FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt var gjort til fuldstændigt særeje. Henriette og Mads rejste en del, og Henriette udlejede derfor sommerhuset for at dække omkostningerne ved det. Alle udgifter til og indtægter fra sommerhuset foregik over en særskilt konto kaldet Ærø. Efter at Mads og Henriette sammen havde fået to børn, ønskede de i 2006 at købe en villa i lige sameje. De opsagde derfor deres lejede lejlighed og betalte hver en del af villaens udbetaling på kr. Mads brugte en opsparing på kr. til sin del af udbetalingen. Henriette optog et realkreditlån i sommerhuset på kr. til at betale sin del. Resten af villaens købesum kr. blev finansieret ved realkreditlån med sikkerhed i villaen. Henriette fortsatte med at udleje sommerhuset. Ægtefællerne indrettede sig herefter i øvrigt med en fælles budgetkonto, hvorpå de hver indsatte lige store beløb til dækning af alle fælles udgifter vedrørende villaen og husholdningen. Ægtefællerne havde hver sin lønkonto, men delte andre fælles udgifter stort set lige. Da sommerhusudlejningen gav overskud, brugte Henriette en del af overskuddet til i 2007 at købe en designerstol til kr. Hun betalte derfor med midler fra Ærø-kontoen. Priserne på designerstole var steget, og Henriette solgte uden at orientere Mads herom sin designerstol i maj 2016 for kr. (stolens værdi), fordi hun hellere ville have en fantastisk krukke, som hun havde set på en kunstudstilling, hvilket Mads blev meget fortørnet over. Han forlangte straks, at salget af stolen skulle gå tilbage. Køberen, der allerede havde hentet stolen fra stuen i deres hjem, ville ikke aflevere den. Kan Mads kræve stolen tilbage fra køberen? Konflikten blev anledningen til, at Mads ville separeres, og han indgav ansøgning om separation den 1. juli

2 Ægtefællerne aftalte, at boopgørelsesdagen skulle være den 1. august 2016, hvor Mads ville fraflytte villaen. Under skiftet blev det oplyst, at der intet stod hverken på Ærøkontoen, Henriettes konto eller Mads konto. På budgetkontoen stod kr. den 1. juli 2016, men kun kr. den 1. august 2016, idet der den 2. juli fra kontoen var betalt forsikring med kr. vedrørende villaen for perioden til , og den 28. juli var betalt en VVS-regning på kr. for en nødvendig reparation af villaen den 13. juli Begge ægtefællerne havde bestilt arbejdet den 11. juli Villaens værdi blev ansat til 1,7 mio. kr., og restlånet i villaen var nu nedbragt med kr. til 1,1 mio. kr. Sommerhuset var kr. værd, og restgælden var på kr. Henriette ejede indbo for kr. og Mads for kr. Der var to børneopsparingskonti til de fælles børn hver med et indestående på kr., som Henriette havde betalt med overskud fra sommerhusudlejningen. Endelig havde Mads en sædvanlig arbejdsmarkedspension, hvis værdi var ca kr., og Henriette en privat oprettet ratepensionsopsparing, hvis værdi var kr., hvorpå hun jævnligt af sin løbende årlige indtægt på kr. havde indbetalt over 8 år. Hvordan skal boet kvantitativt deles, når begge parter ønsker mest muligt og ønsker at afregne deres mellemværende i videst muligt omfang? 2

3 Vejledende besvarelse til opgave 1 1. Formueordningen Der er fælleseje i ægteskabet, men sommerhuset på Ærø er, jf. RVL 28 a, dog Henriettes fuldstændige særeje. Indtægter af og surrogater for særejet er også særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Det betyder, at lånet i sommerhuset til villakøbet er surrogat for særeje, og surrogatet for særejelånet Henriettes halvdel af villaen er dermed også særeje. Overskuddet vedrørende sommerhuset er særeje, så stolen er som surrogat derfor også særeje og er derfor ikke omfattet af samtykkereglen i RVL 19, jf. ndf. Mads har alene fælleseje. Litt.: Familieret 2012 s. 103, 133, 145 f., 151 og Villaen Villaen til 1,7 mio. kr. er i lige sameje. Mads del er fælleseje, og Henriettes del er særeje. Hver har et aktiv på kr., jf. ovenfor. Litt.: Familieret 2012 s. 125 f. og Lånet i villaen Lånet var oprindelig på 1,2 mio. kr. Det er nedbragt med kr. betalt med løbende indtægter, der er fælleseje. Da villaen ejes i lige sameje, hvor Mads del er fælleseje, mens Henriettes del er særeje, er Henriettes del af lånet særeje, hvorfor Henriette har forbedret sit særeje med kr., der er fælleseje. Det udløser et krav efter RVL 23, stk. 2. Vederlagskravet er på kr., da Henriettes bodel er positiv. Hver har et passiv på kr. Henriettes er særeje og Mads fælleseje. Litt.: Familieret 2012 s. 147, 184 f. og 276 f. 4. Stolen og krukken Selv om stolen er indbo i det fælles hjem, er den ikke beskyttet af samtykkereglen i RVL 19, stk. 1, da den er fuldstændigt særeje. Den er købt for særejemidler. Køberen kan derfor beholde stolen. Krukken er surrogat for stolen og derfor særeje. Litt.: Familieret 2012 s. 188 og 191 f. 5. Sommerhuset Sommerhuset er Henriettes særeje, og det har en friværdi på kr. Alle betalinger mv. er foretaget med særejemidler over Ærø-kontoen. Litt.: Familieret 2012 s Børneopsparingerne Børneopsparingerne tilhører børnene, hvorfor de ikke medtages i boopgørelsen. Litt.: Familieret 2012 s. 255 og Pensionerne Mads arbejdsmarkedspension er et led i hans ansættelse og sædvanlig. Den holdes derfor uden for boet, da den er rimelig, jf. RVL 16 b, stk. 1. 3

4 Henriettes private ratepension er en opsparing, der må anses for at være noget for stor i forhold til hendes løn kr. årligt i forhold til en indtægt på kr. er ikke en sædvanlig pensionsopsparing. Den er dog indbetalt jævnligt over en lang periode, hvorfor hun som udgangspunkt kan spare op til Mads niveau. Denne opfyldningsopsparing anses som rimelig og dermed omfattet af RVL 16 b, stk. 1. Litt.: Familieret 2012 s. 299 og Ophørstidspunkt og boopgørelsestidspunkt Ophørstidspunktet er udløbet af det døgn (1. juli), hvor ansøgning om separation er indgivet, jf. ÆSKL 51, stk. 1. Det er bodelsaktiverne og -passiverne på dette tidspunkt, der indgår i boopgørelsen, jf. ÆSKL 50 og 51. Det er dog værdierne på boopgørelsestidspunktet eller udlægstidspunktet, der er afgørende. I denne situation er det boopgørelsestidspunktet (1. august 2016), jf. ÆSKL 52. Litt.: Familieret 2012 s. 258 og Budgetkontoen Der stod kr. på budgetkontoen på ophørstidspunktet. Dette beløb optages i boopgørelsen. Det stammer fra løbende indtægter og er derfor fælleseje. Hver ejer halvdelen, da de har betalt lige store beløb ind på kontoen. Litt.: Familieret 2012 s. 258 og 260, herunder note Udgifterne til villaforsikringen Udgiften er boet uvedkommende. Den er ikke passiv på ophørsdagen. Den vedrører endvidere en periode, der ligger efter boopgørelsesdagen, så selv om den knytter sig til et aktiv i boet, skal den ikke medtages. (Henriette bliver boende, så det bliver hendes udgift). Litt.: Familieret 2012 s. 258 og 260, herunder note VVS-regningen Regningen vedrører en nødvendig udgift i boperioden vedrørende villaen. Da det er en udgift, der knytter sig til et aktiv, som indgår i boet, skal den medtages, selv om arbejdet først er foretaget efter ophørstidspunktet. Den skal medtages som et passiv i Mads bodel med halvdelen, kr., da den knytter sig til hans fællesejevillaandel og med halvdelen i Henriettes særeje. Litt.: Familieret 2012 s. 258, 260, herunder note 10, 262 og

5 12. Boopgørelse M s bodel H s bodel Villa kr. Villagæld kr. Budgetkonto kr kr. VVS kr. Indbo kr kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning Forlods Mads, jf. RVL 23, stk kr. Ligedeling af = kr kr. Boslodder kr kr. Mads skal i boslodstilsvar betale kr. til Henriette. Henriettes særeje er villaens friværdi på kr. fratrukket VVSregningen på kr., altså kr., sommerhusets friværdi på kr., samt krukken til kr. Særeje i alt kr., der stammer fra det sommerhus, som Henriette arvede som særeje. Mads udtager pensionsværdier for kr. mere end Henriette. Mads har ikke krav på kompensation efter FSKL 67. Henriette har ikke krav på rimeligheds-kompensation efter RVL 16 e, allerede fordi ægteskabet kun har varet i 13 år efter et kort bekendtskab. Litt.: Familieret 2012 s. 106, 269, 270, 301 og

6 Opgave 2 Flemming og Lone blev gift i De havde hver et barn fra tidligere forhold. Flemming sønnen Jasper og Lone datteren Lise. Sammen fik de i 1976 datteren Emma. Der var fælleseje i ægteskabet. Dog havde Lone et arvet fuldstændigt særeje placeret i Novo-aktier. Flemming døde i 2014, og Lone ønskede at være i uskiftet bo, hvilket Jasper samtykkede i, hvorefter fællesboet til en værdi af 21 mio. kr. udlagdes til Lone. I juli 2015 døde Lone på hospitalet 3 uger efter et trafikuheld, hvor Jasper var blevet dræbt på stedet. Flemming havde i et formgyldigt testamente fra 2011 bestemt, at Emma, når boet skulle skiftes, skulle arve mest muligt efter ham, og at hans andre arvinger alene skulle have den mindste arv, som loven overhovedet giver mulighed for. Emma skulle endvidere arve de smykker, som han havde arvet efter sin mor, hans Wegnerstol, som han altid sad i, når han så fjernsyn, samt den tilsvarende fodskammel, som Lone havde fået af ham i sølvbryllupsgave. Lone havde i januar 2015 oprettet et formgyldigt testamente, hvorefter 1. Det er mit primære ønske, at Læger uden Grænser skal arve 1 mio. kr. 2. Lise skal herefter arve så meget, at Lises arv i alt efter mig bliver af samme størrelse, som Emma i alt arver efter Flemming og mig. Lise skal endvidere være berettiget til for sin arv at udtage guldarmbåndet med diamanter. 3. Herefter skal Dansk Flygtningehjælp og Kræftens Bekæmpelse hver arve kr., og Flemmings bror Jakob skal arve grunden i Femmøller. Det blev under skiftet oplyst, at Jasper havde børnene Bo og Bastian. Guldarmbåndet var et af de smykker, som Flemming havde arvet efter sin mor, og som Lone altid havde gået med. Det var kr. værd. Grunden i Femmøller, der var en del af Flemmings fælleseje, var kr. værd. Han og Jakob havde for år tilbage hver købt en grund af deres forældre for at støtte dem økonomisk og havde lovet ikke at bygge på dem. Det uskiftede bo havde nu en værdi af 20 mio. kr., og Novo-aktierne var nu 4 mio. kr. værd. I alt værdier for 24 mio. kr. 6

7 Alle ønskede mest muligt, og Jakob ønskede at arve grunden. Både Emma og Lise gjorde krav på guldarmbåndet, Wegnerstolen og fodskamlen. Bo krævede grunden i Femmøller udlagt til sig, idet han havde arvet sine bedsteforældres hus og grund i Femmøller, og grunden havde særlig erindringsværdi for netop ham, hvilket ingen bestred. Han gjorde gældende, at Lone havde overskredet sin testationskompetence, bl.a. fordi grunden var Flemmings. Hvordan skal boerne deles, og hvem får ret til guldarmbåndet, stolen, skamlen og grunden i Femmøller? 7

8 Vejledende besvarelse til opgave 2 A. Arv efter Flemming kvantitativt I arv efter Flemming falder hans boslod, der er halvdelen af det uskiftede bo på 20 mio. kr., altså 10 mio. kr. Hans arvinger er de to børnebørn, der tilsammen er legale arvinger til halvdelen, samt Emma, der er legal arving til den anden halvdel, jf. AL 1, stk. 1 og 2, og AL 28, stk. 1 og 2. Børnebørnene indtræder i Jaspers sted, idet han dør 3 uger før Lone. Børnebørnene skal arve den mindste arv, som loven overhovedet giver mulighed for, og Emma skal arve mest muligt. En konkret fortolkning må derfor medføre, at de tilsammen kun skal arve mindstearven på kr. med kr. hver, jf. AL 5, stk. 2. Deres samlede tvangsarv efter 5, stk. 1, er ½ af ¼ af 10 mio. kr. = kr., jf. AL 1, stk. 2, og grænsen for mindstearv i 5, stk. 2, er i kr. Emma skal arve resten, da hun er eneste anden arving, altså kr. Arveret s. 38 f., 39 f., 55, 85 og 240 f. B. Arv efter Lone kvantitativt I arv efter Lone falder hendes boslod på 10 mio. kr. og hendes fuldstændige særeje på 4 mio. kr., i alt 14 mio. kr. Lones legale arvinger er Lise og Emma. Lise og Emma skal hver have tvangsarv efter Lone med 1/8 af 14 mio. kr. (¼ af ½), altså kr. til hver, i alt kr., jf. AL 1, stk. 1, og 5, stk. 1. Friarven er ¾ af 14 mio. kr. = kr. Lone har testeret over 1 mio. kr. til Læger uden Grænser. Derefter kr. til Lise, idet ligestilling med Emma betyder, at hun ud over sin arv efter Lone skal arve det, som Emma arver efter sin far. De er jo i øvrigt begge legale arvinger til lige store andele efter Lone ifølge AL 1. Endelig har Lone, jf. punkt 3, testeret over kr., kr. og kr., altså kr. I alt er der testeret over kr. Hun har dermed testeret over mere end friarven på kr., hvorfor testamentet korrigerende må fortolkes konkret i sin helhed. Lone har i testamentet opstillet en rangfølge i punkt 1-3, jf. mit primære ønske i pkt. 1 og herefter i punkt 2 og 3. Derfor arver både Læger uden Grænser og Lise det, der er testeret til dem. De arver således som friarv 1 mio. kr kr. = kr. Afkortningen skal foregå i punkt 3 s testationer. Selv om der ikke i testamentet står nogen begrundelse for testationen over grunden, tyder oplysningerne på, at denne testation næppe skal afkortes. I hvert fald er testationen over grunden et genstandslegat, og udfyldningsreglen går ud på, at genstandslegater går forud for sumlegater. Afkortningen går derfor forholdsmæssigt ud over de to sumlegater, der må ligedele resten af friarven på kr. ( kr kr kr.) med kr. til hver. Forudsat testationen over grunden i øvrigt er gyldig, jf. nedenfor. Arveret s. 39, 55, 97 ff., 115, 117, 219, 220, 235, 279 og

9 C. Arv efter Lone og Flemming kvalitativt 1. Grunden Lone kan testere over grunden, selv om den var Flemmings, jf. AL 24, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er derfor uden betydning, at Bo har en særlig tilknytning til grunden, jf. AL 8, og at han har tilstrækkelig arv til at udtage grunden efter AL 6. Arveret s. 49, 97, 99 og 241 f. 2. Armbåndet Lone kan ikke testere over armbåndet, da Flemming har testeret over det, jf. AL 24, stk. 2, 3. pkt. AL 91, stk. 1, giver Flemming ret til at testere over egne aktiver, hvis værdi falder inden for hans boslod. Der er ikke et samtykkekrav til testationer over smykker, og der er ikke mere ret til forlods udtagelse efter AL 11, da Lone er død. Emma udtager derfor armbåndet. Arveret s. 67, 99, 244 og Stolen Stolen er Flemmings, og han kan derfor testere over den. Selv om den er indbo i det fælles hjem, og testationen derfor krævede samtykke fra Lone, jf. AL 91, stk. 2, holder testationen, da Lone er den eneste, der kan påberåbe sig det manglende samtykke. Udtagelsesretten efter 6 viger for gyldige testationer, jf. AL 8. Emma udtager derfor stolen. Arveret s. 49, 99 og Skamlen Flemming kan ikke testere over skamlen, da den er Lones, jf. AL 91, stk. 1. Testationen er derfor ugyldig, da en berettiget, Lise, rejser indsigelse, jf. AL 79. Det skal herefter afgøres, om Lise eller Emma kan udtage den. Det afgøres af AL 6, og begge har arv nok at udtage på, jf. stk. 1. Det afgøres ved lodtrækning, da ingen af dem har særlig erindringsværdi, jf. AL 6, stk. 2. Arveret s. 49, 180, 244 og 246. D. Boopgørelse Emma (inkl. stol + armbånd) kr kr. = Bo Bastian Lise kr kr. = Jakob, grunden Læger uden Grænser Kræftens Bekæmpelse Dansk Flygtningehjælp I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 9

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

SKAL I GIFTE JER? November 2017

SKAL I GIFTE JER? November 2017 SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Ægtefællers formueforhold

Ægtefællers formueforhold Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl

Læs mere

Pas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup

Pas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et

Læs mere

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.

Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Giv dit sommerhus som gave. Et sommerhus er tit samlingssted for flere generationer med masser af gode. Når enebørn skal arve

Giv dit sommerhus som gave. Et sommerhus er tit samlingssted for flere generationer med masser af gode. Når enebørn skal arve Giv dit sommerhus som gave Sommerhuse kan sagtens går i arv. Forældre kan også, imens de lever, give det som gave eller sælge det til næste generation på favorable vilkår. Læs her, hvordan du sælger dit

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære

RÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære RÅD OG VEJLEDNING Når man mister en af sine kære Side 2 Denne folder er udarbejdet for at give et overblik over sædvanlig behandling af et dødsbo. Valg af skifteform kan bl.a. have stor betydning for ægtefælle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkomst og siden sidst Sikring af hinanden Pause - kl. ca. 17.55 18.15 Netværk opsamling fra sidst Orlovsmuligheder Tak for i dag Mødegang 2 28.02.17/DHH Sikring af

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program

Velkommen. Mødegang 2 Dagens program Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkomst og siden sidst Sikring af hinanden Pause - kl. ca. 17.55 18.15 Netværk opsamling fra sidst Orlovsmuligheder Tak for i dag Mødegang 2 04.11.15/DHH Sikring af

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI

SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Arv, testamente, ægtepagt og gave

Arv, testamente, ægtepagt og gave Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere