DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 9. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4ine SÉRIE TOME 9 LIVRAISON DANMARKS HANDELSFLÅDE OG SKIBSFART 948 MARINE MARCH ANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 948 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 950

2 Publikationer vedrørende skibsfartsstatistik siden 900 Fvblkatiom antérieures sur la statistigue de la navigation. 900: Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5, række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5, række, litra D, nr.. 90: Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr.. 904: Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5. række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5, række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5 række, litra D, nr.. 908: Statistisk Tabelværk, 5 række, litra D, nr.. 909: Statistisk Tabelværk, 5, række, litra D, nr : Statistisk-Tabelværk, 5,, række, litra D, nr : Statistisk Tabelværk, 5, 96 0: Statistisk Tabelværk, 5, 9: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 94: Statistiske Meddelelser, 95: Statistiske Meddelelser, 96: Statistiske Meddelelser, 97: Statistiske Meddelelser, 98: Statistiske Meddelelser, 99: Statistiske Meddelelser, 90: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 9: Statistiske Meddelelser, 94: Statistiske Meddelelser, 95: Statistiske Meddelelser, 96: Statistiske Meddelelser, 97: Statistiske Meddelelser, 98: Statistiske Meddelelser, 99: Statistiske Meddelelser, 940: Statistiske Meddelelser, 94: Statistiske Meddelelser, 94: Statistiske Meddelelser, 94: Statistiske Meddelelser, 944: Statistiske Meddelelser, 945: Statistiske Meddelelser, 946: Statistiske Meddelelser, 947: Statistiske Meddelelser, række, litra D, nr. 4, række, litra D, nr, række, 66. bind, hæfte række, 68. bind, hæfte række, 69, bind, hæfte 6. 4, række, 7, bind, hæfte 4. 4, række, 76. bind, hæfte række, 79. bind, hæfte. 4. række, 80. bind, hæfte 6. 4, række, 84, bind, hæfte. 4. række, 87. bind, hæfte 4, række, 90. bind, hæfte L 4. række, 9. bind, hæfte L 4. række, 94. bind, hæfte 4,. 4. række, 94. bind, hæfte række, 99. bind, hæfte. 4. række, 0, bind, hæfte række, 06. bind, hæfte. 4. række, 07. bind, hæfte række, 0, bind, hæfte. 4, række,, bind, hæfte. 4. række, 4. bind, hæfte. 4. række, 7. bind, hæfte række,. bind, hæfte. 4, række,. bind, hæfte række, 6. bind, hæfte. 4. række, 9. bind, hæfte. 4. række, 9. bind, hæfte række, 4, bind, hæfte 4,.

3 Forord. Avant-propos. Nærværende hæfte danner en fortsættelse af den med året 9 påbegyndte årlige publikation i Statistiske Meddelelser af statistiken over Danmarks handelsflåde og skibsfart. Hæftet består af tre afsnit: ) om handelsflåden, opgjort efter skibsregistrene og omfattende alle skibe på mindst 0 reg. tons brutto. Opgørelserne, der er givet i tab., er udarbejdet på grundlag af Danmarks Skibsliste for 949, der omfatter perioden Vio 947 "/la 948. ) om skibsfarten på danske havne efter indberetninger fra toldstederne. Indberetningerne er afgivne i henhold til den i samling af cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 946 nr., jfr. 9 nr. indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme, der findes nærmere omtalt i indledningen til nærværende hæfte. Opgørelsen omfatter tabeueme 4 9 og er givet i samme form som i de nærmest foregående år. Summariske opgørelser af skibsfarten i hver enkelt måned og for hele året har været meddelt i Statistiske Efterretninger. ) om danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter de indberetninger, som det i henhold til lov nr. 75 af 9. marts 904 påhviler rederierne at afgive. Opgørelsen, hvis resultater er gengivet i tabellerne 0, er foretaget på tilsvarende måde som i 99 og i 946 og 947. For årene foreligger der ikke fuldstændige opgørelser, da den største del af flåden har været uden for rederiernes kontrol i denne periode. Det statistiske Departement, februar 950. EINAR GOHN H. N. SKADE.

4 III Indholdsfortegnelse. Fortegnelse over lande eller landsdele m. V Indledning.. Handelsflåden. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger Tabeller. Danmarks handelsflåde ved udgangen af Danmarks handelsflåde ved udgangen af 948; skibe på mindst 0 reg. tons brutto opgjort efter art.. Til- og afgang af skibe på mindst 0 reg. tons brutto i tidsrummet Vio 47-"/«48. Skibe på mindst 0 reg. tons brutto efter størrelsesklasser, ved udg. af 948 Danmarks skibsfart Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe: 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationaliteter Skibsfarten på de enkelte tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet A. København B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odensft og Esbjerg C. Øvrige provinshavne 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg Samlet oversigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Færgefart i 948 Pag Table des matiéres. Les lieux d'expédition et de destination, la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires &nois ou étrangers.. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin Marine marchande (> 0 tonn, de jauge) fin 948, par nature.. Marine marchande: Mouvement. oct. 947 å decbr Marine marchande: Classement par tonnage fin 948. Navigation du Danemark 948. I. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers: 4. Navigation sur l'étranger. Entrées et sorties par pays de provenance et de destmation Navigation sur l'étranger. Entréea et sorties par nationalité des navires Navigation sur les diverses douanes. Bacs non inclus A. Copenhague. B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Odense et Esbjerg. C. Reste des ports de province. 7. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois, bacs non inclus. 000 kg Gabotage du Danemark. Bacs non inclus Trajets des bacs. 948.

5 III IL Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne: 0a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe b. Sammendrag af tabel 0a for opsejlet bruttofragt Bruttofragt for udgående fart, fordelt mellem rutefart og trampfart og efter ladningernes art Bruttofragten, fordelt mellem rute- og trampfart. 948 Pag IL Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les raports des armateurs: Sfavigation de nav. danois sur l'étranger, fret brut gagné et quantités transportées b. AperQU général du tableau 0a sur le fret brut gagné Fret brut gagné: navires sortis, répartis d'aprés la nature de la charge; service régulier et serv. ordinaire séparément Fret brut gagné. Service régulier et service ordinaire séparément 948. Fortegnelse over lande og landsdele. Lieux ccexpédiuon et de destination. Grønland Groénland Færøerne Féroé Island Islande Norge Norvége Sverige Suéde Finland Finlande Øvrige Skandinavien reste de la Scandinavie U.S.S.R U. R.S.S. Polen Pologne Tyskland Allemagne Storbritannien Grande-Bretagne Irske Fristat (Eire). État-Libre d'irlande Holland Pays-Bas Belgien Belgiqué Frankrig France Spanien Espagne Portugal Portugal Italien Italie Rumænien Roumanie Balkanstaterne États Balkaniques Sydeuropa Europe du Sud Amerika Amérique Britisk Nordamerika Amérique du Nord, britannique Forenede Stater... États-Unis de l'aménque Mellemamerika Amérique Centrale Vestindien Antilles Brasilien Brésil Argentina Argentine Øvrige sydamerikan - ske østkyst Sydamerikas vestkyst Afrika Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske øer (Kanariske øer, Capverdiske øer). Øvrige Afrika Asien Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Uangivet land Andre lande Øvrige lande Uden nærm. angiv. København Provinshavne Østersøen Hvidehavet Nordsøen reste del'amérique du Sud, cdte orientale Amérique du Sud, cote occidentale Afrique Afrique du Nord e6te de Gambie iles de FAfrique occidentale (iles Canarias, iles du Cap- Vert) reste de FAfrique Asie Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale r Orient, non spécifié. Australie non indiqué autres pays le reste sans indication précise Copenhague ports de province mer Baltique mer Blanche mer du Nord

6 III Kanalen la Manche Middelhavet Méditerranée Sortehavet mer Noire Atlanterhavshavne. ports de PAtlantique Golfhavne ports da Golfe Stillehavshavne ports du Pacifique Stillehavsøeme iles du Pacifique N = nord = nord- N ou c6te septentriokyst nåle V = vest = vestkyst O ou c. occidentale S = syd = sydkyst S ou c. méridionale 0 = øst = østkvst E OU c. orientale danske islandske norske svenske finske finlandais russiske polske tyske britiske irske hollandske belgiske franske Nationalitet natimalité. danois spanske espagnols islandais portugisiske portugais norvégiens italienske italiens suédois rumænske roumains græske grecs nisses kanadiske canadiens poionais amerikanske américains allemands panamaske panamiens anglais sydamerikanske... sudaméricains irlandais japanske japonais houandais kinesiske chinois belges australske australieos fran(;ais andre autres Levende dyr Flæsk, smør, kød, æg Korn Foderstoffer Stoffer til oliepresning Gødningsstoffer Trælast Kul, koks m. m. Mineralske olier Sten, kalk, cement m. Teglværksprodukter Forskelligt styrte Forskelligt styk GrOdsklaSSer marchandises. animaux vivants lard, beurre, viande, fromage céréales fourrages étoffes oléagineux engrais bois charbon, coke huiles minerales pierre, chaux, ciment produits de tuileries diverses marchandises en grenier diverses marchandises en cueillette I alt Tilsammen Heraf Udenlandsk Fremmed Indenlandsk Indenrigsk Fart Andre betegnelser autres termes. total Skibsfart navigation total Rutefart service régulier dont Alm(indelig) fart... service ordinaire étranger Færgefart trajets des bacs intérieur Færger bacs étranger Dampskibe navires å vapeur étranger Motorskibe na vires k moteur de l'intérieur Sejlmotorskibe navires å voiles å de l'intérieur mach. auxiliaire navigation Sejlskibe navires k voiles

7 Indledning. Introdiu^ion.. Handelsflåden. I tabelafdelingens tabel findes forskellige opgørelser vedrørende den danske handelsflåde. Tabellerne omfatter alle i henhold til 7 i lov om skibes registrering af. april 89 med ændringer af 4. maj 97 registreringspligtige smbe, d. v. s. alle danske skibe på mindst 0 reg. t. br. med undtagelse af krigs- og troppetransportskibe. Endviderefindesi en note til tabel en summarisk opgørelse af indregistreret, svømmende materiel, der ikke kan betegnes som egentlige smbe. Skibe hjemmehørende på Færøerne indgår i tabel, men ikke i tabel og, jfr. bemærkninger ved tabellerne. Under krigen er dog en række færøske skibe ikke blevet indregistreret i det danske skibsregister. Af fartøjerne under 0 reg, t. br. er langt den største del fiskerfartøjer, for hvilkefiskeridirektoratethvert år foretager en opgørelse. Tabellerne er væsentlig udarbejdet på grundlag af Danmarks skibsliste årgang 949, som afsluttedes. decbr. 948, og er i overensstemmelse med summatallene i opgørelserne i denne. Den foregående udgave af skibslisten afsluttedes ved udgangen af september 947. Det fremgår af omstående oversigt, hvori tallene for 948 er uddraget af tabel, at den danske handelsfiåde på opgørelsestidspunktet, fraregnet færøske skibe, omfattede 050 skibe på mindst 0 reg. t. br. med en bruttotonnage på reg, t. br. Den tilsvarende nettotonnage var 68 9 reg, t. nt.

8 III 948 ^ 947') 946 I 94 ] 94 I 940 { 99 { 98 I Handelsflåden ved årets udgang. Færøske skibe ikke medregnet. Motor- Damp skibe Sejlmotorskibe Sejlskibe uden skibe tu fiskeribrug sejl andre I alt Antal Reg.. br Antal Reg, t. br Antal Reg. t, br Antal Reg, t, br Antal Reg. t. br Antal Reg. t, br Antal Reg, t, br Antal Reg. t. br ') Tallene gælder pr. 0. september 947. Af den samlede bruttotonnage falder 0 8 reg, t, eller 94 pet. på dampskibe og motorskibe uden sejl, altså på den del af flåden, der udelukkende benytter maskinkraft som fremdrivningsmiddel. Sejlskibsflåden med og uden hjælpemotor, men fraregnet skibe til fiskeri, omfatter reg, t, br, eller 4 pet. af den registrerede tonnage, medens pet. 687 reg. t. br. falder på de sejlmotorskibe tilfiskeribrug,der er over 0 reg. t. br. Det skal tillige anføres, at den samlede fiskerflåde ved udgangen af 948 bestod af ca skibe og både, hvoraf var over 50 reg. t. br., 9 mellem 5 og 50 reg. t, br,, 46 mellem 5 og 5 reg. t. br. og resten både under 5 reg, t, br, af fartøjerne var forsynet med motor. Damp- og motorskibstonnagens samlede størrelse, der i 99 androg reg, t. br,, faldt i de følgende år til reg. t. ved udgangen af 945 og var ved udgangen af 948 atter steget til reg, t. Der foreligger ikke nogen skibsliste for ud-

9 9 III gangen af årene 94 og 944, og iøvrigt svarer under krigen bevægelsen i den i skibsregistret indregistrerede handelsflåde ikke fuldstændigt til bevægelsen i den faktiske handelsflåde som følge af manglende eller forsinkede oplysninger for den store del af flåden, der under krigen var uden for rederiernes kontrol. Med disse forbehold fremgår det af oversigten, at det indbyrdes forhold mellem damp- og motortonnagen var omtrent uforandret under tilbagegangen i krigsårene indtil 94; fra 94 til 945 fortsattes nedgangen for dampskibstonnagen, medens motorskibstonnagen forøgedes lidt, hvorefter der indtil 948 har været stigning i tonnagen for begge grupper; navnlig har stigningen i motorskibstonnagen været betydelig. Herved er motorskibenes andel af den samlede maskindrevne tonnage steget fra 5,7 pet. i 99 til 59,-t pet. i 948. I Løbet af 949 er handelsflåden yderligere forøget med ca reg. t. På side er til- og afgangen af damp- og motorsmbe i nærmere belyst på grundlag af uddrag af tabel. Sejlmotorskibstonnagen viser for fiskerfartøjer en stadig stigning i krigsårene, men denne er ikke fortsat siden 945. For fragtfartøjer er der ikke foregået nogen væsentlig bevægelse. Sejlskibsflåden er formindsket og er helt uden betydning. Udover den i tabel anførte fordeling af flåden efter anvendelsen skal her hgeledes på grundlag af Danmarks skibsliste gives nedenstående oversigt over danske tankskibe ved udgangen af 948. Tankskibe Dampskibe Motorskibe Antal B.t. br. Antal R.t.br. over E. t. br Mindre skibe EegeringssMbene kan fordeles efter anvendelsen som vist i efterfølgende oversigt. I tabel findesved siden af tallene for bruttotonnage tillige an-

10 m 0 Skibe tilhørende staten ved ud- ^^"'"^^^^^ Sejlmotorsk. gangen af 948: Antal B.t. br. Antal E. t.br. Antal il.t.br. Statsbanernes færger med skinnespor til automobiltransport,. 99 ruteskibe 79 Postvæsenets færger (til overfarten ved Fanø) 4 Grønlands styrelses skibe Isbrydere (und. søfartsmin. og statsb.) Sandpumpere og uddybningsmaskiner (under statens vandbygningsvæsen) 7 74 Bugserfartøjer (under do.) 96 Andre givet nettotonnagen (efter British Kule) for de i tabellen udskilte grupper af skibe. Nettotonnagen benyttes som grundlag for de fleste offentlige afgifter og er derfor også anvendt ved den opgørelse af skibsfarten på danske havne, som foretages efter de gennem toldvæsenet indsendte anmeldelser. I hæftet for 96 side 0* * findes nogle bemærkninger vedrørende nettotonnagen, til hvilke der her skal henvises. Af tabel er uddraget efterfølgende oversigt, som for damp- og motorskibenes vedkommende giver mere detaillerede oplysninger om den tidligere omtalte til- og afgang af tonnage i , sammenlignet med nogle foregående år. Færøske smbe er ikke medregnet. Oversigten viser, at nettostigningen i for damptonnagen overvejende skyldes indkøb fra udlandet, medens motortonnagen har haft lige så stor tilgang af indenlandske nybygninger som af indført tonnage. Af tabel fremgår skibenes fordeling efter størrelse ved udgangen af 948. En sammenligning med den tilsvarende tabel for 947 viser, at der i tiden september 947 til udgangen af 948 har været en relativ stor afgang af dampskibe under 000 reg. t. br. og en lille stigning i antallet af skibe mellem 500 og reg. t. br. Da stigningen

11 III Bruttotonnage i 000 registertons Dampskibe Motorskibe m. og u. sejl ^) ) ^) ") Nybygninger: Genstl. Genstl. fra indland...,0 8,8, 4.4 6,5 4,0,6 6, - udland 6,6,6, 0,9 7,6 9,5 0, 6,5 Køb fra udland. 46, 0, 0,4,0 46, 8,8 0,6 4,0 Ommåling m. m.,,9,7 0,8, ,0, I alt tilgang. 67, 6,4 6,4 7, 7,8 96,7 8,8 47,9 Salg til udland.. 8, 4,5 0,5 9,,, 8,8 9,6 Forlis 6, 0, 94,0 4,9 8,6,4 9, 6,8 Ophugning o.... 0,8 0, 0, 0, 0,4 0. Ommåling m. m..,8,5,7 0,5 5,6,5,, I alt afgang. 7,9 48, 97, 4,8 7,6 8,4 04,4 7,6 >) Vio 947 ", / 948. /il946 /s 947. i tonnagen for de større skibe imidlertid mere end opvejer nedgangen i tonnagen for de små skibe, viser den samlede dampskibstonnage opgang til trods for, at antallet af skibe er faldet. Stigningen i antallet af motorskibe har været ret jævnt fordelt, medens tonnagen navnlig viser stigning for grupperne 4r og reg. t. br. Gruppen tons viser nedgang. Blandt de data vedrørende skibene, som er meddelt i skibsregistrene udover de i det foregående omtalte, er oplysninger angående alder, byggemateriale og klassifikationsforhold statistisk behandlet. Resultaterne er gengivet i tabeller i Danmarks skibsliste, hvortil man skal henvise. Efter de nugældende registreringsregler skal lægtere og andet materiel uden fremdrivningsraiddel registreres, forsåvidt fritagelse ikke er givet. Det antages, at det i tabel anførte antal 0 fartøjer med 7 4 reg. t. br. er fuldstændigt, forsåvidt angår søgående pramme og lægtere, medens mindre materiel ikke er optaget fuldstændigt. Ifølge de i tabel ligeledes på grundlag af oplysninger i Danmarks skibsliste anførte oplysninger fandtes ved udgangen af færøske skibe på mindst 0 reg. t. br. med tilsammen

12 III 7 reg, t. br. Af disse var 48 dampere med 0 7 reg. t,, hvoraf passagerfartøjer, og motorskibe med 70 reg. t., som alle er passagerfartøjer. De øvrige er sejlmotorskibe eller sejlskibe uden motor og er allefiskerfartøjer.disse tal er dog ufuldstændige, idet en række færøske skibe under krigen ikke blev indregistreret i det danske skibsregister. Ved udgangen af 98 fandtes 90 færøske skibe med 99 reg, t, br.. Skibsfarten på danske havne med danske og fremmede skibe. Statistiken over skibsfarten på danske havne udarbejdes på grundlag af anmeldelser, der indsendes daglig fra toldregnskabskontorerne i de forskellige tolddistrikter. Der afgives en anmeldelse for hvert skibsanløb i dansk havn, forsåvidt der er foretaget klarering af toldvæsenet. Anløb af fartøjer på under 4 reg. tons netto er ikke medtaget og heller ikke farten indenfor et toldsteds eget distrikt. De nærmere regler om udfærdigelse af anmeldelser findes i den i samling af cirkulærer m, v, fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 946 nr. indeholdte instruktion for toldregnskabskontoreme. Heri gentages i det væsentlige reglerne i den tidligere instruktion, der er offentliggjort i den nævnte samling 9 nr.. Idet der om enkeltheder henvises tu skibsfartstatistiken for 9, skal her kun anføres, at den vigtigste ændring består i, at der fra og med 946 regnes med klasser mod tidligere 0. De klasser er følgende: I, Levende dyr. VIII, Kul, koks m, m, II, Flæsk, kød, smør og æg. IX. Mineralske olier. III. Korn. X. Sten, kalk, cement m, m, IV. Foderstoffer, XI, Teglværksprodukter, V. Stoffer til oliepresning. XII. Forskelligt styrte. VI. Gødningsstoffer. XIII. Forskelligt styk, VII, Trælast. I Statistiske Efterretninger.for 949, nr. 7, er i nogle meget summariske tal meddelt en foreløbig opgørelse af farten på Danmark i 948.

13 III Da indberetningerne ikke giver nogen oplysning om antallet af befordrede passagerer, har hovedsynspunktet for udarbejdelsen af statistiken været tilvejebringelsen af en oversigt over fragtfarten til og fra danske havne. Foruden den rene fragtfart har man derfor medtaget blandet fragt- og passagertrafik, medens fartøjer, der udelukkende befordrer passagerer, som regel er udeladt. Man har således i de samlede opgørelser udeladt anløb i tilfældig passagerfart (turistskibe, lystture o..), endvidere indenlandsk fart med en hel del småfærger og mindre dampere, der gør tjeneste i kortere overfarter og hovedsagelig befordrer passagerer, til småøer m. v. Endvidere udelades skibe i fjordfart uden toldkontrol (mellem forskellige tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er alle anløb i faste ruter, bortset fra småoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden hensyn til, om der på enkelte rejser muligvis ikke har været medført. Den øvrige ikke-fragtfart, som foruden den rene passagerfart er udeladt af skibsfartsstatistiken, er mangeartet. Her kan nævnes fart med fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer, sandpumpere o.., med mindre de går i fragtfart; endvidere anløb udelukkende i anledning af havari, reparation, modvind, kul- og olieforsyning, proviantering o.. Ligeledes medtages ikke isbryderfartøjer, bjergningsfartøjer, kabelskibe, bugserfartøjer (medens de bugserede fartøjer regnes for sejlskibe) o.fl.a. De skibsanløb i danske havne, som i følge det foregående ikke er medregnet i tabellerne, og om hvilke der foreligger oplysninger, er omtalt i slutningen af dette afsnit af indledningen. For at fremskaffe den ønskede oversigt over den rene fragtfart har man søgt at udskiue den blandede passager- og fragtfart. Som nævnt foreligger ikke indberetning om det befordrede antal passagerer, men da den blandede fart næsten udelukkende finder sted i faste ruter, og da en opgørelse af rutefarten også i anden henseende er af interesse, har man i så stort omfang som muligt foretaget en udskillelse af den faste rutefart. For de enkelte tolddistrikters vedkommende er tallene anført i tabel 6 i tabelafdelingen i nærværende hæfte.

14 III 4 Da færgefarten er af en ganske anden karakter end den almindelige skibsfart og for Danmarks vedkommende af meget stort omfang både mellem danske og udenlandske havne og mellem danske havne indbyrdes, er såvel statsbanernes som private selskabers færgeruter udeladt af de almindelige oversigter og opført særskilt i tabel 9. Resultaterne af den endelige årsopgørelse for 948 over skibsfarten på danske havne er meddelt i tabelafdelingens tabeller 4 9; tabeueme 4 5 omfatter farten meuem Danmark og udlandet, tabel 6 farten på de enkelte tolddistrikter, tabel 7 en artsfordeling af omsætningen dels på de enkelte tolddistrikter, dels på samtlige tolddistrikter, tabel 8 den samlede fart mellem danske havne indbyrdes og tabel 9 færgefarten. De her omtalte tabeller har været udarbejdet i samme form siden 9, i hvilket år der blev foretaget nogle ændringer og udvidelser af statistiken. Derimod har man siden 99 udeladt den i publikationen for 98 som tabel 4 meddelte oversigt over skibsfarten med fordeling såvel efter afgangs- og bestemmelseslande som efter skibenes nationaliteter. De pågældende oplysninger foreligger i manuskript i Departementet. Af tabellerne 4 5 er uddraget oversigterne på de følgende sider over farten mellem Danmark og udlandet. Krigsforholdene foranledigede i 940 en meget stærk indskrænkning af den samlede skibsfart mellem Danmark og udlandet, og i krigens slutår 945 nåedes minimum, hvorefter farten atter har været stigende, uden at førkrigsniveauet dog hidtil er nået. I 948 har der dog kun været ringe stigning, navnlig som følge af en nedgang i tilførselen af kul. Den fra udlandet indgåede tonnagemængde steg fra 6, mill. reg. t. i 947 til 7,i mill. reg. t. i 948,men samtidig forøgedes den samlede omsætning kun fra 9, null. tons til 9, mill. tons. Udviklingen i omsætningen har været ret forskellig for den indog udgående fart. Medens således den fra udlandet udlossede -

15 5 III Skibsfarten mellem Danmark og udlandet Indgående fra udlandet Udgående til udlandet Netto reg.- Netto reg.- smbe tonnage tonnage ' Alm. fart "V heraf med ladning (.Desnden færgefart ' Alm. fart "I heraf med ladning (Desuden færgefart Alm. fart < heraf med ladning [ Desuden færgefart Alm. fart < heraf med ladning (Desuden færgefart [ Alm. fart \ heraf med ladning gnstl. ( Desuden færgefart [ Alm. fart '! heraf med ladning gnstl. [ Desuden færgefart mængde viste en lille nedgang fra 947 til 948, var der en stigning i den til udlandet indladede mængde på ikke mindre end 8 pet. Trods stigningen i tiden efter krigens ophør er skibsfarten mellem Danmark og udlandet i 948 som nævnt ikke nået op på førkrigsniveauet. De fra udlandet indgåede skibes tonnage udgjorde i 948 kun 74 pet. af den tilsvarende tonnage i 95 9 gnstl. Den indgåede mængde beløb sig i 948 til 7 pet. af den i 95 ^9 gnstl. indgåede mængde. For den udgåede mængde var det tilsvarende tal 7 pet. Det vil ses, at færgefarten, som i oversigten ikke er medregnet i hovedtallene for skibsfarten, er steget stærkt fra 947 til 948, og stigningen er større end i den almindelige fart, navnlig som følge af en meget betydelig udvidelse af trafikken på Gedser Wamemiinderuten. Med hensyn til bevægelserne i de enkelte måneder henvises til de i Statistiske Efterretninger meddelte månedsberetninger.

16 III 6 Det indbyrdes forhold mellem de forskellige arter af skibe, målt ved deres respektive andel i den samlede omsætning, fremgår af følgende oversigt: Godsmængden fra og til udlandet (000) Tilsammen for Tilsammen lor Ind- Ud- ind- og udg. Ind- Ud- ind- og udg. gående gående ^ gående gående ^ ^ I alt pet. I alt pet. Damp- Og motorskibe Sejl- Og sejlmotorskibe Færgefart Tilsammen I 948 har damp- og motorskibene befordret 8 pet. af et, sejl- og sejhnotorskibene 0 pet., og med færgerne er transporteret 7 pet. I oversigten side 7, som er uddraget af tabelafdelingens tabel 5, er vist de forskellige nationaliteters deltagelse i skibsfarten meuem Danmark og udlandet i årene I tabellen er anført dels skibenes reg. tonnage i den indgående fart omtrent lig den udgående dels ind- og udgående mængde sammenlagt; desuden er de enkelte nationaliteters procentvise andel beregnet. Det ses, at danske skibe i 948 har besørget 57 pet. af omsætningen med udlandet mod 55 pet. i 947 og 8 pet. i 98. Herefter kommer norske smbe med pet., britiske med 7 pet., svenske med 6 pet., tyske med 5 pet. og finske og hollandske med hver 4 pet. Som følge af omlægningen af kulimporten er amerikanske skibes andel faldet fra 6 til pet. I omstående oversigt, side 8 9, som er uddraget af tabel 4 i tabelafdelingen, er anført den samlede smbsforbindelse mellem Danmark og hvert enkelt land, såvel skibenes reg. tonnage som den befordrede mængde, henholdsvis for indgående og for udgående. Det ses af procenttallene, som viser mængdens fordeling på de enkelte lande, at 4 pet. af det i 948 indgåede faldt på Polen,

17 7 III Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, fordelt efter skibenes nationalitet. Færgefart ikke medregnet. Indgået reg. t. og samlet omsætning (indgået -\- udgået) reg. t. netto pet. omsætning tons pet. reg. t. netto pet. omsætning 000 tons pet russiske polske tyske amerikanske panamaske medens henholdsvis 6, 8 og 7 pet. faldt på Storbritannien, Tyskland og U.S.A. I sammenligning med 947 har der været en meget betydelig nedgang i indgået mængde fra U.S.A., navnlig som følge af nedgang i kultilførsleme, og nogen nedgang i mængden fra Tyskland, hvorimod der har været stærk stigning i indgået mængde fra Storbritannien og Polen. Farten fra Polen er som følge af kultilførslemes omlægning både relativt og absolut langt større end før krigen, hvorimod farten fra Storbritannien og Tyskland er betydelig mindre. I den udgående fart gik pet. til Storbritannien, 5 pet. til Tyskland, pet. til Sverige og 8 pet. til Norge. I sammenligning med 947 har der navnlig været stigning i farten på Tyskland og nedgang i farten på Polen. Af oversigten fremgår endvidere, hvilken andel i omsætningen på hvert enkelt land der besørges af danske smbe og af ved- Statlatiske Meddelelser. 4. rækice. ISd.

18 III 8 Skibsfarten mellem Danmark og de enkelte fra 000 reg.'t. netto i alt pet. Indgået vægttons heraf med danske skibe.' pet. m. nationens egne skibe pet. 000 reg. t. netto i alt pet. 000 vægttons Grønland 6 0, , 00 Færøerne , , , , , ,5 9 6 Sverige 07 09, ,8 49 Finland 86 77, , 50 U. S. S. R., Hvidehavet.. 7 0, , 67 Østersøen , ,5 9 Polen , ,7 98 Tyskland , , 86 4 Storbritannien og Nordirland , , 4 6 Den irske Fristat (Eire).. 00 Holland , , Belgien 8 07,9 78 0,8 7 Frankrig 4 9 0, , 6 Spanien 8 4 0, ,4 00 Portugal 5 6 0, Italien, 0, , 4 9 0, , Rumænien 5 0, 60 4 Øvrige Balkanstater * 4 * U.S. S. R., Sortehavet , , ,8 9 * Øvrige Afrika , , 40 * Britisk Nordam., østkyst , , U. S. A., østkyst , , Vestindien, Mellemamer ,5 57 * ,6 49 U. S. A., vestkyst 7 7 0, 47 * 0, Britisk Nordam., vestkyst 7 Brasilien 68 96, 77 * 7 0, 96 Argentina 66,4 4 * 04 4,8 * Sy damer., østkyst iøvrigt 6 0, 7 * ,7 46 * Sydamerika, vestkyst , * 0, 46 * Sydvestasien 46 99,8 50,6 5 * Sydasien 70 0,9 66 * 68 0,9 7 * Østasien , 5 * 7 0, * 00 * 4 6 * Australske forbund , , 0 * Uangivet land heraf med danske skibe pet. m. nationens egne skibe pet , ,0 66 A n m. Ovenstående tabel omfatter for hvert land såvel almindelig fart som anløb af mellemstationer, * Proeenten kan ikke angives.

19 9 III fremmede lande. Færgefart ikke medregnet. til Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S. S. R., Hvidehavet. Østersøen.. Polen Tyskland Storbritannien og Nord irland Den irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspecif Rumænien Øvrige Balkanstater U. S. S. R., Sortehavet.. Nordafrika Øvrige Afrika Brit. Nordam., østkyst.. U. S. A., østkyst Vestindien, Mellemamer.. U. S. A., vestkyst Brit. Nordam., vestkyst. Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvrigt Sydamerika, vestkyst... Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspecif Australske forbund Uangivet land 000 reg. t. netto i alt vægttons pet.,,9,6 8,,5 6, )>.,8 4,6,0 0, 6,0 6,,,5 0,4,,7 0, 0,9 0,8 0,,,4 ^, 0, 0,4 0,7 0, 0,6, 0, heraf med danske skibe pet Udgået m. na' tionensl egne skibe pet reg. t. netto i alt vægttons pot. 0,9,6,6 8,5,4 6,9,6 8, 6,5 0,7 0,, 7,9, 0,4 0,8,7,4 0,5 0,4,5 0, 0,9, 0, 4, 5, 5, 0,7 0, heraf m. nationens med danske egne skibe skibe pet. pet , ,0 50 e tabel 4.

20 III 0 kommende lands egne skibe. De danske skibes andel adskiller sig betydeligt fra førkrigsårene såvel med hensyn til andelen for de enkelte lande som for den samlede fart. I den samlede indgående fart var således i pet. af mængden besørget af danske skibe mod kun 6 pet. i 98. For den udgående fart var de tilsvarende tal henholdsvis 45 og 48 pet. I tabelafdelingens tabeller 6 A C er givet oversigter over farten på de enkelte tolddistrikter, i detailleret form for København og de største provinshavne og mere summarisk for de øvrige havne, og i tabel 7 er omsætningen fordelt på varegrupper, ligeledes for de enkelte tolddistrikter. Ved sammentællingen af tabel 7 fremkommer en lignende varegruppering for hele landet, henholdsvis i udenlandsk og indenlandsk fart. Af nedenstående sammendrag af tabel 7 fremgår, at der i danske havne udlossedes ialt 7,9 mill. tons fra udlandet og indladedes,5 mill. tons til udlandet, medens der meuem danske havne indbyrdes transporteredes,8 miu. tons. Da sidstnævnte mængder er blevet såvel udlosset som indladet i dansk havn, vil det ses, at den Vareomsætningen i danske havne i 948. Fra udland Til udland Mellem danske havne 000 t pet. 000 t pet. 000 t pet. ' 0,4 Flæsk, smør, kød, æg 66, 80,6 0 6,6 0-5, 60 4,5 0,8 58 4, 68 0,7 4 0, 7 0, 45 5,8 0,9 6,5 46, 8 0,5 6 0, ,6 7 0,5 99 4,5 0 6, 5,7 6 5,9 Sten, kalk, cement m. m 488 6, 44, 900,4 5 0,6 66,8,5 Forskelligt styrte 97,8 88 9,5 4 6, Forskelligt styk 77 9,8 0 0,5 509, , , ,0

21 III indenlandske omsætning har været af omtrent lignende omfang som den udenlandske. Af de fra udlandet indgåede ladninger udgjorde kul og koks knap halvdelen, mineralske olier 5 pet., gødningsstoffer og foderstoffer henholdsvis 6 og 4 pet., sten, kalk, eement m. m. 6 pet., og knap 0 pet. er anført som styk. I den til udlandet udgående fart udgjorde styket 0 pet., forskelligt styrte, herunder kartofler, ligeledes 0 pet., sten, kalk, cement m. m. pet., flæsk, smør, kød og æg pet. og kom 6 pet. I farten mellem danske havne, som foruden transporten af indenlandsk består af omladede udenlandske varer, udgjorde brunkuls- og tørvetransporteme sammen med den forholdsvis ringe indenlandske transport af udenlandsk brændsel 4 pet. af den samlede transport mellem danske havne. Gruppen sten, kajk, cement m. m. androg pet., mineralske olier 6 pet, foderstoffer og gødningsstoffer 8 pet., kom 5 pet., og som styk er anført pet. De nævnte tabeller 6 og 7 omfatter smbsforbindelsen med såvel udland som indland. I tabel 8 er givet en samlet oversigt over farten mellem danske havne indbyrdes. Den samlede transport og de forskellige nationaliteters andel heraf fremgår af følgende oversigt. Der er i alt ligesom året forud transporteret,8 mill. tons mellem danske havne mod,6 mill. tons i 98. Når transporteme Indenlandsk transport. Færgefart ikke medregnet, med danske skibe fremmede skibe i alt heraf norske svenske finske tyske. britiske hollandske amerikanske andre Tilsammen Tons pot. Tons pet , , , , , , , , , , ,5 58 0, , , , , , , ,0

22 III på indlandet således er forøget siden før krigen, skyldes dette blandt andet, at der i denne fart navnlig befordres indenlandske varer, hvoraf omsætningen i højere grad er opretholdt end af udenlandske varer. Hertil kommer de senere års meget omfattende indenlandske brunkulstransporter. De fremmede nationaliteters andel i kystfarten androg i 948 5,4 pet. mod 8,4 pet. i 947 og,8 pet. i 98. I alt transporteredes i 948 med fremmede skibe tons, hvoraf britiske skibe tog tons, norske skibe tons, hollandske skibe tons og finske skibe 000 tons. Færgefarten mellem Danmark og udlandet og mellem landsdelene indbyrdes er belyst i tabel 9. Om de foran omtalte anløb i ikke-fragtfart, som ikke er medregnet i tabellerne, foreligger indberetning, forsåvidt skibet har klareret, og på grundlag af disse indberetninger anføres følgende oversigt for Klarerede anløb i ikke -fragtfart i 948 og 947. Årsagen til anløbet antal reg. t. nt. antal reg. t. nt. Reparation og havari Kul- og olieforsyning Andet og uangivet alle landets havne. De tilsvarende tal for 947 er anført til sammenligning. Oversigten omfatter kun anløb, som er foretaget udelukkende i de anførte øjemed. Såfremt skibet tillige har losset eller indladet, indgår anløbet i den ahnindelige statistik.

23 III. Danske skibes fart på udenlandske havne efter rederiernes indberetninger. I tabellerne 0 flndes oplysninger om den danske handelsflådes fragtfart på udlandet. Statistiken er udarbejdet på grandlag af indberetninger, som rederne ifølge lov af 9. marts 904 skal afgive om skibenes fart, forsåvidt denne er foregået mellem fremmede lande, mellem sådanne og Danmark eller fra og til Grønland. For hvert skib på mindst 0 reg. t. br. skal udfyldes et skema med oplysninger for hver rejse (undtagen i ren indenrigsk fart) om de havne, som skibet har besøgt, om bruttofragt og om ladningens art og mængde. Siden 9 har man dog ikke krævet indberetning for sejl- og sejhnotorskibe samt for damp- og motorskibe under 500 reg. t. br., således at statistiken nu omfatter damp- og motorskibe på mindst 500 reg. tons. Parten med skibe tilhørende den danske stat er ikke medregnet i opgørelserne; det samme gælder danske fiskerfartøjers anløb (med el. uden ladning af fersk fisk) i udenlandske havne. For hvert år omfatter indberetningeme de rejser, i hvilke skibet har nået bestemmelseshavnen i løbet af året; de rejser, som er påbegyndt, men ikke afsluttet inden årets udgang, optages i indberetningeme for det følgende år. Angående fart i tidsbefragtning (timecharter) udfylder befragteren, såfremt han er dansk undersåt, et skema på sædvanlig måde for den del af året, i hvilken han har lejet skibet; om tidsbefragtning for udenlandsk regning afgiver skibets ejer de oplysninger om månedsfragt m. m., der kan fremskaffes for timecharterperioden. Fart i timecharter for dansk regning indgår altså i tabellerne omsat til almindelig bruttofragt, medens timecharter for udenlandsk regning er omtalt nedenfor i indledningen. Betalingen for passagerbefordring er ikke medregnet i tabelleme. Dens beløib er for 948 opgjort til 6,8 mill. kr. mod 0, mill. i 98. Om de enkelte tabeller skal bemærkes. I tabel 0 a er anført opsejlet bruttofragt og den dertil svarende befordrede mængde mellem hvert enkelt land (eller kyststrækning) og hvert andet land.

24 III 4 Damp- og motorskibe Bruttofragt Timecharter Beregnet ' ^ ^ ", brutto- rute- og I tramp- faktisk omregnet til * j. ix liniefart fart beløb brattofragt tragt alt Mill. kr. Min. kr. MiD. kr. Min. kr. Mill. kr ,7 79,0 49,9 8, 666,o 947 6,0 88,o 8,6 0,8 68, ,0,4 0,7 7,6 4,o 99 4,9 60,,9 6,i 40, 98,,9 9,4,i 77, og i denne tabel og i tab. 0b findes sammendrag, som viser den samlede fart på hvert land. I tabel er fra^beløbene fordelt mellem rutefart og trampfart for større farvandsområder, og i tabel findes for den udgående fart fra de enkelte lande en fordeling af trampfartens fragtbeløfb på varearter. I det følgende er anført forskellige uddrag af tabelafdelingen. 948 opsejlede danske damp- og motorskibe i farten på udlandet 58,7 mill. kr. i almindelig bruttofragt og 49,9 mill. kr. i månedsfragt for udenlandsk regning. Omregner man månedsfragten til bruttofragt ved et skønsmæssigt tillæg, hvilket tillæg man har ansat til ca. 65 pet., fås de i ovenstående oversigt anførte tal for 948 og nogle foregående år. Stigningen i fragtbeløbet fra før krigen tu 946 skyldes udelukkende stigningen i fragterne, idet handelsflåden i 946 var væsentlig mindre end før krigen. Stigningen i fragtbekbet fra 946 til 947 beror dels på stigning i fragterne og dels på en forøgelse af handelsflåden, medens stigningen fra 947 til 948, som er væsentlig mindre end stigningen året forud, hovedsagelig skyldes forøgelsen af handelsflåden, idet fragterne fra 947 til 948 kun er steget ubetydeligt. Et talmæssigt udtryk for stigningen i fragterne er det ikke muligt at give, da det først fra og med Januar 949 har været gørligt at genoptage statistiken over fragtraterne. I sammenligning med før krigen har den største forøgelse af den indtjente bruttofragt fundet sted i ruteog liniefarten. For trampfartens vedkommende var der fra 947 til 948 en lille nedgang i bruttofragten. Timecharter spillede i de første

25 5 III efterkrigsår en ret ringe rolle for den danske skibsfart, men i 948 fandt der en betydelig stigning sted i det indtjente beløb, således at timecharter omregnet til bruttofragt i dette år svarede til godt pet. af den samlede beregnede bruttofragt, hvilket relativt er lidt mere end før krigen. Også i krigsårene og i 945 er der indhentet oplysninger om den danske handelsflådes fragtfart på udlandet. Da der imidlertid for den sidste del af 940 og i de følgende år ikke har forehgget oplysninger om de smbe, der ikke var under rederiernes kontrol, har der ikke i det årlige hæfte for de pågældende år kunnet gives de sædvanlige detaillerede tabellariske oplysninger om farten. Dette gælder også året 945, idet den del af flåden, der havde sejlet for de allierede, først begyndte at vende tilbage i årets sidste måneder. Det kan dog meddeles, at skibe på mindst 500 reg. t. br. i året 940 eller i den del af året, de var under rederiernes kontrol, indtjente 8 miu. kr. i fart på udlandet, omregnet til bruttofragt. Det tilsvarende 948, Bruttobefragtning i almindelig fart fra udland tu udland mellem Danmark og udlandet tu Danmark fra Danmark Timecharter (fra udland til udland) I alt bruttofragt Mill. kr. Mill. kr. MUL kr. Mill. kr. Min. kr. 9, 55,6,8 58,7 49,9 4,8 67,8 40,4 66,0 8,6 0,0 7,0 0,4 4,4 0,7 86,8 90,9 6,4 04,,9 8, 4,8 9, 45, 9,4 Befordret mængde , 000 tons 000 tons 000 tons 000 tons

26 III 6 tal var i miu. kr., i miu. kr., i mill. kr., i miu. kr. og i 945 miu. kr. Hvor meget den del af den danske handelsflåde, der i krigsårene var uden for rederiernes kontrol, har indsejlet i denne periode, kan ikke direkte opgøres i bruttofragt. Dels omfatter de fra udlandet modtagne beløb både en brugsgodtgørelse og en erstatmng for forliste skibe, dels er brugsgodl^ørelsen ikke bruttofragt, men skal kun dække forrentning, afskrivning og reparation af skibene. Den overtagende magt betalte nemug alle driftsudgifter o, Ugn. ved skibenes sejlads. Den samlede brugsgodtgørelse kan anslås til at svare til en bruttofragt på rundt regnet 000 mill. kr. i perioden fra 9. april 940 til krigens afslutning. Det ses af foranstående specificerede oversigt, at den sidste verdenskrig ligesom den første medførte en kraftig forskydning i handelsflådens beskæftigelsesområde. Før den anden verdenskrig indtjentes ca pet. af fragten i ren udenlandsk fart. Allerede i 99 forøgedes den andel af fragten, som indtjentes i fart mellem udlandet og Danmark, og i krigsårene hidrørte den største del af den indtjente fragt fra disse farter. 948 var den i ren udenlandsk fart indtjente fragt atter steget til 68 pet., omtrent samme andel som før krigen. Den befordrede mængde fremgår ligeledes af oversigten. Tallene viser her samme tendens som for bruttofragten. Ser man bort fra timecharterfarten, for hvilken der ikke foreligger oplysning om den transporterede mængde, befordredes 4, pet. af den sam- I'de mængde mellem Danmark og udlandet i 948 mod 5,9 pet. i 947, 40,0 pet. i 99 og,8 pet. i 98. Den transporterede mængde androg henholdsvis 8,8 og 9,9 mill. tons i 947 og 948 mod ca.,5 mill. tons i 98 og 99. Sammenlignet med førkrigsforholdene er der således tale om en meget betydelig tilbagegang i transporteret mængde. Denne tilbagegang hidrører i det væsentlige fra den rent udenlandske fart og har den danske handelsflådes tonnagetab i krigsårene som årsag. Den nuværende flåde er benyttet i farten

27 7 III Bruttofragt i mill. kr. fra udland til Danmark Rute- og liniefart fra Danmark til udland fra udland til udland lait fra udland til Danmark Trampfart fra Danmark til udland fra udland til udland lait , 9,0 6,4 0,7 97, 4,8 76,9 79, , 6,6 7, 6,0 0,7,8 70,5 88, , 4, 94,5 90,0 0,8 6, 5,5, gnstl. 5,7 8,9 6, 06,9 5,9,4 0, 0,5 fra udlandet til Danmark i større omfang end før krigen, idet der i 948 befordredes godt,7 og i 947 godt 4,i mill. tons fra udlandet til Danmark mod ca., mill. tons i 98. Transporten af fra Danmark til udlandet er derimod formindsket fra 0,7 mill. tons i 98 til 0,4 min. tons i 948. På grundlag af delingen mellem rate- og liniefart og trampfart i tabel i tabelafdelingen er anført ovenstående summariske oversigt. Under rute- og liniefarten er regnet farten i faste rater og i store regel- Fordeling af timecharterfragten på farvand sområder gnstl. Amerikansk timecharter: 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr mellem Amerikas øst- og vestkyst østkyst og Asien Timecharter på Stillehavet og Sydhavet Lokalfart på syd- og østasiatiske havne Transatlantisk timecharter: mellem Amerikas østkyst og Europa^) vestkyst og Europa^) Timecharter mellem Europa og Syd- og Østasien, Australien og Sydafrika Anden timecharter ^) Herunder er tillige henregnet farten på de ikke-europæiske middelhavslande samt farten på VestafHka.

28 III 8 Fordeling af timecharterfragten i 948, 947, 946 og 95 9 i gnst. efter befragternes nationalil et. Befragternes nationalitet gnstl. beløb beløb beløb beløb 000 kr. 000 kr. 000 kr. 000 kr )> * )> B mæssige, forud planlagte rundrejser. Skibe fra tramprederier, der chartres af rute- og linieselskabeme til midlertidig tjeneste i den regelmæssige fart, regnes i timecharterperioden til rutefarten; omvendt er en del rejser, som i almindelig fri fragtfart er udført af smbe under ruteselskaberne, henført under trampfart. Oversigten viser, at i farten til Danmark har trampfarten i 948 i lighed med 947 og 946, men i modsætning til før krigen, bidraget med en betydel% større andel af bruttofragten end rutefarten. farten fra Danmark går forskellen udpræget i modsat retning, idet trampskibenes andel på dette område er lidet betydende. I den rent uden-

29 9 III Fordelingen af bruttofragtbeløbet 948, 947, 946 og 96 9 i gnst. efter ladningens art gnstl. beløb beløb beløb beløb Mill.kr. pet. Mill.kr. pet. Mm.kr. pet. Mill.kr. pet.,5 0,5,5 0,5 7,8,5 0,8 0,7 4,,5 6,,8,7,,7, 8,,9 8,8,9 7,, 6, 4, 76,4 7, 84, 9,8 6,5 7,5 6, 6,9 Erts, kis, cement m.m.,9 8,6 4,,9, 4,4,4 8,8 6, 5,8,6 4,7,8 6,7 9,4 4,8 4,7 5,,6 4,0 7,9,5 6, , 5,7,4 8,,6 7,5,4, 0,8 0,6 0,. 0,5,,7 Vegetabilske oliestoffer 0,9 0, 7,5,6,,0,7,8 Salt 4,,5,,, 0,6, 0,8,5 0,5 7,8,7,6, 0,8 0,6 Andet styrte 0, 7, 4,9 8,7 0,8 l,6 i 9,6,5 4,8, 7,7 46,4 4,8 8,9 7, 9,5, 4,,5 9,6.. 79,0 00,0 88,0 00,0,4 00,0 0,5 00,0 rigske fart var rutefartens andel af den samlede fragt i 948 noget større end trampfartens, hvorimod trampfarten før krigen spillede en langt større rolle end rutefarten. Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit findes i tabellerne 0 og i tabelafdelingen for bruttofragtens vedkommende detaillerede oplysninger angående farten mellem de enkelte lande eller geografiske områder. Angående udlejningen i timecharter, som ikke er behandlet i tabelafdelingen, kan indberetningerne derimod kun give ret summariske oplysninger. I oversigten side 7 nederst er foretaget en delvis anslået fordeling af timecharterfragten på farvandsområder. De i timecharter udlejede skibe anvendtes før 940 aldeles overvejende i oversøisk fart. 947 og 948 udgør det i europæisk timecharter indtjente beløb derimod den største enkeltpost, og i 948 udgjorde det i europæisk timecharter indtjente beløb over V af den

30 III 0 samlede timecharterfragt. Dette hænger sammen med de store krigstab i de europæiske landes handelsflåder, men iøvrigt er den lokale fordeling af timecharterfarten endnu stærkere varierende fra år til år end den oversøiske trampfart. Til yderligere belysning af timecharterfarten er foran anført det samlede fragtbeløbs fordeling efter befragternes nationalitet, hvoraf det fremgår, at de største timecharterfragter i 948 er indtjent hos franske, britiske, hollandske og amerikanske befragtere. Oplysmnger om fordelingen af den i 948 i trampfart indtjente bruttofragt på de befordrede ladningers art indeholdes i tabel i tabelafdelingen. Foranstående oversigt giver et sammendrag af denne tabel; til sammenligning er anført fordelingerne i 947,946 og 95 9 gnstl. Tilsvarende oplysninger findes ikke for rutefart og timecharterfart. Det indbyrdes forhold mellem varerne er undergået en del forandringer siden før krigen. Der er således sket en meget betydelig tilbagegang i den andel af bruttofragten, der er indtjent i trampfart med træ, hvorimod transporten af olie i 948 spiuer en forholdsmæssig langt større rolle end i førkrigsårene.

31 Danmarks handelsflåde ved udgangen af 948. Marine marchanåe du Danemarh, fin 948. Tabeller. Tableaux. Anmærkninger. Opgørelserne over handelsflåden angiver skibenes antal og brattorcgistertonnage. I tabel er endvidere angivet skibenes nettotonnage efter British Bule.

32 III Tabel. Danmarks handelsflåde ved udgangen af Tableau. Marine marchande (> 0 tonn. Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe uden sejl nav. å moteur Eegistertonnage Eegistertonnage Antal tonn. dejauge Antal tonn. de jauge nombre brutto netto nombre brutto netto Skibenes art og anvendelse R. T. R. T. R. T. R. T. nature des navires bruts nets bruts nets Regeringsskibe ^) nav. appart. å l'état Passagerskibe p. service de passagers Lasteskibe nav. de marchandises Skibe til bugsering, bjergning o..; vandbåde eller til a. havnetjeneste remorqueurs; båt. de sauvetage etc Isbrydere vapeurs brise-glace Sandpumpere; uddybningsmaskiner o.. navires d'approfondissement Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles Fiskerfart., fangstskibe o.l. nav.pécheurs Lystfartøjer båteaux de plaisance 70 0 Klubskibe; skoleskibe; logissk. autres. I alt total Færøske skibe^) navires des iles Féroe Tilsammen total M Herunder alle skibe tilhørende Staten, dog ikke krigs- og troppetransportskibe. Af ikke selvog 999 r. t. nt., hvoraf 0 med 99 r. t. br. og 574 r. t. nt. tilhører Staten. ^) For færøske skibe er Tabel. Til- og afgang af skibe på mindst Tableau. Marine marchande: mouve- Dampskibe nav. å vapeur Tilgang augmentation Nybygninger construdions neuves fra indlandet indigénes fra udlandet étrangéres Ikke-nybygninger fra udlandet navires non neufs de l'étranger Ånden tilgang^) augmentation, autre Afgang Ophugget; aftaklet o.. dépecés Antal nombre 6 R. T. brutto tonn. de jauge bruts I alt tilgang augm. totale réduction I alt afgang réduction totale Anm. I Tabel er ikke medregnet færøske skibe og regeringsskibe. ') Anden tilgang og anden afgang omfatter ommåling, indsættelse af motor i sejlskibe, over-

33 III 948; skibe på mindst 0 reg. tons brutto opgjort efter art. de jauge) fin 948, par nature. Sejlmotorskibe Sejlskibe I alt vouiers å mach. auxuiaire voiliers total Eegistertonnage Kegistertonnage Kegistertonnage Antal tonn. de jauge Antal tonn. de jauge Antal tonn. de jauge nombre brutto netto nombre brutto netto nombre brutto netto R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. B. T. bruts nets bruts nets bruts nets bevægende lægtere og andet materiel var ved udgangen af 948 registreret 0 med 74 r. t. br. opgørelsen ufuldstændig. 0 reg. tons brutto i tidsrummet Vio 47 ^Via 48. ment. octbr. 947 å dechr Motorskibe med og uden sejl Sejlskibe I alt nav. å moteur voiliers total Antal nombre R. T. brutto tonn. de jauge bruts Antal nombre R. T. brutto tonn. de jauge bruts Antal nombre R. T. brutto tonn. de jauge bruts )> tagelse &a og salg til regeringen m. m.

34 III 4 Tabel. Skibe på mindst 0 r. t. br. efter størrelsesklasser ved udgangen af 948. Tableau. Marine marchande: classement par tonnage, fin 948. Reg. T. br. = de jauge tonneaux iruts Dampskibe nav. å vap reg. t. br I alt total... Pa. ssager- Skibe til Regeringsskibe Lasteskibe særl. brug*) skibe alt «. emiee åf. tmv, march. nav. å maget nav. app. total pats. tpéciaux d l'état Antal B.T.br. Antal R.T.br. Antal R.T.br. Antal B,.T. br. Antal R.T.br Motorskibe nav. å mot reg. t. br over 0000 I alt total... Sejlmotorskibe^) voil. å mach. aux reg. t. br over 600 I alt total ' Sejlskibe voiliers 0 60 reg. t. br I alt total... Tilsammen ' Anm. Færøske skibe er ikke medtaget i denne tabel., o ^ i. ) Herunder fremhæves sejlmotorskibe til fiskeribrug: på 0-50 r. t. 74 skibe med 5 00 r. t. br. og på r. t. 0 skibe med 57 r. t. br.

35 Danmarks skibsfart 948. Navigation du Danemark 948. I. Skibsfarten p å danske havne med danske og fremmede skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Tabeller 4 9. TaUeaux 4 9. Anm.. I efterfølgende tabeller er farten mellem Danmark og monarkiets fjernere dele opført under farten mellem danske og fremmede havne. Farten på Københavns frihavn er behandlet på samme måde som farten på enhver anden dansk havn og ved de særlige opgørelser for København henregnet til denne bys skibsfart. Ved reg. t. eller r. t. i overskrifterne forstås altid: Skibenes nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. og indladet mængde er opgjort i vægttons å 000 kg. Anm. til tabellerne 4 og 6 A om kombineret fart på udlandet. For skibe, der under samme rejse indgår til Danmark med fra mere end et land eller udgår fra Danmark med ladning til mere end et af de fremmede lande, bliver forbindelsen med det fjernest liggende afgangs- henholdsvis bestemmelsesland i statistiken optalt som i almindelig fart. I farten på de mellemliggende lande udelades antal og registertonnage i opgørelsen over almindelig fart fra resp. til de pågældende lande, medens mængden optælles på sædvanlig måde. De udeladte beløb for antal og registertonnage er i tabellerne 4 og 6 A opført særskilt i kol. 4 som Anløb af mellemstationer«. Kol. (for almindelig fart) og kol. 4 angiver tilsammen ved de enkelte lande antallet af skibe (og den tilsvarende tonnage) i farten mellem pågældende land og Danmark. Derimod må kol. 4 udelades ved opgørelsen af den samlede fart mellem udlandet som helhed og Danmark; det samlede antal ind- og udgående rejser (med tilsvarende registertonnage) fra og til udlandet er angivet alene ved totalbeløbene for kol..

36 III 6 Tabel 4. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, Tableau 4. Navigation sur Vétranger. Entrées et Indgået til Danmark entrées Skibe med ladning*) navires chargés Indgået fra eller udgået til entrées de ou sorties å: pour la traduaum voir page 6 Almindelig fart service ordinaire Antal I ^ Anløb af mellemstationer escales dans ports ifiurmédiaires Antal nombre Reg. t. Grønland Færøerne 4 Island 5 Norge: alm. fart færgefart 6 Sverige: alm. fart færgefart 7 Finland 8 U. S. S. R., Hvidehavet 9 Østersøen 6 Polen 7 Tyskland: alm. fart færgefart 8 Storbritannien og Nordirland.. 9 Den irske Fristat (Eire) 0 HoUand Belgien Frankrig 4 Spanien 5 Portugal 6 Italien 7 Middelhavet uspecif 8 Rumænien 9 Øvrige Balkanstater 0 U. S. S. R., Sortehavet Nordafrika Øvrige Afrika 4 Britisk Nordam., østkyst 5 U. S. A., østkyst 6 Vestindien, Meksiko, Mellemam 7 U. S. A., vestkyst 8 Britisk Nordam., vestkyst 9 Brasilien 40 Argentina 4 Sydamerika, østkyst iøvrigt.. 4 vestkyst 44 Sydvestasien 45 Sydasien 46 Østasien 47 Østen, uspecif 48 Australske Forbund 49 Uangivet Land I i i, almindelig fart.. Heraf Damp- og Motorskibe.. Desuden færgefart ) Se anm., side 5.

37 fordelt efter afgangs- og bestemmelseslande sorties par pays de provenance el de destination III Udgået fra Danmark sorties Ledige skibe navires non opér. Skibe med ladning*) navires chargés Ledige skibe navires non opér. Anløb af Almindelig fart mellemstationer Antal service ordinaire eseajes dans ports Antal nombre aeg. t. intermédiaires ehargement nombre Beg. t. Antal Antal nombre Beg. t. nombre Reg. t. 000 kg i t> )>

38 III Tabel 5. Skibsfarten mellem Danmark og udlandet, Tableau 5. Navigation sur l'étranger. Entrées a Skibenes nationalitet nationalité des navires pour la traduetion voir page 5 Indgået til Danmark Entrées danske islandske norske svenske finske russiske polske tyske britiske irske hollandske belgiske franske spanske italienske kanadiske... amerikanske. panamaske. andre fremmede i alt Tilsammen, alm. fart. Desuden færgefart*) heraf med danske færger. Udgået fra Danmark Sorties danske islandske norske svenske finske russiske polske tyske britiske irske hollandske.. belgiske franske spanske italienske... græske kanadiske... amerikanske. panamaske.. andre fremmede i alt Tilsammen, alm. fart. Desuden færgefart') heraf med danske færger... Antal nombre ) Om færgefart se nationalitetsfordelingen i tabel 9. Skibe med ladning navires ehargés Samtlige skibe tous les navires déchargement 000 kg chargement Ledige smbe navires non opér. Antal nombre

39 fordelt efter skibenes nationaliteter et sorties par nationalité des navires III Damp- og motorskibe navires å vapeur et å moteur Skibe med ladning navires chargés Antal nombre Beg. t. déchargement\ 000 kg Ledige skibe navires non opér. Antal nombre Eeg. t. Sejl- og sejlmotorskibe navires å voile, å ou sans mach. aux. Skibe med ladning 'navires charges Antal nomare Beg. t. déchargement 000 kg Ledige skibe navires non opér. Antal z. t ) D t> D chargement chargement D > * > < >

40 III 40 Tabel 6. Skibsfarten paa de enkelte told- Tableau 6. Navigation sur les diverses A. København. Indgående Indgået til København i alt d Copenhague Indgået fra entrées de pour la traduetion voir p. 5 Almindelig fart service ordinaire Skibe med ladning^) navires chargés Anløb af mellemstationer escales dans ports intermédiaires déehargemeni Ledige skibe nav. non opér. Antal nombre Antal nombre Reg. t. Antal nombre Reg. t. 000 kg Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet Østersøen Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland... Irland Holland Belgien 6 Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet, uspec Rumænien Øvrige Balkanstater Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., østkyst.. U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., vestkyst BrasiUen Argentina Sydamerika, østkyst iøvr.. vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen, uspec Australske Forbund Uangivet land beraf rutefart i alt... Indgået i alt ) Se anm,, side 5.

41 4 III distrikter. Færgefart ikke medregnet domnes. Bacs non inclus fart. A. Copenhague. Entrées. Indgået til Toldhavnen au port domnier Indgået til Frihavnen au port-franc Antal nombre Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe navires chargés nav. non opér. navires chargés nav. non opér. Reg. t. déchargement Antal nomiire Reg. t. Antal nombre Reg. t. déchargement Antal nombre Reg. t. Løbe-nr. 000 kg 000 kg ,> > * )> 8 * * * ,> )) ,> )> )> ,> )>

42 III 4 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6. A. København. Udgående Udgået fra København i alt de Copenhague Udgået til sorties å pour la traduetion voir p. 5 Skibe med ladning*) navires ehargés Anløb af Almindelig fart mellemstationer service ordinaire escales dans ports intermédiaires chargement Antal nombre Reg. t. Antal nombre Reg. t. 000 kg Ledige skibe nav. non. opér. Antal nombre Reg. t. Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. S. R., Hvidehavet... Østersøen Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland... Den Irske Fristat (Eire),. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Middelhavet uspec Øvrige Balkanstater U. S. S. R., Sortehavet.. Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordam., østkyst.. U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mellemam. U. S. A., vestkyst Britisk Nordam., vestkyst Brasilien Argentina Sydamerika, østkyst iøvrigt vestkyst Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australske Forbund U angivet land i alt... Udgået i alt _ ^ i 4807 ^) Se anm., side 5.

43 4 III tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (suite). fart. A. Copenhague. Sorties. Udgået fra Toldhavnen du port douanier Udgået fra Frihavnen du port franc Skibe med ladning navires chargés Ledige skibe nav. non opér. Skibe med ladning navires chargés Ledige skibe nav. non opér. Antal nombre Reg. t. ckargement Antal nombre Reg. t. Antal nombre Reg. t. chargement Antal nombre Reg. t. 000 kg 000 kg

44 Tolddistrikter douanes Fart fra eller til indland og udland navigation de ou å Vintérieur et Vétranger Aarhus i alt III 44 heraf fra eller til: Island Norge Sverige Finland U. S. S. B., Hvidehavet U. S. 8. R., Østersøen. Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland. Irland Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Øvrige Balkan Middelhavet uspec.... Italien Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordamerika.. U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mell.am. U. S. A., vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst iøvr. vestkyst Sydvestasien Sydasien Aalborg-Nr.Sundby i alt... heraf fra eller til: Færøerne Island Norge Sverige Finland U. S. 8. R., Hvidehavet U.S.S.B., Østersøen.. Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal ItaUen Middelhavet uspec.... Rumænien Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordamerika... U. S. A., østkyst Indgået til tolddistriktet entrées å la douane Skibe med ladning navires chargés Antal nombre Reg. t. Séchargem. 000 kg Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6 B. Aarhus, Aalborg-Nr. Sundby, Ledige skibe nav. non opér. Antal nombre Reg. t. Antal nombre Udgået fra tolddistriktet sorties de la douane Skibe med ladning navires chargés Reg. t. chargem. 000 kg Ledige skibe nav. non opér. Antal nombre Reg. t > i> > > > > > i> 976? > > > > < > ^ > > 09 > > > > > )>

45 45 III tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (suite). Odense og Esbjerg. Tolddistrikter Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Fart fra eller til indland og udland Vestind.,Meks., Mell.am. U. S. A., vestkyst Brasilien Argentina Sydamer., østkyst, løvr. vestkyst Sydvestasien Sydasien Odense i alt heraf fra eller til: Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet.. U.S.8.R., Østersøen... Polen Tyskland Storbrit. og Nordirland Den irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig Spanien ItaUen Middelhavet uspec.... Nordafrika Øvrige Afrika Britisk Nordamerika.. U. S. A., østkyst U. S. A. vestkyst Brasilien Argentina Esbjerg i alt heraf fra eller til: Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland U.S.S.R., Hvidehavet. Østersøen... Polen Tyskland Storbrit.og Nordirland. Holland Belgien Frankrig Spanien Nordafrika Britisk Nordamerika.. U. S. A., østkyst Vestind., Meks., Mell.am. BrasOien Argentina Sydamer., østkyst, iøvr. Sydvestasien Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg 000 kg > > > > S > > > > )) )) > )> > t > > t > > <> 405 ^ > > > > > > > > > > > > >) > > > > > > > > t t > > >

46 III 46 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte told- Tableau 6 C. Øvrige provinshavne. Tolddistrikter douanes Fart fra eller til indland og udland navigation de ou å Vintérieur et Vétranger Indgået til tolddistriktet entrées å la douane Skibe med ladning navires chargés Antal nombre Reg. t. déchargem. 000 kg Ledige skibe navires non opérant Antal nombre Reg. t. Udgået fra tolddistriktet sorties de la douane Skibe med ladning navires chargés Antal nombre Eeg. t. chargem. 000 kg Ledige skibe navires non opérant Antal nombre Reg. t. Hellerup, Kastrup, Dragør m. v. i alt Helsingør i alt Frederiksværk i alt Frederikssund i alt Roskilde i alt Holbæk i alt Nykøbing Sj. i alt i> Kalundborg i alt Samsø i alt Korsør i alt Skelskør i alt Næstved i alt

47 47 III distrikter. Færgefart ikke medregnet (suue). C. Reste des forts de province. Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Vordingborg i alt... Stege i alt ^ Præstø i alt Fakse i alt Køge i alt Rønne i alt Hasle i alt Allinge i alt Svaneke i alt Neksø i alt heraf rutefart Stubbekøbing i alt statistiske Meddelelser. 4. række. 9.

48 III 48 Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte told- Tdbleau 6 C. Øvrige provins- Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg Antal Nykøbing F.' i alt Gedser i alt Nysted i alt Sakskøbing i alt Bandholm-Maribo i alt Nakskov i alt Rudkøbing i alt ! Svendborg i alt ! ! 9858, ' 84 Nyborg i alt Kerteminde i alt I 9 i I 96 I I 95 4 \ i 8

49 49 III distrikter. Færgefart ikke medregnet (ruue). havne (fortsat). G. (uiu). Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Åntal Beg. t. 000 kg Antal Eeg. t. Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Bogense i alt Middelfart i alt... Assens i alt Faaborg i alt Marstal i alt Ærøskøbing i alt. Udiand Sønderborg i alt.. Graasten i alt... Padborg i alt Aabenraa i alt Haderslev i alt t>

50 III 50 Indgået til tolddistriktet Tabel 6 (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Tableau 6 C. Øvrige provins- Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Antal Reg. t. 000 kg Antal Reg. t. Kolding i alt Fredericia i alt Vejle i alt Horsens i alt Æbeltoft i alt Grenaa i alt Randers i alt Hobro-Mariager i alt Løgstør i alt 5æby i alt t> >

51 tolddistrikter. Færgefart ikke medregnet (suite). havne (fortsat). C. (suite). 5 III Indgået til tolddistriktet Udgået fra tolddistriktet Tolddistrikter Skibe med ladning Ledige skibe Skibe med ladning Ledige skibe Fart fra eller til indland og udland Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Antal Beg. t. 000 kg Antal Beg. t. Frederikshavn i alt Skagen i alt Hjørring i alt Thisted i alt Nykøbing M. i alt. Skive i alt Viborg i alt Struer i alt Lemvig i alt Ringkøbing i alt Tønder i alt *

52 Godsklasser Marchandises pour la traduetion voir page 6. Levende dyr: de OU d l'intérieut, de OU å Våranger I alt total.. Flæsk, smør, kød, æg:, - - udland. Korn:.. Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.:.. Gødningsstoffer:. Trælast:.. Kul, koks m. m.: fra og til ind'and.. Mineralske olier:.. Sten, kalk, cement m. m.:.. Tegl værkspr o dukter:.. Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: III 5 Tabel 7. Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tableau 7. Marchandises chargées et déchargées dans les København toldhavnen p. douan (Tdlosset déchargé chargé Hellerup (Tuborg), Kastrup, Dragør m. v København frihavnenp.-/ranc København i alt ' ! ! ! Kbh.s overtoldinsp. iøvrigt^)

53 5 III færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg. vorts danois, bacs non inclus hg Helsingør Frederiksværk Frederikssund Roskilde Holbæk Nykøbing S. Kalundborg j

54 III 54 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TaUeau 7 Godsklasser Marclmndises pour la traduetion voir page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: - - udland Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cement m.m. Teglværksprodukter: Forsk, styrte: fra og tu indland Forsk, styk: I alt: Samsø Korsør Skelskør Næstved ' t>

55 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suite). 55 III Vordingborg Stege Præstø Fakse Køg e Rønne Hasle [udladet [udladet [udladet [udladet *

56 III 56 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tableau 7 Godsklasser Marchandises pour la traduetion voir page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer:. Trælast: - - udland Kul, koks m. m.:. Mineralske olier: - - udland. Sten, kalk, cement m. m.., Teglværkspro'dukter:.. Forsk, styrte:,., Forsk, styk:.. I alt: Allinge Svaneke " Neksø Stubbekøbing

57 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg fsuue). 57 III Nykøbing F. Gedser Nysted Sakskøbing Udlosse i Indlade, Ind- ; Udlosse ^ ladet Udlossel j Indlade ; Udlosse j Indlade Bandholm Maribo j Udlosse / Indladei Nakskov Indiadel Rudkøbing Udlosse i : : ; i i i i i i )> > > j

58 III 58 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Talleau 7 Godsklasser Marchandises pour la traduetion voir page 6. Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer:. Trælast:. Kul, koks m. m.: Mineralske olier: Sten, kalk, cement m.m. Teglværksprodukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: Svendborg Nyborg Kerteminde Odense

59 59 III færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (suite). Bogense Middelfart Assens Faaborg Marstal Ærøskøbing Sønderborg 5 6 D > i)

60 III 60 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), TaMeau 7 Godsklasser Marchandises pour la traduction voir page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: - - udland Trælast: - - udland Kul, koks m. m.: Mineralske olier: - - udland Sten, kalk, cementm.m. Tegl vær kspr o dukter: Forsk, styrte: Forsk, styk: I alt: - " - udland Graasten Padborg Aabenraa Haderslev , ;

61 6 III færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg, 948. (suite). Kolding Fredericia Vejle Horsens Aarhus Æbeltoft )> ) > * * :

62 Godsklasser Marchandises pour la traduetim, voir -page 6. Levende dyr: Flæsk, smør, kød, æg: - - udland Korn: Foderstoffer: Stoffer til oliepresn.: Gødningsstoffer: Trælast: - - udland, Kul, koks m. m.: - - udland, Mineralske olier: alt.. Sten, kalk, cementm.m., Tegl værkspr o dukter:,. Forsk, styrte: - - udland,. Forsk, styk:,. I alt:, - - udland,. III 6 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen Grenaa Randers danske havne (tolddistrikter), Tableau 7 Hobro Mariager Aalborg Nørr e-sundby " s> >

63 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg III Løgstør Sæby Frederikshavn Skagen Hjørring Thisted : : ;> ' statistiske Meddelelser. 4. række. 9.

64 III 64 Tabel 7 (fortsat). Vareomsætningen i danske havne (tolddistrikter), Tableau 7 Godsklasser Marchandises pour la traduction voir page 6. Levende dyr:. Flæsk, smør, kød, æg:. Korn:. Foderstoffer:. Stoffer til oliepresn.:. Gødningsstoffer: fra og til ind land. Trælast:. Kul, koks m. m.:. Mineralske olier:. Sten, kalk, cement m. m. - ' - - udland. Tegl vær kspr o dukter:. Forsk, styrte:. Forsk, styk:. I alt:. Nykøbing M. Skive Viborg Struer

65 færgefart ikke medregnet, angivet i 000 kg (mue). 65 III Lemvig Ringkøbing Esbjerg Tønder (Højer) Hele landet )> )>

66 III 66 Tabel 8. Samlet oversigt over skibsfarten mellem danske havne indbyrdes. Færgefart ikke medregnet Tableau 8. Cabotage du Danemark. Bacs non indus Indgaaet til dansk havn fra dansk bavn entre ports danois pour la traduetian voir pag. 6 Damp- og motorskibe nav. å vapeur et å moteur Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt. heraf norske svenske finske tyske britiske hollandske panamaske andre Antal nombre Skibe med ladning navires chargés Reg. t. Godsmængde ehargement 000 kg Ledige skibe navires non opér. Antal nombre Beg. t Sejl- og sejlmotorskibe nav. å voile å ou sans mach. aux. Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt. heraf norske svenske finske tyske britiske hollandske panamaske andre Tilsammen total Samlet fart total med danske skibe med fremmede skibe i alt. heraf norske svenske finske tyske britiske hollandske _ panamaske andre )

67 67 III Tabel 9. Færgefart i 948. Tableau 9. Trajets des bacs mr Paa udlandet Vétranger (Norvége, Suéde et Allemagne) København Malmø: Danske færger Svenske færger Tilsammen... Helsingør Helsingborg (kun danske færger) Gedser Wamemunde: Danske færger Tyske færger Tilsammen... Grenaa Arendal (kun danske færger) I alt for de fire ruter: Danske færger Fremmede færger Indgående = udgående Antal anløb*) nombre d'eseaks Beg. t. Befordret mængde*) ehargement Indgående eturées 000 kg Udgående sorties 000 kg I alt total 000 kg Tilsammen total indenrigske ruter trajets tntérieurs Korsør Nyborg Kalundborg Aarhus Glyngøre Nykøbing M Faaborg Mommark Svendborg Rudkøbing*) Svendborg Ærøskøbing Grenaa Hundested Søby Faaborg Nakskov Spodsbjerg Korsør Lohals Assens Aarøsund I alt for indenrigsk fart total Korsør Nyborg, Kalundborg ^Aarhus 0. s. V. Modsat retning I alt*) «) Antal anløb færgefarten svarer i raterne paa udlandet til antallet af rejser tur og retur, i de Indenlandske ruter tu antallet af enkeltture (fra den ene færgehavn Ul den anden); når antal anløb Korsør Nyborg-overfarten er opført med 86 angives herved, at der var 906 anløb ved Korsør og Uge så mange ved Nyborg o. s. fr. Tonnagen er beregnet af hver færges nettotonnage multipliceret med antallet af anløb for færgen. ) For ruterne på udlandet samt for de fire øverste indenrigske ruter vedrører mængden finansåret (Vi 48 >/«49). for de øvrige indenrigske rater kalenderåret. *) Herunder Rudkøbing Yemmenæs i Svendborg tolddistrikt og Lundeborg Lohals i henh. Svendborg og Eudkøbing tolddistrikt. Anm. Reg. tonnagen for udenlandske færger samt fordelingen af et mellem danske og udenlandske færger er delvis anslået.

68 IL Danske skibes fart på udenlandske havne, opgjort efter indberetninger fra rederierne. Navigation de navires danoia sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs. TabeUer 0. TaiJeaux 0.

69 III 70 Tabel 0 a. Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på I fart port de départ v. d-coture destination v. d-dessous (p. la traduction voir p. 6) til pour København Danske provinsh.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst. østkyst.. Finland USSR Østersøen.. Hvideh.... Polen Tyskland østersøh. nordsøh. Storbritannien ø s V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh.. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika... Brit. Nordamerika ø.. { V. atlanterh.. golfhavne. stillehavsh. Mellemamerika ø.. Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv V Sydvestasien Sydasien Østasien Tableau 0 a. Navigation de navires danois sur Vétranger, Fra København de Copenhague fret brut 000 kr Gods qmntité tons D Fra danske provinshavne de provinces danoises 000 kr. Australien, ) Udførselen af trælast fra havne ved Østersøen og tilgrænsende farvande opgives i Indberetningerne I reglen og loads er i tabellen ovenfor omregnet til standards Gods tons Fra Grønland de Grdenland 000 kr Gods tons Fra Færøerne des iles Férbe 000 kr. 7 6

70 7 III udlandet med danske skibe på 600 r. t. brutto eller derover fret hrut gagné el quantités transportées 948. Fra Island de Vlslande Fra Norge de la Norvége Fra Sveriges vestkyst de la Suéde, eåte occident. Fra Sveriges østkyst de la Suéde, cåte orient. Trælast ^) bois Andet Gods autres marchand. 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Standard 000 kr. Tons )> rumenheder, især i standards (stds.) å 65 eng. kubikfod, favne (fathoms) å 6 e. kbfd., loads k 50 e. kbfd.; favne

71 III 7 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tableau 0 a I fart port de départ v. ci-eontre destination v. ei-dessotis (p. la traduetion voir p. S) til pour Trælast i) bois 000 kr. Fra Finland de la Finlande Standard Andet Gods autres marehand. 000 kr. Tons Fra U.S.S.R., Østersøen de la U.R.S.S. mer Baltique 000 kr. Gods tons Fra U.S.S.K. la U.R.8.S.de Trælast^) bois 000 kr. standard København Danske provinsh.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst. østkyst.. Finland USSR Østersøen.. Hvideh.... Polen Tyskland østersøh. nordsøh. Storbritannien ø.. Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika ø... ( V... atlanterh golfhavne stillehavsh Mellemamerika ø V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv )> Sydvestasien Sydasien Østasien Australien..... I 86 ) Se note på tabellens første side

72 7 III på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (ntite). Hvidehavet Fra Polen Fra Tyskland: mer Blanche Fra u.s.s.r., de Pologne Østersøen Sortehavet Andet Gods mer Noire Kul Trælast^) Andet o Baltique atures marchand. caarton bois atures marchand. (S Gods Gods 000kr. Tons 000 kr. tons 000 kr. Tons 000 kr. standard 000 kr. Tons 000 kr. tons -^ «

73 III 74 Tabel 0 a (fortsat)- Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tableau 0 a I fart port de départ v. m-contre destination v. ci-dessous (p. la traduction voir p. 5) til pour Fra Tyskland: Nordsøen de VAllemagne: mer du Nord 000 kr. Gods tons Fra Storbritanniens østkyst de la Gr. Bretagne: cåte orient. 000 kr. Kul charbon Tons Andet autres marchand. 000 kr. Tons Fra Storbri de la Gr. Bre- 000 kr. Kul charbon Tons København Danske provinsh.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst. østkyst,. Finland USSR Østersøen.. Hvideh.... Polen Tyskland østersøh. nordsøh. Storbritannien ø.. Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika ø... V... atlanterh golfhavne stillehavsh Mellemamerika ø Vestindien Brasilien Argentina,.. Sydamerika østkyst iøv. Sydvestasien Sydasien Østasien Australien I

74 75 III på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (suite). tanniens sydkyst Fra Storbritanniens vestkyst tagne: cåte mérid. de la Gr. Bretagne: cåte oec. rra IrsEe Fra Holland Fristat (Eire) Andet Kul Andet de Vlrlande des Pays-Bas é> avtres marchand. charbon autres marchand. O s Gods Gods 000 kr. Tons 000 kr. Tons 000 kr. Tons 000 kr. tons 000 kr. tons a o )> > > > )> > >

75 III 76 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tableau 0 a I fart port de départ v. d-contre destincaion v. ci-dessous (p. la. traduetion voir p. 5) til pour Fra Belgien de la Belgique 000 kr. Gods tons Fra Frankrigs n. og v.-kyst de la France: VAtlantique 000 kr. Gods tons Fra Frankrigs sydkyst de la France: cdte mér. 000 kr. Gods tons F'a Portugal de Portugal 000 kr. København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst østkyst Finland USSR Østersøen Hvideh Polen Tyskland østersøh nordsøh Storbritannien ø " s V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika ø... { V... atlanterh golfhavne stillehavsh Mellemamerika ø V... Vestindien.. Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv.. V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien lait '

76 77 III på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (mue). Fra Spaniens nordvestkyst de V Espagne, cåte N.O. Fra Spaniens syd- og østkyst') de VEspagne, cåte mérid. et orienlale Frugt Andet Fra Italien ) de ritalie Fra Balkanlandene des Pays Balcan Fra Ægypten de VÉgypte 000 kr. Gods tons 000 kr, Tons 000 kr. Tona 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons o i 466 I 7 74 li 6774 I *) Ladninger i kubikbefragtning fra Spanien og Italien er omsat til tons )>

77 III 78 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tableau 0 a I fart port de départ v. ci-contre destination v. ci-dessous (p. la traduction voir p. 6) til pour Fra Nordafrka de VAjrique du Nord 000 kr. Gods tons Fra Vestafrika de VAfrique occidentale 000 kr. Gods tons Fra Syd- og Østafrika de VAfrique du Sud 000 kr. Gods tons Fra Brit. Nordam.: atl. havsh. de VAm. du N. hritann.: VAtl. 000 kr. Gods tons København Danske provinsh Grønland Færøerne Island Norge : Sverige, vestkyst østkyst Finland USSR Østersøen Hvideh Polen Tyskland østersøh nordsøh Storbritannien ø s V Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika" Brit. Nordamerika ø... i atlanterh golfhavne stillehavsh Mellemamerika ø V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv. V Sydvestasien Sydasien Østasien Australien ) > )> > ' *

78 79 III på udlandet med danske skibe på 500 r. (suite). t. brutto eller derover Fra Brit. Nord ani.:stillehavet de VAm. du N )ritann:lepacif. 000 kr. Gods tons Fra U. S. A. des ÉM s-unis Fra U. S. A. des États-Unis Fra Mellem- Atlanterhavet de VAtlantique amerik. østk. Golfhavne Stillehavet de VAm, Kul Andet p. du Golfe du Pacifique Centr. E. eharbon autres marehand. Gods Gods Gods 000 kr. Tons 000 kr. Tons 000 kr. tons 000 kr. tons 000 kr. tons a o,q > ! D

79 III 80 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten Tahkau 0 a I fart port de départ v. ei-contre destination v. ei-dessom (p. la traduction vair p. 5) til pour Fra Mellemam. vestk. de VAm. Centr. O. 000 kr. Gods tons Fra Vestindien des Antilles 000 kr. Gods tons Fra Brasilien du Brésil 000 kr. Gods tons Fra Argentina de VArgentine 000 kr. Gods tons København Danske provinsh.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst. østkyst.. Finland USSR Østersøen.. Hvideh.... Polen Tyskland østersøh. nordsøh. Storbritannien ø,. s... Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh... Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika ø... v... iatlanterh golfhavne stillehavsh Mellemamerika ø V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv. v. Sydvestasien Sydasien... Østasien Australien lait... I 44 I

80 8 III på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover (suite). Fra Sydamerika: østk.iøv. de V Am. du Sud, cåie orient. Fra Sydamerika: V. de V Am. du Sud, c8k oce. Fra Vest- og Sydvestasien de V Asie occ, ete. Fra Sydasien de VAsie du Sud Fra Østasien de VAsie orient. Fra Australien de VAustraliel 000 kr. Gods tons 000 kr, Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons 000 kr. Gods tons > « j statistiske Meddelelser. 4. række. 9. 6

81 III 8 Tabel 0 a (fortsat). Opsejlet bruttofragt og befordret mængde i farten på udlandet med danske skibe på 500 r. t. brutto eller derover Tableau 0 a (suite). I Fart port départ v. ci-contre destination v. d-dessous (p. la traduction voir p. 5.) til pour 000 kr. I alt indgående til nedenanførte lande total Kul ) Trælast i) Andet Samtlige charlon hois aiures marchand. grupper total Tons 000 kr. Tons 000 kr. Tons 000 kr. Tons København Danske provinsh.. Grønland Færøerne Island Norge Sverige, vestkyst. østkyst.. Finland USSR Østersøen.. Hvideh Polen Tyskland østersøh. nordsøh. Storbritannien ø.. Den Irske Fristat (Eire) Holland Belgien Frankrig, vestkyst sydkyst Portugal Spanien n. og v s. og 0 Italien Balkanlandene USSR sortehavsh Ægypten v. Middelh.. Nordafrika Vestafrika Syd- og Østafrika Brit. Nordamerika ø... V... iatlanterh golf havne stillehavsh.... Mellemamerika ø V Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika østkyst iøv. Sydvestasien Sydasien Østasien.... Australien )> : > « ^) De her anførte tal for fragtbeløb og mængde for kul og træ svarer ikke til de på de foregående sider af tabel 0 a anførte tal, da disse ladninger kun for de vigtigste lande er anførte i en særlig kolonne.