Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium

Transkript

1 Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB Compendium

2 Jyske Lov Valdemar Atterdag, Vordingborg Slot, 1241 Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det. Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet.... Hele teksten kan ses her:

3 Gruppe A Mandag LOG IND eller KØB ABONNEMENT NYHEDER OPINION BUSINESS AOK SAMFUND Papes hårde linje:»jeg gør ikke det her for at please nogen«ifølge Søren Pape Poulsen er»det værdimæssige retfærdighedskompas«gået tabt i landets fængsler. Justitsministeren ønsker et opgør med klientgørelse og 70 er mentalitet - det skal være hårdere at sidde i fængsel. Foto: Ólafur Steinar Gestsson. Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative. Arkivfoto. Søndag d. 12. marts 2017, kl Del denne artikel MATHILDE GRAVERSEN Journalist JENS ANTON BJØRNAGER Journalist Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvad er det for en 70er-mentalitet i landets fængsler, du over for Information giver udtryk for, at der skal gøres op med?»når jeg nævner 70er-mentaliteten, handler det om, at man stadig kalder de indsatte klienter, og om den voldsomme debat, der kom, da jeg sagde, at indsatte i de lukkede fængsler ikke skal have julegaver (...) Det, at man giver folk i lukkede fængsler julegaver, er et fuldstændigt tab af det værdimæssige retfærdighedskompas, man burde have. Derfor lægger jeg op til en diskussion op til efterårets forhandlinger om en ny aftale for kriminalforsorgen«.

4 Hvad vil du have ændret?»det skal være de ansatte og ikke de indsatte, der bestemmer i danske fængsler. Vi må indse, at vi befinder os i det, jeg kalder den nye normal, hvor vi straffer på så mange andre måder med fodlænker osv., at mange af dem, der er tilbage i vores fængsler, er meget rå og hårdkogte. Vi skal se på, om vi skal tænke fængsler på en ny måde, hvor det er mere hårdt at sidde i fængsel (...) Og jeg tillader mig at være i tvivl, om vi skal bruge tid på at resocialisere nogle af de rocker- og bandemedlemmer, som er meget voldsparate.«anerkender du, at hårdere fængselsstraffe ifølge national og international forskning ikke gør indsatte mindre kriminelle?»jamen, jeg tror på, at hvis straffen er tilpas og god og hård, så kan det have en indflydelse (...) jeg bilder ikke mig selv ind, at hvis vi straffer hårdere, så bliver de altid nogle gode og søde drenge, når de kommer ud. Men når de sidder i fængslet, så gør de i hvert fald ikke skade på andre.«hvad er det vigtigste formål med at straffe?»for mig er det retsfølelsen. For mig er det hensynet til ofrene. Så skulle vi jo gerne kunne kombinere det med resocialisering, så man ikke går ud og begår kriminalitet igen. Men jeg har det sådan, at de ofre, der bliver udsat for kriminalitet, skal kunne se, at samfundet har givet gerningsmanden en straf.«ifølge Det Kriminalpræventive Råd viser forskning, at jo hårdere og længere straffen er, jo oftere ender den indsatte med at begå ny kriminalitet. Har vi ikke et ansvar for at sikre, at så få som muligt går ud og laver ny kriminalitet?»det er en helt vild måde at vende det på. Hvis det skulle stå til troende, så skulle vi jo helt lade være med at straffe folk (...) Hele ideen med at straffe er, at man har begået en kriminel handling, og det betaler man en pris for til samfundet, for at vores retsfølelse er i orden (...) Jeg står på ofrenes side, det vedkender jeg mig fuldt og helt. Mit hensyn er til ofrene og de ansatte. Det er ikke så meget til de indsatte.«handler det her i højere grad om følelser i befolkningen end om at gøre det rigtige?»jeg siger det her, fordi jeg mener det. Jeg gør ikke det her for at please nogen. Jeg er i politik, fordi jeg som justitsminister vil have udrettet noget, der betyder, at der er retfærdighed, og at det, der foregår over for ofrene og de ansatte, er ordentligt (...) Jeg er ikke argument-resistent, men jeg har nogle holdninger til, hvordan jeg umiddelbart ser vores fængsler i dag. For mig er det en værdikamp, som det er rigtig vigtigt at tage.«annonce

5 Gruppe B Mandag LOG IND eller KØB ABONNEMENT NYHEDER OPINION BUSINESS AOK SAMFUND Fængselsbetjente undsiger Papes syn på indsatte: Vi risikerer at skabe nogle uhyrer Justitsminister Søren Pape Poulsen vil tage mindre hensyn til indsatte og gøre det hårdere at være buret inde i et dansk fængsel. Men det er den forkerte vej at gå, mener både fængselsbetjentenes fagforening og Det Kriminalpræventive Råd: Tænk på, hvad det er for uhyrer, vi kommer til at lukke ud. Foto: Torben Stroyer, Polfoto. Kim Østerbye, formand for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet. Arkivfoto. Søndag d. 12. marts 2017, kl Del denne artikel MATHILDE GRAVERSEN Journalist JENS ANTON BJØRNAGER Journalist Danmarks selverklærede tryghedsminister vil ikke finde sig i, at dømte kriminelle har det for godt, imens de udstår deres straf.»det skal være mere hårdt at sidde i fængsel,«siger Søren Pape Poulsen (K) i et interview med Berlingske.

6 Information

7 Kilde: Recidiv fordelt på retlig status Størst var recidivet i gruppen af fængselsdømte, der var løsladt efter at have afsonet deres straf i fængsel, hvor 34,5 % af grundpopulationen fra 2013 recidiverede, og lavest var recidivet for gruppen behandlingsdømte i tilsyn med et recidiv på 10,9 %. Alle grupper har på nær denne gruppe - et lavere recidiv i 2013 end året før. Figur 2. Recidivprocent fordelt på retlig status. Se endvidere bilagstabel 2 Næsthøjest var recidivet for gruppen af betinget dømte med vilkår om tilsyn, 26,5 % (grundpopulation 2013). Gruppen betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandling havde et recidiv på 17,3 % (grundpopulation 2013). Denne gruppe består altovervejende af personer, der var dømt for overtrædelser af færdselsloven, og som havde et behandlingsbehov for deres alkoholmisbrug. For fængselsdømte, der afsonede hjemme med fodlænke var recidivprocenten på 16,4 (grundpopulation 2013), hvilket er det næstlaveste recidiv. Endelig kan det konstateres, at gruppen af samfundstjenestedømte havde et recidiv på 17,6 % (grundpopulation 2013). Lidt under halvdelen af de samfundstjenestedømte er dømt for overtrædelse af færdselsloven.

8 Kilde: Recidiv og hovedkriminalitet Set i relation til kriminalitet findes det største recidiv blandt tyveri- og røveridømte. Røveridømte havde et recidiv på 36,9 %, mens tyveridømte havde et recidiv på 32,3 % (grundpopulation 2013). Omvendt var recidivet lavt for gruppen af sædelighedsdømte, der havde et recidiv på 6,5 %, mens volds-, narkotika- og færdselslovkriminelle havde et recidiv på mellem 22 % og 26 % (grundpopulation 2013). Økonomisk kriminelle havde et recidiv på 17,7 %, hvilket var det næstlaveste recidiv i Figur 5 Samlet recidiv fordelt på hovedkriminalitet. Se endvidere bilagstabel 5