Pasningsvejledning Degu
|
|
|
- Marie Krog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer Ca cm; g Ca. 5-8 år gammel Dagaktiv Voliere min. 100 x 80 cm og 100 cm høj med grave- og klatremuligheder Kan holdes ude, men skal da altid have frostfrie områder og kunne grave dybe gange i jorden Kræver jævnligt sandbad Graver naturligt underjordiske gangsystemer og klatrer godt Æder kun vegetabilsk føde og laver fødeforråd Lever i mindre grupper og skal altid holdes min. 2 sammen Drægtig i ca. 3 måneder og føder typisk 4-6 unger Bemærk: Må aldrig fastholdes i halen, da huden kan knække af 1 Dyreart Octodon degus Degu (Common degu; Brushtailed rat) Deguen er en gnaver (Rodentia) tilhørende familien Octodontidae. Familien omfatter arter af deguer og beslægtede arter, som alle kun er udbredt naturligt i det sydvestlige Sydamerika. Slægten Octodon inkluderer fire arter. I Danmark er O. degus den eneste art i familien, der holdes privat. Udbredelse og levesteder Denne degu-art er kun udbredt i det centrale Chile fra kysten til den vestlige del af Andesbjergene op til 1,2 km s højde. Deguens levesteder er typisk mere åbne områder med småbuske, krat, klipper og sten. 2 Fuldvoksen størrelse Kropslængden er ca cm plus halen i knap tilsvarende længde. Vægten kan variere fra g. Hunner har normalt fire par dievorter. Det kan være svært at kende forskel på kønnene, især hos unge individer. Afstanden mellem anus og kønsåbning er større hos hanner end hos hunner. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5
2 Deguens naturlige pelsfarve er øverst brun med mørkegrå stænk, mens undersiden og typisk rundt om øjnene er lysere. Andre farvevarianter kan forekomme. Halen har ved basen helt korte, stive hår, som bliver længere, blødere og mørkere ud mod spidsen, så det former en sort kvast. Holdes deguen fast i halen, vil den hurtigt spinde omkring sig selv, hvorved huden omkring halehvirvlerne til sidst falder af en mekanisme, der i naturen kan redde deguen fra et rovdyr. Herefter vil deguen selv bide de nøgne hvirvler og resterende sener af. Halen vokser ikke ud igen. Deguen har normalt kun fire veludviklede tæer på hver fod med tomlen reduceret helt eller delvist bort (oftest på forfødderne). Ud over skarpe kløer på tæerne findes der lange, følsomme børster på bagføddernes tæer. Deguen ses ofte siddende på bagbenene, således at forpoterne er fri til at håndtere bl.a. fødeemner. Deguens gullige fortænder er rodåbne, dvs. de vokser livet igennem. 3 Forventet levealder I fangenskab bliver deguer normalt omkring 5-8 år, men de er set at blive ældre. I naturen bliver de fleste individer formentlig kun omkring 1-2 år. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Deguens hale har naturligt en sort kvast for enden (øverste billede). Huden på halen kan dog let falde af, hvis man holder fast heri, hvorved halen forkortes (nederste billede). Hold derfor aldrig fast i deguens hale. Foto: Vladimír Motycka, Michael O. Jørgensen Deguer er dagaktive, typisk mest aktive morgen og sen eftermiddag. De lever naturligt i kolonier, hvor individerne sammen leder efter føde, primært på jorden. De klatrer og springer meget rundt i grene på små træer, buske og på klippeafsatser. Derudover graver de et relativt kompliceret underjordisk gangsystem med flere udgange, som de opholder sig i, når de ikke søger efter føde. Bunker af smågrene, sten og ekskrementer oven på gangsystemet markerer tilsyneladende koloniens territorium. På baggrund af deguens naturlige levevis og sociale behov bør de altid holdes minimum parvis, gerne flere sammen i harmoniske grupper. Indendørs holdes de bedst i en rummelig voliere med passende lille trådmaskestørrelse, så de ikke kan undslippe eller komme i klemme. Volieren skal som minimum være 100 x 80 x 100 cm (l x b x h) for et par eller en han og to hunner, men meget gerne større. Anlæggets grundareal bør øges med mindst 25 % pr. ekstra voksne individ. Deguer kan gnave sig igennem plast og træ, så det anbefales altid at afskærme sådanne bure med volierenet. Man kan med fordel bruge et stort akvarium som underdel og bur af volierenet som top. Deguer kan også holdes i udendørs anlæg, såfremt de altid har adgang til et frostfrit rum med huler, de kan isolere med hø, og kan grave tilstrækkeligt dybe gange i jorden. Da deguer både gnaver og graver meget, skal anlægget være således, at de ikke kan undslippe ved at gnave eller grave sig ud. Deguen graver i naturen underjordiske gangsystemer, og de bør altid have gravemuligheder i anlægget, helst så de kan grave gange og huler i bundlaget. Derudover bør de have godt med klatremuligheder og flere mørke skjul. Foto: Nanna Kristensen Ud over et stort grundareal bør anlægget bygges godt op i højden med flere platforme og grene (usprøjtede og 3-4 cm i diameter), som deguerne kan kravle rundt i, helst således at dyrene ikke risikerer at falde langt ned. Visse opdrættede deguer kan være mindre ferme til at klatre, specielt hvis de kommer fra anlæg, der ikke har givet mulighed for dette. Bundlaget bør være tykt og af spåner, træflis samt jord. Redemateriale som hø bør altid være tilgængeligt. Deguerne skal altid have mulighed for at grave, og der skal være flere skjul, så alle individer samtidigt kan opholde sig i mørke omgivelser. Det er mest optimalt, hvis dyrene kan grave så komplekse underjordiske systemer, at de selv kan lave huler og reder under jorden. Tillader bundlaget ikke så komplekse systemer, skal der suppleres med redekasser, helst nedgravede, med plads til alle individer samtidigt. Anlægget skal placeres uden for træk og konstant, direkte sollys (skygge skal altid Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5
3 være tilgængeligt) og ikke tæt på en varmekilde, f.eks. radiator. I anlægget skal være naturlig lys/mørke-cyklus (f.eks. naturligt dagslys). Foderrester og ekskrementer fjernes og frisk vand gives dagligt. Vær opmærksom på, at eventuel føde gemmes som forråd, og her bør frisk føde (tørfoder undtaget) også fjernes dagligt, så det ikke rådner. Bundlaget skiftes efter behov, dog mindst 1-2 gange om måneden afhængigt af bundmateriale og anlæggets størrelse (jo mindre bur, des oftere skift). Bund og inventar bør rengøres grundigt med vand og neutral sæbe et par gange om måneden for at fjerne rester af urin og ekskrementer. Ved rengøring bør der dog sættes lidt bund/redemateriale tilbage, så noget af dyrenes dufte bevares, og stress således mindskes. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Deguer holdes som udgangspunkt bedst i indendørs anlæg ved stuetemperatur, selvom de kan tåle en vis variation i temperaturen. Holdes de i udendørs anlæg, skal der altid være adgang til frostfrie områder og mulighed for at grave gange dybt i jorden (>1 m dybt). Deguen sandbader for at holde pelsen ren, og der bør derfor en gang dagligt (mindst hver 2. dag) være et tungt (sikret fra at vælte) kar med rent og fint sand egnet til deguer (chinchilla-sand kan bruges). Status i naturen I det centrale Chile er deguen det mest almindeligt forekommende pattedyr, og arten er ikke truet (IUCN: Least concern). Derudover bør der altid være gnavemateriale tilgængeligt, såsom usprøjtede, friske grene, som deguerne kan gnave i og slide tænderne på. Det anbefales yderligere også altid at have en mineral- og gnavesten tilgængelig for dyrene. 6 Stimulering og behov for motion Deguer er meget nysgerrige og aktive dyr. Der bør derfor være masser af muligheder i anlægget for at undersøge diverse ting. Gem så vidt muligt foderemner forskellige steder i buret, så dyrene aktiveres med at lede efter dem. Nødder med skal (f.eks. jordnødder, valnødder) er gode at give i ny og næ og slider desuden på tænderne. Stimulering af deguernes naturlige graveadfærd er essentielt. Er det ikke muligt at give et dybt bundlag i det primære anlæg, kan der f.eks. tilbygges et jordfyldt terrarium, hvor deguerne har mulighed for at grave et gangsystem med huler. Mere tamme individer, der kan lokkes tilbage med en godbid og let kan håndteres, kan lukkes ud af deres anlæg, evt. i en løbegård, så de kan undersøge et større område. Sørg for, at alle døre, vinduer og andre sprækker er lukket helt til, så de ikke kan undslippe eller risikerer at blive fastklemt. Sørg også for, at dyrene ikke har adgang til ledninger eller giftige planter. Deguer skal løftes roligt med to hænder, og kun hvis helt nødvendigt kan der kortvarigt holdes helt inde ved haleroden (aldrig i selve halen), mens der støttes under dyret. Ved for hård håndtering eller forskrækkelse kan deguer finde på at bide hårdt i forsvar. Menneske & dyr Visse steder anses deguen som et skadedyr, da den spiser afgrøderne og ødelægger jorden med sine gangsystemer. Ud over til privat hold bruges deguen også til forskning, bl.a. i relation til diabetes og indlæring. Ud over et rummeligt anlæg med masser af muligheder for at løbe, kravle, klatre og grave kan et løbehjul (med fast bund, ikke tremmer, da halen kan komme i klemme) installeres. Et løbehjul bør dog aldrig være erstatning for et rummeligt anlæg, men bør kun bruges som supplement. 7 Fodring Deguer spiser kun vegetabilsk føde, der i naturen består af græs, blade, bark, urter, plantefrø, nødder, korn og frugter, ofte suppleret med friske hestepærer og kolort i tørsæsonen (december-marts i Chile), og evt. deres egne ekskrementer. Deguer søger føde på jorden i grupper og laver et forråd i deres gangsystem. Deguer skal fodres varieret med fiberholdig kost. Som grundkost bør gives en god degu- og chinchillablanding. Brug kun blandinger uden solsikkekerner, nødder, Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5
4 honning og andre sukker-/fedtholdige emner. Grundfoderet suppleres med vaskede grøntsager såsom gulerod, selleri, kål, majs, agurk, salat og kogte kartofler. Sukker- og fedtholdige fødeemner som søde frugter (f.eks. æble, banan), rosiner og nødder bør kun gives i meget begrænset omfang grundet risiko for overvægt og diabetes. Proteintilskud i form af hundepiller eller universalfoder og tilskud af C- vitamin kan gives. Hø og usprøjtede grene (f.eks. fra frugttræer) er med til at slide tænderne og bør altid være tilgængeligt sammen med frisk drikkevand, f.eks. i flaske. 8 Sociale behov Deguen lever i naturen i mindre kolonier/grupper, ofte bestående af en han, flere hunner og deres unger. Sammen graver gruppen et stort, underjordisk gangsystem og forsvarer sammen deres territorium mod fremmede deguer. De sover ofte tæt sammen. Grundet dette stærke, sociale behov skal de altid holdes enten i par eller flere sammen. I naturen er deguer sociale over for kolonifæller, mens de vil være aggressive over for fremmede individer. I fangenskab er deguen dog ofte avlet til at være mere social, således at man ofte med visse hensyn vil kunne sætte fremmede individer sammen. Voksne hanner kan dog især være svære at sætte sammen og vil med stor sandsynlighed komme op at toppes, medmindre anlægget er stort. To hanner sammen bør derfor være fra samme kuld og holdes uden hunner i nærheden. Ved sammensætning af fremmede individer bør man altid være meget opmærksom på, om de enes. Deguen lever i naturen i mindre grupper og skal altid holdes mindst to sammen, men gerne flere, hvis pladsen er til det. Hanner, der holdes sammen, bør dog være fra samme kuld, da der ellers let opstår slåskampe. Foto: A.J. Haverkamp Det er ikke unormalt, at individer til tider toppes over f.eks. foder. Så længe dette er kortvarige episoder, og parret/gruppen i øvrigt trives fint sammen, er det ikke noget problem. Hvis de til gengæld generelt ikke kan enes, skal de skilles ad. Det kan ske, at individer, der engang trivedes fint sammen, pludselig ikke længere kan enes. Deguer bruger en række lyde til at kommunikere med hinanden, bl.a. mere skingre toner og mere stille, kvidrende lyde. Desuden bruges urin til afmærkning i kommunikationen mellem artsfæller. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Hunnerne i samme gruppe opfostrer deres unger i samme hule, og de er set opfostre hinandens unger. Hannerne tager i naturen også del i yngelplejen og ungernes beskyttelse. I naturen yngler deguer normalt i forårs- og/eller efterårsmånederne (1-2 kuld pr. år), hvor døgnet består af ca. 12 timers hhv. lys og mørke. I fangenskab yngler de året rundt. Der synes ikke at være en fast brunstcyklus hos hunner. Tilstedeværelsen af en han kræves dog formentlig til at udløse hunners ægløsning. Drægtighedsperioden er ca. 90 dage (±15 dage), og kuldstørrelsen varierer fra 1-12, men er normalt 4-6 unger. Et par dage før fødslen bygger hunnen en rede i en hule (eller redekasse) og forer den med forskelligt materiale, f.eks. hø. Usædvanligt for gnavere generelt (bl.a. chinchillaer og marsvin undtaget) fødes ungerne oftest relativt udviklede med åbne øjne og fuld pels med en vægt på ca. 14 g i sjældne tilfælde forekommer nøgne og blinde unger ved fødslen. Ungerne dier i ca. 3-4 uger, men de drikker samtidig vand og spiser fast føde, så dette skal altid være tilgængeligt for dem. Kønsmodenhed optræder normalt i 5-6 måneders-alderen (kan dog være fra 1,5-20 mdr.). Deguens unger fødes oftest relativt udviklede med åbne øjne og fuld pels med en vægt på ca. 14 g i sjældne tilfælde forekommer dog nøgne og blinde unger ved fødslen. Foto: Nanna Kristensen Ungerne skal være min. 5 uger gamle, før de må fjernes fra moderen. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5
5 Powered by TCPDF ( Hold aldrig deguen i selve halen, da den herved kan tabe den en ny vil ikke vokse ud. Såret vil normalt hele, men vævet kan blive betændt, hvor såret så fremstår sort eller gult. I disse tilfælde bør dyrlægen straks opsøges, da det ellers kan være fatalt for dyret. Deguer kan udvikle diabetes, hvis de fodres med for sukkerholdig kost. Tegn herpå er stort væskeindtag og hurtigt vægttab. Der er få muligheder for behandling af diabetes hos deguer, hvorfor det er vigtigt kun at fodre sparsomt med sukkerholdige fødeemner. Sørg for altid at have masser af gnavemateriale tilgængeligt, så forvoksede tænder og en resulterende nedsat trivsel undgås. Øjenbetændelse kan forekomme, ofte grundet træk. Betændelsen kan afhjælpes ved at bade øjnene med lunken kamillete på en tot vat, ellers kontakt dyrlægen. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5
Pasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Pasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Pasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Pasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Pasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Pasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Pasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Pasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Pasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.
Pasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Pasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Pasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Pasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er
Pasningsvejledning Fedthalemus
Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka
Pasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Pasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Pasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Pasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Pasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Pasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Pasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Pasningsvejledning Manguster
Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet
Pasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Kategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Pasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Pasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Pasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Quiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Pasningsvejledning for silkeaber
Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske
Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Pasningsvejledning Surikat
Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Pasningsvejledning Løveaber
Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,
Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Godt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Pasningsvejledning Præriehund
Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund
Foto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Pasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Gul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Insekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
HVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Opbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater
PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Pasningsvejledning Marsvin
Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer
Kompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen [email protected] www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman
Lille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Edderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Faktorer med indflydelse på skrigeri
Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne
Pasningsvejledning Pragtegern
Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige
Besøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Tillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Lidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT
Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Gør både dig og dit hus glad
Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det
Hvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Godt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Sådan trives din kat. Fodring
Sådan trives din kat Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet. Det er dog ikke nogen videnskab at holde kat, hvis man blot
HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,
tegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Dit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Pasningsvejledning Tamariner
Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring
Giftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Natur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
