiansvarlig Skjern Papirfabrik A/S Fakta om Skjern Papirfabrik A/S Årlig produktion 62.000 ton, primært til emballageindustri,

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen BILAG 1 Bilaget indeholder: A. Billeder af udskiftninger af dør -og vinduespartier B. Oversigt over tilretninger i projektet C. Gennemgang af forhold der påvirker projektets tilbagebetalingstid D. Besparelse

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

ICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S

ICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S ICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S Praktik og referencer fra virkelighedens varmepumper 15-20 min. gennemgang + 10-15 min. til spørgsmål Peter Piilgaard, ICS A/S Uddannelser: Udlært kølemontør

Læs mere

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Potentialet for højtemperaturvarmepumper Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot, COP

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm DREAM simuleringer 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm Introduktion til DREAM analyser. Analyserne er opdelt i 3 stadier: Indledende overfladisk analyse af områder for deres potentiale

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere