Werner Knudsen. Solen er gået ned. og andre korsatser

Transkript

1 Werner Knudsen Solen er gået ned og andre korsatser

2 2

3 Werner Knudsen Solen er gået ned og 67 andre korsatser tekster af Niels Johansen Thøger Larsen Werner Knudsen Stine Borbye Edelvang Kevin Borbye Edelvang Hans KraghJacobsen Jeppe akjær Torkild Bjørnvig Tove Ditlevsen P. Sørensen arrangeret for 3 eller 4stemmigt kor med eller uden solist eller akkompagnement 3

4 Indholdsfortegnelse Forord...7 rrangementer for fire stemmer...9 Her er dit gudbarn...11 Smilehul i gammel sne...12 Hvem kaldte på erantis...13 Du skal unde dig et hvil...14 Der er sang i bøgens blade...16 Sol i marts...18 Gudslyset lyser...19 Snuetung novemberhimmel...20 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid...21 Hen imod Sankt Hans...22 Jeg drikker mig glad i september...23 Se, solen går ned på sin pude...24 Vorherre bar sin tunge spand...25 Januarmørke...26 Når sorgen vil lukke mig inde...27 Vi plukkede jordbær i barndommens land...28 Når himlen har tændt sit oktoberbål...30 Blå som september...31 Februarsalme...32 f jord er vi kommet...33 KlodsHans...34 Jeg sætter min drage i vinden...36 Nu sænkes byens vinterpuls...40 I vinterlys blir dagen lang...42 Guds nåde er en solopgang...43 Du gik hvor kun dødsenglen går...44 Vintersultne solsort...45 Nu ånder jorden pinsen ind...46 Milde engel...47 Lille land i korte bukser...48 Nu er tågen lettet...49 Og nu lukker dagen sit vindue op...50 Jeg slentrer i ordenes gade...51 Hvem kan tælle nattens stjerner...54 På vej mod Guds land...55 På vågeblus er naten lang...56 Moses svanesang...58 Gudsordet renser...60 Det grønne Foraar...62 Solen er gået ned...64 Opvask...66 Solen daler stille mod sin seng...68 Vidunderlige adventslys...69 Det land der rummer alle jordens farver...70 Regnvejrsstemning...71 Ved Engsøen...72 Den gamle jul

5 rrangementer for tre stemmer...75 I vinterlys blir dagen lang...77 Gule lilje. Påskesol...78 Her er dit gudbarn...79 Smilehul i gammel sne...80 Se, solen går ned på sin pude...81 Snuetung novemberhimmel...82 Sol i marts...83 Gudslyset lyser...84 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid...85 Februarsalme...86 f jord er vi kommet...87 Guds nåde er en solopgang...88 Du danske sommer, jeg elsker dig...90 Sommermorgen...91 Sommer...92 ften...94 Danmark, nu blunder den lyse nat...96 Solen daler stille mod sin seng...97 Det land der rummer alle jordens farver...98 Høst...99 Lillaliflig lfabetisk indeks

6 6

7 Forord Salmer, sange og viser i denne samling må frit kopieres i indeværende version med tilladelse fra komponist og forfattere. lle melodier og tekster er Kodaregistreret. Opførelse må ske efter Kodas regler. Henvendelse angående køb eller opførelse: Werner Knudsen wkn@kor.dk Hjemmeside: Werner Knudsen er komponist, forfatter og ITarkitekt. Werner komponerer især sange samt kor og orgelmusik. Hans korcyklus Sommersange til fire tekster af Thøger Larsen er udkommet på Edition Samfundet og sang og salmesamlingen Hvem kaldte på erantis? (med Niels Johansen) er udkommet på forlaget Unitas. Han er aktiv i korlivet i kademisk Kor og gennem mange år som formand og musikarrangør for Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Ud over sangtekster er han forfatter til adskillige populære bøger om Internet. Thøger Larsen er kendt og elsket af alle danskere for sine to smukke sommerdigte Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig; men ikke mange kender andre af hans tekster. Det er en stor skam, for Thøger Larsens digte rammer ofte en enestående kombination af poesi, sanselighed, skønhed og noget umiskendeligt dansk. Niels Johansen er forfatter. Roman og noveller for voksne. Salmer. og kirkespil. Børnebøger. Filmene: Med Mette i kirke, Klokken og Hej Peter. Seneste udgivelser: Digtsamlingen Hjerte i fremkalder og fortællingerne Og englen sang, begge på Poul Kristensens forlag. Sang og salmesamlingen Hvem kaldte på erantis? (med Werner Knudsen) er udkommet på forlaget Unitas. Det har været en stor inspiration at få lov til at komponere melodier til Niels Johansens smukke og indholdsrige tekster. Melodierne til hans salmer og sange er specielt komponeret, men både disse og de fleste af mine andre melodier vil kunne anvendes til mange andre tekster. Werner Knudsen

8 8

9 rrangementer for fire stemmer 9

10 10

11 Her er dit Gudbarn miraklet på armen 10 S T B Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2006 q=90 1. Her er dit Gud barn, mi rak let på ar men. Lil le og sårbart slår hjertet i var men. 1. Her er dit Gud barn, mi rak let på ar men. Lil le og sårbart slår hjertet i var men. 1. Her er dit Gud barn, mi rak let på ar men. Lil le og sårbart slår hjertet i var men. 1. Her er dit Gud barn, mi rak let på ar men. Lil le og sårbart slår hjertet i var men. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. 1. Her er dit Gudbarn, miraklet på armen. Lille og sårbart slår hjertet i varmen. Kinder og øjne med morgensolsglorie kalder på tryghed og Jesu historie. 2. Her er dit Gudbarn, du dagligt skal give brødet, hvis korn holder livet i live. Barn af det rige, hvor små er de største, før det til kilden, hvor ingen skal tørste. 3. Her er vort Gudbarn, så tryg i Guds hænder. Lille mirakel! din kirke bekender: Her har du hjemme som perlen i kæden, knyttet af Kristus, og bundet til glæden. Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Melodi: Werner Knudsen

12 Smilehul i gammel sne Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 S q=90 Melodi: Werner Knudsen Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis, tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, T B 1. Smi le hul i gam mel sne. Én e ran tis, tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, 1. Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis, tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, 1. Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis, tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, 4 så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. så vor vin ter grå fa ca de så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. 1. Smilehul i gammel sne. Én erantis, tre måske, tænder sol i brune blade, så vor vintergrå facade dårligt skjuler, vi blir glade ved at se tre blomster le. 2. Derfor når du går forbi, så stop op og tæl til ti. Lad dit indre frostvejr smelte. Se de små og tapre helte opmarcheret i et bælte. Kampberedte kompagni. 3. Sat på vagt med spinkel krop råber de et myndigt: Stop! De er små, men ingen stakler. lle er de små mirakler, som de står med tændte fakler. Forårsgarden trukket op. 4. Gammel sne, en mørnet si. Vinterven, det er forbi. Der er sang i sorte gryder. Sneen sprækker. Solen skryder. Forårssuppen står og syder med et stænk erantis i. Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Melodi: Werner Knudsen

13 Hvem kaldte på erantis S T B 4 q=70 1. Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt t lan tis har 1. Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt t lan tis har Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt t lan tis har 1. Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt t lan tis har kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro! kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro! kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro! kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro! 1. Hvem kaldte på erantis, hvem hjalp min vintergæk? Et vintergemt tlantis har kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro! 2. Nu står de dér fornøjet som mørkets dementi, har smidt alt vintertøjet, skønt haven er i hi. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro! 3. Jeg tror, de ikke ænser de kolde hjerners syn, men sprænger snævre grænser med frydegule lyn. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro! 4. Er troens frø den smule, vi mætte kaster væk? Så se til himlens fugle, til havens vintergæk. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro! 5. Vær stærk! Lad troen lyse erantisglad og gul. Skønt hjerterne kan fryse, forlad de banges skjul. Gud gir dig mod og tro, fortæller dig i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro! Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen

14 Niels Johansen 2008 S T B Bocca ch. Du skal unde dig et hvil prilvise Fine Bocca ch. Bocca ch. Bocca ch. Fine Fine Fine Du skal Du skal Du skal Du skal Werner Knudsen 2008 un de dig et hvil un de dig et hvil un de dig et hvil un de dig et hvil i en i en i en i en Piano Cm6 Bb Gm7 F Dm Gm7 C7 F Fine C9 F Gm/B C /C# 7 for årstravl a for års for årstravl a for årstravl a travl a pril, gå og fal pril, gå og fal pril, gå og fal pril, gå og fal de lidt i sta de lidt i sta de lidt i sta de lidt i sta ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de Dm Dm7 Bb G C F C/E C7 Dm Bb 14

15 2 12 ga ver myldre op i park og ha ver. ne moners mil de smil. ga ver myldre op i park og ha ver. ne moners mil de smil. ga ga ver myldre op ver myldre op i park og ha i park og ha ver. ne moners mil ver. ne moners mil de smil. de smil. F Cm6 Bb Gm7 F Dm Gm/B Gm7 C7 F Satsen kan synges a cappella eller med pianoakkompagnement. Takt 14 (bocca chiusa) er både forspil, mellemspil mellem hvert vers og efterspil. Når satsen akkompagneres kan bocca chiusa delen i koret eventuelt udelades Du skal unde dig et hvil i en forårstravl april, gå og falde lidt i staver, se Vorherres gode gaver myldre op i park og haver. nemoners milde smil. 2. Trække fra og lægge til. Solen skinner, når den vil. Tusindvis af flotte faner foldes ud som tulipaner, metervis af silkebaner til Vorherres forårsspil. 3. Vi kan grave, vi kan så, men må stille vente på at en bøg får åbnet øjet med det første blad fornøjet, så jeg slentrer ned ad Strøget, hører Rådhusuret slå. 4. Lytter lidt til stille jazz på en bænk på Højbro Plads. Går en tur på Langelinie. Her er ingen sydlandsk pinje, men i blå og lige linje byens tårne sat på plads. 5. Se! I gylden, skarp profil Frelsertårnets varme smil. Når en dag april er omme, så vil maj til tiden komme med lidt sommer i sin lomme. Men i dag er det april. Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

16 Der er sang i bøgens blade S T B 9 q= Der er sang i bø gens bla de, ly se maj vers sprin ger ud u de go de 1. Der er sang i bø gens bla de, ly se maj vers sprin ger ud i de go de h h min ders ga de, skyder sta dig fris ke skud. Sange ban ker på mit hjer te, min ders ga de, skyder sta dig fris ke skud. Sange ban ker på mit hjer Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2008 h h h h 19 te, barn doms fa ner løf ter sig. Hus ker du din barn doms fa ner løf ter sig. Hus ker du din h h 16

17 2 25 ung ung doms smer te i de ly se aft ners maj? doms smer te i de ly se aft ners maj? 1. Der er sang i bøgens blade, lyse majvers springer ud i de gode minders gade, skyder stadig friske skud. Sange banker på mit hjerte, barndoms faner løfter sig. Husker du din ungdoms smerte i de lyse aftners maj? 2. Der er pusterum til leje i den alt for grønne maj. Der er stille villaveje, hvor syrener viser sig fra den allerbedste side og forførisk fanger mig. Kys de lilla, kys de hvide. Skal jeg plukke en til dig? 3. Der er byens små oaser med en plads til lidt af hvert. Gamle snakker, unge daser, to får kys og tre dessert. Gå igennem Kongens Have, køb en pizza eller to. Solen finder morfars mave, indtil solen går til ro. 4. Der er sang i bøgens blade, jeg vil synge mine vers. Der er triste, der er glade, og de blå, der går på tværs. Står du stille under kronen på en blomstrende syren, kan du høre saxofonen fra Ben Webster på sin gren. Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen

18 Sol i marts S q.=60 Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 T B 1. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 1. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 1. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 1. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 5 Le Le Le Le en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. 1. Sol i marts så lys og glad spejles i krokus og fuglebad. Leende følger du, hvor jeg går. Forårsmiraklet lysfyldt står. 2. Sol i marts, et kærligt kram. Vinteren smider de sidste gram. Solsorten synger endnu lidt småt. Himlen er blå, og græsset vådt. 3. Sol i marts, som livets brød gir du et livstegn fra jordens skød: Liljetrompeter, parate når Kristus fra død til livet går. 4. Sol i marts, så liljegul kalder du tvivlende ud af skjul. Kalder på håbet. Stop op og lyt. Ingen skal sørge. lt er nyt. 5. Sol i marts, som børn i leg finder du glæderne. Viser vej. Søger i dybet mit spirelag. Nåden er ny. Som sol i dag. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

19 Gudslyset lyser S q.=45 Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2008 T B Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen djæ vel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen djæ vel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen djæ vel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen djæ vel kan pu ste det ud. 5 Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser vi Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser vi Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser vi Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser du Gud. 1. Gudslyset lyser, når lysene slukkes, selv ingen Djævel kan puste det ud. Gudsdøren åbnes, hvor dørene lukkes, åbnes til stalden. Og dér ser vi Gud. 2. Stjernen vil lyse, når stjernerne slukkes. Ingen kanoner kan skyde den ned. Sandhed som løgne kan bøjes og bukkes. Kristus er sandhed. I sandhed Guds fred. 3. Englene synger, når sangen forstummer, synger, når festen har mistet sin pynt. Hvor vi må nøjes med mandtal og nummer, høres en tone: Guds sang er begyndt. 4. Kom blot, december, med sorg og med glæde. Kom nu med barnets forventning til fest. Kom, lad os danse om træet i kæde. Kom, Herre Kristus og vær vores gæst. Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen

20 Snuetung novemberhimmel S Melodi: Werner Knudsen 2007 q=55 1. Snu etung Mon du gør no en vem ber him mel, fat dig ter svim mel? Nej, tigt det kra har ge du Tekst: Niels Johansen 2007, 2010 klædt i sort. Du blev far ve sat en man dag, al drig gjort. T 1. Snu Mon etung no du gør en vem ber him mel, dig ter svim mel? fat tigt kra Nej, det har ge du klædt i al drig sort. gjort. Du blev far ve sat en man dag, B 7 1. Snu etung Mon du gør 1. Snu Mon no en etung no du gør en vem ber him mel, fat dig ter svim mel? Nej, vem ber him mel, dig ter svim mel? tigt det kra har fat tigt kra Nej, det har ge du ge du klædt i sort. Du blev far ve sat en man dag, al drig gjort. klædt i al drig sort. gjort. Du blev far ve sat en man dag, da pa let ten den var tom. l le tænk te: Pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. da pa let ten den var tom. l le tænk te: Pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. da pa let ten den var tom. l le tænk te: Pyt, man kan da ma le regn vejrs him len om. da pa let ten den var tom. l le tænk te: Pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. 1. Snuetung novemberhimmel, fattigt krageklædt i sort. Mon du gør en digter svimmel? Nej, det har du aldrig gjort. Du blev farvesat en mandag, da paletten den var tom. lle tænkte: Pyt, man kan da, male regnvejrshimlen om. 2. Men Vorherre lo fornøjet, rørte stadig farver op, så med smil i malertøjet solen gavmildt stige op. Gemt bag store tykke kraver, ser vi småt og ikke stort. Røde, grønne, havblå farver, blanded Gud novembersort. 3. Se med hjertet: Kom, november, med din mørke harmoni, hvor vi selv og skoven dæmper alle lyde, går i hi, rig af forårslyse blade, pinsesolens ild i maj. Børn og børnebørn, der glade leger skjul og gemmer sig. 4. Jeg vil gå en tur langs fjorden, lukke vejret modigt ind. Gule blade dækker jorden, rynket som en kærlig kind. Og så mindes jeg de gamle, der har trådt den sti, jeg går. Nu skal børnebørn selv samle, hvad vi samled gennem år. 5. Tågen letter, gennem disen ser vi byens tunge krop. Ved hvert fodtrin brister isen, ingen vandpyt giver op. Træerne er nodestreger, Jeg vil sætte toner på. Rig er den, hvis hjerte ejer vers, der farver himlen blå. 6. Nøgne marker ligger tomme, venter på, hvornår det sner. Hvad har himlen i sin lomme? Første snefnug? Her og der. Hjertet vokser i november, og i mørket skimtes snart stjernesolen i december. Fuglebrættet er parat. 7. Se, dér kommer mine fugle i den første sne og slud. I må nøjes med den smule, som vi dagligt lægger ud. Skoven krymper, bliver mindre, mark og haver går i hi. Modigt vil I overvintre! Kom hver dag et smut forbi. Tekst: Niels Johansen 2007, 2010 Melodi: Werner Knudsen

21 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid S q=130 G D G m7 Tekst: Niels Johansen 2007 og Werner Knudsen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 D7 G Em7 D D7 T B Jeg Jeg Jeg Jeg elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra Fra 8 G G7 C E7 m G Cmaj7 D7sus2 D7 G træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. 1. Jeg elsker de nedfaldne æblers tid med duft af oktobers skarpe bid fra træer og buske, ja hvor jeg går, det emmer og dufter af efterår. 2. Jeg elsker når bladenes tykke bundt i glade spiraler blir hvirvlet rundt. Når marken er bar og har lange skår er høsten i hus, det er efterår. 3. Jeg elsker den piskende storm og regn, for den er et sikkert oktobertegn. Vi lukker os inde med te og saft og hører og føler naturens kraft. 4. Jeg elsker når vejret med et blir lunt, skønt træerne gnistrer i gult og brunt. Så finder jeg tæppe og havestol og nyder den lave oktobersol. 5. Oktober kan bringe os tidlig sne, der varsler den vinter, vi snart vil se. Med mildhed og styrke oktober står. Jeg elsker oktober og efterår! Vers 1: Niels Johansen, 2007 Vers 25 og melodi: Werner Knudsen,

22 Hen imod sankthans S T B 4 q=90 1. Hen imod sankthans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de 1. Hen imod sankthans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de 1. Hen imod sankthans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de 1. Hen imod sankthans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen Hen imod sankthans binder vi en krans. Dypper lyse bøgeblade dybt i havens farvelade. Sætter net og let koket allersidst en purpur plet. 2. Hvem kan stå imod? Junis overflod åbner alle hjertets døre. Jeg vil se, og jeg vil høre. Lærken synger som i går. Tiden stille, stille står. 3. Som en marguerit skal vi blomstre frit. Lad os åbne vore hænder selv for dem, vi ikke kender. Send til Bloksbjerg mørkemænd, så vi tænker stort igen. 4. Markens blomster gror farverigt i flor. Og som dem vil vi nu møde hvide, mørke, gyldne, røde. Vi er skabt af samme Gud til at bringe freden ud. 5. Hen imod sankthans binder vi en krans. Tænder bål, når mørket kommer, rykker sammen, det er sommer. Håbets fløjte spiller til, sætter liv og tro i spil. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

23 Jeg drikker mig glad i september S T B Piano 5 sid sid sid Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og E C B F 7 B7 E E/G der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. sid der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. B7/ E/G C F m B7 E Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen Jeg drikker mig glad i september, dens svimlende himmel og sol, og sidder så herligt beruset på en skævbenet havestol. 2. Her skænkes mit bæger til randen med asters så blæsende blå. Ved duften af sensommerroser går dagen og jeg i stå. 3. Hvor langt falder æblet fra stammen? Fra træerne drysser de blødt, så græsset får lov til at vokse, når plænen er klædt i rødt Og lidt efter lidt er det aften, og himlens dukat er af guld. Se, stjernerne danser med månen, så månen blir rund og fuld. 5. Så er vi da to, kære måne, der skinner beruset og blødt. Vi drak af den blålige himmel så dybt, som mit hjerte er rødt.

24 Se, solen går ned på sin pude S T B 5 m Stille q.=40 G Se, so D7 len går ned G på sin pu G7 C G Dsus4 D E7/B de med øj ne så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som, så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og Em G/B stjer ner ne tæn des der C C dim7 G/D u de, så langt væk, så stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. m tæt på D7 og G nært. stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på og nært. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen Se, solen går ned på sin pude med øjne så små som (så små som) en ært, og stjernerne tændes derude, så langt væk, så tæt på (så tæt på) og nært. 2. Nu trænger din verden til hvile, og himlen er trukket (er trukket) i blåt. Du kæmper og kæmper, vil smile, men snart lukker (snart lukker) søvnen dit slot. 3. Vi synger. Du lukker et øje, men holder det andet (det andet) på klem. Vor Far, i det dybe og høje, send engle (send engle) forbi vores hjem. 4. Ja, hør os, vor Gud og beskytter, der altid er blandt dine (blandt dine) små. Du våger i mørket og lytter, så hjertet i tryghed (i tryghed) kan slå. Tekst i parentes: Linie 2: alt. Linie 4: alt og tenor. 24

25 Niels Johansen Vorherre bar sin tunge spand Werner Knudsen 2006 S T B Vor her re bar Vor her 5 Vor her re bar re bar Vor her re bar mør mør ket flød ket flød mør ket flød mør ket flød i i i i sin sin sin sin o o o o tun tun tun tun ge spand ge spand ge spand ver flod ge spand ver flod ver flod verflod og i i i gennem verdens ø de land, gennem verdens ø de land, i gennem verdens ø de land, gen nem verdens ø de land, ly og og og ly set trådtes un der fod. ly set trådtes un der fod. ly set trådtes un der fod. set trådtes un der fod. hvor hvor hvor hvor Vorherre bar sin tunge spand igennem verdens ødeland, hvor mørket flød i overflod, og lyset trådtes under fod. 2. Han slæbte livets tunge sten, og bar de trætte en for en. Han klinked sjælens skarpe skår hos dem, som ingen andre når. 3. Og midt på verdens losseplads dér holdt han hof i sit palads, med fedekalv, med sang og bøn, for Kain og den fortabte søn. 4. Ja, hjertets klunser, det er sandt, du samler dem med skåret kant. Du ser en bror, som Gud har skabt, i den, som verden kalder tabt. 5. Selv hjertet, tungt af stor kredit det letter du og kalder dit, for Nåden er en gavmild si, hvis huller aldrig lukkes i. 6. Du samler os af kærlighed, derfor er vi din menighed. Som tiggere med overskud går vi nu ud med post fra Gud. Lukas 15. Matt. 5,

26 Januarmørke S T B e=180 1.Ven ter i Sluk al le 1.Ven Sluk ter al 1.Ven ter i Sluk al le 1.Ven Sluk ter al mør blå i mør le blå mør blå i mør le blå ket, lys, ket, lys, ket, lys, ket, lys, ja, vort ja, vort ven ter hovmod ven ter hovmod på skal på skal sne, se, sne, se, ja, ven ter på sne, vort hovmod skal se, ja, vort ven ter hovmod på skal sne, se, ven ter på se, så vi ven ter på se, så vi ven ter på se, så vi ven ter på se, så vi u stop u stop u stop u stop Tekst: Niels Johansen 2007, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2008 brug per brug per brug per brug per te da vor kla te vor da kla te da vor kla te vor da kla ge. ge. ge. ge. ge. ge. ge. ge. 3 Stjerner ly ser, tæl, hvis I Le ve vil vi, hjerterne Stjerner ly Le ve vil ser, vi, kan, slår. tæl, hvis I kan, hjerterne slår. Stjerner ly ser, tæl, hvis I kan, Le ve vil vi, hjerterne slår. Stjerner ly Le ve vil ser, vi, tæl, hvis I kan, hjerterne slår. nå den er tal løs som stjerner og Kristus er med os i dag, som i nå den er tal løs Kristus er med os som stjerner og i dag, som i nå den er tal løs som stjerner og Kristus er med os i dag, som i nå den er tal løs Kristus er med os som stjerner og i dag, som i sand. går. sand. går. sand. går. sand. går. Hvem vil forsø ge Kristus er hjer ter at nes tæl hel Hvem vil forsø ge at tæl Kristus er hjer ternes hel Hvem vil forsø ge Kristus er hjer ter at nes tæl hel Hvem vil forsø ge at tæl Kristus er hjer ternes hel le? le. le? le. le? le. le? le. 1. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Sluk alle blålys, så øjne kan se, se, så vi stopper vor klage. Stjerner lyser, tæl, hvis I kan, nåden er talløs som stjerner og sand. Hvem vil forsøge at tælle? Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag som i går. Kristus er hjerternes helle. 2. Venter i mørket. Vor Gud, lad os se: jorden svøbt ind i din kåbe, grædende børn, der begynder at le, trætte får kraft til at håbe. Hør, vi råber: Verden er kold. Stop vores vanvid af krige og vold! Døde kan intet fortælle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag som i går. Kristus er hjerternes helle. 3. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Venter miraklet, mirakler kan ske: Frygten gir glæden tilbage, stumme synger, sangen får magt, børnene danser, og freden slår takt, håbet går ud af sin celle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag som i går. Kristus er hjerternes helle. Tekst: Niels Johansen 2007, 2010 Melodi: Werner Knudsen

27 Når sorgen vil lukke mig inde S T B 5 vre vre vre vre q.=40 Når Når Når Når sorgen vil luk ke mig in de og lå se min in der ste dør, slår sorgen vil luk ke mig in de og lå se min in der ste dør, slår sorgen vil luk ke mig in de og lå se min in der ste dør, slår sorgen vil luk ke mig in de og lå se min in der ste dør, slår de og tvivl som i blin de, be ken der den on de ku lør. de og tvivl som i blin de, be ken der den on de ku lør. de og tvivl som i blin de, be ken der den on de ku lør. de og tvivl som i blin de, be ken der den on de ku lør. Tekst: Niels Johansen 2008, 2009 Melodi: Werner Knudsen Når sorgen vil lukke mig inde og låse min inderste dør, slår vrede og tvivl som i blinde, bekender den onde kulør. 2. For jeg er for træt til at bede, og lyset blir mørke i mig. Jeg ved, jeg skal søge og lede, men hvor er de vejløses vej? 3. Et sted fra det inderste mørke dér hviskes et trøstende ord, som kilden, udtørret af tørke, blir vakt i min skorpede jord. 4. Jeg kender den fremmedes stemme, en stemme, der lukker sig ind: Mit barn, du er fundet og hjemme, med sorgen og angst i dit sind. 5. Jeg beder, når du ikke beder. Dit suk og din tavshed får ord. Jeg finder, hvor du ikke leder. Jeg tror, selv når du ikke tror. 1. Mos. 32, 2532; Rom. 8, 6 27 Tekst: Niels Johansen 2008, 2009 Melodi: Werner Knudsen

28 Vi plukkede jordbær i barndommens land S T q=160 Vi Vi Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og B Vi plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og Vi plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og 9 in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du 18 sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og 28

29 2 25 aft ner ne ly se som sol sortens sang og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sng, og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sang og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sang og let te at bæl ge som ær ter. 1. Vi plukkede jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til aften. Og inde i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saften. Ja, husker du smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang, og lette at bælge som ærter. 2. Og juli var ferie med solbrændte knæ og marker så danske som akjær. Og kom der en byge, så krøb vi i læ, til regnen drev over i gråvejr. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og vi tog til stranden med tæpper og mad, smed tøjet så hurtigt, vi kunne, og svømmed og svømmed, til bukserne sad og krymped på frysende hunde. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og cirkuset rejste sit spraglede telt på pladsen og spredte magien. Og jeg gik til hånde, en tiårig helt, som hjalp tre artister med stigen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og så var der udsalg og ferien snart slut, og nu var det nu, det var billigt, og vi gik i byen med morfar et smut og prøvede mere end villigt. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og aftnen blev søvnig præcis klokken ti, hvor biblen kom ned fra reolen. Vi takked for dagen, som nu var forbi. Og mormor sad stille i stolen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Vi står på perronen, og morfar er med. Ser toget. Farvel, kære sommer. Og øjnene svider, da vi tar af sted med glæden i bundløse lommer. For hvem glemmer smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang og lette at bælge som ærter. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

30 Når himlen har tændt sit oktoberbål S T B q=85 B7 1. Når Em m7 Em him len har tændt sit ok to ber bål, sin B7 Em m Em E /G brændende sol E7 i Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2008 en m G#º m hav blå skål, så 1. Når him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så 1. Når him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så 1. Når him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så 5 E E7/D træk ker jeg støv ler ne på /C E7/B og går F m7 og E B11 ind ånder gæst frit mit ef E ter år træk ker jeg støv ler ne på og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år træk ker jeg støv ler ne på og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år træk ker jeg støv ler ne på og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år 1. Når himlen har tændt sit oktoberbål, sin brændende sol i en havblå skål, så trækker jeg støvlerne på og går og indånder gæstfrit mit efterår. 2. Som bladene falmer, er ælde smukt. Lidt rynket i kanten, men ærligt brugt. Så sommerfyldt grønne de sad i går, nu farver de gyldent et efterår. 3. Hvor herligt at ældes med godt humør som bladene glade med smuk kulør og vide, som stammen, ens rodnet når de dybeste kilder hvert efterår. 4. Som lyngen, der synger mit hjertes sang. Dens vindblæste blues trækker dagen lang. Den er så bekræftende stærk og står og bærer de modløses efterår. 5. Tilfreds ligger marken som nybagt brød og nyder at kysses af solens glød. Den husker på høsten, når kulden slår, og lærkerne flygter fra efterår. 6. Så kom nu, fordybelsens gode tid, den blålige time, hvor indre splid skal tie og lytte, så jeg forstår: Guds godhed vil række det hele år. Tekst: Niels Johansen 2008, 2010 Melodi: Werner Knudsen

31 Blå som september S q=64 Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Musik: Werner Knudsen T B 1.Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el skedes J Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el skedes J Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el skedes J Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el skedes J Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja. 1. Blå som september, så højt som dens himmel stemmes en tone: Forelskedes J. Let som en svale, så fuglefri svimmel svares fra hjerter: Et ja og et ja. 2. Blå som september, hvad mer skal han sige? Du er min glæde, så smuk som i dag. Lysfyldt som stranden en morgen, min pige. Her er mit hjerte med flagstang og flag. 3. Blå som september, hvad mer skal hun svare? Du er min tone, min sang har jeg mødt. Nu er den vores, som vi skal bevare. Her er mit hjerte med noder i rødt. 4. Blå som september, med rest at lidt sommer. Rødmende æbler, et rosenrigt bed. Kærlighed samler til inderste lommer, gemmer de ord, den i dag lægger ned. 5. Blå som september, med tusinde stjerner lyser Guds ansigt imod jer sin fred. Gavmildt som høstens utallige kerner lyder velsignelsens ord: Jeg går med. 6. Blå som september, så rig er Guds nåde, skjuler som lyngen den fattigste jord. Vindblæst, måske ja, en blomstrende gåde. Nåden er hverdagens slidstærke ord. Tekst: Niels Johansen 2005, 2010 Melodi: Werner Knudsen

32 Februarsalme 6 11 S T B lis lis lis lis q=90 1.Fe bruarkul den har luk ket sin ring. Him len har sne i sin dy ne. Grå sil hu et ter, der 1.Fe bruarkul den har luk ket sin ring. Him len har sne i sin dy ne. Grå sil hu et ter, der 1.Fe bruarkul den har luk ket sin ring. Him len har sne i sin dy ne. Grå sil hu et ter, der 1.Fe bruarkul den har luk ket sin ring. Him len har sne i sin dy ne. Grå sil hu et ter, der ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy ne? Spredt i sne en flam mer som ild ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy ne? Spredt i sne en flam mer som ild ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy ne? Spredt i sne en flam mer som ild ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy ne? Spredt i sne en flam mer som ild før før før før ste e ran tis, må ske fa ret vild, Syn ger sin fe bru ar sal me. ste e ran tis, må ske fa ret vild, Syn ger sin fe bru ar sal me. ste e ran tis, må ske fa ret vild, Syn ger sin fe bru ar sal me. ste e ran tis, må ske fa ret vild, Syn ger sin fe bru ar sal me. Werner Knudsen 2009 Niels Johansen Februarkulden har lukket sin ring. Himlen har sne i sin dyne. Grå silhuetter, der lister omkring, spejder: Er tøvejr i syne? Spredt i sneen flammer som ild første erantis, måske faret vild, Synger sin februarsalme. 2. Solbrændt med hue, dér står du igen, sendt af Vorherre med glæde, rund og fornøjet, min trofaste ven, glad som et barn på sin slæde. Håbet lyser dér, hvor du gror, bryder som troen den frosthårde jord. Tak for din februarsalme 3. Februarkulden kan lukke sin ring. Himlen kan ryste sin dyne. Men hvor jeg undrende ser mig omkring, kommer mirakler til syne. Op af jorden prikkes med fryd ti tusind grønne og snehvide spyd, sendt med en februarsalme. 4. Så lad os vente tålmodigt med dem, snart lufter foråret tøjet, giver den trætte et kys og et klem, himlen får glimtet i øjet. Dagen strækkes mer end i går, før vi ved af det, blir vinter til vår. Solsorten synger sin salme. 32

33 f jord er vi kommet Tekst: Niels Johansen 2009 S T B q=100 Melodi: Werner Knudsen f jord er vi kommet som dam en gang, et skabelses under til Pa radis sang. 1. f jord er vi kommet som dam en gang, et skabelses under til Pa ra dis sang. 1. f jord er vi kommet som dam en gang, et skabelses under til Pa ra dis sang. 1. f jord er vi kommet som dam en gang, et skabelses under til Pa ra dis sang. 1. f jord er vi kommet som dam engang, et skabelsesunder til Paradissang. 2. Til jord skal vi blive som dam engang, fordi han fandt haven i Paradis trang. 3. f jord skal vi opstå som dam engang, med Kristus ved hånden til Paradissang. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

34 Halehoi! kære KlodsHans S1 S2 T B S1 S2 4 Bossanova q=120 GŒ Š7 D7( 4) GŒ Š7 chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka Tekst: Niels Johansen 2009, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2009 D7( 4) chi ki cha ka Intro 1. Ha le chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka du du ga ga ga ga ga ga ga ga ga ga duun du duun duun du duun duun du duun duun du duun G chi ki cha ka D7 chi ki G C cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka G chi ki cha ka 3 7 chi D ki cha ka chi ki cha ka D7/F chi ki chaka. T. B. S1 S2. T. B. 3 8 hoi! kære Klods Hans. Som kys på min kind, som stor ken, der kommer med som mer, du ga ga ga ga ga ga ga ga ga du du du duun du duun duun duun duun duun du duun duun du duun G D7 chi ki cha ka chi ki cha ka ri G B7 E chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka 7/C chi ki cha ka D chi ki cha ka chi ki cha ka 3 der med æ sko og gedebuk ind i hjer tet med majfyldte lom mer. Og 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga ga ga ga ga ga du du du duun du duun duun duun duun duun du duun duun du duun 34

35 2 S1 S2. T. B. S1 S2. T. B. S1 S2. T. B C chi ki cha ka syn F chi ki cha ka B chi C C 7 ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka D chi ki cha ka 3 3 D7/F chi ki cha ka ger, at li vet er mer end en bog, det ved hver prin ses se, hvis hun er lidt klog. Så 3 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga du du du du ga ga ga du du du duun du duun duun du duun duun du duun duun du duun G G7/B C 7 G/D D7 chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi 3 ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka klog som den klo ge ste hof pæ da gog. Og det er en rig tig prin ses 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga ga ga ga ga duun du duun duun du duun duun du duun G C G D7( 4) D7( 4) D7( 4) chi ki cha ka chi ki cha ka ba ba se. 2.Så far... du ba du ba ba du du ba ba du ga du du du ba ba ba ba du du ud du duun duun duun ba ba ba ba du ba du 35

36 Jeg sætter min drage i vinden S T B Piano Samba q=115 B 7(b5) E7 Du du ah E 7(b5) Du du ah Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen Du du ah Du du ah 1. Jeg Du du ah Du du ah Du du ah Du du ah 1. Jeg Samba q=115 5 Pno. D 7( 4) 7 D D 7 G h sæt h sæt ter min drage i vin den med bre ve til F N og Gud, og ter min drage i vin den med bre ve til F N og Gud, og 36

37 2 9 D D G 7( 4) 7 h Jeg Pno. be h be der dem læse dem,in den at so len går kold og går ud. der dem læse dem,in den at so len går kold og går ud. Jeg 13 Pno. G 7 C7 FŒ Š7 D7 G 7 C7 ved Oh ved Oh ikke meget om kri ge, hvor for der er folk, der vil slås, ikke meget om kri ge, hvor for der er folk, der vil slås, jeg jeg 37

38 3 17 Pno. F ved Oh ved Oh D7 blot, at mange er ri G D ge, mens an dre må flygte til os. blot, at mange er ri ge, mens an dre må flygte til os. G D 21 Pno. B 7(b5) E7 Du du ah E 7(b5) Du du ah Du du Du du ah Du du Du du ah Du du Du du 38

39 4 24 Pno ( 4) ah ah 7 D 9 Mmm ah 2. Jeg ah Mmm ah ah Mmm ah 2. Jeg ah Mmm Jeg sætter min drage i vinden med breve til FN og Gud, og beder dem læse dem, inden at solen går kold og går ud. Jeg ved ikke meget om krige, hvorfor der er folk, der vil slås, jeg ved blot, at mange er rige, mens andre må flygte til os. 2. Jeg ved, at min farmor er bange, hun tænker på mig og min bror, og gentar mindst tusinde gange, at vi har den smukkeste jord, og her er der brug for os alle og ikke for krige og vold. Men Fanden vil lokke og kalde, og han er en ondskabsfuld trold. 3. Min farmor er vist noget særligt, en løvemor, én der vil slås, men det må I huske, helt ærligt, det er for at passe på os. Så når I har modtaget brevet og læst det, så send mig et svar. I ved jo, hvorfor jeg har skrevet. Vi har kun den jord, som vi har. 4. Nu stiger min drage! Dér fløj den, og jeg gir den rigelig snor. og ser, hvor den stiger i højden og råber hurra med min bror. Men hvis de i aften i TV Fortæller, at FN fik brev, så ved jeg, at farmor vil se det og sige: Jeg ved, hvem der skrev. 39

40 Nu sænkes byens vinterpuls S T B 7 q = 100 Tekst: Niels Johansen 2009, 2010 Melodi: Werner Knudsen Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det 1. Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det 1. Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det 1. Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det blegt no vem ber rø de. Og i ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i ka na len spej les nu de gam le hus fa 12 ca ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. 40

41 2 1. Nu sænkes byens vinterpuls med toner blå og bløde, og himlen spænder ud sit telt, det blegt novemberrøde. Og i kanalen spejles nu de gamle husfacader, mens aftenmørket sænker sig i smalle sidegader. 2. Hvert træ på Højbro Plads står bart, og tågen gør dem mindre, men hver kastanje, bøg og lind vil trofast overvintre. Som månen med sin blege rouge, den fine gamle dame, hvis lys i går, hvis lys i dag er uden falsk reklame. 3. Du Helligåndens hellested, Guds hus blandt udsalgstøjet, din salmesang, dit klokkespil velsigner hele Strøget, så i et himmelsk kort sekund vi alt for travle hjerner, og ham, der drikker lidt for tit, kan se Guds lyse stjerner. 4. Så giv os her en kirkebænk, hvor vi kan trække vejret, mens Kristus lægger øre til vor bøn og al besværet. For Kristus kender byens puls, har hørt dens suk og veer, et bange råb, et hjertes skrig fra centre og caféer. 5. Vor Frue tænder tårnets kors, et fyrtårn midt i byen, der minder os endnu engang om himlen bagved skyen. Så trætte folk mod Nørreport, mod Stog, bus og metro tar kirkens hilsen med sig hjem, som tegn på livets veto 6. Guds veto mod den ondes magt, mod byens rå dæmoner. Fra Hellerup til Nørrebro, kom, frelser og forsoner! Og send din hær af engle ind til alle mørkerædde. For søvnløshed gør dynen tung og gør det let at græde. 7. Fortæl os, at vi er med navn indskrevet i Guds hjerte. Og ligegyldigt hvad der sker, så står det dér. Dér er det. Og når vi sover, våger Gud og har selv nattevagten, til vi igen tar mod en dag, som vi får overrakt den. 8. Er dagens lys beskedent kort og mørkets timer mange, så klæd dit hjerte vintervarmt og syng de gode sange. Ja, bid kun fra jer, regn og slud og bred dig mørk, november, for før vi ved det, vender det med Kristus til december. Tekst: Niels Johansen 2009, 2010 Melodi: Werner Knudsen

42 I vinterlys blir dagen lang Tekst: Niels Johansen 2005 S T B vin vin vin vin q.=60 Melodi: Werner Knudsen 2006 I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og ter gæk kens spin kle sang for tæl ler, det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler, det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler, det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler, det er rig tigt I vinterlys blir dagen lang og strækker sig forsigtigt. Og vintergækkens spinkle sang fortæller. det er rigtigt. 2. Erantis! Gule ildtrompet. Igen! Du imponerer. Så glad som tusind børn har leet du står og trompeterer. 3. Her foldes ud Guds overskud, hvert forårstegn fornøjet. Snart løber mørkets timer ud. En dag, så er de fløjet. 4. I vinterlys blir dagen lang. Hvert år den samme gåde. Mit hjerte fandt sin forårssang. Min vintergæk, Guds nåde. 42

43 Er nåden som et barn, der ler Tekst: Niels Johansen 2005, 2010 Melodi: Werner Knudsen 2006 S 5 T B hjer hjer hjer hjer 1. Er nå den som et barn, der ler og lø ber mig i mø de, en 1. Er nå den som et barn, der ler og lø ber mig i mø de, en 1. Er nå den som et barn, der ler og lø ber mig i mø de, en 1. Er nå den som et barn, der ler og lø ber mig i mø de, en te tyv, der ik ke ser, at hjer tets tal er rø de te tyv, der ik ke ser, at hjer tets tal er rø de te tyv, der ik ke ser, at hjer tets tal er rø de te tyv, der ik ke ser, at hjer tets tal er rø de 1. Er nåden som et barn, der ler og løber mig i møde, en hjertetyv, der ikke ser, at hjertets tal er røde 2. som morgenlys og fugletræk, et kys af evigheden, hvor smålighedens højdeskræk går tabt i kærligheden, 3. og sikker som en trofast hånd, der åbner tunge døre, som løsner angstens snævre bånd, og gør mig tryg og større? 4. Ja, nåden er Vorherres ord, der værner om sin gåde: at blomster gror i fattig jord, at Paradis er nåde. 5. Og dér står ingen dør på klem. Vidtåbent må der være. Guds nåde er: Velkommen hjem. Velkommen, mine kære. Tekst: Niels Johansen 2005, 2010 Melodi: Werner Knudsen

44 Du gik, hvor kun dødsenglen går Tekst: Niels Johansen 2006, S T B q=80 1. Du gik,hvor kun dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du 1. Du gik,hvor kun dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du 1. Du gik,hvor kun dødseng len går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du 1. Du gik,hvor kun dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Melodi: Werner Knudsen 2006 Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. 1. Du gik, hvor kun dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mørke. Du rørte ved smitsomme sår. Du standsede feberens tørke. Du kaldte: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg lyser for dig i dit mørke. 2. Du gik til de gudløses sted og kaldtes en frådser og dranker. Hvad var det, du ødslede med? Dit hjerte fra Gud. Dine tanker. Men den, der er ren, kan kaste med sten mod Gud med så gudløse tanker. 3. Du går, hvor kun dødsenglen går, igennem de lukkede døre. Du rører ved smittende sår og rejser den, ingen vil røre. Et suk og en bøn vil stoppe Guds søn. Du hører, hvad ingen vil høre. Markus 1, 4045 Tekst: Niels Johansen 2006, 2010 Melodi: Werner Knudsen

45 Vintersultne solsort Tekst: Niels Johansen 2009,2010 S T B 4 e= Vin ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, 1. Vin ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, 1. Vin ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, 1. Vin ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. Melodi: Werner Knudsen 2009 snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. 1. Vintersultne solsort. Kom, nu er der frø. Solen sat på bordet, snart vil sneen tø. Ja, måske vi får inden længe vår. 2. Kom, I små musvitter nip en lille bid. Vi har plads til alle i den kolde tid. Værsgo, dagens ret på et fuglebræt! 3. Sulten sætter dagligt sine klare spor på den vinterhårde kolde nøgne jord, derfor spreder vi frø med forår i. Tekst: Niels Johansen 2009, 2010 Melodi: Werner Knudsen

46 Nu ånder jorden pinsen ind Tekst: Niels Johansen 2005, S T B q=120 Melodi: Werner Knudsen Nu ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens 1. Nu ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens 1. Nu ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens 1. Nu ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens forårs ly se hjer te. Den er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. Den er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. Den er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. Den er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. 1. Nu ånder jorden pinsen ind og ånder ud sin smerte. Gud, giv os anemonens sind, dens forårslyse hjerte. Den er som børn, der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der lyser. 2. Nu kysser Gud med ånd og vind de alt for slidte gader. Og pinsens sol står op, går ind selv bag betonfacader. Hvor intet under sker, jeg ser: Et træ der sner, et æbletræ der lyser. 3. Med sol og vind fornys mit sind, Gud stryger mig på kinden. Så ånder jeg taknemligt ind dit kærtegn her i vinden. I pinselys! Hvad vil du mer? Jeg ser, og ler, mit æbletræ der lyser. 4. Så brænd kun, Gud, med hellig ild, ja, brænd nu helt til grunden alt ukrudt der, hvor jeg gik vild, og plant på ny fra bunden. Så lever jeg, min Gud, jeg ser din nåde her som æbletræet lyser. Tekst: Niels Johansen 2005, 2010 Melodi: Werner Knudsen