HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE?

Transkript

1 D E M E N S O G FO R S K N I N G D E M E N S O G FO R S K N I N G DET GODE DET HVERDAGSLIV DET GODE GODE HVERDAGSLIV DEMENS HVERDAGSLIV DEMENS DEMENS HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG DEMENS? OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE? HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG DEMENS? Denne folder giverforskningen inspiration til og videnom om, hvad dergode kan være med til at skabe en god hverdag for borgere HVAD SIGER DEN HVERDAG DEMENS? med OG HVORDAN DETforskningsbaseret BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE? demens. FolderenKAN indeholder viden leveret af en forskergruppe fra UCL. OG HVORDAN KANforskningen DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE? Svendborg Kommune bruger til at skabe gode rammer for borgerne i kommunen. Denne folder giver inspiration til og viden om, hvad der kan være med til at skabe en god hverdag for borgere Denne folder giver inspiration til ogforskningsbaseret viden om, hvad der kan være med til forskergruppe at skabe en godfrahverdag med demens. Folderen indeholder viden leveret af en UCL. for borgere med demens. Folderen indeholder forskningsbaseret viden leveret af en forskergruppe fra UCL. Svendborg Kommune bruger forskningen til at skabe gode rammer for borgerne i kommunen. Svendborg Kommune bruger forskningen til at skabe gode rammer for borgerne i kommunen.

2 DEMENS OG FORSKNING Svendborg Kommune har indgået et firårigt forskningssamarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Social- og Sundhedsskolen Fyn. Forskergruppen og Svendborg Kommune samarbejder om at skabe gode rammer for borgere med demens ud fra relevant forskning og viden på området. Projekter løber fra januar Denne folder sammenfatter forskningsresultaterne fra de første to år af projektet. DE FIRE PROJEKTER ER: 1. BETYDNINGEN AF DE SUNDHEDSPROFESSIONELLES KOMPETENCER 2. FYSISK AKTIVITET OG FRILUFTSLIV 3. RELATIONER, KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE 4. MÅLTIDER OG ERNÆRING I FORBINDELSE DEMENS START 2019 I Svendborg Kommune ønsker vi at sætte fokus på demensområdet, og vi vil gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund. Byrådet afsatte i 2015 midler til at skabe en demensby. Vi ser frem til at følge demensbyens indflydelse på demensområdet generelt i kommunen. Demens er en sygdom, som rammer flere og flere. I 2040 skønnes det, at ca borgere har en demenssygdom i Svendborg Kommune. Sygdommen ændrer livssituationen for både personen, der rammes, og for de nærmeste. Svendborg Kommune ønsker at støtte borgere og pårørende i at mestre de udfordringer, sygdommen fører med sig. Derfor er gode rammer for borgere med demens og uddannelse af medarbejdere på demensområdet, prioriteret højt. Endvidere ønsker vi at øge forståelsen for og viden om demenssygdommen i den brede befolkning. Svendborg Kommune vil i dette tage udgangspunkt i nyeste viden og forskning på demensområdet.

3 DEMENS OG FORSKNING FOKUS PÅ LIVSKVALITET FOR BORGERE DEMENS I SVENDBORG KOMMUNE HVORDAN SKABES DEN GODE HVERDAG? Svendborg Kommune ønsker at skabe et mere demensvenligt samfund. Siden 2017 har kommunen samarbejdet med en forskergruppe fra UCL for at inddrage forskningsbaseret viden i nogle af de tilbud, Svendborg Kommune har på demensområdet. Forskerne bidrager med både national og international viden og erfaringer, som Svendborg Kommune henter inspiration fra og lærer af. - HVAD ER GODT FOR MIG? Svendborg Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode muligheder for et aktivt, sundt og socialt hverdagsliv for borgere med demens. Og med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. En hverdag med tryghed, værdighed og selvbestemmelse i samspil med sundhedsprofessionelle, pårørende og frivillige. FORSKNING VISER: VIGTIGE ELEMENTER I ET GODT HVERDAGSLIV DEMENS BRUG FOR ANDRE Støtte er afgørende hjemme og ude og for at kunne fortsætte med at leve et aktivt hverdagsliv. ANDRE SOM MIG Blandt andre i samme situation kan man være sig selv som man er. FÆLLESSKAB Vigtigt at lave noget meningsfuldt sammen sammen med andre for at øge livskvaliteten og undgå ensomhed og isolation. AT VÆRE SIG SELV Fokus på personen og hverdagslivet ikke sygdommen. ET GODT HVERDAGSLIV DEMENS AKTIVT UDELIV Oplevelser udenfor og i naturen er godt for krop og sjæl. HVEM VED BEDST? Borgeren, pårørende, personale og frivillige bidrager sammen til det gode liv med hvert sit perspektiv. AT HAVE EN HVERDAG Aktiviteter giver glæde og genkendelighed sundhed og en meningsfuld hverdag.

4 HVERDAGSLIV VIGTIGT AKTIVITETER LAVE NOGET, MAN HAR LYST TIL! Forskningen viser, at der er er sammenhæng mellem meningsfulde aktiviteter, sundhed og livskvalitet. Borgere med demens skal have mulighed for at lave noget, der giver mening for den enkelte, da det giver glæde, det styrker identitetsfølelsen, giver bedre trivsel, en oplevelse af at høre til og dermed øget livskvalitet. AKTIVITETSTILBUD Det er vigtigt, at forskere og personale i samarbejde tilrettelægger de forskellige aktiviteter ud fra sundhedsprofessionelle og faglige overvejelser og viden. Der skal være fokus på at støtte borgerne i at deltage i aktiviteterne, som foregår i mindre grupper, hvor det er lettere at skabe gode relationer. Aktiviteterne skal være tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes personlighed, interesser og ressourcer. At have aktiviteter i sin hverdag giver struktur og mening for borgerne, og forskellige faciliteter kan benyttes køkken, værksted, motionsrum, have mv. Forskning viser også, at deltagelse i daglige aktiviteter styrker følelsen af at høre til og føle sig hjemme. Det er en god idé at sætte i system, hvordan personalet får indblik i borgerens livshistorie, interesser og ressourcer for at finde det rigtige tilbud til den enkelte. En nedskrevet livshistorie er et vigtigt og brugbart pejlemærke i skabelsen af den gode hverdag for den enkelte. FORSKNING VISER: VIGTIGT MENINGSFULDT INDHOLD I HVERDAGEN SAMTALE Fortællinger fra borgernes liv. Samtaler om samfundsrelevante emner giver anerkendelse. Den enkelte har noget at bidrage med. HVERDAG OG HØJTIDER Lave mad, der dufter og smager godt, spise sammen, servere mad for andre, lægge vasketøj sammen, huslige sysler. Giver en følelse af at høre til og gøre gavn. VELVÆRE God tid og ro til at få ordnet hår, skæg eller negle i salonen giver velbehag og en følelse af værdighed. UDELIV Drivhus, plante blomster og grøntsager, mad over bål, gå- og cykelture. Frisk luft giver røde kinder og godt humør. AKTIVITET MENING MUSIK Dans og sang vækker minder og giver glæde sammen med andre. SPIL OG SAMVÆR Brætspil, udendørsspil, bowling, slå-katten-aftønden, gækkebreve. Det giver fællesskab og gode grin på tværs af generationer.

5 HVERDAGSLIV VIGTIGT AT KOMME UDENFOR UDENDØRSAKTIVITETER ER GODT FOR KROPPEN, HOVEDET OG HUMØRET Fysiske, mentale og sociale aktiviteter er vigtige for borgere med demens. Forskning viser, at udendørsaktiviteter er godt for kroppen, hovedet og humøret. Mindsket risiko for at falde En naturlig træthed og dermed forbedret søvn Bedre balanceevne Bedre fysisk form, der hjælper til at den enkelte stadig kan ting selv Forbedret sundhed, mindre medicinforbrug og lavere dødelighed En lukket have giver mulighed for en tryg færden til at undgå rastløshed Udenfor er sanserne i fuld gang Frisk luft i ansigtet, blomster, der er farverige og dufter, dyr, der kan klappes og grøntsager, der kan smages Hjælper evnen til at koncentrere sig, huske og orientere sig. Mulighed for genkendelige rutiner, opgaver og interesser Større selvtilfredshed Højere livskvalitet En følelse af frihed Fremkalder minder om tidligere gode oplevelser i det grønne Opgaver i en have giver fællesskab og oplevelser sammen med andre borgere eller pårørende FORSKNING VISER: VIGTIGT AT HVERDAGEN OGSÅ FOREGÅR UDENFOR En demenshave skal være indbydende, sanselig, let tilgængelig, inspirere til aktivitet, da initiativ ofte er en udfordring for borgere med demens. DEMENSHAVE Demenshaven i Bryghuset - Svendborg Demensby er etableret med hjælp fra midler indsamlet af Demensbyens Støtteforening. Der skal være mulighed for gåture, at udforske naturen, noget at kigge på, oplevelser uanset årstid. Giver ro og velvære, stopper mylder af negative tanker og frustrationer. Dagslys hjælper til med at give en god døgnrytme, sundhed og giver godt humør. Et hyggeligt og frit sted, der inspirerer til gode samtaler også med venner og familie. Det er vigtigt, at der både er mulighed for fællesskab og aktiviteter med andre. Men også steder med mulighed for privatliv. Dyr giver liv, men også ro og tryghed. At kæle med dyr giver nærvær, trøst og fortrolighed og hjælper til at undgå ensomhed.

6 SAMARBEJDE OG RELATIONER FORSKNING VISER: DET GODE HVERDAGSLIV SKABES GENNEM I SAMSPIL ANDRE Med tiden er der kommet mere fokus på at skabe livskvalitet for borgere med demens. Det handler ikke om pleje af en person med en diagnose, men et samarbejde mellem borgeren, de sundhedsprofessionelle, frivillige og pårørende om det gode hverdagsliv med demens. BORGER Forskningen viser, at alle parter har gode erfaringer med en tilgang, hvor borgeren er i centrum og er en medbestemmende part i det samarbejde, der har til formål at skabe en god hverdag ud fra borgerens ønsker, behov og muligheder. SUNDHEDS- PROFESSIONELLE FRIVILLIGE Det handler om at være opmærksom på at understøtte potentialet for den gode hverdag i et liv med en demenssygdom. Se på tilværelsen med blik på nutiden og en smule på fremtiden, selvom det kan være svært. Se det som en tur ned af en trappe - trin for trin ikke en rutsjetur mod afgrunden. PÅRØRENDE For hvert trin skal man se på, hvilke muligheder der er for at skabe det gode hverdagsliv for den enkelte med det udgangspunkt, der er lige nu. Forskningen viser, at det er vigtigt for borgeren at blive inddraget i et ligeværdigt samarbejde med sundhedsprofessionelle og pårørende. På den måde oplever borgeren bedre muligheder for at kunne fastholde sin identitet og føle sig som et selvstændigt menneske. FORSKNING VISER: VIGTIGT KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE, DEMENS SKABER DILEMMAER DILEMMA - DE FORSKELLIGE PERSONER TILKNYTNING TIL BORGEREN HAR HVER DERES PERSPEKTIV Nogle pårørende mener, at det rigtige liv foregår uden for kommunens demenstilbud. Og derfor er det vigtigt for den pårørende, at borgeren med demens stadig er en del af livet udenfor. Fx besøg hos tandlæge, til stranden eller familiebesøg. I sådanne situationer kan de sundhedsprofessionelle nogle gange opleve, at borgeren efterfølgende er meget forvirret og urolig, og at borgeren måske kunne have det bedre ved at blive i vante og trygge rammer. De sundhedsprofessionelle er generelt mest opmærksomme på borgerens ressourcer her og nu. I den nuværende situation. Mens de pårørende ofte har fokus på, hvad borgeren tidligere havde glæde ved at gøre og ser på livskvalitet ud fra det.

7 SAMARBEJDE OG RELATIONER DILEMMA GODT TILBUD, MEN DER SKAL HJÆLP TIL AT BENYTTE DEM Det er meget afgørende, at pårørende, frivillige eller sundhedsprofessionelle understøtter borgerne i at deltage i aktiviteter. Borgere med demens er ofte udfordret på initiativ og motivation, så støtten og hjælp fra andre spiller en vigtig rolle. Derudover kan det være svært at huske hvilke tilbud, der er, og hvor det er. Derfor betyder det meget at blive mindet om mulighederne, blive fulgt eller kørt. Hjælp til transport er en altafgørende ressource, der skal til, hvis tilbuddene skal blive en succes. DILEMMA HVILKE OPGAVER SKAL FRIVILLIGE UDFØRE? Frivillige spiller en stor rolle i de kommunale tilbud til borgere med demens. Frivillige hænder sørger for flere gode aktiviteter, søger fonde til projekter og står for events som fx cykelture i det fri. Generelt er de frivillige meget positive omkring deres opgaver og er glade for at hjælpe til og være en del af kommunens demenstilbud. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at betydningen af frivillige hænder ikke må blive så stor, at hverdagen kan blive for afhængig af de frivillige og dermed sårbar. Hvornår er man frivillig, og hvor er grænsen, hvor det bliver til arbejdskraft? Grænsen er svær at finde, og det kræver god kommunikation og samarbejde blandt alle parter at få det samspil til at fungere. DILEMMA STOR FORSKEL PÅ LIVSSITUATIONEN BLANDT BORGERE DEMENS Livet forandres, når man bliver ramt af en demenssygdom. Det er svært at leve det liv, man levede før. Det er vigtigt, at der er tilbud til borgere med demens, som hjælper dem til at leve et så genkendeligt liv som muligt. Alle ønsker at leve et almindeligt liv. Flere hjemmeboende borgere med demens giver udtryk for, at de ikke ønsker at benytte kommunens boligtilbud. De ønsker at fastholde det velkendte hverdagsliv og blive boende hjemme så længe som muligt. Nogle ser et botilbud til borgere med demens som en kunstig virkelighed en sammenhæng, de ikke kan se sig selv være i. Borgerne kan mærke, at sygdommen påvirker deres hverdag, men ønsker ikke at tale om hverken sygdommen eller fremtiden. Flere forsøger med individuelle strategier at holde sig i gang og på den måde forhindre sygdommen i at udvikle sig. Nogle finder glæde ved at være hjemme og hygge sig med små huslige opgaver. Andre har et stort behov for at komme ud og lave noget i fællesskab med andre. Det giver et kammeratskab, som flere udtrykker at have stor glæde af. Det har stor betydning at mødes med nogle, man kan genkende sig selv i, og som har nogle af de samme udfordringer. Man mødes, får hjælp og hjælper måske andre. Det, at man stadig kan bidrage, betyder meget. I nogle kommunale aktivitetstilbud møder borgere med en let grad af demens de borgere, der har en svær grad af demens. Og det er der flere, der ikke ønsker.

8 D E M E N S O G FO R S K N I N G D E M E N S O G FO R S K N I N G For- og bagsidefotos: Mads Claus Rasmussen For- og bagsidefotos: Mads Claus Rasmussen FÅ MERE AT VIDE OM DEMENS: FÅ MERE AT VIDE OM DEMENS: Projektleder: Projektleder: Docent Hanne Kaae Kristensen Docent Hanne Kaae Kristensen Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning Afdelingen for Anvendtog Sundhedsforskning UCL Erhvervsakademi Professionshøjskole UCL Professionshøjskole Niels Erhvervsakademi Bohrs Alle 1, 5230og Odense M Niels Alle 1, 5230 Odense M Mobil:Bohrs Mobil: Mail: hkkr@ucl.dk Mail: hkkr@ucl.dk