FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1
|
|
- Gunnar Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras hus deles lige med kr. pr. måned til hver. Hera har afdragsfri lån i huset for at få råd til udlandsrejser. Miki betaler en tredjedel af madudgifterne. Hera betaler alle udgifter til sine børn. På Heras parcel er der et skur med udhæng til en bil. Da Miki ikke synes udhænget yder tilstrækkelig beskyttelse til hans nye bil, aftaler parret, at de vil opføre en garage samt udvide skuret, således at det også kan rumme Mikis værktøj. Hera ved, at huset derved stiger kr. i værdi, men hun anfører over for Miki, at hun aldrig selv ville have udført byggeriet det opfylder alene hans behov. Parret ender på denne baggrund med at aftale en ligedeling af udgifterne på kr. Byggeriet udføres i I marts 2002 flytter Miki ud pga. konflikter om børnenes sovetider. Miki spørger i forbindelse med fraflytningen en advokat om, hvorvidt han har et krav mod Hera i anledning af byggeriet. Hvad skal advokaten svare? I maj 2002 flytter Miki tilbage til Hera og betaler som førhen kr. månedligt. Parret gifter sig 1. maj Kun Hera ejer indbo af værdi for kr. Miki har bilen og en opsparingskonto med et indestående på kr. Foranlediget af en skilsmisse i familien tinglyser Hera og Miki 2. maj 2004 en formgyldig ægtepagt, hvorefter de begge skal have skilsmissesæreje for ejendele, de indbragte ved ægteskabets indgåelse. Miki vil gerne forøge sit særeje, da Heras særeje er større end hans. Miki indsætter derfor fast hver måned kr. af sin løn på opsparingskontoen, der i øvrigt ikke bliver brugt. Hera sælger sit hus i april 2005 og får kr. i provenu. I maj 2005 køber parret i sameje en patriciervilla, der ligger tæt på børnenes fremtidige skole. Hera bruger kr. af provenuet til udbetalingen på villaen, mens Miki låner kr. til sin del. Parret ønsker at foretage en istandsættelse, men banken vil ikke låne Miki penge hertil, da villaen ikke vil stige tilsvarende i værdi. Hera og Miki aftaler derfor, at de sidste kr. af Heras provenu bruges til istandsættelsen, der foretages i juli Villaens 1
2 værdi stiger kr. som følge heraf. Parret deler fortsat udgifterne i henhold til den tidligere aftale nu blot med kr. pr. måned hver. 2. marts 2007 finder Hera to regninger i Mikis jakkesæt. Det viser sig, at Miki 1. marts 2007 ved brug af sit kontokort i Salling på kredit havde købt: 1) bh og trusser for kr., og 2) sportstøj til tvillingerne for kr. Sportstøjet var Mikis fødselsdagsgave til tvillingerne. Undertøjet havde han købt til sin elskerinde. Hvem hæfter over for Salling? Hvem skal i det indbyrdes forhold betale for Salling-indkøbene? Miki og Hera bliver skilt 1. maj På Mikis opsparingskonto står der på det tidspunkt kr., hvoraf kr. er renter af de kr., der stod på kontoen 1. maj Mikis lån til udbetalingen på villaen er blevet nedbragt til kr. Mikis bil er kr. værd, Heras indbo er kr. værd, og villaens friværdi er 1 mio. kr. Salling-indkøbene er fortsat ikke betalt. Hvordan skal boet kvantitativt opgøres, og parrets mellemværender afregnes pr. 1. maj 2007, når begge ønsker mest muligt? Begge ønsker huset udlagt hvorledes skal denne tvist afgøres? 2
3 Løsningseksempel til opgave nr Krav vedrørende byggeriet Parret er ikke gift, da garage og skur bygges. Forskellen mellem værdistigningen og Heras betaling er kr. Da der foreligger et større, enkeltstående beløb, og da parterne ikke har sammenblandet økonomi med betalinger begge veje, er der ikke grundlag for at anse de kr. som et led i en samlet økonomisk ordning. Der er ej heller holdepunkter for at statuere lån. Spørgsmålet er, om Miki har et almindeligt formueretligt berigelseskrav. Parterne har diskuteret udgiftsfordelingen og ender med at aftale, at Hera alene skal betale kr. af udgifterne. Miki har derfor i mangel af aftale om andet ikke et krav på Hera. Han betaler herved for at få en ordentlig holdeplads til sin bil. Familieret 2003, s , 682 og Salling-indkøbene Der foreligger et kreditkøb foretaget under samlivet. RVL 11, stk. 1, 2. pkt., omfatter kun hustruens køb til sig selv, hvorfor Hera ikke hæfter i det eksterne forhold for bh og trusser. Købet er ej heller omfattet af 1. pkt. Miki hæfter i sin egenskab af kontohaver. I det interne forhold skal Miki betale de kr., da han køber sættet til elskerinden. Hera hæfter i det eksterne forhold sammen med Miki for sportstøj til børnene for kr. Miki hæfter som kontohaver, mens Hera hæfter i medfør af 11, stk. 1, 1. pkt., da købet må anse for at være sædvanligt og omfattes af børnenes fornødenheder. 11, stk. 1, omfatter også køb til stedbørn, der faktisk forsørges i hjemmet. Da børnetøjet er gaver fra Miki til Heras børn, skal Miki internt uanset aftalen om, at Hera betaler udgifterne til børnene betale sportstøjet. Familieret 2003, s , og Formueordningen samt aktiver og passiver Ægtepagten medfører, at Heras hus og indbo er skilsmissesæreje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder Mikis bil og til dels opsparingskontoen. I øvrigt er parrets formueordning fælleseje, jf. RVL 15. Patriciervillaen er købt i lige sameje. Hera har betalt sin andel med penge fra salget af sit hus, hvorfor hendes ideelle anpart er særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Mikis ideelle anpart er derimod fælleseje, jf. RVL 15, da den er rent lånefinansieret. Hera har betalt hele istandsættelsen til kr. Henset til at parret aftaler en ligedeling af udgifter frem til istandsættelsen, kan overførslen af et stort, enkeltstående beløb på kr. fra Hera til Miki ikke betragtes som en 2-ydelse eller som led i en samlet økonomisk ordning. Der foreligger ej heller en (ugyldig) gave fra Hera til Miki, jf. RVL 30. Hera har i hvert fald et formueretligt godtgørelseskrav på værdistigningen på Mikis andel af huset, dvs kr. Men det synes mest oplagt at statuere lån, idet Miki først forsøger at låne pengene i banken. Lånefordringen på kr. skal placeres 3
4 som et aktiv i Heras særeje, jf. surrogationsprincippet, og som et passiv i Mikis bodel, da lånet knytter sig til hans anpart i villaen. De huslejelignende betalinger fra Miki til Hera efter ægteskabets indgåelse, i perioden de bor i Heras hus, giver ikke grundlag for et krav mod Hera, jf. RVL 2. Begge ægtefæller betaler samme beløb, og der betales ikke afdrag, jf. U Ø. De kr. pr. måned, der er forbrugt løbende, kan ikke antages at overstige, hvad der svarer til en passende husleje mv., jf. U V. Betalingerne kan ej heller anses for hverken lån eller gave. Af de kr. på Mikis opsparingskonto er alene de kr. særeje de kr., der stod ved ægteskabets indgåelse, samt renterne, jf. 28, stk. 3. De efterfølgende kr., Miki indsætter på opsparingskontoen, må anses for at være fælleseje, idet midlerne på kontoen ikke kan antages at være så sammenblandede, at de ikke kan identificeres, blot fordi de står på samme konto. Der har ikke været hævet på kontoen i den pågældende periode. (En besvarelse, der anser det fulde beløb på opsparingskontoen for særeje og giver Hera et krav efter RVL 23, stk. 2, på kr., må anses for lige så rigtig). Den interne fordeling af Salling-indkøbene er afklaret ovenfor. Da ægtefællerne har en blandet formueordning, bør det diskuteres, om denne uspecificerede gæld skal placeres i Mikis bodel eller fordeles forholdsmæssigt mellem hans bodel og særeje. Mange studerende vil formodentligt vælge den første løsning uden at se den anden. Det vil dog være mere i overensstemmelse med det i lærebogen anførte at vælge en forholdsmæssig fordeling, dvs. ½-½, da både Mikis øvrige særeje og bodel er kr. Familieret 2003, s , 359, , 370, , 385, , , 616 og Boopgørelse Miki Hera Særeje Fælleseje Fælleseje Særeje Salling bh og trusser kr Salling sportstøj kr Indbyrdes krav Opsparingskonto kr Hus 1 mio. kr Banklån Bil kr Indbo kr Nettobodele ( ) Boslodder
5 Miki skal således betale Hera kr. i boslodstilsvar. Hera kan derfor ikke modregne sit krav på kr. mod Miki. Hera kan kræve, at Miki enten betaler eller stiller sikkerhed for Sallings krav på betaling af sportstøjet, jf. FSKL 65 a, stk. 1. Der er ikke grundlag for en skævdeling efter FSKL 69 a, allerede fordi parret har boet sammen med en to måneders pause siden (I øvrigt har de aftalt skilsmissesæreje for de indbragte værdier). Familieret 2003, s , 621, og Den kvalitative fordeling af villaen Villaen ejes i sameje og Heras ideelle anpart er særeje hvorfor FSKL 70 a, stk. 2, nr. 1, ikke kan anvendes direkte. Men principperne i denne bestemmelse bør anvendes eller den må anvendes analogt på Mikis ideelle anpart, der er fælleseje. Hera har fortsat to hjemmeboende børn på ca. 8 år, og de har boet i huset i 2 år netop i den periode, hvor de er startet i skolen, der ligger tæt ved villaen. Børnene er store nok til at knytte sig til boligen, og Hera har økonomisk bedst mulighed for at beholde villaen. Hera må antages at få Mikis anpart udlagt. Familieret 2003, s. 644 inkl. note 9, s
6 Opgave nr. 2 Malte og Hedda blev gift i 1962 og fik hurtigt fællesbørnene Adam og Barbara. Ægtefællerne havde fælleseje. De drev sammen en mindre virksomhed, der dog måtte ophøre i Hedda var derefter beskæftiget som hjemmehjælper, mens Malte fik arbejde som langturschauffør. I 1969 havde Malte som støtte til børnenes uddannelse tegnet en privat livsforsikring i Tryg med Adam og Barbara som begunstigede. I 2004 skrev Malte til Tryg, at han ønskede, at hans eneste barnebarn Victor skulle være begunstiget i stedet for Adam og Barbara. Victor var Adams søn. Malte havde som led i sin ansættelse en gruppelivsforsikring, hvori Nærmeste pårørende var indsat som begunstiget. I 2005 skrev han til det forsikringsselskab, hvori gruppelivsforsikringen var tegnet, at han som begunstiget ønskede at indsætte mine arvinger. Malte oprettede i 2005 endvidere et notartestamente, hvori han bestemte: 1) Hedda skal arve sin legale arv 2) Victor skal arve det samme som Adam og Barbara 3) Min gamle ven Palle skal arve min frimærkesamling samt min lænestol, som han altid har været så glad for at sidde i, når vi sammen så på frimærkerne. Da Malte i 2006 døde, var Maltes bodel på kr. Bodelen bestod af en ejerlejlighed med en friværdi på kr., lidt indbo og en frimærkesamling til en værdi af kr. Lænestolen havde ingen værdi. Heddas bodel var på grund af et banklån negativ med kr. Gruppelivsforsikringssummen var på kr., og livsforsikringen i Tryg havde en forsikringssum på kr. Hvordan skal fællesboet og forsikringssummerne fordeles, når alle ønsker mest muligt, og når Hedda protesterer imod, at Palle skal have lænestolen? Er Hedda berettiget til at udtage Maltes ejerlejlighed? 6
7 Løsningseksempel til opgave nr Begunstigelserne Begunstigelserne i henholdsvis den private forsikring som i gruppelivsforsikringen er formgyldige, da Malte som forsikringstager/gruppemedlem har sendt en skriftlig meddelelse til forsikringsselskaberne, jf. FAL 103. Forsikringssummerne tilfalder de begunstigede uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Arveret 2004, s. 279, 280 og Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen tilfalder Hedda, Adam, Barbara og Victor, jf. testamentet sammenholdt med FAL 105, stk. 4, idet arvinger er såvel legale arvinger som testamentsarvinger. Palle er ikke arving, men legatar. Den af Malte i testamentet foretagne fordeling med 1/3 til Hedda (hendes legale arv) og 1/3 af de resterende 2/3 til hver af Adam, Barbara og Victor må lægges til grund ved fordelingen af forsikringssummen, selv om Hedda, jf. nedenfor, har krav på suppleringsarv efter AL 7 b, stk. 2. Den særlige regulering efter 7 b, stk. 2, er der intet der tyder på, at Malte har tænkt på. Det betyder, at Hedda skal have kr. og Adam, Barbara og Victor hver kr. af denne forsikring. Arveret 2004, s. 12, 30, og Fordelingen af den private forsikring, boslod og tvangsarv FAL 104, stk. 2 Da Victor, der er begunstiget i den private livsforsikring, ikke er tvangsarving efter Malte, skal forsikringssummen fra Tryg på kr. og Victors del på kr. af gruppelivsforsikringen indgå i beregningen af tvangsarven og af Heddas boslod, jf. FAL 104, stk. 2. Boet er kr., idet der skal ses bort fra Heddas negative bodel, men det skal beregningsmæssigt sættes til kr. Heddas boslod er derfor kr., og den samlede tvangsarv efter Malte er kr. med kr. til hver af Hedda, Adam og Barbara, jf. AL 25 og 26 smh. m. 1 og 6. De beskyttede krav på i alt kr. kan derfor dækkes af boets kr., hvorfor Victor får sine forsikringssummer på i alt kr. ubeskåret uden om boet. Krav efter AL 7 b, stk. 2, antages almindeligvis ikke at kunne angribe en forsikringssum. Boets egne midler kan i øvrigt dække kravet, jf. ndf. Arveret 2004, s Suppleringsarv AL 7 b, stk. 2 Tilbage i boet efter beregningen af de beskyttede krav er kr kr. = kr., hvoraf Hedda skal have 1/3 = kr. Hedda har krav på suppleringsarv, således at hun i alt når op på kr. (2006-beløb). Hendes boslod er kr., hendes tvangsarv er kr., hendes friarv er kr., hvorfor suppleringsarven, jf. AL 7 b, stk. 2, udgør kr. Hun har intet særeje, forsikringssummen fra gruppe- 7
8 livsforsikringen antages ikke at tælle med, ligesom hendes negative bodel ikke forøger suppleringsarven. Arveret 2004, s Materialesamling i Arveret 2007 s Testationskompetencen fortolkning Da Malte ikke kan testere over nogen del af mindstearven til Hedda, er hans testationskompetence kun kr kr. (Heddas legale arv, jf. AL 6) kr. (suppleringsarven) = kr. Malte har dermed overskredet sin testationskompetence, idet han dels har bestemt, at Victor skal have det samme som Adam og Barbara altså kr. dels har bestemt, at Palle skal have frimærkesamlingen til kr. Det beskedne genstandslegat må gå forud for testationen til fordel for Victor efter en konkret fortolkning. Det ændrer reelt ikke på balancen, om Victor får kr. eller kr., og udfyldningsreglen er desuden, at et genstandslegat går forud for arv. Victor arver derfor kr., og Palle arver frimærkesamlingen. Arveret 2004, s. 182 ff., 198 og Andre kvalitative rettigheder lænestol og ejerlejlighed Hedda kan beholde lænestolen, der er indbo i det fælles hjem, da hun ikke har givet sit samtykke til testationen, jf. AL 66, stk. 2, nr. 2, og da hun har ret til at få den udlagt efter AL 24 b, stk. 1. Det er uden betydning, at stolen er værdiløs. Hedda er endvidere berettiget til at udtage ejerlejligheden til kr., idet hun har udløsningsret i fællesejet, jf. AL 24 b, stk. 2, hvis hun kan betale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger. Arveret 2004, s og Opgørelse Arv Forsikringer Hedda, lænestol, ejerlejlighed/betaling af kr kr kr. Adam kr kr. Barbara kr kr. Victor kr kr. Palle frimærkesamlingen kr. I alt kr kr. 8
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000
Læs mereFORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2017 Opgave nr. 1 Kunsthandleren Martin og ergoterapeuten Helene blev gift i februar 2004. Parret fik sønnen Bertil. Helene havde fra et tidligere forhold en datter,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereJ E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R
J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan
Læs mereArv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereDødsfald. hvad sker der, når vi mister?
Dødsfald hvad sker der, når vi mister? 1. Når vi har mistet 2. Hvem arver? 3. Valg af skifteform udlevering af boet fra skifteretten 4. Hvordan forløber bobehandlingen? 5. Hvad skal der ske med ejendelene?
Læs mereArv og begunstigelse enlig med børn
ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereSAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension
Læs mereForberedelse af testamente
- 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre
Læs merePas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup
Pas godt på hinanden - også juridisk Torsten Lenstrup Ældre Sagens rådgivning på tlf. 80 30 15 27 Mandag kl. 10-14 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-18 Fredag kl. 10-14 MIN FREMTID: Et
Læs mereForberedelser til oprettelse af testamente
- 1 Forberedelser til oprettelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg bliver ofte bedt om råd vedrørende udformningen af et testamente. Men advokatens råd afhænger helt af klientens
Læs mereHvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012
Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereINFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO
INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO NJORD LAW FIRM VI TAGER OS AF BOETS BEHANDLING Heldigvis oplever de fleste kun få gange i livet, at en nær pårørende dør, og at de står med ansvaret
Læs mereFamiliens juridiske håndbog
Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereArv og begunstigelse gift uden børn
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs mereVærd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening
Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. OVERSIGT 1. Hvem arver ifølge Arveloven? 2. Hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift? 3. Du bør oprette et testamente, hvis 4.
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereBegunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5
ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereBodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.
- 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereArv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende
Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereArveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:
Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel
Læs mere