Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET

Transkript

1 Forside Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Forside 14:10:01

2 ORGANISATION Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET ORGANISATION Indhold Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Jagtlejekontrakt Konsortieaftaler Danmarks Jægerforbund, Kalø 14:10:03

3 UDVALG Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET UDVALG Indhold Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Jagtlovs- og vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. 14:10:05

4 ADMINISTRATION Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET ADMINISTRATION Indhold Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner 14:10:06

5 AKTIVITETER Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET AKTIVITETER Indhold Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Jagtskydning Jagtsti Mærkeskydning med jagtriffel Nyjægerarbejdet i Danmarks Jægerforbund Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde 14:10:07

6 ANDET Danmarks Jægerforbunds natursyn Danmarks Jægerforbunds Naturpris Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET ANDET Indhold Danmarks Jægerforbunds natursyn Danmarks Jægerforbunds Naturpris Jægernes Naturfond 14:10:08

7 Forord Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Forord 14:10:09

8 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Kapitel 1 Navn og formål 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Forbundets navn er Danmarks Jægerforbund (i disse vedtægter omtalt som Jægerforbundet). Stk. 2 Forbundets hjemsted er Rødovre kommune. Stk. 3 Hvor disse vedtægter taler om "Foreninger", forstås jagtforeninger (uanset disses betegnelse som f.eks. afdelinger eller foreninger), der er tilsluttet Jægerforbundet. Stk. 4 Hvor disse vedtægter taler om "Medlemmer", forstås personer, der via en forening i ovennævnte betydning er medlemmer af Jægerforbundet. Hvor disse vedtægter taler om "Direkte Medlemmer", forstås personer med direkte medlemskab af Jægerforbundet. 2 Formål og opgaver Stk. 1 Jægerforbundets formål er: at varetage medlemmernes jagtlige interesser i enhver henseende, at højne medlemmernes jagtetik og jagtens omdømme, at arbejde for bevarelse og forbedring af det naturgivne miljø som grundlag for en sund og artsrig fauna, herunder hensigtsmæssig brug af de selvfornyende, naturgivne ressourcer, at varetage generelle administrative og praktiske opgaver inden for jagt og faunaforvaltning i samarbejde med offentlige myndigheder, at støtte og fremme relevant faunaforskning, at tilstræbe en rimelig forvaltning af jagten i dens helhed, at arbejde for gennemførelse af nationale ordninger, der sikrer jægere med bopæl i Danmark jagtmulighed på fiskeriterritoriet og offentligt ejede arealer, (1 of 22) :10:14

9 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund at yde service til medlemmerne. Stk. 2 Jægerforbundets ledelse skal fremme formålene ved de fremgangsmåder, der til enhver tid anses for hensigtsmæssige, herunder ved at varetage medlemmernes interesser over for offentlige myndigheder, at opretholde et optimalt service-, aktivitets- og uddannelsesniveau, at udgive et medlemsblad, at virke for, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser i jagt-, natur- og miljømæssig henseende, at samarbejde med relevante danske og udenlandske interesseorganisationer om forvaltningen af fauna, natur og miljø. Kapitel 2 Medlemskab 3 Jægerforbundet kan optage enhver uberygtet person som medlem - enten gennem en Forening eller som Direkte Medlem. Kapitel 3 Direkte Medlemmers forhold til Jægerforbundet 4 Rettigheder Stk. 1 Direkte Medlemmer har: adgang til regionsmøder, dog uden stemmeret, adgang til repræsentantskabsmøder, dog uden tale- og stemmeret, og ret til at deltage i regionernes og forbundets aktiviteter, med mindre disse er betinget af særlige kvalifikations- eller adgangskrav. Stk. 2 Direkte Medlemmer modtager Jægerforbundets medlemsblad. 5 Ophør Stk. 1 Udmeldelse af Jægerforbundet skal ske med mindst to måneders skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår. Stk. 2 Jægerforbundet kan slette et Direkte Medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte regler. Stk. 3 Jægerforbundet kan ekskludere et Direkte Medlem i henhold til de i 36 fastsatte (2 of 22) :10:14

10 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund regler. Stk. 4 Medlemskabets ophør - uanset af hvilken årsag - medfører ikke krav på andel i Jægerforbundets formue. 6 Kontingent og hæftelse Stk. 1 Direkte Medlemmer betaler et årligt kontingent, som fastsættes af repræsentantskabet. Hovedbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om forfaldstid m.v. Stk. 2 Direkte Medlemmer hæfter ikke for Jægerforbundets forpligtelser. 7 Forpligtelser Direkte Medlemmer har pligt til at overholde disse vedtægter og de af Jægerforbundets valgte organer trufne beslutninger. Kapitel 4 Foreningernes forhold til Jægerforbundet 8 Vedtægter m.v. Foreningerne vedtager deres egne vedtægter, der ikke må være i strid med disse vedtægter, og skal godkendes af Jægerforbundet. Vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, at disse vedtægter er bindende for foreningen, og at Jægerforbundet ikke hæfter for foreningens forpligtelser. 9 Optagelse Hovedbestyrelsen kan i Jægerforbundet optage foreninger, hvis formål ligger inden for det i 2 anførte. 10 Ophør Stk. 1 Udmeldelse af Jægerforbundet skal ske med mindst seks måneders skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår, og da alene hvis 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Stk. 2 Jægerforbundet kan ekskludere en forening i henhold til de i 36 fastsatte regler. Stk. 3 Ved en forenings ophør - bortset fra sammenslutning med andre foreninger - forvaltes foreningens formue, efter at alle forpligtelser er opfyldt, af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny forening i det pågældende område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den ny forening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål i den opløste forenings kommune. 11 Kontingent og hæftelse Stk. 1 Foreningerne betaler pr. aktivt medlem til Jægerforbundet et årligt kontingent, som fastsættes af repræsentantskabet. Repræsentantskabet kan træffe nærmere bestemmelser om forfaldstid m.v. (3 of 22) :10:14

11 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Stk. 2 Aktive medlemmer kan optages som: 1. Ordinært Medlem 2. Husstandsmedlem. (Husstandspersoner hos et Ordinært Medlem kan optages til et reduceret kontingent, men uden ret til levering af medlemsbladet.) 3. Ungdomsmedlem (Personer under 25 år kan optages til et reduceret kontingent. Et Ungdomsmedlem overføres automatisk som Ordinært Medlem i det år, vedkommende fylder 26 år.) 4. Seniormedlem (Personer kan 1. januar i det år, de fylder 65 år, optages/overføres som Seniormedlem til et reduceret kontingent.) 5. Ekstraordinært Medlem (Ordinære Medlemmer kan optages som Ekstraordinære Medlemmer i en anden forening til et reduceret kontingent, men med samme rettigheder og pligter, som de Ordinære Medlemmer.) 6. Kursistmedlem (Personer kan optages som gratister i perioden 1. marts september. Kontingent opkræves pr. 1. oktober. Kursistmedlemmer har samme rettigheder og pligter, som de Ordinære Medlemmer.) Stk. 3 Foreningerne hæfter ikke for Jægerforbundets forpligtelser. 12 Foreningernes forpligtelser og Jægerforbundets repræsentationsret m.v. Stk. 1 Foreningerne har pligt til at overholde disse vedtægter, og de af Jægerforbundets valgte organer trufne beslutninger, efter anmodning at meddele Jægerforbundet sådanne oplysninger, som er nødvendige for at varetage Jægerforbundets formål og interesser, herunder om medlemstal og bestyrelsens sammensætning, efter anmodning at meddele regionsformanden navnene på de af foreningerne valgte regionsrepræsentanter, at virke for en styrkelse og udvidelse af Jægerforbundet. Stk. 2 Jægerforbundets formand, vedkommende hovedbestyrelsesmedlem samt vedkommende regions- og kredsformand eller et af dem udpeget regions-/ kredsbestyrelsesmedlem har taleret på foreningernes generalforsamlinger. Regions- og kredsformænd skal modtage særskilt indkaldelse hertil. Kapitel 5 (4 of 22) :10:14

12 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Valgte organer - almindelige bestemmelser 13 Aldersgrænse, genvalg, offentlighed m.v. Stk. 1 Medlemmer, der er fyldt 65 år, er ikke valgbare til Jægerforbundets hovedbestyrelse og som regionsformænd. Medlemmer, der fylder 65 i en valgperiode, fratræder dog først deres hverv ved udgangen af valgperioden. Stk. 2 Genvalg til Jægerforbundets valgte organer kan finde sted. Stk. 3 Løn, diæter og regler om refusion af rejseudgifter til medlemmer af Jægerforbundets valgte organer, herunder formanden samt til direktøren og andre ledende ansatte, fastsættes af hovedbestyrelsen på grundlag af statens regler om tilsvarende ansættelsesforhold. Stk. 4 Regions- og repræsentantskabsmøder bør afholdes på lørdage og/eller søndage. Stk. 5 Medlemmerne har tale- og stemmeret på kredsmøder i den kreds, hvorunder deres forening henhører. Stk. 6 Medlemmerne har adgang til regions- og repræsentantskabsmøder, dog uden tale- og stemmeret. 14 Stemmetal Stk. 1 Hvor disse vedtægter tillægger antallet af 1) medlemmer i foreninger betydning for tildeling af regionsrepræsentanter, jf. 16, stk. 2, nr. 3) og 2) medlemmer i regionerne betydning for tildeling af repræsentantskabsmedlemmer, jf. 25, stk. 2, nr. 4), er det antallet pr. 1. oktober i året forud for det pågældende ordinære regionsmøde, henholdsvis repræsentantskabsmøde, der er afgørende. Stk. 2 Jægerforbundets sekretariat foretager senest den 10. oktober i året forud for det pågældende ordinære regionsmøde, henholdsvis repræsentantskabsmøde, tildeling af regionsrepræsentanter, henholdsvis repræsentantskabsmedlemmer og giver foreningerne, regionerne og kredsene meddelelse herom. Kapitel 6 (5 of 22) :10:14

13 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Regioner og kredse 15 Områder Stk. 1 Jægerforbundet inddeles i følgende regioner og kredse: Antal regioner: 14 (afgrænses på grundlag af amtsinddelingen). Antal kredse: 27 (afgrænses på grundlag af politikredsinddelingen). Region 1: Nordjyllands Amtskommune 2 kredse Region 2: Viborg Amtskommune 1 kreds Region 3: Ringkøbing Amtskommune 1 kreds Region 4: Århus Amtskommune 4 kredse Region 5: Vejle Amtskommune 3 kredse Region 6: Sønderjyllands Amtskommune 2 kredse Region 7: Ribe Amtskommune 1 kreds Region 8: Fyns Amtskommune 5 kredse Region 9: Vestsjællands Amtskommune 2 kredse Region 10: Storstrøms Amtskommune 2 kredse Region 11: Roskilde Amtskommune 1 kreds Region 12: Københavns Amtskommune samt 1 kreds Københavns og Frederiksberg Kommuner Region 13: Frederiksborg Amtskommune 1 kreds Region 14: Bornholms Amtskommune 1 kreds Stk. 2 Foreningerne henhører under én kreds. Stk. 3 Repræsentantskabet fastsætter antallet af regioner og kredse. Stk. 4 Regionerne og kredsenes drift finansieres af Jægerforbundet i overensstemmelse med nærmere af hovedbestyrelsen fastlagte retningslinier. 16 Regionsmødets kompetence og sammensætning Stk. 1 Regionsmødet har den øverste myndighed i regionens anliggender. Stk. 2 Regionsmødet er sammensat af: 1) Regionsbestyrelsen, 2) Kredsbestyrelserne, og 3) Fra hver forening én repræsentant for hver påbegyndte 50 medlemmer. Stk. 3 I regioner med kun én kreds er regionsmødets sammensætning identisk med kredsmødets sammensætning. 17 Ordinært regionsmøde Stk. 1 Det ordinære regionsmøde afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. (6 of 22) :10:14

14 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Stk. 2 Indkaldelse til det ordinære regionsmøde sker gennem Jægerforbundets medlemsblad. Indkaldelse sendes tillige skriftligt til kredsene og de i foreningerne valgte repræsentanter, jf. 16, stk. 2, nr. 3), senest 14 dage før mødet. Dagsordenen vedlægges. Stk. 3 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, og som ikke fremsættes af regionsbestyrelsen, skal være vedtaget på et kredsmøde. Alle forslag skal meddeles skriftligt til regionsformanden senest tre uger før regionsmødet. Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: Valg af dirigent. Beretning om regionens virksomhed. Regnskab. Beretning fra hovedbestyrelsen. Valg af hovedbestyrelsesmedlem, jf. 29, stk. 2 og suppleant for samme. Valg af regionsformand, jf. 19, stk. 1. Valg af repræsentantskabsmedlemmer, jf. 25, stk. 2, nr. 4). Indkomne forslag. Eventuelt. Stk. 5 Hver repræsentant har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6 Regionsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte repræsentanter. Stk. 7 I regioner med kun én kreds foretages valg af hovedbestyrelsesmedlem og repræsentantskabsmedlemmer ved hjælp af mandatkort, udleveret til dem, der er berettiget til at stemme på et regionsmøde. 18 Ekstraordinært regionsmøde Stk. 1 Ekstraordinært regionsmøde indkaldes af regionsbestyrelsen efter behov, eller når mindst 1/4 af regionsrepræsentanterne skriftligt over for regionsbestyrelsen begærer dette. Begæringen skal være ledsaget af dagsorden. Stk. 2 Regionsbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært regionsmøde inden 30 dage efter, at behov er konstateret, henholdsvis 1/4 af regionsrepræsentanterne skriftligt har begæret dette. Indkaldelse skal i alle tilfælde ske med mindst syv dages skriftligt varsel og være ledsaget af dagsorden. 19 Regionsbestyrelse Stk. 1 Regionsbestyrelsen består af en formand, der vælges for fire år, samt to øvrige medlemmer fra hver kreds i regionen, jf. 21, stk. 4, nr. 8. I regioner med én kreds udgøres bestyrelsen af kredsbestyrelsen og kredsformanden er også regionsformand. Herudover er (7 of 22) :10:14

15 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund vedkommende hovedbestyrelsesmedlem født medlem af regionsbestyrelsen. Stk. 2 Regionsbestyrelsesmedlemmer, der skal være medlemmer af en kredsbestyrelse i regionen, vælges for to eller fire år. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser. Stk. 3 Regionsbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, en sekretær og en kasserer. Stk. 4 Regionsbestyrelsen skal aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier, varetage agitationsarbejdet i regionen, herunder søge oprettet foreninger, hvor der er behov herfor, interessere medlemmerne i regionen for faunaens bevarelse, fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i regionen, være bindeled mellem regionens kredse og Jægerforbundets ledelse, koordinere afholdelsen af flugtskydningsarrangementer, mark- og riffelprøver m.m. i regionen i samarbejde med regionens kredse. Stk. 5 Hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 20 Kredsmødets kompetence og sammensætning Stk. 1 Kredsmødet har den øverste myndighed i kredsens anliggender. Stk. 2 Kredsmødet er sammensat af: 1) Kredsbestyrelsen og 2) Medlemmerne i kredsens foreninger, jf. 13, stk Ordinært kredsmøde Stk. 1 Ordinært kredsmøde afholdes senest fire uger inden det ordinære regionsmøde. Stk. 2 Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært kredsmøde sker gennem Jægerforbundets medlemsblad senest tre uger før mødet. Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet på mødet, og som ikke fremsættes af kredsbestyrelsen, skal være vedtaget af generalforsamlingen i en forening. Alle forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen, skal være kredsformanden i hænde senest tre uger før kredsmødet. Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. (8 of 22) :10:14

16 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Beretning om kredsens virksomhed. Regnskab. Beretning ved det stedlige hovedbestyrelsesmedlem. Indstilling af indtil to kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse. Valg af kredsformand. Valg af øvrige kredsbestyrelsesmedlemmer og valg af mindst to suppleanter for disse. Såfremt der vælges suppleanter for alle kredsbestyrelsesmedlemmer kan disse gøres til personlige suppleanter. Valg af to medlemmer til regionsbestyrelsen, jf. 19, stk. 1, og suppleanter for disse. Indkomne forslag. Eventuelt. Stk. 5 I regioner med én kreds udgår punkt 8. Stk. 6 Hvert medlem har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 7 Kredsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer. Stk. 8 Regionsformanden har taleret på kredsmøder. 22 Ekstraordinært kredsmøde Stk. 1 Ekstraordinært kredsmøde indkaldes af kredsbestyrelsen efter behov, eller når mindst 1/3 af foreningerne skriftligt over for kredsbestyrelsen begærer det. Begæringen skal være ledsaget af dagsorden. Stk. 2 Kredsbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært kredsmøde inden otte uger efter, at behov er konstateret, henholdsvis 1/3 af foreningerne skriftligt har begæret det. Indkaldelse skal i alle tilfælde ske i Jægerforbundets medlemsblad med mindst otte dages varsel og være ledsaget af dagsorden. 23 Kredsbestyrelse Stk. 1 Kredsbestyrelsen består af en formand og 4,5, 6 eller 7 øvrige medlemmer. Stk. 2 Kredsformand og kredsbestyrelsesmedlemmer skal være medlemmer af en forening i kredsen. Kredsformanden vælges altid for en 4-årig periode. Kredsmødet beslutter om valgperioden for øvrige kredsbestyrelsesmedlemmer skal være 2 eller 4 år. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser. Stk. 3 Kredsbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, en sekretær og en kasserer. Stk. 4 Kredsbestyrelsen skal: (9 of 22) :10:14

17 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier, varetage agitationsarbejdet i kredsen, herunder søge oprettet foreninger, hvor der er behov herfor, interessere medlemmerne i kredsen for faunaens bevarelse, fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i kredsen, være bindeled mellem kredsens foreninger og regionen, og arrangere flugtskydning, markprøver, riffelskydning m.v. i samarbejde med regionen. Stk. 5 Hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 24 Jægerforbundets repræsentationsret m.m. Medlemmer af hovedbestyrelsen har taleret på kreds- og regionsmøder og ret til løbende at holde sig underrettet om kreds- og regionsbestyrelsernes arbejde. Kapitel 7 Repræsentantskab 25 Kompetence og sammensætning Stk. 1 Repræsentantskabet har den højeste myndighed i alle forbundets anliggender. Stk. 2 Repræsentantskabet består af 375 medlemmer og er sammensat af: 1) Hovedbestyrelsen, 2) Regionsformændene, 3) Kredsbestyrelserne, (i disse vedtægter under ét betegnet som: Det faste repræsentantskab) 4) Repræsentanter fra hver region i forhold til regionens andel af Jægerforbundets samlede medlemstal. Stk. 3 Hvis det faste repræsentantskab i en region overstiger regionens forholdsmæssige andel af repræsentanter, forøges regionens andel og dermed det samlede repræsentantskab med det manglende antal repræsentanter. Stk. 4 I tilfælde af forfald kan de faste repræsentanter erstattes af deres valgte suppleanter, og de valgte repræsentanter af substitutter udpeget af regionsbestyrelsen. Stk. 5 Meddelelse om repræsentanter fra hver region ud over det faste repræsentantskab skal være Jægerforbundets sekretariat i hænde senest den 1. april. Senere tilmeldte kan kun deltage med stemmeret, hvis fristoverskridelsen har været undskyldelig, eller der er tale om suppleanter eller substitutter i henhold til stk (10 of 22) :10:14

18 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund 26 Ordinært repræsentantskabsmøde Stk. 1 Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i juni måned. Stk. 2 Indkaldelse til det ordinære repræsentantskabsmøde - med angivelse af dagsorden - skal ske gennem Jægerforbundets medlemsblad senest seks uger før mødet. Dagsorden, årsregnskab og indkomne forslag sendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest tre uger før mødet sammen med det kommende års budget og hovedbestyrelsens forslag til kontingent. Stk. 3 Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, og som ikke fremsættes af hovedbestyrelsen, skal være vedtaget af et kreds- eller regionsmøde og være Jægerforbundets sekretariat i hænde senest den 1. april. Stk. 4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: Valg af dirigent. Aflæggelse af beretning om Jægerforbundets virke siden sidste ordinære repræsentantskabsmøde. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent. Valg af formand, jf. stk. 5 og 6. Valg af statsautoriseret revisor samt to kritiske revisorer og suppleanter for disse. Revisoren vælges for ét år ad gangen, og kritiske revisorer og deres suppleanter vælges for to år ad gangen i lige årstal. Eventuelt. Stk. 5 Formandskandidater skal skriftligt anmeldes over for hovedbestyrelsen (ved Jægerforbundets sekretariat) senest 1. december året før valget, og skal bekendtgøres for kredse og regioner før disses ordinære møder. Stk. 6 Formanden vælges for fire år ad gangen af repræsentantskabet. 3/4 af hovedbestyrelsens medlemmer kan dog når som helst vedtage et mistillidsvotum til formanden, der skal forelægges et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i overensstemmelse med 27. Stk. 7 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver ude af stand til at bestride formandshvervet, varetages dette af hovedbestyrelsens næstformand indtil det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde, hvor nyt formandsvalg foretages, medmindre formanden forinden er blevet i stand til at bestride hvervet. Stk. 8 Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte (11 of 22) :10:14

19 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund repræsentantskabsmedlemmer. Stk. 9 Hvert repræsentantskabsmedlem har én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 27 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde Stk. 1 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes af hovedbestyrelsen, når denne finder det påkrævet, når den har givet formanden et mistillidsvotum jf. 26, stk. 6, eller når mindst 1/4 af Det faste repræsentantskab, jf. 25, stk. 2, skriftligt over for hovedbestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Stk. 2 Hovedbestyrelsen skal lade afholde ekstraordinært repræsentantskabsmøde senest fire uger efter, at et behov er konstateret, henholdsvis 1/4 af Det faste repræsentantskab skriftligt har begæret dette. Indkaldelse skal ske med mindst to ugers skriftligt varsel og være ledsaget af dagsorden. I de af 42 og 43 omfattede tilfælde skal varslet dog være mindst fire uger. 28 Afstemninger ved repræsentantskabs-, regions- og kredsmøder Stk. 1 Afstemninger i forbindelse med personvalg - bortset fra valg af dirigent - sker skriftligt, medmindre der kun er opstillet én kandidat. Andre afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre mindst 1/10 af de fremmødte forlanger skriftlig afstemning. Stk. 2 Valg af Jægerforbundets formand, hovedbestyrelsesmedlemmer samt regions- og kredsformænd afgøres ved simpelt absolut flertal (mindst én stemme mere end halvdelen af de afgivne stemmer). Stk. 3 Ved andre personvalg samt alle andre sager, der sættes under afstemning, træffes beslutningerne ved almindeligt flertal (flest af de afgivne stemmer). Stk. 4 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmer stemmer derfor. Kapitel 8 Hovedbestyrelse og økonomiudvalg 29 Hovedbestyrelse Stk. 1 Hovedbestyrelsen har den overordnede ledelse af Jægerforbundet. Stk. 2 Hovedbestyrelsen består af formanden og 14 af regionerne valgte medlemmer, jf. 17, stk. 4, nr. 5. Stk. 3 De af regionerne valgte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for fire år ad gangen og tiltræder hovedbestyrelsen pr. 1. april i de respektive valgår. Hvert af hovedbestyrelsens medlemmer skal have bopæl i den region, hvor vedkommende er valgt. Vedrørende valgperioder: Se tillægsbestemmelser. Stk. 4 Hovedbestyrelsen vælger af sin midte en næstformand. (12 of 22) :10:14

20 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Stk. 5 Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg efter behov. Stk. 6 Hovedbestyrelsen afholder møde efter behov, dog mindst fire gange om året, eller når økonomiudvalget, formanden eller fem øvrige medlemmer af hovedbestyrelsen begærer det. Stk. 7 Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Hvert medlem af hovedbestyrelsen har én stemme. Beslutninger vedtages ved simpelt absolut flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 8 Hvis et andet medlem af hovedbestyrelsen end formanden, jf. herved 26, stk. 7, i mindst tre måneder bliver forhindret i at deltage i hovedbestyrelsens arbejde, skal hovedbestyrelsen i fraværsperioden indkalde vedkommendes suppleant. Stk. 9 Hvis et andet medlem af hovedbestyrelsen end formanden, jf. herved 26, stk. 7, bliver varigt forhindret i at deltage i hovedbestyrelsens arbejde, supplerer hovedbestyrelsen sig med vedkommendes suppleant fra den pågældende region indtil det førstkommende ordinære regionsmøde. Stk. 10 Hovedbestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv i en forretningsorden. 30 Økonomiudvalg Stk. 1 Hovedbestyrelsen fastlægger udvalgets kompetence i en for udvalget oprettet forretningsorden. Stk. 2 Økonomiudvalget består af formanden, næstformanden og yderligere tre medlemmer valgt af og blandt hovedbestyrelsen. Stk. 3 Direktøren deltager med taleret i udvalgets møder, medmindre udvalget bestemmer andet. Økonomichefen og andre ansatte deltager i møderne efter behov, der fastlægges af udvalget. Herudover kan udvalget ad hoc indbyde andre til at deltage i møderne eller dele heraf. Stk. 4 Formanden og næstformanden er født formand henholdsvis næstformand for udvalget. Stk. 5 Udvalget afholder møde efter behov, dog mindst én gang hvert kvartal, eller når formanden eller to af medlemmerne begærer det. Stk. 6 Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Hvert medlem har én stemme. Såfremt udvalget er uenigt om et spørgsmål, kan et medlem kræve spørgsmålet forelagt hovedbestyrelsen. Stk. 7 Hvis et andet medlem af udvalget end formanden, jf. herved 26, stk. 7, i mindst én måned bliver forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, kan hovedbestyrelsen i fraværsperioden vælge et nyt medlem. Stk. 8 Hvis et andet medlem af udvalget end formanden, jf. herved 26, stk. 7, bliver varigt forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, vælger hovedbestyrelsen for den resterende del af valgperioden et nyt medlem. Kapitel 9 (13 of 22) :10:14

21 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Ledelse, regnskabsår, revision m.v. 31 Ledelse Stk. 1 Formanden forestår den politiske ledelse af Jægerforbundet. Stk. 2 Hovedbestyrelsen ansætter en direktør til at forestå den daglige ledelse af sekretariatet og udfærdiger en instruks, som nærmere fastlægger direktørens beføjelser. 32 Sekretariat Stk. 1 Hovedbestyrelsen fastsætter Jægerforbundets personalenormering og de generelle lønvilkår. Stk. 2 Direktøren ansætter sekretariatspersonalet inden for de af hovedbestyrelsen fastsatte rammer. 33 Tegningsret Stk. 1 Jægerforbundet tegnes af økonomiudvalget. Stk. 2 Meddelelse af fuldmagt til medarbejdere i sekretariatet kan kun ske til mindst to personer i forening. 34 Formue og regnskabsår Stk. 1 Jægerforbundets formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter, værdipapirer eller fast ejendom. Anbringelsen af formuen i værdipapirer og fast ejendom skal godkendes af hovedbestyrelsen. Stk. 2 Regnskabsåret er kalenderåret. 35 Revision Stk. 1 Repræsentantskabet vælger en statsautoriseret revisor til at revidere regnskabet. Stk. 2 De to kritiske revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne af repræsentantskabet, jf. 26, stk. 4, nr. 7, har navnlig til opgave at påse, at Jægerforbundet administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de af de valgte organer fastsatte retningslinier. Stk. 3 Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke vælges til kritisk revisor. Kapitel 10 (14 of 22) :10:14

22 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Eksklusion 36 Stk. 1 Såfremt en Forening, et Direkte Medlem eller et Medlem har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen overtrædelse af disse vedtægter eller af forbud eller påbud givet af Jægerforbundets valgte organer med hjemmel i disse vedtægter, kan hovedbestyrelsen ekskludere Foreningen og det Direkte Medlem, henholdsvis pålægge vedkommende forening på en generalforsamling at ekskludere det pågældende Medlem. Stk. 2 Det samme gælder, hvis et Medlem ved endelig dom er kendt skyldig i en forsætlig, grov overtrædelse af jagt- eller våbenlovgivningen. Stk. 3 Forslag om at pålægge en Forening at ekskludere et Medlem kan først forelægges for hovedbestyrelsen, efter at sagen har været forhandlet med vedkommende Forening. Stk. 4 En Forening kan endvidere af egen drift på en generalforsamling ekskludere et Medlem, når de i stk. 1 anførte betingelser er opfyldt. Eksklusionen skal dog for at få endelig gyldighed godkendes af hovedbestyrelsen. Stk. 5 Beslutning om eksklusion, henholdsvis pålæg herom, kan alene træffes, hvis 3/4 af hovedbestyrelsens medlemmer stemmer herfor. Stk. 6 Den ekskluderede kan indbringe eksklusionen for Voldgiftsretten i henhold til de i 37 anførte regler. 36a Stk. 1 En foreningsbestyrelse kan ekskludere et Medlem, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen. Stk. 2 Eksklusionen skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på foreningens førstkommende generalforsamling. Eksklusionen kræver, at 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Såfremt forslaget om eksklusion ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de, der fremmøder, stemmer herfor. Stk. 3 Eksklusion efter denne paragraf kan ikke indbringes for hovedbestyrelsen eller voldgiftsretten. Kapitel 11 (15 of 22) :10:14

23 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Jægerforbundets Voldgiftsret 37 Kompetence Stk. 1 1) Tvister mellem Jægerforbundet på den ene side og et Medlem, et Direkte Medlem eller en Forening på den anden side i anledning af påståede overtrædelser af disse vedtægter eller forbud og påbud givet af Jægerforbundets valgte organer med hjemmel i disse vedtægter og 2) Tvister mellem Medlemmer, Direkte Medlemmer og/eller Foreninger indbyrdes, hvis afgørelse beror på anvendelsen af disse vedtægter, forelægges hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan enten selv træffe afgørelse eller henvise sagen til Jægerforbundets Voldgiftsret (i disse vedtægter betegnet Voldgiftsretten). Stk. 2 Såfremt hovedbestyrelsen afgør sagen, kan afgørelsen inden en måned, efter at den er meddelt parterne, af disse ved skriftlig begæring til Jægerforbundet indbringes for Voldgiftsretten. Afgørelsen kan derimod ikke indbringes for de almindelige domstole. Hvis sagen ikke inden den angivne frist er indbragt for Voldgiftsretten, er hovedbestyrelsens afgørelse endelig. 38 Sammensætning Voldgiftsretten består af tre voldgiftsmænd, hvoraf hver af parterne vælger én, hvorefter de to voldgiftsmænd i fællesskab udpeger en formand, der skal opfylde retsplejelovens betingelser for at kunne beskikkes til dommer. Såfremt voldgiftsmændene ikke kan enes om at udpege en formand, udpeges han - efter klagerens valg - af præsidenten for Østre eller Vestre Landsret. 39 Bøder I de i 37 anførte sager kan Voldgiftsretten idømme bøder fra 500 kr. til kr. Bøderne tilfalder Jægerforbundet. 40 Kendelsernes endelighed Voldgiftsrettens kendelser er endelige og bindende for parterne og kan således ikke indbringes for de almindelige domstole. 41 Sagens behandling Voldgiftsrettens formand fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved behandlingen af sagen for Voldgiftsretten. Kapitel 12 (16 of 22) :10:14

24 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Sammenslutning og opløsning 42 Sammenslutning Repræsentantskabet kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmers stemmer vedtage, at Jægerforbundet sammensluttes med andre jagtorganisationer, således at Jægerforbundets aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles jagtorganisation. 43 Opløsning Stk. 1 Repræsentantskabet kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmers stemmer på to på hinanden følgende repræsentantskabsmøder, der afholdes med mindst én og højst to måneders mellemrum, vedtage, at Jægerforbundet opløses. Stk. 2 Jægerforbundets eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - anvendes til fremme af jagtlige eller naturbevarende formål efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse. Kapitel 13 Ikrafttræden Stk. 1 Disse vedtægter, der er vedtaget af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening, træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog Protokollat om almindelige overgangsbestemmelser for etablering af Jægerforbundet, Protokollat ad Jægerforbundets vedtægter 19 og 29 om sikring af repræsentation for Dansk Strandjagtforening i første valgperiode i henholdsvis regionsbestyrelser og hovedbestyrelse og Protokollat ad Jægerforbundets vedtægter om Foreningernes tilhørsforhold og de første valg til Jægerforbundets organer. Stk. 2 Således endeligt vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 30. november Stk. 3 Ændret efter vedtagelse på ordinære repræsentantskabsmøder i 1993, 1994, 1995, 1996, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og TILLÆGSBESTEMMELSER, A (17 of 22) :10:14

25 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund vedtaget af repræsentantskabet 2004 Valgperioder: a. jf. 19, stk. 2: 1 regionsbestyrelsesmedlem fra hver kreds vælges i 1996 for fire år. 1 regionsbestyrelsesmedlem fra hver kreds vælges i 1996 for to år. b. jf. 23, stk. 2: Kredsformanden og tre kredsbestyrelsesmedlemmer vælges i 1996 for fire år. Fire kredsbestyrelsesmedlemmer vælges i 1996 for to år. c. jf. 29, stk. 2: Hovedbestyrelsesmedlemmerne i region 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 vælges i 1996 for fire år. Hovedbestyrelsesmedlemmerne i region 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14 vælges i 1996 for to år. d. jf. 19, stk. 1: Regionsformanden i region 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13 vælges i 2006 for fire år og herefter for fire år ad gangen. Regionsformanden i region 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14 vælges som hidtil i 2004 for fire år og herefter for fire år ad gangen. TILLÆGSBESTEMMELSER, B For valg til hovedbestyrelse gælder: De medlemmer, der er på valg i 1996 for fire år, er på valg igen i år 2000 osv. De medlemmer, der er på valg i 1996 for to år, er på valg igen i år 1998, herefter i år 2002 osv. For valg til kreds- og regionsbestyrelser gælder: Kreds- og regionsbestyrelsesmedlemmer kan vælges for 2 eller 4 år. De kredsbestyrelsesmedlemmer, der bliver valgt for 2 år i kredsen og som senere bliver valgt til regionsbestyrelsen, vælges også her for 2 år. De kredsbestyrelsesmedlemmer, der bliver valgt for 4 år i kredsen og som senere bliver valgt til regionsbestyrelsen, vælges her for 2 eller 4 år. Valgene til kreds- og regionsbestyrelse tilrettelægges i videst muligt omfang således, at halvdelen af henholdsvis kreds- og regionsbestyrelsen er på valg hvert andet år. TIILÆGSBESTEMMELSER, C (18 of 22) :10:14

26 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund For kreds- og regionsarbejdet i region 2 gælder de særlige bestemmelser, der er vedhæftet disse vedtægter som bilag 1. De særlige regler for region 2 har virkning fra 1. oktober Den siddende regionsbestyrelse i region 2 foranstalter valg af områderepræsentanter og suppleanter for disse, så valg har fundet sted senest 21. september Ved første valg i 2002 vælges områderepræsentanterne og suppleanterne i områder med ulige numre for 1 år og i områder med lige numre for 2 år. For kreds- og regionsarbejdet i region 3 gælder: de særlige bestemmelser, der er vedhæftet disse vedtægter som bilag 2. De særlige regler for region 3 har virkning fra 1. oktober Ved første valg i 2004 vælges områderepræsentanter i områder med ulige numre for 1 år og i områder med lige numre for 2 år. Disse vedtægtsbestemmelser har gyldighed indtil videre. Antallet af kredse i 15 i nærværende vedtægter ændres til 27. For region 3 ændres i samme bestemmelse 3 til 1. TILLÆG 1 TIL VEDTÆGTER FOR DANMARKS JÆGERFORBUND GÆLDENDE FOR REGION 2 1. Region 2 Viborg Amtskommune består af 1 kreds, jfr. vedtægternes 15 stk Regionsbestyrelsen i region 2 består af 13 medlemmer. Formanden vælges for fire år på regionsmødet, jfr. vedtægternes 17 stk. 4, nr. 6. Herudover består regionsbestyrelsen af hovedbestyrelsesmedlemmet, der er født medlem af regionsbestyrelsen samt af 11 områderepræsentanter, der vælges efter reglerne i dette tillægs 5 og 6. For regionsbestyrelsens arbejde gælder reglerne i vedtægternes 19 stk Region 2 har ingen kredsbestyrelse, men regionsbestyrelsen varetager en ordinær kredsbestyrelses interesser og opgaver. 4. Kombineret kreds- og regionsmøde afholdes efter de regler, der gælder for regioner med kun en kreds. 5. Områderepræsentanter til regionsbestyrelse vælges fra følgende områder (kommuner) Hanstholm og Thisted (dog Stenbjerg og Vorupør Jagtforeninger sammen med Sydthy/ Thyholm). Thyholm og Sydthy samt Stenbjerg og Vorupør Jagtforeninger. Morsø. Sundsøre, Sallingsund og Spøttrup. Skive. Ålestrup og Møldrup. Tjele. Bjerringbro og Hvorslev. (19 of 22) :10:14

27 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Kjellerup og Karup. Viborg. Fjends. 6. Stk. 1. Ordinært områdeårsmøde afholdes senest 4 uger inden det ordinære regionsmøde. Stk. 2. Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært områdeårsmøde sker gennem Jægerforbundets medlemsblad senest 3 uger før mødet. Stk. 3. Alle forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse, skal være områderepræsentanten i hænde senest tre uger før områdeårsmødet. Kopi af forslag skal samtidig sendes til regionsformanden. Stk. 4. Dagsordenen for områdeårsmøde skal omfatte følgende punkter: Valg af dirigent. Beretning om områdets virksomhed. Indstilling af indtil 2 kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse. Valg af områderepræsentant og suppleant for samme. Valgbare er medlemmer af Danmarks Jægerforbund med gyldigt jagttegn, der er bosiddende i området, og som er medlem af en jagtforening hjemmehørende i området. Valget sker for 2 år ad gangen. Områdets aktiviteter og koordinering af samme. Indkomne forslag. Eventuelt. Stk. 5. Jagtforeningen har to stemmer pr. påbegyndte 50 medlemmer på årsmødet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6. Årsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer. Stk. 7. Regionsformanden og hovedbestyrelsesmedlemmet har taleret på årsmødet. Stk. 8. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med medlemskab af en af områdets jagtforeninger har taleret på årsmødet. 7. De nærmere arbejdsopgaver for områderepræsentanterne fastlægges af regionsbestyrelsen, herunder koordinering af arbejdet i jagtforeningerne. fungere som bindeled mellem medlemmer, jagtforeninger og regionsbestyrelse samt (20 of 22) :10:14

28 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund andre organer og udvalg i Danmarks Jægerforbunds regi. 8. Medmindre andet følger af foranstående gælder vedtægter for Danmarks Jægerforbund uændret i region 2. TILLÆG 2 TIL VEDTÆGTER FOR DANMARKS JÆGERFORBUND GÆLDENDE FOR REGION 3 1. Region 3 Ringkøbing Amtskommune består af 1 kreds, jf. vedtægternes 15 stk Regionsbestyrelsen i region 3 består af 9 medlemmer. Formanden vælges for fire år på regionsmødet, jf. vedtægternes 17 stk. 4, nr. 6. Herudover består regionsbestyrelsen af hovedbestyrelsesmedlemmet, der er født medlem af regionsbestyrelsen samt af 11 områderepræsentanter, der vælges efter reglerne i dette tillægs 5 og 6. For regionsbestyrelsens arbejde gælder reglerne i vedtægternes 19 stk Region 3 har ingen kredsbestyrelse, men regionsbestyrelsen varetager en ordinær kredsbestyrelses interesser og opgaver. 4. Kombineret kreds- og regionsmøde afholdes efter de regler, der gælder for regioner med kun en kreds. 5. Områderepræsentanter til regionsbestyrelse vælges fra følgende områder: Stk. 1. Ordinært områdeårsmøde afholdes senest 4 uger inden det ordinære regionsmøde. Stk. 2. Indkaldelse med angivelse af dagsorden til ordinært områdeårsmøde sker gennem Jægerforbundets medlemsblad senest 3 uger før mødet. Stk. 3. Alle forslag, herunder indstilling af kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse, skal være områderepræsentanten i hænde senest tre uger før områdeårsmødet. Kopi af forslag skal samtidig sendes til regionsformanden. Stk. 4. Dagsordenen for områdeårsmøde skal omfatte følgende punkter: 1. (21 of 22) :10:14

29 Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Valg af dirigent. Beretning om områdets virksomhed. Indstilling af indtil 2 kandidater til hovedbestyrelsen og suppleanter for disse. Valg af områderepræsentant og suppleant for samme. Valgbare er medlemmer af Danmarks Jægerforbund med gyldigt jagttegn, der er bosiddende i området, og som er medlem af en jagtforening hjemmehørende i området. Valget sker for 2 år ad gangen. Områdets aktiviteter og koordinering af samme. Indkomne forslag. Eventuelt. Stk. 5. Jagtforeningen har to stemmer pr. påbegyndte 50 medlemmer på årsmødet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6. Årsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer. Stk. 7. Regionsformanden og hovedbestyrelsesmedlemmet har taleret på årsmødet. Stk. 8. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med medlemskab af en af områdets jagtforeninger har taleret på årsmødet. 7. De nærmere arbejdsopgaver for områderepræsentanterne fastlægges af regionsbestyrelsen, herunder koordinering af arbejdet i jagtforeningerne. fungere som bindeled mellem medlemmer, jagtforeninger og regionsbestyrelse samt andre organer og udvalg i Danmarks Jægerforbunds regi. 8. Medmindre andet følger af foranstående gælder vedtægter for Danmarks Jægerforbund uændret i region 3. (22 of 22) :10:14

30 Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Denne forretningsorden supplerer Jægerforbundets vedtægter. 1 Konstituering mv. 1.1 Umiddelbart efter afholdelsen af det ordinære regionsmøde afholder regionsbestyrelsen møde for at konstituere sig og vælge næstformand, sekretær og kasserer. 1.2 Det konstituerende møde ledes af formanden. 1.3 Næstformanden, sekretæren og kassereren vælges med simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. 1.4 Formanden repræsenterer regionen udadtil, medmindre regionsbestyrelsen bestemmer andet. 1.5 I tilfælde af formandens forfald varetages de ham påhvilende pligter, henholdsvis udøves de ham tilkommende beføjelser af næstformanden. 1.6 Regionsbestyrelsen kan nedsætte udvalg. De nærmere vilkår for og varigheden af udvalgenes arbejde fastsættes af regionsbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. 2 Indkaldelse mv. 2.1 Regionsbestyrelsen kan afholde møde hvert kvartal og i øvrigt, når formanden finder det nødvendigt. I regioner med kun en kreds afholdes alene bestyrelsesmøder i kredsregi. 2.2 Formanden er pligtig at indkalde til bestyrelsesmøde, når det begæres af mindst tre medlemmer af regionsbestyrelsen. 2.3 Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Varslet kan dog afkortes af formanden, når særlige forhold gør det nødvendigt. Er hastende beslutning fornøden, etableres et regionsbestyrelsesmøde som telefonmøde. Mødet protokolleres/refereres. Findes det hensigtsmæssigt, kan formanden træffe beslutning om, at sager af mindre betydning afgøres gennem skriftlig cirkulationsbeslutning. Det materiale, som i så fald har cirkuleret som beslutningsgrundlag blandt regionsbestyrelsesmedlemmerne, skal indføres i forhandlingsprotokollen/referatet. 2.4 Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og det til brug for regionsbestyrelsens (1 of 4) :10:16

31 Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne behandling af de enkelte sager nødvendige skriftlige materiale. Medlemmer, der ønsker at fremsætte forslag til behandling på mødet, skal derfor i god tid forinden sende nødvendige oplæg til formanden. Emner, der ikke er angivet i dagsordenen, kan ikke behandles på det pågældende møde, medmindre andet enstemmigt vedtages af de tilstedeværende medlemmer af regionsbestyrelsen. 2.5 Dagsordenen for ordinære bestyrelsesmøder skal indeholde følgende punkter: Godkendelse og underskrift af protokollat/referat fra sidste møde. Orientering om regionens aktuelle situation. Orientering om regionens aktiviteter i den nærmeste fremtid. Eventuelle forslag fra de enkelte regionsbestyrelsesmedlemmer. Fastlæggelse af næste ordinære møde. 3 Beslutningsdygtighed, stemmeflerhed 3.1 Formanden leder møderne. Regionsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. 3.2 Der må ikke træffes beslutning i nogen sag, uden at så vidt muligt samtlige regionsbestyrelsesmedlemmer har haft rimelig anledning til at deltage i behandlingen og ej heller, uden at der er tilvejebragt et tilfredsstillende grundlag for en forsvarlig beslutning. 3.3 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver ude af stand til at bestride hvervet, varetages hvervet af næstformanden indtil det førstkommende ordinære regionsmøde, hvor nyt valg foretages, medmindre formanden forinden er blevet i stand til at bestride hvervet. 3.4 De i regionsbestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 4 Forhandlingsprotokol/referat 4.1 Formanden har ansvaret for, at der føres en forhandlingsprotokol/referat. 4.2 Af forhandlingsprotokollen/referatet skal fremgå: Tid og sted for mødet. Hvem, der har deltaget i mødet og ledet det. Dagsorden for mødet. Referat af de stedfundne forhandlinger og trufne beslutninger. Tid og sted for kommende regionsbestyrelsesmøder. Hvem, der har ført protokollen/referatet. 4.3 Forhandlingsprotokollen/referatet underskrives af regionsbestyrelsens medlemmer. Medlemmer, der ikke har deltaget i et protokolleret/refereret møde, (2 of 4) :10:16

32 Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne skal i protokollen/referatet anføre, at de har læst protokollen/referatet, jf Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i regionsbestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening og begrundelsen derfor tilført protokollen/referatet. 5 Kompetence 5.1 Regionsbestyrelsen skal a. aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier, b. varetage agitationsarbejdet i regionen, herunder søge oprettet jagtforeninger, hvor der er behov herfor, c. interessere medlemmerne i regionen for faunaens bevarelse, d. fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i regionen, e. i øvrigt være bindeled mellem regionens jagtforeninger og Jægerforbundets ledelse og f. koordinere afholdelsen af flugtskydningsarrangementer, mark- og riffelprøver m.m. i regionen i samarbejde med regionens kredse. 5.2 Ved hvert bestyrelsesmøde aflægger formanden beretning om regionens virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde. 5.3 Hvert enkelt bestyrelsesmedlem drager omsorg for, at materiale, som han har modtaget i forbindelse med sin funktion i regionsbestyrelsen, ikke kommer uvedkommende i hænde. 6 Tegningsregler, attestation 6.1 Regionen tegnes af regionsformanden eller regionskassereren. 6.2 Regionsformanden eller regionskassereren er berettiget til at attestere bilag (anvise til betaling) jf. Retningslinier for den økonomiske forvaltning i Jægerforbundets kredse og regioner. Der kan af regionsbestyrelsen gives prokura til, at to andre af regionens bestyrelsesmedlemmer i forening kan attestere. 7 Regnskab 7.1 Kassereren udarbejder udkast til regnskab for forvaltningen af Jægerforbundets årlige tilskud. Kasserapporter afleveres til Jægerforbundet hvert kvartal underskrevet af både regionsformanden og regionskassereren. 7.2 Ethvert bestyrelsesmedlem, der nærer nogen tvivl om en post på regnskabet, er pligtig af egen drift at søge tvivlen opklaret senest i det møde, hvor regionsbestyrelsen gennemgår regnskabsudkastet. 7.3 Det af regionsbestyrelsens vedtagne og underskrevne regnskab sendes herefter til økonomiafdelingen. 8 Regionsmøder (3 of 4) :10:16

33 Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne 8.1 Regionsbestyrelsen indkalder regionsmøder. 8.2 Det ordinære regionsmøde afholdes inden udgangen af marts. 9 Udlevering af forretningsordenen mv. 9.1 Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den originale forretningsorden og have udleveret et eksemplar deraf. De skal ligeledes have udleveret et eksemplar af Jægerforbundets vedtægter. 9.2 Forretningsordenen indføres i forhandlingsprotokollen/referatet. 9.3 Den af regionsbestyrelsen vedtagne forretningsorden skal indsendes til Jægerforbundets hovedkontor til hovedbestyrelsens godkendelse. 9.4 Denne forretningsorden, der træder i kraft den 1. januar 1992, er senest ændret 23. maj Ovenstående vedtaget på regionsbestyrelsesmødet i region den Godkendt af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse den (4 of 4) :10:16

34 Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Denne forretningsorden supplerer Jægerforbundets vedtægter. 1 Konstituering mv. 1.1 Umiddelbart efter afholdelsen af det ordinære kredsmøde afholder kredsbestyrelsen møde for at konstituere sig og vælge næstformand, sekretær og kasserer. 1.2 Det konstituerende møde ledes af formanden. 1.3 Næstformanden, sekretæren og kassereren vælges med simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. 1.4 Formanden repræsenterer kredsen udadtil, medmindre kredsbestyrelsen bestemmer andet. 1.5 I tilfælde af formandens forfald varetages de ham påhvilende pligter, henholdsvis udøves de ham tilkommende beføjelser af næstformanden. 1.6 Kredsbestyrelsen kan nedsætte udvalg. De nærmere vilkår for og varigheden af udvalgenes arbejde fastsættes af kredsbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. 2 Indkaldelse mv. 2.1 Kredsbestyrelsen kan afholde møde hvert kvartal og i øvrigt, når formanden finder det nødvendigt. I regioner med kun en kreds afholdes alene bestyrelsesmøder i kredsregi. 2.2 Formanden er pligtig at indkalde til bestyrelsesmøde, når det begæres af mindst tre medlemmer af kredsbestyrelsen. 2.3 Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst fjorten dages varsel. Varslet kan dog afkortes af formanden, når særlige forhold gør det nødvendigt. Er hastende beslutning fornøden, etableres et kredsbestyrelsesmøde som telefonmøde. Mødet protokolleres/refereres. Findes det hensigtsmæssigt, kan formanden træffe beslutning om, at sager af mindre betydning afgøres gennem skriftlig cirkulationsbeslutning. Det materiale, som i så fald har cirkuleret som beslutningsgrundlag blandt kredsbestyrelsesmedlemmerne, skal indføres i forhandlingsprotokollen/referatet. 2.4 Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og det til brug for kredsbestyrelsens behandling af de enkelte sager nødvendige skriftlige materiale. Medlemmer, der ønsker at fremsætte forslag til behandling på mødet, skal derfor i god tid forinden (1 of 4) :10:17

35 Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne sende nødvendige oplæg til formanden. Emner, der ikke er angivet i dagsordenen, kan ikke behandles på det pågældende møde, medmindre andet enstemmigt vedtages af de tilstedeværende medlemmer af kredsbestyrelsen. 2.5 Dagsordenen for ordinære bestyrelsesmøder skal indeholde følgende punkter: Godkendelse og underskrift af protokollat/referat fra sidste møde. Orientering om kredsens aktuelle situation. Orientering om kredsens aktiviteter i den nærmeste fremtid. Eventuelle forslag fra de enkelte kredsbestyrelsesmedlemmer. Fastlæggelse af næste ordinære møde. 3 Beslutningsdygtighed, stemmeflerhed 3.1 Formanden leder møderne. Kredsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. 3.2 Der må ikke træffes beslutning i nogen sag, uden at så vidt muligt samtlige kredsbestyrelsesmedlemmer har haft rimelig anledning til at deltage i behandlingen og ej heller, uden at der er tilvejebragt et tilfredsstillende grundlag for en forsvarlig beslutning. 3.3 Hvis formanden - uanset af hvilken årsag - i mere end tre måneder bliver ude af stand til at bestride hvervet, varetages hvervet af næstformanden indtil det førstkommende ordinære kredsmøde, hvor nyt valg foretages, medmindre formanden forinden er blevet i stand til at bestride hvervet. 3.4 Har et medlem - bortset fra formanden - forfald, indkaldes suppleanten i stedet. 3.5 De i kredsbestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 4 Forhandlingsprotokol/referat 4.1 Formanden har ansvaret for, at der føres en forhandlingsprotokol/referat. 4.2 Af forhandlingsprotokollen/referatet skal fremgå: Tid og sted for mødet. Hvem, der har deltaget i mødet og ledet det. Dagsorden for mødet. (2 of 4) :10:17

36 Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Referat af de stedfundne forhandlinger og trufne beslutninger. Tid og sted for kommende kredsbestyrelsesmøder. Hvem, der har ført protokollen/referatet. 4.3 Forhandlingsprotokollen/referatet underskrives af kredsbestyrelsens medlemmer. Medlemmer, der ikke har deltaget i et protokolleret/refereret møde, skal i protokollen/referatet anføre, at de har læst protokollen/referatet, jf Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i kredsbestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening og begrundelsen derfor tilført protokollen/referatet. 5 Kompetence 5.1 Kredsbestyrelsen skal a. aflægge regnskab for forvaltningen af tilskuddet fra Jægerforbundet efter nærmere af hovedbestyrelsen fastsatte retningslinier, b. varetage agitationsarbejdet i kredsen, herunder søge oprettet jagtforeninger, hvor der er behov herfor, c. interessere medlemmerne i kredsen for faunaens bevarelse, d. fremme et godt kammeratskab mellem medlemmerne i kredsen, e. i øvrigt være bindeled mellem kredsens jagtforeninger og Jægerforbundets ledelse og f. arrangere flugtskydning, markprøver, riffelskydning mv. i samarbejde med regionen. 5.2 Ved hvert bestyrelsesmøde aflægger formanden beretning om kredsens virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde. 5.3 Hvert enkelt bestyrelsesmedlem drager omsorg for, at materiale, som han har modtaget i forbindelse med sin funktion i kredsbestyrelsen, ikke kommer uvedkommende i hænde. 6 Tegningsregler, attestation 6.1 Kredsen tegnes af kredsformanden eller kredskassereren. 6.2 Kredsformanden eller kredskassereren er berettiget til at attestere bilag (anvise til betaling) jf. Retningslinier for den økonomiske forvaltning i Jægerforbundets kredse og regioner. Der kan af kredsbestyrelsen gives prokura til, at to andre af kredsens bestyrelsesmedlemmer i forening kan attestere. 7 Regnskab 7.1 Kassereren udarbejder udkast til regnskab for forvaltningen af Jægerforbundets årlige tilskud. Kasserapporter afleveres til Jægerforbundet hvert kvartal underskrevet af både kredsformanden og kredskassereren. 7.2 Ethvert bestyrelsesmedlem, der nærer nogen tvivl om en post på regnskabet, er pligtig af egen drift at søge tvivlen opklaret senest i det møde, hvor (3 of 4) :10:17

37 Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne kredsbestyrelsen gennemgår regnskabsudkastet. 7.3 Det af kredsbestyrelsens vedtagne og underskrevne regnskab sendes herefter til økonomiafdelingen. 8 Kredsmøder 8.1 Kredsformanden indkalder kredsmøder. 8.2 Det ordinære kredsmøde afholdes senest fire uger inden det ordinære regionsmøde. 9 Udlevering af forretningsordenen mv. 9.1 Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den originale forretningsorden og have udleveret et eksemplar deraf. De skal ligeledes have udleveret et eksemplar af Jægerforbundets vedtægter. 9.2 Forretningsordenen indføres i forhandlingsprotokollen/referatet. 9.3 Den af kredsbestyrelsen vedtagne forretningsorden skal indsendes til Jægerforbundets hovedkontor til hovedbestyrelsens godkendelse. 9.4 Denne forretningsorden, der træder i kraft den 1. januar 1992, er senest ændret den 23. maj Ovenstående vedtaget på kredsbestyrelsesmødet i kreds den Godkendt af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse den (4 of 4) :10:17

38 Standardvedtægter for Jagtforeninger Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Standardvedtægter for Jagtforeninger 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er 1.2 Foreningens hjemsted er... kommune. 2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund 2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter. 2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser. 3 Formål og opgaver 3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disse interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbunds formål. 4 Optagelse 4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person. 5 Ophør 5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel til udgangen af december. 5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler. 5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med Jægerforbundets vedtægter Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af Jægerforbundets hovedbestyrelse. 5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue. 6 Kontingent og hæftelse 6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent. 6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv. (1 of 5) :10:19

39 Standardvedtægter for Jagtforeninger 6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser. 7 Ordinær generalforsamling 7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. 7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i... måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest.. dage før generalforsamlingens afholdelse. 7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i Jægerforbundets medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel. 7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: Valg af dirigent. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. Indkomne forslag. Fastlæggelse af kontingent. Valg af formand og / eller kasserer. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valg af suppleanter. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. Eventuelt. 8 Ekstraordinær generalforsamling 8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel. (2 of 5) :10:19

40 Standardvedtægter for Jagtforeninger 9 Afstemninger 9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. 9.2 Hvert medlem har én stemme. 9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning. 9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter. 9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. 10 Bestyrelsen 10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen Bestyrelsen består af.. medlemmer Valgperioden er.. år. Genvalg kan finde sted Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og en sekretær Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller (f.eks. 2 af 5, 3 af 7) medlemmer af bestyrelsen begærer det Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende 11 Tegningsret 11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren. 12 Formue og regnskabsår 12.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre (3 of 5) :10:19

41 Standardvedtægter for Jagtforeninger værdipapirer Regnskabsåret er kalenderåret. 13 Revision 13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor. 14 Sammenslutning 14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtlforeninger under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening. 15 Opløsning 15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - forvaltes af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål. 16 Ikrafttræden 16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den.. måned 20, træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund. Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen den / 20. den / Formand den / Kasserer den / Revisor (4 of 5) :10:19

42 Standardvedtægter for Jagtforeninger Godkendt af Danmarks Jægerforbund's hovedbestyrelse den / Direktør (5 of 5) :10:19

43 Organisationsstruktur Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Organisationsstruktur (1 of 2) :10:21

44 Organisationsstruktur (2 of 2) :10:21

45 Forbundsstruktur Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Forbundsstruktur (1 of 2) :10:22

46 Forbundsstruktur (2 of 2) :10:22

47 Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Danmarks Jægerforbunds hædersbevisninger gives for en særligt påskønnelsesværdig indsats på det jagtfaglige, det jagtpolitiske eller det jagtorganisatoriske område. Indsatsen skal (også) være udført i Danmarks Jægerforbunds levetid, og modtageren skal, ud over at opfylde de specielle kriterier, i almindelighed være anset for en værdig repræsentant for den danske jægerstand. Hædersbevisningerne omfatter: Æresmedlemskab Aktivitetstegn Hæderstegn Guldemblem For hver hædersbevisning er nedenfor angivet tildelingskriterierne og fremgangsmåde ved indstilling, afgørelse og overrækkelse. Tildelingskriterierne forsøger at tage to hensyn: Det ene er indsatsområdet, er indsatsen udøvet lokalt, regionalt eller landsdækkende? Det andet er indsatstype, er indsatsen lang og tro tjeneste eller en særlig præstation på et bestemt felt? Alle hædersbevisningerne består af et emblem og et diplom, som rekvireres hos Danmarks Jægerforbund. Emblemerne varierer i metal og farve. Disse regler gælder fra 1. januar 1996 og erstatter de hidtil gældende regler for hædersbevisninger i Danmarks Jægerforbund. Æresmedlemskab 1. Æresmedlemskab af en jagtforening kan tildeles: a) Forhenværende medlemmer af bestyrelse og udvalg, som har udført et langvarigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for foreningen. (1 of 3) :10:24

48 Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger b) Almindelige medlemmer af foreningen, som gennem lang tid ved særlig indsats eller ved deres jagtudøvelse og deltagelse i foreningens liv har vist sig som en særlig brav og eksemplarisk jæger. c) Personer uden for foreningen, som ved deres aktive længerevarende indsats har haft en stor og særlig betydning for foreningen. 2. Æresmedlemskabet består af et emblem, et diplom og et gratis, livsvarigt æresmedlemskort til foreningen og dermed til Danmarks Jægerforbund. 3. Udnævnelsen afgøres af foreningens bestyrelse. 4. Udnævnelsen foretages så vidt muligt af foreningens formand på foreningens generalforsamling eller ved anden tilsvarende, passende lejlighed. 5. For at bevare værdien af et æresmedlemskab bør der normalt gå nogle år mellem hver udnævnelse. Aktivitetstegn 1. Aktivitetstegnet kan tildeles: Ethvert nuværende eller tidligere medlem af Danmarks Jægerforbund, som har udført en særlig stor og dygtig jagtfaglig indsats til glæde for en større kreds af jægere. 2. Aktivitetstegnet består af et emblem og et diplom. 3. Tildelingen afgøres af det stedlige hovedbestyrelsesmedlem efter indstilling fra kreds- eller regionsformanden. 4. Tildelingen foretages af det stedlige hovedbestyrelsesmedlem eller en af ham bemyndiget tillidsperson på et kreds- eller regionsmøde eller ved tilsvarende, passende lejlighed. 5. For at bevare værdien af et aktivitetstegn bør der normalt ikke uddeles mere end 3-4 aktivitetstegn i gennemsnit pr. region pr. år. Hæderstegn 1. Hæderstegnet kan tildeles: a) Forhenværende bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i kredse, regioner og hovedbestyrelse. (2 of 3) :10:24

49 Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger b) Forhenværende koordinatorer, kontaktpersoner, instruktører, dommere og andre tillidsfolk i kredse og regioner, som har udført et længerevarende, bemærkelsesværdigt, loyalt og solidt organisationsarbejde for kredsen, regionen eller forbundet. c) Andre personer, der har udført et længerevarende og engagementfyldt arbejde til fremme af jagtsagen lokalt, regionalt eller på landsplan. 2. Hæderstegnet består af et emblem og et diplom. 3. Tildelingen afgøres af hovedbestyrelsen efter indstilling fra en kredsformand, en regionsformand eller et hovedbestyrelsesmedlem. 4. Tildelingen foretages: a) På kredsniveau af hovedbestyrelsesmedlemmet på kredsmødet b) På regionsniveau af Danmarks Jægerforbunds formand på regionsmødet c) På hovedbestyrelsesniveau af Danmarks Jægerforbunds formand på repræsentantskabsmødet d) Uddeling af hæderstegn til personer uden for tillidsmandskorpset sker i forbindelse med et relevant arrangement. 5. For at bevare værdien af et hæderstegn bør der normalt ikke uddeles mere end et hæderstegn i gennemsnit pr. niveau pr. år. Guldemblem 1. Guldemblemet kan tildeles: Enhver jæger eller ikke-jæger, medlem eller ikke-medlem, men dog fortrinsvis en jæger, som har ydet en helt usædvanlig og betydningsfuld jagtorganisatorisk eller jagtpolitisk indsats til væsentlig gavn for jagten i Danmark eller Skandinavien. 2. Guldemblemet består af et emblem og et diplom. 3. Tildelingen afgøres af hovedbestyrelsen på eget initiativ eller efter indstilling fra en kreds- eller regionsformand. 4. Tildelingen foretages af Danmarks Jægerforbunds formand på et repræsentantskabsmøde eller ved en anden tilsvarende passende lejlighed. 5. For at bevare værdien af guldemblemet, bør der normalt ikke uddeles mere end ét guldemblem i gennemsnit pr. år. (3 of 3) :10:24

50 Instruks for koordinatorer Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Instruks for koordinatorer Koordinatoren skal varetage regionens interesse ved at tage initiativ til nye og gennemførte kendte aktiviteter på en professionel måde, for herigennem at imødekomme medlemmernes behov og øge antallet i Danmarks Jægerforbund. Koordinatoren er udpeget af regionsbestyrelsen. Flugtskydningskoordinator Friluftsrådskoordinator Hundekoordinator Jagthornskoordinator Jagtstikoordinator Kursuskoordinator Læplantningskoordinator Nyjægerkoordinator Pressekoordinator Riffelkoordinator Schweisshundekoordinator Strand- og havjagtskoordinator Derudover er der udpeget medlemmer til Friluftsrådet, grønne råd, Læplantningsudvalget og eventuelt andre udvalg Koordinatorerne skal være kontaktled mellem regionen og hovedbestyrelsens udvalg. Koordinatorerne skal sammen med regionens fagudvalg arbejde for, at der i regionen er størst mulig dækning af aktiviteter. Koordinatorerne skal, ved jævnlig kontakt til lokale jagtforeninger og kredse i regionen, arbejde for at fremme interessen for lokale aktiviteter. Koordinatorerne skal ved at motivere jagtforeninger og kredse altid sørge for, at der i regionen er det fornødne antal uddannede instruktører til brug ved jagtforeningernes aktiviteter, og i samarbejde med kursuskoordinatoren sørge for, at der i regionen bliver afholdt instruktørkurser, når der er behov for det. Koordinatorerne har ansvaret for, at regionens aktiviteter bliver afholdt, og gennemføres i henhold til de bestemmelser, der fastsættes af hovedbestyrelsens fagudvalg. (1 of 2) :10:25

51 Instruks for koordinatorer Koordinatorerne sender efter afholdt møde/aktivitet en aktivitetsrapport og/ eller mødereferat til regionsformanden, så hurtigt som muligt. Koordinatorerne skal hjælpe hovedbestyrelsens fagudvalg med praktiske opgaver, hvis/når der i regionen afholdes arrangementer af Danmarks Jægerforbund. Koordinatorerne skal til enhver tid arbejde efter regler, der er fastsat for Danmarks Jægerforbunds aktiviteter. Koordinatorerne skal løbende holde sig orienteret bl.a. ved deltagelse i et årligt møde afholdt af ovedbestyrelsens fagudvalg, samt to årlige møder afholdt af regionen (evt. januar og juli). Koordinatorerne deltager i det årlige regionsmøde og skal supplere regionsformanden og hovedbestyrelsesmedlemmet med besvarelsen af eventuelle spørgsmål vedrørende aktiviteter i henholdsvis region og på landsplan. Udgifter, der afholdes i egenskab af koordinator, refunderes i henhold til regionens instrukser herfor. Koordinatorerne skal sørge for, at alle i hans/hendes udvalg er orienteret om alle regler og retningslinier, der vedrører udvalgets arbejde. (2 of 2) :10:25

52 Danmarks Jægerforbund, Kalø Forord Vedtægter for Danmarks Jægerforbund Standardforretningsorden for regionsbestyrelserne Standardforretningsorden for kredsbestyrelserne Standardvedtægter for Jagtforeninger Organisationsstruktur Forbundsstruktur Danmarks Jægerforbunds Hædersbevisninger Instruks for koordinatorer Danmarks Jægerforbund, Kalø Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Danmarks Jægerforbund, Kalø Vildtforvaltningsafdelingen Lovgivning og forvaltning foregår i hastigt stigende grad på tværs af landegrænserne, som på mange områder nedbrydes. Et eksempel er EU, der i dag har indflydelse på stort set alle områder indenfor jagten i bredeste forstand. I erkendelse af denne sammensmeltning indgår det internationale arbejde i dag som en fuldt integreret del af indsatsen i Jægerforbundets Vildtforvaltningsudvalg og afdeling. For overblikkets skyld er arbejdet dog delt op i følgende tre delområder: national vildtforvaltning, international jagtpolitik og internationalt projektsamarbejde. Jægerforbundet har en samlet strategi for området med titlen Jægere uden grænser. Den er ret omfattende, men der er lavet korte resume er for hvert delområde, som følger herunder. Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning I. National vildtforvaltning Delstrategi Indledning Denne plan refererer til delstrategi I, National Vildtforvaltning, som igen refererer til den samlede strategi for vildtforvaltning (august 2004). Baggrund Igennem de seneste år er der i regi af danske jagtorganisationer, fra 1992 Danmarks Jægerforbund, opbygget en professionel jagt- og vildtfaglig ekspertise i form af ansatte fagpersoner (konsulenter). Denne ressource har igennem tiden fungeret som forbundets Jagt- og Faunaafdeling, som er en del af Danmarks Jægerforbund Kalø. Jagt & Fauna-afdelingen vil i det følgende benævnes som funktionsområde I National Vildtforvaltning. Funktionsområdet har som hovedformål at rådgive Danmarks Jægerforbunds tillidsfolk på alle niveauer samt (1 of 12) :10:28

53 Danmarks Jægerforbund, Kalø ansatte i alle spørgsmål, der vedrører jagt (lovgivning, teknik etc.) og vildtforvaltning (biologi, forvaltning af arter og levesteder, jægernes rolle og relation til det øvrige samfund), så Jægerforbundets repræsentanter til en hver tid er bedst muligt forberedt i forbindelse med den offentlige behandling af spørgsmål, der vedrører jagt og vildtbevarelse, f.eks. i råd og udvalg. I flere sammenhænge optræder ansatte selv i sådanne udvalg enten siddende eller ad hoc. National Vildtforvaltning fungerer desuden som et videncenter, der rådgiver og servicerer jægerforbundets medlemmer og i øvrigt enhver med interesse i jagt og vildt ( Familien Danmark ). Igennem tiden er politiet blevet en mere hyppig kunde, og der arbejdes ofte med syns- og skøn-sager. Yderligere fungerer den som en dokumentationsafdeling overfor Jæger (hvor konsulenterne optræder som faste skribenter) hjemmeside, undervisningsmaterialer, fagblade etc. Endelig varetages foredrag og undervisning internt og eksternt. National Vildtforvaltning har ikke som samlet arbejdsfelt været underlagt en egentlig udvalgsstruktur i Danmarks Jægerforbund, idet den dækker mange forskellige emner, hvoraf en række som egentlige sagsområder er underlagt udvalg, såvel interne Jægerforbunds udvalg som udvalg af halvoffentlig eller offentlig karakter, samt løbende service overfor tillidsfolk på alle niveauer. Således har området (Jagt&Fauna) gennem tiden dækket bl.a. følgende råd og udvalg: Strand- og havjagtudvalget, sekretariat og koordinatorer Nyjægerudvalg, sekretariat Vildtforvaltningsrådet, faglig rådgivning Reservatudvalget, sæde og faglig rådgivning Naturforvaltningsudvalget, sæde og faglig rådgivning Vildtredder og reguleringskorps Repræsentanter i Grønne Råd m.v., faglig koordinering Læplantning, sekretariat og koordinatorer Schweissudvalget, sekretariat og koordinatorer Mærkningsudvalg, sæde Udvalg for frivillig jagtprøve, sekretariat og koordinatorer Redaktionsgruppe for undervisningsmaterialer (jagtprøve), sæde Patronudvalg, sekretariat (2 of 12) :10:28

54 Danmarks Jægerforbund, Kalø Nationalparker Ad hoc: Faunapassager, Bæredygtigt skovprogram/certificering, Wilhjelmudvalget, norm for våbensalg m.fl. Til dette kommer, at National Vildtforvaltning i en række sager giver indspil i og er internt ophæng for konkrete arbejdsopgaver, såsom Jægerforbundets natursyn og kronvildtforvaltning. Mål National Vildtforvaltning har følgende specifikke opgaver, idet der henvises til Vildtforvaltningsafdelingens målsætning og Danmarks Jægerforbunds generelle formål, opgaver og prioriteter: at varetage den jagtfaglige og vildtbiologiske analyse, at opstille modeller for bæredygtig jagt og en vildtforvaltning, der sikrer bestandenes og deres levesteders bevarelse, at placere danske forvaltningsprincipper, herunder samforvaltning mellem myndigheder, organisationer m.v., centralt i den nationale vildtforvaltning, at bidrage til offentlighedens kendskab til jagt og dens betydning i natur forvaltningen. at markedsføre Danmarks Jægerforbund som en troværdig og seriøs samarbejdspartner nationalt og internationalt. Informationen til National Vildtforvaltning sikres gennem litteraturen, forsknings og undersøgelsesvirksomhed (evt. egne undersøgelser) samt et solidt netværk af fagfolk i Jægerforbundets eget system og blandt andre private organisationer samt hos myndighederne. Resultater National Vildtforvaltning skal opnå følgende resultater: Bidrage til at opbygge Vildtforvaltningsafdelingen som Danmarks Jægerforbunds ekspertorgan i spørgsmål om dansk vildtforvaltning. Yde løbende service til hovedbestyrelsen, etablerede udvalg etc. Yde løbende service til Danmarks Jægerforbunds medlemmer, der som udgangspunkt kan få gratis assistance i sager af begrænset omfang og (3 of 12) :10:28

55 Danmarks Jægerforbund, Kalø inden for kendte emner. Større opgaver udføres, såfremt de skønnes at have principiel karakter. Familien Danmark får i princippet samme service som egentlige medlemmer. Bevæggrunden for dette er at sikre jagt, jægere og Danmarks Jægerforbund en positiv profil i befolkningen. Servicere myndigheder, politi, retsvæsnet, organisationer m.v., idet afdelingen i en række forhold har en ekspertise, der er eftertragtet af disse instanser, og at funktionsområdet dermed bidrager til at sikre jagten, jægerne og Danmarks Jægerforbund som seriøse og vidende parter i den moderne vildtforvaltning og dermed bidrager til opfyldelse af en række af Jægerforbundets grundlæggende mål. Strategisk tilgang National Vildtforvaltning har som strategi at opbygge ekspertise i staben, således at funktionsområdet kan dække og håndtere alle sager af relevans inden for jagt og vildtforvaltning, ligesom funktionsområdet hermed bliver opfattet som en relevant og nødvendig høringspart. Metoder og aktiviteter National Vildtforvaltning anvender almindelige sagsbehandlingsmetoder, såsom gennemsyn, kommentering, møder, notatudarbejdelse, indstilling m.v. Der produceres skriftligt materiale såvel egne produktioner som for andre, herunder ledende politikere i Danmarks Jægerforbund. Funktionsområdet har en omfattende undervisnings- og foredragsvirksomhed. Kernekompetencer National Vildtforvaltning har den basale vildtbiologiske og jagttekniske kundskab som sin afgørende kærnekompetence. Til dette hører evnen til klar formidling og brugervenlig service. Organisering Funktionsområdet har sekretariat på Danmarks Jægerforbund, Kalø og trækker ligesom resten af afdelingen på de fælles afdelingsressourcer efter planlægning og aftale i afdelingsledelsen. Afdelingen referer politisk til Udvalget for Vildtforvaltning og international jagtpolitik. Den daglige ledelse varetages af biolog Niels Kanstrup. Bilag 1 giver en samlet oversigt over aktiviteter og ressourcepersoner. Ressourcer og finansiering Nøglepersonerne i arbejdet med National Vildtforvaltning er følgende: Trine Bengtsson, schweiss Jytte Harder, sekretær (4 of 12) :10:28

56 Danmarks Jægerforbund, Kalø Niels Henrik Simonsen, strandjagtkonsulent, lovgivning, rådgivning, service. Thomas Holst Christensen, landjagtkonsulent (pt. udstationeret) Mads Flinterup, fagkonsulent (kontrakt indtil 2005), Vildt & Landskab Niels Kanstrup, biolog Desuden er Lars Thune Andersen normeret til arbejde med patroner, skydevåben etc., og Anne-Grethe Sørensen er ressourceperson til regnskab. Forudsætninger Forudsætningen for opnåelse af målene er en bemanding, der fagligt dækker tilstrækkeligt bredt: Økosystemerne: Strand- og hav, landbrugslandet, skov etc. Koordinering og overblik over vildtforvaltningsmæssige emner i Jægerforbundet, Jagt og tilhørende discipliner: Jagtformer, schweissarbejde, ekspertise etc. Forvaltning: Videnskabelig tilgang, forskning, inddragelse (samforvaltning) etc. Formidling: Evne til at formidle til og servicere målgruppen. Bløde værdier: Samarbejdsevne og fleksibilitet. Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning II. International jagtpolitik (Nordisk Jægersamvirke, FACE, CIC, internationale konventioner m.v.) Delstrategi Resume Hvorfor Grænserne indenfor Europa og resten af verden udviskes. Landene arbejder i stigende grad sammen og lovgiver på tværs af grænserne. Naturen kender heller ingen grænser. Især forvaltning af trækfuglearter kræver et internationalt fagligt samarbejde. Mål Det overordnede mål er: At placere danske (nordiske) vildtforvaltningsprincipper, herunder samforvaltning mellem myndigheder, organisationer m.v., samt Danmarks (5 of 12) :10:28

57 Danmarks Jægerforbund, Kalø Jægerforbunds holdninger i konkrete spørgsmål, centralt i den internationale vildtforvaltning. Det specifikke mål er: At opnå optimal indflydelse i alle betydende fora i den internationale vildtforvaltning, herunder i: a) de internationale jagtorganisationer b) de internationale konventioner og aftaler, interesse-organisationer m.v. c) EU Strategisk tilgang Danmarks Jægerforbunds holdning er, at det på sigt er vitalt for den internationale jagtsag, at den nordiske model for jagt- og vildtforvaltning udbredes, idet den baserer sig på folkelig forståelse og opbakning. Den største trussel mod jagt internationalt udgøres ikke af manglende biologisk grundlag, idet jagten efterhånden foregår bæredygtigt de fleste steder. Manglen på folkelig opbakning, herunder antijagt-bevægelserne, er derimod en direkte trussel mod jagten i mange lande, hvor jægerne står overfor ikke-jægerne i negativ konfrontation. Griber denne konfrontation om sig, som jægerne nødvendigvis vil tabe, da vi udgør et mindretal i befolkningerne, vil tendens til jagtindskrænkninger brede sig også til de nordiske lande. Den nordiske model tager højde for dette, idet den indebærer åbenhed og vilje til kompromis og samarbejde (bl.a. samforvaltning med myndigheder og andre organisationer m.v.). Hvordan Det er Jægerforbundets strategi at opnå indflydelse ved aktivt at involvere sig i de internationale spørgsmål. Jf. ovennævnte tilstræber vi at opnå indflydelsesrige positioner i flest mulige sammenhænge, baseret på vilje til at tage ansvar og yde en løbende indsats. Erfaringen viser, at kun få lande har ressourcer til (eller prioriterer) den internationale indsats. De nordiske lande har derfor opnået større indflydelse på vores målrettede indsats, end vores antal af jægere m.v. berettiger til. Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltning III. Internationalt projektsamarbejde Delstrategi Resume (6 of 12) :10:28

58 Danmarks Jægerforbund, Kalø Hvorfor Den stadig større internationalisering af selv lokal naturforvaltning gør, at aktører som Jægerforbundet for at få indflydelse må stå sig godt med de andre aktører internationalt. Det vil først og fremmest sige stærke internationale organisationer som IUCN, WWF, Wetlands International, BirdLife International, AEWA, men også danske organisationer, der i de seneste år har spillet en stadig større rolle både i dansk naturpolitik men også i forbindelse med både international politisk virksomhed og projektarbejde, såsom DOF, DN og WWF. Danmarks Jægerforbund har arbejdet internationalt med projekter siden 1997 på baggrund af en godkendt strategi fra 1997 og derefter årlige planer for det internationale arbejde. Danmarks Jægerforbunds projektarbejde har to hovedmål: At stille forbundet og jagten stærkere i forhold til andre aktører, der ønsker indflydelse på vildtforvaltning såvel i Danmark som internationalt Det sker ved at skabe et image af forbundet som en stærk, seriøs og kompetent organisation mht. vildtforvaltning og organisering af jægere internationalt. at samarbejde med de organisationer både i Danmark og internationalt som øver indflydelse på jagt og vildtforvaltning at promovere forbundet som seriøs partner, der etablerer lokal organisering, samarbejde og vildtforvaltning til gavn for lokalsamfundene og deres kamp for bedre levevilkår. At bidrage til at bedre de lokale landsbysamfunds og jægeres levevilkår og mindske fattigdommen gennem bæredygtig vildtforvaltning Det sker ved At skabe og fremme systemer og metoder til bæredygtig jagt og vildtforvaltning At bidrage til og støtte lokale jægeres organisering At fremme lokalt og nationalt samarbejde om vildtforvaltning med erkendelse af de lokales rettigheder til at udnytte vildtressourcerne bæredygtigt. Hvordan (7 of 12) :10:28

59 Danmarks Jægerforbund, Kalø Danmarks Jægerforbund arbejder i projektsamarbejdet med emner, hvor man har en grundlæggende erfaring fra arbejdet i Danmark. Det vil først og fremmest sige lokalt samarbejde med myndigheder og andre organisationer, hvor etableringen af fuglebeskyttelsesområderne er et eksempel. nationalt samarbejde med myndigheder og andre organisationer og forskningsinstitutioner, med Vildtforvaltningsrådet og Friluftsrådet som eksempler. etablering af trænings- og uddannelsesforløb inden for vildtforvaltning og jægerorganisering, med Vildtforvaltningsskolen som eksempel samarbejde med private i forhold til f.eks. jagtleje og jagtturisme. Hvor Hovedaktiviteterne ventes i de kommende 5-10 år at ligge i det sydlige og østlige Afrika, men også andre dele af verden vil indgå, hvis projekter her vil bidrage særlig positivt til at opnå målene for projektarbejdet Hvor meget Projektomsætningen skal løbende vurderes i forhold til forbundets øvrige aktiviteter således at projekterne aldrig kommer til at dominere jægerforbundets arbejde som interesseorganisation for danske jægere. For at sikre den ønskede gennemslagskraft og samtidig økonomisk bæredygtighed i projekterne er det samtidig nødvendigt med en hvis omsætning. Det vurderes at projektomsætningen, som hovedsageligt finder sted i udlandet, ikke bør overstige 1/3 af forbundets samlede omsætning. Projekterne er underlagt særskilt revisionskontrol. (8 of 12) :10:28

60 Danmarks Jægerforbund, Kalø Relevante konventioner og EU-retsakter (9 of 12) :10:28

61 Danmarks Jægerforbund, Kalø (10 of 12) :10:28

62 Danmarks Jægerforbund, Kalø Aktører i det internationale samarbejde (11 of 12) :10:28

63 Danmarks Jægerforbund, Kalø (12 of 12) :10:28

64 Aktivitetsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Aktivitetsudvalget På hovedbestyrelsesniveau nedsættes der forskellige aktivitets -udvalg. Hnn har en direkte forbindelse/kontakt til personen, der repræsenterer -nn i regionens aktivitetsudvalg. F.eks.: HU (HB s hundeudvalg) har direkte forbindelse/kontakt til den person, der repræsenterer hundesiden i RGA, osv., osv. På regionsniveau og eventuelt på kredsniveau nedsættes der ét aktivitetsudvalg. Udvalgene har til opgave at administrere, igangsætte, motivere og fremme aktiviteter, der kan højne medlemmernes jægerfærdigheder (skydning, hunde, jagtsti, jagthorn osv.). AKTIVITETERNE kan indtil videre opdeles i følgende emneområder: Flugtskydning:Beslutning, planlægning og gennemførelse af konkurrencer på alle niveauer. Riffelskydning: Beslutning, planlægning, afholdelse af riffelprøver, jagtfeltskydning samt øvelse i riffelskydning. Jagtsti: Hunde: Jagthorn: Beslutning, planlægning, koordinering af lands-, regions- og evt. kredsmesterskaber. Beslutning, planlægning, afholdelse af de forskellige prøver. Beslutning, planlægning, afholdelse af de forskellige arrangementer. Opgavefordeling mellem udvalgene foreslås således: Hovedbestyrelsens udvalg, Hnn: udformer efter direktiver fra HB den overordnede strategi for alle aktiviteter, herunder prioritering af aktiviteternes økonomiske styring. udformer og godkender regler for og vejledning i de forskellige discipliner, samt udsender/lader fremstille landsdækkende bestemmelser. udpeger arrangører af landsdækkende mesterskaber og forestår al administration (1 of 3) :10:30

65 Aktivitetsudvalget (bl.a. ved lokal hjælp) forud for, under og efter gennemførelsen, herunder fremskaffelse af præmier og uddeling af disse Regionsbestyrelsens aktivitetsudvalg, RGA: planlægger indenfor regionen alle aktiviteter og koordinerer evt. kredsaktiviteterne. forestår regionens mesterskaber. afholder eventuelle møder med kredsaktivitetsudvalgene (KRA) med det formål at motivere og sikre, at der i hver kreds afholdes ønskede aktiviteter. Evt. møder afholdes, så der inden årets udgang kan foreligge en årsplan for det følgende år. modtager og bearbejder forslag fra KRA til evt. behandling i Hnn. opretter evt. arkiv og depot for reglementer, materialer til prøvebrug inden for regionsområdet. udpeger ansvarlige ledere og dommere til arrangementer i regionen, hvor det til et arrangement kræves i henhold til gældende regler. Kredsbestyrelsens aktivitetsudvalg, KRA: Udvalgets medlemmer vælges ud fra følgende interesseområder, og de valgte skal have særlig interesse og særlige kvalifikationer. Flugtskydning Kendskab til alle forekommende discipliner og gerne med en dommerlicens. Riffelskydning Kendskab til alle forekommende discipliner og kendskab til regler for skydning på en riffelskydebane og i terræn (felten). Jagtsti Kendskab til jagtstiarrangementer og gerne med erfaring i tilrettelæggelse af en jagtsti. Hunde Kendskab til hundearrrangementer og gerne med erfaring i tilrettelæggelse af disse, meget gerne med dommeruddannelse. Diverse arrangementer Kendskab til at arrangere og til et sekretærjob. Personen forestår administrationen i udvalget. KRA skal: planlægge alle aktiviteter i kredsen, herunder meddele tid og sted til medlemmerne (2 of 3) :10:30

66 Aktivitetsudvalget forestå alle aktiviteter i kredsen og løse de opgaver der følger heraf. sammen med RGA, bistå alle lokalforeninger i alle spørgsmål vedr. arrangementer, der er på Danmarks Jægerforbunds program. sørge for, at alle spørgsmål og generelle problemer i forbindelse med lokalforeningers aktiviteter finder de bedst mulige svar og løsninger. sørge for at sager af principiel betydning bringes videre til RGA. oprette depot for og vedligeholde materiel der skal bruges i forbindelse med de arrangementer, der er på programmet. Der kan evt. udpeges ansvarlig person for dette depot. I de regioner, hvor der ikke i alle kredse er oprettet KRA, er det RGA, der udfører arbejdet og er ansvarlig. (3 of 3) :10:30

67 Falkeudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Falkeudvalget Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Leif L. Engsbye Stormøllevej 39, 4600 Køge Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlemmer Frank Skaarup Hansen Høgholtvej 3, Sønderup, 9541 Suldrup Tlf.: René Rask Brun Langebjergvej 2 Magleby 4791 Borre Tlf.: Mobil: Sekretariat Fritz Heje Hansen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) Mobil: [email protected] 14:10:31

68 Hundeudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Hundeudvalget Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Kristian Raunkjær Brorupvej 7, Valbygaard, 4200 Slagelse Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlemmer Gert Clausen Rebildsigvej 4, 6690 Gørding Tlf.: Svend Arent Jørgensen Sønderkær 157, 7190 Billund Tlf.: Jens Erik Sønderup Hunderupvej 112, 5230 Odense M Tlf.: Jens Erik Sønderup Hunderupvej 112, 5230 Odense M Tlf.: Jens Erik Sønderup Hunderupvej 112, 5230 Odense M Tlf.: Jesper Grønlund Bredgade 8, Ø. Bjerregrav, 8900 Randers Tlf.: (1 of 2) :10:33

69 Hundeudvalget Jens Paaby Kaløvej 69, 4862 Guldborg Tlf.: Medlemmer af Schweisshundeudvalget Lars Malver Elverodvej 57, 5462 Morud Tlf.: Kristian Raunkjær Brorupvej 7, Valbygaard, 4200 Slagelse Tlf.: Mobil: Hundekoordinatorer Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af medlemsbladet Jæger. Sekretariat Fritz Heje Hansen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] Tine Thorndahl Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] (2 of 2) :10:33

70 Jagthornsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Jagthornsudvalget Formand for udvalget -Hovedbestyrelsesmedlem Tage Madsen Østervangs Allé Auning Tlf.: Mobil: Udvalgsmedlemmer Knud Erik Kristensen - næstformand Kirsebærvej 28, 7800 Skive Tlf.: Mobil: [email protected] Henning B. Lauersen Enghaven 54, 6990 Ulfborg Tlf.: [email protected] Jens Neve Christiansen Kalhavevej 41, 7171 Uldum Tlf.: [email protected] Niels Kristian Hansen Rugmarksen 18, 3700 Rønne Tlf.: Mobil: [email protected] Jagthornskoordinatorer (1 of 2) :10:34

71 Jagthornsudvalget Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af medlemsbladet Jæger. Sekretariat Anita Moen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] (2 of 2) :10:34

72 Vedtægtsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Vedtægtsudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Tonny Rasmussen Vesterbygdvej Ølstykke Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlem Hovedbestyrelsesmedlem Henrik frost Rasmussen Bøgeløkken Rønne Tlf.: [email protected] Udvalgsmedlemmer Jens Anker Jørgensen Slotsvej 5, Iller 6310 Broager Tlf.: [email protected] Ejgil Ejbye Kirkebyvej Skjern Tlf.: Mobil: (1 of 2) :10:35

73 Vedtægtsudvalget Flemming Strange Sakshøj 46, Sundby 4800 Nykøbing F Tlf.: Mobil: [email protected] Sekretariat Lene Føns Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] (2 of 2) :10:35

74 Jagtstiudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Jagtstiudvalget Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Poul Erik Nielsen Nyvej Ebberup Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlemmer Børge Larsen Blommevænget Odder Tlf.: Carl Peder Greve Egensevej 50, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: Mobil: [email protected] Arne Bech-Jensen Humlebækvej Køge Tlf.: Mobil: [email protected] (1 of 2) :10:37

75 Jagtstiudvalget Ulrik Baunsgård Birkebækparken Sønder-Omme Tlf.: Mobil: Jagtstikoordinatorer Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af medlemsbladet Jæger. Sekretariat Anita Moen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] (2 of 2) :10:37

76 Kommunikationsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Kommunikationsudvalget Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Finn Watson Elverdalen Næstved Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlemmer Der er p.t. ikke udpeget medlemmer til udvalget Sekretariat Stig Tjellegaard Møller Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: Mobil: [email protected] 14:10:38

77 Kursus- og uddannelsesudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Kursus- og uddannelsesudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Hans Christian Fuglsang Nygårdsparken 46, 6740 Bramming. Tlf.: Mobil: Fax: Udvalgsmedlem Hovedbestyrelsesmedlem Arne Holten Wiedersvej 11, 2791 Dragør Tlf/fax.: Mobil: Arb.: Udvalgsmedlemmer Kristian Slyk (underviserne og regionerne) Dalsgårdsvej 2, 9000 Ålborg Tlf.: Kristian Stenkjær (repræsentant for Danske Herregaardsjægere) Sønderskovvej 1, Rudegård, 4862 Guldborg Tlf.: Niels Henrik Jacobsen (kursuskoordinator) Stubbevang 1, 3400 Hillerød Tlf.: Mobil: Bo Jung (Skov og Landskab, Centerbestyrelsen) Bonderupvej 148, 4370 Store Merløse Tlf.: , Mobil: (1 of 2) :10:39

78 Kursus- og uddannelsesudvalget Uffe Laursen (Skov- og Naturstyrelsen, Fusingø Statsskovdistrikt) Vasevej Randers Tlf.: [email protected] Kursuskoordinatorer Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer findes i 2. sektionen af medlemsbladet Jæger. Sekretariat: Niels Søndergaard Danmarks Jægerforbund, Kalø Vildtforvaltningsskolen, Molsvej 34, 8410 Rønde Tlf.: [email protected] (2 of 2) :10:39

79 Nyjægerudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Nyjægerudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Tage Madsen Østervangs Allé 21, 8963 Auning Tlf.: Mobil: Næstformand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Torben Bagh Sønderbakken 19, Glud, 8700 Horsens Tlf.: Mobil: Udvalgsmedlemmer Henning Svoldgaard Nielsen Granvej 29, Frederiks, 7470 Karup Tlf.: Ole Rygaard Koglevej 11, Uggelhuse, 8900 Randers Tlf.: Per Skalshøj Uglens Kvarter 2A, 2620 Albertslund Tlf.: Sekretariat (1 of 2) :10:45

80 Nyjægerudvalget Niels Kanstrup Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: (09:00-15:30) Jytte Harder Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: (09:00-15:30) (2 of 2) :10:45

81 Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Formand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Kurt B. Pedersen Ulvedalsvej 44, Haurdal, 7470 Karup J Tlf.: Mobil: [email protected] Riffeludvalgsmedlemmer Kristian Tornvig Christensen Tornvigvej 10, Arnborg, 7400 Herning Tlf.: Mobil: Max Elbæk (ungdomsmedlem) Lundtoftegårdsvej 101, 1. th., 2800 Lyngby, Tlf.: Mobil: Esben Rand Andersen Køstrupvej 5, Køstrup, 5464 Brenderup Fyn Tlf.: Mobil: Riffelkoordinatorer Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i medlemsbladet Jæger. Flugtskydningsudvalgsmedlemmer Lars Kolling Nymarksvej 109, 8340 Malling Tlf.: Mobil: (1 of 2) :10:47

82 Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Hans Jørgen Pedersen Stenvænget 14, 2640 Hedehusene, Tlf.: Mobil: Gunnar Bennedsen Nyvang 21, 6052 Viuf Tlf.: Mobil: Flugtskydningskoordinatorer Der er udpeget én koordinator i hver region til denne aktivitet. Oversigten over koordinatorer opdateres månedligt i 2. sektion af medlemsbladet Jæger. Sekretariat Claus Sætter-Lassen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] Leif Thomassen Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: ( ) [email protected] (2 of 2) :10:47

83 Strand- og havjagtsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Strand- og havjagtsudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Per Clausen Skrænten 44, 4300 Holbæk Tlf.: Mobil: Udvalgsmedlemmer Bent Bech-Larsen Gajsgårdsvej 24, 7673 Harboøre Tlf.: Mobil: Torben Pedersen Gersøvej 64, Gersø, 5450 Otterup Tlf.: Mobil: Mogens Raae Slotsporten 6, 4800 Nykøbing F Tlf.: Mobil: [email protected] Frank Conradsen Stadionvej 20, 3390 Hundested Tlf.: Mobil: [email protected] 14:10:48

84 Vildtforvaltningsudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Vildtforvaltningsudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Kristian Raunkjær Brorupvej 7, valbygaard, 4200 Slagelse Tlf.: Mobil: Næstformand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Jens Hangaard Nielsen Havnbjergvej 4, Oksbøl, 6430 Nordborg Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlem - Hovedbestyrelsesmedlem Tonny Rasmussen Vesterbygdvej 6, 3650 Ølstykke Tlf.: [email protected] Sekretariat Niels Kanstrup Danmarks Jægerforbunds hovedkontor Tlf.: [email protected] 14:10:50

85 Økonomiudvalget Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Økonomiudvalget Formand for udvalget Hovedbestyrelsesmedlem Kristian Raunkjær Brorupvej 7, valbygaard, 4200 Slagelse Tlf.: Mobil: Næstformand for udvalget - Hovedbestyrelsesmedlem Jens Hangaard Nielsen Havnbjergvej 4, Oksbøl, 6430 Nordborg Tlf.: Mobil: [email protected] Udvalgsmedlemmer - Hovedbestyrelsesmedlemmer Knud Knudsen Bakkevej 10 A, Als, 9560 Hadsund Tlf.: Mobil: [email protected] Arne Holten Wiedersvej 11, 2791 Dragør Tlf.: Mobil: [email protected] Kaj Haagensen Bellebakken 18, 3790 Hasle Tlf.: Mobil: [email protected] (1 of 2) :10:51

86 Økonomiudvalget (2 of 2) :10:51

87 Andre udvalg mv. Aktivitetsudvalget Falkeudvalget Hundeudvalget Jagthornsudvalget Vedtægtsudvalget Jagtstiudvalget Kommunikationsudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Nyjægerudvalget Skydeudvalget (riffel og flugtskydning) Strand- og havjagtsudvalget Vildtforvaltningsudvalget Økonomiudvalget Andre udvalg mv. Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Andre udvalg mv. Dansk Jagtforsikring Friluftsrådet Naturprisen Nordisk Jægersamvirke Kristian Raunkjær Torben Bagh Jens Hangaard Nielsen Knud Knudsen Kristian Raunkjær Jens Hangaard Nielsen Sponsoreringsudvalg Kristian Raunkjær Jørgen Damgaard Marcell Thirstrup Vildtforvaltningsrådet Kristian Raunkjær Suppl.: Jens Hangaard Nielsen HB-medlemmerne er fremhævet. 14:10:53

88 Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Administrativ organisering Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Administrativ organisering (1 of 2) :10:54

89 Administrativ organisering (2 of 2) :10:54

90 Medarbejdere, Rødovre Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Medarbejdere, Rødovre Danmarks Jægerforbund Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, tlf , fax , [email protected] Direktion Ole Roed Jakobsen Formand for Jægerforbundet [email protected] Bent Rasmussen Direktør for Jægerforbundet [email protected] Jagtpolitik Overordnet administration Sekretariat Vacant Direktionsassistent Sekretær for formand og direktør - herunder div. politiske udvalg Presse og information Johannes Rysgaard Presse- og informationschef [email protected] Hannah Tillan Informationssekretær [email protected]/ [email protected] Pressekontakt og informationsopgaver Informationsopgaver (1 of 4) :10:57

91 Medarbejdere, Rødovre Økonomiafdelingen Susan Nielsen Regnskabschef Heidie Jensen Controller Peter Kofoed Julin Regnskabsassistent Erik Jørgensen Kontorassistent Hanne Knudsen Kontorassistent Dunja Udsen Kontorassistent Henrik Fuglesang Lagerforvalter Regnskab, budget m.v. Bogholderi, lønregnskab og div. ad hoc opgaver Kreds- og regionsregnskab m.v. Ansvarlig for medlemsregistrering, opkrævning, ind- og udbetalinger, medlemsservice Medlemsregistrering, opkrævning, ind- og udbetalinger, medlemsservice samt debitorer Omstilling, post, pakkeass. Forsendelse, fakturering, lager, salg, indkøb Kommunikationsafdelingen Jæger Stig Tjellegaard Møller Kommunikationschef Ansvarshavende redaktør Carsten Dahl-Hansen Redaktionssekretær Redaktion af medlemsblad Redaktion af medlemsblad, Hallali m.v. (2 of 4) :10:57

92 Medarbejdere, Rødovre Kent Husted Web-redaktør Else Ammentorp Redaktionssekretær Morten Sinding-Jensen Redaktionssekretær Lone Møbjerg Grafiker Steen Axel Hansen Annoncechef Inger-Lise Mortensen Redaktionsassistent Hjemmeside Redaktion Redaktion Layout, billedredaktion Annoncetegning, tilbud Annoncetegning Aktivitetsafdelingen Claus Sætter-Lassen Aktivitetschef Fritz Heje Hansen Jagtkonsulent Leif Thomassen Sekretær Anita Moen Sekretær Sekretær for skydeudvalget. Arrangementer og aktiviteter, trofæopmåling, våben- og jagtlovgivning. Riffelprøver. Miljøgodkendelse af skydebaner. Friluftsrådets amtsrepræsentanter. Sekretær for hundeudvalg og falkeudvalg. Foredrag, trofæopmåling, syn og skøn, våbenog jagtlovgivning. Sekretær for aktivitetschefen, skydning, trofæopmåling, våben- og jagtlovgivning. Sekretær for jagthornsudvalg og jagtstiudvalg. Riffelprøver. Miljøgodkendelser af skydebaner. Else Oppermann Sekretær (3 of 4) :10:57

93 Medarbejdere, Rødovre Tine Thorndahl Pedersen Sekretær Sekretæropgaver for jagtkonsulenten i forbindelse med hundearbejde og foredrag. Tilskudsmidler (jagtforeningernes arbejde), SNskydebanepulje, Tips- og Lottomidler (støjpulje). Friluftsrådets amtsrepræsentanter. Sekretærarbejde i forbindelse med trofæopmåling. (4 of 4) :10:57

94 Medarbejdere, Kalø Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Medarbejdere, Kalø Vildtforvaltningsafdelingen Molsvej 34, 8410 Rønde, Tlf , Fax , [email protected] Niels Kanstrup Chef [email protected] Niels Henrik Simonsen Strandjagtkonsulent [email protected] Trine Bengtsson Schweisskonsulent [email protected] Daglig ledesle. Økonomi, faglig rådgivning generelt, vildtforskning, anskydning. Nyjægerudvalget. Internationalt arbejde: Præsident CIC trækfuglekommission. CIC, FACE, NJS, WI, EU, aftaler Internationalt projektsamarbejde: Tilsyn og udvikling. Nordisk Jægersamvirke: Faglig rådgivning: biologiske forhold. Jægerforbundets repræsentant i anskydningsgruppen. Vildtforvaltningsskolen: Jægernes Naturfond. Rådgivning (love m.v.), strand- og havjagt (udvalg, koordinatorer), reservater, international artsforvaltning, foredrag, jagtlovgivning, spørgsmål/svar, undervisningsmaterialer. Internationalt arbejde: Jægerforbundets repræsentant i Waden Sea Forum. Undervisning: Lov om jagt og vildtforvaltning. Nordisk Jægersamvirke: Jægerforbundets repræsentant i sælgruppen. Administration af schweissregisteret, afvikling afprøver, kontakt til schweisshundeførere og koordinatorer, assistere udvalg og underudvalg. Undervisning: Schweisshundearbejde, jagthunde, praktisk jagt. (1 of 2) :11:05

95 Medarbejdere, Kalø Mads Flinterup Fagkonsulent Martin Højsgaard Sekretariatsleder Jørgen Korning Projektleder Jytte Harder Sekretær Thomas Holst Christensen Jagtkonsulent Per Rasmussen John Balarin Sekretariatsfunktion for forskningsprogrammet Vildt og Landskab. Udarbejdelse af undervisningsmateriale. Rådgivning, vildtpleje og skovbrug. Ansvar for vildtredderkorps, reguleringskorps mv. Leder af Nordisk Jægersamvirkes sekretariat. FACE-bestyrelse og kommunikationsgruppe. Jægerforbundets internationale kommunikation. IUCN. Internationalt projektsamarbejde: Intern rådgivning. Projektrådgivning/-administration. Udvikling, koordination, rådgivning og administration i forbindelse med Jægerforbundets internationale projektsamarbejde. Nordisk Jægersamvirke: Faglig rådgivning: videnskabelige forhold. Schweisssekretariat: Schweisshundeudvalg, rapportering, korrespondance, web. Undervisningsmateriale, Vildt og Jagt i Danmark. Telefonpasning. Nyjægerudvalg: sekretariat, frivillig jagtprøve, ungjægerprojektpulje. Udstationeret rådgiver på Wami-Mbiki-projektet, Tanzania. Udstationeret rådgiver på NGO-projektet og Lake Chilwa-projektet i Malawi. Regionskoordinator for projekter i Sydøstafika. (2 of 2) :11:05

96 Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Uddannelse og Kurser, Naturvejledningen, Indsatsen overfor børn og unge, Foredrag og Rådgivning Niels Søndergaard Uddannelseschef [email protected] Lars Thune Andersen Underviser [email protected] Daglig ledelse. Strategisk planlægning. Personaleledelse af uddannelsesgruppen. Markedsføring. Kontakt til kunder. Undervisning: Natur- og vildtpleje, praktisk jagt, schweisshundearbejde mv. Sekretær for kursusog uddannelsesudvalget. Ansvarshavende redaktør for Jagtforlaget. Natur- og vildtpleje, praktisk jagt, schweisshundearbejde og jagthunde. Vildtforvaltning: Fagbistand schweisshundearbejde, natur- og vildtpleje. Nordisk Jægersamvirke: Jægerforbundets repræsentant i uddannelsesgruppen. Undervisning og foredrag: Praktisk jagt, økonomi,våben og skydning, vildtpleje mv. Ansvar foruddannelse af jagtprøvelærere. Ansvar for Jægerforbundets Skydeskole. Skribentopgaver og redaktionelle funktioner på jagtforlaget. Vildtforvaltning: Fagbistand inden for våben, ammunition, våbenlovgivning og anskydning. Afprøvning af våben og ammunition (patronudvalg). (1 of 3) :11:07

97 Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Ole Noe Underviser [email protected] Niels Frost Naturvejleder [email protected] Jacob Krogh Freelance underviser [email protected] Rasmus Bjergegaard Freelance skyde- og jagthundeinstruktør og tekniker [email protected] Birger Olesen freelance underviser, naturformidler og tekniker Anne-Lise Winther Sekretær [email protected] Lise Lotte Staunsbjerg Sekretær [email protected] Anne-Grethe Sørensen Regnskabsassistent [email protected] Undervisning og foredrag: Vildtøkologi, pattedyrbiologi, natur- og vildtpleje, skovbrug, økonomi,jordbundslære og botanik. Ansvar for uddannelser i samarbejde med Skov og Landskab. Ansvar for undervisnings/ demonstrationsforanstaltningerne. Ansvar for uddannelse i naturplaner. Vildtforvaltning: Fagbistand inden for skovbrug og naturplaner. Naturvejledning: Formidling om jagt, vildt og natur. Faglig sparring med og rådgivning af natur formidlerne. Undervisning: Fjervildtopdræt og udsætning, natur- og vildtpleje, praktisk jagt. Ansvar for den rullende afdeling. Skribentopgaver og redaktionelle funktioner på jagtforlaget. Individuel jagtrelateret haglskydning og individuel jagthundetræning. Undervisning: Fjervildtopdræt og udsætning, natur- og vildtpleje, praktisk jagt. Medhjælp ved udvendig og indvendig vedligeholdelse. Undervisning: Praktisk jagt. Jagtbueinstruktion. Naturformidling. Individuel jagtrelateret riffelskydning. Ansvar for udvendig og indvendig vedligeholdelse. Nøgleperson for de kurser som afholdes på Vildtforvaltningsskolen. Koordinering af værelses og lokaleudnyttelse på Vildtforvaltningsskolen. Ansvar for bibliotek. Sekretærfunktioner for uddannelsesgruppen. Telefonpasning. Nøgleperson for kurser der afholdes decentralt Registrering af kursister i medlemssystemet. Undervisning: Naturformidling og jægerhåndværk/ husflid. Sekretærfunktioner for uddannelsesgruppen. Telefonpasning. Regnskab for samtlige funktionsområder på Danmarks Jægerforbund, Kalø. Sekretæropgaver for uddannelsesgrupen. Administrativ koordinator af naturformidlere. telefonpasning. (2 of 3) :11:07

98 Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Hanne T. Saksager Servicemedarbejder [email protected] Tenna Germann Iversen Freelance servicemedarbejder Koordinering og ansvar for forplejning, servering, rengøring, vedligeholdelse. Asvar for teknikfunktioner i undervisningslokalerne. Koordinering af ekstern service. Forplejning, servering, rengøring og vedligeholdelse. (3 of 3) :11:07

99 Medlemskab Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Medlemskab Medlemskab i Danmarks Jægerforbund Medlem i jagtforeninger eller direkte medlem Man kan indmelde sig ved henvendelse til medlemsregistreringen i Danmarks Jægerforbund, hvor man kan vælge hvilken af Jægerforbundets 925 jagtforeninger, man ønsker at være medlem af. Dog er der en del jagtforeninger, hvor man skal henvende sig direkte. Hvilke jagtforeninger det drejer sig om, kan man få oplyst hos medlemsregistreringen i Danmarks Jægerforbund. Der er mulighed for at flytte til anden jagtforening løbende. Hvis man ikke ønsker at være medlem af en jagtforening, bliver man direkte medlem af Danmarks Jægerforbund. Periode Man kan blive medlem på hvilket som helst tidspunkt af kalenderåret, men kun fra den 1. i en måned. D.v.s.: Hvis man ønsker at være medlem fra og med marts, er man medlem fra den 1.3. og vil første gang blive opkrævet for perioden Medlemmer, der melder sig ind i en forening, der kun optager medlemmer helårligt, vil uanset indmeldingstidspunktet kun modtage det senest udkomne nummer af Jæger. Medlemskategorier Ordinært medlem (inkl.direkte) Fødselsdato skal altid oplyses. (Med bladet Jæger) Ungdomsmedlem Medlemskab til og med det 25. år. Fødselsdato skal altid oplyses. (Med bladet Jæger) Seniormedlem Fra og med det 65. år kan man blive seniormedlem. Fødselsdato skal altid oplyses. (Med bladet Jæger) (1 of 3) :11:09

100 Medlemskab Husstandsmedlem Til medlemskabet skal der være et ordinært medlem eller et seniormedlem med samme adresse. Fødselsdato skal altid oplyses. (Uden bladet Jæger) Ekstraordinært medlem Medlem af mere end en jagtforening. Ordinært medlemsnr. skal oplyses. (Uden bladet Jæger). Tilmeldingen er altid helårlig (kan ikke deles i 12 dele). Kursist Ved jagttegnskursus kan man tilmeldes som kursist. Kontingent opkræves 1. okt. Fødselsdato skal altid oplyses. Modtager bladet Jæger fra først kommende nummer i f.h.t. næste bladudgivelse. (Efterfølgende år opkræves man som ordinært medlem, senior-, ungdoms- eller husstandsmedlem). Æresmedlem Fødselsdato skal altid oplyses. (Med bladet Jæger). PTG-foreninger betaler æresmedlemskabskontingent, der svarer til et seniormedlemskab. Dette medregnes ved afregningen til Danmarks Jægerforbund. Foreninger, der selv opkræver kontingent, indbetaler det der svarer til et seniormedlemskab for æresmedlemmerne til Jægerforbundet. Medlemskontingent (år) De 925 jagtforeninger opkræver forskelligt kontingent i forhold til aktivitetsniveauet, bygninger, skydebaner m.v. Kontingentet til jagtforeningen oplyses ved henvendelse til medlemsregistreringen i Danmarks Jægerforbund. Ved medlemskab af en lokal jagtforening: Ordinært Ungdom Senior Husstand Ekstraordinært Kursist kr. + jagtforeningskontingent 555,00 kr. + jagtforeningskontingent 315,00 kr. + jagtforeningskontingent 310,00 kr. + jagtforeningskontingent 203,00 kr. + jagtforeningskontingent 40,00 kr. + jagtforeningskontingent 83,00 (2 of 3) :11:09

101 Medlemskab Direkte medlemskab af Danmarks Jægerforbund: Direkte ordinært Direkte kursist kr. 696,00 kr. 83,00 Medlemsbevis Medlemskort er gyldigt medlemsbevis af Danmarks Jægerforbund. Ordinære-, ungdoms-, senior- og kursistmedlemmer modtager medlemskort via deres jagtblad, der klippes ud fra bagsiden. Medlemmer der indbetaler kontingent for sent, vil modtage medlemskort ved næste nummer af Jæger. Der eftersendes ikke blade til medlemmer der skyldes for sent indbetalt kontingent. Nye medlemmer modtager medlemskort ved første modtagelse af Jæger. Husstandsmedlemmer modtager medlemskort fra Danmarks Jægerforbund i februar måned. Ekstraordinæremedlemmer modtager medlemskort fra Danmarks Jægerforbund i februar måned. Udmeldelse Sidst på året vil man automatisk få tilsendt ny opkrævning for det efterfølgende kalenderår. Udmeldelse skal være Jægerforbundet i hænde senest skriftligt eller pr. telefon Udmeldelse vil yderligere ske ved misligholdelse af betalingsfrister. Der betales ikke kontingent tilbage efter den (3 of 3) :11:09

102 Forsikringsaftale Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Forsikringsaftale Danmarks Jægerforbund har, i samarbejde med forsikringsmæglerne RTM A/S og Alm. Brand, indgået en forsikringsaftale. Denne aftale sikrer, at medlemmer af Danmarks Jægerforbund, der ikke er dækket på anden måde, efter policen vil være dækket for det ansvar, jægere har, når de i foreningsregi udøver aktiviteter. Samtidig er der etableret ulykkesdækning ved arbejde for Danmarks Jægerforbund, herunder i foreningerne. Endelig dækkes kontanter, der stjæles ved indbrud hos kasserer o. a. efter særlige regler. Ansvarsforsikring Forsikringen dækker Danmarks Jægerforbunds erstatsningsansvar i forbindelse med bl.a. følgende aktiviteter: flugt- og skiveskydning, jagtsti og markprøver, bueskydning, indskydning af jagtvåben, instruktionskurser, sportsfiskeri o.l. Indskydning af jagtvåben Forsikringen dækker foreningens/medlemmernes ansvar i forbindelse med indskydning af jagtvåben med henblik på afprøvning af våben eller ammunition hertil. Dette kun, når skydningen foregår i foreningens regi og under forsvarlige forhold. Instruktionskurser Forsikringen omfatter foreningens/medlemmernes ansvar i forbindelse med afholdelse af instruktionskurser i betjening af og skydning med haglgevær og riffel for medlemmer og ikkemedlemmer i forbindelse med forberedelse til den obligatoriske jagtprøve. Dette kun, når instruktionen foregår under foreningens vejledning. Sportsfiskeri Forsikringen dækker ansvar i forbindelse med sejlads med: robåde, både med påhængsmotor op til 3 hk og sejljoller under 3 meter. Medlemmers/gæsters personlige ansvar (1 of 4) :11:11

103 Forsikringsaftale Som et supplement til den obligatoriske ansvarsforsikring, der er tilknyttet jagttegnet, dækker forsikringen medlemmernes personlige ansvar i forbindelse med aktiviteter afholdt i foreningens regi. Ligeledes dækker forsikringen gæster samt ikkemedlemmer, der lejlighedsvis deltager i foreningens aktiviteter. Tyveri/bortkomst Forsikringen omfatter ikke Danmarks Jægerforbunds eventuelle ansvar for tab eller skade opstået ved bortkomst eller tyveri. Skydning på bane Forsikringen dækker ikke ansvar for skade ved skydning på riffelbane, der ikke er godkendt af myndighederne. Subsidiær dækning Anden ansvarsforsikring (f.eks. medlemmers og gæsters private ansvarsforsikring) dækker forud for den af Alm. Brand tegnede forsikring. Skader opstået under jagt Ved ansvarsskader opstået under jagt (vådeskud) eller i umiddelbar forbindelse med jagt, hvilket vil sige efterstræbelse af vildt, vil skaden blive behandlet af Dansk Jagtforsikring A/S. Skader opstået ved flugtskydning o.l. Skaden skal i første omgang anmeldes på skadevolders private indboforsikring. Denne forsikring omfatter som regel privatansvar. Såfremt der ikke er dækning, kan skaden søges dækket under Danmarks Jægerforbunds erhvervsansvarsforsikring. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring Danmarks Jægerforbund har etableret lovpligtig arbejdsskadeforsikring for samtlige ansatte i hovedforbundet og hovedbestyrelsen samt bestyrelsesmedlemmer i regioner, kredse og lokalforeninger. Forsikringen dækker i henhold til gældende lovgivning, og under hensyntagen til disse regler fastsætter Sikringsstyrelsen størrelsen af erstatningsbeløbene. Ulykkesforsikring Forsikringen omfatter bestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer af Danmarks Jægerforbund og dækker de ulykkestilfælde, der måtte indtræffe under disses (2 of 4) :11:11

104 Forsikringsaftale arbejde for forbundet, herunder arbejde for jagtforeningernes valgte bestyrelser. Bestyrelsesmedlemmer er dækket under deltagelse i møder, og på den direkte vej til og fra møder samt under rejser foretaget for forbundet. Forsikringen dækker ikke tilskadekomst under almindelig jagt, herunder arbejde som klapper. Forsikringssummer pr. person Ved død kr ,- Ved invaliditet kr ,- Tandskader maks. kr ,- Ulykkesdagpenge udbetales fra 1.-dagen fra ulykkestilfældets indtræden og i indtil 90 dage med 7 dage pr. uge med pr. dag kr. 200,-. Dækningen for kontanter hos medlemmer, herunder kasserer af regionsbestyrelser, kredsbestyrelser, foreningsbestyrelser samt konsortiebestyrelser for maks. kr ,- pr. sted. Dækning mod indbrudstyveri i private hjem, hos bestyrelsesmedlemmer af ovennævnte bestyrelser. Maks ,- i alt. Bemærk Når foreningen låner eller lejer maskiner m.v. har Danmarks Jægerforbund ingen forsikring, der dækker skade på det lånte/lejede materiale. Ved spørgsmål: Kontakt RTM A/S. Skadeguide Hvis du skulle få brug for din forsikring, skal du blot følge disse simple retningslinier: Skader opstået under jagt: Rekvirér skadesanmeldelse hos: Dansk Jagtforsikring A/S Købmagergade 3, 1150 København K Tlf.: ( ) Skader under flugtskydning o.l.: Anmeldelse til skadevolders private forsikringsselskab som en ansvarsskade. Den skadelidte kan anmelde på egne privattegnede ulykkesforsikringer, livsforsikringer etc. Ved eventuelt dødsfald anmeldes hurtigst muligt og (3 of 4) :11:11

105 Forsikringsaftale inden 48 timer. Skader opstået ved arbejde for forbundet: Rekvirér skadesanmeldelse hos: RTM A/S. Vejledning kan fås ved henvendelse til: RTM A/S Strandvangen Ishøj Telefon: Fax: Kontaktpersoner: Henning Toftager Jens Madsen Brian Jensen mobil (4 of 4) :11:11

106 Tilskudsmidler til jagtforeningerne Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Tilskudsmidler til jagtforeningerne Vejledning til ansøgning om tilskudsmidler til jagtforeningerne (tidligere Jagtfonden) Vejledningen er udarbejdet i juni 2004 og er gældende for ansøgninger i Tilskudsmidlerne til jagtforeningerne Tilskudsmidlerne kommer fra jagttegnsafgiften, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsen fastsætter det beløb, som Danmarks Jægerforbund årligt kan anvende som tilskud til medlemsforeningernes projekter af forskellig art. Pt. (november 2004) er beløbet kr ,00. Skov- og Naturstyrelsen godkender de overordnede kriterier for anvendelsen af midlerne, og statens regnskabs- og revisionsbestemmelser er gældende for tilskudsmidlerne. Det årlige beløb fordeles mellem regionerne efter deres medlemstal. I hver region fordeles midlerne af en komite bestående af hovedbestyrelsesmedlemmet, regionsformanden og kredsformændene. Vi skal anbefale, at man holder sin habilitet for øje, når der sagsbehandles ansøgninger fra egen forening. Det overordnede ansvar for midlernes rette anvendelse påhviler hovedbestyrelsen. 2 Hvem kan søge og få tilskud? Kun foreninger tilsluttet Danmarks Jægerforbund og sammenslutninger af sådanne foreninger kan søge og få tilskud fra tilskudsmidlerne. Der kan således ikke søges af eller til enkeltpersoner, kredse eller regioner. Tilskudsmodtagere må være indstillet på, at medlemmer fra andre foreninger i oplandet skal have mulighed for - på sædvanlige vilkår - at benytte de faciliteter, (1 of 5) :11:13

107 Tilskudsmidler til jagtforeningerne der er modtaget tilskud til. 3 Hvilke formål kan der ydes tilskud til? A. Bygge- og anlægsvirksomhed: Flugtskydningsbaner, kastemaskiner og nagelfast materiel. Renovering af flugtskydningsbaner, kastemaskiner og nagelfast materiel Riffelskydebaner, stationære skivemål, løbende vildtmål og nagelfast materiel. Renovering af riffelskydebaner, stationære skivemål, løbende vildtmål og nagelfast materiel. Skydesimulatorer. Klubhuse, materielrum og nagelfast tilbehør. Renovering af klubhuse, materielrum og nagelfast tilbehør. Køb af areal til anlæg af skydebaner. Køb af areal til opførelse af klubhuse og materielrum. B. Biotoppleje: Naturgenopretningsprojekter Beplantning. Renovering og udvidelse af sådanne projekter. C. Kurser i Jægerforbundets regi: 1. Kursusdeltagelse i Danmarks Jægerforbunds regi. 4 Hvilke formål kan der ikke ydes tilskud til? Løbende driftsudgifter, som f.eks. arealleje, renter på lån eller kontorhold. (2 of 5) :11:13

108 Tilskudsmidler til jagtforeningerne Sædvanlige løbende foreningsaktiviteter, som f.eks. foredrag, møder, fester eller medlemsblade. Vildtudsætning, fodring, fodermaskiner og lignende. Volierer og kunstige rævegrave. Nåletræsbeplantninger og såfremt der i forvejen er modtaget tilskud fra "Plant for Vildtet"-puljen. 5 Betingelser for at kunne opnå tilskud Generelle betingelser: Tilskuddet ydes som hjælp til selvhjælp. Tilskuddet skal normalt have afgørende betydning for, om projektet kan gennemføres. Projektet skal påbegyndes og afsluttes i det år for hvilket tilskuddet søges. Tilskuddet skal anvendes til det ansøgte formål. Foretages der under gennemførelsen af projektet væsentlige ændringer skal Jægerforbundet underrettes og Jægerforbundet kan reducere eller annullere tilskudsbevillingen, hvis ændringen ikke eller ikke fuldt ud kan godkendes. Der kan søges tilskud til flere projekter i samme år. Specielle betingelser: 1. Ved bygge- og anlægsprojekter skal de samlede udgifter ved projektet andrage mindst kr , Ved bygge- og anlægsprojekter kan tilskuddet normalt ikke udgøre mere end 50% af de samlede udgifter ved projektet. 3. De nødvendige myndighedstilladelser herunder især miljøgodkendelser skal foreligge eller være tilsikrede på ansøgningstidspunktet. 4. Ved biotopplejeprojekter skal de samlede udgifter ved projektet andrage mindst kr , Ved biotopplejeprojekter kan tilskuddet normalt ikke udgøre mere end 75% af de samlede udgifter ved projektet. 6. Når det gælder kurser, så er det 50% af prisen for kurset, der kan gives tilskud til. 6 Betingelser for udbetaling af tilskud 1. (3 of 5) :11:13

109 Tilskudsmidler til jagtforeningerne Når projektet er gennemført indsendes til Jægerforbundet senest 1. november i tilskudsåret dokumentation for de afholdte udgifter svarende til projektbeskrivelsen og budgettet. Dokumentationen skal være dateret ansøgningsåret i form af faktura fra leverandøren af varen eller ydelsen samt kopi af kvittering af indbetaling til postkontor, Girobank, bank eller kopi af check samt et særligt regnskab med kopi af bilag, som skal være attesteret af foreningens for mand og kasserer. Inden tilskud kan udbetales, skal der ligeledes være underskrift fra foreningens revisor samt fra regionens hovedbestyrelses medlem, som berigtigelse af at der er foretaget anskaffelser. I tilskudsbevillingsskrivelsen vil Jægerforbundet så vidt muligt søge at angive, hvilken dokumentation der skal indsendes, når projektet er afsluttet. 7 Kontrolforanstaltninger Tilskudsmodtagerne må være indstillet på, at der af Jægerforbundets statsautoriserede og/eller kritiske revisorer kan blive foretaget kontrol af projektets udførelse og overensstemmelse med projektbeskrivelsen og foretaget revision af dokumentationen. Hvis tilskud er modtaget uretmæssigt, kan Jægerforbundet forlange det tilbagebetalt helt eller delvist. 8 Ansøgningsproceduren Ansøgning sker på særligt skema, som fås i Jægerforbundets aktivitetsgruppe. Ansøgningsskemaet med bilag skal være Jægerforbundets aktivitetsgruppe i hænde senest 1. oktober i året før tilskudsåret. Dvs. søges der tilskud af 2006-midlerne, skal der søges inden 1. oktober 2005 og projektet skal påbegyndes og afsluttes i Ansøgningen registreres i Jægerforbundets aktivitetsgruppe, som sender en kvittering for modtagelsen til ansøgeren. Aktivitetsgruppen påser at betingelserne for tilskud er opfyldt og indhenter evt. manglende oplysninger. Ansøgningerne sendes herefter inden 31. oktober til de regionale bevillingsudvalg, som består af hovedbestyrelsesmedlemmet, regionsformanden og kredsformændene. Inden 20. november meddeler bevillingsudvalgene til aktivitetsgruppen, hvilke ansøgninger der skal imødekommes og med hvilke beløb. Regionens (4 of 5) :11:13

110 Tilskudsmidler til jagtforeningerne pulje disponeres fuldt ud, men der oprettes en prioriteret "reserveliste" af de ansøgere der har opnået tilskud, der skal tilgodeses, hvis de bevilligede tilskud ikke anvendes fuldt ud af modtagerne. Inden udgangen af december måned sender aktivitetsgruppen meddelelse til ansøgerne om bevilling eller afslag. Dokumentation for projektets gennemførelse og udgifternes afholdelse skal indsendes til Jægerforbundets aktivitetsgruppe inden 1. november i tilskudsåret. Hvis projektet endnu ikke er afsluttet, kan der efter aftale med aktivitetsgruppen indsendes en foreløbig redegørelse. I løbet af november og december afklarer aktivitetsgruppen, om der er ubrugte midler til "reservelisten" og meddeler i givet fald tilsagn til de af bevillingsudvalget prioriterede foreninger. Ved ønske om projektændringer skal Jægerforbundets aktivitetsgruppe forespørges skriftligt herom. 9 Vejledning Yderligere oplysninger om tilskudsmidlerne til jagtforeningerne eller yderligere vejledning om ansøgning kan fås ved henvendelse til: Jægerforbundets aktivitetsgruppe Tine Thorndahl tlf ( ) [email protected] (5 of 5) :11:13

111 Retningslinier for modtagelse af tilskud Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Retningslinier for modtagelse af tilskud Retningslinier for modtagelse af tilskud til udstillinger m.m. Udstillinger er et samlebegreb for: Udstillinger, Dyrskuer, Messer, Markeder, Byfester og lignende. Strategi En af Jægerforbundets overordnede opgaver er gennem målrettet kommunikation at give den danske befolkning en forståelse for og en positiv opfattelse af jagten og jægerne i Danmark. Udstillinger m.m. bør helt naturligt understøtte dette mål ved primært at være rettet mod den store del af befolkningen, som ikke går på jagt, altså den gruppe, som vi plejer at kalde for Familien Danmark. Mål Der ydes principielt kun støtte til større arrangementer, som kan gøre krav på at kalde sig landsdækkende eller i det mindste tværregionale, dvs. de tiltrækker et publikum, som kommer fra et andet amt end der, hvor arrangementet finder sted. Krav til ansøgningen Følgende generelle kriterier for tilskud vil blive lagt til grund for bevilling af støtte: Aktivitetens størrelse og omfang. Det skal helst være et levende arrangement, hvor der foregår indtil flere aktiviteter. Det er generelt for lidt blot at opstille displays eller hænge plakater op. Arrangementet bør primært henvende sig til Familien Danmark. Arrangementet bør tiltrække publikum, som kommer fra et andet amt end der, hvor arrangementet finder sted. Der stilles krav om, at der informeres både eksternt til pressen og internt (1 of 2) :11:15

112 Retningslinier for modtagelse af tilskud (til Jægerforbundet). Der kan således informeres om arrangementet på Jægerforbundets hjemmeside, Tekst-TV, JægerNyt og evt. i Jæger. Der skal være en kvalificeret markedsføring lokalt (gerne med brug af Jægerforbundets pressekoordinatorer og andre), og Presse og information kan følge op med den fornødne nationale markedsføring/information. Man skal i hovedtræk følge udstillingshåndbogen. Der skal føres et ordentligt regnskab i samarbejde med Presse og information. Der skal efterfølgende foretages en evaluering af forløbet. Den skal i sagens natur være et redskab for de lokale til om muligt at gøre det bedre næste gang, og for at kunne vurdere om formålet med at tildele penge til arrangementet har været berettiget. Der tilstræbes en vis geografisk spredning af arrangementer ved tildelingen af tilskud. Ansøgningsskema og udstillingshåndbog, som indeholder gode råd og vejledning, kan rekvireres hos: Presse og information, Kommunikationsafdelingen tlf eller på [email protected]. Ansøgningsskemaet bør som hovedregel være Presse og information i hænde senest tre måneder før arrangementet finder sted. Bevilgede tilskud vil typisk være i størrelsesordenen kr kr. pr. arrangement. (2 of 2) :11:15

113 Regler for udgiftsgodtgørelse Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for udgiftsgodtgørelse Regler for udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af Jægerforbundets hovedbestyrelse og de af hovedbestyrelsen nedsatte udvalg Hvervet som medlem af Jægerforbundets hovedbestyrelse og udvalg er (bortset fra formanden) frivilligt og ulønnet, men der ydes godtgørelse for de positive udgifter, som hvervet påfører medlemmerne. Der ydes godtgørelse for følgende udgifter: Transport Overnatning Reglerne gælder for både formanden, hovedbestyrelsesmedlemmerne og udvalgsmedlemmerne medmindre andet er angivet. Befordringsgodtgørelse Udgifter til befordring godtgøres med enten: De faktiske afholdte, dokumenterede udgifter til offentlige transportmidler. eller Jægerforbundets til enhver tid gældende takst for kørsel i egen bil. Udgifter til færge og parkering godtgøres mod dokumentation. Overnatningsgodtgørelse Udgifter til overnatning i forbindelse med rejser godtgøres med enten: De faktiske afholdte, dokumenterede udgifter på et rimeligt niveau (med bilag) eller Skattefri rejsegodtgørelse efter statens takster v. privat indkvartering (uden bilag). (1 of 5) :11:17

114 Regler for udgiftsgodtgørelse Afregning Afregning sker ved udfyldelse og indsendelse til økonomiafdelingen i Rødovre af en særlig afregningsblanket, som fås i sekretariatet. Afregninger fra hovedbestyrelsesmedlemmerne attesteres af direktøren, mens afregninger fra udvalgsmedlemmer attesteres af udvalgsformanden eller direktøren. Afregningen skal angive rejsens/mødets/arrangementets art og sted, datoen og afrejse- og hjemkomsttidspunktet. De udgifter, der ønskes godtgjort efter regning, skal være specificerede og vedlagt originale bilag. De udgifter, der ønskes godtgjort med faste takster, skal specificeres og taksten angives. Afregningen skal være indsendt inden en måned efter udgiftens afholdelse, ellers mistes retten til godtgørelse. Hvis man rejser meget, kan der efter aftale udbetales et rejseforskud, som skal afregnes inden nyt forskud kan udbetales. Under alle omstændigheder skal forskuddetafregnes efter tre måneders forløb. Gyldighed Disse regler, som er vedtaget af Jægerforbundets hovedbestyrelse den 23. marts 1996, og som er revideret februar 2001, er gældende indtil nye regler eller rettelser udsendes. Rejseafregningsblanket for hovedbestyrelsen og HB-udvalg (2 of 5) :11:17

115 Regler for udgiftsgodtgørelse (3 of 5) :11:17

116 Regler for udgiftsgodtgørelse Rejseafregningsblanket for regionsformand, regionsbestyrelsesmedlem, regionskoordinator, regionsudvalgsmedlem, medhjælper (region), kredsformand, kredsbestyrelsesmedlem, kredsudvalgsmedlem og medhjælper (kreds) (4 of 5) :11:17

117 Regler for udgiftsgodtgørelse (5 of 5) :11:17

118 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Administrativ organisering Medarbejdere, Rødovre Medarbejdere, Kalø Medarbejdere, Uddannelsesgruppen - Vildtforvaltningsskolen Medlemskab Forsikringsaftale Tilskudsmidler til jagtforeningerne Retningslinier for modtagelse af tilskud Regler for udgiftsgodtgørelse Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Nedenstående retningslinier er overordnede og generelle. Sammen med den årlige tildeling af bloktilskud orienteres kreds- og regionsformænd samt kasserere om evt. ændringer i taksterne. Retningslinier for den økonomiske forvaltning i kredse og regioner Retningslinierne er fastsat af Jægerforbundets hovedbestyrelse i.h.t. Jægerforbundsvedtægernes Finansiering af kredses og regioners drift Kredses og regioners pengemidler består af bloktilskud fra Jægerforbundet og indtægter fra egne arrangementer. Jægerforbundsstyrede aktiviteter, som kredse og regioner lægger "hus" til, finansieres direkte af Jægerforbundet. Kreds- og regionsbestyrelserne har det økonomiske og forvaltningsmæssige ansvar for, at midlerne anvendes og regnskabsføres i overensstemmelse med disse retningslinier. 2 Bloktilskuddets beregning og anvendelse Bloktilskuddet fastsættes af Jægerforbundet dels ud fra de af Jægerforbundet fastsatte takster for de udgifter, som Forbundet anerkender, dels ud fra et skøn over det sædvanlige og gennemsnitlige omfang af de aktiviteter, som udgifterne hidrører fra. Bloktilskuddet kan anvendes til godtgørelse af følgende udgifter: Fortæring (1 of 6) :11:19

119 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Befordring Overnatning Kontorhold Telefon Gaver Andre møder Repræsentantskabsmødet Andet Øvrige aktiviteter 2.1 Fortæringsgodtgørelse Fortæring til de nedenfor angivne personer kan godtgøres med de faktiske udgifter mod dokumentation. Fortæring kan udbetales efter følgende retningslinier: Til kreds- og regionsbestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer i forbindelse med bestyrelses- og udvalgsmøder, andre møder, afvikling af arrangementer i kreds- og regionsregi samt arrangementer, som regioner eller kredse udfører for Jægerforbundet. Til nødvendig medhjælp i forbindelse med arrangementer i kreds- og regionsregi. Til regionskoordinatorer, Friluftsrådsrepræsentanter, brugergrupperepræsentanter, repræsentanter i læplantningsudvalg o. lign. Fortæring efter regning maks. kr. 85,00 pr. møde/arrangement eller Skattefri rejsegodtgørelse, småfornødenheder, uden regning kr. 40,00 pr. person. Ved ordinære regionsmøder eller møder, hvortil der inkl. transporttid medgår en dag, og hvor det er nødvendigt at købe et til to hovedmåltider, kan der til de nævnte personer udbetales: fortæring efter regning maks. kr. 175,00 pr. møde/arrangement. (2 of 6) :11:19

120 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Ved møder eller arrangementer, hvor man er hjemmefra mere end 24 timer og overnatter, kan der til de nævnte personer udbetales: en skattefri rejsegodtgørelse efter statens takster. Det er dog en forudsætning ved skattefri rejsegodtgørelse, at modtageren har rejst mindst 8 km i forbindelse med mødet/arrangementet, og at der inkl. transporttid er medgået mindst 5 timer. 2.2 Befordringsgodtgørelse I forbindelse med den under pkt. 2.1 nævnte møde- og arrangementsvirksomhed kan der ud over fortæring endvidere ydes befordringsgodtgørelse til de nævnte personer efter følgende retningslinier: Benyttes offentlige transportmidler, betales udgifterne hertil efter takster ne på fællesklasse mod dokumentation. Benyttes egen bil, gælder statens takster. På afregningsbilaget påføres antallet af kørte kilometer, hjemsted og bestemmelsessted og mødets/arrangementets art. Når det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der foretages samkørsel, dvs. at to eller flere benytter samme befordringsmiddel. I så fald ydes der befordringsgodtgørelse for hele strækningen til den, der stiller bil til rådighed, mens der til de medbefordrede ydes godtgørelse for transporten mellem hjemsted og opsamlingssted. 2.3 Overnatningsgodtgørelse Hvis overnatning er nødvendig i forbindelse med deltagelse i den i pkt. 2.1 nævnte møde- og arrangementsvirksomhed, kan der ydes godtgørelse for udgifterne til overnatning til kreds- og regionsbestyrelsens medlemmer, udvalgsmedlemmer og regionskoordinatorer efter følgende retningslinier: Godtgøres de faktiske, dokumenterede udgifter på et rimeligt niveau. 2.4 Kontorholdsgodtgørelse Der kan ydes kontorholdsgodtgørelse efter følgende retningslinier: Til kreds- og regionsformænd kan udbetales kr. 150,00 pr. kvartal Til kreds- og regionskasserere kan udbetales kr. 100,00 pr. kvartal. (3 of 6) :11:19

121 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner Godtgørelsen udbetales kvartalsvis bagud. 2.5 Telefongodtgørelse Der kan ydes telefongodtgørelse efter følgende retningslinier: Til kreds- og regionsformænd kan udbetales kr. 250,00 pr. kvartal. Til kreds- og regionskasserere og til regionskoordinatorer kan udbetales kr. 150,00 pr. kvartal. Godtgørelsen udbetales kvartalsvis bagud. I ekstraordinære situationer, f.eks. aflysning eller ændring af arrangementer, hvor en hurtig kommunikation er nødvendig, kan der ydes et éngangsbeløb på indtil kr. 100,00 til disse ekstraordinære samtaler til kreds- og regionskasserere og regionskoordinatorer. Som regnskabsbilag vedlægges en kort redegørelse for årsagen til udbetalingen. Dog må dette beløb inkl. beløbet i pkt. 1 ikke overstige kr ,00 pr. år ifølge de skattefri regler. 2.6 Gaver Kredse og regioner kan ikke give gaver på Jægerforbundets vegne. Men det påhviler kreds- eller regionsformanden i god tid at underrette hovedkontoret om lokalforeningers jubilæer etc. inden for deres respektive områder, og man kan samtidig indstille, hvilken gave man mener, der bør gives fra Jægerforbundets side. Hovedkontoret vil så sørge for, at kreds- eller regionsformanden får tilsendt en gave, som han kan overrække på Jægerforbundets vegne. Gaverne betales af Jægerforbundet. På egne vegne kan kredse og regioner ved runde dage, indvielse af skydebaner og lignende, hvor der ikke leveres en gave fra Jægerforbundet, beslutte, at der skal sendes en hilsen eller gave. Udgiften hertil afholdes af kredsenes eller regionernes midler. 2.7 Andre møder Afholder kredse eller regioner møder, hvortil man indbyder tillidspersoner fra foreningerne, eksempelvis for at drøfte næste års arrangementer, skal foreningerne selv afholde udgifterne til kørsel og eventuel fortæring for egne deltagere, hvilket skal fremgå af indbydelsen. (4 of 6) :11:19

122 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner 2.8 Repræsentantskabsmødet For deltagelse i repræsentantskabsmøder yder Jægerforbundet følgende godtgørelse direkte til repræsentanterne: Fortæring under mødet (formiddagskaffe, frokost inkl. en øl eller vand og eftermiddagskaffe, bestilles/betales af Jægerforbundets administration i Rødovre). Befordringsgodtgørelse i henhold til taksten for offentlige transportmidler mod bilagsdokumentation, eller kilometergodtgørelse efter statens takster afregnes via regionskassereren til repræsentanterne i regionen. Beløbet betales udover bloktilskuddet. 2.9 Andre udgifter Anvendelse af bloktilskuddet til andre udgiftstyper end de ovennævnte kræver forudgående godkendelse samt attestation af det stedlige HB-medlem Øvrige aktiviteter Øvrige aktiviteter i kredse og regioner forventes at være udgiftsneutrale. 3 Udbetaling af bloktilskuddet Det af Jægerforbundet beregnede bloktilskud udbetales til kredse og regioner, når foregående års regnskab er modtaget. Der udbetales a conto 70% af det beregnede bloktilskud, som dog reduceres med kredsens/regionens bank- og kassebeholdning pr. 31. december året før. De resterende 30% af bloktilskuddet udbetales efter anmodning, når kassen er ved at være tom. 4 Regnskab Kreds- og regionsbestyrelserne har ansvaret for, at der udarbejdes et korrekt regnskab med originale, attesterede bilag over samtlige indtægter og udgifter. Hvert kvartal afleveres bilag samt kasserapport til økonomiafdelingen i Jægerforbundet senest 4 uger efter kvartalets afslutning. Regnskabet skal underskrives af formand og kasserer og skal sammen med bilag for 4. kvartal indsendes senest uge 49 i indeværende år til Jægerforbundets (5 of 6) :11:19

123 Økonomisk forvaltning i kredse og regioner kontor, økonomiafdelingen. 5 Revision Regnskabet behøver ikke revideres i kredsen eller regionen, idet det indgår i Jægerforbundets samlede regnskab og der undergives revision. Men regnskabet skal fremlægges til orientering på kredsmødet eller regionsmødet. Jægerforbundets statsautoriserede revisor eller Jægerforbundets kritiske revisorer kan foretage uanmeldt revision og kasseeftersyn. (6 of 6) :11:19

124 Apporteringsprøver Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Apporteringsprøver Danmarks Jægerforbund lader hvert år afholde det fornødne antal apporteringsprøver. Prøverne afvikles efter Dansk Jagthundeudvalg s Prøveregler for apporteringsprøver. Adgang til prøverne er kun åbne for medlemmer af Jægerforbundet. Der er fri tilmelding. Er der ved tilmeldingsfristens udløb for få eller for mange hunde tilmeldt, henvises disse hunde så vidt muligt til anden prøve. Regionens hundekoordinator, eller en af denne udpeget person, er prøvens leder. Apporteringsprøverne afholdes i perioden maj-august. Anmeldelsesblanketter til prøverne kan rekvireres hos prøvelederen eller fra Jægerforbundets hovedkontor. Hunde uden stambog og hunde med DJR stambog kan deltage i prøverne på lige fod med de øvrige hunde - deres resultater skal ikke registreres. Stambogen afleveres til prøvelederen inden prøven starter, og gyldigt medlemskort kan kræves forevist. Såfremt hundeejeren på anden måde har disponeret over stambogen, skal er- klæring udfyldes. Blanket til samme brug udleveres af prøvelederen og afleveres til samme i udfyldt og underskrevet stand, inden prøven starter. Stambogen udleveres til hundeførerne ved prøvens afslutning. Prøvelederen skal drage omsorg for, at dommerne umiddelbart efter prøvens afslutning afleverer et katalog til lederen, hvori de bedømte hundes resultater er indført. Endvidere skal prøvelederen snarest efter prøven indsende præmielister samt 3 kataloger, hvori alle resultater er indført til regionens hundekoordinator, som videresender disse til Jægerforbundets hovedkontor. Prøvelederen skal inden 10 dage efter prøvens afholdelse tilsende hundekoordinatoren regnskab for prøven. Prøvernes afholdelse søges samlet i en fælles annoncering og må derfor (1 of 2) :11:21

125 Apporteringsprøver fremsendes i god tid til Jægerforbundets medlemsblad. Der uddeles ikke præmier på prøverne. Til alle hunde, som består Jægerforbundets apporteringsprøve, kan der købes et Jægerforbund Hundetegn som synligt bevis. (2 of 2) :11:21

126 Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Udvidede apporteringsprøver Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Udvidede apporteringsprøver I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1. Formål Prøvens formål er at fremme interessen og forståelsen hos Danmarks jægere for betydningen af veldresserede jagthunde for derigennem at medvirke til en højnelse af jagtkulturen og jagtens anseelse. 2. Prøvernes afholdelse Prøverne afholdes af DANMARKS JÆGERFORBUND. Prøverne kan afholdes som lokale foreningsprøver, kredsprøver eller regionsprøver. 3. Administrative Bestemmelser DANMARKS JÆGERFORBUND administrerer og fortolker regler for DANMARKS JÆGERFORBUNDS UDVIDEDE APPORTERINGSPRØVE. Prøven dømmes af autoriserede dommere godkendt af Jægerforbundet. Prøveledere og dommere til forbundsmesterskab udpeges og inviteres af Danmarks Jægerforbunds Hundeudvalg. Prøveledere til regionsprøver udpeges af hundekoordinator. Dommere til regionsprøver udpeges og inviteres af hundekoordinator i samråd med prøveledere. Prøveledere og dommere til forenings- og kredsprøver inviteres/udpeges af de lokale forenings/kredsbestyrelser. Prøvelederen er prøvens øverste administrative myndighed. Eventuelle klager over prøvens afvikling eller bedømmelse, der ikke umiddelbart kan afgøres ved prøvelederens mellemkomst, skal skriftligt stiles til formanden for DANMARKS JÆGERFORBUNDS HUNDEUDVALG, der, såfremt sagen ikke kan afgøres i mindelighed, videresender klagen til Jægerforbundets hundeudvalg til endelig afgørelse. Evt. videresendes sagen til vedkommende hundeførers organisation til orientering. Det er dommerens ansvar, at prøveoplægget er i overensstemmelse med gældende regler. 4. Adgang til prøverne Prøverne er åbne for hunde, hvis ejer og fører er medlem af DANMARKS JÆGERFORBUND. 5. Anmeldelse Anmeldelse skal ske på autoriseret anmeldelsesblanket fra enten Dansk Jagthunde Udvalg eller fra specialklubber under Dansk Jagthunde Registrering/Dansk Kennel Klub. Anmeldelsen skal være ledsaget af det fastsatte anmeldelsesgebyr. 6. Diverse bestemmelser (1 of 8) :11:24

127 Udvidede apporteringsprøver Hunden må under afprøvningen ikke bære halsbånd. Føreren må under afprøvningen ikke bære stok eller rem i hænderne uden særlig tilladelse fra dommeren. Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører. Skud afgives med signalpistol. Hvis en hund dumper i en disciplin, meddeles dette af dommeren. Føreren kan vælge, at lade hunden afprøve i resterende discipliner. På forbundsmesterskabsprøve afbrydes videre afprøvning. Inden afprøvningen af de tilmeldte hunde indledes, skal alle apporteringsopgaverne i samtlige discipliner gennemføres af en ikke tilmeldt hund. Løbske tæver skal afprøves til sidst. De må ikke møde på prøveterrænet, før alle andre hunde er afprøvet. På forbundsmesterskabsprøver kan løbske tæver ikke deltage. 7. Afprøvningen omfatter tre hovedområder APPORTERING AF FUGLEVILDT APPORTERING FRA VAND APPORTERING AF HÅRVILDT De tre hovedområder er opdelt i forskellige fag, som bedømmes hver for sig. 8. Pointsystemet Hvert fag er tildelt et fagtal (2-8). Dette fagtal er udtryk for den vægtning/værdi, som de enkelte fag tillægges. Dette tal er en konstant faktor. Det pågældende fagtal multipliceres med den opnåede karakter, hvorved det samlede antal point i det pågældende fag fremkommer. Karakteren 4 gives for det arbejde, som lever helt op til reglernes krav. Karakteren 3 gives for det arbejde, som med få undtagelser lever op til reglernes krav. Arbejdets udførelse skal have en sådan karakter, at man ikke er i tvivl om, at hunden er en sikker hjælper, som vil kunne løse alle opgaver tilfredsstillende. Karakteren 2 gives for det arbejde, som er behæftet med betydelige mangler i forhold til reglernes krav. På jagt kunne en lignende præstation have medført, at vildt, som burde have været leveret, mistes. Karakteren 1 gives for den meget mangelfulde præstation. Dog indeholder arbejdet, der præsteres, så mange elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes som uantageligt. Karakteren 0 gives for den uantagelige præstation. Reglernes krav opfyldes ikke, og den jagtlige værdi af hundens arbejde er uacceptabelt. I tilfælde af pointlighed mellem flere hunde, afgør dommerne på baggrund af hundens dagspræstation placeringsrækkefølgen. (Vær opmærksom på evt. apportering af ræv). (2 of 8) :11:24

128 Udvidede apporteringsprøver II. REGLER FOR AFVIKLING OG BEDØMMELSE AF DE TRE HOVEDOMRÅDER 1. Apportering af fuglevildt Terræn: Terrænet skal være så tilpas loddent (vegetationshøjde ca. 30 cm.), at hunden fra startstedet ikke kan se apportemnerne. Apporteringen skal foregå i medvind eller sidevind. (Se skitse). Apportemner: Jagtbart fuglevildt og/eller tamduer. Afvikling: Uset for fører og hund udlægges 2 apportemner i en afstand af ca. 50 m fra startlinien. Herefter kaldes fører og hund frem til startlinien. Området, hvor apportemnerne er udlagt, udpeges for føreren. Hunden skal herefter være ukoblet. På klarmelding fra fører kastes der yderligere 2 apportemner ca. 50 m fra startlinien. Hver gang der kastes, afgives der et skud. Det er vigtigt, at skytten simulerer, at han fælder disse. Hunden skal, indtil den får ordre til apportering, forholde sig tavs og rolig. Når kasteren er tilbage ved startlinien, giver dommeren føreren tilladelse til, at hunden må apportere de fire stykker vildt. Bedømmelse: Der gives karakter for: Ro på post (fagtal 2) Markeringsevne ( - 2) Arbejdssglæde ( - 4) Dirigerbarhed ( - 3) Vildtbehandling ( - 2) Apportering ( - 4) Effektivitet ( - 4) Bemærkninger: Overdreven brug af fløjte og råb skal koste point i dirigerbarhed og effektivitet. Føreren bestemmer selv, i hvilken rækkefølge emnerne hentes, men for at få maksimumpoint i markeringsevne, skal det af hundens adfærd tydeligt fremgå, at den har markeret og selv husket de to udkastede emner. Skitse over apportering af fuglevildt (3 of 8) :11:24

129 Udvidede apporteringsprøver 2. Apportering fra vand Terræn: Vandhul med siv eller rørbevoksning og et åbent vandspejl, som gør det muligt for hunden at svømme ca. 50 m. (Se skitse). Apportemner: Jagtbare andefugle. Afvikling: I siv eller rørbevoksning udlægges uset af fører og hund to ænder med en indbyrdes afstand på ca. 5 m. For at komme til den and, der ligger fjernest fra startstedet, skal hunden svømme ca. 50 m. Føreren står med hunden ukoblet. På klarmelding fra føreren kastes yderligere en and i vandet ca. 5 m fra de to udlagte ænder, der afgives samtidig et skud. Hunden skal herefter apportere de tre ænder, når tilladelse gives af dommeren. Når hunden er halvvejs hjemme med and nummer tre, kastes en and i vandkanten og der afgives et skud. (Hvis hunden kommer hjem over land, kastes anden ligeledes på land). Opgaven slutter med, at den sidst udkastede and apporteres. Bedømmelse: Der gives karakter for: Ro på post (fagtal 2) Markeringsevne ( - 2) Arbejdsglæde ( - 3) Dirigerbarhed ( - 4) Vildtbehandling ( - 2) (4 of 8) :11:24

130 Udvidede apporteringsprøver Apportering ( - 4) Effektivitet ( - 4) Bemærkninger: Om hunden går eller springer i vandet er pointgivningen uvedkommende. Dommeren skal før afprøvningen meddele hundeføreren, at hunden, for at få fuldt pointtal i dirigering, som minimum skal svømme/dirigeres over åbent vand efter den ene af de udlagte ænder. Denne præcisering er medtaget af hensyn til de steder, hvor et direkte rørsøg kan være oplagt. En hund, som tøver med at gå i vandet, kan ikke få maksimum point i dirigering, effektivitet og arbejdsglæde. Går en hund over land hjem med apportemnet koster dette ikke point, hvis den sparer tid herved. Skitse over vandarbejde 3. Apportering af hårvildt Det er valgfrit for føreren, om han ønsker, at hunden skal apportere en kanin og en ræv, eller den skal apportere 2 kaniner. Det valgte skal anføres på anmeldelsesblanketten. Ved apportering af ræv er fagtallet for apportering 8. Terræn: Skovområde af afgrænset størrelse (min. 1 ha.). Skovområdet kan være en del af en større skovpart. (5 of 8) :11:24

131 Udvidede apporteringsprøver Vegetationen skal have en beskaffenhed, som medfører, at hunden skal løse opgaven, uden at den er synlig for føreren. (Se skitse). Apportemner: Ræv og kanin. Hunde, som skal apportere kanin/kanin, skal afprøves før hunde, som skal apportere kanin/ræv. Føreren må gerne medbringe egen ræv, denne skal dog min. veje 5,5 kg. Vælges dette skal det anføres på anmeldelsesblanketten. Afvikling: Ca. 50 m fra startstedet, som skal være max. 5 meter fra skovkanten (hvis startstedet er på åben mark), udlægges med en indbyrdes afstand på ca. 30 m en kanin og en ræv (eller 2 kaniner). På kommando fra føreren sendes hunden i søg i skovområdet. Bedømmelse: Der gives karakter for: Arbejdsglæde (fagtal 4) Effektivitet ( - 4) Apportering, 2 kaniner ( - 4) Apportering, ræv + kanin ( - 8) Bemærkninger: Hunden må maksimalt startes to gange pr. to emne. Det er hundens vilje til selvstændigt at apportere hårvildt, som afprøves i denne disciplin. Hunden skal for at få maximumpoint i apportering og effektivitet løse opgaven uden råb og dirigering fra føreren. Fælles bestemmelser for bedømmelser I alle discipliner er såvel siddende som stående aflevering tilladt, men emnet skal afleveres til "førerens hånd" på startstedet. Føreren skal ikke afvente dommerens tilladelse til at lade hunden aflevere. Mister en hund effektiviteten i en disciplin kan afprøvningen i denne disciplin afbrydes efter dommerens skøn. For at få maksimumpoint i Apportering skal hunden spontant opsamle apportemnerne. For at få maksimumpoint i Dirigerbarhed, skal hunden reagere positivt på førerens kommandoer. (6 of 8) :11:24

132 Udvidede apporteringsprøver Det er en alvorlig fejl, hvis en hund umotiveret eller uden særlig årsag slipper/taber et apportemne. Efter konkret vurdering af dommeren trækkes der point i såvel effektivitet som apportering. Følgende fejl er diskvalificerende: Forlader et apportemne, herunder hvis hunden på vej hjem med et apportemne bytter det med et andet. Det skal understreges, at hunden gerne må forbedre sit greb. Hårdmundethed (beskadigelse af vildt). Nægter at gå i vand. Stenkast. Ude af kontrol i længere tid. Vedvarende piben og/eller gøen. Dommeren oplyser med det samme hundeføreren herom, hvis hunden er dumpet. Der kan maksimalt opnås 232 point på prøven. For at bestå prøven skal hunden opnå 164 point, og alle emner skal være hjembragt. Ved pointlighed skal en hund, der har apporteret ræv, altid rangeres foran en hund, som udelukkende har apporteret kanin. BEDØMMELSESSKEMA DANMARKS JÆGERFORBUNDS UDVIDEDE APPORTERINGSPRØVE MED RÆVEAPPORT/ KANINAPPORT (7 of 8) :11:24

133 Udvidede apporteringsprøver (8 of 8) :11:24

134 Flugtskydning Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Flugtskydning Forord Skydning med haglgevær i Danmarks Jægerforbund er forsøgt gjort så jagtrelevant som muligt ved bl.a. at skyde en flugtskydningsdisciplin der kaldes jagtskydning. Jagtskydning er en populær skydeform som, udover at give en træning for den enkelte, også er med til at styrke det sociale sammenhold i en lokal jagtforening, og mulighed for at konkurrere indbyrdes. Der kan konkurreres på flere niveauer. Dette fremgår af nedenstående regelsæt. Danmarks Jægerforbunds Regler for flugtskydning 1. Skydebanen Enhver skydebane skal opfylde de betingelser, der stilles i love og bekendtgørelser udarbejdet af myndighederne. 2. Bane-/stævneledelse Ved alle skydninger skal der være en leder til stede. Lederen har det fulde ansvar for alt, der sker på banen. Ledelsen er skydebanens øverste myndighed. Ledelsen er ansvarlig for, at betingelserne under pkt. 1 overholdes. Øvrige arbejdsopgaver er beskrevet i afsnittet om generelle konkurrencebetingelser. 3. Skyderegler Der skydes efter de herunder nævnte jagtskydningsregler. 4. Rækkeinddeling (1 of 7) :11:26

135 Flugtskydning 4.1 Hovedskydning 40 duer 24 duer Mesterrække: 35 træffere og derover 21 træffere og derover A-række: 34 træffere, indtil og med 20 træffere, indtil og med Damer. Juniorrækken kan der skydes i indtil den 31. december i det år man fylder 20. Oldboys. Rækken er aldersbestemt, og kriteriet herfor sættes en gang årligt af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg med bekendtgørelse i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts. Veteran. Rækken er aldersbestemt, og kriteriet herfor sættes en gang årligt af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg med bekendtgørelse i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts. 4.2 Oprykning A-skytter, der ved en kvalifikationsskydning eller en mesterskabsskydning opnår 35 træffere eller derover, skal skyde i mesterrække det efterfølgende år. 4.3 Nedrykning Mesterskytter, der ved en kvalifikationsskydning opnår 32 træffere eller derunder i 2 på hinanden følgende år, kan rykke ned i A-rækken. En skytte kan kun deltage i én række En skytte må gerne skyde i en højere klasse. 4.4 Administration For at der hele tiden kan være fuld kontrol med skytternes rigtige placering i de to rækker, Mesterrække og A-række, skal der i regionen føres kartotek over kvalifikationsskydningens deltagere og de opnåede resultater. Kartotekerne føres ajour efter hver skydning og skal altid være til stede ved kreds- og regionsskydninger, når disse er kvalifikationsskydninger. 4.5 A-skyttebevis A-skyttebevis skal fremvises for at skyde i A-rækken. De 5 skydninger, der på A- skyttebeviset udgør klassificeringen, skal være et gennemsnit af de 5 bedste serier, og disse skydninger skal være foretaget i indeværende år. 4.6 Indplacering Skytter, der ved en kvalifikationsskydning opnår et større antal træffere end placeringen i A-rækken tillader, overflyttes straks til mesterrækken for det efterfølgende år. Skytter, som ved mesterskabsskydningen opnår et større træfferantal end A- rækken tillader, overflyttes straks til mesterrække for det efterfølgende år. (2 of 7) :11:26

136 Flugtskydning 5. Discipliner 5.1 Jagtskydning Der skydes til serier på 40 duer eller 24 duer med henholdsvis 2 eller 1 dubleer i hver retning. Ved kvalifikations- og mesterskabsskydning skyder alle rækker til 40 duer. Tekniske regler for skydningen er beskrevet i afsnittet om generelle regler for Jagtskydning i Danmarks Jægerforbund. 6. Mesterskaber 6.1 Jagtforeningsmesterskab Kun medlemmer fra den arrangerende forening kan erhverve mesterskabets nr. 1, 2 og 3. Tilmelding fri. 6.2 Kredsmesterskab Kun medlemmer fra den arrangerende kreds kan erhverve mesterskabets nr. 1, 2 og 3. Tilmelding fri Afholdes kredsmesterskabet som en kvalifikationsskydning til mesterskabsskydningen gælder følgende: Skydningen afholdes den sidste søndag i maj (med forbehold for pinsen). Danmarks Jægerforbund sørger for bekendtgørelse i medlemsbladet. Den lokale baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultatet, for de der ønsker at gå videre til mesterskabsskydning, indsendes til hovedkontoret umiddelbart efter skydningernes afholdelse. 6.3 Regionsmesterskab Kun medlemmer fra den arrangerende region kan erhverve mesterskabets nr. 1, 2 og 3. Tilmelding fri Afholdes regionsmesterskabet som en kvalifikationsskydning til mesterskabsskydningen gælder følgende: Skydningen afholdes den sidste søndag i maj (med forbehold for pinsen). Danmarks Jægerforbund sørger for bekendtgørelse i medlemsbladet. Den lokale baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultatet for de, der ønsker at gå videre til mesterskabsskydningen, indsendes til hovedkontoret umiddelbart efter skydningernes afholdelse. 6.4 Deltagelse (3 of 7) :11:26

137 Flugtskydning Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan ingen deltage i mere end én kvalifikationsskydning. 6.5 Mesterskabsskydning Mesterskabsskydningen, også kaldet forbundsmesterskab, afvikles den sidste weekend i juli måned. Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg udpeger banen. For at kunne deltage i mesterskabsskyd-ningen skal visse kvalifikationskrav være opfyldt. Kravene fastsættes af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg. Det er derfor nødvendigt at have deltaget i en kvalifikationsskydning for at kunne deltage i mesterskabsskydningen. Der kan ikke dispenseres for ovenstående. En individuel nr. 1, 2 og 3 ved en kvalifikationsskydning i Mester-, A-, Veteran-, Oldboys-, og Juniorrækken kan altid deltage i mesterskabsskydningen uanset antal træffere. Individuelle i Damerækken kan altid deltage i mesterskabsskydningen uanset antal træffere. Der skydes i samme klasse til mesterskabsskydningen som ved kvalifikationsskydningen samme år Jury Der skal til enhver kvalifikations- eller mesterskabsskydning nedsættes en jury. Juryen skal som hovedregel bestå af minimum 3 personer. Én person repræsenterende arrangøren, én person repræsenterende skydebanen og én person repræsenterende skytterne. Juryens pligter og arbejdsområder er beskrevet i afsnittet om de generelle konkurrencebetingelser. 6.7 Protest Det er tilladt at protestere mod en dommerkendelse eller mod en ureglementeret hændelse på banen. Protest indgives som beskrevet i afsnittet om generelle konkurrencebestemmelser. 7. Holdskydning A- og Mesterrække 7.1 Kreds- og Regionsmesterskab: Ved Kredsmesterskab samme betingelser som ovenfor i 6.2 og Ved Regionsmesterskab samme betingelser som ovenfor i 6.3 og Denne kvalifikationsskydning er samtidig kvalifikation til mesterskabsskydningen. Resultatet gælder som individuelt resultat. Hver jagtforening har fri tilmelding af hold. Holdene og holdskytterne skal være fra regionen, det vil sige medlem af samme jagtforening i regionen. Uanset om kvalifikationsskydningen holdes som kreds- eller regionsskydning, kan der fra hver region sendes 3 mester- og 3 A-hold videre til mesterskabsskydningen. (4 of 7) :11:26

138 Flugtskydning Den lokale baneledelse og skydekoordinatoren er ansvarlig for, at resultat for de der ønsker at gå videre til mesterskabsskydningen indsendes til hovedkontoret umiddelbart efter skydningernes afholdelse. Ved pointlighed (træf og skud) mellem hold på kvalifikationsskydningen, når disse er kredsskydninger, kan holdene der skal videre fra regionen findes ved at: Kigge på antal skud ved bagduer, derefter sideduer og til sidst spidsduer og lade dette afgøre placeringen. Er der herefter stadig pointlighed, foretages en simpel lodtrækning til endelig afgørelse. Er den kompetencegivende skydning en regionsskydning, findes placeringen ved omskydning. 7.2 Mesterskabsskydning Mesterskabsskydningen, også kaldet forbundsmesterskab, afholdes samme sted og tid som det individuelle mesterskab. Til mesterskabsskydningen kan deltage 42 mester- og 42 A-hold. Disse udgøres af medaljevindere fra kvalifikationsskydningerne. 7.3 Holdets opbygning m.m. 4 navngivne skytter danner hold. Kun de 3 bedste resultater tæller. De 4 skytter skal være medlem af samme jagtforening, og betaling for medlemskab skal være registreret i Danmarks Jægerforbunds medlemssystem senest en måned før første kvalifikationsskydning. Ingen kan skyde på mere end ét hold. Dette gælder også ved omskydning Reserve Såfremt en holddeltager får forfald, kan holdet gøre brug af en reserve. Reserven skal være medlem af samme forening som de øvrige holddeltagere. Reserven kan kun indtræde på et hold, hvis kvalifikationsbetingelserne herfor er opfyldt. Gøres der brug af reserve, skal den benyttede reserve have skudt på kvalifikationsskydningen. Gøres der brug af reserve skal dette oplyses til arrangøren inden skydningen starter. 7.4 Forenings- og regionshold Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg fastsætter én gang årligt i hvilke rækker der kan stilles forenings- og regionshold. Dette bekendtgøres i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest den 1. marts. Fra hver kvalifikationsskydning kan der gå 2 foreningshold videre til mesterskabsskydningen i de af skydeudvalget bekendtgjorte rækker. Er dette ikke muligt, kan der sendes hold videre som følger: Kan der kun stilles ét eller intet foreningshold, må der stilles med ét regionshold. (5 of 7) :11:26

139 Flugtskydning Holdene stilles efter nedenstående regler, og ingen skytter kan skyde på mere end ét hold. Forenings- og regionshold skyder i samme kategori for de respektive klasser ved mesterskabsskydningen Foreningshold 4 navngivne skytter udgør et foreningshold og de 3 bedste resultater tæller. De 4 skytter skal være medlem af samme jagtforening og skal være tilmeldt Danmarks Jægerforbund senest en måned før kvalifikationsskydningen. Alle skal have skudt på en kvalifikationsskydning. Har en skytte ikke kvalificeret sig individuelt til mesterskabsskydningen men deltager på et Foreningshold, gælder resultatet opnået ved mesterskabsskydningen kun som holdresultat og ikke individuelt. Er der mere end to Foreningshold i de bekendtgjorte rækker, og er der efter kvalifikationsskydningen pointlighed mellem to eller flere hold, finder arrangøren det hold som skal videre til mesterskabsskydningen ved omskydning efter gældende regler. Det vil altid være resultatet af den første skydning der bestemmer om kvalifikationskravet til individuel deltagelse i mesterskabsskydningen er opfyldt Regionshold Et regionshold sammensættes først når kvalifikationsskydningen er slut og såfremt der kun er ét eller ingen foreningshold der går videre til mesterskabet. Holdets sammensætning findes ved at tage 4 skytter fra hver af de af skydeudvalget bekendtgjorte rækker. De 4 navngivne skytter udgør regionsholdet og de 3 bedste resultater tæller. De 4 skytter behøver ikke være medlem af samme jagtforening, men skal være medlem af samme region og være tilmeldt Danmarks Jægerforbund senest en måned før kvalifikationsskydningen. Alle skal have skudt på kvalifikationsskydningen. Hvis en skytte ikke har kvalificeret sig individuelt til mesterskabsskydningen men deltager på et Regionshold, gælder resultatet opnået ved mesterskabsskydningen kun som holdresultat og ikke individuelt. 8. Mærkeskydninger (6 of 7) :11:26

140 Flugtskydning Jagtforeninger, kredse og regioner kan arrangere mærkeskydninger. Der skydes til en normal jagtskydningsserie på 40 eller 24 duer. Skydningen skal afvikles efter Danmarks Jægerforbunds jagtskydningsregler. For at opnå mærke kræves der, uanset skudantal, følgende antal træffere: Ved serie på 40 duer: 40/40 mærke 40 træf i 40 skud Mestermærke 36 træf Guldmærke 34 træf Sølvmærke 33 træf Bronzemærke 27 træf Ved serie på 24 duer: Sølvmærke Bronzemærke 20 træf 16 træf Mærkerne kan købes fra hovedkontoret. Der kan ved opnåelse af resultatet 40 træf i 40 skud ved en kvalifikationsskydning eller mesterskabsskydning også udleveres 40/40 mærke. 9. Præmier For samtlige vandrepræmier gælder, at de skal vindes 3 gange i træk eller 4 gange i alt for at blive ejendom. For vandrepræmier, hvor anden bestemmelse er gældende, forbliver reglerne uændret. Der tildeles medaljer til nr. 1, 2 og 3 ved kvalifikationsskydningerne og mesterskabsskydningen individuelt og hold. (7 of 7) :11:26

141 Regler for hjorteskyttemærket Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for hjorteskyttemærket Forord Hjortemærkeskydning i Danmarks Jægerforbund har til formål at dygtiggøre skytten i jagt på hjortevildt samt give et teoretisk kendskab til de forhold der gør sig gældende ved denne jagtform. Dette fremgår af nedenstående regelsæt. 1 Formål Hjorteskyttemærket er indstiftet med det formål at fremme skydefærdigheden til hjortevildt og viden om jagten på dette. 2 Hjorteskyttemærket Hjorteskyttemærket forudsætter et grundlæggende kendskab til sikkerhedsregler og jagt på større hjortearter, samt færdighed i riffelskydning til bevægeligt mål. 3 Administrative regler a) Alment og økonomi Hjortemærkeskydning kan afholdes af enhver jagtforening samt af kredse og regioner under Jægerforbundet. Prøven skal gennemføres efter nedenstående regler. For deltagelse i mærkeskydningen kan arrangørerne fastsætte et gebyr. b) Personale Arrangørerne udpeger en skydeleder samt det nødvendige antal hjælpere. Der skal være en DJ-uddannet riffelinstruktør til stede ved mærkeprøven. Han skal om fornødent hjælpe og instruere skydelederen/hjælpere og sikre, at fastsatte regler overholdes. (1 of 7) :11:29

142 Regler for hjorteskyttemærket c) Skydebanen Mærkeskydningen kan afholdes på enhver af myndighederne godkendt skydebane. (Se instruksen for banen). Prøven aflægges på en hjorteskydebane, der opfylder nærmere fastsatte krav vedrørende skive, indretning m.v. Reglerne vedrørende indretningen fås hos Jægerforbundet. d) Materialer Følgende materialer er obligatoriske ved prøvens afholdelse: DJ-regler for Hjorteskyttemærket. DJ-hjorteskive. DJ-prøveskema med teorispørgsmål og rettemaske. DJ-bevis. DJ-mærker. e) Deltagere Deltagerne skal være medlem af en jagtforening under Jægerforbundet og være i besiddelse af gyldigt jagttegn samt våbentilladelse til jagtriffel for at deltage i Hjortemærkeskydning. Udlændinge kan deltage i Hjortemærkeskydning og kan alene på baggrund af den praktiske del erhverve DJ-mærke. (Dokumentation som for øvrige). f) Dokumentation og protokol Som dokumentation for bestået Hjortemærkeskydning udfylder skydelederen DJbeviset. Der noteres følgende oplysninger med blokskrift: Skyttens navn og adresse. Foreningsmæssigt tilhørsforhold. Tid og sted for prøvens afholdelse. Resultatet af prøven ved angivelse af pointværdi, samt hvilket mærke resultatet berettiger til. (2 of 7) :11:29

143 Regler for hjorteskyttemærket DJ-beviset underskrives af skydelederen og en hjælper og udleveres til skytten straks efter prøvens aflæggelse eller efter aftale. De benyttede spørgeskemaer, hvor de opnåede resultater er anført, underskrives af skydelederen og en hjælper. Skemaerne arkiveres hos den arrangerende forening/kreds/region, og skal opbevares i 10 år. Når sæsonen er ovre, orienteres riffelkoordinatoren om antal afholdte prøver med angivelse af deltagerantal og antal beståede prøver. Såfremt en skytte har mistet sit bevis/mærke, kan erstatning fås. Den, som ønsker erstatningsbevis /-mærke, 5 eller 10 års mærke, skal selv dokumentere, at kravene er opfyldt. 4 Hjorteskyttemærket er opdelt i en teoretisk og en praktisk del a) Teoretisk prøve Den teoretiske del består af 12 spørgsmål, der er udarbejdet på grundlag af lærebogen "Vildt & Jagt i Danmark, samt den senest udgivne oversigt over jagttider, Vildtforvaltningens "Vildtinformation" samt den af Jægerforbundet udgivne "Hvad enhver jæger bør vide om jagt på hjortevildt". De teoretiske spørgsmål skal besvares inden for 15 min., enten ved afkrydsning (ja/nej spørgsmål) eller kortfattede svar f.eks. datoer for jagttid og lignende. Mindst 10 af spørgsmålene skal være rigtigt besvaret for at bestå denne del af prøven. Der kan gives indtil 3 forsøg på at bestå. Spørgsmålene skal besvares uden hjælp fra person eller skriftligt materiale. Spørgsmålene vedrører i det væsentligste følgende områder: Jagttider for hjortevildt. Jagtvåben og ammunition. Jagtformer og -sikkerhed. Skudtegn hos hjortevildt. Eftersøgning af påskudt hjortevildt. Fangstgivning og opbrækning. Alder og størrelse af hjortevildt. Trofæer af hjortevildt. Spørgsmålene skal være praktisk orienteret og rettet mod større hjortearter. Spørgeskemaerne fremstilles af Jægerforbundet og udleveres af Jægerforbundet til den eller de, der er bemyndiget hertil. Materialet må kun benyttes ved gældende prøver. Det kan overlades til skytten selv at påføre navn, adresse og forening på prøveskemaet. Ved ordblindhed kan (3 of 7) :11:29

144 Regler for hjorteskyttemærket kontrollanten efter anmodning oplæse spørgsmålene og evt. påføre aspirantens svar. Der udstedes DJ-bevis for bestået teoretisk del. Teoriprøven er gældende det kalenderår, hvori den er bestået. b) Praktisk prøve Der skal dokumenteres bestået teoriprøve, før den praktiske prøve kan aflægges. Den praktiske prøve omfatter skydning og våbenbetjening. Teoriprøven giver adgang til et ubegrænset antal praktiske forsøg i det kalenderår, hvori den er bestået. Hvis skytten ønsker at aflægge den praktiske prøve et andet sted end, hvor teoriprøven er aflagt, skal skytten selv kunne dokumentere bestået teori. Arrangørerne kan af plads- og tidshensyn begrænse antallet af praktiske forsøg. Det begrænser ikke aspirantens ret til at prøve en anden dag / et andet sted. b1) Skydning Til Hjortemærkeskydning må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og kaliber/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning vedrørende beskydning af hjortevildt større end råvildt, dog må der ved prøven anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben, herunder fuldkappet. Det forudsættes at jagtriflen/våbnet er indskudt. Der må kun anvendes en og samme jagtriffel under prøvens aflæggelse. Under hver skydeprøve kan der tillades skytten 2 prøveskud til stillestående- og 2 prøveskud til løbende hjort. Der skydes til bronze- sølv og guldmærke. b2) Pointkrav Guld Sølv Bronze 1. serie og 3. serie og 10- års mærket er indstiftet med henblik på at motivere skytterne til at deltage i skydningen hvert år. 5 års mærket tildeles den, som har erhvervet (4 of 7) :11:29

145 Regler for hjorteskyttemærket mærket mindst 5 gange (dog max et tællende pr. år). 10 års mærket tildeles den, som har erhvervet mærket mindst 10 gange (dog max. et tællende pr. år). 5 og 10 års mærket i guld forudsætter, at guldmærket er erhvervet i hvert af årene. 5 og 10 års mærket i sølv forudsætter, at der er erhvervet mindst sølv mærket i hvert af årene. 5 og 10 års mærket i bronze forudsætter, at der er erhvervet mindst bronzemærket i hvert af årene. Den, som ønsker 5 eller 10 års mærket, skal selv anmode om det og dokumentere, at ovennævnte krav er opfyldt. b3) Våbenbetjening Følgende betjeningskrav skal være opfyldt og skal kontrolleres ved prøvens aflæggelse: skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/ knækket våben. skytten skal se gennem løbet, før der lades første gang. skytten skal efter sidste skud aflade våbnet og kontrollere magasin og kammer. skytten skal forlade standpladsen med åben lås/knækket våben. skytten skal på enhver måde i øvrigt betjene våbnet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Overtrædelse af sikkerhedsmæssige regler og betjeningskrav vil af skydelederen blive påtalt på stedet første gang, ved yderligere fejl afbrydes skydningen. Begås fejl nr. 2 efter bestået skydeprøve, er den praktiske prøve ikke bestået. Skytter, der ikke består betjeningskravene, skal have mulighed for at sætte sig ind i disse og kan derefter gå op til en ny praktisk prøve, såfremt tiden tillader det. 5 Forhold vedrørende skydningen (5 of 7) :11:29

146 Regler for hjorteskyttemærket a) Hjælpemidler: a1) Handske efter eget valg medbringes af skytten selv. a2) Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod krop. Remstøtte må anvendes til alle værdier af mærket. b) Skydestillingen er stående, remstøtte må anvendes, med mindre anden regel gælder for den pågældende hjorteskydebane. Anden form for støtte må ikke benyttes. c) En skydeprøve består af indtil 5 serier á 4 skud. Der kan ikke overføres point fra én skydeprøve til en anden eller fra én serie til en anden. Skydning til stillestående hjort afvikles først. Skydetid 45 sekunder, regnet fra første anslag til sidste skud. Der må lades med indtil 4 patroner. Der kan bruges indtil 3 serier på at opnå pointkravet, men når mindste pointkrav (14 point) er opnået, kan der ikke skydes mere til stillestående hjort i den skydeprøve. Skydning til løbende hjort. Skytten melder klar forud for hvert løb. Der må lades med indtil 4 patroner efter skyttens valg. De serier, der er til rest i skydeprøven må anvendes på at opnå pointkravet, der svarer til, hvad skytten opnåede i skydeprøven til stillestående hjort. Eks 1: Første serie til stillestående hjort giver 15 points. Skytten har nu 4 serier tilbage i skydeprøven, opnår han 10 points i 2 af disse, har han skudt til bronzemærket. Eks. 2: Første serie til stillestående hjort giver 13 points. Derfor skydes også 2. serie til stillestående hjort; resultatet er 16 points. Skytten har nu 3 serier tilbage i skydeprøven; opnår han 13 points i 2 af disse, har han skudt til sølvmærket. Eks. 3: Guldmærket kan kun opnås, hvis der skydes over 18 eller under 14 points i 1. serie. Skydes der over 18 points, har skytten 4 serier tilbage i skydeprøven; opnår han 16 point i 2 af disse, har han skudt til guldmærket. Skydes der under 14 points, kan han også skyde 2. serie til stillestående hjort med henblik på at opnå et mærke. Kun i tilfælde af at 2. serie også giver under 14 points, kan 3. serie skydes til stillestående hjort. (6 of 7) :11:29

147 Regler for hjorteskyttemærket d) Skydeafstanden er meter. e) Markering og plastring efter hver serie. Kun træffere inden for ringværdierne 3, 4, og 5 er gældende. Ved berørt streg beregnes højeste pointværdi, der tælles indad. Skytten har ikke krav på at få oplyst resultatet af de enkelte serier under skydningen. Kun når de fastsatte pointkrav ikke er opfyldt, meddeles dette til skytten, der derefter kan vælge at forsøge mærket opnået ved yderligere forsørg jf. pkt. 5.b. (7 of 7) :11:29

148 Jagtfeltskydning med jagtriffel Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Jagtfeltskydning med jagtriffel Forord Jagtfeltskydning med jagtriffel foregår, som navnet siger i felten og har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så forskellige jagtrelevante forhold som muligt. Dette foregår efter nedenstående regelsæt. 1 Formål Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler. 2 Organisation Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning med jagtriffel arrangeres som Jagtfeltskydning ved fem eller flere områdeskydninger. Skydningen afvikles i et dueligheds- og et konkurrencemoment. Konkurrencemomentet er inddelt i klasser og med et afsluttende Danmarks Jægerforbunds Mesterskab. Jagtfeltskydningerne ledes af de respektive arrangører som udpeges af Jægerforbundet, og skydningerne arrangeres så vidt muligt i løbet af august måned på samme dag. Skydningerne arrangeres så vidt muligt ens. Jægerforbundet meddeler i god tid arrangørerne, hvordan skydningen tilrettelægges med hensyn til antal skud, skivesammensætning, skudafstande m.v.. Der arrangeres Jagtfeltskydninger i følgende fem, eller flere, områder: En skydning for Nord- og Nordvestjylland - regionerne 1 og 2. En skydning for Midt- og Østjylland - regionerne 3, 4 og 5. (1 of 13) :11:32

149 Jagtfeltskydning med jagtriffel En skydning for Sydjylland og Fyn - regionerne 6, 7 og 8. En skydning for Sjælland og Lolland/Falster - regionerne 9, 10, 11, 12 og 13. En skydning for Bornholm - region 14. Jægerforbundet fastsætter tid og sted for Jagtfeltskydningernes afholdelse, og disse bekendtgøres i medlemsbladet, 3-4 uger før afholdelsen. Der betales et indskud for at deltage. Indskuddets størrelse fastsættes af Jægerforbundet. Mesterskabsskydningen arrangeres sidste weekend i september måned, og den ledes af Jægerforbundet. 3 Deltagelse Ved tilmeldingen til Jagtfeltskydningen gælder følgende: Jagtfeltskydningen er åben for alle medlemmer under Jægerforbundet. For at kunne deltage i Jagtfeltskydningen, skal deltageren være i besiddelse af gyldigt jagttegn og våbentilladelse til den anvendte jagtriffel. Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist inden skydningens start. Uanset antallet af, og arter af medlemskaber i Danmarks Jægerforbund, kan der kun deltages i kvalifikationsskydningen og præmierækken i det område (region) hvor man har bopæl*. Deltages der i andre kvalifikationsskydninger såfremt der er plads, er det uden for præmierække og uden mulighed for kvalifikation. * Bopælen defineres i disse regler som, der hvor man bor en måned før kvalifikationsskydningen. Bopælen afgør hvilket område der skal skydes i det pågældende år. Tilmelder deltageren sig duelighedsmomentet udenfor konkurrence er der ikke krav om dokumentation og bevis for bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri ret til at deltage i et ubegrænset antal jagtfeltskydninger. Der kan ikke foretages tilmelding til Mesterskabet. Tilmelder deltageren sig konkurrencemomentet er der krav om dokumentation og bevis for bestået DJ-mærkeskydning med jagtriffel. Samtidig giver tilmelding heri den enkelte skytte kun ret til at deltage i én jagtfeltskydning i konkurrencemomentet. Fra hver jagtfeltskydning kan der, fra deltagerne i konkurrencemomentet, til Danmarks Jægerforbunds mesterskabet kvalificere sig et antal skytter efter (2 of 13) :11:32

150 Jagtfeltskydning med jagtriffel følgende nøgle: 150 (antal skytter ved MS) divideret med antallet af jagtfeltskydninger. Bornholm har altid forlods 10 pladser. Benytter Bornholm sig ikke af denne mulighed administreres disse pladser af Danmarks Jægerforbunds skydeudvalg. Områder, hvor antallet af skytter ved Jagtfeltskydninger overstiger 75, kan tildeles ekstra pladser. Disse pladser administreres af Jægerforbundet. De bedst placerede fra de enkelte jagtfeltskydninger fra konkurrencemomentet kan deltage i Danmarks Jægerforbunds mesterskab. Fordelingen i de enkelte klasser ved Danmarks Jægerforbunds mesterskabet sker efter forholdstal. Jægerforbundet uddeler medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse. Jægerforbundet uddeler ikke præmier eller pokaler ved Jagtfeltskydningerne, men arrangørerne kan tildele præmier. Ved Danmarks Jægerforbunds mesterskab i jagtfeltskydning tildeles der medaljer i hver af klasserne Mester-, Jæger-, Dame- og Veteranklassen samt DJvandrepokal til 1. vinderen. Inden Mesterskabsskydningen får de deltagende skytter tilsendt et program, og inden skydningen begynder skal der uddeles skydekort. 4 Skydningen Danmarks Jægerforbunds Jagtfeltskydning afvikles ved skud til følgende af Jægerforbundets skiver: Hjort - Vildsvin - Buk og Ræv med tilhørende centerparti + andre. Skudafstandene er ukendte for skytten, men skudafstanden skal være inden for 300 m. Over 150 m kun skydning til hjort, vildsvin og andre skiver større end vildsvin. I skydningen skal følgende elementer indgå: Skydning fra liggende, knælende/ siddende og fritstående stilling. Endvidere skal der være min. 1 situation med lang skudafstand ( m) og min. 1 situation med kort skydetid (10-25 sek./3 skud). Liggende skydestilling: Høj liggende skydestilling eller lav liggende skydestilling. En situation er kombinationen af klarstilling, skydestilling, skydetid, skive, skudafstand m.v. Situationerne opbygges så kun en ting er meget vanskelig. F.eks. kan stor afstand, lille ringdiameter, kort skydetid eller svær skydestilling ikke kombineres. (3 of 13) :11:32

151 Jagtfeltskydning med jagtriffel Der kan opstilles flere ens skiver pr. station, således at flere skytter kan afgive skud samtidig. Skiverne opstilles, så det pointgivende træfområde er fri af al vegetation. Skiverne forsynes med tydelige numre og med laveste nummer til venstre. Tilsvarende numre markerer standpladserne på skydelinjen. Hvis der ikke er mulighed for indskydning, bør station 1 være liggende skydning på ca. 100 meter, og skytterne skal kunne se træfningen efter endt skydning. Mesterskabet arrangeres af Jægerforbundet. Skydningen kan arrangeres forskel ligt fra år til år. Det maksimale antal skud bekendtgøres hvert år. I forbindelse med Danmarks Jægerforbunds mesterskabet skal der afholdes en finaleskydning. 5 Våben og ammunition Til Jagtfeltskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og kalibre/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning vedr. beskydning af råvildt. Anvendte våben må ikke være forsynet med rekyl- eller mundingsbremse. Der må anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben herunder fuldkappet. Det forudsættes, at jagtriflen er indskudt, og deltagerne har ikke krav på prøveskud, før skydningen indledes. Der må kun anvendes ét og samme våben under skydningen. 6 Klasseinddeling Indplacering og oprykning Mesterklassen: Mesterklassen er fortrinsvis for skytter, der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv som bedste resultat. Jægerklassen: Jægerklassen er forbeholdt skytter der har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld-, sølv- eller bronze mærket som bedste resultat. I denne klasse kan der ikke deltage skytter som har erhvervet guld med egeløv. (4 of 13) :11:32

152 Jagtfeltskydning med jagtriffel Veteranklassen: Der kan skydes i veteranklassen fra den 1. januar i det år der fyldes 60. Dameklassen: Oprykning: Ingen særlige kriterier. Oprykning til Mesterklassen finder sted, når man har bestået Danmarks Jægerforbunds mærkeskydning med guld med egeløv. Medaljevindere i Jægerklassen skyder i Mesterklassen de efterfølgende år. Man må gerne tilmelde sig en højere klassen end den man er berettiget til. Nedrykning kan ikke finde sted. Hjælpemidler. Alle må benytte egne medbragte, jagtrelaterede hjælpemidler såsom, jagtstol, flerbenet skydestok, rygsæk, påmonterede støtteben, afstandsmåler m.v.. I Mesterklassen må der dog kun benyttes rem og handske. Der kan på et antal stationer tilbydes hjælpemidler som Mesterklassen kan vælge at benytte. Arrangørerne stiller på en række stationer gode hjælpemidler til rådighed for at udbrede kendskabet til dem og deres rette anvendelse. Disse hjælpemidler kan anvendes enten alene eller sammen med egne. Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes i alle klasser. 7 Almindelige bestemmelser A. Deltageren i en jagtfeltskydning er personlig ansvarlig for, at våben og ammunition er lovlige, og at våbnet er i forsvarlig stand. B. Tages en skytte i forsøg på snyderi skal skytten diskvalificeres og udelukkes fra skydningen. Som snyderi regnes bl.a.: benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler benyttelse af anden end den foreskrevne skydestilling ladning af våbnet med flere patroner end angivet i instruktionen afgivelse af flere skud end angivet i instruktionen forsøg på at ændre ved opnåede resultater på skive eller skydekort. (5 of 13) :11:32

153 Jagtfeltskydning med jagtriffel C. Tvivlsspørgsmål om pointværdi afgøres af banekommandøren på stedet, og afgørelsen kan ikke gøres til genstand for protest. D. Stationsbeskrivelse: Klarlinien / ventelinien oprettes meter bag skydelinien. Her stiller skytterne op, medbringende det materiel de har brug for under skydningen. Skytterne fremkaldes til skydelinien. Startlinie. Hvis der er en startlinie, skal klarlinien/ventelinien være mindst 10 meter bag startlinien. Skydelinien skal være markeret ved planke, minestrimmel eller lignende. Holdfører. Jagtfeltskydningen gennemføres normalt i hold. Laveste skyttenr. er holdfører, som er ansvarlig for holdets optræden under skydningen. Holdelederen sørger for, at holdet følger den anviste rute og holder sig klar til skydning efter tur. Holdføreren overvåger/kontrollerer, at resultater føres rigtigt på skydekortet. Evt. protest skal indgives til banekommandøren, inden holdet forlader stationen. Skydehold kan sammensættes af skytter fra forskellige klasser. Skydekortet skal ud for skyttens navn påføres oplysninger om, hvilken klasse der skydes i. Stationschefen kontrollerer, at skytternes hjælpemidler svarer til deres klasseinddeling, før de kommer frem til skydelinjen. Skudkommandoer Ved ankomst til ventelinien gør skytten sig bekendt med instruksen for skydningen på den pågældende station. Ventepladsen må ikke forlades, før banekommandøren kalder skytterne frem. Skytterne indtager herefter deres pladser, som er til højre for standpladsskiltene. Når skytterne er på plads kommanderer banekommandøren. Skudkommandoerne er tilpasset den påtænkte skydning. Efter skydetidens ophør aflader skytten selv uden videre kommando våbnet og gør klar til kontrol med mundingen pegende i skudretningen. Funktionsfejl afhjælpes af skytten selv indenfor skydetiden. Forekommer der en klikker, er det tilladt at spænde låsen på ny eller tage en ny patron. Gør man det sidste, skal banekommandøren adviseres, og patronen skal tages fra lommen eller patronboks ikke fra den opstillede patronholder. Skytten må først forlade standpladsen efter ophørt skydetid, og når våbnet er afladt. Skud i utide (6 of 13) :11:32

154 Jagtfeltskydning med jagtriffel For skud, der afgives inden kommandoen "SKYD", samt efter skydetidens ophør, fradrages der med højeste point lige så mange træffere, som der er afgi- vet skud i utide. Skud i forkert skive Forekommer der flere skud i skiven end foreskrevet i instruktionen gælder følgende: skud i forkert skive er at regne som forbiskud for den skytte, der afgiver skuddet (ene), men tæller for den skytte, hvis skive træffes, og tæller med det bedste resultat medmindre de fremmede skud med sikkerhed på grund af hulstørrelse kan identificeres. Markering Skytte og banekommandør kontrollerer sammen skiverne. Dog ikke hvor der af hensyn til afstand og tidsforbrug bruges markørdækning. Skytten må ikke komme skiven nærmere end 2 meter og må ikke berøre skiven, før plastring tillades. Banekommandøren sørger for at registrere og kridte alle skudhullerne. Ved pointvurdering er banekommandørens afgørelse endelig. Skyderesultatet føres på skydekortet, der medbringes af holdføreren/skytten til næste station. Pointværdien 1 skrives som 01, 3 som 03 og en forbier noteres som X. Ved anvendelse af markører opgives antal træffere enten ved hjælp af markørstok eller over radio/telefon. Plastring må ikke finde sted, før banekommandørens tilladelse er givet. Ved markering af skuddene gælder i øvrigt: Ved vurdering af pointværdi anvendes indadtælling (berørt streg). Opspringere regnes som forbiskud. Plastring af skiverne bør ske med plaster i en farve, der svarer til skivernes baggrund. Ved evt. rettelse på skydekort skal banekommandøren ved sin signatur berigtige rettelsen. Arrangørerne kan vælge at lade skytterne hjælpe til ved kridtning (farvet kridt) og lapning af skudhuller. (7 of 13) :11:32

155 Jagtfeltskydning med jagtriffel Arrangøren kan bestemme, at skytter ikke går med på de lange mål. Indrangering Rækkefølgen bestemmes ved: højeste pointsum flest trufne figurer højeste pointsum på sidste station, næstsidste osv. flest trufne figurer på sidste station, næstsidste osv. Kan afgørelse ikke træffes efter ovenstående, arrangeres der omskydning. Lodtrækning kan forekomme, når skydetilladelse på skydebane eller skydeareal forhindrer omskydning. Regler for god opførsel Enhver skytte skal i sin fremtræden stræbe efter at være et eksempel til efterlevelse og derved være med til at afvikle skydningen på en god måde. Tilskuere og andre skytter bag skydelinien må ikke kommentere eller på anden måde blande sig i forholdene på skydelinien. Banekommandøren har ret til at bortvise enhver, der ikke retter sig efter reglerne for jagtfeltskydning. Udover sikkerhedsbestemmelserne gælder følgende: Enhver skytte har pligt til at kende konkurrencebestemmelserne og reglerne for god opførsel. Ingen skytte må før eller under skydningen modtage eller forsøge at få oplysninger om skydningen, ligesom enhver, der har gennemført skydningen, ikke må meddele skytter, der ikke har gennemført skydningen, oplysninger om denne. Ved de af DJ tilrettelagte skydninger må der ikke, efter at skytterne er kaldt frem fra stopskiltet, ydes nogen form for hjælp eller vejledning fra tilskuere, ledere eller lignende. En skytte, der ønsker at forlade sin standplads under skydningen, skal først aflade sit våben og underrette banekommandøren herom. Banekommandøren har den absolutte kommando på banen og er underlagt skydelederen. Protester (8 of 13) :11:32

156 Jagtfeltskydning med jagtriffel Der skal nedsættes en jury bestående af 3 personer. Evt. protester skal indgives til banekommandøren inden stationen forlades, idet senere afgivne protester ikke godtages. Dersom en skytte/holdleder mener, at en afgørelse truffet af banekommandør/skydeleder/dommer, ikke er i overensstemmelse med nærværende bestemmelser, kan der indgives en kortfattet skriftlig protest til den nedsatte jury. Drejer protesten sig om jagtfeltskydningens arrangement som helhed, skal protesten også indgives skriftlig til den nedsatte jury. Sikkerhedsbestemmelser Deltagere skal være bekendt med almindelige sikkerhedsbestemmelser for omgang med våben og skal i øvrigt følge de instruktioner og anvisninger, som gives skriftlig ved skiltning, opslag og mundtlig under skydningen. Deltagere, som udviser nervøsitet eller ukendskab til våbenbetjening o.l. eller nægter at efterkomme givne anvisninger, kan udelukkes fra skydningen. Ligeledes kan deltagere, som optræder provokerende eller viser tegn på beruselse, bortvises og udelukkes fra skydningen. Banekommandørens anvisninger eller ordre skal ubetinget efterleves af alle. Herudover skal følgende bestemmelser altid overholdes: Skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket våben, og det skal kunne ses, at våbnet er tomt ved at låsen er i bagerste stilling eller taget ud. Når der lades, når våbnet er ladt, og når der aflades, skal skytten være på skydestandpladsen, og mundingen skal pege i skudretningen. Skytten skal se, om løbet er fri for fremmedlegemer, før der lades første gang. Våbnet må kun lades med det antal patroner, der skal anvendes på pågældende station på banekommandørens ordre. Skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben. Når skydningen er færdig, skal skytten kontrollere, at våbnet ikke er ladt, og at der ikke er patroner i kammeret eller magasinet. Kontrollen gennemføres inden skytten forlader standpladsen, hvad enten skytten har sit våben (9 of 13) :11:32

157 Jagtfeltskydning med jagtriffel med, eller det midlertidigt efterlades på standpladsen under opsyn. Ingen skytte må forlade skydelinien, før banekommandøren eller dennes hjælper har kontrolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet ligeledes er uden patroner. Skytten skal forlade skydestandpladsen med åben lås/knækket våben. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i et fareområde eller ser, at et markørflag bevæges foran skiver eller fra dækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: "Hold... inde". Overtrædelse af en eller flere af sikkerhedsbestemmelserne skal straks påtales og kan medføre bortvisning fra skydebanen. I øvrigt afvikles skydningen efter, Sikkerhedsbestemmelser for skydning under De Danske Skytteforeninger (sidste udgave). En skydning kan organiseres som vist i følgende 4 eksempler. Eksempel 1 Eksempel 2 (10 of 13) :11:32

158 Jagtfeltskydning med jagtriffel Eksempel 3 (11 of 13) :11:32

159 Jagtfeltskydning med jagtriffel Eksempel 4 (12 of 13) :11:32

160 Jagtfeltskydning med jagtriffel (13 of 13) :11:32

161 Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning 1. Formål. Danmarks Jægerforbunds duelighedsprøve har til formål at: fremme interessen for jagthornsblæsning, der bør indgå som et vigtigt led i jagtudøvelsen og dens ceremoni udbrede kendskabet til jagtsignalerne motivere yngre som ældre jagthornsblæsere til at dygtiggøre sig og dermed skabe så stor bredde som muligt. Der lægges vægt på, at jagthornsblæserne efterhånden aflægger duelighedsprøven i samtlige klasser for derigennem at opnå kendskab til samtlige brugssignaler til jagt, samt opnå den ønskede rutine i blæsning af signalerne. 2. Duelighedsprøvernes afholdelse. Danmarks Jægerforbund lader årligt afholde et antal duelighedsprøver således, at disse placeres under hensyntagen til geografien samt mængden af aktive jagthornsblæsere i regionerne. Duelighedsprøverne skal være afholdt senest 4 uger før jægerforbundets årlige FM i jagthornsblæsning. 3. Ledelse mv. (1 of 5) :11:34

162 Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning De respektive regionsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer har i fællesskab det overordnede ansvar for, at de i punkt 2 nævnte duelighedsprøver bliver afholdt, og at der udpeges en prøveleder blandt de respektive jagthornskoordinatorer. Prøvelederne fastsætter tid og sted for prøvernes afholdelse, der bekendtgøres i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest 4 uger før afholdelsen. Annoncering af prøverne samles i en fælles annonce. Prøverne afholdes så vidt muligt et centralt sted indenfor de respektive områder. Prøvelederen udpeger prøvens dommere. Prøvelederen kan udpege det fornødne antal hjælpere til prøvens afvikling. 4. Deltagelse, gebyr, tilmelding mv. Danmarks Jægerforbunds duelighedsprøver er åbne for medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Gyldigt medlemsbevis kan forlanges forevist inden prøven begynder. Udenlandske blæsere kan frit tilmelde sig duelighedsprøven og medtages i den udstrækning, der er plads - disse betaler fuldt indskud, men er fritaget fra kravet om medlemskab. Der betales et gebyr for at deltage i prøven. Gebyrets størrelse fastsættes af Danmarks Jægerforbund. Der fastsættes et max. gebyr for grupperne. Tilmelding skal ske på særlige tilmeldingsblanketter, der kan rekvireres på Danmarks Jægerforbunds hovedkontor eller hos de respektive prøveledere. Tilmelding indsendes sammen med gebyret til prøvelederen. Såfremt en deltager bliver forhindret i at deltage i prøven, tilbagebetales gebyret kun, såfremt vedkommende senest 8 dage før prøvedagen har meddelt afbud til prøvelederen. 5. Prøver og opgaver. (2 of 5) :11:34

163 Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Duelighedsprøven er inddelt i 3 klasser og benævnes som: Bronzeprøven. Sølvprøven. Guldprøven. Inden for hver klasse skal der blæses i alt 4 bundne signaler, samt et frit signal/ musikstykke. De bundne signaler udtrækkes af sekretariatet blandt nedennævnte signaler og offentliggøres samtidig med annoncering af prøverne. Det frie signal/ musikstykke må max. vare 3 minutter. Bronzeprøven 1. Jagt begynd. 2. Jægerråb. 3. Giv agt og samling. 4. Rådyret. 5. Ræven. 6. Haren. 7. Jagt forbi. 8. Løs hundene og forstået. 9. Fremad og holdt 10. Flyvende vildt. Sølvprøven 11. Hallali. 12. Gåsen. 13. Kragen. 14. Frokostsignalet 15. Vildtparade. 16. Skovduen. 17. Dåhjorten. 18. Ederfuglen. 19. Sommerbukken. 20. Hyldest til grævlingen. Guldprøven 21. Vækning (Das hohe Wecken). 22. Jagtvelkomst. 23. Begrüssung. 24. Opbrud til jagt. 25. Fasanen. 26. Vildanden. 27. Agerhønen. 28. Sneppen. 29. Kronhjorten. 30. Sikahjorten. Under aflæggelse af duelighedsprøven må der ikke anvendes noder. Regionsmesterskab. I forbindelse med duelighedsprøverne kan prøvelederne vælge at arrangere et regionsmesterskab for både soloblæsere og grupper. Der konkurreres i 4 bundne signaler og ét frit musikstykke. 6. Bedømmelse. (3 of 5) :11:34

164 Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Bedømmelsen foretages af 2 kvalificerede dommere. Der gives points for løsningen af opgaverne således: Noderigtigt & musikalitet: 0 13 points x 7 Klang & intonation: 0 13 points x 7 Sværhedsgrad af frie opgaver: 0 13 points x 3 Samlet helhedsindtryk og optræden: 0 13 points x 1 Signalerne bedømmes hver for sig, og hver dommer giver karakterer efter følgende skala: Særdeles godt Meget godt Godt 7-9 Tilfredsstillende 4-6 Jævnt tilfredsstillende 2-3 Ikke tilfredsstillende 0-1 De givne karakterer multipliceres med grundtallene. Det samlede pointtal fra de 2 dommere adderes og udgør det endelige resultat. For opnåelse af i alt mindst 480 points, tildeles et diplom til soloblæseren/ gruppeblæseren. For opnåelse af i alt mindst 840 points, tildeles et diplom til soloblæseren/ gruppeblæseren samt: Bronzeprøven: Et bronzemærke til hver deltager købes særskilt mod et gebyr. Sølvprøven: Et sølvmærke til hver deltager købes særskilt mod et gebyr. Guldprøven: Et guldmærke til hver deltager købes særskilt mod et gebyr. Til soloblæsere er mærket med egeløv og til gruppeblæsere er mærket uden. 7. Andre bestemmelser. (4 of 5) :11:34

165 Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning For gruppeblæsning gælder, at ingen kan deltage i mere end én gruppe dog undtaget gruppelederen minimum antal deltagere i grupper er fire dirigent ikke er tilladt. Ved aflæggelse af prøven må kun anvendes almindeligt jagthorn Fürst Pless eller Parforcehorn, der stemmer i B. Ventil må ikke anvendes. Der må kun aflægges én duelighedsprøve om året i solo og/eller gruppe. Signalerne skal blæses (enstemmig udgave) efter de af Danmarks Jægerforbund godkendte noder. Grupperne kan vælge at blæse signalerne i flerstemmig udgave. 8. Kvalifikation til Forbundsmesterskabet. For at kunne deltage i Forbundsmesterskabet i solo A Fürst Pless eller Parforce skal man kvalificere sig ved den regionale duelighedsprøve, hvor man er bosiddende. Den bedst placerede blæser fra hver region er garanteret deltagelse i FM. I tilfælde af afbud på prøvedagen tilbydes den næstbedst placerede deltagelse. Tilmelding til FM foretages på særlige tilmeldingsblanketter, som fås hos prøvelederen eller ved henvendelse til Danmarks Jægerforbund. Bedømmelsen foregår efter samme regler som til duelighedsprøven, og kvalifikationen er indlagt i Guldprøven - der betales ikke ekstra gebyr for kvalifikationen, men det kræver en forhåndstilmelding. 9. Andre arrangementer i jagthornsblæsning. Danmarks Jægerforbund afholder årligt Forbundsmesterskab (FM) i jagthornsblæsning. Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler herom. Såfremt jagtforeninger, kredse eller andre interesserede ønsker at afholde jagthornsblæserstævne eller lignende udenfor Danmarks Jægerforbunds regi, er dette tilladt. Disse arrangementer bør dog ikke afholdes på samme dage, som Danmarks Jægerforbund afvikler sine duelighedsprøver eller Forbundsmesterskab (FM). (5 of 5) :11:34

166 Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning 1. Formål Danmarks Jægerforbunds FM i jagthornsblæsning har til formål: at øge interessen og udbredelsen af jagthornssignaler og jagthornsmusik, der bør indgå som et vigtigt led i jagtudøvelsen og dens ceremoni. at være et underholdende indslag ved møder, arrangementer, udstillinger og lignende. at gøre god reklame, og være en god repræsentant for DJ, med god seriøs underholdende jagthornsmusik, for et jagtinteresseret publikum såvel som for et ikke jagtinteresseret publikum. 2. Afholdelse Forbundsmesterskabet afholdes én gang årligt inden den 15. juni. Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg fastsætter stedet for mesterskabets afholdelse, der så vidt muligt henlægges på skift mellem landsdelene Fyn, Sydjylland, Nordjylland og Sjælland. 3. Ledelse mv Formanden for Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg leder mesterskabets afvikling. Bekendtgørelse om mesterskabet med angivelse af tid og sted bekendtgøres i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad senest 4 uger før mesterskabets afvikling. 4. Deltagelse, gebyr mv Mesterskabet er kun for Danmarks Jægerforbunds medlemmer, dog kan udenlandske grupper deltage i Es-hornklassen. Professionelle musikere kan ikke deltage i mesterskabet. (1 of 5) :11:36

167 Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning I gruppeblæsning må en eventuel professionel musiker som leder af gruppen dog indgå i gruppen som deltager, og han kan efter ansøgning til Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg endvidere fritages for kravet om medlemskab. Alle deltagere betaler et gebyr for deltagelse i mesterskabet. Gebyrets størrelse fastsættes af Danmarks Jægerforbund. Tilmelding skal ske på særlige tilmeldingsblanketter, der kan rekvireres på Danmarks Jægerforbunds hovedkontor. Tilmelding og noder i 5 eksemplarer indsendes sammen med gebyret til hovedkontoret. Såfremt en deltager bliver forhindret i at deltage i mesterskabet, tilbagebetales gebyret kun under særlige omstændigheder, som skal redegøres skriftligt for jagthornsudvalget. 5. Konkurrenceregler m.v Der konkurreres i følgende discipliner: 1. Soloblæsning for Fürst-Plesshorn. Mester- og A-klasse. 2. Soloblæsning for Parforcehorn. Mester- og A-klasse. 3. Gruppeblæsning for grupper med minimum 6 blæsere. Mester- og A-klasse. 4. Åben Es hornklasse. Mesterklasse: (Solo FP/PF samt grupper) Der kan maksimalt deltage 12 blæsere/grupper. Når klassen er fuldt optaget, rykker de tre sidst placerede ned i A-klassen og erstattes af de tre bedst placerede i A-klassen. A-klasse: Solo blæsere efter forudgående kvalifikation på duelighedsprøverne. Ved solo FP/PF og grupper, rykker de tre bedst placerede op i Mesterklassen, og bliver erstattet af de tre sidst placerede deltagere fra sidste års mesterklasse. Es-hornklassen: Fri tilmelding 6. Andre betingelser Soloblæsere og grupper, der ikke før har deltaget i FM, eller af en eller anden årsag ikke deltager de næstfølgende 2 år, starter altid i A-klassen. En soloblæser kan kun tilmelde sig i en disciplin (Fürst Pless- eller Parforcehorn). Grupper, hvor der er sket en udskiftning på mindst 50 %, kan inden FM ansøge om at rykke ned i A - klassen Ved soloblæsning på Fürst Pleshorn og Parforcehorn må der kun anvendes horn som stemmer i Bb. Ventil må ikke anvendes (2 of 5) :11:36

168 Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Ved gruppeblæsning må der frit anvendes Parforcehorn og Fürst Plesshorn, som stemmer i Bb. Ventil må ikke anvendes. Der må ikke benyttes noder. Es-hornklassen dog undtaget. Startrækkefølgen ved FM for Mesterklasserne er således: Oprykker nr. 3 starter som nr. 1 Oprykker nr. 2 starter som nr. 2 oprykker nr. 1 starter som nr. 3 - nr. 9 fra sidst afholdte FM starter som nr. 4 nr. 8 fra sidst afholdte FM starter som nr. 5 osv. 7. Opgaver m.m Mesterklasserne i såvel soloblæsning som gruppeblæsning, blæser to tvungne signaler samt to frie signaler/jagtmusikstykker. De to frie stykker må tilsammen maximalt vare 8 minutter. De frie stykker må ikke være identiske med de udtrukne tvungne signaler. A-klasserne i såvel soloblæsning som gruppeblæsning, blæser to tvungne signaler samt ét frit signal/jagtmusikstykke. Det frie stykke må maximalt vare 3 minutter. Det frie stykke må ikke være identisk med de udtrukne tvungne signaler. Es-hornklassen blæser 2 frie jagtmusikstykker. Disse stykker må maksimalt sammenlagt vare 8 minutter. Ved gruppeblæsning står det grupperne frit at blæse signalerne/ jagtmusikstykkerne en eller flerstemmig. Der må ikke dirigeres - i form af dirigent foran gruppen. Ingen blæser må deltage i mere end én gruppe, dog undtaget - er en leder der har flere grupper, samt deltagelse i Es hornklassen. De tvungne signaler i såvel solo- som gruppeblæsning udtrækkes blandt følgende opgaver, og signalerne offentliggøres mindst 1 uge før mesterskabet. A-klassen Jagt begynd Jægerråb Giv agt & samling Rådyret Ræven Haren Jagt forbi - Løs hundene & forstået Fremad & holdt Flyvende vildt Frokostsignalet Vildtparade Skovduen Hyldest til grævlingen Sneppen. (3 of 5) :11:36

169 Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Mesterklasserne Vækning Jagtvelkomst Begrüssung Fasanen Vildanden Opbrud til jagt Sikahjorten Gåsen Kragen Edderfuglen Sommerbukken Kronhjorten Dåhjorten Agerhønen - Hallali. 8. Bedømmelse Bedømmelsen foretages af et uvildigt dommerpanel, der består af henholdsvis to dommere for soloblæsere - og 4 dommere for grupper. Dommerne skal alle være professionelle musikere. Dommerne udvælges af Danmarks Jægerforbund. Dommerne skal dømme efter de til en hver tid gældende regler. Der gives points for løsningen af opgaverne således: Noderigtigt & musikalitet: 0 13 points x 7 Klang & intonation: 0 13 points x 7 Sværhedsgrad af frie opgaver: 0 13 points x 3 Samlet helhedsindtryk og optræden: 0 13 points x 1 Ved pointlighed er det pointsummen af de tvungne signaler, der afgør placeringen. 9. Præmiering Der tildeles remfæstnelser således: Mesterklasserne: placering: Guld med egeløv placering: Sølv med egeløv placering: Bronze med egeløv A-klasserne: placering: Guld placering: Sølv placering: Bronze (4 of 5) :11:36

170 Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Es-hornklassen: Vinderen tildeles en pokal til ejendom. Ved både solo- og gruppeblæsning - dog undtaget Es-hornklassen - tildeles 1. pladsen udover remfæstnelser en vandrepokal udsat af Danmarks Jægerforbund samt et erindringsbæger. Pokalen kan vindes til ejendom ved 3 gange i træk eller 5 gange i alt at være vundet af samme gruppe/blæser. Samtlige deltagere modtager et diplom med points og placering, samt en erindringsnål. 10. Protester Skriftlig protest kan indgives på dagen og kan kun vedrøre bedømmelsen. Der nedsættes en jury, som består af hovedbestyrelsens jagthornsudvalg suppleret med specialister. Gebyr for protest fastsættes af Juryen. Gebyret tilbagebetales hvis protesten godkendes. (5 of 5) :11:36

171 Regler for jagtskydning Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for jagtskydning Danmarks Jægerforbund Regler for Jagtskydning Generelt Alle skytter og holdledere tilkendegiver ved tilmelding til en konkurrence, at de er fortrolige med nedenstående regler og Danmarks Jægerforbunds regler for flugtskydning. 1 Jagtskydning er en speciel dansk form for flugtskydning. Jagtskydning foregår til et lige antal duer, der kastes med lige mange duer for hver standplads, som bagduer, sideduer fra højre, sideduer fra venstre og spidsduer. 2 Duernes rækkefølge er : Først 2 enkeltduer og derefter en double, 2 enkeltduer og derefter en double o.s.v. Alle enkeltduer skal komme fra samme maskine. Det meddeles før skydningen om enkeltduerne kastes fra højre eller venstre maskine. 3 Bagduerne skydes fra en standplads anbragt 10 meter bag kastemaskinen (kastearmens centrum). Bagduerne kastes således, at de stiger 4 6 meter over standpladsens niveau, målt 15 meter fra maskinen. Spidsduerne skydes fra en standplads, anbragt 25 meter foran kastemaskinen (kastearmens centrum). Spidsduerne skal kastes således, at de passerer (1 of 10) :11:38

172 Regler for jagtskydning standpladsen i en højde af 6 8 meter. Spidsduerne må ikke være mere end 1 meter til siden for skytten, og den indbyrdes afstand på duerne må ikke overstige 2 meter. Sideduerne skydes fra en standplads, der ligger på linie vinkelret på duens bane, således at duerne passerer standpladsen i en afstand af 25 meter, når duen er 25 meter fra kastemaskinen (kastearmens centrum). Sideduerne skal stige 4 6 meter over standpladsens niveau målt 15 meter fra maskinen. Duernes hastighed (i stille vejr) skal svare til, at alle duerne falder 55 meter (+/ 5meter) fra kastemaskinen. Alle maksimum- og minimum- afstande skal markeres tydeligt med et mærke eller flag. Standpladsens størrelse skal være således at fødderne kan placeres inden for det afgrænsede areal. Duer 4 Lerduens farve skal være angivet i alle programmer for mesterskaber. Farven på lerduen, som vælges til et mesterskab, skal være synlig mod baggrunden under alle lysforhold. Lerduer ved træning og mesterskab skal have samme farve. Diameter: 110 mm (+/- 1 mm) Højde: 25 mm til 26 mm Vægt 105 gram (+/- 5 gram) Våben og ammunition 5 Til jagtskydning må anvendes haglbøsser med cal. 12 eller mindre cal. Haglbøsser der kan indeholde mere end 2 patroner, må ikke anvendes. Remme eller stropper på haglbøssen er forbudt. 6 Efter affyringen må længden af patronen ikke overstige standardspecifikationen på 70 mm. Haglene skal være kugleformede, og haglladningen må ikke overskride 28 gram med en ladetolerance på + 0,5 gram. Største tilladte hagldiameter er 2,5 mm med en tolerance på + 0,1 mm. Kun haglmaterialer der er godkendt ifølge miljøgodkendelsen må anvendes. 7 (2 of 10) :11:38

173 Regler for jagtskydning Hvis en haglbøsse under skydningen sprænges i lås eller løb, skal skytten have en ny due. Ved fejl ved haglbøssen eller ammunition, der medfører, at skuddet ikke går af, gives ny due under forudsætning af, at reglerne i 16 stk. 6 og 10 følges. I samme serie kan en skytte dog kun få ny due 2 gange som følge af klikkere 8 Går begge skud samtidig, skal duen gives om, såfremt den træffes. Træffes duen ikke, gives ny due til afgørelse i andet skud. Går begge skud samtidig mere end to gange, skal haglbøssen kasseres. 9 Kun i de i 7 og 8 nævnte tilfælde er det tilladt skytten at skifte haglbøsse eller løb under samme skydning I den enkelte serie må der ikke ændres ved indstillingen på trangboringen (udskiftelige chokes) eller på skæftets indstilling og længde. Skyderegler 10 Skytten tilkendegiver, at han er klar ved at råbe: klar eller anden klar og tydelig melding, og duen skal komme på klarmeldingen hvorved forstås, at dommer/trykker, skal aktivere udløserknappen ved klarmeldingens begyndelse. 11 Til en enkeltdue må skytten bruge begge skud. Er duen ramt i første skud, tæller andet skud ikke med, hvis dette afgives. Det samlede antal træffere er afgørende for skyttens placering i præmierækken. Har to eller flere skytter samme antal træffere bestemmes placeringen efter antallet af afgivne skud, således at den skytte, der har afgivet de færreste skud, bliver nr. 1 o.s.v. 12 Hvis skyttens placering i præmierækken ikke kan afgøres på antallet af træffere og afgivne skud, skal placeringen afgøres ved omskydning såfremt det drejer sig om 1., 2. eller 3. pladsen. Omskydningsformen for det enkelte arrangement, skal i god tid bekendtgøres for skytterne, senest i forbindelse med indkaldelse til arrangementet. (3 of 10) :11:38

174 Regler for jagtskydning Fra 4 pladsen og nedefter foretages ikke omskydning og skytter med ens resultat indplaceres på samme plads i resultatlisten. Omskydning kan ikke finde sted ved stedfortræder. Såfremt skytter, der har kvalificeret sig til omskydning, ikke er til stede til denne, mistes retten til omskydning og placeringen i præmierækken vil ved lodtrækning blive efter de skytter, som har deltaget i omskydningen. 13 Skydestilling: Stående med begge fødder indenfor standpladsens afgrænsning. Klarstilling: Indtil klarmelding er afgivet skal skytten stå således, at en del af haglbøssens kolbe er synlig under armhulen (kolbetåen skal være synlig under armhulen set fra skyttens ryg.) Der skal altid kunne registreres en fysisk bevægelse af kolben efter klarmeldingen er afgivet. 14 Spidsduer skal beskydes, inden de passerer en lodret linie over skyttens standplads. Bag- og sideduer må beskydes, så længe de er i luften. 15 Der noteres en træffer når mindst ét synligt stykke sprænges af duen. 16 Der noteres en forbier: 1. Når duen ikke rammes. 2. Når duen kun støver. Herved forstås, at duen kun er ramt af enkelte hagl, uden at synlige stykker sprænges af duen. 3. Såfremt skytten efter klarmelding undlader at skyde til en korrekt kastet due. Skytten noteres i så fald for såvel én forbier som for ét afgivet skud. 4. Når skytten ikke får afgivet sit skud, fordi haglbøssen er sikret, eller fordi skytten har glemt at lade haglbøssen. 5. Når første skud er en forbier, og skytten ikke får løsnet andet skud, fordi haglbøssen på grund af rekylvirkningen fra første skud eller af anden grund er blevet sikret, eller fordi skytten kun har ladet med én patron. 6. Når skytten efter klikkere eller funktionsfejl selv åbner haglbøssen eller rører sikringen, før dommeren har kontrolleret haglbøssen og patron. 7. Når spidsduer træffes efter at have passeret en lodret linie over skyttens standplads. 8. Efter to klikkere eller funktionsfejl i samme skydning. 9. Når skytten i øvrigt ikke afgiver sit skud af årsager, der ikke berettiger til ny (4 of 10) :11:38

175 Regler for jagtskydning due. 17 Ny due gives: 1. Når begge skud går samtidig, og skytten har truffet duen (jf. 8). 2. Såfremt haglbøssen under skydningen sprænges i lås eller løb. 3. Såfremt begge duer i en double træffes i første skud. Skydes der forbi i første skud og begge duer træffes i andet skud, noteres skytten for én forbier og én træffer. 4. Hvis duen er itu ved udkastning. 18 Ny due eller duer gives, såfremt skytten ikke har skudt: En korrekt enkeltdue er enhver hel due udkaldt af skytten og kastet i overensstemmelse med disse regler. En korrekt double er to hele duer kastet samtidigt i overensstemmelse med disse regler. En ukorrekt double forekommer når én eller begge duer er ukorrekte eller, hvis der kun kastes én due. 19 Ny due eller duer gives ved klikkere eller funktionsfejl ved en haglbøsse. (Som klikkere regnes patroner, der ikke har tændt ved anslag, eller hvor krudtet ikke forbrænder på normal måde (jf. 7). Hvis første skud klikker, og andet skud ikke afgives. Hvis første skud klikker, og andet skud afgives, forholder man sig således: Hvis duen rammes, noteres en træffer i første skud. Hvis duen ikke træffes, gives ny due til afgørelse i andet skud. Hvis en due i en double rammes, gives ny double til afgørelse af begge duer. (5 of 10) :11:38

176 Regler for jagtskydning Hvis ingen duer rammes, gives ny double til afgørelse af andet skud, og forbieren fra første skud trækkes med over. Hvis første skud er en forbier og andet skud klikker, forholder man sig således: Ved enkeltduer: Ny due gives til afgørelse i andet skud. Træffes omduen i første skud, noteres en forbier i to skud. Ved dubleer: Ny double gives til afgørelse i andet skud. Forbieren fra første skud trækkes med. Hvis første skud træffer, og andet skud klikker til en double, forholder man sig således: Ny double gives til afgørelse af begge duer. Hvis begge skud går samtidigt, forholder man sig således: Hvis enkeltdue rammes, gives ny due til afgørelse. Hvis enkeltdue ikke rammes, gives ny due til afgørelse i andet skud. Træffes omduen i første skud, noteres en forbier i to skud. Hvis en af duerne i en double rammes, gives ny double til afgørelse af begge skud. Hvis ingen af duerne rammes, gives ny double til afgørelse i andet skud. Forbiere i første skud trækkes med. 20 Dommeren kan give ny due: Hvis skytten i væsentlig grad er blevet forstyrret eller generet. Hvis dommeren af en speciel grund ikke finder at kunne afgøre, om det er en træffer eller forbier. Når det skønnes at duen/duerne ikke er kastet i overensstemmelse med reglerne (6 of 10) :11:38

177 Regler for jagtskydning 21 Et skud regnes ikke som løsnet: Hvis et skud går af for en skytte, før skytten har afgivet sin klarmelding, men kastes duen, og skytten afgiver sit andet skud regnes resultatet af dette. 22 En due må aldrig hentes i marken som bevis for træffer eller forbier. Tillæg: Ved jagtskydningsstævner afviklet i Danmarks Jægerforbunds regi, skal afstandspæle og markeringspunkter være på plads inden sidste træningsdag før stævnet. Ved bag- og sideduer skal der være et markeringspunkt 15 meter fra kastemaskinen. Afstandspæle isættes i lerduernes kasteretning således: Ved bag- og sideduer isættes pæle 25, 50, og 60 meter fra kastemaskinen. Ved spidsduer isættes pæle 50 og 60 meter fra kastemaskinen. Akustisk udkald er tilladt til jagtskydning til et stævne afviklet i Danmarks Jægerforbunds regi. Generelle konkurrencebetingelser Indledning Disse generelle konkurrencebetingelser giver i korte træk retningslinier og regler for, hvorledes alle implicerede parter skal forholde sig i forbindelse med mesterskaber og andre skydninger arrangeret af Danmarks Jægerforbund. Generelt Alle skytter og officials skal være fortrolige med reglerne for den disciplin hvori de deltager, samt de her nævnte Generelle konkurrencebetingelser, og skal sikre, at disse regler overholdes. Sikkerhed Skytternes, officials og tilskuernes sikkerhed kræver uafbrudt og omhyggelig opmærksomhed ved håndtering af våben og forsigtighed ved færdsel på banen. Det er påkrævet at alle udviser den fornødne selvdisciplin. Hvor sådan selvdisciplin ikke er til stede, er det officials pligt at påse at disciplinen håndhæves, og det er skytternes pligt at hjælpe med en sådan håndhævelse. Et jurymedlem, stævnelederen eller en dommer kan, af hensyn til sikkerheden, til enhver tid standse skydningen. Skytter skal øjeblikkelig informere dommere eller jurymedlemmer om enhver situation, der kan være farlig, eller som kan medføre en ulykke. (7 of 10) :11:38

178 Regler for jagtskydning Ingen, med undtagelse af dommere og jurymedlemmer, må berøre en skyttes udstyr, inkl. haglbøsse, uden dennes tilladelse. Dersom en dommer eller et jurymedlem ønsker at undersøge en skyttes udstyr, skal det ske i dennes overværelse og med kendskab til undersøgelsen. Af hensyn til sikkerheden skal alle haglbøsser altid håndteres med største forsigtighed. Haglbøssen må kun lades på standpladsen, med løbene pegende i skudretningen, og kun efter starttilladelse er givet. Efter sidste skud skal skytten, før han forlader standpladsen, sikre sig, at der ikke er patroner i kammer eller magasin. Sigteøvelser er tilladt, men udelukkende én gang på hver standplads før klarmelding til første due. I jagtskydning, ved såvel individuelle som holdskydninger kan/ må skytten på standpladsen modtage hjælp fra én af skytten udpeget hjælper. Før skytten betræder standpladsen skal skytten overfor dommeren tilkendegive at skytten ønsker hjælp og hjælperen skal placere sig efter dommerens anvisning. Alle skytter og andre personer i umiddelbar nærhed af standpladsen tilskyndes til at bære ørepropper, ørekopper eller lignende høreværn. Juryens pligter og arbejdsområde Inden konkurrencen: At kontrollere, at baner og organisation af konkurrencen er i overensstemmelse med reglerne. Under konkurrencen: At føre tilsyn med konkurrencen At sikre korrekt overholdelse af skyderegler og træffe beslutninger i alle tilfælde, der ikke er taget højde for i disse regler. Når som helst at undersøge skytternes ammunition, haglbøsse og øvrige udstyr på skydebanen. At træffe individuelle beslutninger i overensstemmelse med hensigten med, og ånden i jagtskydningsreglerne og bestemmelser. At træffe afgørelser i sager vedrørende straffe og sanktioner med konkurrencedeltagere, der overtræder reglerne, og som opfører sig usportsligt. At behandle alle protester som afgives i overensstemmelse med bestemmelser og regler. Stævnelederens pligter og arbejdsområde Stævnelederen udpeges af stævnearrangøren, og er ansvarlig for alle tekniske og praktiske spørgsmål vedrørende forberedelse af og korrekt afvikling af en konkurrence, herunder: (8 of 10) :11:38

179 Regler for jagtskydning At give retningslinier for, og at overvåge klargøringen af skydebanerne i henhold til de tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter. At træffe beslutninger, med juryens accept, vedrørende ændring af : tidspunkter, baner og afbrydelser af skydningen på en given bane / standplads, af sikkerhedsmæssige eller andre grunde. At give vejledning og information til skytter, dommere og hjælpedommere / trykkere om retningslinier vedrørende organisering og procedurer i konkurrence. At udarbejde mødeskema og banetildeling for dommere og hjælpedommere / trykkere. Dommere Alle der har et indgående kendskab til skydning og dommerregler kan benyttes som dommere i en skydning afholdt af Danmarks Jægerforbund. Det er til enhver tid skydelederens ansvar at sørge for at alle dommere er bekendte med reglerne og eventuelle rettelser m.v. Der opfordres til at alle dommere der skal benyttes på en skydning, gennemgår en orientering i reglerne Dommerens pligter og arbejdsområde Skydningen skal ledes af en dommer med omfattende erfaring i lerdueskydning og et indgående kendskab til haglbøsser. Dommerens hovedopgave er: At træffe øjeblikkelig afgørelse angående ramt eller tabt due, ny due osv. Og dommeren skal give tydeligt signal ved alle tabte duer. Dommeren skal altid selv træffe den endelige afgørelse vedrørende ramt, tabt eller ny due. I tvivlstilfælde kan dommeren rådføre sig med en eventuelt udpeget hjælpedommer/trykker før dommeren træffer sin afgørelse. Dommerens afgørelse kan appelleres i sager vedrørende fortolkning og anvendelse af reglerne. Dommerens afgørelse er endelig, og ingen appeller tillades i sager vedrørende ramt, tabt eller ukorrekt due. Dommeren og eventuelt udpegede hjælpedommere/trykkere er, under juryens kontrol, ansvarlige for overholdelse af sikkerhedsreglerne og for den korrekte gennemførelse af konkurrencen. At informere hver enkelt skytte om antal træffere/skud før skytten forlader standpladsen. At træffe afgørelse angående ubrugelige haglbøsser eller funktionsfejl. Disciplinære foranstaltninger Det er skyttens ansvar at være til stede på den rigtige standplads på rette tidspunkt med alt nødvendigt udstyr og ammunition, og være klar til at skyde. Hvis en skytte anvender en haglbøsse eller ammunition, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for jagtskydning, skal alle skud, som afgives med en sådan haglbøsse eller ammunition, noteres som forbiere. (9 of 10) :11:38

180 Regler for jagtskydning Hvis juryen finder at skytten bevidst har begået en sådan forseelse, kan den udelukke skytten fra konkurrencen. Hvis imidlertid, juryen finder at skytten ikke med rimelighed kunne være klar over fejlen, og skytten, på grund af fejlen, ikke har opnået nogen væsentlig fordel, kan juryen beslutte at se bort fra fejlen. Hvis skytten forlader sit hold uden at have fået dommerens accept, skal alle tilbageværende duer i serien noteres som forbiere. Alle andre overtrædelser, som ikke er indeholdt i ovenstående regler, eller de specifikke regler for jagtskydning, vil være grundlag for en advarsel til den skytte der har begået dem første gang. Efterfølgende overtrædelser skal hver straffes med én tabt due. Usportslig optræden eller bevidst forsøg på at omgå ånden i disse regler kan medføre advarsel, en straf, eller udelukkelse fra konkurrencen, på grundlag af juryens beslutning Protester Det er tilladt en skytte/holdleder at protestere mod en dommerkendelse eller mod en ureglementeret hændelse på banen. Mundtlige protester skal på banen straks tilkendegives overfor dommeren, der da øjeblikkeligt skal behandle protesten. Kan protesten ikke umiddelbart behandles, må den henvises til behandling i juryen. Enhver skytte/holdleder har også ret til at indgive en skriftlig protest, uden først at have protesteret mundtligt. Alle skriftlige protester skal indgives til juryen senest 30 minutter efter den pågældende hændelse har fundet sted, og skal være vedlagt en afgift på 300,00 kroner. Protestafgiften tilbagebetales hvis protesten tages til følge, og vil blive tilbageholdt af stævnearrangøren hvis protesten afvises. Afgørelser angående skriftlige protester skal træffes af et flertal i juryen. Maskinstop Nordisk trap og Sporting, i henhold til de specielle regler. Jagtskydning: Ved maskinstop har skytten ret til at se én korrekt prøvedue. Skal skytten skyde til en double skal dommeren tillade ét prøveskud til en enkeltdue. April (10 of 10) :11:38

181 Jagtsti Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Jagtsti Forord Jagtsti i Danmarks Jægerforbund er en meget spændende aktivitet, som giver udøverne en speciel oplevelse. Jagtsti er en slags handlebane, hvor deltageren på forskellige poster skal løse opgaver af dels praktisk som teoretisk art. I jagtsti kan der konkurreres både lokalt og nationalt. Der er udarbejdet et specielt sæt regler for jagtsti. Da hunden også er et vigtigt jagtredskab, er den selvfølgelig også meget velkommen på jagtsti. Har arrangøren af en jagtsti lavet nogle poster, hvor hunden også kan arbejde, er der også udarbejdet et sæt regler herfor. 1 Jagtstiarealet Ethvert areal, hvorpå der afvikles jagtsti i Danmarks Jægerforbunds regi, skal opfylde alle betingelser, der stilles i love og bekendtgørelser fra myndighederne. 2 Jagtstiledelse Ved afholdelse af jagtsti, skal der være en leder til stede, som har det fulde ansvar for alt, hvad der sker på jagtstiarealet. Jagtstiledelsen er jagtstiens øverste myndighed, og er som sådan ansvarlig for at punkt 1 overholdes. 3 Konkurrence- og ordensregler 3.1 Konkurrencen er åben for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med gyldigt jagttegn, der skal forevises ved indtegningen. Jagttegnsaspiranter kan i forbindelse med instruktion, øvelse eller undervisning, i følge med en godkendt jagtprøvelærer eller en DJ uddannet flugtskydningsinstruktør, deltage i jagtsti. Se Indskuddet fastsættes af arrangørerne. 3.3 Der må kun benyttes patroner med haglstørrelse 2.5 mm = dansk nr. 7 (7.5). Der må ikke benyttes genladede patroner. Arrangøren kan fastsætte, at (1 of 16) :11:42

182 Jagtsti kun patroner stillet til rådighed/salg af arrangøren må benyttes på jagtstien. 3.4 Det benyttede haglgevær skal være sikkerhedsmæssigt i orden - som angivet i "jagtloven". 3.5 Haglgeværet skal bæres åbent, og der må ikke anvendes bærerem. Der må først lades, når postlederen har givet tilladelse. 3.6 Det udleverede jagtstikort skal afleveres ved sidste post, medmindre andet er meddelt ved indtegningen. 3.7 Deltagerne skal nøje følge de anvisninger, der gives af postlederen, eller som er angivet ved skilte og pile. 3.8 Såfremt en deltager ønsker at indgive protest, skal dette ske på posten til postlederen. Protesten skal endvidere afleveres til jagtstilederen af deltageren senest 10 min. efter, at denne har afsluttet jagtstien. Der skal nedsættes en jury og denne skal bestå af 3 personer: Et jagtstiudvalgsmedlem + en fra jagtstiledelsen + en deltager i konkurrencen. Depositum for indgivet protest fastsættes af den nedsatte jury. Juryens afgørelse er endelig. 3.9 Såfremt deltagere, der har mulighed for at opnå præmie, har fået samme antal point, går den forud, som til slut har færrest antal skud. Er der stadig lighed, går den forud, som har flest point på første post, anden post o.s.v For at en dyrefigur er truffet, skal der i den anbragte papskive være mindst 5 tydelige hagl. Den benyttede papskives mål må ikke være større end 12 cm gange 12 cm i kvadrat, og på ingen måde større end den figur der skydes på En lerdue betragtes som truffet når den pulveriseres, eller når der sprænges mindst ét synligt stykke af. Postlederens afgørelse om træffer er endelig. Jagtsti betragtes som jagt, og der skal være en instruks om, hvornår der skal gives ny/nye duer I konkurrencen tages der ikke hensyn til særfredninger Der må ikke benyttes/medbringes skriftligt materiale til hjælp under gennemgangen af jagtstien Personer, der ved deres adfærd er til fare eller til ulempe for konkurrencen, kan bortvises af ledelsen Ledelsen henstiller til alle deltagerne, at de efter gennemgangen af jagtstien ikke til nogen omtaler de episoder, de har været ude for under gennemgangen Det er deltagernes ret at få oplyst, hvilke spørgsmål og episoder deltageren (2 of 16) :11:42

183 Jagtsti ikke har løst på rigtig måde. Dette først efter postens afslutning Præmier i henhold til den ophængte præmieliste Jagtstiledelsen kan i særlige tilfælde dispensere for bestemmelsen i 3.1 vedr. jagttegn. Gældende lovgivning skal altid overholdes, og dispensation kan kun gives efter samråd med jagtstikoordinatoren. 4 Grundregler 4.1 "Stands her" - skilt før hver post. Intet af betydning på posten må kunne ses fra dette skilt. 4.2 "Situationsrapport", kan ved praktiske jagtposter foreligge ved "Stands her"- skiltet, til jagtstideltagerens orientering. 4.3 Tid" anvendes kun på teoriposter, ikke på gennemgang af hele jagtstien. 4.4 Alle teorispørgsmål skal foreligge skriftligt. Svar på teorispørgsmål skal skrives af jagtstideltageren. Jagtstideltageren underskriver før aflevering til postlederen. Postlederen kan i særlige tilfælde udføre dette for deltageren (ordblindhed). 4.5 Fuglekending - våbenkendskab - jagtsignaler - billeder - og lignende kan besvares mundtligt. Svarene noteres af postlederen og underskrives af deltageren. 4.6 Afstandsbedømmelse skal ske til figurer i naturlig størrelse. Rigtig besvarelse er afstanden +/- 10 %. 4.7 Pointgivning på skydeposter sker efter følgende regler: a) Ved skud til lerduer: Ikke afgivet skud Skud uden træf Skud med træf Træf ved dublet Fredet Jagtbart vildt vildt (3 of 16) :11:42

184 Jagtsti b) Ved skud til figur med papskive: Som for lerduer hvor træf defineres som angivet under For fredet vildt vil træf med ét enkelt hagl blive betragtet som træf og dermed give 1 point. For vildt, som ikke må skydes ifølge en given parole gives point som for fredet vildt. c ) Ved skud til bukkeskive: Som for lerduer, hvor træf defineres som "Inden for ringen, der angiver 8'eren på skiven", alt andet betragtes som uden træf. d) Ved mands- eller hundefigur, hvor sikkerhedsvinklen er mindre end 40 grader, gives ved: Ikke afgivet skud: Skud med eller uden træf 1-3 NB: Ved skydeposter må ingen figur stå i området fra den anbefalede max. skydeafstand til + 20%, d.v.s. for: råvildt m ræve, gæs m harer m fasaner, andefugle, skovduer, agerhøns m.fl m e) Der bør være minimum 25 skydemål på jagtstien. Skydepoint må maksimalt repræsentere 50% af jagtstiens maksimumpoint. 4.8 Der må kun gives minuspoint som nævnt i pkt Ved jagtsti på kreds-/regionsplan og ved Jægerforbundets Jagstimesterskab skal der vælges en kontrollant, som sammen med "stiledelsen" skal gå jagtstien igennem inden første deltager. Det skal kontrolleres, at jagtstien er som reglerne fastsætter, at postlederen har forstået posten og har alt under kontrol. Teorispørgsmål skal kontrolleres. Kontrollanten skal være postlederen behjælpelig med korrekt afvikling af posten. (4 of 16) :11:42

185 Jagtsti 5 Mesterskaber 5.1 Kredsmesterskaber Kun medlemmer, der er registreret i den pågældende kreds, kan erhverve mesterskabet. Tilmelding fri. Deltagelse i henhold til tilmeldingsrækkefølge. 5.2 Regionsmesterskab Kun medlemmer, der er registreret i den pågældende region, kan erhverve mesterskabet. Regionsmesterskabet afvikles i perioden mellem den 1. juli og 15. maj det følgende år. Jagtstikoordinatoren sørger for annoncering af regionsmesterskabet i medlemsbladet. Jagtstikoordinatoren er ansvarlig for, at resultaterne indsendes til Jægerforbundet umiddelbart efter mesterskabets afholdelse. Tilmelding fri. Dog har nr. 1, 2 og 3 fra kredse, hvor der har været afholdt kredsmesterskab, fortrinsret. Deltagelse i henhold til tilmeldingsrækkefølge. 5.3 Jagtstimesterskab Mesterskabet afvikles den 2. eller 3. weekend i juni måned. Fortrinsvis en lørdag. Jagtstiudvalget sørger for annoncering i medlemsbladet. De 3 bedst placerede ved regionsmesterskabet har ret til at deltage. Der kan tilmeldes 2 deltagere som reserver. Yderligere kan hver region tilmelde 1 deltager, som udvælges blandt arrangørerne/ hjælperne/jagtstideltagerne ved regionsmesterskabet. Der uddeles medaljer til nr. 1, 2 og 3, samt vandrepræmie til vinderen. Tilmelding gennem jagtstikoordinator på særlig blanket. Det er altså nødvendigt at have deltaget i årets regionsmesterskab for at kunne deltage i Jagtstimesterskabet. Dog kan sidste års mester deltage i mesterskabet uden at have kvalificeret sig ved et regionsmesterskab. 6 Indskud m.v. Jægerforbundet fastsætter indskuddets størrelse for regionsmesterskabet og for Jagtstimesterskabet. 7 Jagtstimærke Jagtstimærke kan erhverves efter nedenstående kriterier. (5 of 16) :11:42

186 Jagtsti 7.1 Mærket kan tildels ved kreds-, regions- og forbundsmesterskaber. 7.2 Jagtstien skal indeholde minimum 5 poster fordelt på 3 skydeposter og 2 teoriposter. a) Skydeposter: Der skal være mål til lerduer og til løbe-/vippefigurer. b) Teoriposter: Opgaverne skal være af forskellig art, og der skal indgå jagtlovsspørgsmål, vildtkending og afstandsbedømmelse. c) Ingen Post må give mere end 20 point og ingen post må give mindre end 10 point. Sammenlagt skal jagtstien give mindst 65 point. 7.3 Jagtstimærket kan erhverves efter følgende kriterier: Guld: % af jagtstiens maksimale pointsum. Sølv: 70 80% af jagtstiens maksimale pointsum. Bronze: 60 70% af jagtstiens maksimale pointsum. 7.4 Jagtstimærker kan købes hos jagtstikoordinatoren. 7.5 Efter jagtstiens afvikling, afleveres postbeskrivelser med pointsum og samtlige deltageres opnåede pointsum til jagtstikoordinatoren. 8 Hold 8.1 Et hold består af 4 navngivne deltagere, og kun de 3 bedste resultater tæller. 8.2 Holddeltagerne starter umiddelbart efter hinanden i startrækkefølgen. 8.3 De 4 holddeltagere skal være medlem af samme region, og skal være tilmeldt Jægerforbundet senest én måned før jagtstien. Dette gælder dog kun ved deltagelse i regions- og mesterskabsjagtstier. 8.4 Holdet skal tilmeldes i forbindelse med den individuelle tilmelding. Dette gælder dog kun ved tilmelding til mesterskabsjagtsti. 8.5 Der tildeles DJ-medaljer til holddeltagerne, der opnår placeringerne nr. 1, 2 og 3. Dette gælder dog kun ved mesterskabsjagtsti. 8.6 Såfremt hold, der har mulighed for at opnå præmie, har fået samme antal point, går det hold, der har færrest antal skud, forud. Er der stadig lighed, går det hold forud, der har flest point på første post, anden post o.s.v. (6 of 16) :11:42

187 Jagtsti 9 Vejledning / Instruks til regler for jagtsti Instruks til punkt 3.11, Jagtsti betragtes som jagt: Er man på jagt, og har en funktionsfejl med sit jagtvåben eller sine patroner, kan man ikke forvente, at der kommer et nyt stykke vildt umiddelbart efter. Derfor må det betragtes som en tabt chance, hvis man på jagtsti har en funktionsfejl med geværet eller en patron der klikker. Der kan gives 1 point ved tilkendegivelse af jagtbart vildt ved funktionsfejl, men ikke nogen ny chance for skud. Det vil sige, at duen, duerne eller anden form for vildt ikke tages om, når funktionsfejlen er på deltagerens side ved våben eller patron. I tilfælde hvor en due går i stykker i udkastet, eller en bevægelig skive kommer ud af funktion, tages hele situationen om, selv om det kan give deltageren en fordel. Hvis det er en dublet, hvor kun den ene due går i stykker, og deltageren skyder den anden due, tæller hverken skud eller træf i opgørelsen på posten, idet der skal gives en ny double. P o i n t g i v n i n g A. Ved enkeltduer 1 1. Jagtbart vildt: Point Ikke afgivet skud 0 Skud uden træf 1 Skud med træf 2 2. Fredet vildt: Ikke afgivet skud 1 Skud uden træf 0 Skud med træf -1 B. Ved dubletter 1. Jagtbart vildt: Ikke afgivet skud 0 Skud uden træf (1 eller 2 skud) 1 Skud med træf af én lerdue 2 Skud med træf af begge lerduer 3 2. Fredet vildt: (7 of 16) :11:42

188 Jagtsti Ikke afgivet skud 1 Skud uden træf (1 eller 2 skud) 0 Skud med træf af én lerdue -1 Skud med træf af begge lerduer Én jagtbar og én fredet: Ikke afgivet skud Forklaring: 1 point for tilkendegivelsen af fredet og 0 for at undlade at skyde til jagtbart. 1 skud uden træf Forklaring:1 point for tilkendegivelsen af jagtbart. Der ses bort fra hvilken lerdue, der er skudt til. 1 skud med træf af jagtbart Forklaring: 2 point for træf af jagtbart og 1 point for tilkendegivelsen af fredet. 1 skud med træf af fredet Forklaring:-1 point for træf af fredet og 0 for ikke at skyde til jagtbart. 2 skud uden træf Forklaring:1 point for tilkendegivelse af jagtbart og 0 for skud til fredet. Der ses bort fra evt. begge skud til fredet. 2 skud med træf af jagtbart Forklaring:2 point for træf af jagtbart. Der ses bort fra evt. 2 skud til den jagtbare. 2 skud med træf af fredet Forklaring:-1 point for træf af fredet og 1 point for tilkendegivelse af jagtbart. Der ses bort fra evt. 2 skud til fredet (8 of 16) :11:42

189 Jagtsti 2 skud med træf af begge Forklaring:2 point for træf af jagtbart og 1 point for træf af fredet Hundejagtsti A. Formål Formålet med dette regelsæt er at gøre opgaver og øvelser i hundejagtstien så ensartet og fair som muligt i alle lokal-, kreds-, og regionsjagtstier, samt at give retningslinier for en sådans gennemførelse. B. Jagtstiarealet Ethvert areal, hvorpå der afvikles hundejagtsti i Danmarks Jægerforbunds regi, skal opfylde alle de betingelser, der stilles af love og bekendtgørelser fra myndighederne. C. Jagtstiledelsen Ved afholdelse af en hundejagtsti, skal der være en leder tilstede, som har det fulde ansvar for alt, hvad der foregår på jagtstiarealet. Ved afholdelse af en kombineret jagtsti skal der være en ansvarlig for hundearbejdet i jagstiledelsen. Jagtstiledelsen er jagtstiens øverste myndighed og er som sådan ansvarlig for at pkt. B overholdes. D. Konkurrence- og ordensregler 1. Deltagelse: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C Indskud: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C Kun øvelser der er jagtligt relevante må anvendes. (Se vejledning). 4. Til bedømmelse af hunden skal anvendes personer med godt kendskab til hundearbejde. 5. Hunde skal altid føres i snor mellem de enkelte poster. 6. Hundeførerne skal nøje følge de anvisninger der gives af de enkelte postledere og jagtstiledelse, samt følge alle skriftlige anvisninger. 7. Protest: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C.8. (9 of 16) :11:42

190 Jagtsti 8. Pointlighed: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C Det er ikke tilladt nogen hundefører at oplyse andre deltagere om episoder, der er gennemgået på jagtstien, før hele jagtstien er afsluttet. En overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning. 10. Hvis hundens adfærd, herunder biskhed, er til gene eller fare for andre deltagere, kan ejeren / føreren tilrette- eller bortvises af jagtstiledelsen. Ejere / førere som har kendskab til hundes løbetid skal meddele dette til jagtstiledelsen. Løbske hunde afprøves til sidst efter nærmere anvisning. 11. Tilbagemelding: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. C Hunde, der lovligt må anvendes til jagt, kan deltage. Dette gælder både stambogs- og ikke stambogsførte hunde. 13. Point gives i.h.t. vejledende pointsystem. 14. Vaccinationer: For at deltage på en hundejagtsti skal hunden være vaccineret mod hundesyge. Er hunden ikke i forvejen vaccineret, skal første vaccination være foretaget senest 14 dage før jagtstien og vaccinationen må højst være 2 år gammel. Dokumentation for vaccination skal kunne fremvises. 15. Hunden må under afprøvning ikke bære koral- eller lignende dressurhalsbånd. Føreren må under afprøvning ikke bære stok eller lignende. Jagtstiledelsen kan dispensere for brug af spadserstok. 16. Hverken fører eller hund kan gå gennem jagtstien mere end én gang. 17. Ved jagtsti med hunde, er det hundens arbejde der skal bedømmes. 18. Jagtsti med hund kan kombineres med Jagtsti. E. Grundregler 1. "Stands her": Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D "Situationsrapporten": Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D Tid: Der henvises til Danmarks Jægerforbunds regler for Jagtsti pkt. D Hundeføreren oplyser inden opgavens start, hvad der forlanges for at opnå point. Opgaverne / øvelsernes art kombineres frit efter ledelsens fantasi, uden (10 of 16) :11:42

191 Jagtsti hensyntagen til race. F. Mesterskaber Se regler for jagtsti Vejledning for Hundejagtsti Generelt vedr. bedømmelsen Ved aflevering af apportemne skal hunden sidde. En hund kan ikke få point for hjembringning såfremt apportemnet er groft beskadiget.(postlederen skal efter hver apportering kontrollere apportemnerne. Det er ligeledes postlederen der afgør, når apportemnerne skal udskiftes.) Der gives point, hvis hunden rapporterer/markerer emnet, selv om den ikke bringer dette hjem. Hvis hunden lægger apportemnet kan der ikke gives fuldt point. Grebskifte, som foretages uden at emnet slippes, men for at forbedre grebet accepteres. Dette gælder ikke ved apportering af ræv. Det er tilladt at tale til og kommunikere med sin hund så længe opgaven / øvelsen varer, derefter gælder nedenstående regler for dirigering. Det er tilladt den enkelte postleder, at give deltageren et ekstra point for en ekstraordinær god gennemførelse af posten. Ved apporteringsopgaver må kun anvendes jagtbare vildtarter, kaniner, duer og arter som må reguleres. Nedenstående øvelser kan varieres og kombineres på utallige måder. Det er vigtigt, at øvelserne holdes på et niveau, der kan klares af en "almindelig" veldresseret hund. Skudafgivelse bør foregå med signalpistol. (11 of 16) :11:42

192 Jagtsti Eksempler på opgaver og sammensætning af point: Opgaver Point max. 1. Apportering af 2 fugle fra land: a + b + 2c + 2g + 2h + 2k Apportering af 1 fugl fra vand: a + b + d + g + h + j + k + l 3. Apportering af kanin udlagt før start: a + e + g + h + k + l 4. Apportering af ræv eller anden form for rovvildt: a + f + g + i + k + l 5. Aflægningsøvelse: a + m + l 6. Fri ved fod og lineføring: a + n + 3o + r + s + l 7. Frit søg: a + 5t + 5k Fri ved fod, afsætning og hjemkaldelse: a + o + p + u + l Part Beskrivelse Point A. Ved start på posten gør deltager klar med hunden ved fod uden snor og melder klar: Hunden forbliver i ro til opgaven starter Hvis ikke (12 of 16) :11:42

193 Jagtsti B. Apportering hvor emnet udkastes, evt. samtidig med skud med 9mm signalpistol: Hunden forbliver i ro ved udkast og skud Eller i ro ved udkast uden skud Hunden forlader sin stilling C. Postlederen giver tegn til apportering og føreren sender hunden afsted: Aktivt arbejde og søg max én dirigering Flere dirigeringer Flere dirigeringer uden apportering D. Apportering af fugl på vand part 1: Villig og direkte til emnet Vægring for at gå direkte i vandet Fortsat vægring for at gå i vandet E. Apportering af kanin udlagt før start på post: Aktivt arbejde og søg uden dirigering Aktivt arbejde og søg max én dirigering Flere dirigeringer Manglende interesse ved dirigering F. Apportering af rovvildt: Aktivt arbejde og søg uden dirigering Aktivt arbejde og søg max én dirigering Flere dirigeringer Manglende interesse ved dirigering G. Rapportering/markering af apportemne under søg: Synlig rapportering/markering Ingen rapportering/markering (13 of 16) :11:42

194 Jagtsti H. Hjembringning af apportemne (ikke rovvildt): At forbedret greb undervejs tilladt Aflægning af apportemne undervejs Uden hjembringning af apportemnet I. Hjembringning af rovvildt: Apportering og hjembringning uden dirigering Apportering og hjembringning med dirigering Hjembringning med aflægning undervejs Apportering af men uden hjembringning Manglende vilje til apportering J. Apportering af fugl på vand part 2: Hjembringning i direkte linie over vand Hjembringning nærmeste vej over land Hjemkomst uden fugl K. Aflevering af apportemnet: Hunden i ro under aflevering Hvis ikke L. Afslutning af posten: Hunden ved fod og i ro ved afslutning Hvis ikke M. Aflægningsøvelse, minimum 4-5 minutter: Hunden forbliver i ro på stedet hvor aflagt Hunden forbliver, rejser sig eller er urolig Hunden forbliver inden for 2 meters radius Hunden afdækkes igen inden for 5 meter Hunden lystrer ikke dæk kommandoen (14 of 16) :11:42

195 Jagtsti N. Lineføring: Lineføring 15 m. med slap snor og enkelt ryk Tillæg ved stop med drejning og hunden i sit Hvis ikke O. Fri ved fod: Går fri ved fod 15 m med 1 drejning uden eller max 1 afvigelse af 1 m. Ved afvigelse mere end 1,5 m (fri ved fod disciplinen kan udvides til 2 til 3 gange 15 m med tilsvarende point). P. Afsætning af hund under fri ved fod: Hunden bliver i sit/dæk ved første kommando Hunden bliver i sit/dæk ved flere kommandoer Hvis ikke R. Hunden sættes/dækkes af, føreren går uden at vende sig ca. 30 meter frem og vender sig mod hunden, og afventer postlederens ordre: Hunden forbliver på afsætningsstedet Er hunden krøbet nærmere Hunden er fulgt efter føreren S. Hjemkaldelse og afdækning af hund på halvvejen: Dækker hunden straks af efter kommandoen Bruger hunden mere end 3 m til at dække Dækker hunden ikke af Tillæg hvis hunden bliver i dækstilling til hjemkaldelse (15 of 16) :11:42

196 Jagtsti T. Frit søg (min. 5 emner), kan også laves på tid: For apportering af et emne For ro ved aflevering af et emne Hvis ikke U. Hjemkaldelse uden afdækning undervejs: Hund kommer hjem og slutter i sit ved fod Hvis ikke (16 of 16) :11:42

197 Regler for mærkeskydning med jagtriffel Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for mærkeskydning med jagtriffel Forord Mærkeskydning med jagtriffel i Danmarks Jægerforbund har til formål at dygtiggøre skytten i skydning med riffel, samt at give ham et teoretisk kendskab til de forhold der gør sig gældende ved riffeljagt. Dette fremgår af nedenstående regelsæt. 1. Formål: DJ- mærkeskydning er frivillig og formålet er dygtiggørelse i skydning med jagtriffel. 2. Mærkeskydningen forudsætter et grundlæggende kendskab til sikkerhedsregler og jagt samt færdighed i brug af jagtriffel. 3. Administrative regler: a) Alment og økonomi: Mærkeskydningen kan afholdes af enhver jagtforening samt af kredse og regioner under DJ. Prøven skal gennemføres efter nedenstående regler. For deltagelse i mærkeskydningen kan arrangørerne fastsætte et gebyr. b) Personale: Arrangørerne udpeger en skydeleder samt det nødvendige antal hjælpere. Der skal være en DJ-uddannet riffelinstruktør til stede ved mærkeprøven. Han skal om fornødent hjælpe og instruere skydelederen/hjælpere og sikre, at fastsatte regler overholdes. c) Skydebanen: Mærkeskydningen kan afholdes på enhver skydebane der er godkendt af myndighederne og hvor skydning med jagtriffel på afstanden 100 meter er tilladt. (Se instruksen for banen). d) Materialer: Følgende materialer m.v. er obligatoriske ved prøvens afholdelse: (1 of 6) :11:44

198 Regler for mærkeskydning med jagtriffel DJ-regler for mærkeskydning. DJ-prøveskema med teorispørgsmål og rettemaske. DJ-bukkeskive, plastre, kridt og centerparti. DJ-bevis. DJ-mærker. Skydestokke. Der skal i umiddelbar nærhed af skydestandpladsen være ophængt mindst et eksemplar af skiven. e) Deltagere: Deltagerne skal være medlem af en jagtforening under DJ og være i besiddelse gyldigt jagttegn samt våbentilladelse til jagtriffel for at deltage i DJmærkeskydning, Udlændinge kan deltage i DJ-mærkeskydning, og kan alene på baggrund af den praktiske del erhverve DJ-mærke. (Dokumentation som for øvrige). f) Dokumentation og protokol: Som dokumentation for bestået DJ-mærkeskydning udfylder skydelederen DJbeviset. Der noteres følgende oplysninger med blokskrift: Skyttens navn og adresse. Foreningsmæssigt tilhørsforhold. Tid og sted for prøvens afholdelse. Resultatet af prøven ved angivelse af pointværdi, samt hvilket mærke resultatet berettiger til. DJ-beviset underskrives af skydelederen og en hjælper og udleveres til skytten straks efter prøvens aflæggelse eller efter aftale. De benyttede spørgeskemaer, hvor de opnåede resultater er anført, underskrives af skydelederen og en hjælper. Skemaerne arkiveres hos den arrangerende forening /kreds/region, og skal opbevares i 10 år. Når sæsonen er ovre, orienteres riffelkoordinatoren om antal afholdte prøver med angivelse af deltagerantal og antal beståede prøver. Såfremt en skytte har mistet sit bevis/mærke, kan erstatning fås. Den, som ønsker erstatningsbevis /mærke, 5 eller 10 års mærke, skal selv dokumentere, at kravene for bevis/mærke er opfyldt. 4. DJ-mærkeskydning er opdelt i en teoretisk og en praktisk del. a) Teoretisk prøve: Den teoretiske del består af 12 spørgsmål, der er udarbejdet på grundlag af lærebogen "Vildt &Jagt i Danmark", samt den senest udgivne oversigt over jagttider. (2 of 6) :11:44

199 Regler for mærkeskydning med jagtriffel De teoretiske spørgsmål skal besvares inden for 15 min. enten ved afkrydsning (ja/nej spørgsmål) eller kortfattede svar f.eks. datoer for jagttid og lignende. Mindst 10 af spørgsmålene skal være besvaret rigtigt for at bestå denne del af prøven. Spørgsmålene skal besvares uden hjælp fra person eller skriftligt materiale. Spørgsmålene vedrører i det væsentligste følgende områder: Jagtloven. Våbenloven. Jagtetik. Sikkerhedsregler. Spørgsmålene skal være praktisk orienteret og rettet mod hjortearten råvildt. Spørgeskemaer fremstilles af DJ og udleveres af DJ til den eller de, der bemyndiges hertil. Materialet må kun benyttes ved gældende prøver. Det kan overlades til skytten selv at påføre navn, adresse og forening på prøveskemaet. Ved ordblindhed kan kontrollanten efter anmodning oplæse spørgsmålene og evt. påføre aspirantens svar. Der udstedes DJ-bevis for bestået teoretisk del. Teoriprøven er gældende det kalenderår, hvori den er bestået. b) Praktisk prøve: Der skal dokumenteres bestået teoriprøve, før den praktiske prøve kan aflægges. Den praktiske prøve omfatter skydning og våbenbetjening. Teoriprøven giver adgang til et ubegrænset antal praktiske forsøg i det kalenderår, hvori den er bestået. Hvis skytten ønsker at aflægge den praktiske prøve et andet sted end, hvor teoriprøven er aflagt, skal skytten selv kunne dokumentere bestået teori. Arrangørerne kan af plads- og tidshensyn begrænse antallet af praktiske forsøg. b1) Skydning: Til mærkeskydningen må anvendes enhver jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må anvendes lovligt optisk sigtemiddel. Anvendte våben og kaliber/patroner skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning vedrørende beskydning af råvildt. Dog må der ved prøven anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte våben, herunder fuldkappet. Det forudsættes at jagtriflen/våbnet er indskudt. Der må kun anvendes én og samme jagtriffel under prøvens aflæggelse. Der skal forud for prøven aflæggelse være mulighed for at foretage indskydning, trænings- og prøveskydning efter behov, dog ikke nødvendigvis på prøvedagen. Der kan ikke afgives prøveskud i forbindelse med prøven. Der skydes til bronze-, sølv- og guldmærke. Der skydes 6 skud, hvoraf de 5 skal sidde inden for træfområdet, det vil sige 8 (3 of 6) :11:44

200 Regler for mærkeskydning med jagtriffel (otteren), for at der kan tildeles bevis og mærke. b2) Pointkrav: Under 40 points Bronze: points Sølv: points Guld: points Guld m/egeløv: points ikke bestået DJ-mærkeskydning. der samtidig giver ret til at deltage i DJ- Jagtfeltskydning i Jægerklassen. der samtidig giver ret til at deltage i DJ- Jagtfeltskydning i Jægerklassen. der samtidig giver adgang til ét forsøg pr. serie for at opnå Guld m/egeløv. Ydermere giver det ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning i Jægerklassen. 3 skud i stående skydestilling uden nogen form for hjælpemidler, dog må der benyttes almindelig bæreremstøtte og handske. Skydetid: max. 3 min.. Ydermere giver det ret til at deltage i DJ-Jagtfeltskydning i Mesterklasse. 5 og 10 års mærket er indstiftet med henblik på at motivere skytterne til at deltage i skydningen hvert år. 5 års mærket tildeles den, som har erhvervet mærket mindst 5 gange(dog max. et tællende pr. kalenderår). 10 års mærket tildeles den, som har erhvervet mærket mindst 10 gange (dog max et tællende pr. kalenderår). 5 og 10 års mærket i guld med egeløv forudsætter, at guld med egeløv er erhvervet i hvert af årene. 5 og 10 års mærket i guld forudsætter, at guldmærket er erhvervet i hvert af årene. 5 og 10 års mærket i sølv forudsætter, at der er erhvervet mindst sølvmærket i hvert af årene. 5 og 10 års mærket i bronze forudsætter, at der er erhvervet mindst bronzemærket i hvert af årene. Den, som ønsker 5 eller 10 års mærket, skal selv anmode om det og dokumentere, at ovennævnte krav er opfyldt. b2) Våbenbetjening: Følgende betjeningskrav skal være opfyldt og skal kontrolleres ved prøvens aflæggelse: (4 of 6) :11:44

201 Regler for mærkeskydning med jagtriffel skytten skal ankomme til skydestandpladsen med åben lås/knækket våben. skytten skal se gennem løbet, før der lades første gang. skytten skal efter sidste skud aflade våbnet og kontrollere magasin og kammer. skytten skal forlade standpladsen med åben lås/knækket våben. skift af skydestilling skal ske med åben lås/knækket våben. skytten skal på enhver måde i øvrigt betjene våbnet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Overtrædelse af sikkerhedsmæssige regler og betjeningskrav vil af skydelederen blive påtalt på stedet første gang. Ved yderligere betjeningsfejl afbrydes skydningen. Begås fejl nr. 2 efter bestået skydeprøve, er den praktiske prøve ikke bestået. Skytter, der ikke består betjeningskravene, skal have mulighed for at sætte sig ind i disse og kan derefter gå op til en ny praktisk prøve, såfremt tiden tillader det. 5. Forhold vedrørende skydningen: a) Skydestillingen er fri, dog max. 2 skud liggende. Vælges liggende skydestilling, skal denne anvendes først, og der må kun lades med indtil 2 patroner. Anvendes siddende skydestilling, kan det være siddende på jord, rygsæk eller jagtstol. b) Hjælpemidler: Alle må benytte rem, handske og skydestok. Skydestok (1-, 2- eller 3-benet) medbringes af skytten selv eller stilles til rådighed af arrangørerne. b1) Handske efter eget valg medbringes af skytten selv. b2) Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap. Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der må ikke være stive partier, der kan støtte mod jord eller krop. Remstøtte må anvendes til alle værdier af mærket. c) Skydningen gennemføres i én serie à 6 skud uden afbrydelse fra skydelederen, medmindre skytten begår betjeningsfejl. d) Skydetid: max. 10 minutter. Skud afgivet efter skydetids ophør giver fradrag af højeste points. e) Skydeafstand 100 meter. f) Markering efter 6 skud. Skytten må ikke komme skiverne nærmere end 2 meter før efter markering. Skydelederen skal være til stede og sikre sig, at de opnåede point noteres korrekt på prøveskemaet. Skydelederen afgør på stedet alle tvivlsspørgsmål vedrørende berørt streg, evt. flere træf i samme hul og (5 of 6) :11:44

202 Regler for mærkeskydning med jagtriffel lignende. Ved berørt streg beregnes højeste pointværdi, der tælles indad. Ved skud i forkert skive skal dette beregnes som forbiskud for den skytte, der afgiver skuddet/skuddene, men tælle for den skytte, hvis skive træffes, medmindre de fremmede skud med sikkerhed, på grund af hulstørrelse kan identificeres. Det er de 6 bedste der tæller. Der foretages ikke omskydning ved konstateret uvedkommende skud/affaldet plaster eller lignende. Der må ikke benyttes andre plastre end de, der er beregnet til bukkeskiven. Før plastring kridtes skudhullet med vandbestandigt farvet kridt. (6 of 6) :11:44

203 Regler for frivillig jagtprøve Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Regler for frivillig jagtprøve Forord: Den frivillige jagtprøve, der er en tro kopi af den obligatoriske jagtprøve, giver mulighed for at teste sine færdigheder, før det virkelig gælder. Prøverne afholdes i marts og april over hele landet, og næsten alle prøverne annonceres samlet i Jægers martsnummer. Alle jagtprøveaspiranter kan tilmelde sig prøven enten individuelt eller hele kursistholdet samlet. Der er intet krav om medlemskab af Danmarks Jægerforbund. Det koster pt. 70,- at deltage. Prisen dækker skriftlige materialer, geværer, patroner, mv., og bestås prøven får man endvidere et DJ-bevis samt et jægermærke. Man går gennem hele jagtprøven, selv om man er dumpet undervejs, og man kan tilmelde sig lige så mange prøver, man kan overkomme, uanset om man dumper eller består. Alle Danmarks Jægerforbunds kredse er forpligtet til at afholde frivillige jagtprøver i den udstrækning, der er behov for det. Man er altid velkommen til at henvende sig til prøvelederen eller kredsformanden, hvis man har spørgsmål. Regler for Danmarks Jægerforbunds frivillige jagtprøve (1 of 2) :11:46

204 Regler for frivillig jagtprøve 1. Prøven er åben for alle. 2. Der betales et gebyr for at deltage i prøven. Prøvegebyret fastsættes af Jægerforbundet. 3. Prøven afholdes i kredsregi. 4. Kredsformanden er prøvens ansvarlige leder. Kredsformanden kan udpege en prøveleder. 5. Prøvelederen fastsætter tid og sted for prøvens afholdelse og sørger for i god tid at annoncere prøven. Så vidt muligt søges prøverne samlet i en fælles annonce i medlemsbladet. 6. Til hjælp ved prøvens afvikling kan prøvelederen bistås af en eller to eksaminatorer samt det fornødne antal hjælpere. Eksaminatorer til den frivillige jagtprøve skal godkendes af Jægerforbundet efter indstilling fra kredsbestyrelsen. 7. Personer, der ikke består prøven, kan indstille sig til ny prøve samme år. Der skal i så fald betales nyt gebyr. 8. Til prøverne rekvireres følgende materialer fra hovedkontoret: Anmeldelsesskemaer Spørgeskemaer til brug ved prøvens skriftlige del Resultatliste til afstandsbedømmelse Skilte til brug ved afstandsbedømmelse Prøvebeviser 9. Spørgeskemaerne skal behandles fortroligt. 10. Der udleveres et prøvebevis med prøvelederens underskrift til alle der består prøven. 11. Prøvelederen opbevarer det skriftlige materiale i et år, hvorefter materialet destrueres. 12. Prøveregler: Der anvendes de gældende regler for den tvungne jagtprøve, dog undtaget eventuelle krav om skydeøvelser af en længere varighed. Her kan i stedet anvendes skydning til fire bagduer efter den praktiske del. (2 of 2) :11:46

205 Kvalitetsprøver for stående jagthunde Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Kvalitetsprøver for stående jagthunde Regler Kvalitetsprøverne afholdes efter Dansk Jagthundeudvalg s Fælles markprøveregler samt Dansk Jagthundeudvalg s Vejledning for prøveledere. Der afholdes det fornødne antal prøver i hver region. Der er fri tilmelding. Forårsmarkprøverne skal være afholdt inden midten af april måned. Efterårsmarkprøverne skal være afholdt inden agerhønsejagtens begyndelse. Prøverne tilrettelægges administrativt af Jægerforbundets hundeudvalg i samarbejde med regionernes hundekoordinatorer/hundeudvalg. I den region, hvor prøven afholdes, ledes prøven af den lokale hundekoordinator eller én af denne udpeget person. Prøvelederne inviterer det fornødne antal dommere og sørger for, at prøvens afholdelse med angivelse af tid og sted etc. bekendtgøres i Jægerforbundets medlemsblad, til forårsmarkprøverne i februar nr. og til efterårsmarkprøverne i august nr. Anmeldelsesblanketter til prøverne kan rekvireres hos prøvelederen eller fra hovedkontoret. Eftertilmelding kan ikke finde sted. Lodtrækning, venteliste m.v. foretages efter de til enhver tid gældende instrukser fra DJU. Stambogen/resultatbogen afleveres til prøvelederen inden prøven starter, og gyldigt medlemskort kan kræves forevist. Såfremt hundeejeren på anden måde har disponeret over stambogen/resultatbogen skal erklæring udfyldes. Blanket til samme brug udleveres af prøvelederen og afleveres til samme i udfyldt og underskrevet stand inden prøven starter. Stambogen/ resultatbogen udleveres til hundeførerne ved prøvens afslutning. Prøvelederen skal drage omsorg for, at dommerne umiddelbart efter prøvens afslutning udfylder/godkender og underskriver præmielister. Endvidere skal prøvelederen senest sammen med regnskabet indsende præmielister samt 3 kataloger til regionens hundekoordinator, som videresender disse til Jægerforbundets hovedkontor. Hundekoordinatoren rekvirerer det fornødne antal 1., 2. og 3. præmier på (1 of 2) :11:47

206 Kvalitetsprøver for stående jagthunde 9. Jægerforbundets hovedkontor. Prøvelederen skal inden 10 dage efter prøvens afholdelse tilsende regionens hundekoordinator regnskab for prøven. (2 of 2) :11:47

207 Vinderklasseprøver for stående jagthunde Apporteringsprøver Udvidede apporteringsprøver Flugtskydning Regler for hjorteskyttemærket Jagtfeltskydning med jagtriffel Regler for duelighedsprøver i jagthornsblæsning Forbundsmesterskaber i jagthornsblæsning Regler for jagtskydning Jagtsti Regler for mærkeskydning med jagtriffel Regler for frivillig jagtprøve Kvalitetsprøver for stående jagthunde Vinderklasseprøver for stående jagthunde Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Vinderklasseprøver for stående jagthunde Regler Danmarks Jægerforbund afholder hvert år i jagttiden mindst 2 vinderklasseprøver henholdsvis øst og vest for Storebælt. Der kan frit vælges mellem de to områder. Tilmelding og bedømmelse efter Fælles markprøveregler for konkurrenceklasser. Vinderklasserne fungerer som udtagelsesprøver til Dansk Jagthundeudvalgs Danmarksmesterskab. De placerede hunde udtages hertil efter gældende D.J.U. regler. Til prøven inviterer Jægerforbundet de nødvendige dommere, skytter og terrænledere. Jægerforbundets hundeudvalg udpeger prøvelederne. Til hver prøve udsætter Jægerforbundet 2 vandrepokaler - én for hunde af engelske racer og én for hunde af kontinentale racer. Pokalvinderen er ansvarlig for pokalen, så længe den er i hans/hendes varetægt, og han/hun skal drage omsorg for behørig brand- og tyveriforsikring. Pokalen bliver ejendom ved at vindes af samme person 3 gange. Prøvelederen drager omsorg for, at pokalvinderens navn og vinderhundens navn indgraveres i pokalen. Jægerforbundet afholder udgifterne hertil. Pokaler, der ikke er vundet til ejendom, skal tilsendes Jægerforbundet senest 14 dage før prøven. Forsendelsen skal ske i anbefalet pakke. Alle hunde, der opnår en placering, får en erindringspræmie, hvori placeringen er indgraveret/påtrykt. 14:11:49

208 Danmarks Jægerforbunds natursyn Danmarks Jægerforbunds natursyn Danmarks Jægerforbunds Naturpris Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Danmarks Jægerforbunds natursyn Indledning Når Jægerforbundet med dette materiale fremlægger et natursyn, er det ikke udtryk for, at alle jægere har samme natursyn. Jagt er ikke en religion, der pålægger jægeren en bestemt tro. Jægerskaren repræsenterer alle befolkningsgrupper og rummer derfor naturligt en stor variation i opfattelserne. Jagt er dog for mere end danskere en fælles interesse for en aktiv udnyttelse af naturens ressourcer, hvilket er grundlaget for Jægerforbundets indstilling. Samtidig er de holdninger, der kommer frem i det følgende, et udtryk for de krav, som efter Jægerforbundets opfattelse må stilles, hvis jagt skal have en stabil platform i et samfund i stadig forandring. Natursynet tager således udgangspunkt i Jægerforbundets formelle målsætning om at sikre jagt også for fremtidige generationer samt i de strategier, som i de senere år er fremkommet, bl.a. i målsætningspapiret Med jægerne og jagten ind i det 21. århundrede. De følgende afsnit består for det første af en gennemgang af Jægerforbundets overordnede natursyn, når det gælder definition af naturbegrebet, relation til menneskets forvaltning, naturbevarelsen, naturudnyttelsen, jagten m.v. Denne del skønnes at være grundlæggende og rimelig statisk. Den næste del består af en lang række politikker på helt konkrete naturforvaltningsmæssige områder. Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn (1 of 17) :11:53

209 Danmarks Jægerforbunds natursyn Naturen er det omgivende miljø med undtagelse af større bygningsanlæg, større asfalterede områder etc. og dermed såvel land- som byområder med potentiale for vegetation og dyreliv. Om den er menneskeskabt og kultiveret eller oprindelig og urørt gør ingen forskel for selve begrebet. Naturen er dynamisk og et samlet begreb for elementerne, plante- og dyreliv samt landskab. De naturlige processer skal ses som en del af naturbegrebet. Dét, at dyr fødes og dør (bestandene omsættes), er en vigtig del af naturen/den biologiske mangfoldighed og hele grundlaget for jagtlig udnyttelse. Naturen er overalt underlagt menneskets forvaltning. En klar målsætning om og prioritering af bevarelse af naturen er derfor afgørende for at sikre den. Denne målsætning og prioritering sikres internationalt, nationalt, regionalt og hos den enkelte gennem opbygning af bevidsthed om naturens værdi. Bevidsthedsopbygning bygger bl.a. på befolkningens ret til brug af naturen, hvilket skaber dels en øget forståelse for naturen og dels en interesse i at bevare den. Benyttelse og bevarelse hænger således sammen. Naturen forvaltes ud fra menneskets målsætninger. Det er her acceptabelt atvælge en natursituation frem for en anden og i denne proces anvende aktive forvaltningsmidler til at opnå den ønskede situation. For at sikre befolkningens forståelse og engagement skal beslutninger og handlinger ske ved inddragelse af lokalbefolkningen og så tæt på den enkelte borger som muligt. Kun derved sik- res et aktivt medansvar. Naturen udnyttes bæredygtigt, dvs. på en sådan måde, at bestande ikke uddør eller vedvarende går tilbage, og økosystemer ikke herved forsvinder eller nedslides væsentligt. Udnyttelse skal desuden ske ud fra et bredere hensyn, hvor etiske forhold og brede interesser hos andre brugergrupper og i befolkningen generelt søges vægtet. Bl.a. herigennem opnås en bred befolkningsmæssig forståelse også for de jagtlige interesser. Mennesket er jæger, men afhængigheden af jagt til kødforsyning er i dele af den vestlige verden begrænset. Motivationen for jagt er i dag frem for alt glæden ved jagt og naturoplevelse, men kvaliteten af vildtkød og trofæ må ikke undervurderes. De danske jægere afspejler den danske befolknings generelle sammensætning og præges dermed af de samme sociale og holdningsmæssige forskelle, som generelt præger danskerne. De danske jægere har forskellig opfattelse af jagten, og introduktionen til den sker på forskellig vis, men det samlende og primære element for jægerne er passionen for at gå på jagt. Det er væsentligt, at jægerne udover interessen for at nedlægge vildt også har en oprigtig interesse for naturen og vildtet. Det kan komme til udtryk på mange måder, men er af afgørende betydning for de holdninger, som enhver jæger bør repræsentere. Alle eksisterende jagtformer, som de er beskrevet i jagtlitteraturen, har deres specielle præg, men de er alle ligeværdige. Jagt kan sidestilles med andre former for fritidsbaseret naturudnyttelse, og jægeren kan sidestilles med andre naturbrugere, som f.eks. lystfiskeren eller svampeplukkeren. (2 of 17) :11:53

210 Danmarks Jægerforbunds natursyn Jægeren skal varetage vildtets og jagtens interesser lokalt, nationalt og internationalt. I dette arbejde integreres hensyn til bevarelse af biologisk mangfoldighed i hele spektret fra de store økosystemer til den lokale, egnskarakteristiske natur. Danmarks Jægerforbunds politikker En stor del af virksomheden i en interesseorganisation som Danmarks Jægerforbund er at fremføre holdninger til såvel jagten som naturforvaltningen i almindelighed. Også på en lang række andre områder som traditionelt er blevet dækket af andre interesseorganisationer opleves en stigende forventning til jægernes repræsentanter i diverse rådgivende fora, hvor jagten måske kun perifert berøres. I det efterfølgende findes Jægerforbundets holdninger til såvel centrale jagtlige spørgsmål som mere almindelige miljø- og naturbevarelsesmæssige spørgsmål. 1 Natur, vildt og jagt 1.1 Jagtretten Danmarks Jægerforbund støtter de nuværende regler om jagtret og lægger stor vægt på bevarelse af den frie jagt på fiskeriterritoriet. Jagtretten i Danmark indeholder reelt to elementer således: Jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten samt Den frie jagt på fiskeriterritoriet. Det er Jægerforbundets opfattelse, at jagtrettens sammenkobling med ejendomsretten sikrer en fastholdelse af danske Grundlovsmæssige traditioner og værdier. Det samme gælder for den frie jagt på fiskeriterritoriet, som sikrer og fastholder den demokratiseringsproces, som hele det danske samfund har gennemlevet i de sidste 200 år, og det værdisæt som det danske samfund hviler på. 1.2 Jagt på offentlige arealer Danmarks Jægerforbund har den opfattelse, at jagtudøvelse bør fortsætte som en naturlig del af forvaltningspraksis på alle offentlige arealer. (3 of 17) :11:53

211 Danmarks Jægerforbunds natursyn Jagt på offentlige arealer bør forbeholdes lokale jægere samt blive stillet til rådighed for offentlige arrangementer såvel naturvejledning som egentlig jagt (publikumsjagter). Udlejning af offentlige arealer/eller jagt bør gennemføres således, at flest mulige jægere kan komme i betragtning til denne naturoplevelse. Jægerforbundet finder konceptet om styrede dagjagter for hensigtsmæssige. Jagtlig udnyttelse på offentlige arealer bør grundlæggende ikke stilles ringere end anden rekreativ udnyttelse af samme areal. 1.3 Regulering Det er Jægerforbundets opfattelse, at en arts udnyttelse i jagtlig sammenhæng bør resultere i en fastlæggelse af en jagttid snarere end en regulering. Kun i de tilfælde hvor det ønskede resultat ikke kan opnås i den generelle jagttid bør en regulering komme på tale. Jagt er en fornuftig/bæredygtig udnyttelse af en naturressource. Motivet og baggrunden for jagt er glæden ved jagt samt det forhold, at jagt ikke påvirker bestandenes evne til reproduktion på naturligt niveau. Regulering er derimod et redskab til at reducere en given bestand (evt. kun enkeltindivider) ud fra en given målsætning, som ofte er afledt af forhold, hvor vildtet er til direkte gene for mennesker eller har uønskede konsekvenser af erhvervsmæssig/økonomisk eller biologisk karakter. 1.4 Erstatning for vildtskader Det er Jægerforbundets politik, at udbetaling af erstatninger p.g.a. vildtskader ikke bør praktiseres. Vildt er en integreret del af den danske natur, og det påhviler således alle danske lodsejere at huse dem. Hvor en vildtbestand lokalt opnår en størrelse, så den påfører enkelte lodsejere ekstraordinært store skader på eksempelvis afgrøder, bør problemet søges løst gennem vildtafværgning og regulering. Jagtmuligheden herunder jagtlejeindtægten ses som kompensation for vildtskader, når der er tale om jagtbare arter, f.eks. hjortevildt, vildsvin og gæs. 1.5 Jagttid den maksimale jagttid Jægerforbundets holdning er, at jagttiden som udgangspunkt er perioden september til og med januar, men at jagt på enkelte arter godt kan foregå uden for denne periode. agtlovens princip om jagttidens længde er defineret således, at der i princippet ikke bør fastsættes jagttider i perioden 1. februar til 30. august. Dette er ikke et (4 of 17) :11:53

212 Danmarks Jægerforbunds natursyn betinget biologisk forhold, men er politisk funderet og et resultat af den enighed, som har kunnet opnås blandt parterne bag den eksisterende jagtlov. 1.6 Jagtformer Visse grundkriterier må være opfyldt for, at en given jagtform kan accepteres. Jagten på en given vildtart skal være bestandsmæssigt bæredygtig. Samtidig skal jagten kunne forsvares ud fra en dyreværnsmæssig synsvinkel. Desuden spiller tradition og kultur ind. Dét, at en jagtform er udbredt i et andet land, betyder ikke, at vi nødvendigvis også skal dyrke den i Danmark. Den enkelte jagtform skal til stadighed vurderes ud fra ovennævnte grundkriterier. Danmarks Jægerforbund har en vision om, at der, når situationen er til det, skabes mulighed for jagt med rovfugle i Danmark. For ikke at risikere, at arter, som ikke er hjemmehørende i den danske natur, utilsigtet udslippes i naturen, vil der i givet fald alene blive tale om at jage med danske rovfuglearter. Forinden en tilladelse gives, skal ansøgeren dokumentere at være i stand til at drive den pågældende jagtform under betryggende forhold. Fangst i fælder er et redskab til regulering af vildt og ikke en jagtmetode. 1.7 Brugerbetaling Det er Jægerforbundets opfattelse, at danske jægere naturligt bidrager viajagttegnsafgiften til forbedringer i den danske natur. Afgiften bidrager også til forskningen og anvendes til forbedringer og pålæg affødt af jagtudøvelsen. Anvendelsen af jagttegnsmidlerne bør altid foregå i fuld åbenhed. Jagttegnsafgiften er en grundpille i dansk vildtforvaltning. Hidtil har jagttegnsafgiften primært været øremærket til vildtforvaltning. Det er Jægerforbundets opfattelse, at denne anvendelse også fremover bør være praksis. Jægerforbundet går ikke ind for brugerbetaling for den brede befolknings adgang til naturen. Jægerforbundet er dog ikke afvisende over for brugerbetaling for udvidet adgang og brug i forbindelse med organiserede aktiviteter, som det f.eks. allerede er tilfældet med orienteringsløb og ridning m.m. 1.8 Skiltning og publikumshåndtering ved jagt (5 of 17) :11:53

213 Danmarks Jægerforbunds natursyn Det er Jægerforbundets holdning, at skove ikke lukkes ved jagt, men at publikum informeres og vejledes. Det er en kendsgerning, at befolkningen ofte generes af, at skovene lukkes ved jagt. Samtidig giver dette et indtryk af, at der foregår noget suspekt. Der kan dog være tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige og forstyrrelsesmæssige grunde kan være nødvendigt at lukke, men i så fald skal det gøres fleksibelt, dvs. kun det nødvendige sted og tidspunkt. Skilte skal være venlige og anvisende - ikke forbydende. Det er vigtigt at give publikum en positiv oplevelse. Enhver jagt skal i princippet kunne fremstå som en publikums-jagt. Jægere må aldrig skælde publikum ud, men skal tværtimod være imødekommende og klar til oplysende dialog. Jagt skal ikke forsvares men forklares. 1.9 Naturvejledning Det er Jægerforbundets målsætning via aktiv naturvejledning at medvirke til, at den danske befolkning får en større indsigt i den danske jagt. Den folkelige opbakning er afgørende, hvis jagten skal overleve som rekreativ aktivitet. Derfor er formidling til den brede befolkning hovedformålet for Jægerforbundets udadvendte kommunikation. Det har vist sig, at naturvejledningens formidling rummer et særligt potentiale til opnåelse af den brede befolknings forståelse for jagten. Jægerforbundets naturvejledning nyder høj troværdighed, idet den giver befolkningen en mere direkte indsigt i jagten, end det traditionelle presse- og informationsarbejde - på både godt og ondt. Således er naturvejledningen et vigtigt supplement til Jægerforbundets centrale og lokale formidlingsaktiviteter Arealbegrænsning Jægerforbundets politik er at fastholde de nugældende arealbegrænsninger. Den eksisterende arealbegrænsning (jagtlovens 18) er af begrænset biologisk værdi. Den kan dog visse steder fremme lokalt samarbejde og naboaftaler. Dette skal imidlertid sikres endnu bedre ved, at jægere og jagtforeninger lokalt søger en integreret forvaltning. Her skal lægges særlig vægt på fælles strategier, hvor flere jagtsystemer deler vildtbestande (små arealer) Hjortevildt (6 of 17) :11:53

214 Danmarks Jægerforbunds natursyn Jægerforbundet arbejder for, at jagttiderne i højere grad anvendes som redskab til at øge bestanden af hjortevildt i Danmark. Kron- og dåvildt skal have bedre chancer for at sprede sig til flere lokalområder til gavn for også den brede befolkning. I forvaltningen skal skelnes mellem områder med tæt bestand, randområder samt områder uden hjortevildt. Lokal forvaltning og ikke central lovgivning skal sikre udvikling af en strategi til at sprede hjortevildtet og sikre en bedre alderssammensætning Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand Jægerforbundet går ind for udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns ud fra den klare forudsætning, at udsatte fugle af udseende og adfærd er som vilde fugle. Jægerforbundet ser mange klare fordele ved at bevare muligheden for opdræt og udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med henblik på jagt. Det er imidlertid vigtigt, at udsætning ikke camoufleres som bevarelse og sikring af den vilde bestand, men at der er åbenhed om, at udsætning har til hensigt at fremme jagtudbyttet samme år samt at åbne mulighed for, at mange jægere kan få en jagtoplevelse og glæde ved vildt på bordet Udsætninger Jægerforbundet går ikke ind for udsætning af nye dyrearter, som ikke hører hjemme, eller aldrig har hørt hjemme i Danmark. Med hensyn til udsætning af lokalt eller nationalt uddøde arter bør dette kun ske, hvis der er en klar plan herfor, herunder en vurdering af, om levestederne er tilstrækkelige for arten, og om arten kan have alvorlige konsekvenser for sundhed, erhverv etc. Det er ideelt, hvis arterne selv kan finde tilbage. Kan de ikke det, og de faktorer, som har været begrænsende for arterne er væk, og der i øvrigt sikres en klar målsætning, er udsætning acceptabel. Når en udsat eller indvandret art har opnået passende bestandsstatus, skal den kunne gøres til genstand for jagtlig udnyttelse Ansvarsarter Jægerforbundet anerkender Danmarks særlige ansvar over for en række trækkende vandfuglearter. Danmark har i kraft af beliggenheden et særligt ansvar over for en række trækkende vandfuglearter. Et ansvar, som forpligter os til at bevare og evt. udbygge de nødvendige naturområder for at sikre fuglenes trivsel og den dermed (7 of 17) :11:53

215 Danmarks Jægerforbunds natursyn forbundne jagtlige udnyttelse. Danmark anses for at være helt i front, hvad angår international målopfyldelse på dette område Naturbevarelse Jægerforbundet ønsker at medvirke til at fremme og sikre et varieret og alsidigt naturgrundlag med en repræsentation af så mange hjemmehørende arter som muligt. Grundlaget for al jagt er sunde vildtbestande. For at sikre dette er det nødvendigt med tilstrækkelige levesteder af den rigtige kvalitet. Umiddelbart en klar og logisk sammenhæng, men derudover er sammenhængene i naturen ofte meget komplekse og ikke fuldt forklarede. En ensidig fokusering på en eller meget få arter er således sjældent en bæredygtig strategi. Efterfølgende er givet en række konkrete bud på Jægerforbundets holdning til en række hovedområder inden for dansk naturforvaltning Autenticitet Det er Jægerforbundets opfattelse, at der ved plantning for vildtet kun anvendes plantearter, som i et bredt samarbejde mellem myndigheder og organisationer defineres som oprindelige. Danske naturformer er i langt de fleste tilfælde produkter af lang tids kulturpåvirkning og begrebet autenticitet eller oprindelighed kan virke lettere malplaceret i den sammenhæng. Ikke desto mindre er meget af naturindholdet i vores kulturlandskab rester af oprindelig vild natur, der har tilpasset sig og overlevet gennem lang tid Naturgenopretning Jægerforbundet støtter i høj grad naturgenopretning/-bevaring som en metode til at sikre variation i landskabet, men mener ikke, at det som udgangspunkt skal være en begrænsende faktor for jagten. Et væsentligt element i dansk naturforvaltning har været fredning af værdifulde landskaber og naturtyper. I nyere tid er begrebet naturgenopretning blevet et populært begreb, der især er knyttet til genopretning af store sammenhængende områder, især vådområder. Der ligger i begrebet naturgenopretning også ofte den erkendelse, at fredning alene ikke er tilstrækkeligt - der skal også en specielt målrettet pleje til for at fremme en bestemt tilstand Særligt udpegede områder (8 of 17) :11:53

216 Danmarks Jægerforbunds natursyn Jægerforbundet støtter udpegning af særligt bevaringsværdige områder i henhold til internationale konventioner og direktiver. Jægerforbundet er imod enhver form for forvaltning, som giver automatik mellem udpegning af sådanne områder og indskrænkning af jagt. Jægerforbundet finder særligt bevarelsesværdige områder vigtige for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark og internationalt. Udpegningen har særlig betydning for bevarelsen af levesteder for trækfugle Nationalparker Jægerforbundet støtter oprettelse af nationalparker i Danmark, når dette kan være med til at sikre den naturlige mangfoldighed, og hvor det sker på grundlag af frivillighed og befolkningsinddragelse. Der er dog grund til bekymring for, at den særlige fokus, som nationalparkerne giver på helt konkrete områder, bevirker, at der satses mindre på bevarelse af den brede natur. Jægerforbundet er imod automatiske jagtforbud ved oprettelse af nationalparker. Tværtimod er parkerne gode jagtområder med mulighed for lokal jægerinddragelse og formidling af jagt. Kun hvor jagt og andre aktiviteter er direkte i modstrid med formålet for området, kan regulering komme på tale og i så fald kun med inddragelse af de lokale brugere Klimaforandringer Jægerforbundet er bekymret for konsekvenserne af klimaforandringer og anbefaler både yderligere undersøgelse af forholdet og programmer til at begrænse den globale opvarmning. Der er stærke indicier for, at der foregår en generel opvarmning af atmosfæren. Dette har selvsagt en stor og i øvrigt helt uforudsigelig effekt på naturen og dens økosystemer. Der kan således forudses en række forandringer, som vil påvirke vildtsituationen lokalt, nationalt og internationalt. De væsentligste forhold vedrører produktionen, der som følge af øget temperatur vil forventes at stige, samt plante- og dyrearters udbredelse. Sådanne ændringer må forventes at påvirke vildt- og jagtsituationen i Danmark ganske markant, idet der vil ske en forrykning af udbredelsesområdet for vildtarterne, ligesom spørgsmålet om oprindelige arter vil få fornyet aktualitet Kyst og strand Jægerforbundet går ind for at bevare og beskytte de danske kystområder. (9 of 17) :11:53

217 Danmarks Jægerforbunds natursyn Jægerforbundet går stærkt ind for at bevare de danske kystområder. Dels repræsenterer disse én af de få tilbageværende oprindelige naturtyper, dels har de enorm betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed Kystsikring Jægerforbundets holdning er, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt. Det er forventeligt, at der i de kommende år vil blive behov for øget kystsikring. Jægerforbundet har forståelse for sikring af befolkningen i kystnære områder, men anbefaler, at al kystsikring bliver afvejet i forhold til påvirkning af kystøkosystemerne, og at der foretages så skånsomme indgreb som muligt Olieforurening Det er Jægerforbundets holdning, at bekæmpelse af olieforurening bør prioriteres langt højere med henblik på at sikre flora og fauna. Danske myndigheder bør således arbejde for indførelse af lodstvang og forøget overvågning af de danske farvande. Jægerforbundet finder, at der fortsat tages for let på risikoen for olieforurening ved transport i de danske farvande. Jægerforbundet vil derfor arbejde for, at der som minimum bliver indført lods-tvang, at der stilles større krav til fartøjer, som transporterer olie og andre miljøfarlige stoffer. Det er endvidere Jægerforbundets holdning, at miljøforurenere bør pålægges strenge straffe Havets ressourcer Jægerforbundet accepterer en bæredygtig erhvervsmæssig udnyttelse af naturressourcerne, herunder havets. Jægerforbundet anerkender havbrug som et erhverv, der udnytter en naturlig ressource, men mener, at der visse steder er for omfattende påvirkning af det nære kystmiljø. Mere viden om denne påvirkning og øget kontrol med denne virksomhed anbefales Muslingefiskeri og skallegravning Jægerforbundet accepterer muslingefiskeri og skallegravning i det omfang bundforholdene eller fødegrundlaget for havenes dyr ikke ødelægges. (10 of 17) :11:53

218 Danmarks Jægerforbunds natursyn 1.26 Skovbrug Det er Jægerforbundets holdning, at naturnær skovdyrkning med større variation i sammensætning af arter og alderssammensætning på det enkelte areal bør fremmes. På trods af at danske skove stort set alle er anlagt og plejet af mennesker, opleves skovbruget anderledes end andre jordbrugserhverv. Skovene forbindes i højere grad med natur, romantik og noget oprindeligt. De er ikke blot meget værdifulde naturtyper for jægerne, men samlet set danskernes mest populære fritidstilbud. Herudover er de sammen med overdrev levested for det største antal og de største andele af truede og sårbare arter. Baggrunden for dette er, at skove i langt højere grad end andre typer af levesteder er præget af lange tidsforløb uden kraftige omvæltninger Jagtens rolle i skovbruget Det er Jægerforbundets holdning, at jagten bør indtage en dominerende rolle i skovbruget. Jagt og jægere sætter fokus på og fordrer en forvaltning, der på sigt skaber et rigere og mere alsidigt naturindhold i skovene. Der er næppe nogen tvivl om, at jagt og pleje af vildtet for mange skovejere er et hovedformål med skoven, hvor vildtet anses som en ressource på lige fod med træ og pyntegrønt. På magre jorde er det tilmed ofte det eneste økonomisk forsvarlige, idet selve skovdriften ikke kan bidrage med en indtægt, som står mål med investeringen, risikoen for stormfald og svingninger i markedet for træ. Ud over således at være en betydende faktor for skov-enes økonomiske bæredygtighed bidrager jagt og den dermed forbundne vildtforvaltning ofte meget positivt til naturindholdet i skoven. Specielt værdifulde naturelementer i skovene - såkaldte nøglebiotoper - der rent forstligt ikke har økonomisk værdi for skoven, er ofte med til at danne rammen om et rigere og mere alsidigt naturindhold og dermed en højere jagtmæssig værdi Skovrejsning Jægerforbundet støtter målsætningen om at fordoble skovarealet i Danmark, og at det bør sikres gennem offentlige støttemuligheder. Med beslutningen i 1989 om at fordoble det danske skovareal over en periode på år er fulgt en kraftig indsats for at udpege områder til de nye skove. I forbindelse med denne udpegning har der været lagt stor vægt på bynær skovrejsning for at øge befolkningens adgang til skovarealer. Jægerforbundet støtter dette arbejde, men er samtidig af den holdning, at der også bør gives støtte til skovrejsning med andre prioriteringer, såsom udbygning af et netværk (11 of 17) :11:53

219 Danmarks Jægerforbunds natursyn af større skovområder for at sikre arters levesteder og spredningsmuligheder Pyntegrønt og juletræer Det er Jægerforbundets holdning, at produktionen af pyntegrønt og juletræer sidestilles med øvrig jordbrugsproduktion. Produktion af pyntegrønt og juletræer med intensive dyrkningsmetoder er en produktionsform, der ikke understøtter et varieret naturindhold eller tilføjer æstetiske værdier. Det er dog for mange skovejere et væsentligt bidrag til en økonomisk bæredygtighed, og Danmarks Jægerforbund anser det for acceptabelt på en begrænset del af arealet, forudsat at produktionen fastholdes på de samme arealer og ikke flyttes rundt i skoven. Udvikling af mere skånsomme produktionsformer med minimal anvendelse af sprøjtemidler og gødning bør fremmes Rekreativ brug af skovene Det er Jægerforbundets holdning, at der i større sammenhængende skove etableres såkaldte vildtlommer, hvor vildtet kan være i fred, og hvor der ikke er anden aktivitet end skovbrug. Ud over jagt og skovture for offentligheden danner skovene ramme om en lang række organiserede friluftsaktiviteter, som påvirker flora og fauna. På denne baggrund opstår der indimellem konflikter mellem de forskellige brugergrupper. Jægerforbundet mener, at en stor del af disse konflikter kan undgås gennem et fornuftigt samarbejde om tidspunkter, placering af aktiviteter og etablering af et netværk af vildtlommer med tilstrækkelig størrelse og kvalitet. Udformning og tilrettelæggelse af vandreture bør samtidig tage hensyn til vildtlommerne Hegning Det er Jægerforbundets opfattelse, at vildtet skal sikres den størst mulige frie bevægelighed, derfor ønsker Jægerforbundet så få hegn som muligt. Hvor der enten ikke er tilstrækkeligt med naturlig opvækst af den rigtige slags eller kvalitet, er det oplagt at plante eller så den nye kultur. Er der på stedet en forholdsvis stor bestand af hjortevildt og harer, kan det medføre store bid- og fejeskader næsten uanset hvor meget andet foder, der er til rådighed. Friske nye planter direkte fra planteskolen med et højt indhold af næringsstoffer er som slik for dyrene. I denne situation er hegning en dyr, men nødvendig foranstaltning Landbrug (12 of 17) :11:53

220 Danmarks Jægerforbunds natursyn Det er Jægerforbundets holdning, at der er behov for en væsentlig større indsats for at forbedre levebetingelserne for vildtet i det åbne land. Dansk landbrug forvalter 2/3 af det samlede danske areal og har dermed også ansvaret for den dertil knyttede natur. Dette ansvar bør forvaltes uanset økonomiske konjunkturer og til enhver tid gældende støtteordninger og være en integreret del af godt landmandskab. Hensyn til naturindhold skal gælde ikke blot i lovgivningen og planlægningen, men i særdeleshed på ejendomsniveau og helt ned på markniveau, så de arter, der er knyttet til det åbne dyrkede land, sikres muligheder for at overleve. Udviklingen i naturindholdet i landbrugslandet siden begyndelsen af 1960 erne har vist, at der er behov for en væsentligt stærkere indsats på dette område Småbiotoper og bræmmer Det er Jægopfattelse, at der bør skabes langt flere småbiotoper, og at de eksisterende bør berforbundets evares og beskyttes mod den intensive markdrift. Udyrkede markhjørner, markskel, gravhøje, grøfter, levende hegn, mergelgrave, vandhuller samt jord- og stendiger er alle eksempler på levesteder for markens dyr og planter, der er vigtige at opretholde og beskytte. Det er samtidig væsentligt, at de beskyttes mod påvirkninger fra markdriften. Remiser, levende hegn, grøfter og andre småbiotoper beskyttes mod påvirkninger fra markdriften (i form af afdrift af sprøjtemidler og utilsigtet spredning af gødning) gennem etablering af sprøjte- og gødningsfrie bræmmer. Det dermed forbundne afgrødetab kompenseres f.eks. gennem øgede jagtmuligheder og den deraf følgende indtægtsmulighed Landbrugsstøtteordninger og brakmarker Det er Jægerforbundets opfattelse, at landbrugsstøtteordningerne bør forenkles, og at de bør tilskynde tiltag, der fremmer levebetingelserne for vildtet og naturindholdet i det åbne land. For en lang række af det åbne lands småbiotoper er der sket en kraftig tilbagegang som følge af sammenlægninger af marker, øget specialisering og teknologisk udvikling. Udformning af de fremherskende støtteordninger, så der kun gives støtte til jord, der dyrkes, har bidraget til denne udvikling. Samtidig har adgangen til at genskabe en lang række af disse elementer på eksempelvis udtagne arealer været for dårlig på grund af bureaukratiske og uoverskuelige regler, der ensidigt har været målrettet produktionsstyring. En større integration af naturhensyn og produktionsstyring er ønsket kombineret med fleksible og (13 of 17) :11:53

221 Danmarks Jægerforbunds natursyn overskuelige regelsæt. Brakmarker er et vigtigt supplement til vildtpleje. Disse bør spredes mest muligt for at skabe variation. Pleje er vigtig, og brakmarker er en god støtte til sikring af enårige planter. Forenkling af reglerne er vigtigt for, at reglerne bliver udnyttet optimalt Dambrug Jægerforbundets holdning er, at ferskvand kan udnyttes bæredygtigt til f.eks. dambrug, men den fysiske og kemiske påvirkning skal kontrolleres, så påvirkningen af de sårbare ferskvandsøkosystemer minimeres Levende hegn Jægerforbundet går ind for støtteordninger, der sikrer fortsat etablering af levende hegn og biotopforbedrende hegn og beplanstninger. Formålet med levende hegn har historisk været at skabe læ for at nedsætte risikoen for sandflugt og øge udbyttet på marken. Andre steder er begrundelsen for at etablere levende hegn natur-, vildt- eller æstetiske hensyn. Uanset hvilket formål der danner grund for etableringen af det levende hegn, fungerer det som ledelinie og spredningskorridor for markens vildt. Mange vildtarter trives godt på grænsen mellem hegnenes træer og buske og den åbne mark Våde enge Jægerforbundet støtter bevarelsen af våde enge og går ind for, at der afsættes de fornødne ressourcer til denne bevarelse. Er udtryk for typisk dansk kultur og bør have meget høj prioritet. Der er mange arter tilknyttet - forudsætter pleje i form af græsning. Uden pleje forsvinder værdien for vandfuglene (ansvarsarter, jf. 1.14). 2 Anlæg (14 of 17) :11:53

222 Danmarks Jægerforbunds natursyn 2.1 Vindmøller Jægerforbundet støtter vindmøller som alternativ energiform. Vindmøllerne er acceptable for Jægerforbundet, men ikke for enhver pris. Møllerne er næppe til væsentlig biologisk gene for fugle, men påvirker landskabet og vildtets levesteder. Støjgener kan naturligvis være af betydning for omboende, men bør ikke blandes sammen med vildt- og jagtspørgsmålet. Vindmøller bør ikke stilles i områder med landskabelig prioritet. Grupper af vindmøller er bedre end enkeltmøller. 2.2 Højspændingsledninger Jægerforbundet anbefaler kabellægning frem for højspændingsledninger. Højspændingsanlæg er set i relation til vildtet af begrænset betydning. Også her er de landskabelige forhold de vigtigste, og en kabellægning er at foretrække. Beplantning med buske omkring mastefundamenterne bør styrkes, idet dette forener anlæggene med vildt- og naturinteresser. 2.3 Byggeri i det åbne land Jægerforbundet finder de eksisterende regler acceptable. Jægerforbundet finder det vigtigt, at der i så tætbefolket et land som Danmark er klare regler for planlægning. Ved nyopførsel bør der endvidere tages vidtgående hensyn til indpasning i landskabet og tilpasning til lokal byggestil. 2.4 Trafikanlæg Jægerforbundet støtter, at der ved etablering af nye trafikanlæg bør tages hensyn til vildtet, og der bør ske en udbygning af faunapassager. Trafikanlæg indebærer en trussel mod naturværdierne på to fronter, dels gennem en direkte påvirkning af faunaen ved trafikdrab, dels gennem en opdeling af landskabet i mindre enheder, der vanskeliggør spredning af individer og dermed også af gener. Herudover kan tilføjes en dyreværnsmæssig vinkel, idet mange påkørte dyr ikke straks omkommer. Jægerforbundet går desuden ind for, at nødstedt påkørt vildt opspores og aflives. Jægerforbundet vil igennem bl.a. schweissregistret fortsat medvirke til kortlægning og håndtering af problemet. (15 of 17) :11:53

223 Danmarks Jægerforbunds natursyn 2.5 Anlæg til støjende aktiviteter Jægerforbundet går ind for at få udbygget netværket af gode skydebaner med mulighed for jagtrelevante skydediscipliner, således at de fornødne krav til jægernes skydefærdighed tilgodeses. Skydebaner bør ikke begrænses blot ved automatik, men kun hvor der kan påvises problemer. Hver aktivitet skal vurderes individuelt, og så vidt muligt bør støjende aktiviteter af forskellige typer placeres sammen. Jægerforbundet anerkender, at støj fra skydebaner er et reelt problem, og at skydebaner skal placeres så hensynsfuldt som muligt - og efter lovgivningen. Skydebaner vil oftest blive sat i forbindelse med jagt og jægere. En del af jægernes imagepleje er således også, at befolkningen generes mindst muligt af skydebaner. Der mangler skydeanlæg i Danmark, og Jægerforbundet går stærkt ind for at få udbygget netværket af gode skydebaner med jagtrelevante skydediscipliner og mener, at dette i de fleste landsdele er foreneligt med hensynet til offentligheden. Grusgrave, motorvejsanlæg og afsidesliggende arealer er oplagte steder at etablere skydebaner. 3 Adgang 3.1 Offentlig adgang Jægerforbundet ønsker en udvidelse i adgangen til naturen for alle, som ønsker at opleve den. Adgang skal ske på naturens præmisser, og derfor skal adgangen som grundprincip ledes ad de veje, spor og stier, der findes i landskabet. Danmarks Jægerforbund deltager aktivt i debatten om offentlighedens adgang til naturen. Jægerforbundet støtter reglerne, som de er i dag, men lægger vægt på, at der i forvaltningen vises maksimalt hensyn til naturen og dyrelivet - særligt i yngletiden. 3.2 Stier Jægerforbundet går ind for, at eksisterende stier bevares og udbygges. Jægerforbundet finder, at kanaliseret færdsel på stier forstyrrer vildtet væsentlig mindre end ved færdsel uden for disse. Stier er således et godt redskab til informativ afvikling af publikumsfærdsel i naturområder. Stier skal dog udvælges med omhu og efter lokalaftaler med grundejere, så publikum får mulighed for at (16 of 17) :11:53

224 Danmarks Jægerforbunds natursyn opleve en spændende og varieret natur, og ejeren får mulighed for at profilere sig positivt over for publikum. (17 of 17) :11:53

225 Danmarks Jægerforbunds Naturpris Danmarks Jægerforbunds natursyn Danmarks Jægerforbunds Naturpris Forside ORGANISATION UDVALG ADMINISTRATION AKTIVITETER ANDET Danmarks Jægerforbunds Naturpris Formål Prisen har til formål at stimulere interessen for terrænpleje. Herved forstås arbejdet for at understøtte biotopens naturlige mulighed for optimale levevilkår for faunaen og floraen. Tildeles for Prisen tildeles for anlæg/udskiftning af flerårige beplantninger, hegn, kunstige søer eller andet vådland samt forbedring af faunaens leve- og ynglemuligheder. Desuden for bekæmpelse af forurening af vand, jord og luft samt indsats for forbedring af truede biotoper. Bedømmelseskomiteen kan fastsætte et bestemt tema for et års prisuddeling. Hvis et specielt tema vælges, kan yderligere kriterier udover de generelle kræves opfyldt. Kan tildeles Enkeltpersoner, foreninger, kommuner, amter eller statslige organisationer, private organisationer/og eller foreninger samt virksomheder og andre, der har gjort en prisværdig indsats for Danmarks natur. Bedømmelseskomité I hver af Danmarks Jægerforbunds regioner (14 amter) nedsættes en bedømmelseskomite, bestående af tre personer: Det lokale hovedbestyrelsesmedlem En repræsentant udpeget af Skov- og Naturstyrelsen En regional udpeget repræsentant Den regionale komite bedømmer de i regionen indkomne forslag og videresender det bedste til den centrale Naturpriskomite, som består af: (1 of 6) :11:55

226 Danmarks Jægerforbunds Naturpris Et hovedbestyrelsesmedlem Pressechefen En repræsentant fra Skov- og Naturstyrelsen Efter besigtigelsen af de indstillede projekter udpeger den centrale Naturpriskomite en vinder, der får Danmarks Jægerforbunds Naturpris. Prisen består af et pengebeløb på mindst kr ,00, et diplom, nål samt en karaffel. I hver region belønnes det bedste projekt med et diplom, nål og karaffel, vin, planter eller et gavekort til en værdi af kr ,00. Indstilling Enkeltpersoner, foreninger, kredse og regioner inden for Jægerforbundet kan indstille et projekt til Naturprisen. Jagtforeningsformændene har på grund af deres lokalkendskab en særlig forpligtelse til at komme med indstillinger. Indstillingsfristen til den regionale bedømmelseskomite er den 1. april, og fristen til den centrale Naturpriskomite er den 15. april. Bedømmelsen af de indstillede områder vil da finde sted i løbet af foråret. Prisuddelingen Den centrale Naturpriskomité vælger det bedste af de indsendte projekter som årets Naturprismodtager, hvorefter prisen uddeles i august samme år, som indstillingerne er modtaget. Naturprisen uddeles af Jægerforbundets formand. Regionerne beslutter selv datoen for uddelingen af prisen til det bedste projekt i regionen. I regionerne foretages uddelingen af et hovedbestyrelsesmedlem og/ eller regionsformand. Presseomtale Presse og information sørger for pressedækning af overrækkelsen af Naturprisen. Regionerne sørger selv ved hjælp af pressekoordinatorerne for pressedækning ved de amtslige overrækkelser. Styringen Administrativt styres Naturprisen af Presse og information, som løbende orienterer om prisen dels i Jæger, dels i JægerNyt. Bedømmelseskriterier Det skal være attraktivt at modtage Danmarks Jægerforbunds Naturpris. Overalt i landet findes der hundredvis af små menneskeskabte naturområder, som er (2 of 6) :11:55

227 Danmarks Jægerforbunds Naturpris eller med tiden vil blive oplagte emner til prisen. De projekter, som er kandidater til prisen, skal kunne fremvise noget specielt i forhold til flertallet af diverse terrænplejeprojekter. I forbindelse med tildeling af prisen er det vigtigt, at hvert enkelt projekt bedømmes alene på sin kvalitet som naturforbedrende faktor i kulturlandskabet. Prisen må ikke bruges som "skulderklap" til personer, som på andre felter har udført et stort arbejde. Det vil hurtigt medføre en devaluering af Jægerforbundets naturpris, og desuden har Jægerforbundet andre gode måder at hædre en speciel indsats på. I det følgende opstilles nogle retningslinier for, hvad bedømmelseskomiteerne (såvel de regionale som den centrale Naturpriskomite) skal lægge vægt på ved udvælgelse af projekter. Projektets alder Der skal ligge mindst 5 og helst 10 års arbejde bag projektet. Lejere af et (jagt) areal vil undertiden have svært ved at holde fast ved et areal i 10 år og derover, så hvis en lejer gennem en periode på 5 år har udført et stort arbejde med terrænpleje, bør denne indsats vurderes højt. Ejere af et (jagt)areal må formodes at have større vedvarende interesse i at forbedre arealets beskaffenhed og bæreevne, og derfor bør der tidsmæssigt stilles større krav til ejere, som således bør kunne fremvise mindst 10 års terrænpleje. Det bemærkes, at er forbedring af et terræn sket uden, at det er med jagt for øje, skal et sådant terrænplejeprojekt bedømmes på lige fod med projekter, der udnyttes til jagt. Efter ca. 10 års terrænforbedrende indsats er det muligt at bedømme følgende forhold: Beplantningens opbygning Effekten af randbeplantning (læ og føde) og beplantningens (remisens) indre (skjul, ynglepladser, læ, føde og solåbne pladser). Plantevalget Bedømmes på floraens og faunaens artsdiversitet, både plantede og vilde arter af buske/træer og urter (hvor mange forskellige arter) samt populationstæthed (antallet af hver art). Er planterne (træer og buske) egnstypiske (se f.eks. "40 danske træer og buske", Miljø- og Energiministeriet 1989), og vokser de som forventet? (3 of 6) :11:55

228 Danmarks Jægerforbunds Naturpris Vedligeholdelsen Efter mindst 10 år kan det bedømmes, hvorvidt den gode vilje til at gøre noget for den lille natur har holdt sig, eller om interessen er dalet, efterhånden som der skal lægges flere og flere arbejdstimer i projektet. Er planterne holdt rene? Er der efterplantet ved huller i randen? Giver randbeplantningerne stadig læ - også ved jordoverfladen? Er forvoksede partier i remisens indre plejet og savet tilbage? Evt. efterplantet? Findes der vilde, naturskovsagtige partier i den lidt større remise? Er det levende hegn holdt rent og plejet, så det stadig giver læ - også ved jordoverfladen. Er vandhullet plejet på en sådan måde, at tilgroningen holdes i ave, således at vandhullet og dets omgivelser stadig tjener som levested for et vådområdes vilde flora samt insekter, padder og fugle? Evt. forhold mellem størrelse og antal ænder/redehuse. Er ledelinierne vedligeholdt, så de stadig fremmer formålet som spredningskorridorer for landskabets fauna? Evt. "trædesten" i form af små beplantninger (remiser, højspændingsmaster og markhjørner) rundt på arealet. Projektets omfang Der kan ikke sættes helt faste grænser for, hvor stort et projekt skal være for at kunne tildeles Jægerforbundets Naturpris. Indsatsen skal bedømmes i forhold til de givne muligheder og den lokale nytteeffekt på naturen. Et sjællandsk planteprojekt, der sammenlagt dækker et areal på 1 hektar, kan således være lige så velkvalificeret til at modtage Jægerforbundets naturpris som et jysk planteprojekt på 2-4 hektar. Hvad vandhuller angår, stiller sagen sig lidt anderledes. Her stiller de forskellige plante- og dyrearter de samme krav til biotopen, uanset hvor i landet den befinder sig. Det vil sige, at et nygravet vandhul skal være på mindst 500 kvadratmeter (og helst mere m2) for at skabe en god og økologisk balance. Hvis det drejer sig om drikkevandshuller, stilles der ikke krav om mindstestørrelse. Oprensning og øvrig retablering af gamle mergelgrave uanset størrelse tæller positivt. Hvis mindst 10% af en ejendoms areal er henlagt til naturområder (vådland, remiser, levende hegn, markskel, våde og tørre enge, mv.), har det en positiv (4 of 6) :11:55

229 Danmarks Jægerforbunds Naturpris effekt på områdets vilde flora og fauna. Denne procentsats skal beregnes for det pågældende areal og indgå i bedømmelsen. Projektets udformning og anvendelse Bedømmelseskomiteerne skal i deres vurderinger lægge stor vægt på opbygning og udformning af projektet. Selv om det kan være vanskeligt at give helt faste retningslinier ved anlæg af småbiotoper for hver egn i landet, er der dog visse generelle metoder, som skal følges ved anlæggelse af beplantninger, levende hegn, vandhuller, vildtagre mv. Beplantningens udformning og anvendelse Tæt randbeplantning af lave og mellemhøje, løvbærende buske; evt. brug af hvidgran/sitkagran på vindudsatte steder beplantningens kerne bør bestå af såvel tætte som lysåbne partier med en god blanding af egnstypiske træer og buske beplantningens beboere bør kunne finde sol, læ, skjul, føde og redepladser pleje af beplantningen så sammengroning undgås; efterplantning regulering af rovvildt (krager, skader, ræve og andre dyr) moderat jagttryk (ca. hver tredje uge) Vandhullets udformning og anvendelse Mindst 2 meter græskant rundt om vandhullet (forhindrer overskydende kvælstof i at forskyde næringsbalancen i vandhullet) plantning på nord- og vestsiden af vandhullet (læ) enkelte lystræer på øst- og sydsiden af vandhullet lavvandet bredzone dybe partier i vandhullets midte moderat udsætning af gråænder; hvis der er givet tilladelse til udsætning af gråænder, må antallet ikke overstige én ælling pr. 50 kvadratmeter åben vandflade eller en voksen and pr. 300 kvadratmeter pleje af vandhullet, således at vandfladens areal holdes status quo moderat jagttryk (ca. hver tredje uge) Øvrige forhold Desuden skal følgende forhold tages i betragtning ved bedømmelsen: sprøjtefrie randzoner på dyrkede arealer (5 of 6) :11:55

230 Danmarks Jægerforbunds Naturpris vildtvenlig udnyttelse af braklagte arealer anlæg af vildtagre (fodermarker) anlæg af "flyvende remiser" vinterfodring af vildtet opsætning af sliksten til hjortevildt og harer etablering af drikkevandsmuligheder i remisen opsætning af redekasser og andre redeskjul Foruden at bedømme hver enkelt biotop isoleret, skal komiteerne vurdere de økologiske forbindelser mellem de forskellige småbiotoper. Her tænkes specielt på ledelinier i landskabet (levende hegn, "flyvende" remiser, vildtagre, sprøjtefrie randzoner, lådne markskel, grøftekanter mv.). (6 of 6) :11:55