Bilag 1 Varde Kommune

Transkript

1 Notat Bilag 1 Varde Kommune Beskrivelse af værdikort 1 Som en del af klimatilpasningsplanen skal der udarbejdes et værdikort over Varde Kommune. Et værdikort viser hvor der er værdier, som kan skades ved oversvømmelser. Værdikortet viser ikke, om der vil ske oversvømmelser, men giver et billede af de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser, hvis de sker. 15. november 2013 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af CFK / JSJ BAGGRUND 2 METODEVALG Grundlæggende er der to forskellige tilgange til metodevalg for værdikortlægningen, som Naturstyrelsen anbefaler. 1) Kr./m2, her fastsættes en specifik værdi på de pågældende tema, p.b.a. reference-oplysninger (BBR oplysninger, FOT og andre kilder om arealanvendelse). 2) Point, her tillægges et tema (bygning, vej, landbrugsjord etc.) et point på en skala fra Kan beregnes som en arealvægtet værdi eller sum. I Varde Kommunes nabokommuner benytter man i Billund og Vejen kr./m2 og i Esbjerg anvendes point. Ringkøbing-Skjern har ikke truffet beslutning endnu, men forventer at starte arbejdet indenfor de næste par måneder. Naturstyrelsens rejsehold oplyser at begge metoder kan anvendes, med hver sine fordele og ulemper, så det er op til den enkelte kommune at vælge det som vurderes rigtig i forhold til kommunes udgangspkt. og mål. Overordnet er der forskellige metodetilgange, som vist nedenfor. 1: Statens værdikort BBR 2: NIRAS værdikort Kroner 3: Arealvægtet beregning i kroner Point NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI 4: Arealvægtet beregning i point T: F: E: [email protected] + udpegning af lokale værdier (plejehjem, varmeværker, veje mv)

2 Figur 2-1 Oversigt over tilgange til værdikortlægningen Metode 1: Statens værdikort Statens værdikort bygger på adresseoplysninger, ejendomsvurderinger og bygningsoplysninger. Data præsenteres i et 100 m net, hvor hver 100 meter kvadrat indeholder information om den summerede grundværdi, bygningsværdi og ejendomsværdi samt det summerede bygnings- og kælderareal. Bygningsværdien er beregnet som ejendomsværdien minus grundværdien. For etageejendomme anvendes hele ejendommens værdi, selvom skadesomkostninger formodentlig ikke væsentligt vil overstige en tilsvarende 1-etages ejendom. Celler med mindre end 3 ejendomme tilknyttes ikke en værdi. Figur 2-2 viser et eksempel fra Mjels hvor bygningstætheden er lav, hvilket medfører at mange bygningsværdier ikke inkluderes, herunder en skole, angivet med kryds. Figur 2-2 Mels by med lav tæthed og en skole (kryds) som ikke medtages i værdikortet. Figur 2-3 viser Lydum og omegn, og kan sammenlignes med Figur 2-5 og Figur

3 Figur 2-3 Eksempel på statens værdikort for Lydum og omegn. Værdikortlægningen i metode 1 skal suppleres af øvrige lokale værdier, herunder evt. prissætning af disse Metode 2: NIRAS BBR-kort NIRAS har i tidligere klimatilpasningsplaner (bl.a. Ringsted Kommune og Odsherred Kommune) udarbejdet et nyt bygningsværdikort baseret på BBR-registret. Bygningsværdikortet indeholder værdier for samtlige ejendomme og celler med mindre end 3 ejendomme er medtaget. Værdien af en bygning, der ligger over stueplan er ikke medregnet, da den i reglen ikke beskadiges ved oversvømmelser. Vaerdikort Odsherred DKK Odsherred_Kommune Figur 2-4 Værdikortlægning for Odsherred, baseret på NIRAS BBR-kort. Værdikortlægningen i metode 2 skal suppleres af øvrige lokale værdier, herunder evt. prissætning af disse. 3

4 2.1.3 Metode 3: Arealvægtet beregninger i kroner Der tages her udgangspunkt i bygningspolygoner i FOT (Fællesoffentligt Geografisk Administrationsgrundlag) og andre arealanvendelseskilder (f.eks. AIS, BBR og informationer fra kommunen). Bygningsværdien er her afhængig af bygningens størrelse i m2, og der ses her bort fra ejendomsværdien fra BBR-registret. Der kan laves en inddeling ift. bygningstypen. Dette kan enten ske ved supplere FOT-bygningerne med informationer fra f.eks. BBR mht. opdeling i boliger, erhverv, industri, offentlige institutioner, fredede bygninger mv. Alternativt kan kommunen udvælge særligt værdifulde bygninger, som gives en højere værdi. Ved opdeling i bygningstyper kan f.eks. offentlige bygninger og forsyningsrelaterede bygninger gives en højere værdi (f.eks kr./m2) end bygninger til beboelse (f.eks. 600 kr./m2). Materiale/prissætninger fra Region Midts skabelon for klimatilpasning kan som udgangspunkt anvendes. For hver bygningstype opsummeres den samlede bygningsværdi i kroner pr. 100x100 m, se Figur 2-5. Figur 2-5 Arealvægtet bygningsværdi i kroner for Lydum og omegn. Det anbefales at integrere andre værdier, udover bygninger i værdikortet. Det kan være veje, fortidsminder, beskyttet natur mv. Dette vil være nemmere i metode 3 ift. metode 1 og 2. Andre værdier kan i metode 3 indlægges som arealvægtet, svarende til bygningerne. Alle værdier indlægges derfor i værdikortet efter samme princip Metode 4: Arealvægtet beregninger i point Der tages på samme måde som i metode 3 udgangspunkt i bygningsarealet. I stedet for at angive kroner/m2 angives her point/m2. Værdikortet kan enten beregnes som et arealvægtet gennemsnit eller som en sum. Forslag til værdikort med temaer og pointtildeling er tidligere sendt til Varde Kommune (se bilag 1) 4

5 Hvis 50 % af cellen er bolig (8 point) og 50 % af cellen er industri (10 point) vil celleværdien være 9 point. Hvis værdien regnes som en sum vil celleværdien være 18 point. Metode 4 er anvendt i værdikortlægningen for Esbjerg kommune. Eksempel på værdikort for metode 4 ses på Figur 2-6. Figur 2-6 Arealvægtet bygningsværdi i point for Lydum og omegn. Værdikortlægningen i metode 4 skal suppleres af øvrige lokale værdier, herunder evt. pointtildeling af disse Sammenligning af metoder I Tabel 2.1 er der vist en oversigt over fordele og ulemper ved de fire metoder. Metode nr. Fordele 1 Statens værdikort - Data ligger klar til brug 2 NIRAS BBR-kort 3 Arealvægtet beregning i kroner 4 Arealvægtet beregning i point Ulemper - Ser bort fra celler med < 3 ejendomme. - Afspejler den reelle ejendomsværdi - Er pt. ikke lavet. - Medtager celler med < 3 - BBR er ikke altid retvisende ejendomme. - Øvrige værdier kan ikke indlægges efter samme princip - Medtager ikke samlet ejendomsværdi for - Værdikortlægningen forsinkes. etageejendomme. - Alle borgere behandles ens - Bygningsareal afspejler ikke nødvendigvis - Håndgribelig, da der regner i kroner. ejendomsværdi/skadesomkostning. - Øvrige værdier kan ikke indlægges - Vanskeligt at fastsætte efter samme princip ejendomsværdi pr. m2. - Værdikort er påbegyndt - Alle borgere behandles ens - Bygningsareal afspejler ikke nødvendigvis -Indikerer fokusområder uden at hæfte økonomi på (økonomi som ejendomsværdi/skadesomkostning. evt. er fejlbehæftet) - Stillingtagen til bygningers værdi - Øvrige værdier kan ikke indlægges (point). efter samme princip - Værdikort er påbegyndt 5

6 Tabel 2.1 Sammenligning af metoder til værdikortlægning af ejendomme. 6