Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 16a Køng By, Køng (se bilag 1).

Transkript

1 Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 16a Køng By, Køng (se bilag 1). BEK nr af 12/12/2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 25.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 25, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) 11), pkt. 13), pkt. 17) 19), pkt. 23), pkt. 25) 28), pkt. 30) pkt. 31), pkt. 33), pkt. 35) 39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: I det nedenstående er de anførte oplysningskrav fra godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 indarbejdet med rød kursiveret skrift. Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og Nedenstående oplysningskrav er med blå kursiveret skrift suppleret med relevante oplysningskrav fra standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 12.3 / bilag 1 i BEK nr. 751 af om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og . NGF Nature Energy Køng ApS v./ NGF Nature Energy Biogas A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: info@natureenergy.dk CVR: ) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer. NGF Nature Energy Køng ApS, Næstvedvej (husnr. fastlægges af kommunen), 4750 Lundby 3) Navn, adresse og på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Søren Hemming Madsen. Virksomheden erhverver arealet inden realisering af anlægget. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og . Kontaktoplysninger: Jesper Bundgaard, Ørbækvej 260, DK-5220 Odense SØ, Tlf: / , jeb@natureenergy.dk B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og alle biaktiviteter. 1

2 Bilag 1, pkt. 5.3.b.i: 5.3 b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Som biaktivitet etableres en naturgasfyret kedel med en indfyret effekt på ca. 4 MW. Kedlen vil først blive etableret efter den 20. december 2018, hvorfor anlægget omfattes af regulering efter MCP-bekendtgørelsen som et nyt anlæg. Virksomheden vil forinden etableringen af anlægget foretage anmeldelse af anlægget til Vordingborg Kommune, jf. 60 i MCP-bekendtgørelsen. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. NGF Nature Energy Køng ApS ønsker at opføre et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser. Det planlagte biogasanlæg skal behandle op til ca ton biomasse om året. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Biomassen udgøres af husdyrgødning, samt dyrket biomasse og organiske restprodukter fra fødevareproduktion. Der forventes en årlig produktion af rå biogas på op til ca. 42 mio. m3/år, som renses og opgraderes til ca. 25 mio. m3/år bionaturgas, som ledes ud på naturgasnette. Der vil være et samlet oplag af biogas på anlægget på under 10 tons. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. Et principielt procesdiagram er vist i bilag 4. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden bruger eller fremstiller stoffer omfattet af bilag 1, del 1, i risikobekendtgørelsen, men i mængder, der er under de anførte tærskelværdier. Oplaget af biogas, som kan udgøre en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under den i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdi på et maksimalt oplag på 10 tons biogas, se bilag 5. Virksomheden er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Projektet er ikke midlertidigt. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer. Der er tale om et barmarksprojekt, som ønskes etableret i et fremtidigt kommuneplanrammeområde: Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng. Anlægget kommer til at ligge med forbindelse til det overordnede vejnet rute 22 samt Sydmotorvejen 47 og i relativt kort afstand til naturgasnettet, dvs. 4-bar distributionsnettet, som forløber nord for projektområdet. 2

3 Der etableres indkørsel til anlægget fra Næstvedvej (rute 22). Det planlægges, at al trafik tilkøres via Næstvedvej. Der vil være tilkørsel hertil via forbindelse til motorvej E47 særligt for en række restprodukter fra levnedsmiddelindustrien samt fra nord og syd af det øvrige vejnet. Afgasset biomasse (gødningsprodukt) forventes afsat til landbrugsarealer i nærområdet. Det ansøgte projekt omfatter etablering af en række bygningsdele samt tankanlæg. Derudover befæstede arealer og interne køreveje. I forbindelse med opførelsen af biogasanlægget forventes der etableret følgende: Infrastruktur: - Adgangsvej/indkørsel - Gasledning til det eksisterende gas-distributionsnet samt en kompressorstation - Interne transportveje, vendepladser og P-pladser Bygninger: - Adm. bygninger - Aflæssehaller for fast og flydende biomasse med højde på op til ca. 15 m - Haller til forbehandlingsanlæg (neddeling, miks, opvarmning mv.) Tanke og lagerenheder: - Forlagertank på ca m 3 til indleveret biomasse - Modtagetank til industrielle restprodukter på ca. 500 m 3 - Modtagetanke til glycerin o.lign. på ca. 100 m 3. - Plansiloanlæg (lager) på op til 2 ha og en kapacitet på op til m Procestanke á ca m 3 med højde ca. 25 m og diameter på ca. 24 m. - 3 efterlagertanke á ca m 3 til afgasset biomasse - Gaslager m 3 - Separeringsanlæg til afgasset biomasse Tekniske enheder: - Brovægt - Mindre modtage/afhentningstanke (udligning af niveau mellem læsse/lossehal og lagertanke) - Forbehandler/feeder til fast biomasse fra planlager - Kedelanlæg - Luftrenseanlæg - Svovlrenseanlæg - Gasopgraderingsanlæg - Gasfakkel - Tilslutningsanlæg til naturgasnettet - Reservoir til opsamlet tag- og overfladevand Det planlagte anlægslayout for virksomhedens placering og indretning fremgår af bilag 2. Anlægget er på nuværende tidspunkt ikke endeligt detailprojekteret. Detailprojektering og udbud vil blive foretaget efter plangrundlagets endelige vedtagelse. Endelig placering og omfang af tanke og bygninger samt af kloakker, herunder sandfang og olieudskillere fremsendes efter detailplanlægning og indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og afledning af overfladevand og spildevand. Anlægsfasen forventes at løbe over 1-2 år og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder ved større landbrugsbyggerier, kornsiloer og planlagre. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. Byggestart forventes forår 2019 således at anlægget kan være i drift medio

4 D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. Se bilag 1 og 2. 1) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget. Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Anlægget vil derfor være i drift 24 timer dagligt året rundt, og der kan blive transporteret biomasser til og fra anlægget døgnet rundt - dog vil hovedparten af biomasserne blive tilkørt i perioden kl på hverdage og lørdage kl Tilkørsel af biomasser i aften- og natperioden kan ske i forbindelse med sæsonbestemte biomasser, f.eks. roepulp og kartoffelpulp o.l., hvor relevante fødevarevirksomheders produktion og behov for afsætning af biomasse er koncentreret i en kort periode. Ved fuld produktion vil der være 8-10 ansatte på virksomheden fordelt mellem driftsafdelingen og chauffører. Anlægget vil være bemandet i dagtimerne på hverdage samt i mindre omfang på lørdage, søn og helligdage. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Til- og frakørsel omfatter hovedsageligt lastbiltransporter, som kører til og fra anlægget via Næstvedvej, hvortil transporterne sker fra forbindelse til motorvej E47 samt fra nord og syd af det øvrige vejnet. Afgasset biomasse forventes transporteret til landbrugsarealer i nærområdet. Biogasanlægget forventes at øge trafikken på det omkringliggende vejnet med ca. 53 transporter dagligt i gennemsnit ved fuld udbygning (1 transport = 1 indkørsel til anlægget og 1 frakørsel fra anlægget). Der er dog på nogle af de modtagne biomasser en stor sæsonvariation. Dette betyder at transporterne varierer over året, og det er estimeret, at disse kan variere fra pr. dag. Flest i efteråret og færrest i sommerperioden. Transportveje i området, samt forventet transportfordeling på vejene, er vist i bilag 3. I forbindelse med miljøvurderingen af anlægget efter miljøvurderingsloven er der i miljøkonsekvensrapporten redegjort for, at transport til og fra anlægget ikke forventes at medføre væsentlige gener for beboelser i indfaldsvejene nærmest anlægget. Der er udarbejdet støjberegning for anlægget i fuld drift, som viser at støjgener fra anlæggets støjkilder sammen med intern transport og kørsel ud og ind på anlægget vil ligge under grænseværdierne herfor. E. Tegninger over virksomhedens indretning 2) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg, opgraderingsanlæg til CO 2 -rensning, eventuelle anlægsdele til brint og / eller metan produktion mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks. gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere. 4

5 Placering af overjordiske tanke og beholdere. Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. Se bilag 2. Notater om hhv. luftforurening og støj, som indeholder tegninger med placeringer af luftafkast og støjkilder, er vedlagt som bilag 6 og 7. Når anlægget har været i udbud og er blevet detailprojekteret, indsendes særskilt ansøgning om tilladelser vedrørende spildevandshåndtering, herunder tegninger over virksomhedens afløbsforhold. Detailprojektering og udbud vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 3) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 7. Type af modtaget biomasse Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning (forlager) Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige ønsker hertil, jf. vilkår 7. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt tons biomasse årligt, svarende til ca. 840 ton biomasse pr. dag i gennemsnit over året. Der kan dog forekomme sæsonudsving som afhænger af biomassernes tilgængelighed. Biomassesammensætningen kan også variere og vil afhænge af de råvarer, der er tilgængelige, sammenholdt med omkostningerne ved at inddrage råvarerne. Planlagt biomassesammensætning: Biomasse Eksempler på biomassetyper Mængde Husdyrgødning, fast (opbevares indendørs) tons/år Husdyrgødning, flydende (opbevares i lukkede tanke) Industribiomasse Roepulp, kartoffelpulp, mask fra bryggerier, affald fra restprodukter fra rødbedeproduktion, grøntsagsaffald (opbevares i overdækket planlager) fødevareproduktion Madaffald fra køkkener, kildesorteret dagrenovation, slagteriaffald, tons/år mavetarmaffald (opbevares indendørs eller i lukkede tanke) Dyrket biomasse (opbevares i overdækket planlager) tons/år I alt tons/år Lagerkapaciteten til biomasser er ca. 5 døgns forsyning, bortset fra biomasserne oplagret i planlager, da en stor del af disse modtages i en begrænset sæsonbestemt periode, men afgasses jævnt fordelt over året. Ud over husdyrgødning vil biomassen som udgangspunkt være biomasser, som er omfattet af affald til jordbekendtgørelsens 1 Bilag 1. Det kan dog ikke afvises, at det kan blive relevant også at kunne modtage andre typer af biomasse. Hvis virksomheden ønsker at anvende biomassetyper ud over bekendtgørelsens bilag 1, vil virksomheden rette henvendelse til Vordingborg Kommune med henblik på at afklare, om dette kan ske indenfor godkendelsens rammer. 1 BEK nr af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 5

6 Virksomheden modtager ikke biomasse uden, at der forinden er indgået en aftale med leverandøren. Alle nye typer af biomasse testes forinden i eget centralt laboratorium ift. en række parametre, f.eks. hæmning, skumdannelse o.l., så der ikke er risiko for driftsforstyrrelser. Det foreslås, at Vordingborg Kommune i godkendelsen fastsætter følgende vilkår: Anvendelse af andre affaldstyper i produktionen end husdyrgødning, samt dyrket biomasse og industriaffald omfattet af Affald til jordbekendtgørelsens bilag 1, kan foregå efter tilsynsmyndighedens forudgående skriftlige accept, hvis tilsynsmyndigheden på baggrund af en redegørelse fra virksomheden, finder det godtgjort, at anvendelsen ikke vil kunne medføre miljømæssige påvirkninger, som ligger ud over godkendelsens rammer. Vordingborg Kommune vil herved få mulighed for at vurdere, om anvendelse af konkrete andre typer af biomasse kræver, at der skal meddeles miljøgodkendelse til anvendelsen ved et tillæg. Se anlæggets indretning vedrørende modtagelse og opbevaring af biomasse i bilag 2. Biomasserne leveres til anlægget med lastbiler med tanke, lukkede containere eller kasser med overdækning. Dybstrøelse og andre faste biomasser vil kunne modtages i andre typer af køretøjer. 4) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. Udover de modtagne organiske biomasser anvendes en række råvarer og hjælpestoffer til bl.a. luftfilter, svovlrensningsanlæg, rensning af vekslere mv. Der kan endvidere være behov for tilsætning af jernklorid/jernsulfat til biomassen for at binde svovl, mængden afhænger af svovlindholdet i de modtagne biomasser. Der benyttes desuden vand og sæbe til vask af udstyr og transportmateriel, samt rensefiltre, opgraderingsanlæg og kedel. Derudover benyttes diesel til transport af biomasse samt energi til procesopvarmning. Virksomhedens væsentlige årlige forbrug af råvarer og hjælpestoffer ved fuld udbygning fremgår af nedenstående tabel. Ressource Forbrug (estimat) Syre - H 2 SO 4 /HCl Ca. 5 m 3 Salt -NaCl 30 m 3 Natronlud - NaOH Ca. 5 m 3 Natriumbikarbonat- NaHCO 3 1 m 3 Jernfældning - FeCl 3 /FeSO 4 (Mængden afhænger af biomassen) Vand til vask og proces (svovlrens, luftfilter, opgradering) Dieselolie til transport op til 500 m m l Naturgas til kedelanlæg 5 pct. svarende til 1.25 mio. Nm 3 Opbevaring af hjælpestoffer sker indendørs på anlægget i palletanke eller på paller med 25 liters dunke. Tilførsel af hjælpestoffer til anlægget sker ved ansug fra dunke eller palletanke. Beholdningen af jernklorid er større, og der etableres derfor et opsamlingskar på 8*3 m til placering af en glasfibertank på ca. 10 m 3 til jernclorid, således at beholderen kan indeholde tankens indhold ved evt. spild, utæthed mv. 5) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema. Afgasset biomasse eller Forventet årlig mængde Forventet Reference til tegning 6

7 fraktion udskilt herfra maksimalt oplag Biomasse Ca. 7 % af biomassen forsvinder under forgasning via udrådning og vanddamp i biogassen. Ca m 3 3 efterlagertanke á ca m 3 i beton Output er således ca. 93 % af input~ tons/år Anlægget dimensioneres til at behandle en årlig mængde på cirka tons biomasse. Herfra produceres ca. 42 mio. m³ biogas, der efter opgradering svarer til 25 mio. Nm³ bionaturgas, som ledes ud på naturgasnettet. Årlige mængder biomasse fremgår i tabel under ovenstående punkt 3. Lagerkapaciteten til biomasser er ca. 5 døgns forsyning, bortset fra biomasserne oplagret i planlager, da disse modtages i en begrænset sæsonbestemt periode, men afgasses jævnt fordelt over året. 6) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder: Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 5. Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 10. Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 13. Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 6. Opgraderingsanlæg til CO 2 -rensning, Enheder til brintproduktion og / eller metanproduktion De flydende råvarer transporteres til anlægget med lukkede tankbiler. De faste biomasser tilkøres med container lastbiler eller lignende. Ved indkørslen til biogasanlægget vil alle transporter til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning eller andre lugtende organiske faste biomasser, afleveres og opbevares i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Der ansøges om, at godkendelsen giver mulighed for, at dyrket vegetabilsk biomasse og industribiomasse fra forarbejdning af planter fra. f.eks. fødevareproduktion (roe- og kartoffelpulp, mask, frugt- og grøntsagsaffald) og lignende ikke-lugtende biomasse kan modtages og opbevares udendørs i overdækket planlager, jf. standardvilkår 7 og 10. Flydende biomasse pumpes til procestankene, hvor det blandes med det neddelte faste biomasse. Her varmes det op til ca. 50 C vha. overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, som får procesvarme fra kedelanlæg fyret på naturgas. Anlægget anvender en udrådningsproces, hvor de modtagne organiske biomasser afgasses under omrøring i en anaerob proces ved en temperatur på C ved en dimensioneret opholdstid i procestankene på minimum 25 døgn. Efter minimum 25 døgn i procestankene føres biomassen via varmeveksler-systemet til efterlagertanken, hvor udrådningsprocessen standser. Varmeveksler-systemet sikrer at restvarmen genanvendes og biomassen afkøles. 7

8 Herefter kan den afgassede og næringsstofholdige biomasse udbringes efter samme principper som husdyrgødning og efter reglerne i affald til jord bekendtgørelsen. Den dannede biogas oplagres i gaslager (ca m 3 ), men desuden også i toppen af procestankene samt i de interne gasledninger mellem disse og opgraderingsanlægget. Anlæggets maksimale oplag er samlet m 3 (< 10 ton) biogas. Gassen renses herefter for CO 2 og H 2 S i opgraderingsanlæg og afsvovlingsanlæg. Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via gasledning og kompressorstation. Denne del drives af gasselskabet, Dansk Gas Distribution (DGD). Den opgraderende gas tilhører DGD ved passage ind til modtagestationen. Alle modtagetanke, bygninger og behandlingstanke er undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm, og alle procestanke er gastætte. De tanke, der ikke er med afsug til gaslagertanken, er etableret med afsug til ventilationssystemet, bortset fra tankene med afgasset biomasse, som er overdækkede gyllebeholdere. Alle haller med biomassehåndtering er med afsug til ventilationssystemet. Ventilationssystemet er tilsluttet et luftrensningsanlæg, som sikrer at luften renses, inden den afkastes til omgivelserne. Et principielt procesdiagram for biogasanlægget fremgår af bilag 4. 7) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug. Anlægget er opbygget således, at alle læsse-/losse haller, lagerhaller, produktionshaller og opbevaringstanke er lukkede og har konstant undertryksventilation, som er tilsluttet ventilationssystemet. Der fremkommer luftstrømme fra ventilation af modtagebygninger, modtagetanke og bygninger med forbehandlingsanlæg. Fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke opsamles også i ventilationsluften. Hele ventilationsluftmængden renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. De øvrige tanke er tilkoblet gasopsamlingssystemet bortset fra efterlagertanke med det afgassede biomasse, som etableres med overdækning jf. standardvilkårene. Den producerede biogas renses i opgraderingsanlæg, hvorfra der er emission af rejektluft (biogassens indhold af kuldioxid, vanddamp og svovlbrinte). Rejektluften renses i svovlrenseanlæg og luftrenseanlæg inden udledning. I svovlrenseanlæg opfanges svovlbrinte i væskefase, som ledes til efterlagertanken, hvorved svovl bringes retur til landbrugsarealerne. På anlægget vil der dermed forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. 8) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 15. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 16. Biofilteret har en effekt med en minimumsrensegrad på 90 % (leverandørgaranti). Anlægget er desuden opdelt i minimum 2 sektioner, således at der uden driftsstop kan foretages vedligeholdelse og rensning. Afkast fra luftfilteret går til skorsten. 1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. 4 MW naturgaskedel. 2) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder, der oplagres. Naturgas. Kedlen forsynes med naturgas. 17) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). Se ovenfor. 18) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. 8

9 Udslip af biogas Biogas er karakteriseret ved et meget snævert område, hvor den kan betegnes som eksplosiv. Området findes når iltindhold i blandingen er % ilt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil iltindholdet max. være 5 % inde i anlægget. Tankene, hvor der er biogas, er fyldt med biomasse op i stor højde, og der er kun gasfyldt i toppen. Hvis der på trods af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger sker gasudslip, vil gassen sive ud i stor højde over jordoverfladen. Oppe i fri vind opblandes biogassen meget hurtigt med omgivende luft til uskadelige koncentrationer for mennesker. Anlægget er forsynet med "overtryksventiler", der forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Primærreaktoren af stål er trykprøvet til 25 mbars overtryk og overtryksventilen løfter ved mbars overtryk. Gaslager af dobbelt PVC dug har egne selvstændige sikkerhedsventiler, og disse er grundet materialets beskaffenhed indstillet under 7 mbar - typisk ca. 5 mbar - lidt afhængig af fabrikat. Sikkerhedsventilerne er placeret således, at udstrømningen ikke medfører farlige forhold - væk fra elektrisk udstyr og i en højde, så opblanding med luften omkring ventilen fortynder gassen, før gassen kan nå til "opholdsområder" for personer. En trykstigning i gassen vil dog medføre, at gasfaklen automatisk startes og brænder overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Anlægget er forsynet med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklerne dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås, således at gasudslip forhindres. Brud på tanke Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra allerede eksisterende række af anlæg, som virksomheden drifter. Der etableres overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder kan drives og fejlrettes online. Det vurderes derfor, at risikoen for uheld som følge af tankbrud er meget ringe. Områder med tankanlæg er nedsænket i terræn, og der er etableret jordvold omkring alle tankene, som er dimensioneret til at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Overskumning af reaktorer Der kan ske skumdannelse i biomassen ved opvarmningen af biomassen i forbehandlingsmodulet og i mindre grad i de primære reaktorer som følge af ubalance ift. indholdet i biomassen, blandingsforhold og bakteriekultur. Ved skumdannelse foretages følgende: 1. Hvis overskumning starter i forbehandlingsmodul og skumdannelse løber over på gulv indendørs i proceshallen: Opvarmning standses, der tilsættes vand, skum og biomasse kan ledes retur til proces 2. Ved overskumning i de primære reaktortanke sker følgende handlinger: a. maks-level i reaktoren aktiverer alarm b. niveauet i reaktoren sænkes c. indfødning af biomasse stoppes d. evt. tilsættes skumdæmper e. hvis skum videreføres uagtet ovenstående tiltag vil skummet gå i gasrøret og dermed blive ledt til gaslageret, hvor det efterfølgende kan fjernes om nødvendigt. f. ved tilstrækkeligt modtryk i gasrør/gaslager vil overtryksventil i reaktor åbne og skum løber ud og ned af reaktoren, hvor det efterfølgende opsamles indenfor biogasanlæggets voldanlæg og kan fjernes. 19) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 9

10 I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 9) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas. Der vil ikke forekomme støvgener fra hverken drift af anlæg eller transporterne, idet alle aktiviteter på anlægget foregår i lukkede systemer, samt at alle køreveje er befæstede med fast belægning i form af asfalt eller belægningssten. Oplagring og processer på anlægget foregår i lukkede systemer, bortset fra oplagring af plantebaseret biomateriale i planlageret. Planlageret er overdækket bortset fra tidspunkter, hvor der foregår aflæsning eller fraførsel af biomateriale. Biomassen vil normalt ikke være tør, og erfaringsmæssigt giver håndtering af denne type biomasse ikke anledning til væsentlig støvudvikling. Gasfyrede kedelanlæg anses ikke for støvfrembringende, i MCP-bekendtgørelsen er der da heller ikke fastsat støvgrænseværdier for sådanne anlæg. På anlægget vil der forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. Desuden er der afkast af røggas fra kedelanlægget til procesvarme i separat skorsten. På anlægget er der som nævnt opbevaring af plantebaserede biomasser i planlager. Selv om disse ikke indeholder store lugtmængder, er der dog i beregningerne medtaget et lugtbidrag fra planlageret svarende til lugtemission fra kompoststakke. Der er derfor medtaget følgende afkast fra det samlede biogasanlæg med lugt, ammoniak, svovlbrinte, NOx og CO: 1. Luftrensefilter, som renser: a. Ventilationsluft fra procesanlæggets modtagehaller (modtageafsnit, lagerafsnit, forbehandlingsafsnit) og afsug fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse, som ikke er tilsluttet gassystemet (indhold: lugt og ammoniak). b. Rejektluft fra opgraderingsanlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Rejektluften er forinden renset i svovlrensefilter (indhold: lugt og svovlbrinte). 2. Gaskedelanlæg til naturgas med indfyret effekt på op til 4 MW (indhold: NOx og CO (NOx er dimensionsgivende),(evt. lugt). 3. Planlager med åben snitflade i arbejdstiden. Der er regnet på overholdelse af lugtgrænseværdier fra lugtvejledningen og B-værdier for de emitterede stoffer for det planlagte anlægslayout baseret på emissionerne ud fra erfaringstal på tilsvarende anlæg og emissionsgrænseværdierne for de enkelte stoffer. Oplysninger om forudsætninger og beregninger fremgår af bilag 6. Det ses af beregningen i bilag 6, at lugtgenegrænsen på 10 LE/m 3 er overholdt i afstande fra det fastsatte lugtcentrum (afkast fra luftrensefilter) på 400 m, og lugtgenegrænsen på 5 LE/m 3 er overholdt i afstande på 800 m. Den udarbejdede OML-beregning for et anlægslayout for alle biogasanlæggets mulige afkast med lugtbidrag (luftfilter inkl. rejektluft fra opgraderingsanlæg og naturgaskedel) sandsynliggør, at en skorstenshøjde på 25 m ved luftfilteret og 15 m ved kedel er tilstrækkelig til at sikre, at lugtgrænserne, på 5 LE/m 3 ved boligområder og 10 LE/m 3 for boliger i åbent land, overholdes under de værst tænkelige forhold ift. samtidighed, maks. ventilation og maks. lugtemission. Ved de beregnede afkasthøjder overholdes endvidere B-værdierne for ammoniak og svovlbrinte. 10

11 Det er endvidere vist ved OML beregning, at en skorsten fra kedelanlægget på 15 m kan overholde B-værdierne for NOx, som er dimensionsgivende, med god margin. Det er dermed sandsynliggjort, at alle immissioner kan overholde gældende B-værdier for de aktuelle stoffer. I bilag 6 fremgår de detaljerede oplysninger om luftstrømme, luftbehandling, luftemissioner og OML-beregninger. Disse beregninger sandsynliggør at biogasanlægget kan indrettes og drives således, at lugtgrænseværdierne han overholdes i omgivelserne. Der indsendes konkret OML-beregning efter detailprojektering til kommunens accept og inden etablering og ibrugtagning af anlæg til dokumentation af nødvendige afkasthøjder for overholdelse af de fastsatte B-værdier for lugt, svovlbrinte, NOx og CO. Luftrensningen i luftrenseanlægget sker ved naturligt forekommende biologiske processer. I indkøringsperioden sker en opformering af den rensende bakterieflora. Erfaringsmæssigt går der to til fire måneder, inden den forudsatte luftrensningseffekt er fuldt etableret. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der som nævnt gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 2-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. 10) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time og afkasthøjde. Anlægget forsynes med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensions givende biogasproduktion pr. time. Anlægget er ikke en del af den normale drift men et nødanlæg og er derfor ikke medtaget i emissionsberegningerne idet der ikke skal fastsættes specifikke emissions- eller immissionskrav hertil, men i overensstemmelse med standardvilkår fastsættes vilkår om at anvendelse af gasfakkel skal registreres i driftsjournalen. Detailprojektering og dimensionering vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. 3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Se ovenfor og bilag 6. 4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 6, tabel 1. Der etableres ikke biomassefyrede anlæg. 23) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Spildevand 11

12 25) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger for hver spildevandstype: Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Oplysninger om temperatur, ph og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer. Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og olieudskillere. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. Anlæggets spildevand og overfladevand Spildevandsbelastningen af sanitært spildevand vil være mindre end 30 PE. Overfladevand stammer fra tagvand fra bygninger samt større befæstet areal foran halanlæg svarende til et areal på ca. 0,75 ha (bygninger op til maks m 2 tagflader og befæstet areal med belægningssten (sf-sten, φ=0.8) på op til ca m 2 ). Regnes der med nedbør på ca. 700 mm, vil det svare til ca m 3 pr år. Desuden er der en større plansilo på ca. 2 ha., hvor overfladevand fra fyldte overdækkede enheder afstrømmer til det omkringliggende terræn. Overfladevand fra tømte og rengjorte enheder afledes sammen med overfladevand fra de øvrige befæstede arealer. Idet den del af biomassen er sæsonbestemt, antages det, at op til ½-delen af plansiloen i perioder kan være tom. Dette giver en overfladevandsmængde på m 3 /år. Vandet fra de befæstede arealer er ikke belastet, idet kørsel af biomasse foregår i lukkede eller overdækkede køretøjer, og al håndtering af biomasse foregår i lukkede systemer bortset fra indfødning af de faste biomasser på planlageret, som tilkøres indfødningsenhederne ved planlageret med en frontlæsser og evt. spild ved uheld fjernes straks. Overfladevand fra tagflader og de befæstede arealer planlægges ledt til kombineret fordampnings-/nedsivningsbassin (jf. Regnvandsbassin på tegningen i bilag 2). Overfladevand fra tanktoppe og interne køreveje opsamles ikke, men afløber til terræn. Ensilagesaft fra planlager ledes til modtagetank og indgår i produktionsprocessen. Overfladevand fra overdækningen afløber til terræn. Når en plansilo er tom og rengjort vil der i perioden indtil påfyldning aflede overfladevand til nedsivningsbassinet. Der produceres ikke processpildevand fra selve biogasprocessen, men der vil genereres vaskevand fra vask af køretøjerne samt vand fra luftrensefilteret og svovlrensefilteret. Ved vask af køretøjer bruges højtryksrenser og sæbe med passende mellemrum (samme type som bruges til vask af landbrugsmaskiner). Datablade for sæbeprodukter er vedlagt i bilag 8. Vaskevandet tilledes efterlagertanken med afgasset biomasse eller alternativt søges vandet efter nærmere undersøgelser afledt via udsprinkling på landbrugsjord som restvand eller til vegetationsfilter. Ved evt. uheld i modtagehallen med spild af større mængde biomasse ledes dette vaskevand fra modtagehallen til procesanlægget. 12

13 Vand fra luftrensefilter og svovlrensefilter ledes til efterlagertanken. Vand tilledt efterlagertanken bliver udbragt på landbrugsjorde sammen med den afgassede biomasse. Påfyldningsplads til motorbrændstof indrettes således, at påfyldningsstudse og aftapningsanordninger er placeret inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvand gennem en olieudskiller. Efter detailprojektering af anlægget vil der blive indsend særskilt ansøgning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 om tilladelse til fordampning/nedsivning af overfladevand og spildevand, herunder med tegninger over virksomhedens afløbsforhold. Detailprojektering vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget og derfor indsendes ansøgningen ifm. ansøgning om byggetilladelse. Overfladevand fra anlægget er ubelastet, bortset fra evt. brændstofspild på tankningsarealer. Overfladevand fra tankningsarealer afledes gennem olieudskiller, inden det føres til fordampning/nedsivning. Afledning af sanitært spildevand planlægges afledt via samletank eller alternativt septiktank, dette afklares ifm. Byggetilladelsen. 26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Der ansøges som udgangspunkt ikke om direkte udledning til vandløb, med mindre de geologiske forhold viser sig at dimensionering af nedsivning/fordampning ikke kan praktiseres eller at det er et krav fra Vordingborg Kommune, at overfladevand skal udledes direkte. Støj 27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering. 28) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller Der er følgende væsentlige kilder til støj: - Stationære støjkilder, som f.eks. omrørere på tanke, pumper, ventilatorer, faststof-forbehandling ved planlager, luftindtag og afkast. - Aktiviteter på anlægget i form af af- og pålæsning af biomasser - Intern kørsel og transport ind og ud af virksomheden I den daglige drift af biogasanlægget vil der ikke forekomme vibrationsgener i omgivelserne. På selve biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for støjbidrag i omgivelserne er skorstene, ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, ventilationsanlæg, omrørere på reaktor-tanke samt forbehandlingsenheder til biomasser fra planlageret. Der vil desuden være støj fra kørsel med ca. 53 transporter i gennemsnit ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. Transporterne vil være sæsonbestemte og er analyseret til at variere fra pr dag over året. Mindst i sommerperioden og højest i efteråret. Som støjreducerende tiltag er følgende udført: - En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene. - Af- og pålæsning af en del af biomassen foregår i haller med lukkede porte. 13

14 - Der etableres støjvolde på 3 m nord og syd for tilkørselsvejen, som reducerer støj fra transporter ud og ind af anlægget, og planlagerets sidemure på 4 m reducerer støj fra aflæsning og håndtering af biomasse i planlageret. Der er udført en støjberegning af stationære støjkilder, driftsaktiviteter samt kørsel, hvor der for stationære støjkilder er anvendt erfaringsdata fra tilsvarende støjkilder på sammenlignelige biogasanlæg, og for mobile støjkilder er der anvendt data fra Støjdatabogen. Beregningen er udarbejdet på grundlag af en worstcase betragtning ift. omfang af transporter. Der er beregnet i forhold til de nærliggende naboer i landzone. Beregningen viser, at anlægget, med de støjreducerende tiltag, kan overholde de vejledende støjgrænseværdier for boliger i åbent land i alle beregningspunkter og døgnperioder, selvom der beregnes med absolut worst-case situation. Notat om støjforhold, støjberegninger, kortmateriale for placering af beregningspunkter og støjkilder samt støjudbredelseskort og konklusion på beregningerne fremgår af bilag 7. Det maksimale støjbidrag om natten stammer primært fra trafik og er beregnet til mindre end 50 db(a) i alle beregningspunkter. Støjgrænsen på 55 db(a) overholdes således. Det maksimale støjbidrag stammer fra lastbil, idet den kører ind på grunden ad adgangsvejen. Affald 30) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. 31) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse. Denne fraktion nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord efter gældende regler i Affald til jordbekendtgørelsen og reglerne for udbringning af husdyrgødning. Afgasset biomasse opbevares i efterlagertanke, oplagret mængde er mellem tons. Ved denne produktion forventes kun mindre mængder affald: Affaldstype Mængde Farligt/ EAK-kode Alm. husholdningsaffald til forbrænding Genanvendeligt i form af glas, metaller, pap, papir mv., Spildolie [kg/år] Mindre mængde fra mandskabsfaciliteterne Mindre mængder Mindre mængder fra pakninger, sliddele mv. ikke farligt farligt affald Olierester og -affald opbevares i egnede beholdere på en spildbakke indendørs. Øvrigt affald opbevares i containere. Der oplagres kun mindre mængder affald. Alle affaldsfraktioner afhændes iht. Vordingborg Kommunes affaldsregulativer. Jord og grundvand 11) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, samt til eventuelle biofiltre. 12) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for: arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion, 14

15 fundament under overjordiske tanke, oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof, oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og pladser til oplag af farligt affald. 13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank. Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Ved planlager udføres bund i asfalt og sider i udføres i beton. Luftrensefiltre udføres anlagt på geotekstil / folie og overdækkes med PVC folie. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Opsamlet biomassemateriale ved uheld ledes til procesanlægget og indgår i biogasproduktionen. Omlæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag. Vaskevand opsamles og ledes til efterlagertanken, hvor det udbringes sammen med det afgassede biomasse. Tanke, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Evt. udsivninger opdages ved hyppig inspektion af betonkantens vandrette og lodrette del, idet samlingen af tanken på betonpladen er det mest kritiske sted. Proceduren er indført i egenkontrolprogrammet. Alle tanke er placeret i en tankgård, som er et nedsænket område omkranset af en jordvold, som er dimensioneret til at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Beholdere/tanke til biomasse, der ikke er hævet over jordoverfladen, udstyres med en niveauføler i form af en neddykket tryksensor. Sensoren sender det aktuelle væskeniveau ind til overvågningssystemet (SCADA anlæg). Ved et væsentligt niveaufald (+5 cm), uden at tømmepumpen er aktiv, vil dette automatisk generere en alarm på SCADA anlægget, som sender en SMS-besked til operatøren. Ved fejl på tryksensoren, vil dette ligeledes generere en alarm på SCADA. Der etableres en overjordisk tank til motorbrændstof på maks. 6 m 3. Tanken indrettes, således at den overholder olietankbekendtgørelsen. Tanken registreres i BBR. Påfyldningsplads til motorbrændstof er indrettet således, at påfyldningsstudse og aftapningsanordninger er placeret inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvand. Vandet ledes via olieudskiller til fordampnings/nedsivningsbassinet. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke. De opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Til opbevaring af jernkloridtanken på 10 m 3 etableres opsamlingsbassin på 8*3 m. 33) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens 14, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. Krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport udløses i forbindelse med godkendelse eller revurdering af bilag 1- virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra et anlæg omfattet af bilag 1, og som kan medføre en jord- og grundvandsforurening, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. I henhold til bekendtgørelsens 2, nr. 11, forstås ved relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. 15

16 De relevante farlige stoffer skal bruges, fremstilles eller frigives af virksomheden for at udløse krav om udarbejdelse om basistilstandsrapport. De relevante farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives, kan eksempelvis indgå som råmaterialer, produkter, mellemprodukter, biprodukter, affald eller dele heraf samt i emissioner, der udledes fra anlægget. Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen eller fra en aktivitet, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. For at ikke-selvstændigt godkendelsespligtige aktiviteter og listevirksomheden kan være teknisk og forureningsmæssig forbundet med en godkendelsespligtig aktivitet, skal bl.a. følgende kriterier ifølge Miljøstyrelsens Miljøgodkendelsesvejledning som udgangspunkt begge være opfyldt: 1) Aktiviteterne skal være nært forbundet i en direkte operationel forstand, således at den ene aktivitet ikke kan udføres uden den anden. 2) Den aktivitet, som ikke er selvstændig godkendelsespligtig, skal være integreret i et teknisk forløb med den godkendelsespligtige aktivitet. Transportdiesel er omfattet af artikel 3 i forordningen, idet dieselolie er omfattet af artiklen pga. brandfare. Virksomhedens oplag og anvendelse af diesel er ikke teknisk og forureningsmæssig forbundet med biogasprocessen og er således ikke omfattet af regelsættet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Som oplyst ovenfor vil dieselopbevaringen og indretningen af tanknings- og påfyldningsområdet endvidere foregå under kontrollerede forhold, som sikrer, at der ikke kan ske forurening af jord og grundvand. Af de hjælpestoffer, der anvendes (jf. tabel i ovenstående afsnit F, nr. 4), er det ud over transportdiesel kun saltsyre (CASnr ), natriumhydroxid (CAS- nr ) og svovlsyre (CAS- nr ), der er klassificeret som farlige efter CLP-forordningen. Opbevaring af natriumhydroxid og syrer vil ske i egnede og lukkede beholdere/tanke. De opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Der er dermed ingen risiko for forurening af jord eller grundvand. De nævnte syrer og baser er klassificeret som farlige på grund af ætsningsfare ved berøring. I tilfælde af utilsigtet udslip til jorden, vil stofferne fortyndes og neutraliseres ved kontakt med jordmineraler og jordvand/grundvand. De opløste anioner, f.eks. chlorid-ionerne er mobile, og vil kunne transporteres til grundvandet, men disse ioner er ikke i sig selv klassificeret som farlige. Desuden vil en eventuel forurening ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og dispersion. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en evt. restforurening ved ophør. Der skal i henhold til standardvilkårsbekendtgørelsen fastsættes krav til oplag og håndtering af kemikalier, hvilket minimerer risikoen for udslip til jord- og grundvand. Det vurderes, at de anvendte farlige stoffer ikke udgør en særlig risiko for længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Det vurderes på ovenstående baggrund, at virksomheden ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Dette er i overensstemmelse med, at den generelle betragtning, at biogasanlæg som udgangspunkt ikke indebærer risiko for forurening af jord og grundvand i godkendelsesbekendtgørelsens 14 s forstand, jf. bl.a. NMK og Miljøstyrelsens afgørelse af 6. marts 2013, Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport for Maabjerg Bioenergy og Maabjerg Hydrogen. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 35) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 36) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 16

17 Se oplysninger og beskrivelser under punkt 18. K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. 38) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. I tilfælde af helt eller delvist driftsophør vil virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom. Oplag af gas, biomasse, hjælpestoffer og affald vil blive fjernet og afsat eller bortskaffet i overensstemmelse med gældende regelsæt. I overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens 50 vil virksomheden senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurdering efter 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord. L. Ikke-teknisk resume 39) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Anlægget NGF Nature Energy Køng ApS v./ NGF Nature Energy Biogas A/S har ansøgt om at etablere et biogasanlæg på matrikel 16a, Køng By, Køng. Anlæggets placering er vist i bilag 1. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Biomassen udgøres af husdyrgødning, samt dyrket biomasse og organiske restprodukter fra fødevareproduktion. Biogasanlægget skal behandle op til ca ton biomasse om året. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. I forbindelse med opførsel af det nye biogasanlæg skal der etableres følgende anlægsdele: Infrastruktur: - Adgangsvej/indkørsel - Gasledning til det eksisterende gas-distributionsnet samt en kompressorstation - Interne transportveje, vendepladser og P-pladser Bygninger: - Adm. bygninger - Aflæssehaller for fast og flydende biomasse med højde på op til ca. 15 m - Haller til forbehandlingsanlæg (neddeling, miks, opvarmning mv.) Tanke og lagerenheder: - Forlagertanke til indleveret biomasse - Plansiloanlæg (lager) på op til 2 ha. - 4 Procestanke med højde op til ca. 25 m - En række efterlagertanke til afgasset biomasse - Gaslager - Separeringsanlæg til afgasset biomasse Tekniske enheder: - Brovægt - Kedelanlæg - Luftrenseanlæg - Svovlrenseanlæg - Gasopgraderingsanlæg - Gasfakkel - Tilslutningsanlæg til naturgasnettet Oversigtsplaner over området og dets indretning er vist i bilag 1 og 2. 17

18 Til- og frakørsel Der etableres indkørsel til anlægget fra Næstvedvej (rute 22). Det planlægges, at al trafik tilkøres via Næstvedvej. Der vil være tilkørsel hertil via forbindelse til motorvej E47 særligt for en række restprodukter fra levnedsmiddelindustrien samt fra nord og syd af det øvrige vejnet. Afgasset biomasse (gødningsprodukt) forventes afsat til landbrugsarealer i nærområdet. Til- og frakørsel omfatter hovedsageligt lastbiltransporter. Transportveje i området, samt forventet transportfordeling på vejene, er vist i bilag 3. Biogasanlægget forventes at øge trafikken på det omkringliggende vejnet med ca. 53 transporter dagligt i gennemsnit ved fuld udbygning (1 transport = 1 indkørsel til anlægget og 1 frakørsel fra anlægget). Der er dog på nogle af de modtagne biomasser en stor sæsonvariation. Dette betyder at transporterne varierer over året, og det er estimeret, at disse kan variere fra pr. dag. Flest i efteråret og færrest i sommerperioden. Der planlægges for kørsel døgnet rundt alle dage - dog vil hovedparten af biomasserne blive tilkørt i perioden kl på hverdage og lørdage kl Spildevand og overfladevand Tag- og overfladevand forventes ledt til fordampning/nedsivning på eget areal. Procesvand ledes til lagertank og udbringes på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse. Sanitært spildevand planlægges afledt via samletank eller alternativt septiktank. Lugt Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning eller andre lugtende organiske faste biomasser, afleveres og opbevares i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Dyrket vegetabilsk biomasse og industribiomasse fra forarbejdning af planter fra. f.eks. fødevareproduktion (roe- og kartoffelpulp, mask, frugt- og grøntsagsaffald) og lignende biomasse modtages og opbevares udendørs i overdækket planlager. Anlægget er opbygget således, at al håndtering og oplag af lugtende ikke-afgasset biomasse foregår i lukkede haller med undertryksventilation eller i lukkede tanke med afsug. Afsuget luft, samt fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke, opsamles og renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til lugt og luftforurening i omgivelserne omkring biogasanlægget. Anlægget forsynes med en gasfakkel, hvor biogassen ved eventuelle driftsforstyrrelser og i nødsituationer afbrændes, så gassen ikke sendes ud i omgivelserne. Støj På biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for omgivelserne er støj fra skorstenen på gaskedlen, samt ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, omrørere i procestanke samt ventilationsanlæg. Der vil desuden være støj fra transporter ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene, og en del af af- og pålæsning af biomasse foregår i haller med lukkede porte. I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift og samtidighed af aktiviteterne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til støj i omgivelserne omkring biogasanlægget. Affald 18

19 På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse, hvis næringsstofindhold nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord. Herudover frembringer anlægget små mængder af husholdningsaffald, genanvendeligt affald, samt spildolie, som afhændes iht. Vordingborg Kommunes affaldsregulativer. Jord og grundvand Beholdere, tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Planlager vil være udført med sider i beton og med bund i asfalt. Tankene, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Der føres løbende kontrol med tankenes tæthed ved inspektioner efter et kontrolprogram. Nedgravede tanke forsynes med niveauføler, som afgiver alarm ved utilsigtet fald i tankindholdet. Aflæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag, hvorfra vaskevand opsamles. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs og inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke, der opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Driftsforstyrrelser og uheld Biogas håndteres og opbevares i en tilstand med lavt iltindhold, hvor gassen ikke kan være eksplosiv. Anlægget er forsynet med overvågning og med "overtryksventiler" på tankene, som forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Sker der trykstigning i gassen vil gasfaklen automatisk startes og brænde overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Områder med tankanlæg er nedsænket i terræn, og der er etableret jordvold omkring tankene, som er dimensioneret til minimum at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Ud over kontroller af tanke, jf. standardvilkår 39 42, kontrolleres tanke rutinemæssigt ift. spændebånd, samt revner og utætheder. Kontrolprocedurerne er indført i egenkontrolprogrammet. I. Andet 14) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 15) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 16) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. Standardvilkår 7 og 10 Der ansøges om, at kommunen anvender mulighederne i standardvilkår 7 og 10 til at tillade, at dyrket vegetabilsk biomasse og industribiomasse fra forarbejdning af planter fra. f.eks. fødevareproduktion (roe- og kartoffelpulp, mask, frugt- og grøntsagsaffald) og lignende ikke-lugtende biomasse kan modtages og opbevares udendørs i planlager. Biomassen opbevares overdækket, således at der kun åbnes for overdækningen, hvor der foregår af- og pålæsning. I lugtberegningerne indgår lugtbidrag fra planlageret svarende til lugtemission fra kompoststakke. Standardvilkår 16 Standardvilkår 16 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 19

20 16. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften]. Luftrensefilter er endnu ikke endeligt valgt, hvorfor der ikke er viden om dette på nuværende tidspunkt. Detailprojektering, hvor valg af filter fastlægges, vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. Der vil blive etableret en rensning, som sikrer, at luften renses således at lugtgrænseværdierne overholdes. Der ansøges om at standardvilkår 16 tilrettes til følgende formulering: 16. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Biofilteret skal dimensioneres og drives i henhold til leverandøranvisning, som skal fremsendes til godkendelse ved kommunen inden opstart. Hvis Vordingborg Kommune finder, at den ønskede tilretning af vilkår 16 skal medføre, at der samtidig stilles vilkår om, at virksomheden skal overholde vejledende lugtgrænser i lugtvejledningen, er virksomheden indstillet på dette, jf. nedenfor. Standardvilkår 24 Standardvilkår 24 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 24. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ] Den udarbejdede OML-beregning for det planlagte anlægslayout med alle biogasanlæggets mulige afkast med luftog lugtbidrag (luftfilter, opgraderingsanlæg, naturgaskedel og planlager) sandsynliggør, at alle immissioner kan overholde gældende B-værdier og vejledende grænseværdier for de aktuelle stoffer ved de i beregningerne anvendte afkasthøjder. Hensigten med at fastsætte vilkår for afkasthøjder er, at miljøgodkendelsen herved fastholder den afkasthøjde, som i ansøgningen er beregnet nødvendig for at overholde luft- og lugtvejledningens grænseværdier samt standardvilkårsbekendtgørelsens B-værdier. I betragtning af, at anlægget endnu ikke er detailprojekteret, er det dog ikke muligt at beregne den præcise afkasthøjde, hvorfor det heller ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår om konkrete afkasthøjder, jf. standardvilkår 24. Da hensigten med standardvilkår 24 som nævnt er, at sikre overholdelse af vejledende grænseværdier mv., ansøges om, at der i stedet fastsættes vilkår om, at afkast fra anlægget skal være af en sådan højde, at luft- og lugtvejledningens grænseværdier samt standardvilkårsbekendtgørelsens B-værdier kan overholdes, idet de konkrete vejledende lugtgrænser og B-værdier indsættes i vilkår. Der indsendes konkret OML-beregning efter detailprojektering og inden etablering og ibrugtagning af anlægget til dokumentation af nødvendige afkasthøjder for overholdelse af de fastsatte B-værdier for lugt, svovlbrinte, NOx og CO. Denne beregning skal danne baggrund for kommunens accept af den endelige indretning. Standardvilkår 31 Standardvilkår 31 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 31. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til 20

21 køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller - beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Overjordiske procestanke og lagertankene vil blive etableret over jordoverfladen på et betonfundament, jf. nedenstående skitse: Dette er samme indretning, som anvendes ved øvrige biogasanlæg. Evt. udsivninger opdages ved hyppig inspektion af betonkantens vandrette og lodrette del, idet samling af tanken er det mest kritiske sted (samling er mellem tank og bundplade). Denne procedure indføres i egenkontrolprogrammet for alle tanke placeret på/over jordoverfladen. Det vurderes, at denne indretning er tilstrækkelig ift. sikring af jord og grundvand og for hurtig opdagelse af evt. utætheder. På den baggrund ansøges om at standardvilkår 31 tilrettes til følgende formulering: Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med inspektionskant, der kan afsløre eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Standardvilkår 39 og 47 21

22 I forlængelse af ønsket om ændring af standardvilkår 31 ansøges også om, at standardvilkår 39 ændres fra følgende formulering: 39. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Til følgende formulering: Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere inspektionskanter ved beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. I standardvilkår 47 stilles krav om journalisering af udført egenkontrol efter bl.a. standardvilkår 39. Standardvilkår 47 ønskes tilrettet, så det svarer til ændringen i vilkår

23 Bilag 1: Virksomhedens lokalisering

24 0m 100m 200m

25

26 Bilag 5: Procesdiagram

27 Bilag 5: Risikoforhold Den dannede biogas forventes at få et metanindhold på minimum 60 %. Tærskelværdien for biogas ift. kolonne 2 er 10 tons jf. risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1. Biogas er ikke med på listen over navngivne stoffer, hvilket betyder at det er den færdige stofblanding, der klassificeres (biogas med indhold af kuldioxid er klassificeret som yderst let antændeligt). Af tabellen herunder fremgår hvilke mængder der kan oplagres tærskelværdien på 10 tons. Tabel: Sammenhæng mellem biogas volumen og mængde (kilde: Miljøstyrelsen, Risikohåndbogen v. 2). Ved det aktuelle anlæg vil oplag af biogas større end Nm 3 medføre at anlægget omfattes af risikobekendtgørelsen, som kolonne 2. Det bemærkes at det beregnede maksimalt tilladelige rumfang til gas er beregnet ud fra Nm 3 (ved 0⁰C). Det aktuelle rumfang må være større ved beregning med den aktuelle gastemperatur på minimum 40⁰C, hvor densiteten er 1,064 kg/m 3. Dette giver et maksimalt rumfang på m 3 for at sikre at oplaget ikke overstiger 10 tons. Det planlægges, at oplag af biogas på anlægget svarer til 1-2 timers produktion, idet gasoplaget ikke er et egentligt lager, men derimod en produktionsudjævning. Oppetiden på gasnettet er tæt på 100%, hvorfor en oplagring af 1 times produktion er tilstrækkeligt. Ved en produktion på Nm 3 biogas/år dannes ca Nm 3 /time. Lageropgørelse fremgår af nedenstående tabel: Anlægsdel med gasindhold Rumfang i m 3 Gaslager maks. Maks procestanke m (d=24 m) = Rørføringer og opgradering = 100 I alt Tabel: maksimalt oplag af biogas på anlægget. Idet det aktuelle oplag på maks m 3 er under tærskelværdien på m 3 (10 tons ved den aktuelle temperatur) er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen.

28 Notat til Miljøkonsekvensvurdering Nature Energy Køng Baggrundsnotat om luftemissioner og OML beregninger NGF NATURE ENERGY 27. OKTOBER 2018

29 1 NOTAT OM OML-BEREGNINGER FOR NATURE ENERGY KØNG Dette notat er udarbejdet for et eksempelanlæg svarende til rammerne for et biogasanlæg af den ønskede type og kapacitet. På anlægget vil der være afkast af luftstrømme til omgivelserne. Der planlægges luftstrømme fra ventilation af modtagebygninger, modtagetanke og bygninger med forbehandlingsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg. Derudover vil der være afkast fra et kedelanlæg til procesvarme og planlager til opbevaring af biomasse. Der er derfor medtaget følgende afkast fra det samlede biogasanlæg med lugt, ammoniak, svovlbrinte, NOx og CO: 1. Luftrensefilter, som renser: a. Ventilationsluft fra procesanlæggets modtagehaller (modtageafsnit, lagerafsnit, forbehandlingsafsnit) og afsug fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse, som ikke er tilsluttet gassystemet (indhold: lugt og ammoniak). b. Rejektluft fra opgraderingsanlæg (efter svovlrensning) til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (indhold: lugt og svovlbrinte). 2. Gaskedelanlæg til naturgas med indfyret effekt på op til 4 MW (indhold: NOx og CO og evt. lugt). 3. Planlager til vegetabilske restprodukter og dyrket biomasse f.eks. mask, pulp fra roer, kartofler mm. Der er ingen ammoniakafdampning fra de anvendte råvarer (indhold: lugt). Der er regnet på overholdelse af B-værdier for de emitterede stoffer. Placering af afkast fremgår af Figur Luftstrømme fra bygninger og tanke Modtagehallerne holdes i svagt undertryk og forceret ventilation under aflæsning for at sikre, at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes for lastbilerne, der skal ind/ud. Fortrængningsluft fra køretøjer udledes inde i modtagehallen, hvorfor denne luft ledes med ventilationsluften fra hallen til luftfilteret. Alle modtagetanke er undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm og alle procestanke er gastætte og de tanke, der ikke er tilsluttet luftfilteret, er tilsluttet gaslageret, bortset fra lagertanke med afgasset gylle, som etableres med fast overdækning. Det er således kun i undtagelsestilfælde, at der vil kunne forekomme lugt fra disse anlæg. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Til- og fraførsel af biomasse foregår dels i lukkede rørsystemer og dels i lukkede tankvogne/køretøjer. Køretøjer forlader modtagehaller rengjorte. 2

30 1.2 Lugtrensefilter Anlægget forsynes med et luftrenseanlæg bestående af et biologisk filter med en minimum rensegrad på 90 % for lugt jf. leverandørgaranti eller alternativt et kemisk luftfilter med samme renseeffekt. Ventilationsafkast fra modtagehaller og proceshaller samt afsug fra modtagetanke føres til luftrensefilteret. Derudover tilledes også rejektluft fra opgraderingsanlægget, se beskrivelse i afsnit om opgraderingsanlæg. Det samlede luftfilter dimensioneres til en minimumsluftmængde beregnet ud fra luftmængden fra bygninger og tankafsug samt rejektluft fra opgraderingsanlæg. Luftmængde fra bygninger og tanke fastsættes ud fra den forventede tæthed af bygningsmassen samt skabelse af svagt undertryk i bygningerne samt forceret ventilation ved aflæsning. Luftmængden fra tankene fastsættes så den svarer til den fortrængning, som pumper forårsager ved ind/udpump under iagttagelse af samtidighed. Lugtkoncentrationen i emissionsluften fra luftrensefilteret er estimeret ud fra målinger på selskabets øvrige biogasanlæg, da disse er bygget op efter samme princip og behandler samme typer biomasser. Ved målingerne foretaget på de eksisterende anlæg ses der en omvendt proportional sammenhæng mellem ventilationsmængde og lugtkoncentrationen i afkastet. Der er indsat højeste emissionskoncentration, som er målt ved et biogasanlæg. Dette er ved et anlæg, hvor ventilationsmængden er relativt lille ift. den, som er anvendt i denne OML-beregning. Dette er for at sikre worst case beregning. Ammoniakemission fra biogasanlæg er jf. bekendtgørelse om standardvilkår ikke er problematisk for biogasanlæg, med det er valgt at belyse omfanget af den potentielle emission stammende fra oplag og håndtering af de rå biomasser fra husdyrbrug. Der er ikke konkret viden om, hvor store mængder ammoniak, der ledes til filteret men jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt 1136 fremgår det, at afkast fra filter med effektiv opholdstid på sek. vil have en koncentration på under 1 mg/m 3. Der anbefales endvidere et krav til filter overfladebelastning <= 80 Nm 3 /h/m 2. Luftrensefilteret dimensioneres, således at disse dimensioneringskriterier overholdes. Det er derfor valgt at regne med en emission på 1mg/Nm Opgraderingsanlæg Anlægget er af typen aminanlæg med en behandlingskapacitet af rå biogas på Nm 3 /h. Heraf er minimum ca Nm 3 metan (bionaturgas) og maksimum Nm 3 CO 2 og svovlbrinte (rejekt). Rågassen ledes ind gennem bunden af absorptionsenheden og ved passage af aminopløsningen frarenses de ca % CO 2 samt den mængde H 2S, som er i biogassen (H 2S antaget til 2000 ppm til maks 3000 ppm), hvorefter metangasdelen ledes ud af toppen fra absorptionsenheden og derfra videre til BMR-stationen og gasnettet. 3

31 Den berigede aminopløsning ledes til regenereringsenheden (stripperkolonne), hvor aminopløsningen frarenses for de optagne gasser (CO 2, H 2S). Herved frigives kuldioxid og svovlbrinte, der aflastes i en luftstrøm (rejektluft) på op til Nm 3 /h fra toppen af regenereringsanlægget. Rejektluften ledes til et svovlrensningsanlæg. Svovlrensningsanlægget vil få afkast gennem luftfilteret, inden det aflastes til omgivelserne. Emissionsgrænseværdien på 5 mg/nm 3 vil blive overholdt. I svovlrensningsanlægget frarenses > 99 % af svovlbrinteindholdet fra den tilledte rejektluft. Herefter ledes afkast fra svovlrensning via lugtfilteret, som frarenser yderligere rester af svovlbrinte i afkastluften fra svovlrensningsanlægget med minimum 90 %, således at emissionen af svovlbrinte overholder emissionsgrænseværdien på 5 mg/nm 3 i den luftmængde som stammer fra opgraderingsanlægget via svovlrensningsanlægget (1.900 Nm 3 /h). Lugt og svovlbrinte fra opgraderingsanlægget er fastsat ud fra måling på eksisterende anlæg med samme indretning, hvor rejektluften først renses i svovlfilter og dernæst i luftrensefilter. 1.4 Planlager Der etableres udendørs planlager på 2 ha til opbevaring af dyrkede biomasser (Mask, Roepulp, græs og lign.). Planlageret kan, jf. standardvilkår, anvendes til at opbevare energiafgrøder i overdækkede udendørs stakke. Planlageret skal jf. vilkåret være overdækket derfor vil lugtemissionen være meget begrænset, bortset fra ved af og pålæsning, hvor lugtpåvirkningen kan være let forøget. Der er ikke fundet data for lugtemission fra overdækket planlager. Der findes data for milekomposteringsanlæg, jf. miljøprojekt 1212, Data heri viser typisk lugtemissioner fra 0,5 til 3 LE/s/m 2, s. 44. Disse data er dog for uoverdækkede anlæg for ikke sammenligneligt biomasse (spildevandslam + have/parkaffald), som forventeligt vil give anledning til markant større lugtemission end (Mask, Roepulp, græs og lign.). Der regnes med en lugtemission på 3 LE/s/m 2. Udtag fra planlageret foregår fra mindre åbent område som lukkes ved arbejdsophør. Der er derfor ikke foretaget lugtberegning for hele planlager, men alene en beregning, baseret på arealet der er åbent til af og pålæsning (3 LE/s/m2; åbning 90x5 m; til- /fraførsel fra 7 morgen til 16 om eftermiddagen). 1.5 Gaskedel Der installeres en gaskedel på 4 MW i indfyret effekt. Kedelanlægget dimensioneres, så det lever op til kravene i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg (MCP-bekendtgørelsen). Emissionsgrænseværdi for kedelanlæg på naturgas er på 100 mg/nm 3 for NOx, regnet som NO 2 ved 3 % O 2 tør røggas og emissionsgrænseværdi for CO er på 125 mg/nm 3 ved 3 % O 2 tør røggas (jf. MCP-bekendtgørelsens 5, bilag 1). 4

32 Røggasmængde er typedata for gaskedel og emissionen er fastsat til gældende grænseværdier ved iltprocent på 3 % da dette svarer til den forventede iltprocent ved drift af kedlen. Lugtindholdet er fra præstationskontrol af gaskedel på andet anlæg ved Ringe på Fyn. 1.6 Inddata til OML-beregning Tabel 1: inddata til OML beregning, indsatte data markeret med fed for afkast fra luftfilter og kedel Kilde Afkast fra luftfilter inklusiv opgraderingsanlæg Kedel (4 MW) Luftfilter Opgradering/ Samlet emission eksl. via afkast fra luftfilter med opgradering luftfilter opgraderingsanlæg Luftmængde (Nm 3 /h) Lugtkoncentration (LE/m 3 ) Lugt emission (LE/s) Indsatte stofmængder for lugt i OML (LE/s) x 60 NOx emission (mg/nm 3 ) CO emission (mg/nm 3 ) NH 3 emission (mg/nm 3 ) Svovlbrinte (mg/nm 3 ) Højde skorsten (over terræn) Røggastemperatur i afkast (grader) Diameter skorsten 1,2/1,3-1,2/1,3 0,50/0,60 Indvendig/udvendig i m) 1 Ud fra tilsvarende anlæg 2 Jf. maks. målinger på tilsvarende anlæg 3 Lugt naturgasfyret kedel er på 1000 LE/m 3 jf. målinger på eksisterende anlæg og 4 emissionsgrænseværdi ved iltprocent - 3 % iltindhold, tør 5 jf. miljøprojekt 1136 erfaringstal ved luftrensefilter 6 Jf. måling på eksisterende anlæg med samme indretning (0,2 mg/nm 3 ) og forøget med sikkerhedsmargin på 5. 7 Rensning med 90 % af rejektluft med LE/m 3 5

33 Tabel 2: inddata til OML beregning, indsatte data markeret med fed for planlager Kilde Planlager Skæreflade (m 2 ) 450 (5x90) Emission (LE /s/m 2 ) 3 Lugt emission (LE/s) 1350 Indsatte stofmængder for lugt i OML (LE/s) x NH3 emission (mg/nm 3 ) 0 Svovlbrinte (mg/nm 3 ) 0 Sidehøjde (m) 4 Eksponering (tidspunkt) kl Yderligere forudsætninger i OML beregningen Der er anvendt generelle bygningskorrektioner, idet der kan forekomme bygninger, der er højere end 1/3 af afkastets højde og mindre end to bygningshøjder fra skorstenen. Beliggenhed af de forskellige bygninger kan ses på Figur 1. Afkast fra luftrensefilter og kedel er markeret på figuren med rød, kedel med gul og plansilo med orange. Lugtcentrum er fastsat til placeringen af afkastet fra luftrensefilteret. Figur 1 Oversigtplan over bygninger. Der er regnet konservativt med en generel bygningshøjde på 14 m for begge afkast. Det svarer til den maksimal bygningshøjde for modtagebygning. I midten af området ligger 25 meter høje reaktortanke. Da afstanden fra reaktortankene til afkastene er mere en 50 meter vil de ikke have indflydelse på udbredelse af røgfanerne. Terrænhøjderne er fastlagt ud fra topografisk kort for området. Området omkring anlægget er hovedsageligt fladt med terrænkoten er omkring 0-10 meter. Der regnes med en standard receptorhøjde på 1,5 m over terræn. Det vurderes ikke, at der er bebyggelse i større højde i nærheden, hvor der opholder sig mennesker i boliger eller kontorer. 6

34 Ruhedslængde vælges til 0,1 m, svarende til landbrugsarealer. Der er lavet OML-beregning indeholdende følgende: - Lugt fra luftrensefilter incl. rejektluft fra opgradering, fra planlager samt fra kedel - Svovlbrinte fra opgradering via svovlrens og luftrensefilter - Ammoniak fra luftrensefilter - NOx og CO fra kedelanlæg (NOx er dimensionsgivende) 1.8 Resultat af OML-beregning - Lugt De beregnede maksimale immissioner/lugtbidrag ved nærmeste naboer fremgår af nedenstående tabel 2. OML beregninger fremgår af bilag 1. Tabel 2: Fastsatte grænseværdier og beregnede immissioner for lugt Parameter Grænseværdi i LE/m 3 Lugt ved beboelser i åbent land: Maglegård (Næstvedvej 400), 440 meter Enghavegård (Næstvedvej 402), 460 meter Næstvedvej 367, 480 meter Næstvedvej 408, 500 meter Næstvedvej 390, 560 meter Lugt ved beboelsesområder: Overholdt 800 meter fra beregningscentrum Der er ingen beboelsesområder indenfor en radius på 800 meter. jf. lugtvejledningen 10 5 Beregnet immission maks LE/m <5 Lugt ved erhvervsområder: Overholdt 400 meter fra beregningscentrum <10 Der er ingen beboelsesområder indenfor en radius på 400 meter. *jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning nr. 4/1985 kan der til industriområder lempes med en faktor 2-3 (10-30 LE/m 3 ). Alle de beregnede immissioner er tolket konservativt, således at der er aflæst den højeste immission i hver receptorring/afstand. Det ses af beregningen, at lugtgenegrænsen på 10 LE/m 3 er overholdt i afstande fra det fastsatte lugtcentrum (afkast fra luftrensefilter, rød ring) på 400 m og lugtgenegrænsen på 5 LE/m 3 er overholdt i afstande på 800 m. 1.9 Resultat af OML-beregning - NOx, CO, Ammoniak, Svovlbrinte: Ved de foretagne OML-beregninger af det planlagte anlæg med ovenstående forudsætninger fremkommer de maksimale immissionskoncentrationer som er angivet 7

35 i tabel 3. Det ses, at alle disse immissioner overholder gældende B-værdier for de aktuelle stoffer. Tabel 3: Fastsatte B-værdier og beregnede immissioner for øvrige stoffer Immissionsgrænseværdi OML - maksimalt bidrag (B-værdi) (mg/m 3 ) (mg/m 3 ) NOx fra kedel (NO 2 af NOx) 1 0,125 som NO 2 0,101 (80 m fra afkast) CO fra kedel 1 0,252 (80 m fra afkast) Ammoniak fra luftrensefilter 0,3 0,00075(100 m fra afkast) Svovlbrinte fra opgraderingsanlæg 2 0,001 0,00075(100 m fra afkast) 1 Jf. luftvejledningen: NOx mængden halveret (Luftvejledningen afsnit side 39) B-værdien gælder for den del af NOx-mængden, der udsendes som NO2. Hvis under halvdelen af en oplyst mængde NOx er NO2, skal der altid regnes med, at mindst halvdelen af den udsendte mængde NOx udgøres af NO2. Idet det er en forbrændingsproces udledes hovedparten af NOx som NO, hvorfor der jf. luftvejledningen er omregnet til en mængde NO2 på halvdelen af den indsatte mængde NOx. 2 ved afkast gennem svovlrensning og efterfølgende luftrensefilter 1.10 Beregning af kvælstofdeposition på nærliggende naturområder OML-modellen er endvidere anvendt til beregning af kvælstofdeposition på naturområderne ved anlægget. Der er regnet på de nærmeste naturområder, idet belastningen på de øvrige naturområder længere fra anlægget så vil være mindre. Der forekommer kvælstofbelastninger af de omgivende arealer i form af kvælstofoxider (NO 2 og NO) fra gaskedlen, ammoniak fra luftfilter. Bidraget fra kedlen (NOx) er beregnet som 50 % NO 2 omregnet til NO 2-N og 50 % NO-N jf. luftvejledningen afsnit Da kvælstofandelen i NO 2 er 30 % og kvælstofandelen af NO er 47 % er OML-inddata af NO 2 og NO koncentrationen korrigeret ift. dette. For ammoniak fra luftrensefilter udgør kvælstofandelen 82 %, hvilket der korrigeres til i OML-inddata. Tabel 4: Depositionsberegninger for naturområder nær anlægget Naturomr åde Beliggenhed ift. anlægs afkastmidtpunkt Deposition kedel NO2-N kgn/ha/år Deposition kedel NO-N kgn/ha/år Deposition luftrensefilter NH3-N kgn/ha/år Total deposition kgn/ha/år 1 Sø 660 m.retn. 40 0,00 0,00 0,01 0,02 2 sø 290 m.retn ,00 0,00 0,03 0,03 3 Sø 600 m.retn ,00 0,00 0,01 0,01 4 Mose 780 m.retn ,05 0,01 0,01 0,07 5 Sø 400 m.retn ,00 0,00 0,01 0,01 6 Sø 520 m.retn ,00 0,00 0,01 0,01 7 Skov 540 m.retn ,20 0,05 0,06 0, Konklusion For at overholde de gældende grænseværdier ved boliger i landzone, i boligområder og evt. følsomme erhvervsområder kan et afkast fra luftrensefilteret på 25 meter og et afkast fra kedel på 15 meter sikrer dette. 8

36 For afkastet fra gaskedlen er grænseværdierne overholdt med god margin ved en skorstenshøjde på 15 m, men denne reduceres ikke pga. at taghøjde på omkringliggende bygninger kan være op til 14 m. 2 Kumulation De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i biogasanlæggets belastning af omgivelserne med lugt sammenholdt med, om der findes andre væsentlige lugtkilder i nærområdet med samme lugtkarakter. Lugtkarakteren for dette biogasanlæg er husdyrgødning og vegetabilske restprodukter (sammenlignelige med ensilageoplag) idet det udgør hovedparten af biomassen. Der findes ingen større husdyrbrug indenfor m af anlægget, som potentielt, sammen med biogasanlægget, vil kunne påvirke nabobeboelser med lugtgener. Der er derfor ingen kumulative effekter i forhold til lugtgener til naboerne. 9

37 Bilag 1 OML Beregninger Der er vedlagt følgende sprednings beregninger: 1. OML-beregning af lugt fra det samlede anlægs afkast 2. OML-beregning af ammoniak og svovlbrinte fra luftrensefilter 3. OML-beregning af NOx og CO fra kedel 4. OML-beregning af deposition fra luftrensefilter, som NH3 5. OML-beregning af deposition fra kedel, som NO 6. OML-beregning af deposition fra kedel, som NO2 10

38 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 2 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

39 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

40 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] og specielt for arealkilder: X...: X-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] Y...: Y-koordinat for vestligste hjørne af areal [m] TETA...: Vinkel mellem nord og siden med L1 [grader] L1...: Sidelængde af 1. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] L2...: Sidelængde af 2. side efter vestligste hjørne i urets retning [m] Type...: Type af emissionsfaktorer brugt til tidsvariation af emissionen. Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. Arealkilder Tidsvariationer i emissionen fra arealkilder. Type nr. 1: Månedlige emissionsfaktorer (jan.-dec.): Ugedage emissionsfaktorer (man.-søn.): Timelige emissionsfaktorer (1-24): Der er ikke anvendt sommertid (time+1) for de timelige emissionsfaktorer.

41 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Individuelle kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y L1 L2 TETA HS HB Q1 Q2 Q3 Type 3 Plansilo E Plansilo E

42 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 2001/2 afsnit og 4.3 kan beregningen ikke anvendes til at vurdere om B-værdien er overholdt, idet den gør brug af tidsvariation i emissionen for arealkilder. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 331 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Bygningshøjde > afkasthøjde for mindst en arealkilde. Fundet første gang for kilde nr. 3

43 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 200 m og retning 270 grader i måned 11.

44 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:52 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.kld Arealkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.are Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\Lugt.log Beregning: Start kl. 20:51:07 ( ) Slut kl. 20:51:24 ( )

45 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\Luftfilter inkl opgraderingsanlæg.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 2 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

46 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

47 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NH3 H2S Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q E E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

48 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

49 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.75 i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 8.

50 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet H2S Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.75 i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 8.

51 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:10 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\Luftfilter inkl opgraderingsanlæg.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\Luftfilter inkl opgraderingsanlæg.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\Luftfilter inkl opgraderingsanlæg.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\Luftfilter inkl opgraderingsanlæg.log Beregning: Start kl. 20:09:07 ( ) Slut kl. 20:09:08 ( )

52 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\Kedel.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 1 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

53 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

54 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NOx CO Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

55 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 97 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

56 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 80 m og retning 100 grader i måned 11.

57 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 80 m og retning 100 grader i måned 11.

58 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:22 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\Kedel.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\Kedel.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\Kedel.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\Kedel.log Beregning: Start kl. 15:22:51 ( ) Slut kl. 15:22:52 ( )

59 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

60 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

61 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

62 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NH3-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

63 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

64 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

65 4E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.78E-02 i afstand 100 m og retning 60 grader.

66 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.log Beregning: Start kl. 20:13:32 ( ) Slut kl. 20:13:45 ( )

67 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.01E-0002 (kg/ha/år), 100 m, 60.

68 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 8.42E-0002 (kg/ha/år), 100 m, 60.

69 Udskrevet: 2018/10/27 kl. 20:19 Dato: 2018/10/27 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). NH3-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.71E-0002 (kg/ha/år), 50 m, 30.

70 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

71 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

72 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

73 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NO-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

74 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 275 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

75 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

76 8E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 5.85E+00 i afstand 70 m og retning 220 grader.

77 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO-N.log Beregning: Start kl. 14:57:46 ( ) Slut kl. 14:57:57 ( )

78 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, resp NO-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.84E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

79 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, resp NO-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.84E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

80 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 15:00 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.00E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

81 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO2-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 3 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

82 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

83 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

84 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NO2-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

85 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 275 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

86 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

87 0E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 3.82E+00 i afstand 70 m og retning 220 grader.

88 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO2-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO2-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas Køng\DEP NO2-N.log Beregning: Start kl. 14:51:46 ( ) Slut kl. 14:51:59 ( )

89 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

90 6E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.23E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

91 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

92 6E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.23E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

93 Udskrevet: 2018/10/26 kl. 14:53 Dato: 2018/10/26 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 550 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO2-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E

94 0E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 0.00E+0000 (kg/ha/år), 70 m, 220.

95 Notat til Miljøkonsekvensrapport Støj Nature Energy Køng NGF NATURE ENERGY 30. OKTOBER 2018

96 NGF Nature Energy Køng 30. oktober Indhold 1 Indledning 3 2 Støjvilkår Anlægsfase Driftsfasen 3 3 Eksisterende forhold Virksomheden Beregningspunkter Eksisterende støjforhold 6 4 Støjpåvirkninger i anlægsfasen 6 5 Støjpåvirkninger i driftsfasen Måle- og beregningsmetoder Lydudbredelsesforhold Toner og impulser Resultater Støjkort 11 Bilag 1 Situationsplan 12 Bilag 2 Oversigtskort 13 Bilag 3 Ekstern støj anlægsarbejde 14 Bilag 4 Ekstern støj drift i dagtimerne 15 Bilag 5 Ekstern støj drift i aftentimerne 16 Bilag 6 Ekstern støj drift i nattetimerne 17

97 Nature Energy Køng 30. oktober Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision Udarbejdet af AES Kontrolleret af HKD Godkendt af LWE 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som baggrundsrapport i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten for opførelse af biogasanlægget Nature Energy Køng. Nærværende rapport omhandler opførelsen af anlægget og indeholder en beregning af støj fra anlægsarbejder samt beregning af det eksterne støjbidrag fra drift af virksomheden efter anlægget står færdigt. 2 Støjvilkår 2.1 Anlægsfase Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser til virksomheder gælder ikke for anlægsarbejder, da dette er en midlertidig aktivitet. I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne for virksomhedsstøj i dagperioden for boliger, mens man i aftenog natperioden fastholder de vejledende grænseværdier. Der er således ved anlægsarbejder praksis for at grænseværdier på op til 70 db(a) i dagperioden (kl ), samt lørdag kl , mens db(a) skal overholdes i resten af tiden. 2.2 Driftsfasen Der er udvalgt 4 referencepunkter, som repræsenterer de mest støjbelastede punkter på de omkringliggende ejendomme (boliger). Punkterne er placeret 1,5 m over terræn på udendørs opholdsarealer. Placeringen af de udvalgte referencepunkter er vist i bilag 2. Der er taget afsæt i at virksomheden, ved enkeltejendomme i det åbne land, skal overholde støjgrænserne svarende til område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. De vejledende støjgrænser jvf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 er: 3

98 Nature Energy Køng 30. oktober Eksisterende forhold 3.1 Virksomheden Der er i øjeblikket ikke bygget noget på grunden (Figur 3.1). Projektområdet er beliggende ca. 1 km nord for Sallerup og 2,5 km syd for Køng (Figur 3.2). Figur 3.1: Viser projektområdet, indikeret med rød stiplet linje. 4

99 Nature Energy Køng 30. oktober Figur 3.2: Placering af virksomheden er indikeret med rød stiplet cirkel Virksomheden ønskes godkendt til at modtage tons biomasse pr. år. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til naturgasnettet. Virksomheden modtager organiske restprodukter fra fødevare industrien (Roepulp, melasse og lignende), dyrket biomasse og husdyrgødning fra nærområdet samt evt. organisk industribiomasse (madaffald og lignende). Det planlagte anlæg består bl.a. af: Kontor og mandskabsfaciliteter Læsse-/Lossehal med vaskehal - flydende biomasser Udendørs planlager for faste biomasser Modtagetanke for industriaffald og flydende husdyrgødning Forbehandlingsudstyr til neddeling og indfødning af biomasse Bygning med forbehandlingshal, evt. med hygiejniseringsanlæg (afhænger af biomasse), vekslerudstyr, teknik, værksted, kedelanlæg med skorsten (procesvarme) Op til 4 procestanke højde 25 m Efterlagertanke til afgasset biomasse og væskefraktion fra separation Gaslager <4.000 m 3 5

100 Nature Energy Køng 30. oktober Div. mindre tekniske anlæg (fakkel, pumper og blæsere) Separationsanlæg med opbevaringstanke til fiberfraktion Opgraderingsanlæg og Svovlrensningsanlæg Luftrensefilter med skorsten Vejebro Måle- og Regulator-station på biogasanlægget (BMR-station) Gasledning til Dansk Gasdistributions tilslutningsstation En situationsplan over det planlagte anlæg kan ses i Figur 5.1. Flydende råvarer (gylle) modtages med tankvogne og aflæsses i en lukket hal. Udlevering af afgasset biomasse foregår samme sted, og sker i samme proces som levering, så der undgås tomkørsel med tankbiler. Faste restprodukter fra fødevareindustrien aflæsses udendørs, i en stor plansilo. Efterfølgende bliver materialet kørt med gummiged til udendørs modtageanlæg, for at blive ført ind i anlægget via mixerenhed. 3.2 Beregningspunkter Der er udvalgt 4 punkter ved de nærmeste nabobeboelser i det åbne land, hvor støjbidraget er beregnet. Beregningspunkternes placering fremgår af oversigtsplan i bilag 2, nummereret 1-4. Punkterne er placeret 1,5 m over lokalt terræn og 15 m fra beboelse (ved udendørs opholdsarealer) for boliger i åbent land. Punkt 3 er placeret i skel til ejendommen. 3.3 Eksisterende støjforhold Støjkilder i åbne landområder omfatter hovedsageligt trafik, herunder transport til og fra landbrugsejendomme og de dertilhørende udbringningsarealer. Driften af landbrugsejendomme kan desuden give anledning til støj af lokal karakter i forbindelse med det daglige arbejde og kørsel på den enkelte ejendom. På projektgrunden, er der pt. ingen aktivitet udover dyrkning af jorden. 4 Støjpåvirkninger i anlægsfasen Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Det forventes ikke, at der vil foregår særligt støjende anlægsaktiviteter, som nedbringelse af spuns eller pæle, i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er foretaget beregninger af støjbidraget med afsæt i projektgrundens udstrækning, og dermed også den forventede udstrækning af anlægsarbejdet. Kilden i beregningerne er derfor sat som en arealkilde, lig med projektgrunden, med en kildestyrke på 111 db(a) ved 100 % drift. På baggrund af tidligere erfaringer, vurderes dette niveau at være en realistisk tilnærmelse af den maksimale støjmæssige belastning fra anlægsarbejder. Støjbidraget vil være størst i forbindelse med jordarbejder, støbearbejde m.v. I slutningen af anlægsperioden, hvor der primært foretages installationsarbejder osv. vil støjbidraget være betydeligt mindre. Der vil kun i mindre omfang være anlægsarbejder uden for dagperioden, og typisk kun allersidst i anlægsperioden, hvor det sidste montagearbejde skal færdiggøres. Dette arbejde vil kun i begrænset omfang medføre støj. 6

101 Nature Energy Køng 30. oktober Støjkort for anlægsarbejdet, er vedlagt som bilag 3. Støjbidraget er bergnet til mellem 40 og 50 db(a) ved de nærmeste naboer. 5 Støjpåvirkninger i driftsfasen Der er i beregningerne taget afsæt i støjmålinger på støjkilder foretaget på andre af Nature Energy s anlæg (Holsted og Brande). Kildestyrker fra disse målinger er anvendt i beregningerne af den forventede støj fra det planlagte anlæg, da der er tale om samme støjkilder/komponenter, der anvendes på de forskellige biogasanlæg. Figur 5.1 viser situationsplanen for det planlagte anlæg. Figur 5.1: Situationsplan for virksomheden Figur 5.2 viser modellen af det planlagte anlæg, set fra øst, som det ser ud i SoundPLAN. Støjkilder er indikeret med røde stjerner og linjer. 7

102 Nature Energy Køng 30. oktober Figur 5.2: Viser SoundPLANmodellen over anlægget, inklusiv kilder, indikeret med røde stjerner, arealflader og linjer, for henholdsvis punktkilder, arealkilder (gummiged) og kørsel med lastbiler (linjer). Der er anvendt følgende kildestyrker ved beregningerne: Tabel 5.1: Kildestyrker stationære støjkilder Støjkilde Lukkede porte aflæsning m.v. (2 stk.) Kildestyrke LWA db(a) Omrører, procestanke (4 stk.) 83,7 Højde (m) 81,6 1,5 26,5 (top af tank + 0,5 m) Gasopgraderingsanlæg (1 stk.) 95,8 2,0 Skorsten biofilter (1 stk.) 90,0 45 (top af skorsten) Gasblæser (1 stk.) 80,9 2,0 Kedelskorsten (1 stk.) (top af skorsten) Ventilator før skorsten (1 stk.) 83,1 1,5 Ventilator før biofilter (1 stk.) 80,6 0,5 Neddeler af industribiomasse (2 stk.) 91,8 2,5 Kildestyrkerne er angivet pr. stk. Placeringen af støjkilderne kan ændre sig ved detailprojekteringen. Alle stationære støjkilder kan være i drift hele døgnet. Dog er støj fra porte, hvor der foregår aflæsning, kun i drift i det omfang, der modtages biomasse m.v. Der vil desuden findes en række mindre betydende støjkilder på anlægget (pumper, ventilatorer, luftindtag m.v.). Disse kilder har typisk en lavere kildestyrke, er 8

103 Nature Energy Køng 30. oktober placeret lavt og ofte afskærmet mod omgivelserne. Disse kilder er vurderes derfor at være uden betydning for det samlede støjbidrag. Støjkildernes placering fremgår af Figur 5.2 og bilag 2. For den tilknyttede trafik, er der anvendt standarddata for lastvogn fra Støjdatabogen samt målinger på anlæg i >Brande (frontlæsser). Der er anvendt følgende kildestyrker: Tabel 5.2: Kildestyrker køretøjer Kilde Kildestyrke LWA db(a) Bemærkning Lastbil, tomgang brovægt 90,8 Lastvogn, Støjdatabogen Aflæsning, udendørs 95,8 Lastvogn forceret tomgang, Støjdatabogen Kørsel med lastvogn 100,7 Lastvogn, Støjdatabogen Gummiged 106,3 Aflæsning udendørs 95,8 Frontlæsser, Plansilo (Brande) Lastvogn forceret tomgang, Støjdatabogen Der vil være mest trafik i dagperioden på hverdage, men der vil også være aktivitet i aften- og natperioden og i weekenden. Her vil intensiteten være mindre, jf. nedenstående. Der vil være en maksimal trafik på 79 køretøjer pr. døgn i den mest travle måned (oktober), svarende til 5-6 pr. time fortrinsvist i perioden 6-20, men der kan også forekomme transporter udenfor dette tidsrum. Transporten er varierende over døgnet, til og fra anlægget. Der er i støjberegningerne derfor foretaget beregninger på baggrund af en worst case situation, hvor der på enkelte dage eller tidsrum kan komme flere køretøjer. Gummiged er kun i drift i dagtimerne. Der er regnet med en effektiv driftstid på 50 %. Trafikken vil være størst i månederne oktober januar, hvor der modtages mest industribiomasse. Beregningerne er foretaget for oktober måned, som er den måned med mest trafik. Der er under beregningerne regnet med følgende trafik, idet der er taget afsæt i en worst case situation (spidsbelastning i oktober): Vordingborg Rute Kørerute Antal Driftstid Driftstid Lgd. Hast. Tid Dag Aften Nat Dag Aften Nat Dag Aften Nat m m/s s stk stk stk s s s % % % Levering af gylle - ud Levering af gylle - ind Levering af energiafgrøder udendørs Brovægt Aflæsning Til ovenstående skal der knyttes følgende bemærkninger: 9

104 Nature Energy Køng 30. oktober Tallene er opgjort i forhold til referencetidsrum. Dag 8 timer, aften 1 time og nat ½ time. I oktober måned kommer der i gennemsnit 79 biler pr. døgn. Med ovenstående beregninger er der regnet med, at der kan komme 50 biler i perioden 7-18 (i gennemsnit over 8 timer), 5 biler pr. time om aftenen og 3 biler pr ½ time om natten. I gennemsnit vil der pr. time kunne komme 5 biler med biomasse. I natperioden må der dog kun kunne kom 3 stk. inden for ½ time. Dette giver mulighed for en trafik på op til ca. 84 biler i tidsrummet Med trafik udenfor dette tidsrum vil der således være mulighed for i spidsbelastning, at komme op til ca. 120 biler pr. døgn (5 biler pr. time i 24 timer). Alle biler kan holde i tomgang på brovægt i 1 minut. Der er regnet med både indog udvejning af alle biler. Trafik med personbiler vil være ca. 10 stk. pr. døgn og vurderes at være uden betydning i forhold til det eksterne støjbidrag. 5.1 Måle- og beregningsmetoder De udførte målinger og beregninger er udført iht. Miljøstyrelsens vejledning 5/93. Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN v. 8.0, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, referencepunkter og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter i henhold til den fælles nordiske beregningsmetode for industristøj. Koteforhold m.v. for området er hentet i digital form, fra Kortforsyningens hjemmeside, og indlagt i SoundPLAN. 5.2 Lydudbredelsesforhold Området på og udenfor projektområdet er primært akustisk porøst. Køreveje, parkeringspladser m.v. er akustisk hårde. Bygninger vil i et vist omfang virke som støjafskærmende for visse støjkilder i de forskellige beregningspunkter. Plansilo opføres af 4 m høje betonelementer og vil virke som støjskærm. Langs indkørslen til virksomheden etableres 3 m højde jordvolde langs adgangsvejen. Se oversigtskort i bilag Toner og impulser Der forventedes ikke tydeligt hørbare toner eller impulser fra nogle af støjkilderne (subjektiv vurdering baseret på erfaring fra tilsvarende anlæg). Med baggrund i ovenstående vurderes der således ikke grundlag for at give tillæg for hverken impulser eller tydeligt hørbare toner i støjen. 10

105 Nature Energy Køng 30. oktober Resultater Der er beregnet følgende ækvivalente korrigerede støjbidrag fra anlægget [db(a)]: Tabel 5.3: Beregnet støjbidrag Lr i db(a) Beregningspunkt Adresse Resulterende støjbidrag Lr Dag/aften/nat Vilkår Dag/aften/nat Udvidet usikkerhed db 1 Næstvedvej / 38 / / 45 / 40 3 / 3 / 3 2 Næstvedvej / 36 / / 45 / 40 3 / 3 / 3 3 Næstvedvej / 40 / / 45 / 40 3 / 3 / 3 4 Næstvedvej / 38 / / 45 / 40 3 / 3 / 3 Usikkerheden på beregningerne er vurderet til 3 db. Der er ikke angivet støjbidrag for lørdage, samt søn- og helligdage. Støjbidraget i weekendperioden er mindre end støjbidraget på hverdage, idet der ikke forekommer samme omfang af kørsel. Lørdag indtil kl. 14 kan der være samme omgang af kørsel som på hverdage. Da støjbidraget i dagperioden på hverdage er mindre end støjgrænsen i dagperioden i weekenden (45 db(a)) vil støjgrænserne også kunne overholdes i weekenden. Det maksimale støjbidrag om natten stammer primært fra trafik og er beregnet til mindre end 50 db(a) i alle beregningspunkter. Støjgrænsen på 55 db(a) overholdes således. Det maksimale støjbidrag stammer fra lastbil, idet den kører ind på grunden ad adgangsvejen. 5.5 Støjkort I bilag 3, 4, 5 og 6 er der vedlagt støjkort for anlægsarbejde samt drift i dag- aften- og natperioden. 11

106 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 1 Situationsplan 12

107 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 2 Oversigtskort 13

108 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 3 Ekstern støj anlægsarbejde 14

109 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 4 Ekstern støj drift i dagtimerne 15

110 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 5 Ekstern støj drift i aftentimerne 16

111 Nature Energy Køng 30. oktober Bilag 6 Ekstern støj drift i nattetimerne 17

112 Nordic All Sæbe EFFEKTIIV ALLROUND VASK & RENGØRING Effektiv fedtfjerner Allround vask Indeholder nonioniske tensider & anioniske tensider som binder fedt og snavs Nordic All Sæbe er letopløseligt i vand og indeholder biologisk nedbrydelige tensider. Nordic All Sæbe har høj fedtopløsende effekt. Nordic All Sæbe er skånsom overfor inventaret og de fleste materialer tåler produktet. Nordic All Sæbe kan bruge Allround, bl.a. til inventar, gulve, rør, tøjvask etc.

113 Tekniske data: EFFEKTIIV ALLROUND VASK & RENGØRING Koncentreret sæbe Svag bleg gullig væske - ph ca. 8-9 Nonioniske tensider - ca % Anioniske tensider - ca. 0-5 % Tensider er de vaskeaktive stoffer som sørger for at fladerne bliver rene. Blandingsforhold: Sæben bruges i en 1 5 % opløsning. Anvendelsesområder: Stalde materialer redskaber køretøjer inventar ramper tøjvask m.m.

114 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe 1.0 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktindikator Produktnavn: Nordic All Sæbe 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes. Anvendelse af stoffet/det kemiske produkt: Frarådede anvendelser: Vaske- og rengøringsmiddel. For øjeblikket er der ikke identificeret informationer, der advares imod. 1.3 Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Leverandør: Nordic Stald Kemi Industriparken 15, Skodborg DK-6630 Rødding Tel.: Fax: post@nordicstaldkemi.dk Ansvarlig for udarbejdelse af sikkerhedsdatabladet: cj@hygiejnehans.dk 1.4 Nødtelefon 24-timers nødtelefon: Bispebjerg Hospitals giftlinje: tlf. nr Fareidentifikation 2.1 Klassificering af stoffet eller blandingen Klassificering iht. EU direktiverne 67/548/EØF eller 1999/45/EF Side 1 af 8

115 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF Faresymbol / Farekategori Lokalirriterende (Xi) Risikosætninger R41 Se afsnit 16 for fuld ordlyd af R-sætninger nævnt i dette afsnit. Vigtigste skadelige virkninger Menneskers sundhed: Øjenkontakt kan forårsage. Risiko for alvorlige øjenskader. 2.2 Mærkningselementer Mærkning i henhold til EU Direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF Faresymboler: Lokalirriterende R-Sætning(er) R41 Risiko for alvorlig øjenskader. S-sætning(er) S25 S26 S46 Undgå kontakt med øjnene. Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. Ved indtagelse kontakt omgående læge og vis dette sikkerhedsdatablad. Farebestemmende komponent(er) for etikettering: Side 2 af 8

116 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ C12-15 Pareth-7 Sodium Laureth Sulfate Alcohol 2.3 Andre farer Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Resultater af PBT og vpvb bedømmelser står i sektion Nordic All Sæbe 3.0 Sammensætning af / oplysning om indholdsstoffer 3.1 Blandinger Produkt/ Ingrediensnavn Identifikatorer % 67/548/EØF Klassificering Forordning (EF) nr. 1272/2008 [CLP] C12-15 Pareth-7 RRN: Xn; R22 Acute Tox., 4, [1] EF: Xi; R41 H302 CAS: Eye Dam./Irrit., 1, H318 Sodium Laureth Sulfate RRN: Xi; R38/ R41 Skin Con./Irrit., 2, [1] H315 EF: Eye Dam./Irrit., 1, CAS: H318 Aquatic Chronic, 3, H412 Alcohol RRN: F; R11 Flam. Liq., 2, [2] H225 EF: CAS: Type [1] Stoffet er klassificeret med sundheds- eller miljøfare [2] Stoffet har en af Arbejdstilsynet fastsat grænseværdi [3] PBT-stof [4] vpvb-stof 4.0 Førstehjælpsforanstaltninger Type 4.1 Indånding: Hold personen varm og i ro.. Indtagelse: Hud: Gives små mængder vand at drikke, forsøg ikke opkast. Vask huden længe og grundigt med vand. Side 3 af 8

117 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Øjne: Hvis produktet kommer i øjnene skylles med vand (helst fra øjenskyller) til irritationen ophører. Søg læge ved fortsat irritation. Øvrige oplysninger: Ved henvendelse til læge medbringes sikkerhedsdatabladet eller etiket. Symptomer: Se punkt Brandbekæmpelse 5.1 Produktet er ikke umiddelbart antændeligt. Undgå indånding af dampe og røggasser - søg frisk luft. 6.0 Forholdsregler over for udslip ved uheld. 6.1 Anvend de samme værnemidler som nævnt under punkt 8. Spild op fejes/opsamles til evt. genbrug eller overføres til egnede affaldsbeholdere. Se punkt 13 for bortskaffelse. 7.0 Håndtering og opbevaring 7.1 Håndtering Se under punkt 8 for oplysninger om forholdsregler ved brug og personlige værnemidler. Undgå støvdannelse. Opbevaring Der er ingen særlige krav til opbevaring. Produktet bør dog opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignede. 8.0 Eksponeringskontrol/Personlige værnemidler Fysiske og kemiske egenskaber Form Væske Farve Grøn/blå Lugt Parfumeret Kogepunkt Ikke tilgængelig Flammepunkt Ikke brandfarligt ph 8,5 Side 4 af 8

118 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe 8.1 Forholdsregler ved brug Der bør være adgang til rindende vand og øjenskyller. Vask hænder før pauser, toiletbesøg og efter endt arbejde. Åndedrætsværn Brug åndedrætsværn med P2 filter ved støvende arbejde. Handsker og beskyttelsestøj Handsker af plast eller gummi anbefales. Øjenværn Ikke påkrævet. Grænseværdier Indholdsstoffer Grænseværdi Anmærkninger Alcohol - 1,900 mg/m3, 1000 ppm Kontrolmetoder Overholdelse af de angivne grænseværdier kan kontrolleres ved arbejdshygiejniske målinger. 9.0 Fysisk-kemiske egenskaber 9.1 Tilstandsform: Væske 10.0 Stabilitet og reaktivitet 10.1 Produktet er stabilt ved anvendelse efter leverandørens anvisninger Toksikologiske oplysninger 11.1 Akut Indånding Indånding af støv kan virke irriterende på de øvre luftveje. Indtagelse Indtagelse kan give ubehag. Side 5 af 8

119 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Hudkontakt Kan virke let irriterende. Øjenkontakt Forbigående irritation. Langtidsvirkninger Ingen kendte Miljøoplysninger 12.1 Miljø Undgå at udlede større mængder koncentreret spild og rester til kloak Økotoksicitet Produktet indeholder mindre mængder miljøfarligt stof Forhold vedrørende bortskaffelse 13.1 Produktet er ikke farligt affald i henhold til Affaldsbekendtgørelsen. Det anbefales, at spild og affald bortskaffes via den kommunale affaldsordning med nedenstående specifikationer. Kommunekemis affaldsgruppe: H Affaldsfraktion: EAK-kode: Afhængigt af branche og anvendelse f.eks Andet affald, ikke andetsteds specificeret 14.0 Transportoplysninger 14.1 Produktet er ikke omfattet af reglerne om transport af farligt gods på vej og sø i henhold til ADR og IMDG Oplysninger om regulering 15.1 Farebetegnelse: Det er vurderet, at produktet ikke skal klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning. Anden mærkning: Ingen. Side 6 af 8

120 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Anvendelsesbegrænsning: Krav om uddannelse: Kemikaliesikkerhedsvurdering: Ingen. Ingen særlig uddannelse er nødvendig, men et grundigt kendskab til dette sikkerhedsdatablad bør være en forudsætning. Der er ikke udført kemikaliesikkerhedsvurdering Andre oplysninger 16.1 Branche: Landbrug Emballage: Anvendte kilder: 25 kg ADR 2007 udgave og IMDG 2006 udgave. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter nr. 329/2002, senest ændret ved nr. 102/2007. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om listen over farlige stoffer nr. 923/2005. At-Vejledning C.0.1, 2007, Grænseværdier for stoffer og materialer. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om affald nr. 1634/2006. Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø nr. 559/ Forordning 1907/2006/EF. Øvrige oplysninger: Dette sikkerhedsdatablad er udarbejdet på baggrund af leverandørens oplysninger om fysisk/kemiske egenskaber og samtlige indholdsstoffer i produktet. Ordlyd af R-sætninger i punkt 3 R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse. R34 Ætsningsfare. R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand. Komplettekst af forkortede H-sætn nger H302 - Farlig ved indtagelse. H400 - Meget giftig for vandlevende organismer H318 - Forårsager alvorlig øjenskade. H225 - Meget brandfarlig væske og damp. H315 - Forårsager hud irritation. Fulde tekst af klassificeringer [CLP/GHS] AcuteTox.4, H302: AKUT TOKSICITET: ORAL - Kategori4 Aquatic Acute 1, H400: AKUT FARE FOR VANDMILJØET - Kategori 1 Side 7 af 8

121 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Eye Dam./lrrit. 1, H3l8: ALVORLIGE ØJENSKADER/ØJENIRRITATION - Kategori 1 Flam. Liq.2,H225= BRANDFARLIGE VÆSKER Kategori 2 Skin Coor./Irrit.t. 2, H315: HUDÆTSNING/HUDIRRITATION - Kategori 2 Komplettekst af forkortede R sætninger R1 l- Meget brandfarlig. R22- Farlig ved indtagelse. R41- Risiko for alvorlig øjenskade. R38- lrriterer huden. R50- Meget giftig for organismer, der lever i vand. Komplet tekst af klassificeringer [DSD/DPD] F - Meget brandfarlig Xn - Sundhedsskadelig Xi- Lokalirriterende N - Miljøfarlig. Side 8 af 8

122 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Nordic Rustvognssæbe REACH registreringsnummer Ikke anvendelig 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen Kemikalie til industrielt formål Anvendelser der frarådes - Den fulde ordlyd af evt. nævnte identificerede anvendelseskategorier findes i punkt Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Firmanavn og adresse Nordic Stald Kemi ApS Industriparken 15 Skodborg 6630 Rødding Kontaktperson Inga Mosegaard Rasmussen Inga@nordicstaldkemi.dk SDS udarbejdet den SDS Version Nødtelefon Kontakt Giftlinien på tlf.nr.: (åbent 24 timer i døgnet). Se punkt 4 om førstehjælp. PUNKT 2: Fareidentifikation 2.1. Klassificering af stoffet eller blandingen Skin Corr. 1B; H314 Den fulde ordlyd af H-sætningerne findes i punkt Mærkningselementer Farepiktogram Signalord Fare Risiko m.v. Forårsager alvorlige ætsninger af huden og øjenskader. (H314) Sikkerhed Generelt - Forebyggelse Indånd ikke tåge/damp/røg/spray. (P260). Vask eksponerede områder grundigt efter brug. (P264). Bær øjenbeskyttelse/beskyttelsestøj/beskyttelseshandsker. (P280). Nordic Rustvognssæbe 1/10