Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 7d, Snævre By, Sdr. Jernløse (se bilag 1).

Transkript

1 Ansøgning om etablering og drift af et biogasanlæg på matrikel 7d, Snævre By, Sdr. Jernløse (se bilag 1). BEK nr af 12/12/2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 25.3 Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 25, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) 11), pkt. 13), pkt. 17) 19), pkt. 23), pkt. 25) 28), pkt. 30) pkt. 31), pkt. 33), pkt. 35) 39), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt: I det nedenstående er de anførte oplysningskrav fra godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 indarbejdet med rød kursiveret skrift. Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og Nedenstående oplysningskrav er med blå kursiveret skrift suppleret med relevante oplysningskrav fra standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 12.3 / bilag 1 i BEK nr. 751 af om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer og . NGF Nature Energy Holbæk ApS v./ NGF Nature Energy Biogas A/S Ørbækvej Odense SØ Tlf.: info@natureenergy.dk CVR: ) Virksomhedens navn, adresse og CVR- og P-nummer. NGF Nature Energy Holbæk ApS, (Navn på ny vej + husnr. fastlægges af kommunen), 4420 Regstrup 3) Navn, adresse og på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Nature Energy Holbæk ApS 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og . Kontaktoplysninger: Jesper Bundgaard, Ørbækvej 260, DK-5220 Odense SØ, Tlf: / , E mail: jeb@natureenergy.dk B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og alle biaktiviteter. 1

2 Bilag 1, pkt. 5.3.b.i: 5.3 b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Som biaktivitet etableres en naturgasfyret kedel med en indfyret effekt på 4 MW. Kedlen omfattes af regulering efter MCPbekendtgørelsen som et nyt anlæg. Virksomheden vil forinden etableringen af anlægget foretage anmeldelse af anlægget til Holbæk Kommune, jf. 60 i MCP-bekendtgørelsen. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. NGF Nature Energy Holbæk ApS ønsker at opføre et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og øvrige biomasser. Det planlagte biogasanlæg skal behandle op til ca ton biomasse om året. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning. Desuden indgår plantebaserede biomasser, samt industriaffald. Der forventes en årlig produktion af rå biogas på op til ca. 30 mio. m3/år, som renses og opgraderes til 18 mio. m3/år bionaturgas, som ledes ud på naturgasnette. Der vil være et samlet oplag af biogas på anlægget på under 10 tons. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. Et principielt procesdiagram er vist i bilag 4. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden bruger eller fremstiller stoffer omfattet af bilag 1, del 1, i risikobekendtgørelsen, men i mængder, der er under de anførte tærskelværdier. Oplaget af biogas, som kan udgøre en risiko i forhold til brand- og eksplosionsfare, er af begrænset omfang og ligger under den i risikobekendtgørelsen fremsatte tærskelværdi på et maksimalt oplag på 10 tons biogas, se bilag 7. Virksomheden er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Projektet er ikke midlertidigt. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygnings- eller anlægsmæssige udvidelser og/eller ændringer. Der er tale om et barmarksprojekt, som ønskes etableret i det fremtidige kommuneplanrammeområde Erhvervsområde ved Regstrup Syd. Det ansøgte projekt omfatter etablering af en række bygningsdele samt tankanlæg. Derudover befæstede arealer og interne køreveje. I forbindelse med opførelsen af biogasanlægget forventes der etableret følgende: Infrastruktur: - Adgangsvej/indkørsel - Gasledning til det eksisterende gas-distributionsnet samt en kompressorstation 2

3 - Interne transportveje, vendepladser og P-pladser Bygninger: - Adm. bygninger - Aflæssehaller for fast og flydende biomasse med højde på op til ca. 15 m - Haller til forbehandlingsanlæg (neddeling, miks, opvarmning mv.) Tanke og lagerenheder: - Forlagertank på ca m 3 til indleveret gylle - Modtagetank til industrielle restprodukter på ca. 350 m 3 - Mindre tanke til fedt og glycerin - 6 Procestanke á ca m 3 med højde ca. 25 m og diameter på ca. 24 m. - 3 efterlagertanke á ca m 3 til afgasset biomasse - Gaslager < m 3 - Separeringsanlæg til afgasset biomasse Tekniske enheder: - Brovægt - Mindre modtage/afhentningstanke (udligning af niveau mellem læsse/lossehal og lagertanke) - Kedelanlæg - Luftrenseanlæg - Svovlrenseanlæg - Gasopgraderingsanlæg - Gasfakkel - Tilslutningsanlæg til naturgasnettet - Det planlagte anlægslayout for virksomhedens placering og indretning fremgår af bilag 2. Det planlagte anlæg består overordnet af læsse-/lossehaller samt lager- og proceshaller på op til 15 meter i højden, en række for- og efterlagertanke til opbevaring af flydende biomasse (ikke afgasset biomasse og afgasset biomasse) og 6 procestanke med en højde på ca. 25 m. Derudover etableres et gaslager, bygning til kedelanlæg til produktion af procesvarme, gasbehandlingsanlæg (renseforanstaltninger for afsvovling og opgradering til bionaturgas), fakkel (nødanlæg) og luftrensefilter til rensning af afkastluft med tilhørende skorstene samt en mandskabsbygning. Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via ny gasledning og kompressorstation. Alle læsse-/losse haller, lagerhaller, produktionshaller og opbevaringstanke er lukkede og har konstant undertryksventilation, som er tilsluttet ventilationssystemet. Ventilationssystemet er dernæst tilsluttet et luftrensefilter. Alle bygninger og tanke, hvor der håndteres biomasse, ventileres dermed til et luftrensefilter og udledes via en skorsten med en tilstrækkelig højde. Al luft, der indeholder lugt fra biogasanlæggets aktiviteter renses dermed inden udledning til omgivelserne. Dette vil sikre, at lugtgrænserne overholdes under værst tænkelige forhold i forhold til samtidighed og maksimal ventilation. Anlægget er på nuværende tidspunkt ikke endeligt detailprojekteret. Detailprojektering og udbud vil blive foretaget efter plangrundlagets endelige vedtagelse. Endelig placering og omfang af tanke og bygninger samt af kloakker, herunder sandfang og olieudskillere fremsendes efter detailplanlægning og indsendes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og afledning af overfladevand og spildevand. Anlægsfasen forventes at løbe over 1-2 år og vil i omfang og ressourceforbrug være sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder ved større landbrugsbyggerier og halanlæg. 3

4 Anlægget er på nuværende tidspunkt ikke endeligt detailprojekteret. Dette vil ske under og umiddelbart efter en udbudsfase. Holbæk Kommune skal inden byggestart meddele byggetilladelse til det færdigt designede projekt. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. Byggestart forventes sommer 2019 således at anlægget kan være i drift medio D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. Se bilag 1 og 2. 1) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget. Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Anlægget vil derfor være i drift 24 timer dagligt året rundt og der vil blive transporteret biomasser til og fra anlægget døgnet rundt dog med størst intensitet fra 6-20 på hverdage og lørdage. Ved fuld produktion vil der være ansatte på virksomheden fordelt mellem driftsafdelingen og chauffører. Anlægget vil være bemandet i dagtimerne på hverdage samt i mindre omfang på lørdage, søn og helligdage. 13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Til- og frakørsel omfatter hovedsageligt lastbiltransporter, som kører til og fra anlægget via den planlagte kommunale vej, som er den nye forbindelsesvej fra Kalundborgmotorvejen til Søndre Jernløse (se bilag 3). Biogasanlægget forventes at øge trafikken på det omkringliggende vejnet med ca. 60 transporter dagligt i gennemsnit ved fuld udbygning (1 transport = 1 indkørsel til anlægget og 1 frakørsel fra anlægget). Til- og frakørsel vil komme til at foregå ad vejanlæg med en stor trafikmængde, hvor transporten til biogasanlægget kun vil udgøre en lille del. Til- og frakørsel i nærområdet ved biogasanlægget foregår ad forbindelsesvejen til motorvejen og i god afstand til boligområder og beboelser. Virksomheden vil i aftaler med leverandører af biomasse angive køreruter, der så vidt muligt foregår ad overordnede veje, og virksomheden vil i aftalen stille krav om, at fast biomasse, som ikke transporteres i lukkede containere eller tanke, skal være overdækket. Det vurderes, at til- og frakørsel ikke vil medføre væsentlige miljømæssige gener for omboende. Der er udarbejdet støjberegning for anlægget i fuld drift, som viser at støjgener fra anlæggets støjkilder sammen med intern transport og kørsel ud og ind på anlægget vil ligge under grænseværdierne herfor. E. Tegninger over virksomhedens indretning 2) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg, opgraderingsanlæg til CO2-rensning, eventuelle anlægsdele til brint og / eller metan produktion mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. 4

5 Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks. gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere. Placering af overjordiske tanke og beholdere. Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. Se bilag 2. Notater om hhv. luftforurening og støj, som indeholder tegninger med placeringer af luftafkast og støjkilder, er vedlagt som bilag 5 og 6. Tag- og overfladevand samt spildevand forventes ledt til nedsivning på eget areal eller alternativt ledt til offentligt spildevandssystem, jf. Holbæk Kommunes krav. Procesvand ledes til lagertank og udbringes på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse. Når anlægget har været i udbud og er blevet detailprojekteret, indsendes særskilt ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand eller ansøgning og tilslutningstilladelse til offentligt regnvandssystem samt ansøgning om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for det sanitære spildevand, herunder tegninger over virksomhedens afløbsforhold. Detailprojektering og udbud vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 3) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 7. Type af modtaget biomasse Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning (forlager) Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige ønsker hertil, jf. vilkår 7. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt tons biomasse årligt, svarende til ca ton biomasse pr. dag i gennemsnit over året. Der kan dog forekomme sæsonudsving som afhænger af biomassernes tilgængelighed. Biomassesammensætningen kan også variere og vil afhænge af de råvarer, der er tilgængelige, sammenholdt med omkostningerne ved at inddrage råvarerne. Planlagt biomassesammensætning og forventet oplag: Biomasse Mængde Maksimalt oplag Opbevaringsform, Husdyrgødning tons/år m m 3 Flydende i gyllebeholder med tæt overdækning Fast i tipgrav i modtagehal på i alt 1000 m 3 Dyrket biomasse tons/år 500 m 3 Fast i tipgrav i modtagehal på i alt 1000 m 3 eller i tipgrav i del af hal med åben side Industriaffald tons/år 550 m 3 Lukkede fortanke på 350, 100 og 100 m 3 5

6 I alt tons/år = 1370 tons/døgn Ud over husdyrgødning vil biomassen som udgangspunkt være biomasser, som er omfattet af affald til jordbekendtgørelsens 1 Bilag 1. Det kan dog ikke afvises, at det kan blive relevant også at kunne modtage andre typer af biomasse. Hvis virksomheden ønsker at anvende biomassetyper ud over bekendtgørelsens bilag 1, vil virksomheden rette henvendelse til Holbæk Kommune med henblik på at afklare, om dette kan ske indenfor godkendelsens rammer. Virksomheden modtager ikke biomasse uden, at der forinden er indgået en aftale med leverandøren. Alle nye typer af biomasse testes forinden i eget centralt laboratorium ift. en række parametre, f.eks. hæmning, skumdannelse o.l., så der ikke er risiko for driftsforstyrrelser. Det foreslås, at Holbæk Kommune i godkendelsen fastsætter følgende vilkår: Anvendelse af andre affaldstyper i produktionen end husdyrgødning, samt dyrket biomasse og industriaffald omfattet af Affald til jordbekendtgørelsens bilag 1, kan foregå efter tilsynsmyndighedens forudgående skriftlige accept, hvis tilsynsmyndigheden på baggrund af en redegørelse fra virksomheden, finder det godtgjort, at anvendelsen ikke vil kunne medføre miljømæssige påvirkninger, som ligger ud over godkendelsens rammer. Holbæk Kommune vil herved få mulighed for at vurdere, om anvendelse af konkrete andre typer af biomasse kræver, at der skal meddeles miljøgodkendelse til anvendelsen ved et tillæg. Se anlæggets indretning vedrørende modtagelse og opbevaring af biomasse i bilag 2. Biomasserne leveres til anlægget med lastbiler med tanke, lukkede containere eller kasser med overdækning. Dybstrøelse og andre faste biomasser vil kunne modtages i andre typer af køretøjer. Virksomheden vil i aftaler med leverandører af biomasse stille krav om, at fast biomasse, som ikke transporteres i lukkede containere eller tanke, skal være overdækket. 4) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. Udover de modtagne organiske biomasser anvendes en række råvarer og hjælpestoffer til bl.a. luftfilter, svovlrensningsanlæg, rensning af vekslere mv. Der kan endvidere være behov for tilsætning af jernklorid/jernsulfat til biomassen for at binde svovl. Der benyttes desuden vand og sæbe til vask af udstyr og transportmateriel, samt rensefiltre, opgraderingsanlæg og kedel. Derudover benyttes diesel til transport af biomasse samt energi til procesopvarmning. Virksomhedens væsentlige årlige forbrug af råvarer og hjælpestoffer ved fuld udbygning fremgår af nedenstående tabel. Ressource Forbrug (estimat) Syre - H 2 SO 4 /HCl Ca. 5 m 3 Salt NaCl 30 m 3 Natronlud NaOH Ca. 5 m 3 Natriumbikarbonat- NaHCO 3 1 m 3 Jernfældning - FeCl 3 /FeSO 4 Ca m 3 Vand til vask m 3 Vand til proces (svovlrens, luftfilter, opgradering) m 3 Dieselolie til transport l Naturgas til kedelanlæg 4 pct. svarende til 0,7 mio. Nm 3 metan 1 BEK nr af 27/06/2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 6

7 Opbevaring af hjælpestoffer sker indendørs på anlægget i palletanke eller på paller med 25 liters dunke. Tilførsel af hjælpestoffer til anlægget sker ved ansug fra dunke eller palletanke. Beholdningen af jernklorid er større, og der etableres derfor et opsamlingskar på 8*3 m til placering af en glasfibertank på ca. 10 m 3 til jernclorid, således at beholderen kan indeholde tankens indhold ved evt. spild, utæthed mv. 5) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema. Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag Reference til tegning Biomasse Ca. 7 % af biomassen forsvinder under forgasning via udrådning og vanddamp i biogassen. Ca t Lagertanke i beton Output er således 93 % af input~ tons/år Anlægget dimensioneres til at behandle en årlig mængde på cirka tons biomasse. Herfra produceres ca. 30 mio. m³ biogas, der efter opgradering svarer til 18 mio. Nm³ bionaturgas, som ledes ud på naturgasnettet. På det planlagte anlæg forventes detailprojektet at resultere i et anlæg på ca m 2. Dette vil være fordelt på de enheder og funktioner, der fremgår af nedenstående tabel. Enhed Estimeret Areal i m 2 Anvendelse Bygværker: Anslået < m 2 Læsse-/lossehal med vaskehal Læsse-lossehal Faststofhal Vejebro Modtagehal for faste biomasser med lagerenhed, forbehandlingsafsnit og hygiejniseringsanlæg. (h= 15 m) Bygningsafsnit til kedelanlæg med skorsten. Diverse mindre anlæg til vekslerudstyr, pumper og blæsere Tankanlæg: Modtagetanke Procestanke Efterlagertanke Anslået < m 2 Vægt til afvejning af indkomne biomasser Modtagetanke for industriaffald og flydende husdyrgødning Op til 6 procestanke til afgasning (h=26 m, m 3 ) Efterlagertanke til afgasset biomasse Tekniske anlæg: Luftrensefiltre Separationsenhe d Opgraderingsanl æg Anslået < m 2 Luftrensefilter, flere enheder, med skorsten Separationsanlæg med opbevaringstanke for fiber- og væskefraktion 7

8 Svovlrensningsan læg Nødfakkel MR station Opgraderingsanlæg med svovlrensningsanlæg og rensefilter med skorsten Fakkel som afbrænder gassen ved uheld og driftsforstyrrelser MR-station til indfasning på naturgasnet Gaslager Anslået < 300 m² Gaslager på maks m 3 Administration Anslået < 300 m² Kontor og mandskabsfaciliteter Årlige mængder biomasse fremgår i tabel under ovenstående punkt 3. Lagerkapaciteten til biomasser er ca. 5 døgns forsyning, bortset fra plantebaseret biomasse, som kan være sæsonbetinget og derfor varierer i lagermængde. 6) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder: Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 5. Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 10. Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 13. Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 6. Opgraderingsanlæg til CO2-rensning, Enheder til brintproduktion og / eller metanproduktion De flydende råvarer transporteres til anlægget med lukkede tankbiler. De faste biomasser tilkøres med container lastbiler eller lignende. Virksomheden vil i aftaler med leverandører af biomasse stille krav om, at fast biomasse, som ikke transporteres i lukkede containere eller tanke, skal være overdækket. Ved indkørslen til biogasanlægget vil alle transporter til og fra anlægget blive vejet på en brovægt. Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af industriaffald, herunder f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser, udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning og dyrket biomasse afleveres og opbevares i tipgrav i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Der ansøges om, at godkendelsen giver mulighed for, at dyrket vegetabilsk biomasse kan opbevares i del af modtagehallen hvor siden er åben, således at der kan foretages indtipning udefra til tipgrav inde i hallen, jf. standardvilkår 7 og 10. Flydende biomasse pumpes til procestankene, hvor det blandes med det neddelte faste biomasse. Her varmes det op til ca. 50 C vha. overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, som får procesvarme fra kedelanlæg fyret på naturgas. Anlægget anvender en udrådningsproces, hvor de modtagne organiske biomasser afgasses under omrøring i en anaerob proces ved en temperatur på C ved en dimensioneret opholdstid i procestankene på minimum 25 døgn. Efter minimum 25 døgn i procestankene føres biomassen via varmeveksler-systemet til efterlagertanken, hvor udrådningsprocessen standser. Varmeveksler-systemet sikrer at restvarmen genanvendes og biomassen afkøles. Herefter kan den afgassede og næringsstofholdige biomasse udbringes efter samme principper som husdyrgødning. Den dannede biogas oplagres i gaslager (< m 3 ), men desuden også i toppen af procestankene samt i de interne gasledninger mellem disse og opgraderingsanlægget. Anlæggets maksimale oplag er samlet m 3 (< 10 ton) biogas. Gassen renses herefter for CO2 og H2S i opgraderingsanlæg og afsvovlingsanlæg. 8

9 Opgraderingsanlæg til rensning af biogassen til naturgaskvalitet er tilkoblet en modtagestation til den oprensede biogas, som fører gassen over i det eksisterende naturgasdistributionssystem via gasledning og kompressorstation. Denne del drives af gasselskabet, Dansk Gas Distribution (DGD). Den opgraderende gas tilhører DGD ved passage ind til modtagestationen. Alle modtagetanke, bygninger og behandlingstanke er undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm, og alle procestanke er gastætte. De tanke, der ikke er med afsug til gaslagertanken, er etableret med afsug til ventilationssystemet, bortset fra tankene med afgasset biomasse, som er overdækkede gyllebeholdere. Alle haller med biomassehåndtering er med afsug til ventilationssystemet. Ventilationssystemet er tilsluttet et luftrensningsanlæg, som sikrer at luften renses, inden den afkastes til omgivelserne. Et principielt procesdiagram for biogasanlægget fremgår af bilag 4. 7) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug. Anlægget er opbygget således, at al håndtering og oplag af lugtende, ikke-afgasset biomasse foregår i lukkede haller med undertryksventilation eller i lukkede tanke med afsug. Der fremkommer luftstrømme fra ventilation af modtagebygninger, modtagetanke og bygninger med forbehandlingsanlæg. Fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke opsamles også i ventilationsluften. Hele ventilationsluftmængden renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. De øvrige tanke er tilkoblet gasopsamlingssystemet bortset fra efterlagertanke med det afgassede biomasse, som etableres med overdækning jf. standardvilkårene. Den producerede biogas renses i opgraderingsanlæg, hvorfra der er emission af rejektluft (biogassens indhold af kuldioxid, vanddamp og svovlbrinte). Rejektluften renses i svovlrenseanlæg og luftrenseanlæg inden udledning. I svovlrenseanlæg opfanges svovlbrinte i væskefase, som ledes til efterlager tanken, hvorved svovl bringes retur til landbrugsarealerne. På anlægget vil der dermed forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. 8) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 15. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 16. Biofilteret har en effekt med en minimumsrensegrad på 90 % (leverandørgaranti). Anlægget er desuden opdelt i minimum 2 sektioner, således at der uden driftsstop kan foretages vedligeholdelse og rensning. Afkast fra luftfilteret går til skorsten. 1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. 4 MW naturgaskedel. 2) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder, der oplagres. Naturgas. Kedlen forsynes med naturgas. 17) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). Se ovenfor. 18) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. Udslip af biogas Biogas er karakteriseret ved et meget snævert område, hvor den kan betegnes som eksplosiv. Området findes når iltindhold i blandingen er 10-15% ilt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil iltindholdet max være 5 % inde i anlægget. Tankene, hvor der er biogas, er fyldt med biomasse op i stor højde, og der er kun gasfyldt i toppen. Hvis der på trods af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger 9

10 sker gasudslip, vil gassen sive ud i stor højde over jordoverfladen. Oppe i fri vind opblandes biogassen meget hurtigt med omgivende luft til uskadelige koncentrationer for mennesker. Anlægget er forsynet med "overtryksventiler", der forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Primærreaktoren af stål er trykprøvet til 25 mbars overtryk og overtryksventilen løfter ved mbars overtryk. Gaslager af dobbelt PVC dug har egne selvstændige sikkerhedsventiler, og disse er grundet materialets beskaffenhed indstillet under 7 mbar - typisk ca. 5 mbar - lidt afhængig af fabrikat. Sikkerhedsventilerne er placeret således, at udstrømningen ikke medfører farlige forhold - væk fra elektrisk udstyr og i en højde, så opblanding med luften omkring ventilen fortynder gassen, før gassen kan nå til "opholdsområder" for personer. En trykstigning i gassen vil dog medføre, at gasfaklen automatisk startes og brænder overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Anlægget er forsynet med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser, dvs. kun i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklerne dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. Når et anlæg er idriftsat, foretages som en del af egenkontrol en årlig komplet gennemgang af biogasanlægget med FLIR kamera, for at identificere og udbedre eventuelle opståede lækager. Ved denne løbende interne kontrol af anlægget, vil eventuelle opståede utætheder hurtigt blive identificeret og udbedret, således at metantabet fra sprækker og utætheder undgås på anlægget. Brud på tanke Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Anlægget dimensioneres ved inddragelse af erfaringer fra allerede eksisterende række af anlæg, som virksomheden drifter. Der etableres overvågningssystem, således at anlægget i ubemandede perioder kan drives og fejlrettes online. Det vurderes derfor, at risikoen for uheld som følge af tankbrud er meget ringe. Områder med tankanlæg nedsænkes i terræn, og der etableres jordvold omkring tankene, som er dimensioneret til minimum at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Ud over kontroller af tanke, jf. standardvilkår 39 42, kontrolleres tanke rutinemæssigt ift. spændebånd, samt revner og utætheder. Kontrolprocedurerne er indført i egenkontrolprogrammet. Overskumning af reaktorer Der kan ske skumdannelse i biomassen ved opvarmningen af biomassen i forbehandlingsmodulet og i mindre grad i de primære reaktorer som følge af ubalance ift. indholdet i biomassen, blandingsforhold og bakteriekultur. Ved skumdannelse foretages følgende: 1. Hvis overskumning starter i forbehandlingsmodul og skumdannelse løber over på gulv indendørs i proceshallen: Opvarmning standses, der tilsættes vand, skum og biomasse kan ledes retur til proces 2. Ved overskumning i de primære reaktortanke sker følgende handlinger: a. maks-level i reaktoren aktiverer alarm b. niveauet i reaktoren sænkes c. indfødning af biomasse stoppes d. evt. tilsættes skumdæmper e. hvis skum videreføres uagtet ovenstående tiltag vil skummet gå i gasrøret og dermed blive ledt til gaslageret, hvor det efterfølgende kan fjernes om nødvendigt. f. ved tilstrækkeligt modtryk i gasrør/gaslager vil overtryksventil i reaktor åbne og skum løber ud og ned af reaktoren, hvor det efterfølgende opsamles indenfor biogasanlæggets voldanlæg og kan fjernes. 10

11 19) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 9) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas. Der vil ikke forekomme støvgener fra hverken drift af anlæg eller transporterne, idet alle aktiviteter på anlægget foregår i lukkede systemer, samt at alle køreveje er befæstede med fast belægning i form af asfalt eller belægningssten. Gasfyrede kedelanlæg anses ikke for støvfrembringende, i MCP-bekendtgørelsen er der da heller ikke fastsat støvgrænseværdier for sådanne anlæg. På anlægget vil der forekomme afkast af luftstrømme fra ventilationsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg, som begge renses i luftrenseanlægget inden udledning til omgivelserne. Desuden er der afkast af røggas fra kedelanlægget til procesvarme i separat skorsten. Der er derfor medtaget følgende afkast fra det samlede biogasanlæg med lugt, ammoniak, svovlbrinte, NOx og CO: 1. Luftrensefilter, som renser: a. Ventilationsluft fra procesanlæggets modtagehaller (modtageafsnit, lagerafsnit, forbehandlingsafsnit) og afsug fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse, som ikke er tilsluttet gassystemet (indhold: lugt og ammoniak). b. Rejektluft fra opgraderingsanlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Rejektluften er forinden renset i svovlrensefilter (indhold: lugt og svovlbrinte). 2. Gaskedelanlæg til naturgas med indfyret effekt på op til 4 MW (indhold: NOx og CO (NOx er dimensionsgivende),(evt. lugt). Der er regnet på overholdelse af B-værdier for de emitterede stoffer baseret på emissionerne ud fra erfaringstal fra præstationskontroller mv. på tilsvarende anlæg og emissionsgrænseværdierne for de enkelte stoffer. Notat om lugt og luft med OML-beregninger er vedlagt som bilag 5. Den udarbejdede OML-beregning for et anlægslayout for alle biogasanlæggets mulige afkast med lugtbidrag (luftfilter inkl. rejektluft fra opgraderingsanlæg og naturgaskedel) sandsynliggør, at en skorstenshøjde på 46 m ved luftfilteret og 15 m ved kedel er tilstrækkelig til at sikre, at lugtgrænserne, på 5 LE/m 3 ved boligområder og 10 LE/m 3 for boliger i åbent land, overholdes under de værst tænkelige forhold ift. samtidighed, maks. ventilation og maks. lugtemission. Som det fremgår af notatet, er lugtgenegrænsen på 10 LE/m 3 ved de anvendte afkasthøjder overholdt i afstande fra det fastsatte lugtcentrum (afkast fra luftrensefilter) på 160 m og lugtgenegrænsen på 5 LE/m 3 er overholdt i afstande på 500 m. Lugtbidraget ved omliggende erhverv i det fremtidige erhvervsområde (Erhvervsområde ved Regstrup Syd), som grænser op til biogasanlægget, vil overholde 10 LE/m 3. Ved de beregnede afkasthøjder overholdes endvidere B-værdierne for ammoniak og svovlbrinte. Det er endvidere vist ved OML beregning, at en skorsten fra kedelanlægget på 15 m kan overholde B-værdierne for NOx, som er dimensionsgivende, med stor margin. Der er ikke lavet beregninger på en lavere afkasthøjde, da en højde på 15 m er ønskelig pga. at taghøjde på omkringliggende bygninger kan være op til 14 m. Det er dermed sandsynliggjort, at alle immissioner kan overholde gældende B-værdier for de aktuelle stoffer. 11

12 I bilag 5 fremgår de detaljerede oplysninger om luftstrømme, luftbehandling, luftemissioner og OML-beregninger. Disse beregninger sandsynliggør at biogasanlægget kan indrettes og drives således, at lugtgrænseværdierne han overholdes i omgivelserne. Der indsendes konkret OML-beregning efter detailprojektering og inden etablering og ibrugtagning af anlæg til dokumentation af nødvendige afkasthøjder for overholdelse af de fastsatte B-værdier for lugt, svovlbrinte, NOx og CO. Luftrensningen i luftrenseanlægget sker ved naturligt forekommende biologiske processer. I indkøringsperioden sker en opformering af den rensende bakterieflora. Erfaringsmæssigt går der to til fire måneder, inden den forudsatte luftrensningseffekt er fuldt etableret. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der som nævnt gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 2-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. 10) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time og afkasthøjde. Anlægget forsynes med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensions givende biogasproduktion pr. time. Anlægget er ikke en del af den normale drift men et nødanlæg og er derfor ikke medtaget i emissionsberegningerne idet der ikke skal fastsættes specifikke emissions- eller immissionskrav hertil, men i overensstemmelse med standardvilkår fastsættes vilkår om at anvendelse af gasfakkel skal registreres i driftsjournalen. Detailprojektering vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget, kapacitet >3.500 Nm 3 /time. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. 3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Se ovenfor og bilag 5. 4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 6, tabel 1. Der etableres ikke biomassefyrede anlæg. 23) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart af biogasanlægget vil der være en indkøringsfase af anlægget, hvor lugtpåvirkninger vil være af en anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Derudover vil der gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Hele opstartsfasen kan vare 3-4 måneder, men lugtafgivelsen vil aftage efterhånden som de enkelte dele af anlægget er indkørt. Spildevand 25) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger for hver spildevandstype: Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. 12

13 Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Oplysninger om temperatur, ph og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer. Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og olieudskillere. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. Anlæggets spildevand og overfladevand Spildevandsbelastningen af sanitært spildevand vil være mindre end 30 PE. Overfladevand stammer fra tagvand fra bygninger samt større befæstet areal foran halanlæg, svarende til et areal på ca. 1 ha (bygninger op til maks m 2 tagflader og befæstet areal med belægningssten (sf-sten, φ=0.8) på op til ca m 2 ). Regnes der med nedbør på ca. 700 mm, vil det svare til ca m 3, der forventes afledt til nedsivning evt. via et kombineret nedsivnings/fordampningsbassin på egen matrikel. Vandet er ikke belastet, idet kørsel af biomasse foregår i lukkede eller overdækkede køretøjer, og al håndtering af biomasse foregår indendørs eller i lukkede systemer. Overfladevand fra tanktoppe og interne køreveje opsamles ikke, men afløber til terræn. Der produceres ikke processpildevand fra selve biogasprocessen, men der vil genereres vaskevand fra vask af køretøjerne samt vand fra luftrensefilteret og svovlrensefilteret. Ved vask af køretøjer bruges højtryksrenser og sæbe med passende mellemrum (samme type som bruges til vask af landbrugsmaskiner). Datablade for sæbeprodukter er vedlagt i bilag 8. Vaskevandet tilledes efterlagertanken med afgasset biomasse eller alternativt søges vandet efter nærmere undersøgelser afledt via udsprinkling på landbrugsjord som restvand eller til vegetationsfilter. Ved evt. uheld med spild af større mængde biomasse ledes dette vaskevand fra modtagehallen til procesanlægget. Vand fra luftrensefilter og svovlrensefilter ledes til efterlagertanken. Vand tilledt efterlagertanken bliver udbragt på landbrugsjorde sammen med den afgassede biomasse. Påfyldningsplads til motorbrændstof indrettes således, at påfyldningsstudse og aftapningsanordninger er placeret inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvand gennem en olieudskiller. I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive taget stilling til muligheder og ønsker omkring afledningen af spildevand og overfladevand, herunder til hvorvidt der ansøges om etablering af lokale løsninger for spildevand og / eller overfladevand eller hvorvidt der ansøges om afledning til det offentlige spildevandssystem. På den baggrund vil der efter detailprojektering af anlægget blive indsendt særskilt ansøgning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Detailprojektering vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget og derfor indsendes ansøgningen ifm. ansøgning om byggetilladelse. 26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 13

14 Der ansøges ikke om direkte udledning til vandløb, med mindre det er et krav fra Holbæk Kommune, at overfladevand skal udledes direkte. Støj 27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering. 28) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller Der er følgende væsentlige kilder til støj: - Stationære støjkilder, som f.eks. omrørere på tanke, pumper, ventilatorer, luftindtag og afkast. - Aktiviteter på anlægget i form af af- og pålæsning af biomasser - Intern kørsel og transport ind og ud af virksomheden I den daglige drift af biogasanlægget vil der ikke forekomme vibrationsgener i omgivelserne. På selve biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for støjbidrag i omgivelserne er skorstene, ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, omrører på reaktor-tanke samt ventilationsanlæg. Der vil desuden være støj fra kørsel med ca. 60 transporter ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. Som støjreducerende tiltag er følgende udført: En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene. Af- og pålæsning af biomasse foregår i haller med lukkede porte. Der er udført støjberegning af stationære støjkilder, driftsaktiviteter samt kørsel. Beregningen er udarbejdet på grundlag af et dispositions-forslag, hvor anlægget vurderes at have størst mulig støjpåvirkning ift. omgivelserne. Beregningen viser, at anlægget kan overholde de vejledende støjgrænseværdier for alle beregningspunkter og døgnperioder med god margin, selvom der beregnes med absolut worst-case situation. Endvidere kan anlægget overholde 60 db i skel til omliggende erhverv. Det maksimale støjbidrag om natten stammer primært fra trafik og er beregnet til mindre end 45 db(a) i alle beregningspunkter. Støjgrænsen til maksimalværdi om natten på 55 db(a) og 50 db(a) overholdes således med stor margin. Notat om støjforhold, støjberegninger, kortmateriale for placering af beregningspunkter og støjkilder samt støjudbredelseskort og konklusion på beregningerne fremgår af bilag 6. Affald 30) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. 31) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse. Denne fraktion nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord efter gældende regler i slambekendtgørelsen og reglerne for udbringning af husdyrgødning. Afgasset biomasse opbevares i efterlagertanke - oplagret mængde er mellem tons. Ved denne produktion forventes kun mindre mængder affald: 14

15 Affaldstype Mængde Farligt/ EAK-kode Alm. husholdningsaffald til forbrænding Genanvendeligt i form af glas, metaller, pap, papir mv., Spildolie [kg/år] Mindre mængde fra mandskabsfaciliteterne Mindre mængder Mindre mængder fra pakninger, sliddele mv. ikke farligt farligt affald Olierester og -affald opbevares i egnede beholdere på en spildbakke indendørs. Øvrigt affald opbevares i containere. Der oplagres kun mindre mængder affald. Alle affaldsfraktioner afhændes iht. Holbæk Kommunes affaldsregulativer. Jord og grundvand 11) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, samt til eventuelle biofiltre. 12) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for: arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion, fundament under overjordiske tanke, oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof, oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og pladser til oplag af farligt affald. 13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank. Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Luftrensefiltre udføres anlagt på geotekstil / folie og overdækkes med PVC folie. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Opsamlet biomassemateriale ved uheld ledes til procesanlægget og indgår i biogasproduktionen. Omlæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag. Vaskevand opsamles og ledes til efterlagertanken, hvor det udbringes sammen med det afgassede biomasse. Tanke, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Evt. udsivninger opdages ved hyppig inspektion af betonkantens vandrette og lodrette del, idet samlingen af tanken på betonpladen er det mest kritiske sted. Proceduren er indført i egenkontrolprogrammet. Alle tanke er placeret i en tankgård, som er et nedsænket område omkranset af en jordvold, som er dimensioneret til at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. 15

16 Beholdere/tanke til biomasse, der ikke er hævet over jordoverfladen, udstyres med en niveauføler i form af en neddykket tryksensor. Sensoren sender det aktuelle væskeniveau ind til overvågningssystemet (SCADA anlæg). Ved et væsentligt niveaufald (+5 cm), uden at tømmepumpen er aktiv, vil dette automatisk generere en alarm på SCADA anlægget, som sender en SMS-besked til operatøren. Ved fejl på tryksensoren, vil dette ligeledes generere en alarm på SCADA. Der findes en overjordisk tank til motorbrændstof på maks. 6 m 3. Tanken indrettes, således at den overholder olietankbekendtgørelsen. Tanken registreres i BBR. Påfyldningsplads til motorbrændstof er indrettet således, at påfyldningsstudse og aftapningsanordninger er placeret inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvand. Vandet ledes via olieudskiller til nedsivning evt. via fordampnings/nedsivningsbassin. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke. De opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Til opbevaring af jernkloridtanken på 10 m 3 etableres opsamlingsbassin på 8*3 m. 33) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens 14, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. Krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport udløses i forbindelse med godkendelse eller revurdering af bilag 1- virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra et anlæg omfattet af bilag 1, og som kan medføre en jord- og grundvandsforurening, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. I henhold til bekendtgørelsens 2, nr. 11, forstås ved relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. De relevante farlige stoffer skal bruges, fremstilles eller frigives af virksomheden for at udløse krav om udarbejdelse om basistilstandsrapport. De relevante farlige stoffer, der bruges, fremstilles eller frigives, kan eksempelvis indgå som råmaterialer, produkter, mellemprodukter, biprodukter, affald eller dele heraf samt i emissioner, der udledes fra anlægget. Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen eller fra en aktivitet, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed. For at ikke-selvstændigt godkendelsespligtige aktiviteter og listevirksomheden kan være teknisk og forureningsmæssig forbundet med en godkendelsespligtig aktivitet, skal bl.a. følgende kriterier ifølge Miljøstyrelsens Miljøgodkendelsesvejledning som udgangspunkt begge være opfyldt: 1) Aktiviteterne skal være nært forbundet i en direkte operationel forstand, således at den ene aktivitet ikke kan udføres uden den anden. 2) Den aktivitet, som ikke er selvstændig godkendelsespligtig, skal være integreret i et teknisk forløb med den godkendelsespligtige aktivitet. Transportdiesel er omfattet af artikel 3 i forordningen, idet dieselolie er omfattet af artiklen pga. brandfare. Virksomhedens oplag og anvendelse af diesel er ikke teknisk og forureningsmæssig forbundet med biogasprocessen og er således ikke omfattet af regelsættet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Som oplyst ovenfor vil dieselopbevaringen og indretningen af tanknings- og påfyldningsområdet endvidere foregå under kontrollerede forhold, som sikrer, at der ikke kan ske forurening af jord og grundvand. Af de hjælpestoffer, der anvendes (jf. tabel i ovenstående afsnit F, nr. 4), er det ud over transportdiesel kun saltsyre (CASnr ), natriumhydroxid (CAS- nr ) og svovlsyre (CAS- nr ), der er klassificeret som farlige efter CLP-forordningen. Opbevaring af natriumhydroxid og syrer vil ske i egnede og lukkede beholdere/tanke. De opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Der er dermed ingen risiko for forurening af jord eller grundvand. 16

17 De nævnte syrer og baser er klassificeret som farlige på grund af ætsningsfare ved berøring. I tilfælde af utilsigtet udslip til jorden, vil stofferne fortyndes og neutraliseres ved kontakt med jordmineraler og jordvand/grundvand. De opløste anioner, f.eks. chlorid-ionerne er mobile, og vil kunne transporteres til grundvandet, men disse ioner er ikke i sig selv klassificeret som farlige. Desuden vil en eventuel forurening ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og dispersion. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en evt. restforurening ved ophør. Der skal i henhold til standardvilkårsbekendtgørelsen fastsættes krav til oplag og håndtering af kemikalier, hvilket minimerer risikoen for udslip til jord- og grundvand. Det vurderes, at de anvendte farlige stoffer ikke udgør en særlig risiko for længerevarende påvirkning af jord og grundvand. Det vurderes på ovenstående baggrund, at virksomheden ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 14. Dette er i overensstemmelse med, at den generelle betragtning, at biogasanlæg som udgangspunkt ikke indebærer risiko for forurening af jord og grundvand i godkendelsesbekendtgørelsens 14 s forstand, jf. bl.a. NMK og Miljøstyrelsens afgørelse af 6. marts 2013, Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport for Maabjerg Bioenergy og Maabjerg Hydrogen. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 35) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 36) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Se oplysninger og beskrivelser under punkt 18. K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. 38) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. I tilfælde af helt eller delvist driftsophør vil virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom. Oplag af gas, biomasse, hjælpestoffer og affald vil blive fjernet og afsat eller bortskaffet i overensstemmelse med gældende regelsæt. I overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsens 50 vil virksomheden senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurdering efter 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord. L. Ikke-teknisk resume 39) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Anlægget NGF Nature Energy Holbæk ApS v./ NGF Nature Energy Biogas A/S har ansøgt om at etablere et biogasanlæg på matrikel 7d, Snævre By, Sdr. Jernløse, syd for Regstrup. Anlæggets placering er vist i bilag 1. Anlægget bliver et fællesbiogasanlæg, som skal modtage organisk biomasse, som afgasses under dannelse af biogas. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning. Desuden indgår plantebaserede biomasser, samt industriaffald. Biogasanlægget skal behandle op til ca ton biomasse om året. Biogassen vil blive renset og opgraderet, hvorefter det tryksættes og tilføres det eksisterende naturgasnet i form af bionaturgas. Den afgassede biomasse anvendes som plantenæringsstof på landbrugsarealer. I forbindelse med opførsel af det nye biogasanlæg skal der etableres følgende anlægsdele: 17

18 - Læsse-/lossehaller - Lager- og proceshaller - For- og efterlagertanke - Procestanke - Gaslager - Kedelanlæg med skorsten - Renseforanstaltninger til gas - Luftfiltre til afkastluft med skorstene - Mandskabsbygning - Div. mindre tekniske anlæg (pumpehuse, veksleranlæg, brovægt m.m.) Oversigtsplaner over området og dets indretning er vist i bilag 1 og 2. Til- og frakørsel Til- og frakørsel omfatter hovedsageligt lastbiltransporter, som kører til og fra anlægget via den planlagte kommunale vej som er den nye forbindelsesvej fra Kalundborgmotorvejen til Søndre Jernløse (se bilag 3). Der planlægges for kørsel døgnet rundt alle dage, men trafikmængden vil hovedsageligt ligge mandag lørdag. Trafikmængden vil blive på op til 60 transporter dagligt i gennemsnit, når driften er fuldt udbygget. Spildevand og overfladevand Tag- og overfladevand samt spildevand forventes ledt til nedsivning på eget areal eller alternativt ledt til offentligt spildevandssystem, jf. Holbæk Kommunes krav. Procesvand ledes til lagertank og udbringes på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse. Lugt Flydende husdyrgødning og alle flydende biomasser indleveres i lukket hal og føres via rørføring til opbevaring i overdækket tæt beholder. Dog foregår aflæsning af industriaffald, f.eks. glycerin, fedt og lignende biomasser, udendørs direkte til mindre tankanlæg via lukket rørsystem. Fast husdyrgødning og dyrket biomasse afleveres og opbevares i tipgrav i lukket faststofhal, indtil det føres til forbehandlingshal. Anlægget er opbygget således, at al håndtering og oplag af lugtende, ikke-afgasset biomasse foregår i lukkede haller med undertryksventilation eller i lukkede tanke med afsug. Afsuget luft, samt fortrængningsluft fra fyldning af tankbiler og lagertanke, opsamles og renses i luftrenseanlæg inden udledning i skorsten. I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til lugt og luftforurening i omgivelserne omkring biogasanlægget. Anlægget forsynes med en gasfakkel, hvor biogassen ved eventuelle driftsforstyrrelser og i nødsituationer kan afbrændes, så gassen ikke sendes ud i omgivelserne. Støj På biogasanlægget vil der være støj fra faste installationer. Mest betydende for omgivelserne er støj fra skorstenen på gaskedlen, samt ventilatorer til biofiltre og gasblæsere. Herudover er der en række pumper, omrører i procestanke samt ventilationsanlæg. Der vil desuden være støj fra transporter ud og ind af anlægget dagligt samt kørsel på de interne køreveje. En række af de støjende stationære støjkilder (opgraderingsteknologi, tryksætning af gas, pumper, vekslere mv.) er placeret indendørs eller nede i tankene, og af- og pålæsning af biomasse foregår væsentligst i haller med lukkede porte. I ansøgningen er der udført beregninger, som viser, at anlægget under fuld drift og samtidighed af aktiviteterne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende krav til støj i omgivelserne omkring biogasanlægget. Affald På biogasanlægget forventes en årlig produktion af ca ton afgasset biomasse, hvis næringsstofindhold nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord. Herudover frembringer anlægget små mængder af husholdningsaffald, genanvendeligt affald, samt spildolie, som afhændes iht. Holbæk Kommunes affaldsregulativer. 18

19 Jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber. Tankene, som etableres over jordoverfladen, etableres på et betonfundament. Der føres løbende kontrol med tankenes tæthed ved inspektioner efter et kontrolprogram. Nedgravede tanke forsynes med niveauføler, som afgiver alarm ved utilsigtet fald i tankindholdet. Aflæsning og rengøring af køretøjer sker indendørs på betonunderlag, hvorfra vaskevand opsamles. Pålæsning af afgasset biomasse sker indendørs og inden for et areal med kontrolleret afledning og opsamling af vaskevand i en opsamlingsbeholder. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald vil blive opbevaret i egnede og lukkede beholdere/tanke, der opbevares over spildbakke eller tilsvarende, som kan rumme indholdet af den største beholder. Driftsforstyrrelser og uheld Biogas håndteres og opbevares i en tilstand med lavt iltindhold, hvor gassen ikke kan være eksplosiv. Anlægget er forsynet med overvågning og med "overtryksventiler" på tankene, som forhindrer trykket i at stige til unormalt højt niveau. Sker der trykstigning i gassen vil gasfaklen automatisk startes og brænde overskudsgas af, så den ikke siver ud i luften. Fortanke og efterlagertanke vil blive etableret som traditionelle gylletanke med teltdug eller låg. Det er erfaringen fra mange års anvendelse af sådanne tanke på landbrug og biogasanlæg, at risikoen for lækager eller brud er meget lille. Områder med tankanlæg er nedsænket i terræn, og der er etableret jordvold omkring tankene, som er dimensioneret til minimum at kunne rumme indholdet af den største tank, såfremt et egentligt tanknedbrud skulle forekomme. Ud over kontroller af tanke, jf. standardvilkår 39 42, kontrolleres tanke rutinemæssigt ift. spændebånd, samt revner og utætheder. Kontrolprocedurerne er indført i egenkontrolprogrammet. I. Andet 14) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 15) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 16) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. Standardvilkår 7 og 10 Der søges om afvigelse af standardvilkår 7 og 10 med følgende begrundelse: Ansøger ønsker at indrette oplagsafsnittet til opbevaring og aflæsning af de vegetabilske biomasser i en hal med åben side. Biomassen ønskes opbevaret med overdækning i form af vægge og tag frem for i overdækkede stakke. Halafsnittet etableres som en nedsænket tipgrav i den del af faststofhallen, hvor facaden er på ca. 10 m i højden. Afsnittet etableres med en delvis åbning fra terræn og til tiphøjde på ca. 8 m. Alle andre sider (3 vægge, gulv og tag) er lukkede. Denne indretning opfatter ansøger som en bedre indretning end standardvilkåret. Indretningen reducerer udbredelse af støv og lugt ifm. aflæsning og indkøring af biomassen til anlægget ift. udendørs oplag. Ved oplag i udendørs planlager vil der forekomme aflæsning i det fri, og overdækningen vil også være åbnet i dagtimerne, når biomassen løbende skal transporteres til indfødning i faststofhallen, samtidig vil denne transport foregå med f.eks. frontlæsser hen over anlæggets udendørs areal. Disse aktiviteter kan evt. give 19

20 anledning til støv og lugtgener. Dette vil ikke være tilfældet ved etablering af planlager i hal med delvis åben facade i kun én side. Ved aftipning i det overdækkede halafsnit vil evt. lugt og støv fra disse biomasser være minimeret ift. udendørs planlager, idet der ikke er gennemtræk eller vind hen over aftipningsområdet, facadeåbningen vender væk fra naboer og er placeret inde midt på anlæggets område. Desuden sker indfødning automatisk direkte fra dette halafsnit til proceshallen og skal dermed ikke transporteres hen over anlæggets udendørsarealer. Standardvilkår 16 Standardvilkår 16 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 16. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften]. Luftrensefilter er endnu ikke endeligt valgt, hvorfor der ikke er viden om dette på nuværende tidspunkt. Detailprojektering, hvor valg af filter fastlægges, vil først blive foretaget efter, at plangrundlaget er endeligt vedtaget. Der vil blive etableret en rensning, som sikrer, at luften renses således at lugtgrænseværdierne overholdes. Der ansøges om at standardvilkår 16 tilrettes til følgende formulering: 16. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Biofilteret skal dimensioneres og drives i henhold til leverandøranvisning, som skal fremsendes til godkendelse ved kommunen inden opstart. Hvis Holbæk Kommune finder, at den ønskede tilretning af vilkår 16 skal medføre, at der samtidig stilles vilkår om, at virksomheden skal overholde vejledende lugtgrænser i lugtvejledningen, er virksomheden indstillet på dette, jf. nedenfor. Standardvilkår 24 Standardvilkår 24 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 24. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ] Den udarbejdede OML beregning for det planlagte anlægslayout med alle biogasanlæggets mulige afkast med lugtbidrag (luftfilter, opgraderingsanlæg og naturgaskedel) sandsynliggør, at alle immissioner kan overholde gældende B værdier og vejledende grænseværdier for de aktuelle stoffer ved de i beregningerne anvendte afkasthøjder. Hensigten med at fastsætte vilkår for afkasthøjder er, at miljøgodkendelsen herved fastholder den afkasthøjde, som i ansøgningen er beregnet nødvendig for at overholde luft og lugtvejledningens grænseværdier samt standardvilkårsbekendtgørelsens B værdier. I betragtning af, at anlægget endnu ikke er detailprojekteret, er det dog ikke muligt at beregne den præcise afkasthøjde, hvorfor det heller ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår om konkrete afkasthøjder, jf. standardvilkår 24. Da hensigten med standardvilkår 24 som nævnt er, at sikre overholdelse af vejledende grænseværdier mv., ansøges om, at der i stedet fastsættes vilkår om, at afkast fra anlægget skal være af en sådan højde, at luft og lugtvejledningens grænseværdier samt standardvilkårsbekendtgørelsens B værdier kan overholdes, idet de konkrete vejledende lugtgrænser og B værdier indsættes i vilkår. 20

21 Der indsendes konkret OML beregning efter detailprojektering og inden etablering og ibrugtagning af anlægget til dokumentation af nødvendige afkasthøjder for overholdelse af de fastsatte B værdier for lugt, svovlbrinte, NOx og CO. Standardvilkår 31 Standardvilkår 31 er i standardvilkårsbekendtgørelsen formuleret således: 31. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Overjordiske procestanke og lagertankene vil blive etableret over jordoverfladen på et betonfundament, jf. nedenstående skitse: Dette er samme indretning, som anvendes ved øvrige biogasanlæg. Evt. udsivninger opdages ved hyppig inspektion af betonkantens vandrette og lodrette del, idet samling af tanken er det mest kritiske sted (samling er mellem tank og bundplade). Denne procedure indføres i egenkontrolprogrammet for alle tanke placeret på/over jordoverfladen. Det vurderes, at denne indretning er tilstrækkelig ift. sikring af jord og grundvand og for hurtig opdagelse af evt. utætheder. På den baggrund ansøges om at standardvilkår 31 tilrettes til følgende formulering: 21

22 Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med inspektionskant, der kan afsløre eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Standardvilkår 39 og 47 I forlængelse af ønsket om ændring af standardvilkår 31 ansøges også om, at standardvilkår 39 ændres fra følgende formulering: 39. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Til følgende formulering: Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere inspektionskanter ved beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. I standardvilkår 47 stilles krav om journalisering af udført egenkontrol efter bl.a. standardvilkår 39. Standardvilkår 47 ønskes tilrettet, så det svarer til ændringen i vilkår

23 Bilag 1: Anlæggets lokalisering

24 6b 6b Fredskov 6c 6c 3,30m 0,70m 4,00m 11a 6e -1.0m Grus 4,00m 11a 6e -1.0m -1.0m Grus Grus Grus Grus Grus Grus -1.0m -1.0m -1.0m m Grus Grus afgasset biomasse 6000m³ Lagertank Diam. indv. = m Højde elem. = 6 m afgasset biomasse 6000m³ Lagertank Diam. indv. = m Højde elem. = 6 m Sekundær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m module heating Digester Fortank gylle 6000m³ Diam. indv. = m Højde elem. = 6 m Sekundær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m heating module Digester Diam. indv. = 6.64 m Indleveringstank Gylle 1 100m³ Diam. indv. = 6.64 m Indleveringstank Gylle 2 100m³ pumper 4500 Hus til HEX HEX HEX HEX FlexFeed 10m³ 15,5 m³ - h=2,63m 1000 Afløbsopsamling Skum-/overløbstank afgasset biomasse 6000m³ Lagertank Diam. indv. = m Højde elem. = 6 m -1.0m 10i Tavlerum Procesrum Uren Primær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m Modtagehal gylle Diam. indv. = 6.64 m Udleveringstank - 100m³ H = 4m Ø5,66 m Industriaffald 350m³ 10l påfyldning Diesel Primær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m heating module Digester Bio-mixer Ø l 100m³ Fedttank Pumper Krangrav 1 7d 7d Primær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m heating module TRAFO Digester 100m³ Fedttank Lab. Tavler Toilet Kontrol faste biomasser Modtagehal Blæser/teknikhus Ventilation, kompressorer og vand Biofilter teknik Adm. Bygning Primær Reaktor 9500m³ Total højde = m Side højde = m Diam. indv. = 23.9 m heating module Digester Ø30000 gasrensning Biologisk Forfilter Hovedfilter 2 Ventilationsafkast Bygheresleverance Brovægt Hovedfilter 1 Værksted Varmepumpe akkumuleringstank 50m³ Varme MR Station Teknik Kedel TRAFO BUP Fundament Kondensatbrønd Biogas Blæser Fakkel 15m evt. 2 kerner Skorsten Højde= 14.7m Diam.= 19.7m Biogaslager 3000m³ Markvej 9g 9g 9f 1b 1b F Layout revideret MALR/HMU Rev. Description Revised by Checked Date Project NE Holbæk Title Site Layout på UTM32 kort Scale Size Date Project manager Project No. Drawing No. 1:1000 A Designed by Drawn by Checked Approved by BHJ HMU , Xergi A/S Unauthorised reproduction or use of any kind without prior written permission is prohibited. S Xergi A/S Hermesvej 1 DK-9530 Støvring Tel: mail@xergi.com CVR

25 Bilag 3: Planlagt vejforbindelse Biogasan læg

26 Bilag 4: Procesdiagram

27 Notat til Miljøkonsekvensrapport Nature Energy Holbæk Baggrundsnotat om luftemissioner og OML beregninger NGF NATURE ENERGY 4. FEBRUAR 2019

28 Indhold NOTAT OM OML-BEREGNINGER FOR NATURE ENERGY HOLBÆK 3 1 Beskrivelse af emissionstyper Luftstrømme fra bygninger og tanke Lugtrensefilter Opgraderingsanlæg Gaskedel Transport 5 2 OML-beregning, dimensionsgivende drift Yderligere forudsætninger i OML beregningen OML modellen Inputdata til OML modellen Resultat af OML-beregning - Lugt Beregning af lugt i henhold til udkast til revideret lugtvejledning Resultat af OML-beregning - NOx, CO, Ammoniak, Svovlbrinte Konklusion 13 3 Beregning af kvælstofdeposition på nærliggende naturområder 14 4 Kumulation 14 5 OML-beregning af lugt- Normal drift 14 6 Lugtbidrag og timeværdier i udvalgte punkter 16 2

29 NOTAT OM OML-BEREGNINGER FOR NATURE ENERGY HOLBÆK Dette notat er udarbejdet for det planlagte biogasanlæg ved den fulde kapacitet. På anlægget vil der være afkast af luftstrømme til omgivelserne. Der planlægges luftstrømme fra ventilation af modtagebygninger, modtagetanke og bygninger med forbehandlingsanlæg og rejektluft fra gasopgraderingsanlæg. Derudover vil der være afkast fra et kedelanlæg til procesvarme. Der er derfor medtaget følgende afkast fra det samlede biogasanlæg med lugt, svovlbrinte, ammoniak, NOx og CO: 1. Luftrensefilter, som renser: a. Ventilationsluft fra procesanlæggets modtagehaller (modtageafsnit, lagerafsnit, forbehandlingsafsnit) og afsug fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse, som ikke er tilsluttet gassystemet (indhold: lugt og ammoniak). b. Rejektluft fra opgraderingsanlæg (efter svovlrensning) til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (indhold: lugt og svovlbrinte). 2. Gaskedelanlæg til naturgas med indfyret effekt på op til 4 MW (indhold: NOx og CO og evt. lugt). Der er regnet på overholdelse af B-værdier for de emitterede stoffer. Placering af afkast fremgår af Figur Beskrivelse af emissionstyper 1.1 Luftstrømme fra bygninger og tanke Modtagehallerne holdes i svagt undertryk og forceret ventilation under aflæsning og når porte åbnes for lastbilerne, der skal ind/ud, for at sikre, at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne. Fortrængningsluft fra køretøjer udledes inde i modtagehallen, hvorfor denne luft ledes med ventilationsluften fra hallen til luftfilteret. Alle modtagetanke er undertryksventilerede for at skabe indadgående luftstrøm og alle procestanke er gastætte og de tanke, der ikke er tilsluttet luftfilteret, er tilsluttet gaslageret, bortset fra lagertanke med afgasset gylle, som etableres med fast overdækning. Det er således kun i undtagelsestilfælde, at der vil kunne forekomme lugt fra disse anlæg. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Til- og fraførsel af biomasse foregår dels i lukkede rørsystemer og dels i lukkede tankvogne/køretøjer. Køretøjer forlader modtagehaller rengjorte. 1.2 Lugtrensefilter Anlægget forsynes med et luftrenseanlæg bestående af et biologisk filter med en minimum rensegrad på 90 % for lugt jf. leverandørgaranti eller alternativt et kemisk luftfilter med samme renseeffekt. Ventilationsafkast fra modtagehaller og proceshaller 3

30 samt afsug fra modtagetanke føres til luftrensefilteret. Derudover tilledes også rejektluft fra opgraderingsanlægget, se beskrivelse i afsnit om opgraderingsanlæg. Det samlede luftfilter dimensioneres til en minimumsluftmængde beregnet ud fra den maksimale luftmængde fra bygninger og tankafsug samt rejektluft fra opgraderingsanlæg. Luftmængde fra bygninger og tanke fastsættes ud fra den forventede tæthed af bygningsmassen samt skabelse af svagt undertryk i bygningerne samt forceret ventilation ved aflæsning. Luftmængden fra tankene fastsættes så den svarer til den fortrængning, som pumper forårsager ved ind/udpump under iagttagelse af samtidighed. Lugtkoncentrationen i emissionsluften fra luftrensefilteret er estimeret ud fra målinger på selskabets øvrige biogasanlæg, da disse er bygget op efter samme princip og behandler samme typer biomasser. Ved målingerne foretaget på de eksisterende anlæg ses der en omvendt proportional sammenhæng mellem ventilationsmængde og lugtkoncentrationen i afkastet. Der er indsat højeste emissionskoncentration, som er målt ved et biogasanlæg. Dette niveau er målt ved et anlæg, hvor ventilationsmængden er relativt lille ift. den, som er anvendt i denne OML-beregning. Dette er for at sikre at der beregnes ved den værst tænkelige situation. Ammoniakemission fra biogasanlæg er jf. bekendtgørelse om standardvilkår ikke problematisk for biogasanlæg, men det er valgt at belyse omfanget af den potentielle emission stammende fra oplag og håndtering af de rå biomasser fra husdyrbrug. Der er ikke konkret viden om, hvor store mængder ammoniak, der ledes til filteret men jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt 1136 fremgår det, at afkast fra filter med effektiv opholdstid på sek. vil have en koncentration på under 1 mg/m 3. Der anbefales endvidere et krav til filter overfladebelastning <= 80 Nm 3 /h/m 2. Luftrensefilteret dimensioneres, således at disse dimensioneringskriterier overholdes. Det er derfor valgt at regne med en emission på 1mg/Nm Opgraderingsanlæg Anlægget er af typen aminanlæg med en behandlingskapacitet af rå biogas på Nm 3 /h. Heraf er minimum ca Nm 3 metan (bionaturgas) og maksimum Nm 3 er rejektluft bestående af kuldioxid (CO 2) og svovlbrinte (H 2S). Rågassen ledes ind gennem bunden af absorptionsenheden og ved passage af aminopløsningen frarenses de ca % CO 2 samt den mængde H 2S, som er i biogassen (H 2S antaget til 2000 ppm til maks 3000 ppm), hvorefter metangasdelen ledes ud af toppen fra absorptionsenheden og derfra videre til MR-stationen og gasnettet. Den berigede aminopløsning ledes til regenereringsenheden (stripperkolonne), hvor aminopløsningen frarenses for de optagne gasser (CO 2, H 2S). Herved frigives CO 2 og H 2S, der aflastes i en luftstrøm (rejektluft) på op til Nm 3 /h fra toppen af regenereringsanlægget. Rejektluften ledes til et svovlrensningsanlæg. Svovlrensningsanlægget vil få afkast gennem luftfilteret, inden det aflastes til 4

31 omgivelserne. Emissionsgrænseværdien fra standardvilkårbekendtgørelsen på 5 mg/nm 3 vil blive overholdt. I svovlrensningsanlægget frarenses > 99 % af svovlbrinteindholdet fra den tilledte rejektluft. Herefter ledes afkast fra svovlrensning via lugtfilteret, som frarenser yderligere rester af svovlbrinte i afkastluften fra svovlrensningsanlægget med minimum 90 %, således at emissionen af svovlbrinte overholder emissionsgrænseværdien på 5 mg/nm 3 i den luftmængde som stammer fra opgraderingsanlægget via svovlrensningsanlægget (1.600 Nm 3 /h). Lugt og svovlbrinte fra opgraderingsanlægget er fastsat ud fra måling på eksisterende anlæg med samme indretning, hvor rejektluften først renses i svovlfilter og dernæst i luftrensefilter. 1.4 Gaskedel Der installeres en gaskedel på 4 MW i indfyret effekt. Kedelanlægget dimensioneres, så det lever op til kravene i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg (MCP-bekendtgørelsen). Emissionsgrænseværdi for kedelanlæg på naturgas er på 100 mg/nm 3 for NOx, regnet som NO 2 ved 3 % O 2 tør røggas og emissionsgrænseværdi for CO er på 125 mg/nm 3 ved 3 % O 2 tør røggas (jf. MCP-bekendtgørelsens 5, bilag 1). Røggasmængde er typedata for gaskedel og emissionen er fastsat til gældende grænseværdier ved iltprocent på 3 % da dette svarer til den forventede iltprocent ved drift af kedlen. Lugtindholdet er fra præstationskontrol af gaskedel på andet anlæg ved Ringe på Fyn. 1.5 Transport Lugtende materialer f.eks. gylle transporteres i lukkende tanke til og fra biogasanlægget. Det betyder, at lugtgenerne fra transporten forventes at være minimale. 2 OML-beregning, dimensionsgivende drift Ved beregning for overholdelse af Miljøstyrelsens grænseværdier er der anvendt en dimensionsgivende drift ud fra forceret(maksimal) ventilation, minimum renseeffekt og samtidighed af alle processer. De anvendte data til denne beregning fremgår af tabel

32 Tabel 2.1: inddata til OML beregning, indsatte data markeret med fed Kilde Ventilationsluft via afkast luftfilter Opgradering via afkast luftfilter Samlet luftfilterafkast (inkl. opgradering) Kedel (4 MW) Luftmængde (Nm 3 /h) Lugtkoncentration (LE/m 3 ) Lugt emission (LE/s) Indsatte stofmængder for lugt i OML (LE/s) x 60 NOx emission (mg/nm 3 ) CO emission (mg/nm 3 ) NH 3 emission (mg/nm 3 ) Svovlbrinte (mg/nm 3 ) Højde skorsten (over terræn) Røggastemperatur i afkast (grader) Diameter skorsten - - 1,2/1,3 0,50/0,60 Indvendig/udvendig i m) 1 Ud fra tilsvarende anlæg 2 Jf. maks. målinger på tilsvarende anlæg 3 Lugt naturgasfyret kedel er på 1000 LE/m 3 jf. målinger på eksisterende anlæg og 4 emissionsgrænseværdi ved iltprocent - 3 % iltindhold, tør 5 jf. miljøprojekt 1136 erfaringstal ved luftrensefilter 6 Jf. måling på eksisterende anlæg med samme indretning (0,2 mg/nm 3 ) og forøget med sikkerhedsmargin på 5. 7 Rensning med 90 % af rejektluft med LE/m Yderligere forudsætninger i OML beregningen Der er anvendt generelle bygningskorrektioner, idet der kan forekomme bygninger, der er højere end 1/3 af afkastets højde og mindre end to bygningshøjder fra skorstenen. Beliggenhed af de forskellige bygninger kan ses på Figur 2.1. Afkast fra luftrensefilter og kedel er markeret på figuren. Beregningsmæssigt luftcentrum er fastsat til placeringen af afkastet fra luftrensefilteret. 6

33 Figur 2.1 Oversigtplan over bygninger. Der er regnet konservativt med en generel bygningshøjde på 14 m for begge afkast. Det svarer til den maksimal bygningshøjde for modtagebygning. I den vestlige del af området ligger 25 meter høje reaktortanke. Da afstanden fra reaktortankene til afkastene er mere en 50 meter vil de ikke have indflydelse på udbredelse af røgfanerne. Terrænhøjderne er fastlagt ud fra topografisk kort for området. Området omkring anlægget er bakket med varierende terræn. Terrænkoten er omkring meter, men med bakker og dale, som betyder at terrænet varierer mellem 20 og 40 meter jf. topografisk kort. Der regnes med en standard receptorhøjde på 1,5 m over terræn. Det vurderes ikke, at der er bebyggelse i større højde i nærheden, hvor der opholder sig mennesker i boliger eller kontorer. Ruhedslængde vælges til 0,1 m, svarende til landbrugsarealer. Der er lavet OML-beregning indeholdende følgende: - Lugt fra luftrensefilter incl. rejektluft fra opgradering (benævnt opgrader) samt fra kedel - Svovlbrinte fra opgradering via svovlrens og luftrensefilter - Ammoniak fra luftrensefilter - NOx og CO fra kedelanlæg (NOx er dimensionsgivende) 2.2 OML modellen OML modellen anvendes til at beregne koncentrationer i omgivelserne ud fra emission(er) fra en eller flere kilder. OML-modellen er tidsseriemodel, der - på grundlag af et sæt af historiske meteorologiske data - time for time beregner koncentrationsbidraget fra virksomheden i kildernes omgivelser (immission). Beregningerne foretages i et net af definerede punkter (540 stk) koncentrisk om et beregningscentrum, se eksempel på Figur

34 Figur 2.2 : Eksempel på net af beregningspunkter omkring et beregningscentrum. Beregningsmetode er en beregning af den maksimale månedlige 99%-fraktil af timekoncentrationer baseret på et års meteorologiske data fra Kastrup Lufthavn % fraktilen er den værdi, som svarer til at 736 enkelttimer på en måned ikke overstiger denne værdi og samme værdi overskrides i 8 enkelttimer hver måned. Modellen regner 12 månedlige 99% fraktiler i hvert af de 540 punkter omkring beregningscentrum. I resultatet af OML modelleringen for et helt år, angives koncentrationen af den højeste af de månedlige 99% i hvert beregningspunkt. Det er denne værdi som skal overholde grænseværdierne. Det betyder, at årsresultatet af modelleringen består af forskellige maksimale koncentrationsbidrag fra forskellige måneder, hvor resultatet i hvert enkelt punkt i beregningen repræsenterer den måned med det maksimale lugtkoncentrationsbidrag i det enkelte punkt. For de 8 timer, hvor koncentrationen overskrider 99% fraktilen, sker overskridelsen som regel kun i få minutter. I de 99 procent af timerne, hvor 99% fraktilen overholder grænseværdien, vil koncentrationsbidraget ofte være væsentlig lavere end grænseværdien. Figur 2.3 viser et eksempel på mest belastede måneds timekoncentrationen i et ét enkelt punkt i omgivelserne, hvor 99 % fraktilen er beregnet 10 LE/m 3 = grænseværdien ved enkeltbolig i åbent land. Nedenstående figur giver en visuel fremstilling af lugtbilledet, som simuleres i en OML-beregning, i et af de udvalgte beregningspunkter. Det ses, at koncentrationsbidraget er væsentligt lavere end de 10 LE/m 3 det meste af tiden. 14 Oktober

35 Figur 2.3 Eksempel fra timemeterologiske data i OML modellen. Figuren er udarbejdet af FORCE Technology Inputdata til OML modellen Spredningsmodellen er baseret på terrændata, emissionsdata og meteorologiske data. I de meteorlogiske data er der taget højde for ændringer i temperatur- og vindforhold i atmosfæren som har betydning for blandt andet atmosfærisk stabilitet, atmosfærisk turbulens, vindprofil mm. I terrændata tages højde for topografi og ruhed (land/by). I emissionsdata tages højde for forhold omkring kilden f.eks. emission, røggashastighed, driftsforhold, bygninger, skorstenshøjde mv. 2.3 Resultat af OML-beregning - Lugt De beregnede immissioner/lugtkoncentrationsbidrag for den dimensionsgivende emission (maks. lugt estimat, forceret ventilation og samtidighed), beregnet som 99 % fraktiler jf. OML-modellen, ved nærmeste naboer fremgår af nedenståendetabel 2.2: Miljøstyrelsens grænseværdier og beregnede immissioner for lugt Tabel 2.2. OML beregninger fremgår af bilag 1 - OML 1. Tabel 2.2: Miljøstyrelsens grænseværdier og beregnede immissioner for lugt Parameter Grænseværdi i LE/m 3 jf. lugtvejledningen Lugt ved enkelt bolig i landzone: Skovvejen 1, 670 meter Skovvejen 3, 660 meter Gammel skovvej , meter Sønder Jernløsevej 2, 1125 meter 10 Knabstrupvej 9, 715 meter Knabstrupvej 11, 670 meter Knabstrupvej 8, 655 meter Holbækvej 132, 660 meter Holbækvej 134, 660 meter Gl. Skovvej 125, 750 meter Beregnet immission Lugtværdier maks LE/m Lugt ved boligområder: Lokalplanområde 4.1 ved Knabstrupvej 2, 930 m Sønder Jernløsevej 6, 975 meter Sønder Jernløsevej 4, 1020 meter Snævre Knabstrupvej 13, 750 m Lugt ved område til offentlige formål LP 1.15 Skoleområde (grænse for kommunerammeplan 14.O03) 760 meter Skolens bygninger 860 meter Lugt ved erhvervsområder: Nærmeste erhvervsområde er LP 1.10 Matrikel 8ap, Gl. Skovvej, 760 meter 10-30* 5 9

36 *jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning nr. 4/1985 kan der til industriområder lempes med en faktor 2-3 (10-30 LE/m 3 ). Alle de beregnede koncentrationsbidrag (immissioner) er tolket konservativt, således at der er aflæst den højeste immission i hver receptorring (afstand fra beregningscentrum). Lugtkoncentrationsbidraget (immissionerne) fra den konkrete lugtberegning for de udpegede naboer er vist i Figur 2.4. Der gøres opmærksom på, at der ikke er sammenhæng mellem lugtværdier i Tabel 2.2 og lugtværdier i Figur 2.4, idet beregningen på Figur 2.4 angiver den konkrete værdi i det pågældende punkt, hvor Tabel 2.2 angiver den højeste lugtpåvirkning i den pågældende afstand fra beregningscentrum (konservativ tolkning). Dette sikrer naboer ift. overskridelse af grænseværdierne uanset den indregnede vindretning fra OML modellens meteorologidata og sikrer navnlig mod tilfældige, usædvanlige meteorologiske forhold i det enkelte punkt. Figur 2.4: Oversigt over beregnede lugtkoncentrationer i hvert punkt. Resultaterne skal fortolkes konservativt. Det betyder, at det er den højeste koncentration i hver koncentrisk cirkel som bestemmer den endelige koncentration i den givne afstand. Nærmeste naboer er vist på kortet. Den nærmeste beboelses i boligområde er Knabstrupvej 2, som ligger 930 meter fra lugtcentrum (luftrensefilteret). Nærmeste bolig i landzone er Knabstrupvej 8, som ligger 655 m fra lugtcentrum. Der er udført en supplerende beregning omkring anlæggets nærområde for at afklare i hvilken afstand lugtgrænseværdien på 10 LE/m3 er overholdt. 10

37 Det ses af beregningerne (bilag 1 OML 9), at lugtgenegrænsen på 10 LE/m 3 ved de anvendte afkasthøjder er overholdt i afstande fra det fastsatte lugtcentrum (afkast fra luftrensefilter) på 160 m og lugtgenegrænsen på 5 LE/m 3 er overholdt i afstande på 500 m. Idet lugtgrænseværdien på 10 LE/m 3 er overholdt i alle afstande 160 m fra lugtcentrum vil lugtgrænseværdierne til de omkringliggende fremtidige erhvervsarealer i det nye erhvervsområde omkring biogasanlægget også være overholdt. 2.4 Beregning af lugt i henhold til udkast til revideret lugtvejledning I dette afsnit beregnes lugtimmissionen i henhold til udkast til den reviderede lugtvejledning (Høring af udkast til revideret vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder publiceret 29/10/2018). I udkastet regnes med European Odour Unit (OU E) i stedet for Lugtenheder (LE) og lugtgrænseværdien angives som den maksimale månedlige 99 % fraktil over 10 år i stedet for den maksimale månedlige 99 % fraktil over 1 år. Det betyder, at der skal anvendes 10 års meteorologiske data (Aalborg Lufthavn ) i stedet for de nuværende 1 års meteorologiske data (Kastrup Lufthavn 1976) i OML-beregningerne. Ændringen fra 1 års maksimale månedlige 99 % fraktil til den maksimale månedlige 99 % fraktil over 10 år betyder, at der kan anvendes skarp fortolkning i stedet for konservativ fortolkning af resultaterne i de enkelte punkter. For konservativ fortolkning er det den højeste koncentration i hver koncentrisk cirkel som bestemmer den endelige koncentration i den givne afstand. Ved skarp retningstolkning er det den beregnede koncentration i hvert enkelt punkt, som er gældende. Da lugtemissionen fra anlægget er opgivet i LE enheder og Miljøstyrelsens grænseværdier er i LE enheder foretages beregningerne i denne beregning ligeledes med LE enheder. På Tabel 2.3 og figur 3 vises resultaterne fra 10 års meteorologiske data (bilag 1 OML 7). Det ses at lugtkoncentrationen er mindre end 5 LE/m 3 ved alle naboer. Resultaterne er fortolket skarpt, som angivet i vejledningen. Hvis resultaterne sammenlignes med resultaterne fra beregningsmetoden i henhold til den gældende lugtvejledning ses, at for de beregnede referencepunkter er lugtimmissionen den samme eller lavere med metoden i udkastet til revideret lugtvejledning i forhold til den gældende lugtvejledning. 11

38 Tabel 2.3: Miljøstyrelsens grænseværdier og beregnede immissioner for lugt beregnet i forhold til udkast til revideret lugtvejledning. Parameter Grænseværdi i LE/m 3 jf. lugtvejledningen Gældende lugtvejledning Beregnet immission Udkast til ny lugtvejledning Beregnet immission maks LE/m 3 maks LE/m 3 Lugt ved enkelt bolig i landzone: Skovvejen 1, 670 meter Skovvejen 3, 660 meter Gammel skovvej , meter Sønder Jernløsevej 2, 1125 meter Knabstrupvej 9, 715 meter Knabstrupvej 11, 670 meter Knabstrupvej 8, 655 meter Holbækvej 132, 660 meter Holbækvej meter Gl. Skovvej 125, 750 meter Lugt ved boligområder: Lokalplanområde 4.1 ved Knabstrupvej 2, 930 m Sønder Jernløsevej 6, 975 meter Sønder Jernløsevej 4, 1020 meter Snævre Knabstrupvej 13, 750 m Lugt ved område til offentlige formål LP 1.15 Skoleområde (grænse for kommunerammeplan 14.O03) 760 meter Skolens bygninger 860 meter 4 4 Lugt ved erhvervsområder: Nærmeste erhvervsområde er LP 1.10 Matrikel 8ap, Gl. Skovvej, 760 meter 10-30* 5 4 *jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning nr. 4/1985 kan der til industriområder lempes med en faktor 2-3 (10-30 LE/m 3 ). Som det fremgår af Tabel 2.3 og Figur 2.5 overholdes Miljøstyrelsens lugtgrænseværdier i alle beregningspunkter, når der beregnes efter anbefalingerne i udkast til ny lugtvejledning. 12

39 Figur 2.5: Oversigt over beregnede lugtkoncentrationer i hvert punkt. Resultaterne skal fortolkes skarpt. 2.5 Resultat af OML-beregning - NOx, CO, Ammoniak, Svovlbrinte Ved de foretagne OML-beregninger af det planlagte anlæg med ovenstående forudsætninger fremkommer de maksimale immissionskoncentrationer, som er angivet i Tabel 2.4. Det ses, at alle disse immissioner overholder Miljøstyrelsens gældende B- værdier for de aktuelle stoffer (bilag 1 OML 2 o g3). Tabel 2.4: Fastsatte B-værdier og beregnede immissioner for øvrige stoffer Immissionsgrænseværdi OML - maksimalt bidrag (B-værdi) (mg/m 3 ) (mg/m 3 ) NOx fra kedel (NO 2 af NOx) 1 0,125 som NO 2 0,086 (50 m fra afkast) CO fra kedel 1 0,215 (50 m fra afkast) Ammoniak fra luftrensefilter 0,3 0,00027(100 m fra afkast) Svovlbrinte fra opgraderingsanlæg 2 0,001 0,00027(100 m fra afkast) 1 Jf. luftvejledningen: NOx mængden halveret (Luftvejledningen afsnit side 39) B-værdien gælder for den del af NOx-mængden, der udsendes som NO2. Hvis under halvdelen af en oplyst mængde NOx er NO2, skal der altid regnes med, at mindst halvdelen af den udsendte mængde NOx udgøres af NO2. Idet det er en forbrændingsproces udledes hovedparten af NOx som NO, hvorfor der jf. luftvejledningen er omregnet til en mængde NO2 på halvdelen af den indsatte mængde NOx. 2 ved afkast gennem svovlrensning og efterfølgende luftrensefilter 2.6 Konklusion For at overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier ved boliger og følsomme erhvervsområder kan et afkast fra luftrensefilteret på 46 meter og et afkast fra kedel på 15 meter sikre dette. 13

40 For afkastet fra gaskedlen er grænseværdierne overholdt med stor margin ved en skorstenshøjde på 15 m, men denne reduceres ikke pga. at taghøjde på omkringliggende bygninger kan være op til 14 m. 3 Beregning af kvælstofdeposition på nærliggende naturområder OML-modellen er endvidere anvendt til beregning af kvælstofdeposition på naturområderne ved anlægget (bilag 1 OML 4, 5 og 6). Der er regnet på de nærmeste naturområder, idet belastningen på de øvrige naturområder længere fra anlægget så vil være mindre. Der forekommer kvælstofbelastninger af de omgivende arealer i form af kvælstofoxider (NO 2 og NO) fra gaskedlen, ammoniak fra luftfilter. Bidraget fra kedlen (NOx) er beregnet som 50 % NO 2 omregnet til NO 2-N og 50 % NO-N jf. luftvejledningen afsnit Da kvælstofandelen i NO 2 er 30 % og kvælstofandelen af NO er 47 % er OML-inddata af NO 2 og NO koncentrationen korrigeret ift. dette. For ammoniak fra luftrensefilter udgør kvælstofandelen 82 %, hvilket der korrigeres til i OML-inddata. Resultaterne af depositionsberegningerne kan ses i Tabel 3.1. Tabel 3.1: Depositionsberegninger for naturområder nær anlægget Naturomr åde Beliggenhed ift. anlægs afkastmidtpunkt Deposition kedel NO2-N kgn/ha/år Deposition kedel NO-N kgn/ha/år Deposition luftrensefilter NH3-N kgn/ha/år Total deposition kgn/ha/år 1 Sø 850 m, retn. 60 0,0 0,0 0,0 0,0 2 sø 810 m, retn. 90 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Sø 860 m, retn ,0 0,0 0,0 0,0 4 Sø 620 m, retn ,0 0,0 0,0 0,0 5 Mose 510 m, retn ,1 0,0 0,0 0,1 6 Mose 470 m, retn ,1 0,0 0,0 0,1 7 Sø 620 m, retn ,0 0,0 0,0 0,0 8 Sø 425 m, retn ,0 0,0 0,0 0,0 4 Kumulation De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i biogasanlæggets belastning af omgivelserne med lugt sammenholdt med, om der findes andre væsentlige lugtkilder i nærområdet med samme lugtkarakter. Lugtkarakteren ved biogasanlæg er husdyrgødning idet hovedparten af biomasserne er husdyrgødning. Der findes ingen større husdyrbrug indenfor m af anlægget, som potentielt, sammen med biogasanlægget, vil kunne påvirke nabobeboelser med lugtgener. Der er derfor ikke beregnet på kumulative effekter i forhold til lugtgener til naboerne. Den afgassede gylle som skal bruges til biologisk gødning vil lugte mindre end den ubehandlede gylle. 5 OML-beregning af lugt- Normal drift Beregningerne for overholdelse af lugtgrænseværdierne i dette notat er foretaget ved en maksimal dimensionsgivende driftssituation, værst tænkelige situation ift. renseeffekt, forceret ventilation og samtidighed. 14

41 I den daglige drift forventes emissionen fra luftrensefilteret at være halvt så stor (effekt fra 90 % til 95 %), hvilket svarer til LE/m 3. Dette er vurderet ud fra målinger på virksomhedens øvrige biogasanlæg. I Tabel 5.1 er inddata for lugtemission for normal drift vist. Tabel 5.1: inddata for lugtemisson til OML beregning, Ændringer I forhold til maksimal drift er markeret med fed. Kilde Ventilationsluft via afkast luftfilter Opgradering via afkast luftfilter Samlet luftfilterafkast (inkl. opgradering) Kedel (4 MW) Luftmængde (Nm 3 /h) Lugtkoncentration (LE/m 3 ) Lugt emission (LE/s) Indsatte stofmængder for lugt i OML (LE/s) x De beregnede maksimale immissioner/lugtbidrag ved nærmeste naboer fremgår af nedenstående Tabel 5.2 (bilag 1 OML 8). Det ses at lugtimmissionen er ca. 2 lugtenheder mindre ved normal drift i forhold til maksimal drift. Tabel 5.2: Fastsatte grænseværdier og beregnede immissioner for lugt Parameter Grænseværdi i LE/m 3 jf. lugtvejledningen Lugt ved beboelser i åbent land: Skovvejen 1, 670 meter Skovvejen 3, 660 meter Gammel skovvej , meter Sønder Jernløsevej 2, 1125 meter 10 Knabstrupvej 9, 715 meter Knabstrupvej 11, 670 meter Knabstrupvej 8, 655 meter Holbækvej 132, 660 meter Holbækvej meter Gl. Skovvej 125, 750 meter Beregnet immission maks LE/m Lugt ved beboelsesområder: Lokalplanområde 4.1 ved Knabstrupvej 2, 930 m Sønder Jernløsevej 6, 975 meter Sønder Jernløsevej 4, 1020 meter Snævre Knabstrupvej 13, 750 m Lugt ved område til offentlige formål LP 1.15 Skoleområde (grænse for kommunerammeplan 14.O03) 760 meter Skolens bygninger 860 meter Lugt ved erhvervsområder: Nærmeste erhvervsområde er LP 1.10 Matrikel 8ap, Gl. Skovvej, 760 meter 10-30* 2 *jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning nr. 4/1985 kan der til industriområder lempes med en faktor 2-3 (10-30 LE/m 3 ). 15

42 Alle de beregnede immissioner er tolket konservativt, således at der er aflæst den højeste immission i hver receptorring/afstand. 6 Lugtbidrag og timeværdier i udvalgte punkter Holbæk Kommune har bedt om udtræk af OML-beregningens timeværdier for lugtkoncentrationen i den værst belastede måned ved i 5 udvalgte punkter. Der er lavet udtræk ved følgende punkter, alle er målt fra beregningscentrum (afkast luftrensefilter): 1. Nr. Jernløse Skole, nærmeste kant af rammeområde 14.O meter til kant af rammeområde (figur 6.1). 2. Golfbanen mellem Sdr. Jernløse og Kvanløse, nærmeste kant af rammeområde 14.F meter til kant af rammeområde (figur 6.2). 3. Sdr. Jernløse Lilleskole, kant rammeområde 14.O meter til kant af rammeområde (figur 6.3). 4. Sdr. Jernløse, nærmeste kant af rammeområde 14.B07- Knapstrupvej 2, 930 meter til nærmeste kant af rammeområde (figur 6.4). 5. Regstrup/Nr. Jernløse, nærmeste kant af rammeområde 14. B meter til kant af rammeområde(figur 6.5). Der er foretaget udtræk fra beregningen på værste tænkelige situation (dimensionsgivende data, forceret drift) og fra beregningen med den forventede normalbelastning (normal drift). De foretagne OML-beregninger for begge situationer er kontrolleret af FORCE Technology, som også har udført udtræk af timeværdikurverne for de 5 punkter. Nedenstående kurver svarer til kurverne i figur 2.3 i afsnit 2.2 og giver en visuel fremstilling af lugtbilledet, som simuleres i en OML-beregning i det udvalgte punkt. Kurverne viser de koncentrationsbidrag, der opleves kortvarigt i hver time i den værst belastede måned på hver af de fem adresser både for normal drift og i forceret drift. Grænseværdier på hhv. 5 LE/m 3 og 10 LE/m 3 er vist ved røde linjer. I miljøkonsekvensrapporten er lugtkoncentrationsbidraget i de enkelte punkter (99 % fraktilen) vurderet ud fra OML-beregninger af den dimensionsgivende 16

43 lugtemission dvs. ved forceret drift og ved anvendelse af konservativ tolkning, dvs. højeste koncentrationsbidrag i den pågældende afstand uanset vindretning. Dette sikrer en maksimal værdi (99 % fraktil) i det vurderede punkt. Resultatet af denne OML beregning er vist ved den grønne linje på figuren af timeværdierne for lugtkoncentrationsbidraget for de 5 punkter ved forceret drift. OML-beregningen ved forceret drift ved de 5 punkter giver ved en konservativ tolkning et lugtkoncentrationsbidrag (99 % fraktil) på 3-5 LE/m 3. Disse resultater er markeret med grøn linje på grafen for det enkelte punkt. 10 Nr. Jernløse Skole, maj måned, normal drift 10 Nr. Jernløse Skole, maj måned, forceret drift Figur 6.1: Lugtkoncentrationsbidrag ved Nr. Jernløse Skole i maj, normal og forceret drift Golfbanen, august måned, normal drift Golfbanen, august måned, forceret drift Figur 6.2: Lugtkoncentrationsbidrag ved Golfbanen i august, normal og forceret drift 10 Sdr. Jernløse Lilleskole, januar måned, normal drift 10 Sdr. Jernløse Lilleskole, januar måned, forceret drift

44 Figur 6.3: Lugtkoncentrationsbidrag ved Sdr. Jernløse Lilleskole i januar normal og forceret drift 10 Sdr. Jernløse Knapstrupvej, januar måned, normal drift 10 Sdr. Jernløse Knapstrupvej, januar måned, forceret drift Figur 6.4: Lugtkoncentrationsbidrag ved Sdr. Jernløse, Knabstrupvej 2, i januar, normal og forceret drift Regstrup, oktober måned, normal drift Regstrup, oktober måned, forceret drift Figur 6.5: Lugtkoncentrationsbidrag i Regstrup i oktober, normal og forceret drift Des ses af kurverne for timeværdierne i hvert af de 5 punkter, i den mest belastede måned, at i hovedparten af timerne er lugtkoncentrationsbidraget beregnet, at ligge væsentligt under de beregnede 99 % fraktiler (grøn linje). 18

45 Bilag 1 OML Beregninger Der er vedlagt følgende sprednings beregninger: 1. OML-beregning af lugt fra det samlede anlægs afkast ved dimensionsgivende drift (OML udskrifsnavn: lugt) 2. OML-beregning af ammoniak og svovlbrinte fra luftrensefilter (OML udskrifsnavn: Procesanlæg og opgraderingsanlæg) 3. OML-beregning af NOx og CO fra kedel (OML udskrifsnavn: Kedel) 4. OML-beregning af deposition fra luftrensefilter, som NH3 (OML udskrifsnavn: 4 Dep luftrensefilter NH3-N) 5. OML-beregning af deposition fra kedel, som NO (OML udskrifsnavn: 5 Dep Kedel NO-N) 6. OML-beregning af deposition fra kedel, som NO2 (OML udskrifsnavn: 6 Dep Kedel NO2-N) 7. OML-beregning af lugt fra det samlede anlægs afkast (10 års metrologiske data) (OML udskrifsnavn: lugt Ålborg) 8. OML-beregning af lugt fra det samlede anlægs afkast ved normal drift (OML udskrifsnavn: lugt normal drift) 9. OML resultatskema for nærområde med beregning af 10 LE/m 3 grænsen 19

46 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 4 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

47 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

48 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Opgrader Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

49 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

50 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 150 grader i måned 3.

51 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 17:04 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt.log Beregning: Start kl. 17:03:36 ( ) Slut kl. 17:03:38 ( )

52 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\procesanlæg og opgraderingsanlæg.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 4 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

53 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

54 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NH3 H2S Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

55 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

56 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.68E-01 i afstand 100 m og retning 250 grader i måned 8.

57 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet H2S Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 2.68E-01 i afstand 100 m og retning 250 grader i måned 8.

58 Udskrevet: 2019/02/04 kl. 16:44 Dato: 2019/02/04 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\procesanlæg og opgraderingsanlæg.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\procesanlæg og opgraderingsanlæg.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\procesanlæg og opgraderingsanlæg.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\procesanlæg og opgraderingsanlæg.log Beregning: Start kl. 16:40:49 ( ) Slut kl. 16:40:53 ( )

59 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\kedel.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 6 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

60 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

61 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NOx CO Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

62 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 196 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

63 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 140 grader i måned 5.

64 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 140 grader i måned 5.

65 Udskrevet: 2019/01/24 kl. 12:57 Dato: 2019/01/24 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\kedel.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\kedel.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\kedel.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\kedel.log Beregning: Start kl. 12:56:55 ( ) Slut kl. 12:56:56 ( )

66 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 5 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 8 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

67 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

68 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

69 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NH3-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

70 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

71 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 4.97E-03 i afstand 810 m og retning 70 grader.

72 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.log Beregning: Start kl. 16:52:51 ( ) Slut kl. 16:52:57 ( )

73 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.51E-0002 (kg/ha/år), 810 m, 70.

74 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.760, resp NH3-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 2.35E-0002 (kg/ha/år), 810 m, 70.

75 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:53 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). NH3-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 5.74E-0003 (kg/ha/år), 100 m, 40.

76 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\5 Dep Kedel NO-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 5 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 8 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

77 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

78 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

79 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NO-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 NO-N Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

80 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

81 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.37E+00 i afstand 100 m og retning 120 grader.

82 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\5 Dep Kedel NO-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\5 Dep Kedel NO-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\5 Dep Kedel NO-N.log Beregning: Start kl. 16:54:55 ( ) Slut kl. 16:55:02 ( )

83 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, resp NO-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 4.32E-0001 (kg/ha/år), 100 m, 120.

84 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, resp NO-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 4.32E-0001 (kg/ha/år), 100 m, 120.

85 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:55 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.00E+0000 (kg/ha/år), 100 m, 120.

86 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\6 Dep Kedel NO2-N.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 5 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 8 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Overfladetyper er ikke alle ens.

87 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

88 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Overfladetyper (1, 2 eller 3) Retning Afstand (m) (grader)

89 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: NO2-N Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

90 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

91 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NO2-N Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 8.94E-01 i afstand 100 m og retning 120 grader.

92 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\6 Dep Kedel NO2-N.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\4 Dep luftrensefilter NH3-N.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\6 Dep Kedel NO2-N.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\6 Dep Kedel NO2-N.log Beregning: Start kl. 16:51:36 ( ) Slut kl. 16:51:43 ( )

93 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2-N Periode: Total deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.69E+0000 (kg/ha/år), 100 m, 120.

94 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 9 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 2.00E-04, resp NO2-N Periode: Tør-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.69E+0000 (kg/ha/år), 100 m, 120.

95 Udskrevet: 2019/01/23 kl. 16:52 Dato: 2019/01/23 OML-Multi PC-version /6.20 Side 10 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og Anvendt årlig nedbør: 600 mm. Samlet emission: kg. Udvaskningskoefficient: 0.00E+00 (1/s). NO2-N Periode: Våd-deposition (kg/ha/år) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 0.00E+0000 (kg/ha/år), 100 m, 120.

96 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt Ålborg.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 4 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

97 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

98 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Opgrader Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

99 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

100 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 340 grader i (yyyymm)

101 Udskrevet: 2019/01/25 kl. 11:20 Dato: 2019/01/25 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt Ålborg.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt Ålborg.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt Ålborg.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt Ålborg.log Beregning: Start kl. 11:19:59 ( ) Slut kl. 11:20:19 ( )

102 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Østre Havnegade 12, 9000 Aalborg C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt normal drift.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 4 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: , og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

103 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

104 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Opgrader Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

105 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

106 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 150 grader i måned 3.

107 Udskrevet: 2019/02/02 kl. 21:11 Dato: 2019/02/02 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt normal drift.kld Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt normal drift.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt normal drift.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\Biogas VestSjælland\Snævre vest\lugt normal drift.log Beregning: Start kl. 20:53:01 ( ) Slut kl. 20:53:03 ( )

108 OML 9 Beregningsresultat af receptorringe omkring anlæggets nærområde

109 Notat til Miljøkonsekvensrapport Støj Nature Energy Holbæk NGF NATURE ENERGY 4. FEBRUAR 2019

110 NGF Nature Energy Holbæk 4. februar Indhold 1 Indledning 3 2 Støjvilkår Anlægsfase Driftsfasen 3 3 Eksisterende forhold Virksomheden Beregningspunkter Eksisterende støjforhold 6 4 Støjpåvirkninger i anlægsfasen 6 5 Støjpåvirkninger i driftsfasen Måle- og beregningsmetoder Lydudbredelsesforhold Toner og impulser Resultater Støjkort 11 Bilag 1 Situationsplan 12 Bilag 2 Oversigtskort 13 Bilag 3 Ekstern støjkort anlægsarbejde 14 Bilag 4 Ekstern støjkort drift i dagtimerne 15 Bilag 5 Ekstern støjkort drift i aftentimerne 16 Bilag 6 Ekstern støjkort drift i nattetimerne 17

111 Nature Energy Holbæk 4. februar Projekt nr.: Dokument nr.: Version 1 Revision Udarbejdet af AES Kontrolleret af HKD Godkendt af LWE 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som baggrundsrapport i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten for opførelse af biogasanlægget Nature Energy Holbæk. Nærværende rapport omhandler opførelsen af anlægget og indeholder en beregning af støj fra anlægsarbejder samt en samlet beregning af det eksterne støjbidrag fra drift af hele virksomheden efter anlægget står færdigt. 2 Støjvilkår 2.1 Anlægsfase Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser til virksomheder gælder ikke for anlægsarbejder, da dette er en midlertidig aktivitet. I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne for virksomhedsstøj i dagperioden for boliger, mens man i aftenog natperioden fastholder de vejledende grænseværdier. Der er således ved anlægsarbejder praksis for, at grænseværdier på op til 70 db(a) i dagperioden (kl ), samt lørdag kl , mens db(a) skal overholdes i resten af tiden. 2.2 Driftsfasen Der er udvalgt 7 referencepunkter, som repræsenterer de mest støjbelastede punkter på de omkringliggende ejendomme. Punkterne er placeret 1,5 m over terræn på udendørs opholdsarealer. Placeringen af de udvalgte referencepunkter er vist i bilag 2. Der er taget afsæt i at virksomheden, ved enkeltejendomme i det åbne land, skal overholde støjgrænserne svarende til område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Øst for anlægget ligger landsbyen Sønder Jernløse. Sønder Jernløse er i kommuneplanen udlagt til boligområde svarende til område type 5. De vejledende støjgrænser jvf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 er: 3

112 Nature Energy Holbæk 4. februar Eksisterende forhold 3.1 Virksomheden Projektområdet fremgår af (Figur 3.1) og er beliggende mellem Sønder Jernløse, Nørre Jernløse og Snævre og ca. 6 km sydvest for Holbæk (Figur 3.2). Figur 3.1: Viser projektområdet, indikeret med rød linje. 4

113 Nature Energy Holbæk 4. februar Figur 3.2: Placering af virksomheden er indikeret med rød stiplet linje Virksomheden ønskes godkendt til at modtage tons biomasse pr. år. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til naturgasnettet. Virksomheden modtager husdyrgødning og energiafgrøder fra nærområdet samt organiske biomasserestfraktioner fra diverse industrier. Det planlagte anlæg består bl.a. af: - Læsse-/lossehaller - Lager- og proceshaller - For- og efterlagertanke - Procestanke - Gaslager - Kedelanlæg med skorsten - Renseforanstaltninger til gas (opgradering, svovlrensning mv.) - Luftfiltre til afkastluft med skorsten - Mandskabsbygning - Div. mindre tekniske anlæg (pumpehuse, veksleranlæg, brovægt m.m.) En situationsplan over det planlagte anlæg kan ses i Figur 5.1. Flydende råvarer (gylle) modtages med tankvogne og aflæsses i en lukket hal. Pålæsning af afgasset biomasse foregår samme sted, og sker i samme proces som levering, så der undgås tomkørsel med tankbiler. 5

114 Nature Energy Holbæk 4. februar Anden biomasse aflæsses indendørs (energiafgrøder, fast biomasse m.v.) i hal, hvor det aftippes. Ikke lugtende plantebiomasser kan aflæsses i tipgrav i separat del af modtagehallen med åben facade. Desuden aflæsses mindre mængder flydende industriaffald udendørs (f.eks. glycerin og fedt), hvor det indpumpes direkte i lukkede tanke. 3.2 Beregningspunkter Der er udvalgt 7 punkter ved de nærmeste nabobeboelser i det åbne land samt ved nærmeste bolig i Sønder Jernløse, hvor støjbidraget er beregnet. Beregningspunkternes placering fremgår af oversigtsplan i bilag 2, nummereret 1-7. Punkterne er placeret 1,5 m over lokalt terræn og 15 m fra udendørs opholdsarealer ved beboelse for boliger i åbent land, jf. normal praksis. Virksomheden placeres i den østlige del af et nyt erhvervsområde. Der er derfor også foretaget vurderinger af om den vejledende grænseværdi på 60 db(a) kan overholdes i det nye erhvervsområde. 3.3 Eksisterende støjforhold Støjkilder i åbne landområder omfatter hovedsageligt trafik, herunder transport til og fra landbrugsejendomme og de dertilhørende udbringningsarealer. Driften af landbrugsejendomme kan desuden give anledning til støj af lokal karakter i forbindelse med det daglige arbejde og kørsel på den enkelte ejendom. På projektgrunden, er der pt. ingen aktivitet. Nord for området ligger en ny motorvej, som åbner om kort tid. 4 Støjpåvirkninger i anlægsfasen Støj- og vibrationskilder i anlægsfasen vil omfatte almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder kørsel med byggematerialer, jordkørsel, gravearbejde med videre. Det forventes ikke, at der vil foregår særligt støjende anlægsaktiviteter, som nedbringelse af spuns eller pæle, i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er foretaget beregninger af støjbidraget med afsæt i projektgrundens udstrækning, og dermed også den forventede udstrækning af anlægsarbejdet. Kilden i beregningerne er derfor sat som en arealkilde, lig med projektgrunden, med en kildestyrke på 111 db(a) ved 100 % drift i dagperioden. På baggrund af tidligere erfaringer, vurderes dette niveau at være en realistisk tilnærmelse af den maksimale støjmæssige belastning. Støjbidraget vil være størst i forbindelse med jordarbejder og de interne jordflytninger, støbearbejde m.v. I slutningen af anlægsperioden, hvor der primært foretages installationsarbejder osv. vil støjbidraget være betydeligt mindre. Der vil kun i mindre omfang være anlægsarbejder uden for dagperioden, og typisk kun allersidst i anlægsperioden, hvor det sidste montagearbejde skal færdiggøres. Dette arbejde vil kun i begrænset omfang medføre støj. Støjkort for anlægsarbejdet, er vedlagt som bilag 3. 5 Støjpåvirkninger i driftsfasen Der er i beregningerne taget afsæt i støjmålinger på de enkelte støjkilder foretaget på andre af Nature Energy s anlæg (Holsted og Brande). Kildestyrker fra disse målinger er anvendt i beregningerne af den forventede støj fra det planlagte anlæg, 6

115 Nature Energy Holbæk 4. februar da der er tale om samme støjkilder/komponenter, der anvendes på de forskellige biogasanlæg. Figur 5.1: Situationsplan for virksomheden Figur 5.2 viser modellen af anlægsdele med støjkilder på det planlagte anlæg, set fra øst, som det ser ud i SoundPLAN. Støjkilder er indikeret med røde stjerner og linjer. 7

116 Nature Energy Holbæk 4. februar Figur 5.2: Viser SoundPLANmodellen over anlægget, inklusiv kilder, indikeret med røde stjerner og linjer, for henholdsvis punktkilder og kørsel med lastbiler Der er anvendt følgende kildestyrker ved beregningerne: Tabel 5.1: Kildestyrker stationære støjkilder Støjkilde Lukkede porte aflæsning m.v. (6 stk.) Kildestyrke LWA db(a) Omrører, procestanke (6 stk.) 83,7 Højde (m) 81,6 1,5 26,5 (top af tank + 0,5 m) Gasopgraderingsanlæg (1 stk.) 95,8 2,0 Skorsten biofilter (1 stk.) 90,0 46 (top af skorsten) Gasblæser (1 stk.) 80,9 2,0 Kedelskorsten (top af skorsten) Ventilator før skorsten (1 stk.) 83,1 1,5 Ventilator før biofilter (2 stk.) 80,6 0,5 Kildestyrkerne er angivet pr. stk. Placeringen af støjkilderne kan ændre sig ved detailprojekteringen. Alle stationære støjkilder kan være i drift hele døgnet. Dog er støj fra porte, hvor der foregår aflæsning, kun i drift i det omfang, der modtages eller udkøres biomasse m.v. Der vil desuden findes en række mindre betydende støjkilder på anlægget (pumper, ventilatorer, luftindtag m.v.). Disse kilder har typisk en lavere kildestyrke, er placeret lavt og ofte afskærmet mod omgivelserne. Disse kilder vurderes derfor at være uden betydning for det samlede støjbidrag. 8

117 Nature Energy Holbæk 4. februar Støjkildernes placering fremgår af Figur 5.2 og bilag 2. For den tilknyttede trafik, er der anvendt standarddata for lastvogn fra Støjdatabogen. Der er anvendt følgende kildestyrker: Tabel 5.2: Kildestyrker køretøjer Kilde Kildestyrke LWA db(a) Bemærkning Lastbil, tomgang brovægt 90,8 Lastvogn, Støjdatabogen Aflæsning, udendørs (indpumpning) 95,8 Lastvogn forceret tomgang, Støjdatabogen Kørsel med lastvogn 100,7 Lastvogn, Støjdatabogen Der vil være flest af- og pålæsninger i dagperioden, men der vil også være aktivitet i aften- og natperioden og i weekenden. Her vil intensiteten være mindre, jf. nedenstående. Der vil være en gennemsnitlig trafik på ca. 60 køretøjer pr. døgn med afsæt i ovenstående tal ved fuld udbygning af anlægget, svarende til 4-5 pr. time i dagperioden i gennemsnit. Transporten er varierende over døgnet, til og fra anlægget. Der er i støjberegningerne derfor foretaget beregninger på baggrund af en værst tænkelig case situation, hvor der på enkelte dage eller tidsrum kan komme flere køretøjer. Der er i beregningerne regnet med følgende trafik, idet der er taget afsæt i en værst tænkelig situation (spidsbelastning): Holbæk Aflæsning af Kørerute Antal Driftstid Driftstid Lgd. Hast. Tid Dag Aften Nat Dag Aften Nat Dag Aften Nat m m/s s stk stk stk s s s % % % Levering af gylle - ud Levering af gylle - ind Levering af pumpbar udendørs Levering af ikke pumpbar indendørs Brovægt Aflæsning pumpbar udendørs Til ovenstående skal der knyttes følgende bemærkninger: Tallene er opgjort i forhold til referencetidsrum. Dag 8 timer, aften 1 time og nat ½ time. Der er i beregningen således medtaget at der i gennemsnit i dagperioden kan komme 106 transporter over 8 timer svarende til transporter pr. time i perioden kl I aftenperioden fra kl. 18 til 22 kan der komme 10 transporter i timen og om natten fra kl kan der komme 5 transporter pr. ½ time. Det betyder, at der i beregningen er medregnet op til ca. 200 transporter i døgnet idet der primært vil være trafik i perioden Dette selv om der i gennemsnit vil komme ca. 60 transporter i døgnet. En transport er bestående af en indkørsel og en udkørsel. 9

118 Nature Energy Holbæk 4. februar Alle biler kan holde i tomgang på brovægt i 1 minut. Der er regnet med både indog udvejning. Levering af gylle er optegnet som 1 rute for kørsel til port (fuld) og efterfølgende kørsel ud af port (tom). Levering af pumpbart udendørs og ikke pumpbart indendørs er regnet som hele ruten, altså både til- og frakørsel = 1 transport. Aflæsning af pumpbar biomasse udendørs tager ca. 30 minutter. Trafik med personbiler vil være ca. 10 stk. pr. dag og vurderes at være uden betydning i forhold til det eksterne støjbidrag. 5.1 Måle- og beregningsmetoder De udførte målinger og beregninger er udført iht. Miljøstyrelsens vejledning 5/93. Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN v. 8.0, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, referencepunkter og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter i henhold til den fælles nordiske beregningsmetode for industristøj. Koteforhold m.v. for området er hentet i digital form, fra Kortforsyningens hjemmeside, og indlagt i SoundPLAN. 5.2 Lydudbredelsesforhold Området på og udenfor projektområdet er primært akustisk porøst. Køreveje, parkeringspladser m.v. er akustisk hårde. Bygninger viser i et vist omfang som støjafskærmning af støjkilderne mod beregningspunkterne. 5.3 Toner og impulser Der forventedes ikke tydeligt hørbare toner eller impulser fra nogle af støjkilderne (subjektiv vurdering baseret på erfaring fra tilsvarende anlæg). Med baggrund i ovenstående vurderes der således ikke grundlag for at give tillæg for hverken impulser eller tydeligt hørbare toner i støjen. 10

119 Nature Energy Holbæk 4. februar Resultater Der er beregnet følgende ækvivalente korrigerede støjbidrag fra anlægget [db(a)]: Tabel 5.3: Beregnet støjbidrag i db(a) Beregningspunkt Adresse Resulterende støjbidrag Lr Dag/aften/nat Vilkår /støjgrænse Dag/aften/nat 1 Holbækvej / 30 / 30 55/ 45 / 40 2 Holbækvej / 28 / 29 55/ 45 / 40 3 Knabstrupvej 8 24 / 24 / 25 55/ 45 / 40 4 Skovvejen 3 31 / 31 / 31 55/ 45 / 40 5 Knabstrupvej 9 26 / 27 / 27 55/ 45 / 40 6 Sdr. Jernløsevej 2 24 / 24 / 24 55/ 45 / 40 7 Knabstrupvej 2 24 / 24 / 25 45/ 40 / 35 Usikkerheden på beregningerne er vurderet til 3 db. Denne er dog ikke indregnet ved vurdering af om støjgrænserne er overholdt. Der er ikke angivet støjbidrag for lørdage, samt søn- og helligdage. Støjbidraget i weekendperioden er mindre end støjbidraget på hverdage, idet der ikke forekommer samme omfang af kørsel. Lørdag indtil kl. 14 kan der være samme omgang af kørsel som på hverdage. Da støjbidraget i dagperioden på hverdage er mindre end støjgrænsen i dagperioden i weekenden (45 db(a)) vil støjgrænserne også kunne overholdes i weekenden. Det maksimale støjbidrag om natten stammer primært fra trafik og er beregnet til mindre end 45 db(a) i alle beregningspunkter. Støjgrænsen til maksimalværdi om natten på 55 db(a) og 50 db(a) overholdes således med stor margin. 5.5 Støjkort I bilag 3, 4, 5 og 6 er der vedlagt støjkort for anlægsarbejde samt drift i dag- aften- og natperioden. Som det fremgår af støjkortene kan virksomheden ligeledes overholde en grænseværdi i skel på 60 db(a), dvs. at grænseværdi til det fremtidige erhvervsområde omkring virksomheden kan overholdes. 11

120 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 1 Situationsplan 12

121 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 2 Oversigtskort 13

122 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 3 Ekstern støjkort anlægsarbejde 14

123 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 4 Ekstern støjkort drift i dagtimerne 15

124 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 5 Ekstern støjkort drift i aftentimerne 16

125 Nature Energy Holbæk 4. februar Bilag 6 Ekstern støjkort drift i nattetimerne 17

126 Bilag 7: Risikoforhold Den dannede biogas forventes at få et metanindhold på minimum 60 %. Tærskelværdien for biogas ift. kolonne 2 er 10 tons jf. risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1. Biogas er ikke med på listen over navngivne stoffer, hvilket betyder at det er den færdige stofblanding, der klassificeres (biogas med indhold af kuldioxid er klassificeret som yderst let antændeligt). Af tabellen herunder fremgår hvilke mængder der kan oplagres tærskelværdien på 10 tons. Tabel: Sammenhæng mellem biogas volumen og mængde (kilde: Miljøstyrelsen, Risikohåndbogen v. 2). Ved det aktuelle anlæg vil oplag af biogas større end Nm 3 medføre at anlægget omfattes af risikobekendtgørelsen, som kolonne 2. Det bemærkes at det beregnede maksimalt tilladelige rumfang til gas er beregnet ud fra Nm 3 (ved 0⁰C). Det aktuelle rumfang må være større ved beregning med den aktuelle gastemperatur på minimum 40⁰C, hvor densiteten er 1,064 kg/m 3. Dette giver et maksimalt rumfang på m 3 for at sikre at oplaget ikke overstiger 10 tons. Det planlægges, at oplag af biogas på anlægget svarer til 1 2 timers produktion, idet gasoplaget ikke er et egentligt lager, men derimod en produktionsudjævning. Oppetiden på gasnettet er tæt på 100%, hvorfor en oplagring af 1 times produktion tilstrækkeligt. Ved en produktion på Nm 3 biogas/år dannes ca Nm 3 /time. Lageropgørelse fremgår af nedenstående tabel: Anlægsdel med gasindhold Rumfang i m 3 Gaslager maks. Maks procestanke m (d=24 m) = Rørføringer og opgradering = 150 I alt Tabel: maksimalt oplag af biogas på anlægget. Idet det aktuelle oplag på maks m 3 er under tærskelværdien på m 3 (10 tons ved den aktuelle temperatur) er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen.

127 Nordic All Sæbe EFFEKTIIV ALLROUND VASK & RENGØRING Effektiv fedtfjerner Allround vask Indeholder nonioniske tensider & anioniske tensider som binder fedt og snavs Nordic All Sæbe er letopløseligt i vand og indeholder biologisk nedbrydelige tensider. Nordic All Sæbe har høj fedtopløsende effekt. Nordic All Sæbe er skånsom overfor inventaret og de fleste materialer tåler produktet. Nordic All Sæbe kan bruge Allround, bl.a. til inventar, gulve, rør, tøjvask etc.

128 Tekniske data: EFFEKTIIV ALLROUND VASK & RENGØRING Koncentreret sæbe Svag bleg gullig væske - ph ca. 8-9 Nonioniske tensider - ca % Anioniske tensider - ca. 0-5 % Tensider er de vaskeaktive stoffer som sørger for at fladerne bliver rene. Blandingsforhold: Sæben bruges i en 1 5 % opløsning. Anvendelsesområder: Stalde materialer redskaber køretøjer inventar ramper tøjvask m.m.

129 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe 1.0 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktindikator Produktnavn: Nordic All Sæbe 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes. Anvendelse af stoffet/det kemiske produkt: Frarådede anvendelser: Vaske- og rengøringsmiddel. For øjeblikket er der ikke identificeret informationer, der advares imod. 1.3 Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Leverandør: Nordic Stald Kemi Industriparken 15, Skodborg DK-6630 Rødding Tel.: Fax: post@nordicstaldkemi.dk Ansvarlig for udarbejdelse af sikkerhedsdatabladet: cj@hygiejnehans.dk 1.4 Nødtelefon 24-timers nødtelefon: Bispebjerg Hospitals giftlinje: tlf. nr Fareidentifikation 2.1 Klassificering af stoffet eller blandingen Klassificering iht. EU direktiverne 67/548/EØF eller 1999/45/EF Side 1 af 8

130 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF Faresymbol / Farekategori Lokalirriterende (Xi) Risikosætninger R41 Se afsnit 16 for fuld ordlyd af R-sætninger nævnt i dette afsnit. Vigtigste skadelige virkninger Menneskers sundhed: Øjenkontakt kan forårsage. Risiko for alvorlige øjenskader. 2.2 Mærkningselementer Mærkning i henhold til EU Direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF Faresymboler: Lokalirriterende R-Sætning(er) R41 Risiko for alvorlig øjenskader. S-sætning(er) S25 S26 S46 Undgå kontakt med øjnene. Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. Ved indtagelse kontakt omgående læge og vis dette sikkerhedsdatablad. Farebestemmende komponent(er) for etikettering: Side 2 af 8

131 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ C12-15 Pareth-7 Sodium Laureth Sulfate Alcohol 2.3 Andre farer Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Resultater af PBT og vpvb bedømmelser står i sektion Nordic All Sæbe 3.0 Sammensætning af / oplysning om indholdsstoffer 3.1 Blandinger Produkt/ Ingrediensnavn Identifikatorer % 67/548/EØF Klassificering Forordning (EF) nr. 1272/2008 [CLP] C12-15 Pareth-7 RRN: Xn; R22 Acute Tox., 4, [1] EF: Xi; R41 H302 CAS: Eye Dam./Irrit., 1, H318 Sodium Laureth Sulfate RRN: Xi; R38/ R41 Skin Con./Irrit., 2, [1] H315 EF: Eye Dam./Irrit., 1, CAS: H318 Aquatic Chronic, 3, H412 Alcohol RRN: F; R11 Flam. Liq., 2, [2] H225 EF: CAS: Type [1] Stoffet er klassificeret med sundheds- eller miljøfare [2] Stoffet har en af Arbejdstilsynet fastsat grænseværdi [3] PBT-stof [4] vpvb-stof 4.0 Førstehjælpsforanstaltninger Type 4.1 Indånding: Hold personen varm og i ro.. Indtagelse: Hud: Gives små mængder vand at drikke, forsøg ikke opkast. Vask huden længe og grundigt med vand. Side 3 af 8

132 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Øjne: Hvis produktet kommer i øjnene skylles med vand (helst fra øjenskyller) til irritationen ophører. Søg læge ved fortsat irritation. Øvrige oplysninger: Ved henvendelse til læge medbringes sikkerhedsdatabladet eller etiket. Symptomer: Se punkt Brandbekæmpelse 5.1 Produktet er ikke umiddelbart antændeligt. Undgå indånding af dampe og røggasser - søg frisk luft. 6.0 Forholdsregler over for udslip ved uheld. 6.1 Anvend de samme værnemidler som nævnt under punkt 8. Spild op fejes/opsamles til evt. genbrug eller overføres til egnede affaldsbeholdere. Se punkt 13 for bortskaffelse. 7.0 Håndtering og opbevaring 7.1 Håndtering Se under punkt 8 for oplysninger om forholdsregler ved brug og personlige værnemidler. Undgå støvdannelse. Opbevaring Der er ingen særlige krav til opbevaring. Produktet bør dog opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignede. 8.0 Eksponeringskontrol/Personlige værnemidler Fysiske og kemiske egenskaber Form Væske Farve Grøn/blå Lugt Parfumeret Kogepunkt Ikke tilgængelig Flammepunkt Ikke brandfarligt ph 8,5 Side 4 af 8

133 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe 8.1 Forholdsregler ved brug Der bør være adgang til rindende vand og øjenskyller. Vask hænder før pauser, toiletbesøg og efter endt arbejde. Åndedrætsværn Brug åndedrætsværn med P2 filter ved støvende arbejde. Handsker og beskyttelsestøj Handsker af plast eller gummi anbefales. Øjenværn Ikke påkrævet. Grænseværdier Indholdsstoffer Grænseværdi Anmærkninger Alcohol - 1,900 mg/m3, 1000 ppm Kontrolmetoder Overholdelse af de angivne grænseværdier kan kontrolleres ved arbejdshygiejniske målinger. 9.0 Fysisk-kemiske egenskaber 9.1 Tilstandsform: Væske 10.0 Stabilitet og reaktivitet 10.1 Produktet er stabilt ved anvendelse efter leverandørens anvisninger Toksikologiske oplysninger 11.1 Akut Indånding Indånding af støv kan virke irriterende på de øvre luftveje. Indtagelse Indtagelse kan give ubehag. Side 5 af 8

134 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Hudkontakt Kan virke let irriterende. Øjenkontakt Forbigående irritation. Langtidsvirkninger Ingen kendte Miljøoplysninger 12.1 Miljø Undgå at udlede større mængder koncentreret spild og rester til kloak Økotoksicitet Produktet indeholder mindre mængder miljøfarligt stof Forhold vedrørende bortskaffelse 13.1 Produktet er ikke farligt affald i henhold til Affaldsbekendtgørelsen. Det anbefales, at spild og affald bortskaffes via den kommunale affaldsordning med nedenstående specifikationer. Kommunekemis affaldsgruppe: H Affaldsfraktion: EAK-kode: Afhængigt af branche og anvendelse f.eks Andet affald, ikke andetsteds specificeret 14.0 Transportoplysninger 14.1 Produktet er ikke omfattet af reglerne om transport af farligt gods på vej og sø i henhold til ADR og IMDG Oplysninger om regulering 15.1 Farebetegnelse: Det er vurderet, at produktet ikke skal klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning. Anden mærkning: Ingen. Side 6 af 8

135 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Anvendelsesbegrænsning: Krav om uddannelse: Kemikaliesikkerhedsvurdering: Ingen. Ingen særlig uddannelse er nødvendig, men et grundigt kendskab til dette sikkerhedsdatablad bør være en forudsætning. Der er ikke udført kemikaliesikkerhedsvurdering Andre oplysninger 16.1 Branche: Landbrug Emballage: Anvendte kilder: 25 kg ADR 2007 udgave og IMDG 2006 udgave. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter nr. 329/2002, senest ændret ved nr. 102/2007. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om listen over farlige stoffer nr. 923/2005. At-Vejledning C.0.1, 2007, Grænseværdier for stoffer og materialer. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om affald nr. 1634/2006. Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø nr. 559/ Forordning 1907/2006/EF. Øvrige oplysninger: Dette sikkerhedsdatablad er udarbejdet på baggrund af leverandørens oplysninger om fysisk/kemiske egenskaber og samtlige indholdsstoffer i produktet. Ordlyd af R-sætninger i punkt 3 R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse. R34 Ætsningsfare. R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand. Komplettekst af forkortede H-sætn nger H302 - Farlig ved indtagelse. H400 - Meget giftig for vandlevende organismer H318 - Forårsager alvorlig øjenskade. H225 - Meget brandfarlig væske og damp. H315 - Forårsager hud irritation. Fulde tekst af klassificeringer [CLP/GHS] AcuteTox.4, H302: AKUT TOKSICITET: ORAL - Kategori4 Aquatic Acute 1, H400: AKUT FARE FOR VANDMILJØET - Kategori 1 Side 7 af 8

136 Udgave nr.: 002 Udarbejdet den 19. februar 2016/CJ Sikkerhedsdatablad i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 Nordic All Sæbe Eye Dam./lrrit. 1, H3l8: ALVORLIGE ØJENSKADER/ØJENIRRITATION - Kategori 1 Flam. Liq.2,H225= BRANDFARLIGE VÆSKER Kategori 2 Skin Coor./Irrit.t. 2, H315: HUDÆTSNING/HUDIRRITATION - Kategori 2 Komplettekst af forkortede R sætninger R1 l- Meget brandfarlig. R22- Farlig ved indtagelse. R41- Risiko for alvorlig øjenskade. R38- lrriterer huden. R50- Meget giftig for organismer, der lever i vand. Komplet tekst af klassificeringer [DSD/DPD] F - Meget brandfarlig Xn - Sundhedsskadelig Xi- Lokalirriterende N - Miljøfarlig. Side 8 af 8

137 Udarbejdet på baggrund af EU forordningen 1907/2006 (REACH) SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Nordic Rustvognssæbe REACH registreringsnummer Ikke anvendelig 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen Kemikalie til industrielt formål Anvendelser der frarådes - Den fulde ordlyd af evt. nævnte identificerede anvendelseskategorier findes i punkt Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Firmanavn og adresse Nordic Stald Kemi ApS Industriparken 15 Skodborg 6630 Rødding Kontaktperson Inga Mosegaard Rasmussen Inga@nordicstaldkemi.dk SDS udarbejdet den SDS Version Nødtelefon Kontakt Giftlinien på tlf.nr.: (åbent 24 timer i døgnet). Se punkt 4 om førstehjælp. PUNKT 2: Fareidentifikation 2.1. Klassificering af stoffet eller blandingen Skin Corr. 1B; H314 Den fulde ordlyd af H-sætningerne findes i punkt Mærkningselementer Farepiktogram Signalord Fare Risiko m.v. Forårsager alvorlige ætsninger af huden og øjenskader. (H314) Sikkerhed Generelt - Forebyggelse Indånd ikke tåge/damp/røg/spray. (P260). Vask eksponerede områder grundigt efter brug. (P264). Bær øjenbeskyttelse/beskyttelsestøj/beskyttelseshandsker. (P280). Nordic Rustvognssæbe 1/10