Grundviden om Belysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2018
|
|
- Jonathan Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundviden om Belysning ISR og Energy piano 30 Sep 2018
2 Indhold 1. Hvad er Lys 2. Fotometriske størrelser oh enheder 3. Naturlig og Kunstig belysning 4. Lys og Farve 2
3 Hvad er Lys (1)? Maxwell beskriver lys som elektromagnetisk stråling, som består af bølger, der bevæger sig fra kilden ud i alle retninger. Albert Einstein fandt i i sin relativitetsteori at hastigheden af elektromagnetisk stråling c (og dermed også for lys) er den højest mulige hasighed på 3x10 8 m/s. Hastigheden af lys/elektromagnetisk stråling c = λ x f λ Bølgelængden f Frekvensen antal cycles per sekund udtrykt i Hertz (Hz) Via teorien om elektromagnetisk bølger er det ud over lysets hastighed også muligt at beregne og forudsige aspekter som refektion, transmision, brydning, interferans og polarisering af lyset. 3
4 Hvad er lys? (2) Max Planck forudsatte energien (E) af strålingen udsendes i diskret usynlige portioner kaldet quanta. Energi af elektromagnetisk stråling E = h. c λ h λ f Planck s konstant ( J s). Bølgelængden Frekvensen (Hz) Fra Planck s theori kan vi lære jo kortere bølgelængde jo højere energi for strålingen. De forklarer, at der ikke er problemer forbundet med radiobølger med lange bølgelængder (og lav energi); mens vi skal være forsigtige med de energifyldte korte bølgelængder: ultraviolet stråling (UV), X-stråling og gamma stråling. 4
5 Hvad er Lys (3) Elektromagnestisk Spektrum Det menneskelige øje kan kun opfatte en meget lille del af den elektromagnetiske stråling I området nanometer. Bølgelængderne I det synlige spektrum giver forskellige farver. Det hvide lys (fra solen eller en lyskilde) består af et miks af alle synlige bølgelængder. Source: Cyberpysics.co.uk 5
6 Hvad er Lys (4) Hvordan ser vi lys? Øjet indfanger lyset; mens hjernen fortolker, hvad vi ser. Iris regulere via skiftende diameter, hvor meget lys, der kommer ind i øjet. Hornhinden beskytter sammen med tåreområdet øjet - også første refractive element. Linsen fokusere lyset ind på nethinden. Via den ciliære muskel ændrer linsen form afhængig af om man ser kort eller langt. Nethinden modtager lysbilledet. stave giver scotopic (nat) syn. Tappe giver Fotopisk (dag) syn. På dette lille område ser vi flest detaljer Kommunikation af information fra nethinden til hjernen 6
7 Hvad er Lys (5) Spektral følsomhed (Fotopisk vision) Fotopisk vision V(λ) (CIE) CIE - INTERNATIONAL COMMISSION ON ILLUMINATION Øjets følsomhed varierer meget med bølgelængden (ved konstant energi). Kurven kaldes V(λ) kurven. Ved dagslys-lystyrke er øjet omkring 20 gange mere følsomt overfor lys med en bølgelængde på 555 nm (gul-grøn) end 700 nm (dyb rød) eller 450 nm (violet-blå). En 1W grøn lyskilde vil således opfattes meget lysere end en 1W rød lyskilde. For en lyskilde skal energien såvel spektrum tages I betragning. 7
8 2. Fotometriske størrelser og enheder (1) Lysmængde Lys-intensitet Lysstyrke Luminans Reflektans 8
9 2. Fotometriske størrelser og enheder (2) Lysmængde (F) Mængden af lys udstrålet fra lyskilden. Enhed Lumen (lm) Symbol Ф Lysmængden specificerer ikke i hvilken retning lyset udsendes. Lysmængde skal angives lyskilde-specifikationen i katalog, på data sider og på indpakningen. Energieffektivitet = Lysmængde Effektforbrug (lm/w) 9
10 2. Fotometriske størrelser og enheder (3) Lys Intensitet (I) Mængden af lys udsendt per sekund i en specifik retning og kegle vinkel Ω = (S/r²) I v1 Enheden er candela (cd) I v2 Ω I I = Ф Ω 10
11 2. Fotometriske størrelser og enheder (4) Lysstyrke også kaldet Illuminans (E) Mængde lys der falder på en enhed af af et overfladeareal. Enhed Lux (lx = lm/m 2 ). Lysmængde der rammer overfladen E = Ф A Lysstyrke eksempler (lux) Overflade areal der rammes af lyset Sommer klar dag Overskyet dag Kontorbelysning Hotel rum Måneskin klar himmel lux lux 500 lux 100 lux 0,25 lux 11
12 2. Fotometriske størrelser og enheder (5) Luminans (L) Hvad vi ser fra belyste overflader som bøger, vægge eller vejoverflader er lyset reflekteret fra dem. Vi ser således ikke illuminansen men luminanse; eller rettere luminans variationerne i synsretningen. Luminansen vil være en andel af illuminansen. En hvid overflade reflekterer mere end en sort, og luminansen er større (vigtig design-parameter). Luminansen for en lys-udsendende ting eller overflade er lysintensiteten (I) udsendt per enhed af arealet eller overfladen A a i en specifik retning. Enheden er candela per kvadratmeter (cd/m 2 ). Lyskilde Luminans (cd/m 2 ) L = I A a Sol overfladen Glødepære Overskyet himmel Lysstofrør Kontor skrivebord 100 Vejoverflade (vejbelysning) 0,5 2,0 12
13 2. Fotometriske størrelser og enheder (6) Kontrast (Luminans Kontrast) Forholdet mellem luminans for et lyst område af interesse og af det tilstødende mørkere område. Hver kritisk detalje i en visuel opgave skal afvige i lysstyrke eller farve fra den omgivende baggrund for at blive set. Synligheden er maksimal, når luminanskontrasten (og farvekontrasten, hvis der anvendes farver) af detaljer i forhold til baggrunden er størst. 13
14 2. Fotometriske størrelser og enheder (7) Reflektion Spektral sammensætning af lyset Indfaldsvinkel Type af overflade Under normal forhold vil kun en andel af lyset, der falder på en overflade, blive reflektert; Mængden af reflekteret lys afhænger af typen af overflade, indfaldsvinklen og den spektrale sammensætning af lyset Mængden af reflektion kan variere fra få procent for mørke overflader (fx. sort fløjl) til over 90% for lyse overflader (fx. aluminium, sølv eller hvidmalet). Source: 14
15 2. Fotometriske størrelser og enheder (8) Spejlende Reflektion: α i α r α i α r Sker på en jævn overflade (stille vand, poleret glas) Indfaldsvinklen er lig med reflektionsvinklen Reflektorer, specielt kurvede, er meget populære når præcis lysstyring kræves, fx. Projektører, spots, vejbelysning og indendørsarmaturer. Disse reflektorer kan være en del af armaturet eller integreret i lyskilden. Diffus Reflektion: Optræder hvis overfladen har en vist grad af uregelmæssighed. Det indfaldende lys vil blive reflekteret i alle retninger. Source: 15
16 2. Fotometriske størrelser og enheder (9) Mikset Reflektion: Spredt reflektion: Det er essentielt en spejlende reflektion; men den sker i en spredende vinkel, fx. en våd vejoverlade eller en bølget, ujævn, ætset eller plettet overflade. Forbindelsesreflektion: Det er en diffus refleksion med en stærk komponent af spejling, fx. matfarvede overflader, sten og tørre vejoverflader. 16
17 2. Fotometriske størrelser og enheder (10) Absorbtion Summen af 1) reflektion, 2) transmission, og 3) absorption = 100% Når lyset falder på gennemsigtigt eller gennemskinnelig overflademateriale bliver det ikke-reflekterede lys trans mitteret eller absorberet d.v.s. forsvinder i overfladen (omdannet til varmeenergi). Transmissionen afhænger af materiale, lysets indfaldsvinkel og lysets bølgelængder. Rødt transparent materiale transmitterer kun den røde del af spektrum; mens den resterende del absorberes. Source: 17
18 2. Fotometriske størrelser og enheder (11) - RESUME Størrelse og symbol Enhed Enhed Symbol Forklaring Lysmængde (F) Lumen lm Lysmængde fra lyskilde Lys Intensitet (I) Candela cd Lysintensitet Energieffektivitet Lumen per Watt lm/w Energieffektivitet Lysstyrke (E) Lux lx Lysmængde på en given overflade Luminans (L) Candela per kvadrat meter cd/m 2 Opfatte lyshed for en overflade Reflektans % ρ Forhold mellem reflekteret og indfaldende lys 18
19 3. Naturlig og Kunstig Belysning Lys udsendes fra naturlige kilder som sol (hovedkraften), stjerner og lyn Lys kan skabes kunstig på en række måder 19
20 4. Lys og Farve (1) Hvidt Lys Hvidt lys er skabt af en blanding af farver. Lys fra en termisk udstråler solen eller glødepæren kan separeres i de spektrale farver rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Ikke alle spektrale farver optræder for alle lyskilder og de optræder i forskelllig størrelse. Når hvidt lys rammer en overflade vil alle farver ikke blive reflekteret på samme måde. En grøn overflade vil reflektere lys fra den grønne del af spektrum samt absorbere rød og blå. En blanding af farvet lys vil være lysere end de enkelte komponent-farver. 20
21 4. Lys og Farve (2) Primære og Sekundære Farver Primære farver: Rød, Grøn og Blå (RGB) Mix giver hvidt lys Sekundære farver: Gul, Magenta og Cyan, som hver er et mix af to primære farver. Komplementære farver Par af farver der kombineret annulerer hinandens farve (hvid), samt give den største kontrast ved siden af hinanden 21
22 4. Lys og Farve (3) - Black-Body Radiator Black-body radiator: Det er en perfekt absorberer, som absorberer al elektromagnetisk stråling (lys), som rammer den uden at reflektere noget. For at forblive i ligevægt skal den udstråle stråling i samme takt, som den absorberer den. Ideal kilde til termisk stråling. Kurven viser den spektrale effekt fordeling for forskellige farvetemperaturer. Energi udstråles ikke kun i det synlige område, men også i det infrarøde område og for temperaturer over 3000 K også i det ultraviolet område Med stigende temperatur skifter den maksimale del af strålingen mod kortere bølgelængder (den blå del af spektret). Mellem 3700 K og 7600 K er max værdien i det synlige område. Source: 22
23 4. Lys og Farve (4) - Farvetemperatur Strålingen repræsenterer en omdannelse af en masses termiske energi til elektromagnetisk energi og kaldes derfor termisk stråling. Temperaturen for black-body radiatoren bestemmer spektrum for strålingen og dermed den opfattede lysfarve. Den udtrykkes i K (Kelvin): K = Farve fra black-body radiator fra 800 K til K Source: wikipedia Flamme for sterinlys (glødende kulpartikler, 2,000 K) - gult lys. Glødepærer ( K) - gyldent lys Sol midt på dagen (5800 K) - køligt hvidt lys. Jo lavere temperatur jo mere rødlig farve og højere indhold af IR stråling Jo højere temperatur jo mere blålig farve og højere indhold af UV stråling. Source: 23
24 4. Lys og Farve (5) farvetemperatur Mindre end 3300 K Farve opfattelse Varm (gullig) hvid 3300 K 4500 K Neutral hvid Mere end 4500 K Kold (blålig) hvid 24
25 4. Lys og Farve (6) - Lysfarve og Spektrum Varm hvid Kold hvid Spektrum for glødepære (2800 K). Spektrum for sollys midt på dagen (5000 K). Mere diskontinuære spektra Eksempel på spektrum for lysstofrør. Eksempel på spektrum for LED Source: Phillips Lighting University 25
26 4. Lys og Farve (7) - Farvegengivelse Farvegengivelse definerer hvid lyskilders evne til at gengive farvede ting korrekt. Det måles typisk med CRI (Colour Rendering Index) med en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst (gives af dayslys). CRI > 90 er fremragende og anvendes på hospitaler, sundhedsklinikker, museer, teatrer, farve-inspektion/valg, tøjbutikker m.v. CRI > 80 er tilfredsstillende for de fleste indendørs aktiviteter. CRI er beregnet på grundlag af gengivelsen af 8 farver. I supplerende analyser måles desuden typisk 6 specialfarver: R9 - R14. Det er fundet at den kraftig røde del spektrum for LED lyskilder i mange tilfælde er for lav, hvor det anbefales at R9 > 0. 26
27 4. Lys og Farve (8) - Kromacitet Kromaticitet er en metode til at karakterisere lysfarven. Kromaticitet inkluderer farve-nuancer og mætning, men ikke den tredje dimension af menneskets vision (lyshed), som er en størrelse for objekter (ikke for lyskilder). Kromaticitet er en forenkling af spektralfordelingen og er baseret på modeller af et menneskelige syn udviklet for et specifikt synsfelt. Kromaticitet anvendes også til at måle farveforskel mellem to eller flere lyskilder (farvetolerance) eller for en lyskilde over tid (farve stabilitet/vedligehold). Forskellige kromaticitet diagrammer er udviklet og standardiseret af CIE: CIE 1931 (x, y) kromaticitet diagram anvendes stadig ofte til at specificere kromaticiteten; CIE 1976 (u', v') kromaticitet diagram er mere ensartet og derfor bedre til at bestemme farve forskel eller farve skift (Δu'v ). 27
28 4. Lys og Farve (9) Kromaticitet diagram CIE 1931 CIE 1931 (x, y) kromaticitet diagram anvendes til at give en numerisk specifikation for en lysfarve. Den farvede baggrund er kun en visuel reference, da kromaticitet diagrammmer ikke inkluderer lyshed. Numrene langs kanten indikerer bølgelængden af monokromatisk lys for koordinaterne i nanometer. Farver udenfor det området er ikke synlige for mennesker. Kromaticitets diagrammet kan anvendes til farve-matching. I denne illustration, kan lyskilder med kromaticitet indikeret med blå og røde cirkler kan mikses til matching i X. Source: 28
29 4. Lys og Farve (10) Kromaticitet diagram CIE 1931 Ved at afbilde x-y koordinater for en blackbody radiator ved forskellige temperaturer i CIE farve trianglen fremkommer en kurvet line kaldet black-body locus. Bevægelse fra højre til venstre på blackbody locus sker fra lave farvetemperaturer (rødt-hvidt lys) til radiatorer med høj farvetemperatur (blå-hvidt lys). Der er tegnet linjer med konstant farvetemperatur (iso-farvetemperatur linjer) Ved først at måle kramaticitet koordinaterne for en lyskilde og så følge iso-farvetemperatur linjen til black-body locus kan farvetemperaturen bestemmes. Source: Wikipedia I kontrast til termiske radiatorer, vil det hvide lys fra lyskilder som lysstofrør eller LED korrespondere til et punkt med en afstand til black-body locus. 29
30 4. Lys og Farve (11) CCT og Duv CCT (Correlated Colour Temperature) for en lyskilde er temperaturen ved hvilken den opvarmede black- body marcher farven for lyskilden. Efterhånden som black-body bliver varmere bliver den rød, orange, gul, hvid, og til slut blå. CCT karakteriserer farven af den udsendte lys ikke af de belyste objekter. Duv er et mål der kvantificerer afstanden mellem kromaciteten for en given lyskilde og black-body radiatoren med samme CCT. Linjerne vinkelrette på black-body locus har konstant CCT. En negativ Duv indikerer at lyskilden under black-body locus med et lilla skær. En positiv Duv indikerer at lyskilden er over black-body locus med et grønligt skær. En specifik CCT og Duv korresponderer til et specifik par af kromacitet koordinater. Source: US DoE 30
31 4. Lys og Farve (12) - CIE 1976 (u, v ) Diagram ANSI C definerer kromaticitet områder associeret med CCT punkter for nominelle hvide lyskilder sources, hvor CIE 1976 (u', v') kromaticitet diagram anvendes. Hver bin repræsenterer et kromacitet område, hvor nogle lyskilder med samme nominelle CCT matcher måske ikke. Source: 31
32 4. Lys og Farve (13) - CIE 1976 (u, v ) The CIE 1976 (u, v ) kromaticitet diagram anvendes også til at udregne Δu'v', som er et mål for farve forskel eller farve skift. Δu'v' er kun et mål for hvor stor forskellener; men angiver IKKE retningen. Source: 32
Lys Design. Indendørsbelysning
Lys Design Indendørsbelysning ISR og Energy piano 30. September 2017 Indhold 1. Godt Design 2. De to vigtigste standarder 3. Fotometri Generelt 4. Fotometri Kvantitative mål for Lys 5. Fotometri Farve,
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereJeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereBasalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018
Basalt om LED ISR og Energy piano Feb. 2018 Indhold 1. Introduktion 2. Hvordan fungerer LED? 3. Hvide LEDer 4. LED Pakke 5. LED egenskaber 6. Hele belysningsystemet inkl. driver og armatur 7. Udskiftning
Læs mereFarveegenskaber og forskning i lysdioder
Farveegenskaber og forskning i lysdioder Carsten Dam-Hansen Birgitte Thestrup, nders Thorseth, Peter Jensen og Paul Michael Petersen LaserSystemer og Optiske materialer, Risø DTU Hvidt lys med LED, farveegenskaber
Læs mereLED-pærer. Sådan vælger du.
07_018 LED-pærer. Sådan vælger du. LED er den mest energieffektive form for belysning, der findes. LED-pærer bruger mindre energi og holder op til 20 gange længere end traditionelle glødepærer. Her får
Læs mereGrundliggende lysdesign Udendørsbelysning
Grundliggende lysdesign Udendørsbelysning ISR og Energy piano 30 sep. 2017 Indhold 1. Godt design God vejbelysning er meget vigtig 2. Lysstyrke-Krav 3. Fotometri 4. Flimmer og blænding 5. Lumenhenfald
Læs mereUdbudskriterier Og kvalitet ved indkøb
Udbudskriterier Og kvalitet ved indkøb Casper Kofod Undervisning på workshop Maj 2019 Baggrund LED giver meget høj energieffektivitet Men der forekommer dårlige oplevelser => krav til kvalitet! Nye lysanlæg
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereTest og karakterisering af LED
1 V'(λ) CIE 1951 (scotopic) V(λ) CIE 1978 1-1 (photopic) V(λ) CIE 1931 (photopic) 1-2 1-3 3 4 5 6 7 Wavelength λ (nm) Test og karakterisering af LED Eye sensitivity function V(λ) 683 1 1 1 Luminous Effi
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereLYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER
LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul
Læs mereFig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.
Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og
Læs mereBilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.
Læs merePositivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god
Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar
Læs mereEksperimenter med farver for de ældste klasser.
Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...
Læs mereProdukt. MASTERColour CDM-T. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder
Lighting Produkt En serie kompakte udladningslamper med en stabil farve i hele lampens levetid og et strålende lys Fordele Stabil lysfarve i hele lampens levetid Høj lampeudbytte, der resulterer i lavere
Læs mereFarver og repræsentation af farvebilleder
Multimediekursus: epræsentation og kodning Søren Olsen Farver og repræsentation af farvebilleder Synligt lys er den del af det elektromagnetiske spektrum med en bølgelængde mellem ca. 400 og ca. 700 nanometer.
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereLys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...
AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,
Læs mereIndledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering?
DK 12.10.2012 Indledning Hvad er formålet med at lave en god rendering? Indledning Er der nogen retningslinjer eller tips som vi kan følge, for at forbedre renderings kvaliteten? Indledning Retningslinjer
Læs mereStrålende belysning med uovertruffen effektivitet
Lighting Strålende belysning med uovertruffen effektivitet Højeffektiv keramisk lyskilde med metalhalogenudladning og én ende, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Fordele Højintensitetsstråle
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereNyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen
Nyeste LED: armaturer og lyskilder 11. maj 9 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Indhold Historie Teknologi LED til generel belysning Fordele/ulemper ved LED Hvide LED RGB-teknologi Eksempler
Læs mereTest og karakteristik af LED-lyskilder og lamper
Test og karakteristik af LED-lyskilder og lamper Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik Indhold LED og SSL status, hvorfor er test nødvendigt? Ny LED test standard Virker den nye standard? International laboratorie
Læs mereNY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereRemote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ
Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på
Læs mereTeorien bag solfilmens virkemåde
Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse
Læs mereLEDterminologi. Håndbog
LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ
Læs mereKOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:
Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder
Læs mereLYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED
LYSKILDE GUIDE Sådan sparer du energi med LED GUIDE LYSKILDE www.startrading.com DECORATION LED ILLUMINATION LED SPOTLIGHT LED fremtidens belysning LED fremtidens belysning LED Sparer energi LED pærer
Læs mereLED HÅNDBOG. Lighting the Future. Lighting the future
LED HÅNDBOG Lighting the Future Indholdsfortegnelse: Introduktion 1 Standarder 2 Lysstyring 3 Effektivitet Farve 4 5 Pålidenhed Teknik 6 7 INTRODUKTION I alle byer spiller planlægningen af byens belysning
Læs mereNy belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.
Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereStrålende belysning med uovertruffen effektivitet
Lighting Strålende belysning med uovertruffen effektivitet Kompakt og højeffektiv keramisk metalhalogenudladningslampe med én ende, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Fordele Højintensitetsstråle
Læs mereOversigt over parceller
Oversigt over parceller Oversigt over lyspunkter Parceller Vejtyper Antal parceller Primærvej - Med lysregulering - Uden lysregulering 6 (2) (4) Sekundærvej 17 Lokalveje 7 Supercykelsti, sti - Med tunnel
Læs mereBilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING
26. maj 2010 6 Nr. 562. IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING Bilag II De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes,
Læs mereLysteknologi for vejbelysning. ISR og Energy piano 30. Sep. 2017
Lysteknologi for vejbelysning ISR og Energy piano 30. Sep. 2017 Indhold 1. Lyskilder 2. Armaturer 3. Forkoblinger 4. Drivere 2 1. Typer af Lyskilder Gas udladning Solid State Højtryk Sodium Kviksølv damp
Læs mereDøgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017
Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt
Læs mereLys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereBrugervenlig lampe med funklende lys
Lighting Brugervenlig lampe med funklende lys Kompakt og højeffektiv keramisk reflektorlampe med metalhalogenudladning, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Fordele Højeffektiv lyskilde
Læs mereBrug af Vegas Pro farve anvendelsesområder
Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Dansk Solenergi ApS Flensbjerg 8 Phone :+ 3536 7777 DK 49 Holeby, Lolland REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller beskrive på fyldestgørende måde problematikken
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik
Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug
Læs mereBILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)
BILAG I Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling,
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereBrugervenlig lampe med funklende lys
Lighting Brugervenlig lampe med funklende lys Ultrakompakt og højeffektiv keramisk reflektorlampe med metalhalogenudladning, hvilket giver et klart, hvidt lys med høj farvegengivelse Fordele Den højeffektive
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereCIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12
Af Per Nellemann CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Farvedebilleder indgår i vor hverdag på utrolig mange og tiltagende måder. TV, video kamera, fotoapparat, PC med tilhørende printer og nu også
Læs mereStatus for Program LED til belysning
Status for Program LED til belysning Kenneth Munck, direktør er et videncenter, der indsamler og formidler viden om lys og belysning. Vi giver uvildige svar og gode råd samt afholder kurser, seminarer
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual
GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereVisuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen
Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereHvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard
Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium
Læs mereRediger lyskilde. Lyskilde type og styrke
DK 23.11.2012 God Rendering Indhold 1. Lyskilde type og styrke 2. Materiale indstilling 3. Baggrunds billede 4. Kamera vinkel / afstand 5. Renderings resultat NB. Photon Render (KDMax V5 og InteriCad T5)
Læs mereEU Forordninger og Standarder for indendørsbelysning. ISR og Energy piano 30 Sep. 2017
EU Forordninger og Standarder for indendørsbelysning ISR og Energy piano 30 Sep. 2017 Indhold 1. EU Direktiver 2. EU Forordninger 3. EN Standarder for belysning (de vigtigste) 2 1. EU Direktiver 1. Energy
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereAflevering #1. Lys, materialer og visualitet 02569 DTU
Lys, materialer og visualitet 02569 Aflevering #1 DTU Studerende: Marianne Rossen, s022388 Teddy Olsen, s011271 Forelæser: Niels Jørgen Christensen Titel: Aflevering #1 Indhold: Opgaverne 02569-01-04,
Læs mereLysteknologier for indendørsbelysning
Lysteknologier for indendørsbelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Lyskilder 2. Armaturer 3. Forkoblinger 4. Drivere 2 1.1 Typer af Lyskilder Termisk Gas udledning Solid State Glødepærer
Læs mereLysets effekt på arkitektur og funktioner
Lysets effekt på arkitektur og funktioner 35 og Lys projektering på hospitaler helhedsorienteret belysningsrådgivning og projektering Merete Madsen, Belysningsarkitekt maa., Ph.D. Lighting, Grontmij, Denmark.
Læs mereKontorlamper DK. LED-stander- og pendellamper i
Kontorlamper DK PRANA+ serien LEDstander og pendellamper i PRANA+serien UPLIGHTS UDTRÆKS LAMPEHOVED DIREKTE LYS HØJTEKNOLOGISK SENSOR LYSSTYRKE SCENESTYRING TUNABLE WHITE KAN TILPASSES LYSFARVEN ON/OFF
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereDen mest pålidelige MASTER PL-L 4P. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder
Lighting Den mest pålidelige MASTER 4P MASTER er et kompakt, tosoklet lysstofrør med mellemstort til højt wattforbrug til applikationer med almen loftsbelysning i butikker, på hoteller og på kontorer med
Læs mereFarvegengivelse Ra metoden begrænsninger og alternativer
Ra metoden begrænsninger og alternativer Bent Eshøj Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen forskellige lyskilder forskellige farver Hvilke lyskilde
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereFarvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister
Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses
Læs mereIf you received this page via third-party site, please inform their website administrator about this message.
Dear User. Hereby we would like to inform you, that our site and also this service will end on December 31st, 18. Please use the Philips product catalog for family and product pages at www.lighting.philips.com.
Læs mereLED ARMATUR MED RF-SENSOR. Med Master-Master trådløs forbindelse. Bestillingsnr. 441515
LED ARMATUR MED RF-SENSOR Med Master-Master trådløs forbindelse Bestillingsnr. 441515 Dette armatur er ideelt at bruge til trappeopgange, gangarealer m.m. Armaturet har et højt lysudbytte, og giver et
Læs mereNotat. Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger. Til Aarhus Byråd. Planlægning og Byggeri. Den 10. oktober 2012
Notat Til Aarhus Byråd Den 10. oktober 2012 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vindmøller på Mejlflak supplerende oplysninger 1. Konklusion Dette notat indeholder redegørelser og svar
Læs mereLyskilder ÅF Lighting
Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereFilterglas ved erhvervet hjerneskade
Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereDinleverandørafprofessionel, miljøvenligledkvalitetsbelysning
Dinleverandørafprofessionel, miljøvenligledkvalitetsbelysning Green-:IDA/S www.green-id.dk led@green-id.dk tlf.86645565 GU10 pærer Linse: OpPsk glas (lysgennemstrømning 97%+) Sokkel: Trykstøbt aluminium
Læs mereIntelligent styring af dynamisk LED belysning
Intelligent styring af dynamisk LED belysning af Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Carsten Dam Hansen og Paul Michael Petersen, DTU Fotonik. Januar 2013 Denne slutrapport giver en kort beskrivelse
Læs mereComputer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology 14: Fluorescens Gemmologer støder ofte på problemet med at afgøre, om en ædelsten er naturlig eller syntetisk, en efterligning eller en kopi. Et check af de fluorescerende
Læs mereHybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune
Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune Afrapportering 2012 Kent Laursen Industriel Designer Til belysning af gangen i Hotherskolen, er fremstillet 12 armaturer, som ses herunder, i beskyttelsestape.
Læs mereFOCUS-LIGHTING. square Design: schmidt hammer lassen design
square Square giver mulighed for at gennemføre en stram byggestil også når det kommer til detaljerne, og den er prikken over i et på ethvert byggeri med minimalistiske tendenser. Der kan udfræses tal og
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereDen nemmeste overgang til et visuelt behageligt hvidt lys
Lighting Den nemmeste overgang til et visuelt behageligt hvidt lys Keramisk metalhalogenlampe med gennemsigtig, tubeformet yderkolbe og behageligt, hvidt lys til udendørs brug Fordele Varmhvid farve, som
Læs mereDet rette lys til det rette øjeblik
PHILIPS LED Spot (dæmpbar) 5 W (50 W) GU10 Varm hvid Kan dæmpes Det rette lys til det rette øjeblik Philips LED spot med en varm dæmpning giver en ny oplevelse med dæmpbare LED'er. Da disse Philips spots
Læs mereStyliD CrispWhite oplev klare hvide nuancer og smukke, dybe farver
Lighting StyliD CrispWhite oplev klare hvide nuancer og smukke, dybe farver StyliD CrispWhite Forhandlere er i stadig større udstrækning nødt til at kæmpe med stigende energipriser, men samtidig bevare
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10
LYSETS BRYDNING Side 1 af 10 FORMÅL Formålet med disse forsøg er at udlede lysets brydning i overgangen fra et materiale til et andet materiale. TEORI For at finde brydningsindekset og undersøge om ()
Læs mereFluorescent Lamps and Starters
Meget effektivt lysstofrør Denne TL5 lyskilder (rørdiameter 16 mm) giver et højt lysudbytte. TL5 HO lyskilden er optimeret til installationer med krav om højt lysudbytte, og den har en fremragende bevarelse
Læs mereEnergirigtig Belysning
Energirigtig Belysning til institutioner, kontorer, butikker og andet erhverv Overholder Dansk Standard DS700 for Kunstig belysning i arbejdslokaler www.tricklestar.com Indholdsfortegnelse Produkt Gruppe
Læs mereDen originale! MASTER PL-S 4P. Fordele. Funktioner. Anvendelsesområder
Lighting Den originale! MASTER 4P MASTER er et effektivt, kompakt lysstofrør med lavt wattforbrug, der som regel bruges i dekorative og retningsbestemte armaturer. Den originale Philips-broteknologi garanterer
Læs mere