Pasningsvejledning Kanin
|
|
- Robert Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet af mennesker i mange hundrede år, men deres naturlige behov er lig deres vilde artsfællers, og disse behov skal tilgodeses i fangenskab. Foto: Leo/Oystercatcher 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer Typisk cm og 1-2,5 kg; varierer dog mellem racer Op til 12 år gammel Typisk mest aktiv ved skumring og om natten Holdes bedst i større anlæg ude eller fritgående inde Bur min. 120 x 80 cm; daglig adgang til større område Kræver grave- og gnavemuligheder Graver underjordiske gangsystemer; god sprinter Kan ved tilvænning blive tam; løftes under bryst og bagparti Æder kun vegetabilsk føde og skal have masse af grønt Lever i kolonier; skal dagligt have kontakt til artsfæller (kræver plads og evt. neutralisering) Drægtig i dage og føder 2-12 unger Bemærk: Nogle racer kan have særlige pasningsbehov, som man skal sætte sig grundigt ind i 1 Dyreart Oryctolagus cuniculus Kanin (European/Common rabbit; Domestic rabbit) Kaniner er lagomorfer (Lagomorpha) tilhørende familien Leporidae, der omfatter ca. 60 arter af kaniner, harer og pibeharer/pikas. De kaniner, der holdes i fangenskab som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin. Selvom mennesker har holdt og avlet på kaniner i mange hundrede år, har de naturlige behov lig deres vilde artsfæller, som skal tilgodeses i fangenskab. Fremavlede racer inkluderer (dværg)vædder, angora, løvehoved, hermelin, hollænder og rex. Udbredelse og levesteder Den europæiske vilde kanin stammer oprindeligt fra det sydvestlige Europa og det nordvestlige Afrika, men er dog sidenhen introduceret til stort set overalt i verden. Læs mere om den vilde kanin i afsnit 11. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 6
2 2 Fuldvoksen størrelse Kaniner er typisk cm lange plus halen på 4-8 cm, og vægten er ca. 1-2,5 kg, afhængigt af racen. De store racer kan dog være langt større, og der også findes mindre racer. Kaniners naturlige pels er grå-/brunlig, men der findes mange forskellige fremavlede racer varierende i størrelse, farve, pelstype og temperament. De kan være fra hvide til sorte, ensfarvede eller med pletter/mønster samt korthårede, langhårede (angora) og med hængeører (væddere). De lange, mobile ører er hos den naturlige form oprejste eller ligger fladt mod ryggen afhængigt af situationen. Ørerne fungerer i høj grad til varmeregulering og sikrer en god høresans, så kaninen hurtigt opdager naturlige fjender. Høresansen og evnen til at sprinte er dermed central for kaninens overlevelse i naturen. Kaniner betragtes ofte fejlagtigt som gnavere. Det kraftige par fortænder i over- og undermund ligner da også gnavernes, men kaniner og andre lagomorfer har et ekstra sæt mindre fortænder i overmunden, og tandsættets struktur er overordnet anderledes end gnavernes. Fortænderne er rodåbne og vokser hele livet. Kaninen findes i mange fremavlede racer med forskelligt udseende og varierende i størrelse. Foto: Dyrenes Beskyttelse 3 Forventet levealder Kaniner bliver i fangenskab typisk 5-9 år, men kan blive op til over 12 år. De er dermed relativt langlivede dyr. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Kaniner er typisk mest aktive i skumringstimerne og om natten, men kan også være aktive om dagen. Kaniner lever naturligt i mellemstore kolonier, og hvert individ har inden for koloniens kerneområde sit eget territorium. Kolonien graver et netværk af underjordiske huler, typisk i bakker, volde eller høje, som de bor og sover i, når de ikke er ude at søge efter føde. Kaniner er derfor sociale dyr, som i fangenskab skal holdes minimum to sammen, men gerne i større harmoniske grupper. Nøglen til at kunne holde kaniner sammen, så de enes og trives, ligger i et tilstrækkeligt stort anlæg/opholdsområde, hvor dyrene hver især kan opretholde et delterritorium. Dyrene skal endvidere have mulighed for flere skjul og at grave gange i jordvolde/bakker, hvor de kan undslippe hinanden. Neutralisering reducerer desuden kaniners territorielle adfærd, og det kan derfor være en løsning til lettere at kunne holde kaniner sammen og dermed tilgodese deres sociale behov. Kaniners naturlige behov opfyldes bedst i større udendørs anlæg (min. 9 m2, men meget gerne større) på et tørt og beskyttet område med masser af skjul og med fri adgang til et vind- og vejrbeskyttet hus/bur (min. 120 x 80 cm) til hvert individ. Huset skal være afskærmet/lukket helt på tre sider + min. 1/3 af den fjerde side. Anlægget skal være i god kvalitets volierenet, lukket ovenfra og sikret nedadtil, så rovdyr ikke kan trænge ind, og kaninerne ikke kan undslippe ved at grave sig ud. Træk og støjgener skal generelt undgås ved anlægget. Bundlaget i et udeanlæg skal bestå af jord med blade, græs, grene, rødder o.l. ovenpå, og der skal altid være skyggemuligheder, f.eks. i form af træer og buske. Er individerne alligevel aggressive over for hinanden, kan de enten skiftevis lukkes ud på udearealet, eller dette kan opdeles med trådnet, således at dyrene har kontakt, men ikke kan skade hinanden. Neutralisering kan desuden være en mulig løsning (se afsnit 8 og 9). Kaniner vil trives optimalt i et udendørs anlæg, hvor de har mulighed for at grave underjordiske gange og huler, som de naturligt vil bruge som skjul. I et stort udeanlæg vil kaniner også have plads til hver især at opretholde et territorium, så de på den måde ofte kan holdes flere sammen uden at komme op at toppes. En anden god mulighed er at holde kaniner fritgående indendørs. De skal da stadig have mulighed for at skjule sig, grave og gnave, så disse naturlige behov tilgodeses. Foto: Dyrenes Beskyttelse Har man ikke mulighed for at bygge et stort udendørs anlæg, som beskrevet ovenfor, kan kaniner også holdes fritgående indendørs som såkaldte "huskaniner". Kaniner kan med lidt træning let lære at bruge en kattebakke til at besørge i. Er kaninerne neutraliserede, vil de typisk ikke urinmarkere deres Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 6
3 territorium, og så længe de har skjulemuligheder, aktiveres tilstrækkeligt og har mulighed for at grave og gnave, vil de normalt ikke ødelægge møbler og ledninger. Med disse hensyn kan kaniner holdes fritgående indendørs uden brug af bur. Et bur bør kun benyttes som et sted, hvor kaninen kan skjule, hvile og beskytte sig og ikke til permanent husning. Et bur skal være min. 120 x 80 cm pr. individ, helst større, og så højt, at dyret uden problemer kan sidde oprejst på bagbenene. Burets bund skal være fast og bundlaget af hø og halm. Har kaninen ikke mulighed for at gå ud af buret, når den selv vælger det, skal den dagligt i dens aktive perioder tages ud på et større areal, hvor den kan grave og have kontakt med en artsfælle. Kan dette ikke dagligt tilgodeses, skal kaniner huses i anlæg/områder, hvor de frit kan bevæge sig på et større areal (enten i større udeanlæg eller som fritgående huskaniner). Foderrester og ekskrementer skal fjernes, og frisk vand gives dagligt. Et bur skal ugentligt rengøres i bund. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur I udendørs anlæg skal der altid være adgang til et hus/bur, hvor dyrene kan søge læ for vind og vejr og skygge på varme dage. Har dyrene mulighed for at grave underjordiske gange og huler, og har de adgang til et beskyttet hus med masser af halm og hø at varme sig i, kan de som udgangspunkt klare at være udendørs året rundt. Ved strenge vintre skal man især være opmærksom på, at der altid er rigeligt hø og halm i huset og evt. oven på jorden som isolerende lag over gangsystemet. Drikkevandet bør ved frostgrader skiftes mindst 2-3 gange dagligt. I indendørs anlæg er det vigtigt, at temperaturen ikke overstiger 25 C, da kaniner ellers kan få hedeslag. Derfor er det også vigtigt, at der i et udendørs anlæg altid er flere skyggemuligheder tilgængelige. Holdes kaniner fritgående indendørs, er det vigtigt at sikre hjemmet, så de ikke kan komme til skade eller fastklemmes. Huses kaniner udendørs med gravemuligheder, slides kløerne normalt tilstrækkeligt ellers skal de typisk klippes jævnligt (klip aldrig ind i blodårerne; ellers få dyrlægen til det). Ude eller inde? Kaniner kan sagtens klare at gå udendørs året rundt, så længe de kan grave gange og huler i bundlaget, og har adgang til et beskyttet hus/bur godt foret med halm og hø. Skyggemuligheder er også meget vigtigt. Kaniner kan også holdes som fritgående huskaniner. Et bur eller en papkasse kan bruges som et sted, hvor kaninen frit kan søge skjul og hvile. Husk stadig at give dem mulighed for at gnave og grave, aktivitetslegetøj, samt adgang til en toiletbakke. Der kan være særlige pasningsbehov for de forskellige racer, f.eks. skal angorakaniners pels plejes flere gange dagligt. Sæt dig altid grundigt ind i den enkelte races specifikke pasningsbehov. 6 Stimulering og behov for motion Holdes kaniner i større udendørs anlæg med masser af skjul, gnavemuligheder, mulighed for at grave gange i jorden og med kontakt til artsfæller, bliver de som udgangspunkt stimuleret tilstrækkeligt. I naturen bruger kaniner mange timer i døgnet på at søge føde, og foderet bør placeres forskellige steder i anlægget, så de aktiveres med at lede efter det. Kaniner, der holdes indenfor, bør få deres kaninpiller serveret i f.eks. en foderbold eller lignende, og foderet spredes ud, så de også udfordres og stimuleres ved at skulle søge efter føden og bruge kræfter på at få fat i den. I et eventuelt bur kan grøntsager hænges i toppen, så kaninen skal stå på bagbenene for at nå det. Indendørs kaniner bør have friske grene at gnave i, papkasser og lignende, der kan bruges som huler, samt legetøj, som stimulerer og aktiverer dem. Kaniner er byttedyr og vil derfor som udgangspunkt være bange for at blive løftet, især hvis det sker oppefra. Håndtér derfor kun kaniner, når det er nødvendigt. Ved overdreven håndtering er der risiko for, at en ellers tam kanin begynder at bide fra sig i forsvar eller bliver håndsky. Kaniner gøres lettest tamme ved at håndtere dem dagligt fra de er unge. Tamme kaniner løftes med en hånd under brystet, mens den anden hånd støtter under bagpartiet. Løft i nakkeskindet bør altid undgås. Håndter altid kaniner roligt, også når de sættes ned. Kaniner kan trænes til at lave tricks og Holdes kaniner i bure uden mulighed for frit at kunne gå ind og ud, skal de dagligt stimuleres i deres aktive perioder ved at komme ud at løbe på et større areal. Specielle kaninseler kan købes, så de kan komme ud på en gåtur. Foto: Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 6
4 komme på kald, og det kan være en stimulerende aktivitet for dyrene. Lagomorfer, heriblandt kaniner, er fysiologisk tilpasset et liv som sprintere. Ved hjælp af deres lange, kraftfulde bagben kan kaniner hurtigt ved hop opnå en høj hastighed og skifte retning pludseligt, og ved tegn på et rovdyrs tilstedeværelse vil de hurtigt spurte tilbage i skjul i deres gangsystem. Kaniners fysiologi betyder, at de dagligt har brug for en del motion, gennem både bevægelse og gravning. Dette behov tilgodeses bedst i et større udendørs anlæg eller ved at holde dem fritgående indendørs (afsnit 4). Holdes de i aflukkede bure, skal de flere timer dagligt kunne motionere på et større område (min. 9 m2), hvor de også har mulighed for at grave. Kan dette ikke sikres, er det nødvendigt at holde dem i anlæg eller på områder, hvor deres daglige behov for motion kan opfyldes. Specielle kaninseler kan også købes, så de kan komme ud på en gåtur udenfor selerne kræver dog lidt tilvænning. Kaniner kan finde på at gnave i ledninger og giftige planter, så fjern dette, når kaninen løber frit indendørs, og giv dem rigeligt andet at gnave i (friske grene, hø). Gnavning i møbler, planter og ledninger ses dog sjældent, hvis kaninerne har rigeligt friske grene at gnave i. 7 Fodring Kaniner spiser naturligt kun vegetabilsk føde som græs, urter, bark, rødder, blade, frø og lidt frugt. De skal fodres dagligt med frisk hø i god kvalitet og usprøjtet, vasket grønt som kinakål, bladselleri, rucola, bredbladet persille, spinat, broccoli, græs, mælkebøtteblade, kløver, skvalderkål, hønsetarm og andre spiselige ukrudtsplanter. Der kan suppleres med rodfrugter, f.eks. gulerødder og pastinak, men kun i små mængder et par gange om ugen. Frugt bør kun gives i små mængder som godbid, da sukkerindholdet generelt er for højt og fiberindholdet lavt. Sørg for at fodre varieret med masser af hø og grønt. For at sikre at kaninens grundlæggende næringsbehov opfyldes, kan der suppleres med fiberrige kaninpiller (uden indhold af fedt- og sukkerholdige emner) af god kvalitet. Kaniner sluger deres friske ekskrementer (bløde maveboller), da det indeholder livsvigtige næringsstoffer, som ikke første gang optages i fordøjelsessystemet. Kaniner skal have masser af varieret grønt og frisk hø som foder. Gnavemateriale som grene skal altid være tilgængeligt for at sikre naturligt tandslid. Foto: Bumblebee Images Grene fra usprøjtede frugt-, pile-, bøge- og grantræer, som de kan gnave i og slide deres tænder på, skal altid være tilgængelige. Frisk foder og drikkevand skal gives dagligt og altid være tilgængeligt. 8 Sociale behov Vilde kaniner lever i kolonier på ca individer med et komplekst socialt hierarki bestemt af mange forskellige faktorer. I koloniens underjordiske gangsystem har hvert individ sit eget territorium, som det markerer med urin og dynger af ekskrementer. Territoriet forsvares typisk aggressivt mod indtrængende kolonifæller og fremmede individer. Kolonifæller kommunikerer dagligt med hinanden og drager stor nytte af hinanden, f.eks. ved at advare med stampen, når der er fare på færde. Samtidig øger denne sociale organisering ynglesuccesen, bl.a. fordi mager er lettilgængelige. Selvstændige individer forlader deres fødselskoloni for at undgå indavl hanner vil ofte bevæge sig længst væk. Kaniners naturlige sociale organisering i kolonier betyder, at kaniner i fangenskab også har behov for en daglig kontakt med artsfæller, hvor de kan udvise naturlig social adfærd. De skal derfor så vidt muligt holdes min. 2 sammen, men gerne i større harmoniske grupper. Nøglen til en harmonisk gruppe/par ligger i god plads, masser af skjulesteder og mulighed for at grave gange, så de hver især kan opretholde sit eget delterritorium og kan undvige, undslippe og undgå hinanden. Dette tilgodeses bedst i større udendørs anlæg eller ved at holde dem fritgående Kaniner lever i kolonier og har derfor et naturligt behov for daglig kontakt med artsfæller. Kaniner er dog samtidig territorielle, og kønsmodne individer kan være meget aggressive over for hinanden, i værste fald med dødelige slåskampe. Det kræver derfor tilstrækkelig med plads og skjul at kunne holde kaniner sammen, og neutralisering kan også være en god idé. Foto: Robobobobo Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 6
5 indendørs (afsnit 4). Neutralisering vil desuden reducere kaninernes territorielle adfærd betydeligt og kan derfor hjælpe til lettere at kunne holde kaniner sammen. Desuden er chancen for succes størst, når individerne sammensættes som helt unge. Sammenførsler af fremmede kaniner skal altid ske med omhu og en tilstrækkelig lang tilvænningsperiode. Holdes dyrene under for trange forhold, hvor de ikke har mulighed for at opretholde separate territorier og skjule sig for hinanden, vil de højst sandsynligt slås. Individer, der er kønsmodne og/eller er fremmede for hinanden, vil højst sandsynligt også slås, medmindre anlægget er meget stort. Derfor er det som udgangspunkt lettest at holde neutraliserede individer sammen. Slåskampe kan være meget voldsomme, og hvis de i disse tilfælde ikke skilles ad, kan det let føre til alvorlige skader og dødsfald. Hold derfor altid skarpt øje med, om parret/gruppen trives, og skil dem ad, hvis nødvendigt. I disse tilfælde bør anlægget f.eks. deles op med trådnet, så dyrene stadig har en vis kontakt (visuelt og via lyd og lugt), men ikke kan skade hinanden. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Kaniner er kendte for at kunne formere sig hurtigt. Det skyldes tidlig kønsmodenhed (i 3-4-måneders-alderen), høj sandsynlighed for drægtighed (ægløsning sker under parring), store kuld mange gange årligt, evnen til at klare drægtighed/afkom størstedelen af året, samt en social organisering, hvor mager er lettilgængelige. De dominerende hanner vil typisk parre sig med flere hunner, mens de lavere rangerende individer ofte ses at danne mere faste par. Kaniner signalerer, at de er parringsklare ved at markere forskellige objekter med duftstoffer fra kirtler på kinderne. I fangenskab skal hunnen være mindst 8 måneder gammel, før hun får sit første kuld, og som udgangspunkt må en hun få maks. et par kuld om året for at undgå overbelastning. Kaniner går drægtige i ca. en måneds tid og føder mellem 2 og 12 unger i et kuld. De nyfødte unger er nøgne og blinde, men udvikler sig hurtigt. Kaninunger bør tidligst fratages, når de er 7-8 ugers gamle. Foto: Rob Gipman Drægtighedsperioden er dage og kuldstørrelsen 2-12, afhængigt af racen. Moderen vil kunne parres igen umiddelbart efter fødslen, hvorfor moderen skal skilles fra kønsmodne hanner efter parring. Ungerne fødes i naturen i en rede under jorden, som moderen har gravet og foret. I fangenskab bør en redekasse også gives. De nyfødte unger er blinde og nøgne, men de udvikler sig relativt hurtigt. Moderen kommer dagligt tilbage til reden de første par uger, så ungerne kan die. Som 4-5 uger gamle opholder de sig mere uden for reden og begynder så småt at spise fast føde. De mindre racer bliver typisk tidligere kønsmodne end de større. Ungerne bør tidligst fjernes fra moderen, når de er 7-8 uger gamle. Ønskes ikke unger, kan det være en god idé at neutralisere kønsmodne kaniner (se boksen til højre). Hanner kan kastreres i 3-5-måneders-alderen, og hunner kan steriliseres som ca. 4 måneder gamle og/eller ved en vægt på ca. 1 kg. For intakte kaniner skal der altid undgås parringer mellem nærtbeslægtede individer (f.eks. søskendepar) for at forhindre indavl, der kan have negative konsekvenser for afkommet. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Nogle racer kan have sundhedsmæssige problemer. Visse dværgracer kan være genetisk disponerede for at få tandproblemer, mens andre kan have tendens til problemer med øjne, hofter og hjerte. Det anbefales på det kraftigste kun at anskaffe sig og avle på individer, som er sunde og ikke bærer på sygdomme. Neutralisering Neutralisering reducerer kaniners territorielle adfærd, og artsfæller vil derfor blive langt mindre aggressive over for hinanden. Desuden reduceres eventuel strinten samt risikoen for kræft i hunners reproduktionsorganer, og kaninerne vil typisk blive mere rolige og nemmere at gøre tamme. Det anbefales derfor at neutralisere huskaniner og kaniner, der ønskes helt tamme. Desuden er neutralisering en mulig løsning hos kaniner, der har svært ved at enes på trods af rigelig plads og skjul. Fortænderne er rodåbne og gror hele kaninens liv. Det er derfor vigtigt, at der altid er gnavemuligheder. Bliver tænderne for lange, skal dyrlægen klippe/file dem ned, da fødeindtag kan blive svært, måske umuligt. Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 6
6 Powered by TCPDF ( Forkert fodring, f.eks. med for meget fedt-/sukkerholdig kost og for lidt grønt og fibre, kan resultere i overvægt, diarré og andre sygdomme. Sørg derfor for at fodre varieret (afsnit 7). Foderskift skal ske gradvist. Unormal afføring og sløvhed er typiske tegn på sygdom, og kaninen skal herved straks tilses af en dyrlæge. Ved træk kan kaniner udvikle luftvejssygdomme som lungebetændelse og snue. Sørg derfor for, at anlægget/buret står beskyttet, tørt og uden for træk. Såfremt dyrenes naturlige behov opfyldes, foderet er veltilpasset og varieret, og de får masser af motion, forekommer sygdomme ellers relativt sjældent hos kaniner. 11 Øvrige informationer Udbredelse, levesteder og status i naturen Selvom den vilde kanin oprindeligt stammer fra Europa/Afrika findes den i dag mange steder i verden. Hvor omgivelserne er optimale for kaniner og naturlige fjender mangler, har kaninens spredning haft stor skadelig effekt på det oprindelige dyreliv og økosystemerne. Her forsøges den ofte udryddet. Kaninen er et essentielt byttedyr for mange rovdyr, heriblandt los og kejserørn, og den spiller dermed en vigtig rolle i økosystemet. I dens oprindelige udbredelsesområde anses den vilde kanin som en nærtruet art grundet tab af levesteder, sygdomme og jagt (IUCN: Near threatened). De steder, hvor kaniner er blevet introduceret til, lever de dog ofte i stort antal. Menneske & dyr Brugen af kanin som decideret familiedyr begyndte formentlig engang i 1800-tallet og blev herefter hurtigt populært. Mange racer bruges i dag til udstillinger. Kaniner bruges også som forsøgsdyr, især til medicinsk forskning og i kosmetikindustrien, samt som fødekilde, og dens pels og uld (angora) bruges til beklædning. Flere informationer For mere information om hold af kaniner og kontakt til praktikere se Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Kaninhaandbogen.dk. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 2. version. Januar 2014 Dyrenes Beskyttelse Side 6 af 6
Pasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs merePasningsvejledning Marsvin
Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs merePasningsvejledning Fedthalemus
Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs merePasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning for kaniner
Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs merePasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Læs merePasningsvejledning for kaniner
Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs merePasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs merePasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Læs merePasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Læs merePasningsvejledning Kat
Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende
Læs merePasningsvejledning Manguster
Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet
Læs merePasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs merePasningsvejledning Ilder
Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen
Læs merePasningsvejledning Præriehund
Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund
Læs mereKØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE
KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs merePasningsvejledning Surikat
Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten
Læs mereSocialisering af kattekillinger
Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.
Læs mereUnger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Læs mereÅbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien:
Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA Dato: Ejer: Adresse: Telefon: Postnummer, By: Arbejdstelefon: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Navn og alder
Læs merePasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSpørgeskema, adfærdsproblemer hund
Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre
Læs mereHvalpens udviklingsfaser
Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere
Læs mereEn god start med din nye kat
En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs merePasningsvejledning Sisler og klippeegern
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.
Læs merestiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset
Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereInformation om at være kaninejer på Skolemarken.
Information om at være kaninejer på Skolemarken. Velkommen til Skolemarken - natur & dyreliv. Hvis du ønsker at have en kanin, er der nogle ting som du og din familie skal vide. LÆS DISSE INFORMATIONER
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs mereMus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus
Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af
Læs mereKatte adfærds konsultation
Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af
Læs mere2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merePasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone
Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman
Læs mereKANINER ER BYTTEDYR.
KANINER. Kaniner har udviklet sig til meget populære kæledyr. Dette til trods for at ikke meget i den vilde kanins genetiske natur opfylder kravene til et godt kæledyr. Fra naturens side er den vilde kaninen
Læs merePasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs mereMARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten
FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang
Læs merePasningsvejledning Dværgsilkeabe
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er
Læs merePasningsvejledning Pragtegern
Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige
Læs mereAvl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.
Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGode råd til kattens adfærd
Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller
Læs mereFodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.
Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs merePasningsvejledning Løveaber
Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereKategori 7 Terriere, grav- og rottehunde
Pasningsvejledning hund Kategori 7 Terriere, grav- og rottehunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden
Læs mereGrænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin
Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs mereI en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.
2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens
Læs merefghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Kaninens ABC Pasning Adfærd - Fodring
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereKategori 1 Blandinger
Pasningsvejledning hund Kategori 1 Blandinger ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt 8
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereSPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt
Læs mereLIV I et hjørne af en have
LIV I et hjørne af en have, dér, hvor solens stråler aldrig når ned, sidder en kanin i et bur og venter uden at vide, hvad det er, den venter på. Engang var den en lille nuttet kaninunge mellem bløde,
Læs mereBedre velfærd for katte
2018 Bedre velfærd for katte 3 INITIATIVER FOR BEDRE VELFÆRD FOR DANSKE KATTE Baggrund Katten er danskernes mest populære familiedyr. Der lever ca. 650.000 katte i de danske hjem, hvilket gør katten til
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereSådan trives din kat. Fodring
Sådan trives din kat Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet. Det er dog ikke nogen videnskab at holde kat, hvis man blot
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereVinteravl i brevduesporten - 1
Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk
Læs mereKategori 11 Molossertyper
Pasningsvejledning hund Kategori 11 Molossertyper ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereE n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e
Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereTræningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM
Træningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM Tak fordi du valgte SportDOG. Dette produkt kan hjælpe med at træne din hund effektivt og sikkert, når det er anvendt korrekt. For at sikre din fulde tilfredshed med
Læs merePasningsvejledning for silkeaber
Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mere