Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 10c, Dons By, Almind

Transkript

1 Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 10c, Dons By, Almind BEK nr af 12/12/2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 25.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 25, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) 11), pkt. 13), pkt. 17) 19), pkt. 23), pkt. 25) 28), pkt. 30) pkt. 31), pkt. 33), pkt. 35) 39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: I det nedenstående er de anførte oplysningskrav fra godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 indarbejdet med rød kursiveret skrift. Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og Nedenstående oplysningskrav er med blå kursiveret skrift suppleret med relevante oplysningskrav fra standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 12.3 / bilag 1 i BEK nr. 751 af om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og . NGF Nature Energy Trekanten A/S v./ NGF Nature Energy A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: info@natureenergy.dk CVR: ) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer. Venusvej xx, matr. 10c 6000 Kolding 3) Navn, adresse og på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Kolding Kommune, arealet erhverves inden realisering af anlægget 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og . Kontaktoplysninger: Jesper Bundgaard, Ørbækvej 260, DK-5220 Odense SØ, Tlf: / , jeb@natureenergy.dk 1

2 B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og alle biaktiviteter. Bilag 1, pkt. 5.3.b.i: 5.3 b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Som biaktivitet etableres en naturgasfyret kedel med en indfyret effekt på 4 MW, der reguleres efter bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg (MCP-bekendtgørelsen). 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. NGF Nature Energy Trekanten A/S ønsker at opføre et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser. Det planlagte biogasanlæg skal behandle op til ca ton biomasse om året. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og eventuelt madrester fra husstande i Kolding og omegn. Desuden indgår plantebaserede biomasser(afgrøder), samt andre biomassetyper fra fødevareindustrien, f.eks. slagteriaffald, madaffald fra erhverv m.m. Der forventes en årlig produktion af rå biogas på op til ca. 30 mio. m3/år, som renses og opgraderes til 18 mio. m3/år bionaturgas, hvilket er nok til at opvarme ca husstande. Der vil være et samlet oplag af biogas på anlægget på under 10 tons. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. Et principielt procesdiagram er vist i bilag 5. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden bruger eller fremstiller stoffer omfattet af bilag 1, del 1, i risikobekendtgørelsen, men i mængder, der er under de anførte tærskelværdier. Oplaget af biogas, som kan udgøre en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under den i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdi på et maksimalt oplag på 10 tons biogas, se bilag 4. Virksomheden er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Projektet er ikke midlertidigt. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer. Der er tale om et barmarksprojekt. Det ansøgte projekt omfatter etablering af en række bygningsdele samt tankanlæg. Derudover befæstede arealer og interne køreveje. Følgende anlægsdele skal etableres: 2

3 - Læsse-/lossehaller - Lager- og proceshaller - For- og efterlagertanke - Procestanke - Gaslager - Kedelanlæg med skorsten - Renseforanstaltninger til gas - Luftfiltre til afkastluft med skorstene - Mandskabsbygning - Div. mindre tekniske anlæg (pumpehuse, veksleranlæg, brovægt m.m.) Det planlagte anlæg består overordnet af læsse-/lossehaller samt lager- og proceshaller på op til 15 meter i højden, en række for- og efterlagertanke til opbevaring af flydende biomasse (ikke afgasset biomasse og afgasset bio-masse) og 6 procestanke med en højde op til 25 meter. Derudover etableres et gaslager, bygning til kedelanlæg til produktion af procesvarme, gasbehandlingsanlæg (renseforanstaltninger for afsvovling og opgradering til bionaturgas) og luftrensefilter til rensning af afkastluft med tilhørende skorstene samt en mandskabsbygning. Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via gasledning og kompressorstation. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. Byggestart forventes forår 2019 således at anlægget kan være i drift medio D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. Se bilag 2 og 3. 1) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget. Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Anlægget vil derfor være i drift 24 timer dagligt året rundt og der vil blive transporteret biomasser til og fra anlægget døgnet rundt dog med størst intensitet fra 6-20 på hverdage og lørdage. Anlægget vil være bemandet 8 16 alle hverdage samt evt. lørdag til kl ) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Transportveje i området, samt forventet transportfordeling på vejene, er vist i bilag 1. Årlig trafikmængde: Nyetablering, tons/år Mængde Mængde/træk Antal transporter (ton) Husdyrgødning, fast* t Husdyrgødning, flydende** t Industribiomasse*** t Dyrket biomasse* t Transporter med tilkørsel af biomasse t Ekstra kørsler til frakørsel af afgasset t biomasse pga. tomkørsler (fratrukket det som fraføres som gas) Transporter i alt

4 * Tipvogn kører tom ud ** Tankbil aftager samme mængde afgasset biomasse fra anlægget *** Tankbil kører tom ud Der planlægges for kørsel døgnet rundt alle dage. I trafikberegningerne regnes der dog med en worst case-betragtning jf. følgende forudsætninger: - Antallet fordeles kun over alle hverdage og lørdage i året, altså 312 dage. - Driftstiden for anlægget sættes til og der regnes derfor med en maksimal timebelastning på 14 timer. - Ovenstående beregning giver derfor en belastning på transporter dagligt og en timebelastning på 5-6 transporter. E. Tegninger over virksomhedens indretning 2) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg, opgraderingsanlæg til CO2-rensning, eventuelle anlægsdele til brint og / eller metan produktion mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks. gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere. Placering af overjordiske tanke og beholdere. Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. Se bilag 3. Notater om hhv. luftforurening og støj, som indeholder tegninger med placeringer af luftafkast og støjkilder, er vedlagt som bilag 6 og 7. Overfladevand fra befæstede arealer planlægges ledt til nedsivning, hvis det ikke er muligt ansøges om tilslutningtilladelse til offentligt regnvandssystem jf. Kolding Kommunes krav. Afledning af sanitært spildevand planlægges afledt via det offentlige kloaksystem. Området er ikke kloakeret, men er ifølge kommunens spildevandplan planlagt separatkloakeret. Procesvand (primært vaskevand) afledes til efterlagertank og udbringes sammen med den afgassede biomasse. Når anlægget har været i udbud og er blevet detailprojekteret, indsendes særskilt ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand eller ansøgning og tilslutningstilladelse til offentligt regnvandssystem samt ansøgning om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for det sanitære spildevand, herunder tegninger over virksomhedens afløbsforhold. Detailprojektering og udbud vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. 4

5 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 3) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 7. Type af modtaget biomasse Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning (forlager) Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige ønsker hertil, jf. vilkår 7. Biomasse grundlag: Nyetablering, tons/år Mængde/år Maks oplag Opbevaring Husdyrgødning, fast t t Tipgrav i modtagehal Husdyrgødning, flydende t t Betontank med tæt overdækning og afsug Industribiomasse t t Beton eller ståltanke, tætte med afsug Dyrket biomasse t t Tipgrav i modtagehal eller overdækket plansilo I alt t Ud over husdyrgødning vil biomassen vil som udgangspunkt være biomasser, som er omfattet af Slambekendtgørelsens 1 Bilag 1. Det kan dog ikke afvises, at det kan blive relevant også at kunne modtage andre typer af biomasse. Hvis virksomheden ønsker at anvende biomassetyper ud over slambekendtgørelsens bilag 1, vil virksomheden rette henvendelse til Kolding Kommune med henblik på at afklare, om dette kan ske indenfor godkendelsens rammer. Virksomheden modtager ikke biomasse uden, at der forinden er indgået en aftale med leverandøren. Alle nye typer af biomasse testes forinden i eget centralt laboratorium ift. en række parametre, f.eks. hæmning, skumdannelse o.l., så der ikke er risiko for driftsforstyrrelser. Det foreslås, at Kolding Kommune i godkendelsen fastsætter følgende vilkår: Anvendelse af andre affaldstyper i produktionen end husdyrgødning, samt dyrket biomasse og industriaffald omfattet af slambekendtgørelsens bilag 1, kan foregå efter tilsynsmyndighedens forudgående skriftlige accept. Kolding Kommune vil herved få mulighed for at vurdere, om anvendelse af konkrete andre typer af biomasse kræver, at der skal meddeles miljøgodkendelse til anvendelsen ved et tillæg. Se anlæggets indretning vedrørende modtagelse og opbevaring af biomasse i bilag 3. Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning og dyrket biomasse afleveres og opbevares i tipgrav i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Ikke lugtende vegetabilske biomasser kan endvidere blive aflæsset og opbevaret udendørs i overdækkede siloanlæg. 1 BEK nr af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 5

6 4) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. Udover de modtagne organiske biomasser anvendes en række råvarer og hjælpestoffer til bl.a. luftfilter, svovlrensningsanlæg, rensning af vekslere mv. Der kan endvidere være behov for tilsætning af jernklorid/jernsulfat til biomassen for at binde svovl. Der benyttes desuden vand og sæbe til vask af udstyr og transportmateriel, samt rensefiltre, opgraderingsanlæg og kedel. Derudover benyttes diesel til transport af biomasse samt energi til procesopvarmning. Virksomhedens væsentlige årlige forbrug af råvarer og hjælpestoffer ved fuld udbygning fremgår af nedenstående tabel. Ressource Forbrug (estimat) Syre - H 2SO 4/HCl Ca. 5 m 3 Salt -NaCl 30 m 3 Natronlud - NaOH Ca m 3 Natriumbikarbonat- NaHCO 3 1 m 3 Jernfældning - FeCl 3/FeSO 4 50 m 3 Vand til vask m 3 Vand til proces (svovlrens, luftfilter, opgradering) m 3 Dieselolie til transport l Ca. 5 pct. svarende til 1 mio. Nm 3 naturgas til kedelanlæg 5) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema. Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra Biomasse Forventet årlig mængde Ca. 7% af biomassen forsvinder under forgasning via udrådning og vanddamp i biogassen. Forventet maksimalt oplag Reference til tegning t Lagertanke i beton Output er således 93% af input~ tons/år På det planlagte anlæg forventes detailprojektet at resultere i et anlæg på < m 2. Dette vil være fordelt på de enheder og funktioner, der fremgår af nedenstående tabel. Enhed Estimeret Areal i m 2 Anvendelse Bygværker: Anslået < m 2 Læsse-/lossehal med vaskehal Læsse-lossehal Faststofhal Vejebro Modtagehal for faste biomasser med lagerenhed, forbehandlingsafsnit og hygiejniseringsanlæg. (h= 15 m) Bygningsafsnit til kedelanlæg med skorsten. Diverse mindre anlæg til vekslerudstyr, pumper og blæsere Vægt til afvejning af indkomne 6

7 Tankanlæg: Modtagetanke Procestanke Efterlagertanke Tekniske anlæg: Luftrensefiltre Separationsenhe d Opgraderingsanl æg Svovlrensningsan læg MR station Anslået < m 2 Anslået < m 2 biomasser Modtagetanke for industriaffald og flydende husdyrgødning Op til 6 procestanke til afgasning (h=25 m, m 3 ) Efterlagertanke til afgasset biomasse Luftrensefilter, flere enheder, med skorsten Separationsanlæg med opbevaringstanke for fiber- og væskefraktion Opgraderingsanlæg med svovlrensningsanlæg og rensefilter med skorsten MR-station til indfasning på naturgasnet Gaslager Anslået < 300 m² Gaslager på maks m 3 Administration Anslået < 300 m² Kontor og mandskabsfaciliteter Layoutplan for virksomhedens indretninger fremgår af bilag 3 med placering af: - Høje procestanke (H= 25 m) - Lagertanke - Modtagehaller (H op til 15 m for at aftipning kan ske indendørs) - Andre bygninger Endelig placering og omfang af tanke og bygninger samt af kloakker, herunder sandfang og olieudskillere fremsendes efter detailplanlægning og indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og afledning af overfladevand og spildevand. Årlige mængder biomasse fremgår i tabel under ovenstående punkt 3. Lagerkapaciteten til biomasser er ca. 5 døgns forsyning, bortset fra plante baseret biomasse som kan være sæsonbetinget og derfor varierer i lagermængde. 6) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder: Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 5. Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 10. Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 13. Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 6. Opgraderingsanlæg til CO2-rensning, Enheder til brintproduktion og / eller metanproduktion De flydende råvarer transporteres til anlægget med lukkede tankbiler. De faste biomasser tilkøres med container på lastbiler eller lignende. Ved indkørslen til biogasanlægget vil alle transporter til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. 7

8 Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning og dyrket biomasse afleveres og opbevares i tipgrav i lukket faststofhal indtil det føres til forbehandlingshal. Flydende biomasse pumpes til procestankene, hvor det blandes med det neddelte faste biomasse. Her varmes det op til ca. 50 C vha. overskudsvarme fra opgraderingsanlægget som får procesvarme fra kedelanlæg fyret på naturgas. Anlægget anvender en udrådningsproces, hvor de modtagne organiske biomasser afgasses under omrøring i en anaerob proces ved en temperatur på C ved en dimensioneret opholdstid i procestankene på minimum 25 døgn. Efter minimum 25 døgn i procestankene føres biomassen via varmeveksler-systemet til efterlagertanken, hvor udrådningsprocessen standser. Varmeveksler-systemet sikrer at restvarmen genanvendes og biomassen afkøles. Herefter kan den afgassede og næringsstofholdige biomasse udbringes efter samme principper som husdyrgødning. Den dannede biogas oplagres i gaslager (< m 3 ), men desuden også i toppen af procestankene samt i de interne gasledninger mellem disse og opgraderingsanlægget. Anlæggets maksimale oplag er samlet < 10 ton biogas. Se opgørelse i bilag 4. Gassen renses herefter for CO 2 og H 2S i opgraderingsanlæg og afsvovlingsanlæg. Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via gasledning og kompressorstation. Denne del drives af gasselskabet, Dansk Gas Distribution (DGD). Den opgraderende gas tilhører DGD ved passage ind til modtagestationen. 7) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug. Anlægget er opbygget således, at al håndtering og oplag af ikke afgasset biomasse foregår i lukkede haller med undertryksventilation eller i lukkede tanke med afsug. Der fremkommer luftstrømme fra ventilation af modtagebygninger, modtagetanke og bygninger med forbehandlingsanlæg. Fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke opsamles også i ventilationsluften. Hele ventilationsluftmængden renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. De øvrige tanke er tilkoblet gasopsamlingssystemet bortset fra efterlagertanke med det afgassede biomasse, som etableres med overdækning jf. standardvilkårene. Den producerede biogas renses i opgraderingsanlæg, hvorfra der er emission af rejektluft (biogassens indhold af kuldioxid, vanddamp og svovlbrinte). Rejektluften renses i svovlrenseanlæg og luftrenseanlæg inden udledning. I svovlrenseanlæg opfanges svovlbrinte i væskefase, som ledes til efterlager tanken, hvorved svovl bringes retur til landbrugsarealerne. På anlægget vil der dermed forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. 8) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 15. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 16. Biofilteret har en effekt med en minimumsrensegrad på 90 % (leverandørgaranti). Anlægget er desuden opdelt i minimum 2 sektioner, således at der uden driftsstop kan foretages vedligeholdelse og rensning. Afkast fra luftfilteret går til skorsten. 1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. 4 MW naturgaskedel. 2) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder, der oplagres. Naturgas. Kedlen forsynes med naturgas. 17) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). 8

9 Se ovenfor. 18) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. Udslip af biogas Biogas er karakteriseret ved et meget snævert område, hvor den kan betegnes som eksplosiv. Området findes når iltindhold i blandingen er 10-15% ilt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil iltindholdet max være 5% inde i anlægget. Tankene, hvor der er biogas, er fyldt med biomasse op i stor højde, og der er kun gasfyldt i toppen. Hvis der på trods af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger sker gasudslip, vil gassen sive ud i stor højde over jordoverfladen. Oppe i fri vind opblandes biogassen meget hurtigt med omgivende luft til uskadelige koncentrationer for mennesker. Anlægget er forsynet med "overtryksventiler", der forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Primærreaktoren af stål er trykprøvet til 25 mbars overtryk og overtryksventilen løfter ved mbars overtryk. Gaslager af dobbelt PVC dug har egne selvstændige sikkerhedsventiler, og disse er grundet materialets beskaffenhed indstillet under 7 mbar - typisk ca. 5 mbar - lidt afhængig af fabrikat. Sikkerhedsventilerne er placeret således, at udstrømningen ikke medfører farlige forhold - væk fra elektrisk udstyr og i en højde, så opblanding med luften omkring ventilen fortynder gassen, før gassen kan nå til "opholdsområder" for personer. En trykstigning i gassen vil dog medføre, at gasfaklen automatisk startes og brænder overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Anlægget er forsynet med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser, dvs. kun i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklerne dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. Brud på tanke Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra allerede eksisterende række af anlæg, som virksomheden drifter. Der etableres overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder kan drives og fejlrettes online. Det vurderes derfor, at risikoen for uheld som følge af tankbrud er meget ringe. Områder med tankanlæg er nedsænket i terræn, og der er etableret jordvold omkring tankene, som er dimensioneret til minimum at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Ud over kontroller af tanke, jf. standardvilkår 39 42, kontrolleres tanke rutinemæssigt ift. spændebånd, samt revner og utætheder. Kontrolprocedurerne er indført i egenkontrolprogrammet. Overskumning af reaktorer Der kan ske skumdannelse i biomassen ved opvarmningen af biomassen i forbehandlingsmodulet og i mindre grad i de primære reaktorer som følge af ubalance ift. indholdet i biomassen, blandingsforhold og bakteriekultur. Ved skumdannelse foretages følgende: 1. Hvis overskumning starter i forbehandlingsmodul og skumdannelse løber over på gulv indendørs i proceshallen: Opvarmning standses, der tilsættes vand, skum og biomasse kan ledes retur til proces 2. Ved overskumning i de primære reaktortanke sker følgende handlinger: a. maks-level i reaktoren aktiverer alarm b. niveauet i reaktoren sænkes 9

10 c. indfødning af biomasse stoppes d. evt. tilsættes skumdæmper e. hvis skum videreføres uagtet ovenstående tiltag vil skummet gå i gasrøret og dermed blive ledt til gaslageret, hvor det efterfølgende kan fjernes om nødvendigt. f. ved tilstrækkeligt modtryk i gasrør/gaslager vil overtryksventil i reaktor åbne og skum løber ud og ned af reaktoren, hvor det efterfølgende opsamles indenfor biogasanlæggets voldanlæg og kan fjernes. 19) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 9) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas. På anlægget vil der forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. Desuden er der afkast af røggas fra kedelanlægget til procesvarme i separat skorsten. Der er derfor medtaget følgende afkast fra det samlede biogasanlæg med lugt, ammoniak, svovlbrinte, NOx og CO: 1. Luftrensefilter, som renser: a. Ventilationsluft fra procesanlæggets modtagehaller (modtageafsnit, lagerafsnit, forbehandlingsafsnit) og afsug fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse, som ikke er tilsluttet gassystemet (indhold: lugt og ammoniak). b. Rejektluft fra opgraderingsanlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Rejektluften er forinden renset i svovlrensefilter (indhold: lugt og svovlbrinte). 2. Gaskedelanlæg til naturgas med indfyret effekt på op til 4 MW (indhold: NOx og CO (NOx er dimensionsgivende),). Der er regnet på overholdelse af B-værdier for de emitterede stoffer baseret på emissionerne ud fra erfaringstal fra præstationskontroller mv. på tilsvarende anlæg og emissionsgrænseværdierne for de enkelte stoffer. Notat om lugt og luft med OML-beregninger er vedlagt som bilag 6. Resultaterne af lugtberegningerne i notatet er vist nedenfor: 10

11 Resultater af OML-beregningerne af NOx, CO, ammoniak og svovlbrinte i notatet er vist nedenfor: På baggrund af de beregnede resultater er følgende konkluderet i notatet: For at overholde de gældende grænseværdier ved boliger og følsomme erhvervsområder kan et afkast fra luftrensefilteret på 39 meter og et afkast fra kedel på 15 meter sikre dette. For afkastet fra gaskedlen er grænseværdierne overholdt med stor margin ved en skorstenshøjde på 15 m, men denne reduceres ikke pga. at taghøjde på omkringliggende bygninger kan være op til 14 m. 10) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time og afkasthøjde. Anlægget forsynes med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensions givende biogasproduktion pr. time. Anlægget er ikke en del af den normale drift men et nødanlæg og er derfor 11

12 ikke medtaget i emissionsberegningerne idet der ikke skal fastsættes specifikke emissions- eller immissionskrav hertil, men i overensstemmelse med standardvilkår fastsættes vilkår om at anvendelse af gasfakkel skal registreres i driftsjournalen. Detailprojektering vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget, kapacitet >3.500 Nm 3 /time. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. 3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Se ovenfor og bilag 6. 4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 6, tabel 1. Der etableres ikke biomassefyrede anlæg. 23) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Spildevand 25) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger for hver spildevandstype: Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Oplysninger om temperatur, ph og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer. Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og olieudskillere. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. Spildevandsbelastningen af sanitært spildevand vil være mindre end 30 PE. Overfladevand stammer fra tagvand fra bygninger samt større befæstet areal foran halanlæg, svarende til et areal på ca. 1 ha (bygninger op til maks m 2 tagflader og befæstet areal med belægningssten (sf-sten, φ=0.8) på op til ca m 2 ). Regnes der med nedbør på ca. 700 mm, vil det svare til ca m 3, der påtænkes opsamlet i et forsinkelsesbassin (jf. «Reservoir» på tegning i bilag 3) forud for videre afløbsmæssig håndtering. Vandet er ikke belastet, idet kørsel af biomasse foregår i lukkede eller overdækkede køretøjer, og al håndtering af biomasse foregår indendørs eller i lukkede systemer. Overfladevand fra tanktoppe og interne køreveje opsamles ikke, men afløber til terræn. 12

13 Der produceres ikke processpildevand fra selve biogasprocessen, men der vil genereres vaskevand fra vask af køretøjerne samt vand fra luftrensefilteret og rejektvand fra RO anlæg til opgraderingsanlægget. Rejekt vandet indeholder samme mineraler og salte som drikkevand, dog opkoncentreret. Ved vask af køretøjer bruges højtryksrenser og sæbe med passende mellemrum (samme type som bruges til vask af landbrugsmaskiner). Datablade for sæbeprodukter er vedlagt. Vaskevandet og rejektvandet tilledes efterlagertanken med afgasset biomasse. Ved evt. uheld med spild af større mængde biomasse ledes dette vaskevand fra modtagehallen til procesanlægget. Vand fra luftrensefilter ledes til efterlagertanken. Vand tilledt efterlagertanken bliver udbragt på landbrugsjorde sammen med den afgassede biomasse. Håndtering af spildevand og regnvand fra projektområdet er endnu ikke endelig afklaret. Når anlægget har været i udbud og er blevet detailprojekteret, indsendes særskilt ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 4 til håndtering af overfladevand og spildevand, herunder med tegninger over virksomhedens afløbsforhold. Detailprojektering og udbud vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive taget stilling til muligheder og ønsker omkring afledningen af spildevand og overfladevand, herunder til hvorvidt der ansøges om etablering af lokale løsninger for spildevand og / eller overfladevand eller hvorvidt der ansøges om afledning til det offentlige spildevandssystem. 26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Der ansøges ikke om direkte udledning til vandløb, med mindre det er et krav fra Kolding Kommune, at overfladevand skal udledes direkte. Støj 27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering. 28) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. I den daglige drift af biogasanlægget vil der ikke forekomme vibrationsgener i omgivelserne. På biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for støjbidrag i omgivelserne er skorsten fra gaskedlen, ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, omrører i reaktor-tanke samt ventilationsanlæg. Der vil desuden være støj fra transporter ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. Der er følgende væsentlige kilder til støj: - Stationære støjkilder, som f.eks. omrørere på tanke, pumper, ventilatorer, luftindtag og afkast. - Aktiviteter på anlægget i form af af- og pålæsning af biomasser - Intern kørsel og transport ind og ud af virksomheden Som støjreducerende tiltag er følgende udført: 13

14 En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene. Af- og pålæsning af biomasse foregår væsentligst i haller med lukkede porte. Der er udført støjberegning af stationære støjkilder, driftsaktiviteter samt kørsel. Beregningen er udarbejdet på grundlag af et dispositions-forslag, hvor hovedprincipperne for placering af anlægsdelene er fastlagt. Beregningen viser, at anlægget kan overholde de vejledende støjgrænseværdier for alle beregningspunkter og døgnperioder med god margin, selvom der beregnes med absolut worst-case situation. Notat om støjforhold fremgår af bilag 7. Affald 30) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. 31) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse. Denne fraktion nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord efter gældende regler i slambekendtgørelsen og reglerne for udbringning af husdyrgødning. Afgasset biomasse opbevares i efterlagertanke - oplagret mængde er mellem tons. Ved denne produktion forventes kun mindre mængder affald: Affaldstype Mængde Farligt/ EAK-kode Alm. husholdningsaffald til forbrænding Genanvendeligt i form af glas, metaller, pap, papir mv., Spildolie [kg/år] Mindre mængde fra mandskabsfaciliteterne Mindre mængder Mindre mængder fra pakninger, sliddele mv. ikke farligt farligt affald Olierester og -affald opbevares i egnede beholdere på en spildbakke indendørs. Øvrigt affald opbevares i containere. Der oplagres kun mindre mængder affald. Alle affaldsfraktioner afhændes iht. Kolding Kommunes affaldsregulativer. Jord og grundvand 11) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, samt til eventuelle biofiltre. 12) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for: arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion, fundament under overjordiske tanke, oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof, oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og 14

15 pladser til oplag af farligt affald. 13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank. Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Luftrensefiltre udføres anlagt på geotekstil / folie og overdækkes med PVC folie. Tankene, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Evt. udsivninger opdages ved hyppig inspektion af betonkantens vandrette og lodrette del, idet samling af tanken er det mest kritiske sted. Proceduren er indført i egenkontrolprogrammet. Der er endvidere jordvold omkring tankene, således at alle tanke er placeret i en tankgård, som er dimensioneret til at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Beholdere/tanke til biomasse, der ikke er hævet over jordoverfladen, udstyres med en niveauføler i form af en neddykket tryksensor. Sensoren sender det aktuelle væskeniveau til overvågningssystemet (SCADA anlæg). Ved et væsentligt niveau fald (+5 cm), uden at tømmepumpen er aktiv, vil dette automatisk generere en alarm på SCADA anlægget, som sender en SMS besked til operatøren. Ved fejl på tryksensoren, vil dette ligeledes generere en alarm på SCADA. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Opsamlet biomassemateriale fra evt. uheld ledes til procesanlægget og indgår i biogasproduktionen. Evt. spild fra indlevering af industribiomasse ved udendørs industritanke opsamles i tankgård til denne tank og kan opsamles og ledes til processen. Aflæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag, hvorfra vaskevand opsamles. Der etableres en overjordisk tank til motorbrændstof på maks. 6 m 3. Tanken indrettes, således at den overholder olietankbekendtgørelsen. Der foretages anmeldelse efter olietankbekendtgørelsen og tanken registreres i BBR. Påfyldningsplads til motorbrændstof er indrettet således at påfyldningsstudse og aftapningsanordninger er placeret inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvand. Vandet ledes via olieudskiller og planlægges herefter afledt til kommunens regnvandssystem. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke, der opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. 33) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens 14, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. Krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport udløses i forbindelse med godkendelse eller revurdering af bilag 1- virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra et anlæg omfattet af bilag 1, og som kan medføre en jord- og grundvandsforurening, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. I henhold til bekendtgørelsens 2, nr. 11, forstås ved relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. De relevante farlige stoffer skal bruges, fremstilles eller frigives af virksomheden for at udløse krav om udarbejdelse om basistilstandsrapport. De relevante farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives, kan eksempelvis indgå som råmaterialer, produkter, mellemprodukter, biprodukter, affald eller dele heraf samt i emissioner, der udledes fra anlægget. Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen eller fra en aktivitet, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. For at ikke-selvstændigt godkendelsespligtige aktiviteter og listevirksomheden kan være teknisk og forureningsmæssig forbundet med en godkendelsespligtig aktivitet, skal bl.a. følgende kriterier ifølge Miljøstyrelsens Miljøgodkendelsesvejledning som udgangspunkt begge være opfyldt: 15

16 1) Aktiviteterne skal være nært forbundet i en direkte operationel forstand, således at den ene aktivitet ikke kan udføres uden den anden. 2) Den aktivitet, som ikke er selvstændig godkendelsespligtig, skal være integreret i et teknisk forløb med den godkendelsespligtige aktivitet. Transportdiesel er omfattet af artikel 3 i forordningen, idet dieselolie er omfattet af artiklen pga. brandfare. Virksomhedens oplag og anvendelse af diesel er ikke teknisk og forureningsmæssig forbundet med biogasprocessen og er således ikke omfattet af regelsættet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Som oplyst ovenfor vil dieselopbevaringen og indretningen af tanknings- og påfyldningsområdet endvidere foregå under kontrollerede forhold, som sikrer, at der ikke kan ske forurening af jord og grundvand. Af de hjælpestoffer, der anvendes (jf. tabel i ovenstående afsnit F, nr. 4), er det ud over transportdiesel kun saltsyre (CASnr ), natriumhydroxid (CAS- nr ) og svovlsyre (CAS- nr ), der er klassificeret som farlige efter CLP-forordningen. Natriumhydroxid og saltsyre/svovlsyreopløsningen er klassificeret som farligt på grund af ætsningsfare ved berøring. Opbevaring af natriumhydroxid og syrer vil ske i egnede og lukkede beholdere/tanke. De opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Der er dermed ingen risiko for forurening af jord eller grundvand. I tilfælde af utilsigtet udslip til jorden, vil stofferne blive yderligere fortyndet og neutraliseret ved kontakt med jordmineraler og jordvand/grundvand. En eventuel forurening vil ikke være blivende på grund af udvaskning og fortynding. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en eventuel restforurening ved ophør. Der skal i henhold til standardvilkårsbekendtgørelsen fastsættes krav til oplag og håndtering af kemikalier, hvilket minimerer risikoen for udslip til jord- og grundvand. Det vurderes, at de anvendte farlige stoffer ikke udgør en særlig risiko for længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Det vurderes på ovenstående baggrund, at virksomheden ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Dette er i overensstemmelse med, at den generelle betragtning, at biogasanlæg som udgangspunkt ikke indebærer risiko for forurening af jord og grundvand i godkendelsesbekendtgørelsens 14 s forstand, jf. bl.a. NMK og Miljøstyrelsens afgørelse af 6. marts 2013, Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport for Maabjerg Bioenergy og Maabjerg Hydrogen. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 35) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 36) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Se oplysninger og beskrivelser under punkt 18. K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. 38) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. I tilfælde af helt eller delvist driftsophør vil virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom. Oplag af gas, biomasse, hjælpestoffer og affald vil blive fjernet og afsat eller bortskaffet i overensstemmelse med gældende regelsæt. 16

17 I overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens 50 vil virksomheden senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurdering efter 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord. L. Ikke-teknisk resume 39) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Anlægget NGF Nature Energy Trekanten har ansøgt om at etablere et biogasanlæg i et eksisterende erhvervsområde (matrikel 10c, Dons By, Almind) nord for Bramdrupdam, Kolding. Anlæggets placering er vist i bilag 1. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og eventuelt madrester fra husstande i Kolding og omegn. Desuden indgår plantebaserede biomasser(afgrøder), samt andre biomassetyper fra fødevareindustrien, f.eks. slagteriaffald, madaffald fra erhverv m.m. Biogasanlægget skal behandle op til ca ton biomasse om året. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. I forbindelse med opførsel af det nye biogasanlæg skal der etableres følgende anlægsdele: - Læsse-/lossehaller - Lager- og proceshaller - For- og efterlagertanke - Procestanke - Gaslager - Kedelanlæg med skorsten - Renseforanstaltninger til gas - Luftfiltre til afkastluft med skorstene - Mandskabsbygning - Div. mindre tekniske anlæg (pumpehuse, veksleranlæg, brovægt m.m.) Oversigtsplaner over området og dets indretning er vist i bilag 2 og 3. Til- og frakørsel Der etableres indkørsel til anlægget direkte ved tilkørsel fra Venusvej (eller Dons Landevej?, adresse for matrikel er pt ukendt) som er en sidevej til Dons Landevej og Vejlevej. Transportveje i området, samt forventet transportfordeling på vejene, er vist i bilag 1. Der planlægges for kørsel døgnet rundt alle dage, men trafikmængden vil hovedsageligt ligge mandag lørdag. Trafikmængden vil blive på op til transporter dagligt i gennemsnit, svarende til en timebelastning på 5-6 transporter. Spildevand og overfladevand Overfladevand fra befæstede arealer planlægges at nedsives på eget areal eller alternativt ledt til offentligt system, jf. Kolding Kommunes krav. Afledning af sanitært spildevand planlægges afledt via det offentlige kloaksystem. Procesvand ledes til lagertank og udbringes på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse. Lugt Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning og dyrket biomasse afleveres og opbevares i tipgrav i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Anlægget er opbygget således, at al håndtering og oplag af ikke afgasset biomasse foregår i lukkede haller med undertryksventilation eller i lukkede tanke med afsug. Afsuget luft, samt fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke, opsamles og renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. 17

18 I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til lugt og luftforurening i omgivelserne omkring biogasanlægget. Anlægget forsynes med en gasfakkel, hvor biogassen ved eventuelle driftsforstyrrelser og i nødsituationer kan afbrændes, så gassen ikke sendes ud i omgivelserne. Støj På biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for omgivelserne er støj fra skorstenen på gaskedlen, samt ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, omrører i procestanke samt ventilationsanlæg. Der vil desuden være støj fra transporter ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene, og af- og pålæsning af biomasse foregår væsentligst i haller med lukkede porte. I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift og samtidighed af aktiviteterne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til støj i omgivelserne omkring biogasanlægget. Affald På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse, hvis næringsstofindhold nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord. Herudover frembringer anlægget små mængder af husholdningsaffald, genanvendeligt affald, samt spildolie, som afhændes iht. Kolding Kommunes affaldsregulativer. Jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Tankene, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Der føres løbende kontrol med tankenes tæthed ved inspektioner efter et kontrolprogram. Nedgravede tanke forsynes med niveauføler, som afgiver alarm ved utilsigtet fald i tankindholdet. Aflæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag, hvorfra vaskevand opsamles. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs og inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke, der opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Driftsforstyrrelser og uheld Biogas håndteres og opbevares i en tilstand med lavt iltindhold, hvor gassen ikke kan være eksplosiv. Anlægget er forsynet med overvågning og med "overtryksventiler" på tankene, som forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Sker der trykstigning i gassen vil gasfaklen automatisk startes og brænde overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Områder med tankanlæg er nedsænket i terræn, og der er etableret jordvold omkring tankene, som er dimensioneret til minimum at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Ud over kontroller af tanke, jf. standardvilkår 39 42, kontrolleres tanke rutinemæssigt ift. spændebånd, samt revner og utætheder. Kontrolprocedurerne er indført i egenkontrolprogrammet. I. Andet 14) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 18