Aarhus Letbane - etape 2 Ejendomsværdistigninger
|
|
|
- Gunnar Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Letbane - etape 2 Ejendomsværdistigninger 1
2 Aarhus Letbane - etape 2 Ejendomsværdistigninger Analysen er udarbejdet foråret I januar 2016-versionen er data for udviklingsarealer opdateret. PROJEKTNR. A VERSION 3 UDGIVELSESDATO Januar 2016 UDARBEJDET MRBR, MENG KONTROLLERET ANW, JPK, JEE GODKENDT MENG 2
3 LETBANENS BETYDNING FOR EJENDOMSVÆRDI Bidrag til finansiering Letbaner er store og ambitiøse anlægsprojekter God infrastruktur er med til at gøre det attraktivt at bo i Aarhus Studier viser, at ejendomme med god adgang til infrastruktur har højere værdi Højere ejendomsværdi øger grundlaget for kommunale ejendomsskatter, som kan være med til at finansiere letbanens anlæg og drift Aarhus Letbane: Fokus på den mulige udbygningsetape linje 2 Aarhus Ø Brabrand (grøn linje) Analysens formål Analysen vurderer størrelsesordenen for stigningen i kommunale ejendomsskatter, hvis letbanens linje 2 etableres Yderligere vurderer analysen værdistigningen for kommunale ejendomme og arealer, der indgår i udviklingsprojekter Kort over Aarhus Letbane, inkl. udbygningsetaper* 3 *Kilde:
4 ADGANG TIL INFRASTRUKTUR ØGER EJENDOMSVÆRDIEN Studie: 'Byliv, der betaler sig' I samarbejde med blandt andet Aarhus Kommune har Københavns Universitet udført studiet 'Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet (2014)' Arbejdet viser, hvordan boligpriser og erhvervsleje påvirkes af bykvalitet Datagrundlaget er bolighandler og erhvervslejemål i Aarhus og København Udvalgte resultater, vi inddrager i analysen af letbanens linje 2 Stationsnærhedseffekt for boligpriser "Nærhed til stationer især uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring meter fra stationen." "Nærhed til metrostation giver en jævn forøgelse på ca. 5-7 % af boligernes værdi, men kun inden for de nærmeste par hundrede meter omkring stationen." Stationsnærhedseffekt for erhvervslejemål " For detailhandelen er der en villighed til at betale 15 % ekstra, hvis der er en station inden for 200 meter. For kontorvirksomheder og lager- og produktionsvirksomheder er effekten op til % lige ved stationen faldende mod nul ved meters afstand." "Større kontorvirksomheder er villige til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af virksomhederne faldende til nul ved meters afstand." 4 Kilde: Københavns Universitet (2014): 'Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet' som led i projektet 'Byliv, der betaler sig'
5 ANVENDTE VÆRDISTIGNINGER Fortolkning og anvendelse af resultaterne fra 'Byliv, der betaler sig' I denne analyse fortolker vi resultaterne af 'Byliv, der betaler sig' for bolig og erhverv, som vist i graferne Vi anvender studiets resultatet med: Lave %-tal fra resultatspænd Kun på effekt i m fra stationen Ingen effekt på boliger nær eksisterende stationer med ny linje Dette betyder samlet, at analysen anlægger en konservativ tilgang til %-tallene fra 'Byliv, der betaler sig'. Den konservative tilgang skal ses i lyset af de usikkerheder, der er ved analysen. Det indbefatter bl.a., at viden om ejendomme nær metrostationer overføres til en situation med letbane. Bolig (anvendt 5 % for ny station) 10% 8% 6% 4% 2% 0% Metrostation (lav) Station udenfor metropol (lav) Anvendt i analyse (ny station) Metrostation (høj) Station udenfor metropol (høj) m m m m m m m Erhverv (anvendt 15 % for ny station og 6 % for ny linje på eksisterende station) 60% 40% 20% Detail Kontor, lager og produktion (lav) Flere linjer - kontor (lav) Anvendt i analyse (ny station) Kontor, lager og produktion (høj) Flere linjer - kontor (høj) Anvendt i analyse (ny linje) 5 0% m m m m m m m
6 ANALYSENS LOGIK: FRA LETBANE TIL EJENDOMSSKAT Figuren skitserer sammenhængen mellem infrastruktur, ejendomstyper, ejerforhold og ejendomskatter Udviklingsarealer Infrastrukturinvestering Ejendomsværdi -stigning Kommunal ejendomsskat* Situationen i dag Kommunal ejer Privat ejer Bolig Grundskyld Antaget ingen ejendomsskat** Grundskyld + dækningsafgift Data og beregninger Opgørelse i BBR + beregningsværktøj Erhverv Aarhus Kommunes ejendomme*** Andre offentlige ejendomme Udviklingsprojekter Grundskyld + dækningsafgift Antaget ingen ejendomsskat** Dækningsafgift Grundskyld + dækningsafgift Arealudvikling Situation med letbane + arealudvikling Privat ejer Kapitaliseret værdistigning Grundskyld + dækningsafgift Privat ejer Øget grundskyld + dækningsafgift 6 Note: *Ejendomsskatterne i Aarhus Kommune findes i bilag Note: ** Analysen udelader ændringer i ejendomsskatter for kommunens egne ejendomme, da de betragtes som overflytning fra en kommunal kasse til en anden Note: *** Værdistigningerne af kommunes ejendomme med stationsnærhed indgår i analysen som selvstændig værdi
7 STATIONSNÆRHED TIL LINJE 2 Optælling af eksisterende stationsnære arealer Linje 2's stationer og tilhørende arealer med stationsnærhed (eksempeludsnit Aarhus Ø) Grundlag: BBR-data om boligtype, ejerforhold og ejendomsvurdering GIS-baseret opstilling i zoner (0-200 m) omkring linje 2's stationer Stationsnære etagemeter etagemeter langs linje 2* etagemeter Bolig Erhverv Privat Aarhus Kommune Stat Stationsnærhed omkring linje 2* 7 Kilde: *COWI
8 UDVIKLINGSPROJEKTER Letbanen betjener en række udviklingsprojekter Stationsnære udviklingsprojekter langs linje 2 God infrastruktur medvirker til at gøre nye udviklingsprojekter salgbare og sikre salgsprisen Vi anvender samme værdistigninger på nye m² som på de eksisterende m² Værdistigningerne øger ejendomsskattegrundlaget Værdierne er i særlig grad usikre, da det er uvist, hvornår (år) og i hvilken udformning (antal m² og type) projekterne realiseres samt deres salgspris (kr.) Detaljeret liste over udviklingsprojekter findes i bilag. Her fremgår yderligere projekter som ikke er indplaceret på kortet. Samlet er ca. 2 mio. etagemeter i spil (altså svarende til stationsnære etagemeter for eksisterende ejendomme), hvoraf ca etagemeter er kommunalt ejede. Tulipgrunden Hovedbiliotek Kort over udviklingsprojekter* 8 Kilde: *COWI efter dialog med Aarhus Kommune
9 KOMMUNALE UDVIKLINGSAREALER OG EJENDOMME Stationsnære udviklingsprojekter med kommunen som grundejer For de kommunale grunde, som skal udvikles, vil værdistigningen slå igennem 1:1. Værdistigningen for kommunekassen er direkte og ikke kun indirekte via ejendomsskatter. Udviklingsproj. med kommunen som grundejer etagemeter og byggeretsværdi* Projekt Erhverv, antaget antal etagemeter Bolig, antaget antal etagemeter Kommunal byggeretsværdi, lav* antaget værdi, mio. kr. Note: * Antagede byggeretsværdier for bolig ( kr./m²) og erhverv ( kr./m²) Kommunal byggeretsværdi, høj* antaget værdi, mio. kr. Rutebilsstationen Aarhus Ø og Pier Godsbanearealet Amtssygehuset Gellerup Hovedbibliotek Valdemarsgade Total Eksisterende ejendomme Kommunen ejer en lang række ejendomme (institutioner, kommunale kontorer mmm.), som vil opnå bedre adgang til kollektiv infrastruktur med værdistigninger til følge. Principielt kan denne værdi realiseres og bidrage til finansieringen af linje 2. I mange tilfælde vil det ikke være muligt og hensigtsmæssigt at sælge ejendommene, da funktionen skal opretholdes. Daginstitutioner mv. rummer dog potentiale for fortætning, hvilket kan give mulighed for at realisere værdien. Definition af byggeretsværdi Byggeretsværdien er et udtryk for grundværdien, som tager udgangspunkt i udviklingsprojektet (f.eks. bebyggelses-%) og den forventede salgspris. Fra salgsprisen trækkes byggeomkostninger mv. den tilbageværende værdi er byggeretsværdien. Byggeretsværdien er således den pris, som udviklingsarealet kan sælges til pr. etagemeter. 9 Kilde: *COWI
10 RESULTATER: STIGNING I EJENDOMSSKATTER OG VÆRDI AF KOMMUNALE EJENDOMME Stigning i ejendomsskatter: Eksisterende ejendomme (bolig og erhverv): Den vurderede stigning i ejendomsskat for eksisterende bolig og erhverv er ca. 9 mio. kr. årligt fra åbningen og 88 mio. kr. i nutidsværdi over 30 år Begge tal er regnet tilbage til 2015-niveau Særligt erhvervsskatter øges, hvilket skyldes sammensætningen af beskatningen men også de anseelige værdistigninger for erhverv, som 'Byliv, der betaler sig' dokumenterer. Effekt af etape 2 på kommunale ejendomsskatter pr. år og over 30 år Værdistigning: Kommunale ejendomme (institutioner, kontorer mv.) For Aarhus Kommunes eksisterende ejendomme, der opnår stationsnærhed, forventes en værdistigning på 119 mio.kr. Denne værdi afhænger af, at den kan realiseres eksempelvis gennem fortætning, eller at den nuværende kommunale funktion, der typisk skal erstattes andetsteds. Effekt af etape 2 på værdien af eksisterende, kommunale ejendomme Mio. kr. Åbningsår (2022), 2015-priser Nutidsværdi ( ), 2015-priser Mio. kr. Nutidsværdi, 2015-priser Grundskyld bolig 2 25 Eksisterende kommunale ejendomme 119 Grundskyld erhverv 4 55 Dækningsafgift 3 8 Total Note: *Det er forudsat, at værdistigningen for udviklingsprojekter falder i 2015 og ikke først efter letbanens åbning
11 RESULTATER: STIGNING I GRUNDVÆRDI OG DÆKNINGSBIDRAG Værdistigning kommunale udviklingsprojekter Analysen vurderer, at de stationsnære udviklingsprojekter, hvor kommunen er grundejer stiger med mio. kr. (byggeretsværdi)* Effekt af etape 2 på værdien af kommunale udviklingsprojekter Mio. kr. Nutidsværdi, 2015-priser* Udviklingsprojekter, i alt Rutebilsstationen 0,5-0,7 Aarhus Ø og Pier Stigning i kommunal ejendomsskat af alle stationsnære udviklingsprojekter Alle øvrige udviklingsprojekter vil forventeligt stige i værdi højere værdi, når etape 2 giver dem stationsnærhed Dette vil yderligere øge de kommunale ejendomsskatter, men sammenhængen afhænger af projekternes realisering De øgede ejendomskatter herved er ikke vurderet i analysen Samlede resultater, nutidsværdi Godsbanearealet** 0 Amtssygehuset Gellerup Hovedbibliotek 2-4 Valdemarsgade 0 Ejendomsskat, eks. ejendomme: 88 mio. kr. Værdi, kommunale ejendomme: 119 mio. kr. Værdistigning, kommunale udv.proj.: mio. kr. Total: mio. kr. Note: *Det er forudsat, at værdistigningen for udviklingsprojekter falder i 2015 og ikke først efter letbanens åbning **Der er ikke indregnet værdistigning for Godsbanearealet, da de ligger mere end 200 m fra station. 11
12 FØLSOMHED: MERE OPTIMISTISKE VÆRDISTIGNINGER Resultaterne er følsomme overfor ændringer i forudsætninger I basisanalysen medtog vi værdistigninger m fra stationerne på etape 2 og ingen værdi for boliger nær eksisterende stationer med ny letbanelinje Følsomhedsanalysen indarbejder følgende: De ejendomsværdistigninger for erhverv, som 'Byliv, der betaler sig' har fundet for m fra stationerne Værdistigninger på 5% for boliger m fra eksisterende stationer, hvor etape 2 giver ekstra linje og højere frekvens Følsomhedsanalysen øger ejendomsskatterne betragteligt særligt for erhverv Dette vidner om, at analysens resultater er følsomme overfor ændringer i forudsætninger. Dette vil også gælde i negativ retning. Resultaterne skal derfor fortolkes varsomt. Følsomhed: Effekt af etape 2 på kommunale ejendomsskatter pr. år og over 30 år Mio. kr. Basisanalyse, nutidsværdi ( ), 2015-priser Følsomhedsanalyse, nutidsværdi ( ), 2015-priser Grundskyld bolig Grundskyld erhverv Dækningsafgift 8 18 Total Følsomhed: Effekt af etape 2 på værdien af kommunale udv.proj. og eks. ejendomme Mio. kr. Basisanalyse, nutidsværdi, 2015-priser Følsomhedsanalyse, nutidsværdi, 2015-priser Udviklingsprojekter, i alt Rutebilsstationen 0,5-0,7 2-3 Aarhus Ø og Pier Godsbanearealet Amtssygehuset Gellerup Hovedbibliotek Valdemarsgade 0 0 Eksisterende ejendomme
13 FØLSOMHED: LAVERE EFFEKT PÅ KOMMUNALE EJENDOMME OG UDVIKLINGSPROJEKTER Resultaterne er følsomme overfor ændringer i forudsætninger I analysen antog vi at implicit, at værdistigningerne for eksisterende kommunale kan realiseres gennem salg. Analysens resultater byggede ligeledes på et sæt antagelser om byggeretsværdier* for udviklingsprojekter på kommunale arealer Følsomhedsanalysen indarbejder følgende: Kun 25 % af værdistigningen på eksisterende kommunale ejendomme realiseres gennem salg i analyseperioden Byggeretsværdier antaget til 50 % ift. basisanalysen Følsomhedsanalysen mindsker værdistigningen af kommunale ejendomme og udviklingsarealer betragteligt Analysens resultater er således følsomme overfor ændringer i forudsætninger. Resultaterne skal derfor fortolkes varsomt. Følsomhed: Effekt af etape 2 på værdien af kommunale udv.proj. og eks. ejendomme Mio. kr. Basisanalyse, nutidsværdi, 2015-priser Følsomhedsanalyse, nutidsværdi, 2015-priser Udviklingsprojekter, i alt Rutebilsstationen 0,5-0,7 0,2-0,3 Aarhus Ø og Pier Godsbanearealet 0 0 Amtssygehuset ,5 Gellerup Hovedbibliotek Valdemarsgade 0 0 Eksisterende ejendomme Note: * Byggeretsværdier i basisanalyse - Bolig: kr./m² og erhverv kr./m²
14 FØLSOMHED: INGEN UDFASNING AF DÆKNINGSAFGIFTEN Resultaterne viser konsekvensen af at fastholde dækningsafgiften på 2015-niveau I analysen blev dækningsafgiften udfaset i perioden 2021 til Følsomheden indarbejder: Dækningsafgiften fastholdt på 2015-niveau Dvs. ingen udfasning Følsomhedsanalysen øger de samlede kommunale ejendomsskatteindtægter grundet en forøgelse af indtægten fra dækningsafgiften. Følsomhed: Effekt af etape 2 på kommunale ejendomsskatter over 30 år Mio. kr. Basisanalyse, nutidsværdi ( ), 2015-priser Følsomhedsanalyse, nutidsværdi ( ), 2015-priser Grundskyld bolig Grundskyld erhverv Dækningsafgift 8 31 Total
15 FORBEHOLD FOR ANVENDELSE AF RESULTATERNE Fremtiden er usikker Varsom anvendelse Analysen bygger på SKATs ejendomsvurderinger og sammenhængen mellem 'Byliv, der betaler sig'. Overordnet er det usikkert, hvordan ejendomsmarkedet vil reagere på etape 2 - og derfor hvilken effekt letbanen vil have på SKATs vurderinger (grundaget for opkrævning af ejendomsskat). Nogle yderligere usikkerhedselementer er hvorvidt: 'Markedet mættes', dvs. at kollektivbetjeningen i Aarhus efterhånden bliver så god, at der ikke fortsat vil være samme værdistigning forbundet med nye infrastrukturinvesteringer. 'Ejendomsskat flyttes rundt', dvs. at værdistigninger langs etape 2 kompenseres ved forholdsvise fald i andre bydele (eller byer). Særligt udviklingsprojekterne er usikre, da der er uvist hvornår de realiseres, hvor store de bliver og hvad deres værdi bliver. Analysen skal ses som bedste bud på ejendomsværdistigningerne ved etablering af Aarhus Letbanes etape 2. Tilgangen bygger på forhåndværende, generelle data anvendt på etape 2. Der foreligger ikke specifikke analyser af ejendomsmarkedet langs tracéet, og hvordan det vil reagere på bedre infrastruktur-adgang. Ejendomspriser er notorisk vanskelige at forudse, hvilket betyder, at analysens vurderinger skal fortolkes og anvendes med varsomhed. Analysen beregner ikke de konsekvenser som øgede kommunale indtægter kan få den kommunale udligning. 15
16 Bilag Uddybning af metoder og antagelser Oversigt over udviklingsarealer Stationstype i forhold til værdiforøgelse Detaljerede analyseresultater for de enkelte stationer Detaljerede databeskrivelser 16
17 BILAG: FORUDSÆTNINGER I BEREGNINGER Kommunale ejendomsskatter i Aarhus Anvendte ejendomsskattesatser: Grundskyld: 24,6 Dækningsafgift, erhverv: 5,75 Dækningsafgift af offentlig grundværdi: 12,29 Dækningsafgift af offentlig forskelsværdi: 8,75 Dækningsafgiften er kun beregnet for ejendomme, hvor minimum 50 % af arealet anvendes til erhverv. Der er medregnet et bundfradrag på for alle dækningsafgiftspligtige ejendomme. Dækningsafgiften udfases jævnt fra , jf. byrådets beslutning den 22. juni 2014 Ejendomsskatteloft Det er i beregningerne forudsat, at der grundet skatteloft kun betales skat af en del af den vurderede ejendomsværdi. Ifølge oplysninger fra Aarhus Kommune betales der i dag ejendomsskat af ca. 78 % af den gældende vurdering. Dette niveau holdes konstant i hele analyseperioden. Øvrige beregningsforudsætninger Åbningsåret for linje 2 er sat til 2022 Analysen ser på en 30-årig periode fra åbningsåret Ejendoms- og grundvurderingerne fremskrives efter 2014 med nettoprisindekset på gennemsnitligt 2 % p.a. Det antages, at værdistigningerne realiseres i ejendoms- og grundværdierne i 2022 og tilbagediskonteres til 2015 med en nominel rente på 5 % (real: 3 %) 17
18 BILAG: OVERSIGT OVER UDVIKLINGSAREALER Oversigt over udviklingsprojekter Udviklingsprojekt Antaget antal etagemeter Total Byggeretter kr. (kommunale) Forøgelse af byggeretter (kommunale) Rutebilsstationen ikke kommunal Rutebilsstationen Frederiks Plads Mindet/Europaplads Aarhus Ø Pier Skovvejen Knud Riis gade Maskinmesterskolen Godsbanearealet Ceresbyen Amtssygehuset Gellerup byomdannelse kommunalt Gellerup byomdannelse i øvrigt Gellerup erhvervskile nord (kommunalt) Gellerup erhvervskile syd (kommunalt) Gellerup erhvervskile syd i øvrigt Fragtmandscentralen Kommunehospitalet Lille Barnow Sydhavn Filmbyen Trianglen Søren Frichs Vej Hovedbibliotek Valdemarsgade Erhverv Erhverv Minimum Maimum Minimum Maimum Note: Hvor der i kildematerialet er angivet et interval for mulige etagearealer er der anvendt den øvre værdi. Hvor anvendelsen er angivet til blandet bolig og erhverv, er der anvendt en ligelig fordeling mellem bolig og erhvervsarealer.
19 BILAG: STATIONSTYPE I FORHOLD TIL VÆRDIFORØGELSE Type af letbanestation på etape 2 Ny station Amtssygehuset X B. J. Boulevard X Banegårdspladsen Bazarpladsen X Bispehaven Brabrand Cereskrydset City Vest Edwin Rahrs Vej Europaplads Gellerup Kirke Hasle Torv Nørreport Ringgaden Rutebilstation Røgelvej Rådhuset Skolebakken Statsgymnasium Verdenspladsen Åboulevarden Aarhus Ø Ny linje* 19 Note: *Stationen deles med eller ligger ganske nær station på letbanens etape 1 eller Aarhus H
20 BILAG: DETALJEREDE RESULTATER PER STATION Forøgelse af kommunale ejendomsskatter i Aarhus per station (eksisterende ejendomsmasse) nutidsværdi Grundskyld bolig Grundskyld Erhverv Dækningsafgift
21 BILAG: DETALJEREDE INPUTDATA Oversigt over etagemeter og ejendoms- og grundværdi ved privat ejer (baseret på BBR-data) Station Bolig Erhverv Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Amtssygehuset B. J. Boulevard Banegårdspladsen Bazarpladsen Bispehaven Brabrand Cereskrydset City Vest Edwin Rahrs Vej Europaplads Gellerup Kirke Hasle Torv Nørreport - delt med etape Ringgaden Rutebilstation Røgelvej Rådhuset Skolebakken - delt med etape Statsgymnasium Verdenspladsen Åboulevarden Aarhus Ø Total Kilde: BBR 21
22 BILAG: DETALJEREDE INPUTDATA Oversigt over etagemeter og ejendoms- og grundværdi ved Aarhus Kommune ejer (baseret på BBR-data) Station Bolig Erhverv Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Amtssygehuset B. J. Boulevard Banegårdspladsen Bazarpladsen Bispehaven Brabrand Cereskrydset City Vest Edwin Rahrs Vej Europaplads Gellerup Kirke Hasle Torv Nørreport - delt med etape Ringgaden Rutebilstation Røgelvej Rådhuset Skolebakken - delt med etape Statsgymnasium Verdenspladsen Åboulevarden Aarhus Ø Total Kilde: BBR 22
23 BILAG: DETALJEREDE INPUTDATA Oversigt over etagemeter og ejendoms- og grundværdi ved Øvrig offentlig ejer (baseret på BBR-data) Station Bolig Erhverv Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Etagemeter Ejendomsværdi Grundværdi Amtssygehuset B. J. Boulevard Banegårdspladsen Bazarpladsen Bispehaven Brabrand Cereskrydset City Vest Edwin Rahrs Vej Europaplads Gellerup Kirke Hasle Torv Nørreport - delt med etape Ringgaden Rutebilstation Røgelvej Rådhuset Skolebakken - delt med etape Statsgymnasium Verdenspladsen Åboulevarden Aarhus Ø Total Kilde: BBR 23
Der er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.
Notat Dato: 16.12.2016 Projekt nr.: 1005809 T: +45 3373 7147 E: [email protected] Projekt: Aarhus Letbane Etape 2 Emne: Oplandsanalyse Notat nr.: 1 Rev.: 2 1 Indledning Der er gennemført en oplandsanalyse til
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C 12-02-2019 Side 1 af 5 Forespørgsel vedr. finansiering af letbane på Aarhus Ø Dansk Folkepartis byrådsgruppe har fremsendt forespørgsel vedr. finansiering af letbane
Finansiering af metro til Rødovre
Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET
PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst
Masterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
ØKONOMISKE EFFEKTER AF BYUDVIKLING AF INDRE KOLDING HAVN
ØKONOMISKE EFFEKTER AF BYUDVIKLING AF INDRE KOLDING HAVN Udarbejdet for: 3-10-2018 Udarbejdet for: STENDER Udarbejdet af: Realise ApS Projektnummer: 1033.02 Forsidefoto Kilde: Tegnestuen Mejeriet A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse
Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan
Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014
Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger
Notat 18. december 2018 Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger Den offentlige ejendomsvurdering danner grundlaget for beskatningen af ejendomme i Danmark. I 2018 skønnes det samlede
FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.
TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning
Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift
Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det
Linje 4A: Brabrand Nord - Viby Syd / Tranbjerg via centrum & Gyldig fra 26/11 2017 (A-bus i Aarhus)
Linje _K17 02-05-2017 13.18.25 Hverdage undt. 24-31/12, 26-28/3, 11/5 og 5/6 6.43-7.58 8.35-11.05 302 Brabrand Nord. Skjoldhøjkollegiet af 5.05 5.20 5.35 5.46 6.00 6.10 6.20 6.30 6.37 43 50 58 05 13 20
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016
Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån
Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
RUTE 14 BYBUSSER I ÅRHUS
Anelystparken Agerøvej Skjoldhøj Blodbanken Skejby Sygehus Hovedindgangen (Fødsels- og Børneafd.) Frydenlund Centret V. Ringgade/Viborgvej Den Gamle By Mølleparken (Thorvaldsensgade) Rådhuspladsen Banegårdspladsen
INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.
Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro
Internationale erfaringer af effekterne af BRT, letbaner og metro Trafikdage, 28. august 2018 Jesper Bláfoss Ingvardson, Postdoc, DTU Management Engineering [email protected] Sammenligning af effekterne af forskellige
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
VASBYGADE FREJA EJENDOMME
VASBYGADE FREJA EJENDOMME Freja : grundareal: 79.700 m2 bebyggelsesprocent: 185% etagemeter areal: 147.450 m2 parkering: 19.240 m2 friareal: 52.480 m2 vasbygade - central udviklingsgrund i København Vasbygade
Mange kommuner sænker afgift på virksomheder
Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner
Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 26. maj 2010 Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege Århus Kommune Social og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume
AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014
AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet
Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune
Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune
Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål
Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
DANMARKS NATIONALBANK 12.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst
Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. september 2017 Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1059, Boliger og erhverv
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj
