Reproduktion ved grise

Transkript

1 Reproduktion ved grise

2 Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange.

3 Testikkel og bitestikkel

4 Testikkel og bitestikkel

5 Ornens kønsorganer

6 Der er 80 meter vej fra testikel til bitestikel. Ornens testikler hænger udenfor kroppen for at sædcellerne ikke bliver ødelagt af ornens kropstemperatur. Han producere 50 millioner sædceller i minuttet milliarder sædceller i et spring ( ml) I en KS-portion er der omkring 2 milliarder sædceller (80 ml). Holdbarhed 4 døgn blandingssæd og 2,5 døgn for renracet/enkeltorner

7 Sædcellen Forest i hovedet er Fordøjelsesenzymer der fungerer som springladning Herefter arvematerialet beskyttet i hovedet Motor (mitokondrier) Hale til bevægelse (magen til fimrehår i halsen)

8 Sædcellernes dannelse

9 Sædcellernes dannelse

10 Sædkvalitet Motilitet (normalitet) på mindst 70% Mælkeagtig udseende ( mio./ml) Min. 150 mio. /ml. Forskellige defekter alt efter hvor den er i sin Udvikling. Distal- og proximaldråber er rester fra væske omkring cellekernen. (Proximaldråber ved hoved er værre end distaldråber på hale og de fleste halekrøl)

11

12

13

14

15 Sædcellerne dannes løbende i testiklerne over cirka 7 uger. Efterfølgende transporteres sædcellen til bitestiklen, hvor sædcellen skal modne ca. 9 døgn. De kan holde befrugtningsevnen i cirka to måneder. Herefter nedbrydes de og hæmmer dannelse af nye. Der findes derfor flere sædceller hos dyr der tappes 2x pr. uge frem for 1x pr. uge

16

17 Sæden pumpes op til æggeleder tager ½ time. Sæden er først befrugtningsdygtig, når den er færdig modnet et par timer i æggelederen. Når sædcellen gennembryder æg hinden, aktiveres den enzymblanding, som sidder forrest på hovedet. Væskestrøm fra æggelederen giver modstand til sædcellen. Hoved først - som en drage. Overfladeproteiner på sædcellens- og æggets overflade gør at de kender hinanden.

18 Tapning af orne på KS station

19

20 Reproduktion 1. hovedforløb

21 Indretning af Løbestalden NY LOV kræver løsdrift fra fravænning Nye stalde fra 1/ og Alle stalde fra 1/ Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Gold-søer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr..

22 Ornekontakt AHA

23 Brunst hormoner

24 Brunst hormoner

25

26 Brunstkontrol Polte tjekkes 2 x pr. dag & søer tjekkes 1 x pr. dag

27

28

29

30 Brunstlængde Brunstlængde på den egentlige brunst Ægløsning sker 2/3 del inde i den egentlige brunst Inseminering skal ske fra 24 t før til 4 t efter: 48 timer 32 timer 60 timer 40 timer

31 HUSK: En tidlig brunst giver en lang brunst En sen brunst giver en kort brunst

32 Inseminering hvornår? Kommer søerne i brunst dag 4 da løbes efter 24 timer Kommer søerne i brunst senere da løbes efter 12 og 36 timer Søerne løbes 1x pr. dag - så længe de er i brunst

33 Inseminering hvornår?

34 Stimuler max 4-5 søer ad gangen vi skal kunne nå dem (20 min) ellers vent 40 min. igen

35 Inseminering hvordan?

36 Inseminering hvordan?

37 Inseminering hvordan?

38 En orne har en brugstid på ca. 1,5-2 år inden den avlsmæssigt bliver uinteressant. Besætningsornen 8-9 mdr. 2 spring/uge 12 mdr. 5 spring/uge Ældre 6-7 spring/uge Generelt bør orner ikke bedække mere end 5 gange om ugen og unge orner færre gange.

39 Krydsløbning Hvem bliver far?

40 Grisebør og grisefoster

41 D A G B E F R U G T N I N G E N & F O S T E R U D - V I K L I N G E N 1 Ægløsning og befrugtning Fosterblærene vokser og fordeler sig i børhornene. 13 Soen erkender sin drægtighed Hunkønshormonet østrogen produceres. Er der ikke mindst 2 fosterblærer i hvert af de to børhorn løber soen om Bør- og forsterhinder danner kontaktområder (implantation). 15 Øget blodtilstrømning i kontaktområderne. 16 Fostrets hjerte begynder at slå. 20 Moderkagen udvikles. 30 Fostrets organer udvikles. 35 Fostret er 4 cm. Langt og vejer 4,9 gram. 42 fostret er 12,5 cm langt og vejer 22 gram. 63 Begyndende kranie-, hvirvel- og ribbensforbening. 115 Grisen fødes.

42 Grisebør og grisefoster

43 Hver gris skal have ca. 20 cm. Plads i børen til at udvikle sig på

44 Faringen Foster Cortisol Moderdyr (børvæg) Æggestokkene Progstaglandin Børvæg (gule legeme forsvinder) Æggestok og moderkage Relaxin Børhals (Slapper af) Oxytocin Østrogen Moderkagen (på børens muskler) VEER!

45 Fødselshjælp De 4 første grise må bruge 4 timer på at komme ud Hver efterfølgende gris må bruge 20 min Tjek gerne farestaldsmanualen På

46 Farestalden Luk grisene ind i en hule (m. varme) ved fodring de første 2-3 dage efter faring Pas soen og lad soen passe grisene

47 NØGLETAL Målet er 35 grise pr. årsso - dette nås ved: 2,33 kuld pr. årsso x 15 fravænnede grise pr. kuld Fokus på: Soens huld Faringsprocenten Levendefødte

48 Grisens livscyklus Grisen bliver kønsmoden ved 6 måneders alderen Parring v. 8 måneders alderen Brunst hver 3. uge (á 2-3 dage) Drægtig i 116 dage (3-3-3) Føder mellem 4-25 grise (normalt 14-15) Diegivende i 4-7 uger Søer slagtes ofte efter kuld grise Orner normalt efter et par år i brug.