Bio-Bind. Anna Louise Lendal Holm, Filuca Krebs & Freja Johansen 9. klasse, Skt. Josefs Skole

Transkript

1 Bio-Bind Anna Louise Lendal Holm, Filuca Krebs & Freja Johansen 9. klasse, Skt. Josefs Skole 1

2 Projektresume En gennemsnitlig kvinde anvender op mod bind eller tamponer i sit liv 1. Det er et miljømæssigt problem, da ca. 90% af et bind består plastik. Derfor undrer vi os over hvorfor, der ikke er blevet lavet et mere miljøvenligt alternativ til hygiejnebindet. Vi har undersøgt følgende: Brug af forskellige produkter ift. menstruation Opbygningen af et bind Nedbrydelighed af et bind Erstatning af plastikbund Erstatning af natriumpolyakrylat Erstatning af absorberende lag Vi startede med at lave en brugerundersøgelse. Størstedelen af deltagerne bruger bind, og derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i at lave et bio-nedbrydeligt bind i stedet for en tampon. Vi tror, at kvinder, der bruger tampon, vil være mere tilbøjelige til at bruge en menstruationskop end kvinder, der bruger bind, vil være til at bruge stofbind. Vi mener derfor, at der er et større behov for bionedbrydelige bind. Vi tog kontakt til læge Ane Sehested for at finde mere information om menstruation og hygiejne. Ane mente, at vores ide er utrolig innovativ og nytænkende, og at der vil være stort behov for vores produkt i fremtiden. Yderligere fik vi generel viden om menstruation og blev klogere hvad vi skal tænke på, når vi designer et bind. Problemet kan løses ved at udnytte organiske materialers sugeevne, så bindet kan nedbrydes. Vi undersøgte flere forskellige muligheder for materialer. Vores forsøg bestod blandt andet af vandperler, havregryn, chiafrø, couscous og tapioka-mel. Vi inkluderede det absorberende bomuldslag fra et Libresse bind i forsøget for at kunne sammenligne med et normalt bind. Vi vurderer, at de knuste chiafrø vil være interessante i vores videre arbejde. Fremadrettet vil vi fortsætte vores arbejde med materialer til det absorberende lag og til de resterende lag. Vi forventer at have vores prototype klar om kort tid = Vi tog udgangspunkt i en gennemsnitlig menstruation på ca. 6 dage. I gennemsnit bruger man ca. 4 bind om dagen og menstruerer omkring 500 gange i sit liv. 2

3 Indhold: Projektresume... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Baggrund... 4 Hypotese... 5 Materialer og metoder... 5 Undersøgelse Undersøgelse Forsøg Forsøg Forsøg Forsøg Konklusion og videre arbejde Referencer Bilag: Bilag 1: Bilag 2:

4 Indledning Vi fik ideen til vores projekt, da vi læste, at ca. 90% af et hygiejnebind består af plastik. Det synes vi er tankevækkende og et miljømæssigt problem, da en kvinde i gennemsnit bruger bind i sit liv. Ved nærmere undersøgelser fandt vi også ud af, at flere bind indeholder klor, pesticider, tungmetaller, parfume og andre stoffer. Et godt alternativ til engangsprodukterne er menstruationskopper og stofbind, der kan vaskes og genbruges. Men vi har lavet en undersøgelse, der viser, at 71% ikke byder sig om at bruge menstruationskoppen. Derfor undrer vi os over, hvorfor der ikke er lavet et bæredygtigt og komposterbart alternativ til hygiejnebindet. Problemformulering Hvordan kan man skabe et miljøvenligt hygiejnebind, der kan komposteres? Baggrund Vi tog kontakt til læge Ane Sehested for at få mere generel information om menstruation. Derudover undersøgte vi materialet bomuld, hvilket de fleste bind indeholder, nærmere. Menstruation Menstruation er blødninger fra livmoderen, der kommer ud igennem skeden. Alle kvinder får normalt blødningen, når de kommer i puberteten og bliver kønsmodne. Dette sker ofte ved 10 til 15-årsalderen. Kvinder har en menstruationscyklus indtil de er mellem 45 og 55 år, herefter begynder overgangsalderen. Menstruationscyklus betyder, at de samme hormonmønstre gentager sig måned efter måned. Æggestokkene indeholder medfødte æg. Når æggestokkene bliver påvirket af hormoner, udvikles ægget og modnes. Når ægget frigøres, transporteres det gennem æggelederen til livmoderen. Livmoderens slimhinde er gjort parat til at modtage ægget. Hvis ægget bliver befrugtet, sætter det sig fast i livmoderen, hvis det derimod ikke bliver befrugtet, afstødes slimhinden og ægget i livmoderen og menstruationen begynder. Menstruationsblodet indeholder således den afstødte slimhinde fra livmoderen. Normal menstruation er på ml og maks. 80 ml. Alt i alt menstruerer en kvinde ca. 500 gange i sit liv. Hygiejne I skeden findes en række bakterier, der skal holde skeden ren og normal. Der skal være den rette balance og miljø i skeden, som giver de normale bakterier gode vækstbetingelser og hæmmer andre. Det normale miljø i skeden har en lav ph-værdi. 4

5 Et normalt miljø i skeden sikres bedst ved, at der kommer luft til. Mange indlæg og bind er klorblegede for at være så hvide som muligt. Klor virker irriterende på slimhinderne, og forstyrrer miljøet. Bomuld De fleste bind indeholder bomuld. Bomuld er en bionedbrydelig fiber, og en af de mest miljømæssigt krævende afgrøder. Bomuldsindustrien bruger ca. 25 procent af verdens insekticider og 10 procent af verdens pesticider. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen i udviklingslande dør personer af kræft, og aborter som følge af kemikalier sprøjtet på konventionel bomuld. Bomuldsafgrøder kræver også en stor mængde vand at dyrke, som igen lægger en betydelig belastning på miljøet. Hypotese Vi mener, at problemet kan løses ved at finde mere miljøvenlige og komposterbare materialer, der kan erstatte de nuværende. Materialer og metoder Undersøgelse 1 I den første undersøgelse sendte vi et spørgeskema ud på Facebook. Spørgeskemaet hjalp os med at få et indblik i, hvilke produkter der primært bliver brugt, hvor mange der har lyst til at bruge en menstruationskop, og om der er en speciel grund til ikke at bruge den. Hypotese Vi forventer, at langt de fleste bruger bind eller tamponer, men også at en stor del ikke har lyst til at bruge en menstruationskop. Vi forventer hovedsageligt at få svar fra unge piger under 25, da gruppen primært henvender sig til den aldersgruppe. Metode Vi lagde spørgeskemaet op i facebookgruppen, Piger og Problemer. Vi stillede spørgsmålene: Hvor gammel er du? Hvor kraftig er din menstruation? Hvilket produkt foretrækker du at bruge, når du har menstruation? Har du overvejet at bruge en menstruationskop? Er der en speciel grund til, at du ikke bruger en menstruationskop? 5

6 Resultater (Se bilag 1 for de fulde resultater.) Vi fik 83 svar på vores spørgeskema, hvoraf kun 1,2 % er over 25 år. Dette resultat er som forventet, da facebookgruppen, vi slog undersøgelsen op i, primært består af unge. 71% har ikke lyst til at bruge en menstruationskop, hvilket er lidt mere end vi forventede. Undersøgelse 2 I Danmark er der ikke krav om, at binds indhold skal stå på indpakningen. Derfor vil vi undersøge, hvordan forskellige bind er bygget op. Hypotese Vi forventer, at et bind består af et absorberende lag, en overflade der holder væsken inde i bindet og en plastikbund, der kan holde på væsken. Metode Vi klippede fire bind af forskellige mærker op og skilte lagene fra hinanden. Vi brugte bind af mærkerne Libresse, Always, Xtra og Änglamark, alle i størrelsen normal. Vi valgte Libresse og Always, da vi vurderer, at det er de mest populære mærker. Xtra var det billigste mærke og Änglamark det dyreste, men også et mere miljøbevidst mærke. Resultater Vi fik de resultater, som vi forventede. Vi fandt ud af, at bindene har de forventede lag, men også at bindene er mere forskellige, end vi regnede med. Nedfor har vi klippet de 4 bind op, og prøvet at finde frem til de forskellige materialer ved hjælp af internettet. Always En bund af plastik Absorberende lag af bomuld eller papir Et mellemlag af bomuld En top af strækbart plastlignende materiale 6

7 Libresse En bund af plastik Et absorberende lag af bomuld samt Natriumpolyakylat, der også findes i bleer En top af bomuld Xtra En bund af plastik Et absorberende lag af papir Et mellemlag af en blanding af papir og bomuld En overflade af bomuld 7

8 Änglamark En bund af åndbar biofilm, fremstillet af bæredygtige materialer Et absorberende lag af cellulose-/papirmasse En overflade af bomuld Forsøg 1 I vores første forsøg vil vi undersøge, om de forskellige lag i et bind kan nedbrydes i forskellige forhold. Hypotese Vi forventer, at elementerne vand og jord vil have en effekt på bindet, men at det højst sandsynligt ikke vil nedbrydes. Metode Vi klippede to kvadrater fra hvert lag i størrelsen 2x2 cm af de fire lag. Vi lagde stykkerne i henholdsvis vand og jord og prikkede huller i låget, så der kommer ilt ind. Resultater Efter en måned er der ikke sket en ændring med lagene. Vi har valgt at lade forsøget stå, så vi kan se, om der sker noget over længere tid. Lag Størrelse Tid Mængde vand Resultat 1 2x2 cm 1 måned 50 g Ingen 2 2x2 cm 1 måned 50 g ændringer 3 2x2 cm 1 måned 50 g 4 2x2 cm 1 måned 50 g 8

9 Lag Størrelse Tid Mængde jord Resultat 1 2x2 cm 1 måned 50 g Ingen 2 2x2 cm 1 måned 50 g ændringer 3 2x2 cm 1 måned 50 g 4 2x2 cm 1 måned 50 g Forsøg 2 I vores andet forsøg vil vi finde et alternativ til natriumpolyakrylat, hvilket alle bindene undtagen Änglamark indeholder. Hypotese Vi forventer, at alle materialerne vil suge vand, og at nogle vil suge mere end andre. Metode Vi har valgt materialer vi kender fra vores hverdag, der har en god sugevne. Vi tog 2,5 gram af hvert materiale, og kom det ned i 7 gram vand, ved 37 o, i en time. Vi brugte et stykke af et absorberende lag fra et Libresse bind, vandperler, tapiokamel, chiafrø, knuste chiafrø, havregryn, knuste havregryn, couscous og knuste couscous. Vi har valgt at knuse flere af materialerne, da vi mener, det vil give en bedre optagelsesevne. Resultater (Se bilag 2 for billeder) Materiale Tid Mængde Mængde vand Absorberende lag fra Libresse bind 1 time Vandperler 1 time Tapiokamel 1 time Chiafrø 1 time Knuste 1 chiafrø time Temperatur på vand 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) Resultat Suger med det samme og kan sagtens suge mere Har ikke optaget alt vandet Meget flydende 5 min, klistrer sammen Optager med det samme. 9

10 Havregryn 1 time Knuste havregryn 1 time Couscous 1 time Knust 1 couscous time 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) 2,5 g 7 g 37 o (kropstemperatur) Sammenhængende /slim 6 min, meget grødlignende konsistens 3 min, slim, sammenhængende 7 min, hænger sammen 3 min, meget adskilt Forsøg 3 I vores tredje forsøg ville vi undersøge om bioplast er lige så vandtæt, som almindelig plastik fra de fire forskellige bind. Hypotese Vi forventede at alle bundene ville holde lige godt på vandet. Metode Vi klippede et stykke af bioplasten i samme form som det typiske bind og klippede bunden af de fire bind. Vi lagde dem ved siden af hinanden og hældte 7 ml vand med blå frugtfarve på. Vi påførte 7ml væske, eftersom en kvinde bløder i gennemsnit 7ml om dagen når hun har sin menstruation. Resultater Som forventet holdt bioplasten lige så godt på vandet som bundene fra de fire forskellige bind. Herunder ses bioplast yderst til venstre og derefter bundene fra de forskellige bind. 10

11 Forsøg 4 I vores sidste forsøg vil vi undersøge de absorberende lag sammenlignet med en klud af cellulose. Hypotese Vi forventede at vores alternativ ville optage væsken næsten lige så godt som de absorberende lag fra bindene, men ikke at det ville være præcis lige så godt. Metode Vi har købt en svampeklud af mærket Maistic. Den er 100% plantebaseret og er lavet af træfibre. For at teste kludens sugeevne i forhold til bindenes, lavede vi et forsøg hvor vi klippede alle bindenes absorberende lag ud og så sammenlignede vi vores alternativ. Vi valgte at halvere tykkelsen af kluden, da det ellers ville blive lidt for stift at have i et bind i forhold til komfort. Resultater Alle lagene absorberede væsken lige godt og hurtigt. De forskellige lag ses herunder. Yderst til venstre ses kluden. Konklusion og videre arbejde Ud fra vores undersøgelser kan vi konkludere, at det er en reel mulighed at producere et bionedbrydeligt bind. De nuværende bind bliver, som vist i forsøg 1, ikke nedbrudt efter tre uger. Vi ser potentiale i flere af materialerne fra forsøg 2, men især de knuste chiafrø og knust couscous vil være interessante at lavere yderligere forsøg med. I fremtiden vil vi gerne undersøge materialerne bambus og tencel, som erstatning til de resterende lag. Vi har tænkt os at tage kontakt til en bindproducent og en indehaver af en plastik fri webshop, for at få en større forståelse af bind produktionen og målgruppen. 11

12 Referencer Læge Ane Sehested, Lægerne Marianne Carnera og Ane Sehested tiline.dk/media/1313/652_eco_katalog_92018.pdf 12

13 Bilag: Bilag 1: 13

14 14

15 15

16 16

17 Dette er blot et uddrag af kommentarerne til Ja. 17