Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Transkript

1 Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgetteringen af indkomstskat, tilskud og udligning i Valget omfatter desuden udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Ved udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag for 2014 viste beregningerne ikke nogen nævneværdig forskel ved valg af selvbudgettering eller statsgaranti, og budgetforslaget er derfor udarbejdet med udgangspunkt i valg af statsgaranti. Efterfølgende har opdateringen af skatte- og tilskudsmodellen dog resulteret i en forventet gevinst ved valg af selvbudgettering. MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 12/ Journalnr. Sagsbeh. Marianne Pedersen og Karina Holme Frederiksen Telefon Direkte telefon / mrp@aarhus.dk og khf@aarhus.dk Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti skal drøftes på 1. Fællesmøde. Da der nu er en umiddelbar fordel ved selvbudgettering, ændres forudsætningen fra budgetforslaget, så der forudsættes valg af selvbudgettering med mindre andet vedtages. Indtægterne i budgettet holdes dog på niveau med statsgarantien, så en eventuel gevinst ved selvbudgettering kan ses i sammenhæng med udviklingen i det øvrige budget. Forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering Vælger kommunen statsgaranti, er udskrivningsrundlaget for indkomstskatten fastsat af staten. Dette er også tilfældet for de parametre, der indgår i beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb, herunder

2 befolkningstal, udskrivningsgrundlag samt grundværdierne. Ved valg af statsgaranti er kommunen sikret et bestemt indtægtsgrundlag i 2014, uanset hvordan konjunkturerne i øvrigt udvikler sig. Når en kommune omvendt vælger at selvbudgettere, anvendes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten. Endvidere anvendes egne skøn i de parametre, der anvendes til beregning af tilskud og udligning. For selvbudgetterende kommuner vil der være en efterregulering i forhold til de faktisk realiserede skatteindtægter i Ligeledes vil tilskuds- og udligningsbeløbene blive efterreguleret på baggrund af det faktiske niveau for udskrivningsgrundlag, grundværdier og befolkningstal. Denne efterregulering vil finde sted tre år efter budgetåret altså i Selvbudgetterende kommuner realiserer dermed en gevinst i de tilfælde, hvor de faktiske nettoindtægter overstiger det statsgaranterede indtægtsniveau, men bærer omvendt også risikoen for, at de faktiske nettoindtægter bliver lavere end de statsgaranterede. Tidligere års valg af statsgaranti og selvbudgettering Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering blev indført i Nedenstående tabeller viser den opgjorte forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti for perioderne 1996 til 2003 og fra 2007 til I årene 2004 til 2006 blev efterregulering suspenderet som følge af kommunal- og finansieringsreformen. Derfor indgår disse år ikke i tabellerne. (+) angiver fordel ved selvbudgettering og (-) en fordel ved statsgaranti. I årene med grå markerede felter har Aarhus Kommune valgt statsgaranti. Hvor Aarhus Kommune har valgt rigtigt, fremgår tallene med fed skrift. Mio. kr Selvbudgettering 30,5-4,4 31,4 10,8 46,9 102,7 31,9-75,7 - statsgaranti Mio. kr Selvbudgettering - statsgaranti 30,5-231,9-453,8 39,9-6,5 I 2011 har Aarhus tabt 6,5 mio. kr. på at være selvbudgetterende. Ved opgørelsen af 2011 endte væksten i Aarhus 1,4 procentpoint lavere end budgetteret, mens landsplan endte 1,6 procentpoint lavere. Hvis den budgetterede vækst både i Aarhus og på landsplan var blevet realiseret, ville Aarhus have haft en gevinst på ca. 134 mio. kr.

3 Årene 2012 og 2013 er endnu ikke endeligt opgjorte, og derfor kan der kun skønnes på, om valget af statsgaranti i disse år har været rigtigt. De foreløbige skøn for 2012 viser, at Aarhus Kommune har haft en gevinst på 18,9 mio. kr. ved valg af statsgaranti, mens valget af statsgaranti i 2013 på nuværende (meget tidlige) tidspunkt ser ud til at give en gevinst på 64,0 mio. kr. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i 2014 Ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering indgår følgende parametre: udskrivningsgrundlag, grundværdier og indbyggertal. Herudover indgår overvejelser om konjunkturudviklingen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ultimo august udsendt nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag for I de nye skøn er væksten hævet betydeligt i 2012, men stigningen udjævnes dog næsten af tilsvarende fald i 2013 og KL har på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets nye skøn opdateret skatte- og tilskudsmodellen, hvilket har medført ændringer i fordelingen af tilskud og udligning kommunerne imellem. Da der i budgetforslaget budgetteres med en mervækst i udskrivningsgrundlaget på 0,6 procentpoint i 2012 og 0,4 procentpoint i 2014 i Aarhus i forhold til landsplan, har Aarhus et højere udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering end ved statsgaranti. Samtidig budgetterer Aarhus med lavere grundværdier end i statsgarantien. Lave grundværdier giver højere udligningsbeløb, så denne faktor er med til at forstærke fordelen ved selvbudgettering. Det bemærkes, at kommunen uanset valg af selvbudgettering eller statsgaranti altid modtager grundskyld ud fra de faktiske ejendomsværdier, og det er derfor kun grundværdiernes effekt på udligningen, der gør en forskel i denne sammenhæng. Til gengæld budgetterer Aarhus Kommune med et folketal, der er over personer lavere end det folketal (fra Danmarks Statistiks prognose), som beregningen af statsgarantien baseres på. Et lavt folketal giver lavere udligningsbeløb, så denne faktor reducerer altså fordelen ved selvbudgettering. Den samlede fordel ved selvbudgettering kan foreløbigt beregnes til ca. 45 mio. kr.

4 Følsomhedsberegninger For at illustrere følsomheden af denne beregning viser nedenstående tabel, hvordan forskellen mellem selvbudgettering og statsgaranti ændrer sig, når selvbudgetterede tal for hhv. befolkningstal, grundværdier og udskrivningsgrundlag ændres. Udgangspunktet for beregningerne er de nye skatteskøn og den opdaterede skatte- og tilskudsmodel, herunder også en opdatering af aldersfordelingen i udgiftsbehovet i beregningen af udligningen. Tabellen angiver med (+) fordel ved selvbudgettering og med (-) fordel ved statsgaranti. Selvbudgettering statsgaranti i mio. kr. Udgangspunkt 45 Befolkning +632 personer i Aarhus i Grundværdier +300 mio. i Aarhus i Udskrivningsgrundlag -1,0 procentpoint i Aarhus i Udskrivningsgrundlag -0,6 procentpoint på landsplan i Udskrivningsgrundlag 0,4 procentpoint både i Aarhus og på landsplan i Magistratens budgetforslag er baseret på Aarhus Kommunes befolkningsprognose beregnet ud fra faktiske tal frem til 1. juli 2012, hvilket gælder på både budgettets udgifts- og indtægtsside. Foretages der en beregning ud fra netop offentliggjorte tal baseret på faktiske tal frem til 1. juli 2013, viser prognosen for 2014 et befolkningstal, der er 632 personer højere end forventet i sidste års befolkningsfremskrivning. Når befolkningstallet øges med 632 personer, kommer det samtidig til at ligge tættere på befolkningstallet i statsgarantien. Hvis befolkningstallet hæves med 632 personer i 2014 øges den forventede fordel ved selvbudgettering til 50 mio. kr. Det skal bemærkes, at der med et højere befolkningstal også vil følge højere udgifter, som ikke på nuværende tidspunkt er indarbejdet i budgetforslaget. Tabellen viser herefter, at den forventede gevinst ved selvbudgettering falder til 41 mio. kr., såfremt grundværdierne i Aarhus bliver 300 mio. højere end forventet (ca. svarende til niveauet i statsgarantien). Hvis grundværdierne var 300 mio. højere, ville det give et merprovenu på ca. 7 mio. kr. i grundskyld (uanset valg af selvbudgettering eller

5 statsgaranti), men ved selvbudgettering vil Aarhus miste ca. 4 mio. kr. i udligning. Til sidst viser tabellen tre forskellige beregninger, hvor en mindre vækst i udskrivningsgrundlaget i hhv. Aarhus og på landsplan udligner den forventede gevinst på 45 mio. kr. ved selvbudgettering. Med andre ord illustreres det, hvor meget væksten kan tåle at falde, før forskellen vendes til en fordel ved statsgaranti. Hvis det alene er væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus, der bliver mindre end budgetteret, skal der et fald på 1,0 procentpoint til, for at den forventede gevinst ved selvbudgettering falder væk. Der bliver her en fordel på 2 mio. kr. ved statsgaranti. Hvis det i stedet kun er væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, der bliver mindre end budgetteret, skal der kun et fald på 0,6 procentpoint til, for at den forventede gevinst ved selvbudgettering falder væk. Fordelen ved statsgaranti er da på 5 mio. kr. Endelig vises der også et eksempel, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget i både Aarhus og på landsplan bliver mindre end budgetteret. Her udligner en mindrevækst på 0,4 procentpoint den forventede gevinst ved selvbudgettering, og der bliver i stedet en fordel på 8 mio. kr. ved statsgaranti. I budgetforslaget er der indarbejdet en mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2014 på 0,4 procentpoint, så denne eksempelberegning svarer til, at Aarhus blot følger KL`s skøn for væksten på landsplan i 2014, mens landsplan ligger 0,4 procentpoint under skønnet. Som ovenstående tal har vist, har det større konsekvenser for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, hvis væksten på landsplan bliver mindre end forventet, end hvis væksten i egen kommune bliver mindre. Når valget mellem selvbudgettering og statsgaranti skal træffes, er forventningerne til landet som helhed derfor mindst ligeså vigtige som forventningerne til egen kommune. I KL`s budgetvejledning fra 27. juni 2013 står der følgende om konjunkturerne frem mod 2014: Overordnet er forventningen i både regeringen, Det økonomiske Råd og Nationalbanken, at dansk økonomi vil vende positivt inden for 1-2 år. [ ] Særligt den skønnede vækst fra 2013 til 2014 er imidlertid behæftet med betydelig usikkerhed. Der er nemlig usikkerhed om, hvornår det forventede opsving nærmere vil indtræde. Både regeringen og Det

6 økonomiske Råd peger på, at der er grundlag for en klar økonomisk fremgang i kraft af, at både forbrugere og virksomheder har konsolideret sig under krisen. Tidspunktet for opsvinget afhænger imidlertid af den internationale udvikling, idet økonomisk optimisme og stigende efterspørgsel på eksportmarkederne vurderes at være de primære katalysatorer for et opsving. Sammenfatning om valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Vælger byrådet selvbudgettering bør det jævnfør ovenstående være ud fra en forventning om, at opsvinget virkelig er på vej i 2014, og at udskrivningsgrundlaget i både Aarhus og landet vil vokse som budgetteret (eller i hvert fald falde mindre end de tre eksempler i følsomhedsberegningerne). Samtidig støttes dette valg af den nye fremskrivning af befolkningsvæksten. Aarhus vil med selvbudgettering få mulighed for en gevinst på 45 mio. kr. eller måske mere, men bærer samtidig risikoen for et lavere indtægtsgrundlag end det statsgaranterede. Ser byrådet usikkerheden i udviklingen af samfundsøkonomien som stor herunder både hvornår opsvinget vil indtræde og hvordan det vil fordele sig kommunerne imellem - og ønsker byrådet at sikre kommunen en fast indtægt, bør statsgarantien vælges. På denne måde bliver Aarhus Kommune både uafhængig af egen vækst og væksten i landet som helhed i Magistratens budgetforslag for 2014 er udarbejdet med udgangspunkt i statsgarantien, men da der nu er en umiddelbar fordel ved selvbudgettering, ændres forudsætningen fra budgetforslaget, så der forudsættes valg af selvbudgettering med mindre andet vedtages. Indtægterne i budgettet holdes dog på niveau med statsgarantien, så en eventuel gevinst ved selvbudgettering kan ses i sammenhæng med udviklingen i det øvrige budget. I tilknytning hertil kan det nævnes, at administrationen i 95 ud af landets 98 kommuner i KL`s foreløbige spørgeskemaer vedr. den faseopdelte budgetproces foreløbigt har forudsat valg af statsgaranti i 2014, mens 2 kommuner har forudsat selvbudgettering og 1 udestår. I tidligere år har kommunernes efterregulering af skat og udligning indgået i beregningen af balancetilskuddet. Hvis kun få kommuner er selvbudgetterende, er det dog meget usikkert, om denne praksis videreføres. I så fald vil der også kun blive tale om en meget lille kompensation for den enkelt kommune, da der kun vil være en forholdsvis lille samlet kompensation, ligesom denne vil skulle fordeles til alle 98 kommuner - uanset deres valg af selvbudgettering eller statsgaranti.

7 Risikoen ved at være en af de eneste selvbudgetterende kommuner må derfor anses for at være væsentlig større, end hvis størstedelen af landets kommuner er selvbudgetterende.