Pasningsvejledning Dværghamstere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Dværghamstere"

Transkript

1 Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer 5-11 cm, g (Roborovski mindst) 1,5-3,5 år gamle (Roborovski ældst) Skumrings-/nataktive; sover det meste af dagen Bur min. 80 x 40 cm med skjul og gravemuligheder Kræver sandbad og gnavemateriale Graver underjordiske gangsystemer Campells og vinterhvid kan blive meget tamme Æder både planteføde og smådyr Skal så vidt muligt holdes sammen (kræver god plads og mange skjul) Drægtige i a. 3-4 uger og føder 3-6 unger Bemærk: Roborovski dværghamster egner sig bedst som hobbydyr 1 Dyreart Phodopus campbelli Campbells dværghamster (Campbell s (dwarf/desert) hamster) Phodopus sungorus Vinterhvid/russisk dværghamster (Djungarian hamster; (Russian) winter white (dwarf) hamster; Siberian hamster; Striped hairy-footed/desert hamster) Phodopus roborovskii Roborovski dværghamster (Roborovski (dwarf/desert) hamster) Dværghamstere er gnavere (Rodentia) tilhørende familien Cricetidae, som inkluderer over 600 arter af hamstere, studsmus, markmus, lemminger, mosegris, Ny Verdens rotter og mus, m.fl. Campells og vinterhvid dværghamster blev tidligere anset som værende underarter af samme art, med fællesbenævnelsen Sibirisk dværghamster. Der findes i handelen også mange hybrider (krydsninger mellem de to arter), men anskaffelse af og avl på hybrider frarådes (se boksen ved afsnit 9). Selvom de to arter ligner Udbredelse og levesteder Disse tre nulevende arter af ægte dværghamstere lever alle i tørre områder i Asien. Roborovski og Campells dværghamsters udbredelse overlapper, mens vinterhvid dværghamster lever mere nordvestligt og geografisk adskilt fra de to andre arter. Læs mere i afsnit 11. Ingen af de tre arter er truede i naturen (IUCN: Least concern). Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5

2 hinanden meget og er i stand til at få afkom sammen, har de i naturen adskilte udbredelsesområder, og de yngler derfor ikke naturligt med hinanden. 2 Fuldvoksen størrelse Roborovski dværghamster er den mindste af de tre med en længde på 5-7 cm og vægt på g. Vinterhvid dværghamster bliver ca. 8 cm og vejer g, mens Campells dværghamster bliver 8-11 cm og vejer g. Halen er 0,5-1,5 cm. Vinterhvid og Campells dværghamster ligner i høj grad hinanden, men i deres naturlige form har Campells mindre ører, har som regel en lysere og mere brunlig end grålig pels med mindre tydelige buede afmærkninger på siderne, typisk med en smallere sort stribe langs ryggen, og er som regel ikke sort på toppen af hovedet. Roboroski dværghamster typisk rødlig/brunlig og har lidt længere pels end de andre to arter og har desuden ikke den mørke rygstribe. Se billede af arten ved afsnit 4. Alle tre arter er typisk lysere på bugen (hvidlig til lysgrå) end øverst. Vinterhvid dværghamster skifter i naturen til en kortere, tykkere og hvidere vinterpels. Pelsskiftet sker dog ikke altid i fangenskab, og det kan også variere mellem år, om det forekommer eller ej. Campells dværghamster, som ses her på billedet, og vinterhvid dværghamster ligner hinanden meget, og tidligere ansås de også som værende samme art. I deres naturlige form har Campells dværghamster bl.a. mindre ører og en mere brunlig pels end vinterhvid dværghamster. Foto: Kenneth Worm For alle arter findes der flere farvevarianter, og i mange tilfælde vil det hos disse være svært at kende forskel på vinterhvid og Campells dværghamster. 3 Forventet levealder Campells og vinterhvid dværghamster bliver 1,5-2 år gamle. Roborovski dværghamster bliver typisk op til 3-3,5 år gammel. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Dværghamstere er skumrings- og/eller nataktive dyr, der normalt sover det meste af dagen i deres hule. I naturen graver de selv et eller overtager et allerede gravet gangsystem, hvori de bor, sover og gemmer foder. Dværghamstere kan ofte med visse hensyn gå sammen i par, og de bør så vidt muligt holdes sammen for at stimulere og tilgodese dyrenes naturlige adfærd over for artsfæller (se mere i afsnit 8). Buret bør for to individer som absolut minimum være 80 x 40 x 35 cm (l x b x h). Et mere rummeligt bur med inventar som angivet forneden anbefales dog, således at dyrene færdes i omgivelser, der bedre kan tilgodese og stimulere deres naturlige behov. Et større bur med flere muligheder for at undslippe hinanden i konfliktsituationer vil desuden øge chancen for, at flere individer kan trives i samme bur. Et større bevægelsesareal for dværghamsterne kan tilgodeses ved at udnytte pladsen i højden ved flere etager, og/eller ved at bygge flere bure sammen via endeåbningerne, evt. ved hjælp af rør. Grundarealet i buret bør øges med mindst 25 % pr. ekstra voksne individ. Buret kan være med en tremmeoverdel (med tilpas lille afstand, så dyrene ikke kan undslippe eller komme i klemme) og plastikunderdel. Et akvarium/terrarium med låg af trådnet kan også bruges. Vær især opmærksom på, at Roborovski dværghamster grundet sin ringe størrelse ofte vil kunne bryde ud af normale tremmebure, og et bur med faste sider (f.eks. terrarie) anbefales derfor til denne art (foruden ved unger hos alle arter). Bundlaget kan være spåner, træflis og andet naturmateriale, der ikke er for fint og støvende, da det kan forårsage luftvejsproblemer. Mest optimalt er, hvis dyrene selv kan grave underjordiske gange og huler i et passende jordbundslag. Som minimum skal der være gravemuligheder i anlægget (f.eks. en kasse med jord). Roborovski dværghamster. Foto: Vladimír Motycka Kæledyr eller hobbydyr? Mens vinterhvid og Campells dværghamster er relativt nemme at gøre tamme, er Roborovski dværghamster mere sky, hurtigere og sværere at tæmme, hvorfor den bedst egner sig som hobbydyr og ikke kæledyr. Der bør være mindst en hule/sovehus til hvert individ, f.eks. i træ eller keramik. Fint hø, bomuldsbælge, nestbags og/eller køkkenrulle og toiletpapir kan bruges som Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5

3 redemateriale, som altid bør være tilgængeligt. Halm, stift hø og andre mindre objekter med skarpe ender kan ikke anbefales, da det kan beskadige kindposerne. Hamstervat frarådes på det kraftigste, da hamsteren kan risikere at vikle sig ind i det og i værste fald miste lemmer og kvæles. Da tænderne er rodåbne og vokser hele livet, skal dyrene altid have noget at gnave i, f.eks. grene fra usprøjtede frugttræer og hundekiks. Buret bør placeres sådan, at de om dagen ikke forstyrres i deres søvn, og ikke generer med deres larm om natten, hvor de er aktive. Det skal stå uden for træk, kulde og direkte sollys, men så dagslys kan trænge ind, sådan at belysningen er naturlig og i en naturlig døgnrytme. Brug ikke hamstervat! Selvom hamstervat findes i handlen, kan hamsteren risikere at vikle sig ind i det, miste lemmer og kvæles. Foderrester (med undtagelse af tørfoderet) skal fjernes, og vandet i drikkeflasken udskiftes hver dag. Dværghamstere vil typisk besørge et bestemt sted i buret (som regel et hjørne), og ekskrementer her bør fjernes dagligt eller mindst et par gange ugentligt. En gang om ugen skal bundlaget og redematerialet skiftes. Lad dog noget af redematerialet blive sammen med noget nyt, så nogle duftstoffer bevares, og de derved stadig føler sig trygge. Ca. en gang om måneden bør hele buret vaskes af med varmt vand evt. med en smule neutral, biologisk nedbrydelig sæbe. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Dværghamstere bør som udgangspunkt holdes ved stuetemperatur og ikke for varmt. Chinchillasand, som de kan bruge til at rengøre deres pels med, bør jævnligt, gerne altid, være tilgængeligt i anlægget. 6 Stimulering og behov for motion Forskellige fødeemner kan med fordel gemmes rundt i buret. Paprør fra køkken- og toiletruller er ofte populært som gnavemateriale og skjulesteder. Diverse legetøj kan også findes hos dyrehandleren, men kan også sagtens laves selv eller findes i naturen eller husholdningen, f.eks. urtepotter og æsker. Alt fra naturen skal overhældes med kogende vand eller nedfryses for at fjerne potentielt sygdomsfremkaldende bakterier og organismer. Buret kan med fordel indrettes således, at de har mulighed for at grave underjordiske gange og hermed blive stimuleret og få mulighed for at udvise denne helt naturlige adfærd. Der kan også tilbygges et terrarie med jord med adgang via et fast rør. Alternativt kan der laves eller købes færdige gangsystemer. Vinterhvid og Campells dværghamster er relativt nemme at gøre tamme og håndtere. Roborovski dværghamster er derimod mere sky og sværere at tæmme og håndtere, og den egner sig derfor bedst som hobbydyr. For at give dværghamstere mere motion og nye undersøgelsesmuligheder kan tamme individer tages ud i f.eks. en løbegård, hvor det er let at holde øje med dem og sikre, at de ikke undslipper. Husk dog på at dværghamstere graver godt! Foto: Kenneth Worm Især Roborovski dværghamster er kendt for deres hurtighed, og det siges, at de i gennemsnit pr. nat løber, hvad der for mennesker svarer til fire maratonløb. Dværghamstere har generelt brug for masser af motion, og ud over et rummeligt bur (evt. med flere etager) er det også en god idé at tage tamme dværghamsterne ud af buret under opsyn, så de kan motionere og undersøge nye ting. Da de let kan undslippe gennem små sprækker og komme i klemme, vær da sikker på, at alle døre, vinduer og andre huller/sprækker er lukket helt til. En løbegård kan med fordel bruges, da det gør det lettere at holde øje med dem. Løbehjul (med fast bund, ikke tremmer) er også en god idé at have i buret som supplement til (aldrig som erstatning for) et rummeligt bur. 7 Fodring Dværghamstere spiser i naturen både planteføde og animalsk føde. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5

4 Færdigblandinger til hamstere kan købes hos f.eks. dyrehandleren og skal bruges som grundfoder. Der bør ikke være for højt indhold af solsikkefrø og nødder, da det feder. Proteintilskud kan gives i form af melorme, græshopper, hårdkogt æggehvide, et lille stykke rå kylling, og eventuelt også lidt kattefoder og hundekiks. Vasket frugt og grønt, f.eks. æble, pærer, jordbær, stenfri kirsebær og fersken, kan gives i små mængder et par gange om ugen. Dværghamstere har kindposer, hvori føde kan transporteres til et forrådskammer til dårlige tider. Sørg derfor for at tjekke og evt. tømme dette kammer dagligt for letfordærvelige emner. 8 Sociale behov Mens en han og hun i par ofte vil kunne gå og trives sammen (oftest med unger som følge), kan individer af samme køn have større tendens til at blive aggressive over for hinanden, i værste fald med fatale følger, hvis pladsen er utilstrækkelig og skjulemuligheder mangler. Plads og skjul er derfor vigtigt, når dværghamstere holdes sammen. Dværghamstere spiser både planter og smådyr, og det er derfor vigtigt at give dem bl.a. insekter og orme, foruden en god færdigblanding til hamstere og lidt grønt. Foto: Vladimír Motycka Individer bør sættes sammen, inden de er ca. 8 uger gamle, specielt ved par/grupper af samme køn. Holdes individer sammen, skal man altid være opmærksom på, at de ikke slås og stresser hinanden det er især vigtigt at holde godt øje med par/grupper af samme køn. Så længe eventuel aggressivitet mellem individerne er sjældne og kortvarige episoder, er det normalt ikke et problem, hvis individerne vel at mærke har plads og skjul nok til at komme væk fra hinanden. Hvis de derimod generelt og over længere perioder ikke trives med hinanden, skal de placeres i hvert sit bur, så de ikke stresser hinanden. Er man nødsaget til at holde individerne alene i et bur, bør de have jævnlig kontakt med mindst én anden artsfælle, således at deres naturlige adfærd over for artsfæller stimuleres. Det kan f.eks. gøres ved at placere burene ved siden af hinanden, så dyrene har kontakt visuelt, via lyd, lugt og evt. berøring (gennem tremmerne), mens de ikke fysisk kan skade hinanden. Alternativt kan man muligvis sætte individer sammen på neutral grund altid under opsyn hvor pladsen er stor, og de har mulighed for at undslippe hinanden. Selvom individer i en kortere eller længere periode trives sammen, kan det ske, at de pludselig bliver aggressive over for hinanden og derfor bør skilles i hvert sit bur vær derfor gennem hele deres liv opmærksom på, om parret/gruppen trives. Individer, der bruges til avl, vil desuden få stimuleret deres sociale adfærd under parringsforsøget. Dværghamstere, der sættes sammen som unge, kan i velindrettede og rummelige anlæg ofte trives fint sammen. Er pladsen for lille og mangler skjul kan de dog blive meget aggressive over for hinanden. Hold altid øje med, om de trives sammen. Kan de kun holdes for sig selv, kan to bure stilles ved siden af hinanden, og evt. kan de sættes sammen på neutral grund. På billedet ses Roborovski dværghamster. Foto: Vladimír Motycka Dværghamstere har dårligt syn og kommunikerer med hinanden primært via lugt, som de også bruger til at orientere sig med. Duft fra kirtler (en duftkirtel findes på maven), urin og ekskrementer bruges til afmærkning. Alle tre arter bør altid kun holdes med egne artsfæller, og dermed må de forskellige dværghamster-arter heller ikke holdes sammen. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation I naturen er ynglesæsonen for Campells dværghamster forskellig afhængigt af området, men i fangenskab kan de yngle året rundt. Hannen hos denne art spiller ofte en aktiv rolle under og efter ungernes fødsel ved at bringe føde til reden og vogte ungerne, når moderen er væk. Vinterhvid dværghamster har en naturlig yngleperiode fra april til september, idet de ikke yngler, så længe de har vinterpels. Campells og vinterhvid dværghamster yngler normalt første gang i 3-6-månedersalderen, er drægtige i dage og får normalt 4-6 unger. Roborovski dværghamster yngler som regel første gang i en lidt senere alder, men fortsætter til gengæld med at yngle i længere tid, er drægtig i dage og føder normalt 3-5 unger. Dværghamstere kan blive drægtige igen meget kort tid efter fødslen, men man bør vente mindst et par måneder og helst længere, før de parres igen. Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5

5 Powered by TCPDF ( Nyfødte unger er nøgne, blinde og døve. Hunnen bliver typisk mere aggressiv over for artsfæller og mennesker, når hun er drægtig og diegivende, og i denne periode skal hun have helt ro. Campells dværghamster kan finde på at æde sine unger, hvis den føler sig truet eller omstændighederne er dårlige eller ustabile. Ungerne fravænnes typisk, når de er dage (dog senere for Roborovski dværghamster), hvorefter de bør skilles fra moderen. Ungerne bør dog ikke skilles fra moderen, før de er helt fravænnede. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Undgå sukkerholdigt foder eller godbidder, da dyrene kan blive overvægtige og udvikle diabetes. Som andre gnavere kan dværghamstere let udvikle luftvejsinfektioner, der kan være dødelige, hvis de holdes for koldt eller i træk. Det kommer til udtryk i besværet vejrtrækning og evt. nys. Buret skal derfor altid placeres tørt og uden for træk. Diarré skyldes ofte, at de fodres med for meget frisk grønt eller for hurtigt skift mellem fodertyperne. Fodr da kun med grundfoderet i et par dage, og så går det normalt over. Deres ringe størrelse betyder, at hvis de først bliver syge, så går det hurtigt ned ad bakke gå derfor straks til dyrlæge med en dværghamster, hvis den viser tegn på sygdom. Artskrydsning med negative følger Der kan i fangenskab forekomme krydsninger mellem Campells og vinterhvid dværghamster, f.eks. i farven mandarin. Det frarådes dog på det kraftigste at parre arterne med hinanden, og så vidt muligt kun købe rene arter. Da arterne i naturen lever adskilt, og hybrider derfor ikke forekommer naturligt, kan artskrydsning have uforudsigelige og negative konsekvenser i forhold til afkommets sundhed, fysiologi, adfærd og øvrige biologi. 11 Øvrige informationer Udbredelse og levesteder Campells dværghamster er udbredt i steppe- og semiørkenområder i det centrale Asien samt bjergområder i det nordøstlige Kina. Den findes også ofte i beboede områder. Vinterhvid dværghamster findes i tørre områder i det vestlige Asien nordvest for Campells dværghamsters udbredelse. Roborovski dværghamster forekommer i Gobi-ørkenen samt i tørre områder i det centrale Asien. Dens udbredelse overlapper i høj grad med Campells dværghamsters, men strækker sig derudover også mere mod vest. Flere informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Hamster Forening ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Hamster Forening. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Pasningsvejledning Lemminger

Pasningsvejledning Lemminger Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Natalmus

Pasningsvejledning Natalmus Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Chinchilla

Pasningsvejledning Chinchilla Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Pasningsvejledning Surikat

Pasningsvejledning Surikat Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Pasningsvejledning Ilder

Pasningsvejledning Ilder Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Pasningsvejledning Tamariner

Pasningsvejledning Tamariner Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye Lessons spurvepapegøje! Enten har du allerede en Lessons og ved formodentlig alt om pasning, eller også er dette din første, og du skal lige have styr på det hele.. Hvis dette er din

Læs mere

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone

Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone Pasningsvejledning for Venezuela amazone og Gulpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn: Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona amazonica amazonica. Venezuela amazone Amazona ochrocephala

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere