Retsbetjente indtil 1919
|
|
- Lene Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor juraen eller som beskæftigede sig med juridiske emner qua deres embede, nemlig: o Byfogeder (i købstæderne), o herredsfogeder (i de af herrederne oprettede retskredse) og o birkedommere (i de af godsernes områder oprettede retskredse) udgjorde tilsammen retsbetjentene. Retsbetjenten var både politimester og dommer i sit område. Hans opgaver var nogenlunde de samme, som nu henholdsvis politimesteren og den stedlige dommer har. Retsbetjentarkivet indeholder som regel Indtil ca. 1790: Tingbøger med alle data om alle sager ved embedet. Derefter, enten fra omk eller 1790 deles sagerne op i flere typer, hver med sin protokol: Som politimester (overgår 1919 til den stedlige politimesters embede): Fogedsager indeholder evt. også politisager (dvs. politirapporter (f.eks. ved suspekte dødsfald) og mindre kendelser (domme), f.eks. faderskabssager efter ca. 1850), Politiprotokoller med forhør i straffesager, kendelser i faderskabssager og andre politisager, f.eks. overtrædelse af politivedtægten, etc o NB: faderskabssager var private politisager, mens f.eks. overtrædelse af politivedtægten var offentlige politisager. navneforandring (fra 1904), Næringsvæsen, bl.a. næringsbreves udstedelse og tilsyn med visse erhverv (f.eks. margarinesælgere), kontrol med indvandrere og løsagtige kvindfolk. Arresten dvs. små afsoninger og varetægtsfængslede. strafferegistre. Politiprotokoller med politirapporter og politisager, bl.a. faderskabssager. Opsyn med fremmede. Tyendeprotokoller. Udstedelse af pas. Som dommer (overgår 1919 til det stedlige dommerembede): Justitsprotokoller (journal for embedet henvisning til de andre sagsgrupper, evt. med dommene indskrevet), Tinglysning: o Tingbøger indtil ca. 1790, derefter indtil 1929 som Skøde- og pantebøger, fra 1929 som skuffesager, o realregistre fra , derefter som tingbog, o evt. navneregistre, enten for sig eller i hver skøde- og pantebog. Skiftevæsen:
2 o Dødsanmeldelser fra 1793, se evt. i selve skifteprotkollen (fra 1919 evt. kaldet skiftesagliste), o Skifteprotokollen (fra 1919 kaldet skiftebog), I øvrigt: o Notarialprotokol (tinglysning af dokumenter, som ikke vedrører ejendomme), o Værgemålssager, o Auktionsvæsen, Retssager, o straffesager (anlagt af den offentlige anklager), o civile søgsmål (borgerlige sager, anlagte af private), (disse to typer evt. i separate protokolrækker), o retslister med oversigt over retsdage for en retssag, o domsprotokoller, Antallet af rækker af protokoller og dokumenter samt deres indhold varierer fra embede til embede. Registraturen hedder Retsbetjente. Aflevering og bestilling Retsbetjentembedets arkivalier er afleverede til landsarkiverne (på nær visse dele af Københavns politi, hvis materiale så findes på Stadsarkivet på Københavns Rådhus). Tinglysningsarkivaler er skilt ud i særlig registratur (ved LAK i hvert fald), og realregistre ses på film på landsarkiverne. Arkivets indhold og indretning Da der ikke var udstukket helt detaljerede retningslinier for, hvordan arkivdannelsen skulle finde sted, er protokolrækkernes antal og navne, samt hver rækkes indhold forskelligt fra embede til embede. Gruppeinddelingen i de gamle registraturer A - Overordnet vedrørende arkivets tilblivelse og embedets betjente. Jo større embede, jo flere protokolrækker. København har masser af materiale og var det mest omfattende retsbetjentembede i landet. Film af store dele af retsbetjentarkiverne indtil omk. år 1900 kan ses ved RA (alt skal bestilles hjem fra Glostrup, undtagen: Skifteprotokoller fra Fyn og Jylland (inkl. Sønderjylland) før ca. 1850), disse står nemlig fremme på læsesalen. Indtil 1790 indeholder tingbogen stort set alt, hvad der foregik på tinge. Fra 1790 splittes op i stadigt flere rækker af protokoller og dokumenter. B I - Justits- og politivæsen o Tingbogen (indtil 1790) o Justitsprotokol; dagbog for embedets retssager og tinglysning - domme i justitssager (private ikke politisager), o politiprotokoller, offentlige sager: straffesager o politiprotokoller, private sager: bl.a. faderskabssager. o kommissionsretssager, o ekstraretssager (bl.a. over brande), o Hjælp: saglister. B II - Skøde- og pantevæsen / tinglysning o Skøde- og panteprotokoller, alle tinglyste dokumenter, indgang: tinglysningsdato. o Realregistre , indgang: folio eller matrikelnummer. o Hjælp: Evt. findes navneregistre til skøde- og pantebøger og realregistre. C - Fogedvæsen o Fogedprotokoller; udpantning, ligsyn, o Hjælp: saglister.
3 D - Notarialvæsen o Notarialprotokoller; bekræftelse af testamenter og andre dokumenter, f.eks. ægtepagter; og borgerliger vielser (indtil 1923). En del dokumenter er også tinglyst. o Indgang: Dato - så viden fra andre arkivalier er oftest nødvendigt. E - Skifte- og overformynderivæsen o Dødsanmeldelsesprotokoller, o Registreringsprotokoller, o Skifteprotokoller, o Dokumenter, bl.a. til skifteprotokollen. o Hjælp: navneregistre i især skifteprotokollen, og måske i dødsanmeldelsesprotokollen. o Overformynderiprotokol - med dokumenter. F - Auktionsvæsen o Auktionsprotokoller (evt. fast ejendom og løsøre i hver sin række), o kataloger. G - Politiforvaltning o Pasprotokoller, o Forhørsprotokoller, o Hjælp til afd. B I: kriminalfortegnelser og strafferegistre, o Tyendesager; bl.a. tyendeprotokoller over tyendets flytninger , købstæderne dog H - Næringsvæsen o Borgerskabsprotokoller (er evt. henlagt i magistratsarkiverne) o Næringsbreve o Kontrol med div. erhverv. J - Borgerligt ægteskab og navneforandring o Navneforandringsjournal evt. med navneregister o Borgerlige vielsesprotokoller K - Tiendevæsen o Oversigter over de private tiender L - Regnskaber vedr. retsbetjentens embede o Retsafgifter. M - Udskrivningsvæsen (indtil 1868) o De af sognefogederne førte kladder til lægdsrullerne (hvis bevaret). N - Retsbetjentens korrespondance o Journal med journalsager og kopibøger. O eller Q - diverse. o Løsagtige kvinder o Løn til jordemødre. Bestilling i DAISY Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på, hvordan søgning kan gennemføres. Hvis man ved, hvad man leder efter, er det ikke svært at lokalisere kilder i DAISY. Problemet er imidlertid, at slægtsforskeren kender navnet på en given sagstype, som han ønsker at arbejde med, men at han ikke kender navnet på den kilde, han skal benytte. Et andet problem er, at man skal kende embedets navn, dvs. hvilket retsbetjentembede, der er relevant i hvert enkelt tilfælde. Mht. de to sidste spørgsmål, så må man enten søge hjælp enten hos sin underviser i slægtsforskning eller i litteraturen om slægtsforskning og arkivbenyttelse. F.eks. oplyser følgende bøger konsekvent arkivskaber og arkivseriens navn: o Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug, o Håndbog i Slægtsforskning af Fabritius og Hatt,
4 o Håndbog i Slægtshistorie af Hans H. Worsøe, o Find din slægt og gør den levende af Jytte Skaaning og Bente Klerke Rasmussen. Et eksempel: Find et skifte før 1919 Først et eksempel på lokalisering af et skifte før 1919 og udenfor København og Københavns Amt, det var den gang, da retsbetjentene endnu fandtes. Arkivskaberne Retsbetjente er: o Byfogeder i købstæderne o Herredsfogeder på landet og o Birkedommere på landet. For byfogeder gælder, at embedet altid havde navn efter den by, som embedet omfattede, f.eks. Roskilde Byfoged, Slagelse Byfoged etc. For herredsfogeder gælder tilsvarende, at embedet havde navn efter det eller de herreder, som embedet omfattede, f.eks. Ramsø-Tune Herreder, Vends Herred etc. For birkedommeres embeder gjaldt det, at de havde navn efter det erigerede gods, hvoraf det var oprettet, f.eks. Wedellsborg Birk, Frijsenborg Birk, Bregentved-Gisselfeldt Birk etc. Nu kan vi faktisk nemt søge efter arkivskaberen, for vi vil bare skrive navnet på købstaden, herredet eller birket i feltet for arkivskaber. Se nedenfor for at finde frem til det relevante birk. Arkivserierne Grundstammen i retsbetjentenes skifteretters materiale var: 1. Dødsanmeldelsesprotokoller (fra 1793) 2. Skifteprotokoller, 3. Registre til skifteprotokoller og 4. Dokumenter til skifteprotokollerne. Der findes ofte bevaret meget mere spændende materiale, men disse fire rækker af pakker (enheder, arkivserier) udgør grundstammen, så lad os prøve at finde dem i DAISY. Jeg vil finde et skifte fra Odense købstad 1781, da døde min tip-3-oldefaders broder I praksis vil man nærlæse afsnittene om det emne, man vil finde arkivalier om, og så søge i DAISY. nemlig, og eftersom denne broder var barnløs, må der have fundet et offentligt skifte sted. Odense købstad må være under Odense byfogeds ressort. Det var arkivskaberen. Hvis registeret til skifteprotokollerne fra Odense byfoged er registreret i DAISY, kan jeg lokalisere det der. Desværre er disse registre, som står fremme på læsesalene på arkiverne ikke altid registreret i DAISY, men så kan jeg jo gå direkte til at finde skifteprotokollen. Her er forsiden for DAISY på Således udfylder jeg nu for at finde skiftearkivalier for Odense købstad indtil 1919: I feltet Arkivskaber: i feltet Arkivserie: Odense byfoged, skifte, klik derefter på Søg, så fås følgende liste: Nu får jeg en liste over Odense Byfogeds arkivserier, som hedder noget med skifte. Nu kommer det vanskelige, idet en forklaring om, hvilken arkivserie, der er indgangen til resten af materialet, eller om hvad hver arkivserie indeholder, hører til sjældenhederne. Men jeg har heldigvis afsløret, at det er arkivserien Skifteprotokol, som jeg kan bruge her. Klik på arkivseriens navn for at gå videre og reservere den relevante årgang. NB: For LAO gælder dog, at disse skifteprotokoller fra retsbetjentarkiverne står fremme til selvekspedition.
5 Find et skifte efter 1919 Som følge af retsplejereformen af 1919 ændres retsbetjentenes embeder til det stedlige dommerembede. Det er som regel navnet på herredet eller på områdets købstad, som indgår i rettens navn, f.eks. Roskilde Ret og Odense Byret og Odense Herredsret. Det med herreds-retter er særligt for fyn, det findes i hvert fald ikke på Sjælland. Også arkivaliemæssigt sker der noget. Fra 1919 skal der altid føres en dødsanmeldelsesprotokol som indgang til skifterettens arkivalier, og den kaldes udenfor Kbhvn. altid for en Skiftesagliste. Heri noteres alle til skifteretten anmeldte dødsfald, og protokollen oplyser så, hvad der skete med boet. Hvis der blev afholdt offentligt skifte, så findes oplysninger herom i Skiftebogen. Til begge protokolrækker kan der være navneregistre, enten i selve protokollen, eller der er et samlet register i en særskilt protokol. Så hvis jeg vil finde et skifte fra 1930 fra Odense købstad, så skal jeg søges således: Arkivskaber: Arkivserie: Odense byret skifte, og så klikker jeg Søg og får denne liste over arkivserier: Jeg skal begynde med 1. skiftesaglisten, og derfra der evt. være henvisning til 2. dokumenter til skiftesaglisten (hvis der ikke var offentligt skifte) eller til 3. skiftebogen (hvis der var offentligt skifte), hvortil passer 4. dokumenter til skiftebogen. Brug til at finde frem til rette retsbetjentembede For nemheds skyld tager vi hver relevant periode for sig. Indtil 1683 Indtil 1683 var jurisdiktionen ofte ret uvis, men hvis du bruger vejledningen for perioden vil du oftest få en god idé om, hvilken skifteret der må være den rette at søge under. Perioden Ved Danske Lov af 1683 blev skiftejurisdiktionerne fastlagt, så det var enhver persons husbond eller foresatte, som skulle forestå skiftet. Du har i notesættet en tabel over befolkningsgrupperne og de relevante skifteretter. Langt de fleste tilfælde dækkes af følgende: Fæstebønder, indtil 1817 havde de små godser (de ikke erigerede godser) skiftejurisdiktion for fæsterne under godset. Først i 1850 mistede de store godser (de erigerede godser, dvs. len, stamhuse og fideikommisser) deres skiftejurisdiktion. Når godsets jurisdiktion ophørte, overgik den til birkedommeren eller herredsfoged. Selvejeres og indsidderes m.fl. fik indtil 1800 foretaget skifte af amtmanden, da disse befolkningsgrupper jo ingen anden husbond end kongen havde. Amtmandens skiftejurisdiktion overgik år 1800 til birkedommerne og herredsfogederne. Købstædernes borgere hørte i hele perioden indtil 1919 under byfogedens jurisdiktion. Find den rigtige skifteret Før 1919 Benyt hjemmesiden Vælg fanebladet Catalog, så fås denne side:
6 Her har jeg klikket på Ulstrup gods og får følgende liste over stednavne nævnt i skifteprotokollerne: Du skal i rullepanelet til venstre vælge Placenames (stednavne) og så søge på enten København, navnet på købstaden eller på landsognet. Jeg bruger som eksempel Denmark, Viborg, Skjern. Klik Search (Søg): Så får du en liste over kilder, der er umiddelbart relevante for det pågældende sogn: Vælg Probate Records (skifte-arkivalier), så får du en liste over de for sognet relevante skifteretter: Disse skifteretter må du gå igennem for at se, hvilke der er relevante for netop det sted, din familie boede i sognet. Hvis du ikke kan finde stednavnet nævnt under en af skifteretterne, må du gå ud fra, stedet er kaldt noget andet, når der blev afholdt skifte, og så kan det være, du simpelthen skal forsøge dig med alle de fundne skifteretter. Print evt. siden med listen over skifteretter ud, før du tager på arkiv (eller kigger på AO). Læg for resten mærke til noterne for skifteprotokollen, for det første får du at vide, hvilket arkiv arkivserien fandtes på, da der blev filmet, for det andet får vi i dette tilfælde at vide, at disse protokoller (eller nogle af dem) også omfatter Himmestrup, Viskum og Skjorn (som er Skjern) godser. Stednavnene er opført alfabetisk, hvert med angivelse af amt og sogn, hvor dette vides. Brug evt. Ctrl + b eller Ctrl + f for at få browserens søge funktion frem. Nu kan du søge på enten det ønskede stednavn eller endnu bedre på sognets navn. Nederst på siden får du en liste over samtlige sogne, hvor godset har haft jord. Godt at vide, hvis du skal finde de mulige fødesogne for en fæstebonde under stavnsbåndet , idet han som regel ville tage et fæste under samme godskompleks, som han var født under. Efter 1919 På arkivernes findes Post- og Adressebogen. Brug en fra f.eks Dis-Danmark har også i sin tid udgivet netop den årgang på CDrom. I Post- og Adressebogen findes forrest oversigt over forskellige embeder, som de var i udgivelsesåret. Ellers kan kortværket Danmarks Administrative Inddeling , som findes på arkiverne og de store biblioteker, benyttes. Det kan selvfølgelig også benyttes for perioden før 1919, når der er tale om birk eller herreder. Efter 2008 Find jurisdiktionen på hjemmesiden hvor du kan finde de nuværende byretter, eller ved hjælp af Kortog Matrikelstyrelsens oversigt over ejerlav med tilhørende dommerembede (links til disse findes på => matrikelkort).
DAISY eksempler på søgning
side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,
Læs mereMagtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919
På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.
Læs mere1 Retsbetjente indtil 1919
1 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrg.biz ulrich@dannebrg.biz www.dannebrg.biz/skifter - www.dannebrg.biz/daisy - 2015. 1.1 Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente
Læs mereSkøde- og panteprotokoller
Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne
Læs mereFæste- og aftægtsarkivalier
Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:
Læs mere1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 22 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæster ved godserne Mange af vore forfædre havde fæstet en ejendom ved en godsejer, det være sig ved et privat gods, krongods eller ryttergods. Godserne tog sig af mange
Læs mereSådan finder du. Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline
Sådan finder du Skifter fra provinsen før 1919 på Arkivalieronline RIGSARKIVET SIDE 2 TRIN 1: Vælg Find din slægt for at finde skifter På Arkivalieronline kan du finde skifter fra forskellige myndigheder
Læs mereForfædrene i hus og hjem
Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211
Læs mereAlt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.
Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,
Læs mereMichael Dupont. Daisy og AO
Michael Dupont Daisy og AO Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie AO Daisy Lidt om Arkivloven Andre gode steder på nettet Hvordan du finder det rigtige arkivalie Vigtigt, før du søger
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:
Læs mere1 Københavns Skiftekommission
1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter
Læs mereRigsarkivets mange tilbud. Af Michael Dupont
Rigsarkivets mange tilbud Af Michael Dupont Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie Grundlæggende om AO Grundlæggende om Daisy Kort om faderskabssager Kort om lægdsruller Arkivloven Hvordan
Læs mereSlægtsforskning i Sønderjylland
Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme
Læs mereTestamenter Folder nr.
Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.
Læs mereKøbenhavnske skiftearkivalier generelt 1
Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige
Læs mereWORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015
WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen
Læs mereGodsarkivalier på Internettet. John Rasmussen
Godsarkivalier på Internettet John Rasmussen Godsarkiver Fæster ved godserne Hvad skal vi vide Internettet Hvilket gods skal vi søge oplysninger i Hvilke godsarkivalier findes på landsarkiverne Se arkivalierne
Læs mereEnkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY
Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres
Læs merewww.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864
Læs mereFra spørgsmål til arkivalier
Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 16 Tavlhøjcenteret Side. 2 Pas Pas har været anvendt så langt tilbage som i 1500tallet, men skulle bruges ved forskellige former for grænser. Hvis man kort skal karakterisere, hvad et pas er, så
Læs mereArkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere
Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før
DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller (kun landet) Udskiftningsforretninger (kun
Læs mereSide a. I Skærbækhus
Side. 1 11a I Skærbækhus 2018 Side. 2 Ejendomshistorie Når vi leder efter oplysninger om en ejendoms historie, så skal vi benytte flere kildetyper på Landsarkiverne. Vi skal ind og undersøge: Ejerens navn,
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller
Læs mereSkifte- og Overformynderivæsen
Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683
Læs mereFormål med foredraget 1
Erik Kann Skifter Formål med foredraget 1 Om gennemgangen Hvad er et skifte? Skifter på det genealogiske landkort Hvordan finder du frem til skifter, første angrebsbølge? Hvordan finder du frem til skifter,
Læs mereSlægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:
Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger
Læs mere1 Slægtsforskeren og fæstebønderne
1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde
Læs mereLidt om skifteprotokoller
Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede
Læs mereDanske Kancelli. Med links til de væsentligste arkivserier. Ulrich Alster Klugs hjemmeside.
Danske Kancelli www.dannebrog.biz/danskekancelli Med links til de væsentligste arkivserier www.dannebrog.biz Ulrich Alster Klugs hjemmeside. Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller
Læs mereBrugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019
Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Links: Opslag af persondata i de store databaser og Kort og ejendomsfakta
Læs mere1. Mormonernes Arkiver på Internettet
1. Mormonernes Arkiver på Internettet Vejledning i brugen af http://www.familysearch.org Ulrich Alster Klug, 2008. Den fulde note lægges på www.odenseslaegt.dk Kortfattet oversigt over indholdet af Family
Læs mereSLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE
SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.
Læs mereBonden og Slægtsforskeren
Bonden og Slægtsforskeren Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og overformynderivæsenerne 50,00 DAISY, AO og lægdsrullerne 50,00 Flytninger, Danske Kancelli, faderskabssager Amtsarkiver,
Læs mereFaderskabssager (indtil 1919)
Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning
Læs mereSlægtsforskning på internettet
Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger
Læs mereEjendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol
Ejendomshistorie 1 Ejendomshistorie Hvis vi vil lave en ejendomshistorie er der flere arkivalier vi skal ind og undersøge! Realregister, Skøde og Panteprotokoller, Skifter, fæstebreve, aftægtskontrakter,
Læs mereKongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer
Kongelige og familieretslige bevillinger Find de slibrige detaljer Familieretslige bevillinger Adoption, Vielsesbreve, Skilsmisse, Navneforandring. Desuden er følgende af betydning for slægtsforskeren:
Læs mere29 Kongelige bevillinger
29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar
Læs mereSide. 1. Skærbækhus Slægtsforskning
Side. 1 Skærbækhus Slægtsforskning Hæfte 26 Den 06 02 2018 Side. 2 Salldata.dk Hjemmesiden www.salldata.dk har en del forskellige arkivalier som vi slægtsforskere kan bruge. I min forskning har jeg mest
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne
Læs mere1. Dansk Demografisk Database
1. Dansk Demografisk Database Ulrich Alster Klug 2008. 1.1. Dansk Data Arkiv Dansk Data Arkiv er et af statens arkiver. Det har bl.a. til formål at gøre oplysninger fra statens andre arkiver tilgængelige
Læs mereMatrikelkortene på Internettet
Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))
Læs mereGodsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz
Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer
Læs mereMatrikelkortene på Internettet
Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på
Læs mereSlægtsforskning og stednavne
Hvor ligger Holme? Slægtsforskning og stednavne Stednavne kan blive noget rod, hvis man ikke vedtager en orden i sin database. Jeg vil gerne fortælle om hvordan man får styr på sine stednavne, og hvor
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres
Læs mereFlytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann
Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige
Læs mereTrolovelse og vielse
Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag
Læs merewww.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det
Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning
Læs mereSlægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug
Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister
Læs mereStatens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?
Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan
Læs mereHurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.
Læs merePoliti- og straffesager. Af Michael Dupont
Politi- og straffesager Af Michael Dupont Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie Daisy, indgangen til arkivalier Politi- og straffesager indtil 1897/1919 Straffeakter i 1900-tallet Lidt
Læs mereSlægtsforskning i København disposition
Slægtsforskning i København disposition Foredrag den 5. februar 2014 i Slægtshistorisk Forening Vestsjælland af Ove Jensen Billede 1 Historien er bestemt ikke komplet; mange spor mangler endnu at blive
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereLægdsruller og Søruller
Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives
Læs mereSkifter. Foredrag. / cand.mag. Torben Albret Kristensen. Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober
Skifter Foredrag v / cand.mag. Torben Albret Kristensen Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober 2018 www.torben.tkak.dk Hvad skal der ske? Hvad fortæller et skifte? Historisk rids Hvornår afholdes
Læs mereIndtastning af strafferegistre
Vejledning Indtastning af strafferegistre Indhold: Side 2: Grundregler for indtastningen Side 4: Vejledning til de enkelte felter i strafferegistrene Side 8: Lidt om strafferegistre RIGSARKIVET SIDE 2
Læs mereSådan finder du et sted
Sådan finder du et sted Ejendomsforholdene i Dansk Vestindien var i princippet meget lig dem, som fandtes i Danmark på samme tidspunkt. Det meste af jorden og andet af værdi var ejet af en lille overklasse,
Læs mere1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler
1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -
Læs mereFortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder
Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,
Læs mereDisposition. Hvorfor amtsarkiver? Formålet med gennemgangen. Den administrative størrelse. Hvad ligger der under isbjerget? Eksempler på store opgaver
Disposition Hvorfor amtsarkiver? Formålet med gennemgangen Den administrative størrelse Hvad ligger der under isbjerget? Eksempler på store opgaver Anvendelse Afslutning Nærmere betegnet den 27. juni 1815
Læs mereAdresse til brug for slægtsforskning 1. sep
Adresse til brug for slægtsforskning 1. sep. 2017. Samlet af Anna Margrethe Krogh-Thomsen. 1. Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn www.genealogi-kbh.dk Se slægtsforskning. Under punktet Hent & Print
Læs mereMormonkirkens store database.
Mormonkirkens store database. 1 www.familysearch.org Af A.M. Krogh-Thomsen5 5. aug. 2015. 1. Vi er vant til at der jævnlig kommer ændringer. Det vil der sikkert blive ved med, så det er spændende at følge
Læs mereDødsattester og skifter
Når døden indtræder: Dødsattester og skifter Michael Dupont Hvad kan vi nå Skifter Skifter i København Skifter i provinsen Dødsattester Adgangskrav Eksempler Hvad er et skifte Oprindeligt: At dele eller
Læs mereMormonkirkens store database.
1 Mormonkirkens store database. www.familysearch.org Af A.M. Krogh-Thomsen. 27. April 2013. Ny. udgave! 1. Vi er vant til at der jævnlig kommer ændringer. Den 15. apr. kom der igen en stor ændring og forbedring
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereAdresse til brug for slægtsforskning 20. sept
Adresse til brug for slægtsforskning 20. sept. 2019. Samlet af Anna Margrethe Krogh-Thomsen. 1. Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn www.genealogi-kbh.dk Se slægtsforskning. Under punktet Hent &
Læs mereMyndighed Arkivserie Indhold
Myndighed Arkivserie Indhold Bornholms Sønder Herred Politiprotokol (1742-1918) 1742-1819 Bornholms Sønder Herred Politiprotokol (1742-1918) 1792-1799 mm. Bornholms Sønder Herred Politiprotokol (1742-1918)
Læs mereBilleder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy
Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7
Læs mereBilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009
Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den
Læs mere7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller
7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører
Læs mereAdresse til brug for slægtsforskning 8. dec
Adresse til brug for slægtsforskning 8. dec. 2018. Samlet af Anna Margrethe Krogh-Thomsen. 1. Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn www.genealogi-kbh.dk Se slægtsforskning. Under punktet Hent & Print
Læs mereArkivalier vedrørende Brejning sogns historie:
Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie: RA Viborg: 1: Ringkøbing amt, Bølling- Nørre Horne herreder 1814-, B80A SP 6-7: Realregister for Brejning sogn 1793-o.1885. NB: bestilles som Bølling-Nørre
Læs mereBEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN
BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn
Læs merePERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT
ISSN 0300-3655 PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 98. ÅRGANG. 16. RÆKKE. 6. BINDS FØRSTE HALVBIND UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE 1978 INDHOLD Fhv. landsarkivar, dr. phil. Harald
Læs mereFraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)
Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring
Læs mereNyheder fra Familysearch februar 2017
Nyheder fra Familysearch februar 2017 Danske folketællinger 1840-1930 tilgængelige på Familysearch.org Danske folketællinger 1840-1930 er nu indekserede, og er lagt på Familysearch. Desuden er FT1835 for
Læs mereSlægtshistorisk Forening for Vestegnen Nyhedsbrev august 2016
Slægtshistorisk Forening for Vestegnen Nyhedsbrev august 2016 Velkommen til vores første aften efter sommerferien. Så tager vi nu hul på en frisk sæson med slægtsforskning. Tirsdag den 6. september 2016
Læs mereDe umyndige. Arkivalier om værgemål og overformynderi ca
De umyndige Arkivalier om værgemål og overformynderi ca. 1700-1930 Roskilde marts 2019 Disposition -1 Indledning hvad skal I høre om i aften? Vejen fra sogn til rigtigt arkivalie Overformynderi - administration
Læs mere1 Bilag. 1.1 Observationer
1 Bilag 1.1 Observationer Workshoppene havde ofte en ensformig rutine. Derfor er det fravalgt, at gentage de forskellige handlinger og fremgangsmåder, som de øvede slægtsforskere tog i brug, når de skulle
Læs mereAfregningsbog. Slutter 1864-31-01
Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereGodsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann
Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann 1 Disposition 1 Indledning en verden i og uden for verden eller noget om hvad det vil sige at være fæstebonde? Hvordan finder du din fæstebonde, 1.
Læs mereRette bunkefejl i Legacy
Rette bunkefejl i Legacy - med programmet Microsoft Access Indhold Programmet Microsoft Access... 1 Oprette korte stednavne... 3 Den tunge måde at rette på... 3 Den lettere måde... 4 Slette stednavne...
Læs mereDen Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen
Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. 1 / 36 Den
Læs mereStatens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos byretterne (Bilag 1 ajourført 30-03-2001)
Statens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos byretterne (Bilag 1 ajourført 30-03-2001) I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige
Læs mere1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.
1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus
Læs mere1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.
1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus
Læs mereBørn født uden for ægteskab
Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:
Læs mere