Nykøbing 1929 fra Holbæk Amts Venstreblad

Transkript

1 Omtale 2/1 (fuldt gengivet) Tyfusepidemien i Nykøbing. For om muligt at komme paa Spor efter Smittekilden til den opstaaede Tyfus, var Sundhedsstyrelsens Epidemiolog Dr. Ahrend Larsen fra Statens Seruminstitut i Gaar her i Byen og anvendte hele sin Nytaarsdag til sammen med Kredslægen at undersøge det Materiale, som forefindes. Men noget Resultat i Retning af at finde Smittekilden kom der ikke ud af Besøget. Vi havde en Samtale med Dr. Ahrend Larsen kort før sin Afrejse, hvor han udtalte: Det drejer sig kun om en lille Epidemi - ialt 6-7 Tilfælde -, men der har i den sidste halve Snes Aar jævnlig været Smaaepidemier af Tyfus, som Kredslægen, Dr. Jensen, nøje har fulgt. Sundhedsstyrelsen haaber, at disse Undersøgelser maa føre til Opklaring af Smittevejene. Der har den sidste Uge ikke vist sig nye Tilfælde. Meget oplysende kan man jo ikke sige at denne Udtalelse er; men lad os trøste os med, at Epidemien forhaabentlig for denne Gang er ovre og saa dele Sundhedsstyrelsens Haab om, at det en Gang maa lykkes at opspore Smittevejen. Forøvrigt udtalte Dr. Larsen i Samtalens Løb, at der absolut intet mærkværdigt vr i, at Sygdommen var blusset op her ved Juletid, idet Erfaringen viser, at de allerfleste Tarminficeringssygdomme netop fremkommer i Efteraaret og de første Vintermaaneder. Omtale 2/1 (fuldt gengivet) Landets ældste Kobbersmed. Jyllandsposten" har taget sig den Opgave op at undersøge, hvor Landets ældste Kobbersmed maatte findes, og Resultatet er blevet, at Nykøbing gik af med Prisen, idet Kobbersmed Fr. Petersen, Vesterbro, baade i Alder og Anciennitet kommer et godt Stykke foran sine Kolleger. Han er nemlig fyldt 78 Aar og har dyrket sit Haandværk i 55 Aar. Vi, der kender Kobbersmed Petersen og ofte beundrer hans høje ranke Skikkelse samt ved, at han i Sind og Skind nærmest endnu er at regne for en Yngling, vi forundrer os ikke over, at han daglig passer sit Haandværk netop med den Flid og Akkuratesse, som er karakteristisk for de fleste gamle Haandværkere. Men ude i Verden har Jyllandsposten s Oplysning herom vakt en Del Opmærksomhed, der endog har resulteret i, at den gamle Kobbersmed har modtaget Ordre paa Arbejde fra fjerne Egne af Jylland, saaledes endog fra Skagen, fra hvilken der er bleven ham et større Stykke Arbejde overdraget. Ordren herom modtog han under den let kendelige Adresse: Landets ældste Kobbersmed".

2 Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Tyfus-Epidemien i Nykøbing. Interview med Dr. Thorvald Madsen. Som meddelt er der ogsaa fra Statens Seruminstituts Side taget Affære i Anledning af de Tyfustilfælde, der er forefaldet i Nykøbing. Paa vor Henvendelse udtaler Direktøren for Seruminstitutet, Dr. med. Thorvald Madsen:. - Der er iværksat en indgaaende Undersøgelse, uden at der endnu er naaet noget Resultat, men vi fortsætter paa forskellig Vis. Vi har et Overblik over Sygdommens Forløb og hefter nu Opmærksomheden paa bestemte Forhold - men lad mig dog straks sige, at der kan gaa lang Tid, inden der naas et Resultat - Hvordan gaas der frem ved en saadan Undersøgelse? - Vi søger at fastslaa, hvordan de tidligere Sygdomstilfælde har grupperet sig og derigennem, hvordan Smitten har kunnet forplante sig. I dette Tilfælde drejer det sig jo ikke om nogen stor Epidemi, men vi har paa Fornemmelsen, at der gaar Smittekilder rundt. Det plejer dog at lykkes at finde saadanne. - Et Menneske behøver altsaa ikke at vide, at det er Smittebærer? - Nej, det er en gammelkendt Sag, og her ligger en meget vanskelig Opgave for Sundhedsautoriteterne. Naar det opdages, at et Menneske er Smittebærer, gaas der af Hensyn til Personen frem med den største Diskretion, men desuden maa man for den offentlige Sikkerheds Skyld tage de nødvendige Forholdsregler, og det overvaages, at de paa det strengeste bliver gennemført. - Hvorlænge kan et Menneske være Smittebærer? - Desværre hele Livet! - Hvordan garderer man Samfundet mod saadanne ulykkeligt stillede? - Først og fremmest forbydes det dem at have nogetsomhelt med Levnedsmidler at gøre, og bliver der af denne Grund Tale om, at de lider økonomiske Tab, faar de Erstatning. Undertiden skaffes der ogsaa et saadant smittefarligt Menneske et nyt Erhverv, hvor Vedkommende ikke kan komme til at udbrede Smitten. Der føres Journal over alle Smittebærere, men det er jo indlysende, at streng Diskretion er nødvendig, baade for det enkelte Individs Skyld og for ikke at skabe Ængstelse, hvor Sikkerhedsforanstaltningerne viser, at der ikke er Grund dertil. Omtale 8/1 (fuldt gengivet) Vi gaar fremad i Tal. I Nykøbing er i Aaret 1928 født 50 Børn, nemlig 27 Piger og 23 Drenge, og der er døde 15 Mænd og 15 Kvinder, ialt 30, saa vi har saaledes et Fødselsoverskud af 20. Der er konfirmeret 20 Piger og 39 Drenge og 12 Par er ved Præstens Medvirken bleven smedet i Hymens Lænker. Omtale 10/1 (fuldt gengivet) Renovationssagen i Nykøbing. Er der i det hele nogen Nødvendighed for at gaa til saa regoristiske Bestemmelser som af Byraadet vedtaget, hører man i Dag en og anden spørge, og en enkelt spæd Røst i samme Retning var jo ikke langt fra at lyde ogsaa i Byraadet i Tirsdags. Svaret herpaa maa være: Ja, det er uomgængelig nødvendigt. De sanitære Forhold i Byen har hidtil været under al Kritik. Vel kan der ikke føres noget Bevis for, at Tyfussmitten er bleven udbredt gennem de mere eller mindre veldækkede Skarnkuler, men Faren for en Udbredelse derfra i Fremtiden er til Stede. Dette har vi Sundhedsautoriteternes Ord for, og en Advarsel herom

3 kan et Bvraad selvfølgelig ikke sidde overhørig. Dertil staar der for meget paa Spil, baade for den enkelte Borger og for Byen i sin Helhed. Med det sidste tænker vi ikke mindst paa dens Betydning og Betingelse som Turistby. Spørgsmaalet er ikke, om Renovationsforholdene skal ændres til en sanitær Forbedring, thi dette er allerede paabudt gennem den alt vedtagne Sundhedsvedtægt; men kun om, paa hvilken Maade dette bedst og billigst lader sig praktisere. I den Retning vil vi tro, at den allerheldigste Løsning vil være, om Borgerne følger Byraadets Henstilling og lader indlægge Vandklosetter alle Vegne, hvor dette er mulig, og det vil der sikkert vise sig Mulighed for de allerfleste Steder. Vel sandt betyder dette en Udgift for den enkelte Grundejer, men ingenlunde nogen uoverkommelig Udgift, især naar Kommunen paa en eller anden Maade kommer dem til Hjælp med Laan som selv har vanskelig ved at rejse de nødvendige Penge; og hertil var Byraadet jo yderst villig. Vel kan der blive Tale om ret betydelige Beløb, som Kommunen da kommer til at staa i Forskud med, men det faar ikke hjælpe. Den har før forstrakt Borgerne med Laan, som f. Eks. til Kloakeringen, og aldrig lidt Tab derved, og det vil formentlig heller ikke blive Tilfældet denne Gang. Og for Borgerne vil det blive baade den behageligste og billigste Udvej. Vel kan der blive betydelig Forskel paa Installationsudgifterne i de forskellige Ejendomme, men sikkert maa der ogsaa kunne paaregnes en noget mindre Gennemsnitspris her hvor det vil dreje sig om en Mangfoldighed af Installationer, thi dette gaar vi ud fra vil blive Tilfældet. Landet ligger jo nemlig ikke saaledes, at den enkelte Grundejer selv faar Lov at bestemme, om han vil tage en Udgift til en Forbedring af Renovationen eller ej; thi en saadan slipper han under ingen Omstændigheder for. Det skal Sundhedsautoriteterne nok drage Omsorg for. De enkelte kan selvfølgelig undslaa sig ved at følge Byraadets Henstilling om W. C. Indlæg, men i saa Fald tvinger man Byraadet til at arrangere en Natmandskørsel her i Byen, men vel at mærke paa Grundejernes Bekostning. Og den bliver ikke billig, hverken i Anskaffelse eller Drift, saa meget mere som der jo alt er indstalleret W. C. i ca. Halvdelen af Byens Ejendomme, saa hele Udgiften ved en Natrenovation skal bæres af den anden Halvdel, og at en betydelig Part af disse vil følge Byraadets Henstilling, er der ingen Tvivl om, og i saa Fald bliver Udgiften ved en Natrenovation endnu saa meget større for de øvrige. Derfor har vi ogsaa Troen paa, at Sundhedsudvalget vil faa Held i sine Bestræbelser for at hidføre den mest rationelle Løsning, som W. C.erne i dette Tilfælde er. Omtale 16/1 (fuldt gengivet) Dæmningsbrud ved Kongeengen. Den høje Vandstand i Isefjorden har i Eftermiddag foraarsaget et Brud paa Dæmningsanlæget ved Nykøbing, der beskytter Kongeengen og Bebyggelsen deromkring for Havets Indtrængen. Bruddet er sket ved det nye Pumpeanlæg, og det er i Dæmningens Fod, at der er brudt Hul gennem hvilket der er strømmet en Del Vand ind paa det lavtliggende Engterræn. Heldigvis blev Uheldet straks opdaget, saa en Arbejdsstyrke blev sat i Gang med at tætne Lækagen, og ved Redaktionens Slutning ser det ud til, at dette skal lykkes, tilmed da Højvandet nu synes at have kulmineret. Dog vil det blive nødvendigt at etablere Vagt ved Stedet for at værne sig imod yderligere Overskridelser. Omtale 23/1 (fuldt gengivet) En Udvidelse af Nykøbing Vandværk til 40,000 Kr. En Indstilling herom vedtoges i Byraadets Møde i Aftes. Da Nykøbing Vandværk i 1908 blev anlagt, anede man ikke, at Byen vilde komme ud for en Udvikling som Tilfældet er blevet. Det blev derfor anlagt med en beregnet Ydeevne for en Befolkning paa højst 2000 Mennesker, nogenlunde svarende til, hvad der den Gang boede indenfor den Linie, som kunde tænkes at aftage Vand fra Værket. Byen har jo senere været rig paa Udvikling. I 1915 kom Sindssygehospitalet til og nødvendiggjorde Anlæget af det ny Vandværk i Rørmosen. Dette blev den Gang anlagt med en Kapacitet stor nok baade til at forsyne Sindssygehospitalet og til at kunne tjene som Reserve for Byens gamle Vandværk. Nu er imidlertid ogsaa denne Forudsætning bristet. Hospitalet har jo gentagne

4 Gange været Genstand for Udvidelser, og nu er dettes Vandforbrug, i hvert Fald i Dagtimerne, saa stort, at det aftager alt, hvad Rørmoseværket kan præstere. Og skønt det gamle Værk ved Byen gentagende Gange er bleven forbedret ved nye Boringer og forøget Maskinkraft, saa er det Tidspunkt nu kommet, hvor det ikke længere er i Stand til at præstere den Vandtilførsel, som Forbruget i selve Byen fordrer. Vanskeligheden viser sig paa Svineslagteriets Slagtedage, hvor man bruger meget Vand dér; thi paa saadanne Dage har man intet Vand i den højere liggende Bydel Grundtvigsvej, Nordvestvej og Nørregade. Vand mangler Værket ganske vist ikke, thi med Boringerne indtil 80 Meters Dybde synes disse at afgive rigelige Mængder af Vand. Men dels er Værkets Renvandsbeholder og Filteranlæg for smaat, ligesom Maskinkraften trænger til en Udvidelse. Og endelig er Fødelinien, der fører op til Byen, ikke stor nok. Ingeniør Øllgaards Plan. Ingeniør Øllgaard, der i sin Tid byggede Værket, har derfor efter Udvalgets Anmodning udarbejdet en Plan til Udvidelse. Denne Plan, der i alt væsentligt er tiltraadt af Udvalget, blev i Aftes forelagt Byraadet. Den gaar ud paa: 1) Fordybning af en 6 Boring paa Ringholmsmarken til 80 Meters Dybde. 2) Udvidelse af Hævertledningeme. 3) Anskaffelse af et nyt Pumpeanlæg. 4) Udvidelse af Filteranlæg. 5) Bygning af en ny Rentvandsbeholder, der kan rumme 170 Kubikmeter. 6) Nedlægning af en 3" Ledning i Kildestræde, hvorved den østlige og vestlige Ledning, der hidtil har manglet Gennemløbsforbindelse, opnaar en saadan. 7) Nedlægning af en 4 Ledning fra Egebjergvej, ad Kalkbrænderivej gennem GrønnehavesIræde til Hovedledningen i Algade og 8) Nedlægning af en Ledning i Savværksvej, tilstødende den alt eksisterende Ledning paa Præstemarken. Et Vandtaarn paa Bakken ved Nordgaard? Alt dette vil Ingeniøren anse for tilstrækkelig til at afhjælpe Kalamiteten i Øjeblikket, men i sin Indberetning lægger han ikke Skjul paa, at saafremt Bebyggeisen i den nordre Del af Byen fremdeles udvider sig og navnlig, hvis der etableres Etagebebyggelse, vil det ikke slaa til. I saa Fald tilraader han Opførelse af et Vandtaarn paa Bakken ved Nordgaard; dette kan da pumpes fuld om Natten og i Dagtimerne tjene som Reserve. Men dette er altsaa en mulig Fremtidsmusik. Foreløbig nøjes Udvalget med at foreslaa den i i Øjeblikket nødvendige Udvidelse. Men da Udgiften hertil ogsaa er anslaaet til ca. 40,000 Kroner, var det jo en ret antagelig Nytaarsgave, Udvalget i Aftes overrakte Byraadet. Forhandlingen. Johs. Olsen forelagde Forslaget, idet han henviste til de foran gengivne Grunde. Det Haab, som man i sin Tid nærede om at kunne bruge Rørmoseværket som Reserve for Byen, eksisterer ikke længere i nævneværdig Grad, idet dette har mere end nok at gøre med at klare Sindssygehospitalets Forbrug. Men med den her foreslaaede Udvidelse af det gamle Værk haaber Udvalget nogenlunde at kunne tilfredsstille Forbruget; men vi maa være forberedt paa, muligt i Løbet af et Par Aar, at skulle udrede ca. 25,000 Kr. til Opførelse af et Vandtaarn ved Nordgaarden. I Betragtning heraf foreslaar Udvalget, at Udgiften paa de 40,000 Kr. laanes af Kommunens Kassekredit og forrentes af Vandværket, hvorimod Reservefonden paa ca. 20,000 Kr. forbliver urørt med fremtidige Udvidelser for Øje. C. V. Christensen: Jeg er ikke gaaet med til den foreslaaede Udvidelse under Forudsætning af, at den skulde være nogenlunde tilfredsstillende, men fordi jeg anser den for at være fuldtud tilfredsstillende i Øjeblikket, idet den forstørrede Rentvandsbeholder og den forøgede Maskinkraft i Forbindelse med de forøgede Fødeledninger sikkert vil vise sig at kunne afgive tilstrækkeligt Tryk, saafremt ikke Vandforbruget væsentlig forøges. Sker dette, er det, at Plan en om forøget Reservebeholder vil melde sig; men om dette bliver gennem et Vandtaarn ved Nordgaarden eller en Udvidelse af Beholderen paa Nyledsbakken, staar foreløbig hen i det uvisse. Pengene tilvejebringelse er et Problem, som vi kun løst har drøftet i Udvalget, idet jeg som Medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget ikke turde garantere, at Kommunens Kassebeholdning kan taale en saadan Aareladning. Paulus Nielsen: Med den Udvikling, Byen er undergaaet maa det nærmest forbavse, at Vandværket har klaret sig saa længe, som Tilfældet er, og bliver der nu foretaget en stærk Forøgelse af Vandklosetterne her i Byen, vil dette jo betydelt stærkt forøget Vandforbrug hvorfor der næppe er nogen Vej udenom den foreslaaede Udvidelse. Joh s. Olsen: Det er en Forudsætning, at Arbejdet kun udbydes til Byens egne Entreprenører og Leverandører. Borgmesteren: Forslag kommer vi sikkert til at vedtage; men vi bør ikke i Aften bestemme, hvor Pengene skal tages fra. Herefter vedtoges Indstillingen enstemmigt.

5 Omtale 30/1 (fuldt gengivet) Dødsfald Gaardskarl Niels Larsen, Nykøbing, er afgaaet ved Døden, 75 Aar gl. Den Afdøde var en velkendt Skikkelse i Nykøbing og ogsaa blandt en meget stor Del af Landboere, der gennem Aarene har besøgt Byen. I sine yngre Aar var han nemlig Gaardskarl i den Købmandsgaard, der nu indehaves af Købmand Carl Jensen & Søn, og nu i en længere Aarrække var han Gaardskarl i Brugsforeningens Gaard, en Stilling, han beklædte indtil for ganske nylig, da Sygdommen tvang ham til at give op. Mellem Niels Larsen og hans Kunder bestod der et usvigeligt Tillidsforhold. Naar Landboerne havde overgivet et Køretøj i Niels Larsens Varetægt, kunde de være sikre paa, at hvad enten det var Nat eller Dag, saa vaagede han med stor Omhu over det betroede Gods. Og altid fandt de hos den gamle Gaardskarl et venligt og smilende Ansigt. En Regel, der ikke blev afveget fra, selv om han ogsaa maatte vaage over et enkelt Køretøj til langt ud paa de smaa Nattetimer. Det var en Aareforkalkning, der nu brat afsluttede Livet hos den afholdte Skikkelse. Omtale 1/2 (fuldt gengivet) 103 Grundejere ønsker W. C. I Dag var Fristen udløbet for Tilmeldelse til den paatænkte W. C. Installation i Nykøbing. Udvalgets Formand, Urmager Paulus Nielsen meddeler os, at der har meldt sig 103 Grundejere. Paa Tirsdag holder Udvalget Møde for at gennemgaa Anmeldelserne, som derefter vil blive oversendt til Byens Entreprenører paa dette Omraade med Anmodning om at indgive Tilbud for hver enkelt Ejendom. Disse Tilbud vil saa blive forelagt de paagældende Ejere til Approbation. Til Trods for, at denne foreløbige Anmeldelse saaledes har givet et antageligt Resultat, er der dog en Del Grundejere, som endnu har holdt sig tilbage, og for at give disse Lejlighed til at komme med, har Udvalget forlænget Anmeldelsesfristen til paa Tirsdag. Med den Tilmeldelse, der har fundet Sled, er det nemlig givet, at Udgifterne ved Etablering af Natrenovation for de resterende Ejendomme vil paaføre disse en uforholdsmæssig stor Udgift, og derfor vil man helst undgaa dette, hvis der er Mulighed derfor. Omtale 2/2 (fuldt gengivet) Ejendomshandel Enkefru Egede, Nykøbing har solgt sin Ejendom paa Vesterbro til Læge Lind. Købesum ubekendt. Omtale 5/2 (fuldt gengivet) Forretningsafstaaelse. Cigarhandler Brørup, Ahlgade, har afstaaet sin Cigarforretning til Repræsentant Petersen, Kalundborg. Overtagelsen sker om 14 dage. Hr. Brørup vil fortsætte sin Forretning med Lædervarer m.v. andet sted i Byen. Omtale 12/2 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt Møde i Aftes. Carl Jensen var fraværende. Ud over Budgetbehandlingen var det ikke Sager af større Betydning, der var paa Dagsordenen. Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse bevilgedes et Bidrag af 200 Kr. en Gang for alle. Sygekassen bevilgedes det sædvanlige Tilskud paa 1800 Kr. paa Betingelse af, at den hertil nødvendige Del af disse Penge anvendes til Nedsættelse af Aldersrentenydernes Kontingent med 75 pct. Hotelejer Oscar Petersen fik, Byraadets Anbefaling til Musiktilladelse i Grønnehavehus om Sommeren og paa Hotel Phønix om Vinteren mod en Afgift af 50 Kroner. Det vedtoges at indmelde Kommunen som Medlem af Foreningen Bedre Byggeskik og at lade et Eksemplar af Foreningens Aarsskrift fremlægge i Biblioteket. Nu kommer Bilsprøjten. Fra Justitsministeriet forelaa Godkendelse af Overenskomsten mellem Rørvig, Højby og Odden Kommuner samt Nykøbing om, at den sidste overtager Landkommunernes Forpligtelse til den store Udrykning i Ildebrands tilfælde. Hermed er denne Sag saa vidt i Orden, at Nykøbing derefter vil gaa i Gang med Indkøb af Bilsprøjte og Indretning af Brandstation. Er Kloakerne store nok? Den eneste Sag; der gav Anledning til Forhandling, var et Tilbud fra Ingeniørfirmaet Hans og Aksel Ejrnæs, Holbæk, om at bistaa Byraadet med teknisk Assistance ved en eventuel Masseinstallation af W. C. Iversen bemærkede hertil, at det vilde være nødvendigt at underkaste Byens Kloaker et sagkyndigt Eftersyn,

6 forinden man i stor Stil tilsluttede en Mængde W. C. i Byens østlige Del. J. Meyer: Kan vore hjemlige Kræfter ikke undersøge dette? Karl Petersen: De OpIysninger, vi i saa Henseende faar Brug for, kan vi vel faa fra den Ingeniør, der har bygget de nuværende Kloaker. Jeg antager forøvrigt, de er store nok. Paulus Nielsen: Sundhedsudvalget har forespurgt Entreprenør Jens Nielsen, der mener, at Hovedledningerne i hvert Fald er store nok, og jeg kan ikke tro andet, end vi kan spare teknisk Tilsyn. Iversen: Ledningen fra Strandstræde til Dronning Margrethesvej er mindre end Kloaken i Strandstræde og er i alle Tilfælde for lille til at tage Afløbet fra hele den østlige Bydel. Paulus Nielsen: Ja, naar De ved det, behøver De jo ingen teknisk Assistance. Johs. Olsen: Der er vel Tegninger og Beskrivelser paa Kommunekontoret, som Udvalget kan rette sig efter. Borgmesteren: Skal der en Udbygning af Kloakerne til, saa er dette jo en Udgift, der ligger uden for Forudsætningen for vor Animering til W. C.- Installationer. Om der skal tilkaldes teknisk Assistance, maa Sundhedsudvalget og Gade- og Vejudvalget afgøre. En Henstilling, som alle Parter sluttede sig til. Omtale 12/2 (fuldt gengivet) Hjælpekassevalget i Nykøbing blev i Byraadsmødet i Aftes udskreven til Onsdag d. 19. Marts. Dog vil Valget formentlig kunne bortfalde ved at Partierne enes om at lade Stemmetallene fra Byraadsvalget den 5. Marts have Gyldighed ved Fordelingen af Mandaterne i Hjælpekassens Bestyrelse. Omtale 12/2 (fuldt gengivet) Landmandsbanken køber Ejendom i Nykøbing. Sagførerne Richter og Toftbøl har solgt deres Ejendom paa Hjørnet af Algade og Dr. Margrethes vej til Landmandsbanken. Overtagelse 1. Maj. Købesum ubekendt. Banken har boet til Leje i Ejendommen lige siden denne i sin Tid blev opført. Den ejedes den Gang af Tømrermester N. Frandsen. Omtale 27/2 (fuldt gengivet) Det radikale Venstres Kandidatlister i Nykøbing. I Forbindelse med Generalforsamlingen i Aftes foretog vort Parti Opstilling af Kandidater til de kommunale Valg. Formanden, Redaktør C. V. Christensen gav en kort Oversigt over Stillingen ved Valget og betonede, at denne Gang har Partiet ingen Sandsynlighed for at kunne gøre nye Erobringer, men maatte koncentrere sine Bestræbelser paa at bevare de fire Mandater, vi nu sidder inde med, en Opgave, som han havde Haab om vilde lykkes, blot vi faar sammensat en Liste, som hele Partiet staar samlet om og som tager tilbørligt Hensyn til de forskellige Interesser i Kommunen. Han betonede herunder Nødvendigheden af, at vort Parti gennem sin Opstilling tager de Opgaver op, som de andre Partier gennem deres Opstilling har forsømt, og hvoraf de mest nærliggende er at tilvejebringe Repræsentation i Byraadet for to saa vigtige Erhvervsgrene som Landbruget og det selvstændige Haandværk. Formanden omtalte derefter Arbejdet i Byraadet i den forløbne Periode, der faktisk havde været en Hvilepause i den kommunale Udvikling. Som Følge deraf er Medlemmernes Indsats ikke bleven stor. En Undtagelse derfra er dog Mejeribestyrer Iversen, der som Formand for Gade- og Vejudvalget og for Nødhjælpsarbejdet har haft en baade stor og vanskelig Opgave, som han dog har løst paa saa fortræffelig en Maade, at Partiet skylder ham stor Tak derfor. Han meddelte derefter, at Carl Nielsen bestemt havde nægtet at modtage Genvalg til Byraadet. Ogsaa Iversen, der har siddet i Raadet i 8 Aar, har gjort store Indsigelser mod at fortsætte. Men han haabede dog, at han i Aften vilde lade sig bevæge til at lade sig genopstille. Fra flere Sider i Forsamlingen blev der rettet kraftige Opfordringer til Iversen om at fortsætte. Iversen tog nu Ordet og udtalte, at vel følte han sig nærmest træt af Arbejdet, men ban var glad for den Paaskønnelse, han her høstede for sin Virksomhed, og var det et almindeligt Ønske hos Medlemmerne, at han skulde fortsætte, vilde han ikke modsætte sig det. Dog betonede han, at da han oprindelig var valgt ind specielt udpeget som Landbrugernes Repræsentant, vilde hans Ja dog være betinget af, hvilken Stilling Landbrugerne nu tog til hans Kandidatur.

7 Avlsbrugerne Sofus Sørensen, Okkerbjerg, og Carl Nielsen, Vangen, udtalte begge, at alle Landbrugere sikkert følte sig saa vel repræsenteret af Iversen, at de intet Ønske havde om et Skifte. Hermed var den forberedende Forhandling til Ende, og man skred til Afstemning, efter at Formanden havde oplæst Navnene paa 15 Medlemmer, som Bestyrelsen havde bragt i Forslag, men han betonede, at selvfølgelig stod det Medlemmerne frit for at bringe ogsaa andre Navne frem. Afstemningen foregik ved, at der stemtes om hvert enkelt Nummer paa Listen, og denne fik der efter følgende Sammensætning: Mejeribestyrer C. C. Iversen. Redaktør C. V. Christensen. Overlærer Chr. Schlander. Skrædermester H. J. Petersen Avlsbruger L. Chr. Sørensen. Togbetjent N. Fr. Jensen. Plejer Johs. Svendsen. Smedemester C. F. Petersen. Blikkenslager Alfr. Bendtsen. Lærer H. P. Jensen. Sadelmager R. Fanth. Paa lignende fredsæl Vis er det Meningen at lade Valget af kommunale Revisorer forløbe. De nuværende Indehavere af dette Tillidshverv er Stationsforstander O. Petersen og Postmester J. R. Jensen, der begge er villige til at fortsætte. Disse akcepteredes som Revisorer, og som Suppleant opstilles Assistent Lars Jensen-Nybjerg. Til Hjælpekassebestyrelsen opstilledes: Lærer H. P. Jensen. Fru Johanne Egede. Smedemester C. F. Petersen. Formentlig vil Hjælpekassevalget blive afgjort paa fredelig Vis paa Baggrund af Partiernes Stemmetal ved Byraadsvalget, og Bestyrelsen fik Bemyndigelse til at indlede Forhandling med de andre Partier desangaaende.