Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København Nr juli 2003

2 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: I de senere år er der blevet stadig større fokus på befolkningens sundhed. Denne artikel vil belyse københavnernes sundhed gennem forbruget af sygesikringsydelser i almenpraksis og gennem antallet af sengedage på hospital. Forbruget vil blive beskrevet ved hjælp af materiale, der dækker årene 1998, 1999 og Trækket på (eller belastningen af) sundhedssektoren hænger i høj grad sammen med den enkelte persons alder, køn og socioøkonomiske forhold. Artiklen vil belyse antallet af kontakter til almen læge og sengedagsforbruget på hospitaler ud fra sammensætningen af den københavnske befolkning. I lyset af tidens debat inddrages oplysninger om den enkelte persons herkomst i analysen. Artiklen indledes med et afsnit om sammensætningen af den københavnske befolkning efter herkomst, alder og køn, da dette har betydning for forbruget af sundhedsydelser. Det samlede forbrug af lægeydelser uanset alder, men med hensyn til køn og herkomst belyses i afsnit 2. Forbruget beskrives for hvert af årene 1998, 1999 og I afsnit 3 analyseres kontakten 1 til almen læge og sengedagsforbruget for københavnere i alderen 6-44 år efter alder, køn og herkomst. Aldersgruppen 6-44 år er valgt, da alle herkomstgrupper er bedst repræsenteret inden for denne aldersgruppe. Afsnit 4 beskriver forbruget af sundhedsydelser blandt københavnere i alderen 6-44 år på udvalgte enkeltlande. Landene er udvalgt således, at der er et rimeligt antal af fremmed herkomst med oprindelse i landet. 1 En kontakt mellem patienten eller ydelsesmodtageren og lægen kan være en konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer o.l. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. I afsnit 5 belyses kontakten til almen læge efter den enkelte personens stilling, herkomst og køn for københavnere i alderen år. Aldersgruppen er valgt på grund af den gode repræsentation af personer i alle 3 herkomstgrupper, og at de fleste er erhvervsaktive i denne aldersgruppe. Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af datagrundlaget og definitioner. Sidst i artiklen er det talmæssige grundlag opgivet i et særskilt tabelafsnit. Indhold 1. Den københavnske befolkning I figur 1 vises den københavnske befolknings procentvise fordeling mellem herkomstgrupperne. Tabel 4, sidst i artiklen, indeholder de talmæssige oplysninger for københavnerne opgjort efter alder, køn og herkomst i årene 1998, 1999 og Der er over årene blevet en større andel af københavnere med fremmed herkomst, men generelt er ændringerne meget små. Således udgør andelen af københavnere med dansk baggrund godt 84 pct. af befolkningen i 1998 og 83 pct. i år I figur 1 vises den procentvise udvikling i andelen af indvandrere og efterkommere. I figur 2 ses aldersfordelingen inden for hver enkelt herkomstgruppe. Aldersfordelingen vises kun pr , da der ikke er nogen nævneværdig ændring over årene , jfr. tabel 4, sidst i artiklen. Et typisk træk ved aldersfordelingen er, at andelen af indvandrere er lille i aldersgrupperne op til 5 år og omvendt for efterkommere, hvor der er en stor andel af efterkommerne i de yngre aldersgrupper helt op til 17 år. I aldersgruppen år er andelen af personer næsten lige stor i de 3 herkomstgrupper. Det er især efterkommernes aldersfordeling, der ændrer sig, efterhånden som de her fødte efterkommere bliver ældre. Opdeles befolkningen på køn ses det, at andelen af mænd henholdsvis kvinder inden for alle herkomstgrupper varierer tæt omkring 50 pct., jfr. figur 3. Blandt københavnere med dansk baggrund er lidt over halvdelen kvin- 2 Orientering 2003 nr. 17

3 Figur 1. Befolkningens procentvise fordeling efter herkomst, 1. januar 1998, 1999 og Pct der, mens det er omvendt for københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Det er især blandt indvandrere, der er flere mænd end kvinder. I løbet af årene er der en tendens til, at der blandt københavnere med dansk baggrund bliver lidt flere mænd i forhold til kvinderne og lidt færre mænd blandt københavnere med indvandrerbaggrund. Den større andel af mænd blandt københavnere med dansk baggrund kan skyldes en ændring i dødeligheden. Hos københavnere med indvandrerbaggrund kan ændringen skyldes, at der kommer flere kvinder til Danmark bl.a. gennem familiesammenføring. Blandt efterkommerne er kønsfordelingen stabil. Generelt fødes der flere drenge end piger, men efter 50 års alderen er der så stort frafald blandt mænd, at der i de ældste aldre bliver flere kvinder end mænd. De flere mænd end kvinder blandt efterkommerne skyldes, at gruppen samlet set er yngre end danskerne. Af tabel 4 med de specificerede oplysninger fremgår det ligeledes, at der i aldersgruppen år er lidt færre mænd end kvinder blandt danskere og indvandrere, mens det især er blandt personer over 66 år, at kvinderne er i overtal. Generelt er der ikke sket de store ændringer i sammensætningen af den københavnske befolkning i årene 1998, 1999 og De vigtigste forskelle de tre herkomstgrupper imellem er, at der blandt københavnere med indvandrerbaggrund er relativt få i de yngste aldersgrupper, mens der er forholdsvis mange med efterkommerbaggrund. For både indvandrere og efterkommere gælder det totalt set, at der er flere mænd end kvinder, mens det er omvendt blandt københavnere med dansk herkomst. Orientering 2003 nr. 17 3

4 Figur 2. Aldersfordelingen inden for hver herkomstgruppe, Pct år 3-5 år 6-17 år år år år Over 66 år Figur 3. Befolkningens fordeling efter køn inden for hver herkomstgruppe, Pct Mænd Kvinder Dansk Indvandrerkommere Efter- Dansk Indvan- Efter- Dansk herkomskomskomst herdrerkommere her- 4 Orientering 2003 nr. 17

5 2. Det samlede forbrug af sundhedsydelser efter herkomst i hvert af årene 1998, 1999 og 2000 I dette afsnit beskrives det samlede forbrug af de to typer af sundhedsydelser. Ydelserne vil være opdelt på herkomst og køn, men ikke alder. I visse aldersgrupper er der så få personer fra herkomstgrupperne indvandrere og efterkommere, at materialet kun kan præsenteres i en samlet gruppe for at belyse det totale forbrug Forbruget af almene lægeydelser I tabel 1 vises den københavnske befolkning efter herkomst og kontakt til almen læge. Yderligere talmateriale kan ses i tabel 5 på side 18. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. person er opgjort som antallet af kontakter i forhold til hele befolkningen i herkomstgruppen, dvs. også dem der reelt ikke har haft kontakt til almen læge. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. person med kontakt til lægen er opgjort i forhold til de personer, der har haft mindst én kontakt til almen læge. Andelen af københavnere med kontakt til almen læge er beregnet for hver herkomstgruppe for sig. Orientering 2003 nr. 17 5

6 Tabel 1. Københavnere og deres kontakt 1 til almen læge opgjort efter herkomst og køn. I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder 1998 Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,6 90,1 68,2 83,4 79,2 82,6 73,1 89,1 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 29,8 57,9 3,7 6,2 1,1 1,3 34,7 65,3 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,4 5,4 8,4 4,8 5,5 6,3 9,2 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,5 3,7 7,0 3,8 4,6 4,6 8, Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,6 90,6 69,0 84,0 78,8 82,2 73,2 89,5 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 29,7 57,2 4,0 6,6 1,2 1,3 34,9 65,1 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,3 5,5 8,5 4,7 5,5 6,3 9,1 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,4 3,8 7,1 3,7 4,5 4,6 8, Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,8 90,1 68,6 83,3 78,4 82,3 73,3 89,0 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 30,1 56,7 4,0 6,6 1,2 1,4 35,3 64,7 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,4 5,6 8,2 4,7 5,4 6,3 9,1 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,4 3,8 6,9 3,7 4,5 4,6 8,1 1 En kontakt mellem patient/ydelsesmodtager og lægen kan være en konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer o.l. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. Udviklingen fra 1998 til 2000 er yderst stabil. Uanset herkomstgruppe er der en større del af kvinderne, der har kontakt til almen læge. Blandt københavnere med dansk baggrund har 90 pct. af kvinderne haft mindst én kontakt til almen læge, mens tallet for mænds vedkommende er på knap 74 pct. Hos københavnere med indvandrerbaggrund har omkring 84 pct. af kvinderne mindst én kontakt til almen læge, mens det er 69 pct. blandt mændene. Blandt kvindelige københavnere med efterkommerbaggrund har godt 82 pct. haft mindst én kontakt til almen læge. Blandt mændene med efterkommerbaggrund er det værd at bemærke, at næsten 80 pct. har haft mindst én kontakt til almen læge, hvilket er mere end blandt mænd med dansk baggrund. En forklaring kan være, at efterkommerne i gennemsnit er yngre end de 2 andre herkomstgrupper, hvor især de helt små (0-2 årige) drenge har mange kontakter til almen læge. 87 pct. af det samlede antal kontakter til almen læge foretages af københavnere med dansk baggrund, mens indvandrere står for omkring 10 pct. og efterkommere for 2-3 pct. Kvinder med dansk baggrund står for 57 pct. af alle kontakter til almen læge. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. år til almen læge er 4,8 for mænd med dansk bag- 6 Orientering 2003 nr. 17

7 grund og 3,7-3,8 for mænd med indvandrerog efterkommerbaggrund. For at eliminere effekten af de store aldersforskelle herkomstgrupperne imellem er der foretaget en standardberegning over forbruget i år 2000, idet danskernes aldersfordeling er lagt til grund. Tallene kan ses i tabel 14. For mændenes vedkommende viser det sig, at både indvandrere og efterkommere har et lavere forbrug af lægeydelser end danske mænd. Mænd med dansk baggrund har et forbrug på gennemsnitlig 4,8 kontakter til almen læge, hvor indvandrere har 4,3 og efterkommere 3,7 gennemsnitlige kontakter til almen læge. Kvinder med dansk baggrund kontakter lægen omkring 8,5 gange gennemsnitligt og kvinder med indvandrerbaggrund omkring 7 gange, mens kvinder med efterkommerbaggrund gennemsnitligt kontakter almen læge 4,5 gange. En standardberegning med den danske aldersfordeling lagt til grund viser, at indvandrerkvinder kontakter lægen 7,4 gange og efterkommerkvinder 4,5 gange Forbruget af sengedage Det gennemsnitlige antal sengedage er beregnet som henholdsvis antallet af sengedage delt med antallet af personer, der har haft en indlæggelse og antallet af sengedage delt med antallet af personer i herkomstgruppen. Orientering 2003 nr. 17 7

8 Tabel 2. Københavnere og deres sengedagsforbrug. I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder 1998 Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,7 14,7 7,4 16,5 8,5 8,5 9,4 14,6 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 32,4 54,1 3,6 7,7 1,1 1,1 37,1 62,9 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 14,6 22,3 10,1 24,4 10,6 10,9 13,8 22,1 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 32,5 58,5 2,8 5,1 0,5 0,5 35,9 64,1 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 12,8 14,0 8,9 8,4 5,2 5,0 12,1 13,1 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,2 2,0 0,7 1,4 0,4 0,4 1,1 1, Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,4 14,2 7,5 16,5 9,1 8,5 9,2 14,3 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 32,5 53,0 3,9 8,1 1,3 1,2 37,7 62,3 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 14,0 20,9 10,1 23,6 11,6 10,9 13,3 20,9 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 33,6 56,6 3,1 5,5 0,7 0,6 37,4 62,6 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 11,8 12,1 8,3 7,5 5,1 4,6 11,2 11,3 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,1 1,7 0,6 1,2 0,5 0,4 1,0 1, Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,3 14,1 7,0 15,4 8,3 8,3 9,0 14,0 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 33,6 52,3 3,9 7,6 1,3 1,3 38,8 61,2 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 13,9 20,0 9,5 20,4 10,3 10,3 13,1 19,7 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 34,5 56,0 3,1 5,2 0,6 0,7 38,2 61,8 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 11,5 11,5 8,0 6,8 4,3 4,9 10,8 10,7 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,1 1,6 0,6 1,0 0,4 0,4 1,0 1,5 8 Orientering 2003 nr. 17

9 I alt har knap personer været indlagt på hospital mindst én gang i hvert af årene Dette svarer til, at ca. 12 pct. af københavnerne har haft en indlæggelse. Blandt københavnere med dansk og indvandrerbaggrund ses samme mønster med en betydelig større indlæggelseshyppighed for kvinder end for mænd. Københavnere med dansk baggrund forbruger over 90 pct. af det samlede sengedagsforbrug, mens københavnere med indvandrerog efterkommerbaggrund forbruger henholdsvis 8-8,6 og 1 pct., og ud af det samlede forbrug i årene står kvinder med dansk baggrund for mellem pct. Forbruget af sengedage er dermed langt større blandt københavnere med dansk baggrund end blandt de to øvrige herkomstgrupper. Dette afspejler sig også i, at københavnere med dansk baggrund gennemsnitligt har et sengedagsforbrug pr. indlagt på dage, mens indvandrere er indlagt mellem 7-8 dage og efterkommere i omkring 5 dage. Her ses det, at kvinders forbrug af sengedage pr. indlagt er lidt større end mænds blandt dansker og omvendt blandt indvandrere, hvor mænds forbrug af sengedage pr. indlagt faktisk er større end kvindernes. Ser man dernæst på sengedagsforbruget i forhold til samtlige personer i herkomstgruppen viser det sig, at københavnerne i gennemsnit er indlagt 1-1,5 dage. Ses bort fra efterkommere er kvinder indlagt lidt længere end mænd. De lavere antal indlæggelser og sengedage blandt efterkommere skyldes blandt andet, at efterkommerne som gruppe er betydeligt yngre end de andre herkomstgrupper. Hos københavnere med efterkommerbaggrund ses et andet mønster, hvor kvinder og mænd har lige stort forbrug, eller mænds forbrug er endda lidt større end kvinders forbrug. Dette skyldes igen, at efterkommere er yngre end de to andre herkomstgrupper, så der er forholdsvis mange 0-2-årige, hvor drenge har forholdsvis mange indlæggelser. Standardberegningen, hvor den danske aldersfordeling ligger til grund viser, at både mænd og kvinder med indvandrerbaggrund henholdsvis efterkommerbaggrund har et lavere forbrug af sengedage. Hvor danske mænd har et forbrug på 1,1 ligger indvandrere og efterkommere på henholdsvis 0,8 og 0,4. Blandt kvinderne fordeler det sig med 1,6 gennemsnitlige sengedage for danske kvinder og henholdsvis 1,4 og 0,4 for indvandrer- og efterkommerkvinder. Generelt er der ikke de store udsving over årene Der ses dog et klart fald i antallet af sengedage, mens antallet af kontakter til almen læge er svagt stigende. For at undgå for store tilfældige udsving vil den følgende analyse blive foretaget på gennemsnittet af de 3 år, og for at undgå store påvirkninger af forskelle i aldersfordelingen imellem de 3 herkomstgrupperne vil analysen blive foretaget alene for aldersgrupperne mellem 6-44 år. 3. Forbruget af sundhedsydelser blandt københavnere i aldersgruppen 6-44 år I figur 4 vises det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge fordelt efter herkomst, køn og alder. I tabel 5-7 er det muligt at se det bagvedliggende talmateriale. Orientering 2003 nr. 17 9

10 Figur 4. Københavnere 6-44 år og deres gennemsnitlige antal kontakter til almen læge efter herkomst, alder og køn. Gennemsnit Antal kontakter til almen læge år 6-17 år år år år år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Blandt mænd er stigningen i antal kontakter moderat over aldersgrupperne, mens der er en stor stigning blandt kvinderne uanset herkomstgruppe. Generelt har københavnere med indvandrerbaggrund færre kontakter end københavnere med dansk og efterkommerbaggrund. Den eneste undtagelse ses hos mænd i aldersgruppen år, hvor alle tre herkomstgrupper ligger på samme niveau. Efterkommerne har derimod flest kontakter blandt mænd i aldersgruppen år, mens dette ligeledes gælder for kvinder i aldersgruppen år. I figur 5 vises det gennemsnitlige antal sengedage efter køn, alder og herkomst. Det gennemsnitlige antal sengedage er beregnet som antallet af sengedage delt med antallet af personer i herkomstgruppen. 10 Orientering 2003 nr. 17

11 Figur 5. Københavnere 6-44 år og deres gennemsnitlige sengedagsforbrug efter herkomst, alder og køn. Gennemsnit Antal sengedage pr. person i herkomstgruppen 1 0,8 0,6 0,4 0, år 6-17 år år år år25-44 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Bortset fra at forbruget af sengedage stiger med alderen, er der ikke noget fast mønster i forbruget. Det højere forbrug af sengedage blandt kvinder med dansk og indvandrerbaggrund, der fremgik af tabel 2, kan hovedsagelig tilskrives kvinder over 66 år. Hos københavnske mænd med dansk og indvandrerbaggrund er forbruget af sengedage størst i aldersgruppen år, mens det er omvendt for efterkommerne. Blandt kvinder med dansk baggrund stiger antallet af gennemsnitlige sengedage med alderen, mens der for kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund ses et fald fra aldersgruppen år til år. I tabel 2 viser det sig, at københavnere med dansk baggrund sammenlagt har et lidt større gennemsnitligt antal sengedage end de to andre grupper. For kvinder med dansk baggrund er det mellem 1,6-2 gennemsnitlige sengedage, mens indvandrere og efterkommere har henholdsvis 1 og 1,5. For mænd er de tilsvarende tal henholdsvis 1, 0,6 og 0,5. Sammenholdes antallet af kontakter til almen læge og sengedagsforbruget viser det sig, at der er en tendens til, at kvinder med et stort antal kontakter til almen læge også har et større forbrug af sengedage, jfr. tabel 7 og 9. Dette gælder ikke for mænd. En del af forklaringen kan være de forskellige årsager til en indlæggelse og ikke mindst, at kvinder føder inden for aldersgruppen år og primært i alderen år, hvilket både medfører kontakt til almen læge og forbrug af sengedage i forbindelse med fødslen. I afsnit 4 belyses antallet af kontakter til almen læge yderligere på udvalgte enkeltlande. Derimod vil sengedagsforbruget ikke blive præsenteret på de udvalgte lande, da talgrundlaget er lille, og analysen dermed bliver for usikker. 4. Forbruget af sygesikringsydelser blandt københavnere i alderen 6-44 år opgjort efter herkomst og udvalgte enkeltlande I tabel 3 ses det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge for årene under ét. Uanset hvilket land der betragtes, har kvinder flere kontakter til almen læge end mænd. Orientering 2003 nr

12 Blandt kvinder med indvandrerbaggrund ses det største antal gennemsnitlige kontakter blandt kvinder fra Pakistan i aldersgruppen år med 9,3 kontakter i gennemsnit. Hos mændene findes det største antal kontakter blandt indvandrere i aldersgruppen år fra Iran med 4,2 gennemsnitlige kontakter til almen læge. Det laveste antal kontakter til almen læge ses i aldersgrupperne 6-17 år og år for indvandrere fra landene Nordamerika og EU. Det lave antal kontakter til almen læge blandt disse grupper kan ikke tilskrives, at det er unge raske studerende, der kommer til landet, da langt de fleste er lønmodtagere på et eller andet niveau. Derimod kan det konstateres, at der er forholdsvis få arbejdsløse og pensionister mv. fra disse to områder. Tabel 3. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge efter herkomst, alder, køn og enkeltlande år år år 6-17 år år år mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 Europa ekskl. Danmark Norden... 1,4 2,7 1,5 4,1 2,2 5,4 2,0 2,8 2,1 8,3 2,7 7,5 EU... 1,4 1,7 1,1 2,4 2,1 4,4 2,0 2,2 2,4 5,1 3,1 7,8 Tidligere Jugoslavien 1,9 2,0 2,3 6,2 3,3 6,5 2,1 2,1 2,8 5,7 3,2 7,7 Tyrkiet... 1,8 2,3 2,9 8,1 3,4 8,2 2,2 2,4 3,3 8,1 2,2 9,1 Polen... 2,1 2,9 1,8 6,3 3,2 6,3 2,2 3,0 2,3 5,6 3,2 7,5 Øvrige Europa... 1,8 2,7 1,5 3,9 2,2 4,6 2,0 3,2 3,4 8,4 2,9 6,9 Afrika Marokko... 2,1 2,3 2,1 7,8 3,4 8,4 2,1 2,1 2,6 6,1 3,1 8,8 Somalia... 2,0 2,5 2,4 8,2 3,2 8,3 3,2 2, Øvrige Afrika... 1,6 2,3 2,5 7,7 3,3 7,6 2,5 2,4 2,9 5,3 2,6 8,5 Asien Irak... 2,0 2,1 2,7 8,5 3,9 8,6 2,7 2, Iran... 2,4 2,9 3,1 8,2 4,2 8,7 3,6 3, Pakistan... 2,4 2,6 2,6 7,6 3,9 9,3 2,5 2,7 2,8 6,4 3,2 9,5 Øvrige Asien... 1,9 2,2 2,4 7,3 3,6 6,3 2,2 2,2 2,7 5,5 2,7 9,6 Øvrige lande Nordamerika... 1,1 1,4 0,8 1,7 2,0 5,0 2,4 3,3 1,3 5,8 2,1 4,5 Andre lande... 2,2 4,3 2,2 6,4 2,7 7,1 2,5 2,8 3,1 6,6 2,8 5,4 I alt... 1,9 2,3 2,1 6,1 3,1 6,7 2,3 2,4 2,8 6,4 2,9 7,7 Anm.: Signaturen - angiver at, gruppen indeholder ingen eller for få personer. Det største gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt efterkommerne ses hos kvinder i aldersgruppen år fra Pakistan og Øvrige Asien med henholdsvis 9,5 og 9,6 gennemsnitlige kontakter. Kvinder fra Tyrkiet og Marokko har henholdsvis 9,1 og 8,8 gennemsnitlige kontakter. Blandt efterkommerne har kvinder fra Norden, Tyrkiet og Øvrige Europa i aldersgruppen år ligeledes mange kontakter i gennemsnit med henholdsvis 8,3, 8,1 og 8,4. Det laveste antal kontakter ses blandt mænd i aldersgruppen år fra Nordamerika. I det følgende vil befolkningens kontakt til almen læge yderligere blive belyst efter personens tilknytning til arbejdsmarkedet. For at begrænse omfanget af analysen er det kun aldersgruppen år, der vil blive betragtet. 12 Orientering 2003 nr. 17

13 5. Forbruget af sundhedsydelser efter stilling I figur 6 ses det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge efter køn, herkomst og stilling for københavnere i aldersgruppen år. Tallene kan ses i tabel 12. Hvis der er for få personer i den enkelte gruppe er denne udeladt. Generelt kan det konkluderes, at antallet af kontakter til almen læge stiger jo længere væk personen er fra arbejdsmarkedet. De fleste kontakter har pensionister mv. med i alt - uanset herkomstgruppe - 9,9 kontakter for mænd og 15,5 kontakter i gennemsnit for kvinder. Ses der bort fra pensionister og gruppen øvrige varierer antallet af kontakter mellem 2,4-3,4 blandt mændene og mellem 5,7-8 blandt kvinderne. Blandt mænd efterfølges det høje antal kontakter blandt pensionisterne af gruppen øvrige, hvor mænd med dansk baggrund har 4,2 gennemsnitlige kontakter og gruppen af arbejdsløse med henholdsvis 3,3 kontakter for mænd med dansk og indvandrerbaggrund og 3,8 kontakter for mænd med efterkommerbaggrund. Ses der bort fra gruppen uoplyst, hvor der er meget få personer, findes de færreste kontakter blandt mænd i gruppen af topledere med mellem 1,7-2,5 gennemsnitlige kontakter for alle herkomstgrupper. Blandt lønmodtagere på højeste niveau ligger det gennemsnitlige antal kontakter på 2,4-2,5. Blandt kvinderne er det grupperne af øvrige og arbejdsløse, der har flest kontakter, når der ses bort fra pensionister. I gruppen øvrige er det kvinder med dansk og efterkommerbaggrund, der har et stort antal kontakter med godt 9. I gruppen af arbejdsløse ligger antallet af kontakter mellem 7,4 og 8,3 for de 3 herkomstgrupper. Orientering 2003 nr

14 Figur 6. Gennemsnitligt antal årlige kontakter til almen læge efter køn, herkomst og stilling. Aldersgruppen år. Gennemsnit Mænd Selvstændige Medhjælp. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige Uoplyst I alt Kvinder Selvstændige Medhjælp. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige Uoplyst I alt Orientering 2003 nr. 17

15 Figur 7 viser det gennemsnitlige antal sengedage efter herkomst, køn og stilling for aldersgruppen år. I tabel 13 kan det bagvedliggende talmateriale ses. Generelt ses det samme mønster i det gennemsnitlige antal indlæggelser hos københavnere med dansk og indvandrerbaggrund. Blandt mænd ses det største antal sengedage hos pensionister, øvrige og arbejdsløse. Mænd med dansk baggrund har lidt flere sengedage end mænd med indvandrerbaggrund, undtagelsen er blandt selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau. De bagvedliggende tal viser dog, at forskellene er meget små. Ses bort fra arbejdsløse har efterkommerne meget få sengedage. Blandt kvinderne er det igen pensionister og øvrige, der har flest sengedage efterfulgt af arbejdsløse og medhjælpende ægtefælle. Til forskel fra mændene er der flere stillingskategorier, hvor indvandrerkvinder har flere sengedage end danske kvinder. Dette gælder især blandt arbejdsløse og topledere. Efterkommerkvinderne har igen betydeligt færre sengedage end de to andre grupper. Datagrundlag og definitioner Datagrundlaget er leveret af Danmarks Statistik. Statusbefolkningen er opgjort pr , og Oplysningerne om sygesikringsydelser, sengedagsforbrug og stilling vedrører året op til statusbefolkningen, dvs. til statusbefolkningen er tilknyttet oplysninger om sygesikringsydelser og sengedagsforbrug i løbet af året 1997, mens oplysningerne om personens stilling er fra Opgørelsen omfatter antallet af kontakter mellem ydelsesmodtageren (patienten) og lægen såsom konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer, lægebesøg i hjemmet og lignende. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. Opgørelsen over sengedage bygger på ikkeambulante udskrivninger fra somatiske sygehusafdelinger. Et ophold på hospital giver anledning til en registrering af bl.a. antallet af sengedage. Grundlaget her er landspatientregistret. Ved en persons herkomst sondrers der mellem danskere, indvandrere og efterkommere defineres som personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Herkomstgrupperne af henholdsvis indvandrere og efterkommere vil derfor omfatte personer med både dansk og udenlandsk statsborgerskab. En persons stilling opgøres i 12 hovedkategorier og defineres som den væsentligste beskæftigelse i årets løb. Kategorierne er selvstændige, medhjælpende ægtefælle, topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere, arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister mv., øvrige og uoplyst. Orientering 2003 nr

16 Figur 7. Gennemsnitligt årligt antal sengedage efter køn, herkomst og stilling. Aldersgruppen år. Gennemsnit Mænd Selvstændige Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige I alt 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Kvinder Selvstændige Medh. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige I alt 0 0,5 1 1,5 2 2, Orientering 2003 nr. 17

17 Tabel 4. Befolkningen 1. januar efter herkomst, alder og køn. dansk herkomst indvandrere efter- i alt dansk ind- efter- i alt dansk indkommerkomsdrermerkomst hervankom- hervandrere efterkommere 0-2 år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Over 66 år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder pct år Mænd... 1,5-0,4 2,0 1,5-0,5 2,0 1,5-0,5 2,0 Kvinder... 1,5-0,4 1,9 1,4-0,4 1,9 1,5-0,4 1,9 3-5 år Mænd... 1,2 0,1 0,4 1,6 1,2 0,1 0,4 1,6 1,2 0,1 0,4 1,6 Kvinder... 1,1 0,0 0,3 1,5 1,1-0,4 1,5 1,2 0,1 0,4 1, år Mænd... 3,1 0,5 0,6 4,2 3,1 0,5 0,7 4,3 3,2 0,5 0,8 4,4 Kvinder... 2,9 0,4 0,6 4,0 3,0 0,4 0,7 4,0 3,0 0,4 0,7 4, år Mænd... 5,2 0,6 0,3 6,1 5,0 0,6 0,3 5,9 4,7 0,6 0,3 5,6 Kvinder... 6,1 0,8 0,2 7,2 6,0 0,8 0,3 7,0 5,6 0,9 0,3 6, år Mænd... 16,3 3,6 0,1 20,1 16,5 3,7 0,2 20,4 16,8 3,8 0,2 20,8 Kvinder... 15,0 2,7 0,1 17,8 15,1 2,9 0,2 18,2 15,4 3,0 0,2 18, år Mænd... 8,6 1,5-10,1 8,6 1,5-10,1 8,6 1,6-10,2 Kvinder... 8,7 1,1-9,8 8,6 1,2-9,8 8,6 1,2-9,9 Over 66 år Mænd... 4,3 0,2-4,5 4,1 0,3-4,3 3,9 0,3-4,1 Kvinder... 8,7 0,5-9,2 8,3 0,5-8,8 7,8 0,5-8,4 I alt Mænd... 40,2 6,5 1,9 48,5 40,0 6,6 2,0 48,6 39,9 6,8 2,1 48,8 Kvinder... 44,0 5,7 1,8 51,5 43,6 5,9 1,9 51,4 43,1 6,2 2,0 51,2 i alt Orientering 2003 nr.17 17

18 Tabel 5. Befolkningen i København. Gennemsnit år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark , , , , , , , ,3 Norden... 61,7 61,0 284,3 588,0 1280,7 1584,3 1626,7 2233,3 EU... 83,0 96,7 439,0 435,0 3250,0 1604,3 3772,0 2136,0 Tidligere Jugoslavien ,0 250,0 329,3 340,0 1418,7 1198,7 2058,0 1788,7 Tyrkiet ,0 189,7 428,7 435,0 1452,0 1113,3 2087,7 1738,0 Polen... 32,3 50,7 71,7 105,0 276,3 512,3 380,3 668,0 Øvrige Europa ,7 67,0 113,7 262,7 461,7 694,3 677,0 1024,0 Marokko... 79,0 74,0 125,7 160,0 746,3 626,0 951,0 860,0 Somalia ,7 175,3 121,0 133,3 641,0 485,3 990,7 794,0 Øvrige Afrika ,3 159,7 141,0 170,7 1336,3 778,3 1619,7 1108,7 Nordamerika... 10,3 15,3 95,3 85,0 543,0 328,3 648,7 428,7 Irak ,3 206,3 108,3 180,0 1159,7 550,7 1507,3 937,0 Iran... 83,0 70,7 94,0 96,0 1178,3 538,3 1355,3 705,0 Pakistan ,3 180,7 255,7 314,0 1247,7 1044,0 1719,7 1538,7 Øvrige Asien ,3 410,7 376,7 635,7 2613,0 2662,0 3393,0 3708,3 Øvrige lande... 44,0 46,0 119,7 130,7 669,0 534,3 832,7 711,0 I alt ,0 2053,7 3104,0 4071, , , , ,3 Norden... 78,3 66,7 73,0 70,0 202,3 206,0 353,7 342,7 EU... 94,3 96,0 59,7 60,3 210,0 202,7 364,0 359,0 Tidligere Jugoslavien ,7 368,7 162,7 177,3 81,0 90,3 620,3 636,3 Tyrkiet ,7 613,3 173,0 143,3 20,0 18,0 825,7 774,7 Polen ,7 107,3 63,7 53,3 45,3 41,3 209,7 202,0 Øvrige Europa... 37,7 30,7 19,7 27,0 52,3 48,3 109,7 106,0 Marokko ,3 337,7 133,0 135,3 23,0 13,3 533,3 486,3 Somalia... 30,7 20,0 1,3 4,3 1,0 0,7 33,0 25,0 Øvrige Afrika ,0 147,7 34,3 32,7 14,0 14,0 210,3 194,3 Nordamerika... 16,7 16,0 5,7 9,0 27,3 27,3 49,7 52,3 Irak... 64,3 60,3-1,3-0,7 64,3 62,3 Iran... 79,0 67,7 2,0 1,7 2,7-83,7 69,3 Pakistan ,3 724,3 426,3 398,0 54,0 51,7 1198,7 1174,0 Øvrige Asien ,7 601,0 149,0 138,0 63,3 45,0 836,0 784,0 Øvrige lande... 46,7 44,3 14,7 19,7 10,3 16,0 71,7 80,0 I alt ,0 3301,7 1318,0 1271,3 806,7 775,3 5563,7 5348,3 Total , , , , , , , ,0 Anm.: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. 18 Orientering 2003 nr. 17

19 Tabel 6. Samlet antal kontakter til almen læge. Gennemsnit år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark , , , , , , , ,7 Norden... 87,7 167,3 416,7 2431,0 2848,0 8622,7 3352, ,0 EU ,0 167,7 484,7 1042,3 6797,3 7126,0 7398,0 8336,0 Tidligere Jugoslavien ,3 508,7 756,3 2110,0 4701,0 7799,0 6058, ,7 Tyrkiet ,3 433,3 1256,7 3529,0 4904,0 9165,0 6532, ,3 Polen... 69,3 149,0 127,3 662,7 877,0 3216,3 1073,7 4028,0 Øvrige Europa ,7 183,7 167,3 1018,0 1038,7 3205,0 1392,7 4406,7 Marokko ,3 167,3 266,7 1241,7 2532,3 5240,0 2967,3 6649,0 Somalia ,3 436,3 289,0 1095,3 2070,3 4019,3 2812,7 5551,0 Øvrige Afrika ,0 362,0 354,3 1322,0 4437,0 5912,0 5024,3 7596,0 Nordamerika... 11,7 21,3 80,3 140,7 1084,7 1643,7 1176,7 1805,7 Irak ,0 441,0 297,3 1527,7 4492,3 4731,7 5276,7 6700,3 Iran ,0 202,3 289,7 783,7 4943,0 4707,3 5432,7 5693,3 Pakistan ,7 465,7 677,3 2374,7 4866,3 9711,7 6054, ,0 Øvrige Asien ,7 904,0 920,7 4629,3 9385, , , ,7 Øvrige lande... 95,0 197,0 268,7 842,7 1839,0 3789,7 2202,7 4829,3 I alt ,0 4806,7 6653, , , , , ,0 Norden ,7 186,7 155,3 580,7 545,3 1548,0 859,3 2315,3 EU ,7 215,7 140,3 310,0 645,0 1575,3 978,0 2101,0 Tidligere Jugoslavien ,3 788,3 451,7 1004,3 255,7 696,3 1497,7 2489,0 Tyrkiet ,7 1442,0 563,7 1163,0 43,3 164,0 1977,7 2769,0 Polen ,0 317,7 146,7 300,0 144,7 311,3 511,3 929,0 Øvrige Europa... 76,0 99,0 66,3 227,7 149,3 334,0 291,7 660,7 Marokko ,0 725,0 348,7 831,0 71,0 117,0 1196,7 1673,0 Somalia... 97,7 47,3 102,3 72,3 Øvrige Afrika ,7 355,3 100,3 172,0 36,7 118,7 547,7 646,0 Nordamerika... 39,3 52,0 7,3 52,3 58,7 122,3 105,3 226,7 Irak ,3 145,7 174,3 155,0 Iran ,3 232,3 296,0 242,3 Pakistan ,7 1933,3 1211,3 2565,7 171,3 492,3 3185,3 4991,3 Øvrige Asien ,3 1329,3 400,3 762,0 172,7 433,0 1965,3 2524,3 Øvrige lande ,3 124,0 45,3 129,0 29,3 85,7 191,0 338,7 I alt ,0 7993,7 3646,3 8135,0 2329,3 6005, , ,7 Total , , , , , , , ,3 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 19

20 Tabel 7. Gnstl. årligt antal kontakter til almen læge pr. person i herkomstgruppen. Gnstl år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 2,9 6,6 Norden... 1,4 2,7 1,5 4,1 2,2 5,4 2,1 5,0 EU... 1,4 1,7 1,1 2,4 2,1 4,4 2,0 3,9 Tidligere Jugoslavien... 1,9 2,0 2,3 6,2 3,3 6,5 2,9 5,8 Tyrkiet... 1,8 2,3 2,9 8,1 3,4 8,2 3,1 7,6 Polen... 2,1 2,9 1,8 6,3 3,2 6,3 2,8 6,0 Øvrige Europa... 1,8 2,7 1,5 3,9 2,2 4,6 2,1 4,3 Marokko... 2,1 2,3 2,1 7,8 3,4 8,4 3,1 7,7 Somalia... 2,0 2,5 2,4 8,2 3,2 8,3 2,8 7,0 Øvrige Afrika... 1,6 2,3 2,5 7,7 3,3 7,6 3,1 6,9 Nordamerika... 1,1 1,4 0,8 1,7 2,0 5,0 1,8 4,2 Irak... 2,0 2,1 2,7 8,5 3,9 8,6 3,5 7,2 Iran... 2,4 2,9 3,1 8,2 4,2 8,7 4,0 8,1 Pakistan... 2,4 2,6 2,6 7,6 3,9 9,3 3,5 8,2 Øvrige Asien... 1,9 2,2 2,4 7,3 3,6 6,3 3,3 6,0 Øvrige lande... 2,2 4,3 2,2 6,4 2,7 7,1 2,6 6,8 I alt... 1,9 2,3 2,1 6,1 3,1 6,7 2,9 6,1 Norden... 2,0 2,8 2,1 8,3 2,7 7,5 2,4 6,8 EU... 2,0 2,2 2,4 5,1 3,1 7,8 2,7 5,9 Tidligere Jugoslavien... 2,1 2,1 2,8 5,7 3,2 7,7 2,4 3,9 Tyrkiet... 2,2 2,4 3,3 8,1 2,2 9,1 2,4 3,6 Polen... 2,2 3,0 2,3 5,6 3,2 7,5 2,4 4,6 Øvrige Europa... 2,0 3,2 3,4 8,4 2,9 6,9 2,7 6,2 Marokko... 2,1 2,1 2,6 6,1 3,1 8,8 2,2 3,4 Somalia... 3,2 2,4 3,1 2,9 Øvrige Afrika... 2,5 2,4 2,9 5,3 2,6 8,5 2,6 3,3 Nordamerika... 2,4 3,3 1,3 5,8 2,1 4,5 2,1 4,3 Irak... 2,7 2,4 2,7 2,5 Iran... 3,6 3,4 3,5 3,5 Pakistan... 2,5 2,7 2,8 6,4 3,2 9,5 2,7 4,3 Øvrige Asien... 2,2 2,2 2,7 5,5 2,7 9,6 2,4 3,2 Øvrige lande... 2,5 2,8 3,1 6,6 2,8 5,4 2,7 4,2 I alt... 2,3 2,4 2,8 6,4 2,9 7,7 2,5 4,1 Total... 2,3 3,0 2,4 6,6 3,1 7,1 2,9 6,4 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 20 Orientering 2003 nr. 17

21 Tabel 8. Årligt antal sengedage. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark ,0 2842,3 4201, , , , , ,7 Norden... 0,7 10,0 34,0 160,0 223,7 880,7 258,3 1050,7 EU... 32,0 9,3 50,7 90,0 721,7 800,3 804,3 899,7 Tidligere Jugoslavien... 57,0 53,0 46,3 329,3 461,7 1195,0 565,0 1577,3 Tyrkiet... 27,3 67,0 118,3 583,7 504,7 1006,3 650,3 1657,0 Polen... 12,3 5,0 48,0 49,7 89,3 323,7 149,7 378,3 Øvrige Europa... 6,3 8,0 38,7 96,7 151,7 363,3 196,7 468,0 Marokko... 13,7 7,3 69,3 225,3 206,0 666,7 289,0 899,3 Somalia... 63,0 51,7 139,3 268,3 384,3 995,7 586,7 1315,7 Øvrige Afrika... 24,3 18,7 70,0 207,7 428,3 1004,7 522,7 1231,0 Nordamerika... 0,3 1,0 7,0 8,7 66,3 163,0 73,7 172,7 Irak... 28,7 19,0 31,0 308,0 360,3 726,7 420,0 1053,7 Iran... 8,7 13,3 10,0 111,0 427,3 451,7 446,0 576,0 Pakistan... 37,7 43,0 31,3 546,7 490,0 1198,7 559,0 1788,3 Øvrige Asien... 89,7 94,0 89,7 698,3 734,3 2205,0 913,7 2997,3 Øvrige lande... 2,0 11,7 13,7 72,3 195,0 349,0 210,7 433,0 I alt ,7 412,0 797,3 3755,7 5444, ,3 6645, ,0 Norden... 19,3 4,7 7,0 34,3 42,3 92,3 68,7 131,3 EU... 21,0 7,3 12,0 22,3 46,3 130,0 79,3 159,7 Tidligere Jugoslavien... 47,3 25,7 17,0 87,3 43,3 82,0 107,7 195,0 Tyrkiet ,3 120,0 46,0 121,7 3,7 8,3 209,0 250,0 Polen... 9,3 9,0 0,7 6,7 6,7 16,3 16,7 32,0 Øvrige Europa... 4,3 0,7 2,0 14,7 2,7 39,3 9,0 54,7 Marokko ,3 36,7 47,0 72,3 0,0 16,3 172,3 125,3 Somalia ,0 4,3 126,0 6,0 Øvrige Afrika... 75,0 18,3 5,3 17,3 3,7 2,0 84,0 37,7 Nordamerika... 3,0 2,3 1,0 0,7 1,0 16,0 5,0 19,0 Irak... 4,3 4,3 4,3 4,3 Iran... 13,7 9,0 15,7 9,7 Pakistan ,0 114,3 138,7 393,7 0,7 42,0 317,3 550,0 Øvrige Asien ,7 111,7 15,7 118,7 14,3 42,3 134,7 272,7 Øvrige lande... 2,7 7,3 0,3 4,3 2,7 3,7 5,7 15,3 I alt ,3 475,7 294,7 896,3 167,3 490,7 1355,3 1862,7 Total ,0 3730,0 5293, , , , , ,3 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 21

22 Tabel 9. Årligt gnstl. antal sengedage pr. person i herkomstgruppen. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 0,2 0,2 0,2 0,4 0,3 0,8 0,3 0,6 Norden... 0,0 0,2 0,1 0,3 0,2 0,6 0,2 0,5 EU... 0,4 0,1 0,1 0,2 0,2 0,5 0,2 0,4 Tidligere Jugoslavien... 0,2 0,2 0,1 1,0 0,3 1,0 0,3 0,9 Tyrkiet... 0,1 0,4 0,3 1,3 0,3 0,9 0,3 1,0 Polen... 0,4 0,1 0,7 0,5 0,3 0,6 0,4 0,6 Øvrige Europa... 0,1 0,1 0,3 0,4 0,3 0,5 0,3 0,5 Marokko... 0,2 0,1 0,6 1,4 0,3 1,1 0,3 1,0 Somalia... 0,3 0,3 1,2 2,0 0,6 2,1 0,6 1,7 Øvrige Afrika... 0,2 0,1 0,5 1,2 0,3 1,3 0,3 1,1 Nordamerika... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,1 0,4 Irak... 0,1 0,1 0,3 1,7 0,3 1,3 0,3 1,1 Iran... 0,1 0,2 0,1 1,2 0,4 0,8 0,3 0,8 Pakistan... 0,2 0,2 0,1 1,7 0,4 1,1 0,3 1,2 Øvrige Asien... 0,2 0,2 0,2 1,1 0,3 0,8 0,3 0,8 Øvrige lande... 0,0 0,3 0,1 0,6 0,3 0,7 0,3 0,6 I alt... 0,2 0,2 0,3 0,9 0,3 0,9 0,3 0,8 Norden... 0,2 0,1 0,1 0,5 0,2 0,4 0,2 0,4 EU... 0,2 0,1 0,2 0,4 0,2 0,6 0,2 0,4 Tidligere Jugoslavien... 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 0,9 0,2 0,3 Tyrkiet... 0,3 0,2 0,3 0,8 0,2 0,5 0,3 0,3 Polen... 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,4 0,1 0,2 Øvrige Europa... 0,1 0,0 0,1 0,5 0,1 0,8 0,1 0,5 Marokko... 0,3 0,1 0,4 0,5 0,0 1,2 0,3 0,3 Somalia... 4,1 0,2 3,8 0,2 Øvrige Afrika... 0,5 0,1 0,2 0,5 0,3 0,1 0,4 0,2 Nordamerika... 0,2 0,1 0,2 0,1 0,0 0,6 0,1 0,4 Irak... 0,1 0,1... 0,1 0,1 Iran... 0,2 0,1 0,2 0,1 Pakistan... 0,2 0,2 0,3 1,0 0,0 0,8 0,3 0,5 Øvrige Asien... 0,2 0,2 0,1 0,9 0,2 0,9 0,2 0,3 Øvrige lande... 0,1 0,2 0,0 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 I alt... 0,3 0,1 0,2 0,7 0,2 0,6 0,2 0,3 Total... 0,2 0,2 0,2 0,5 0,3 0,8 0,3 0,6 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 22 Orientering 2003 nr. 17

23 Tabel 10. Antal personer med mindst en indlæggelse. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark ,3 692,7 978,7 2453,7 4203, ,0 5988, ,3 Norden... 0,7 2,3 6,7 35,0 46,7 199,0 54,0 236,3 EU... 2,7 2,0 10,3 22,3 115,7 171,0 128,7 195,3 Tidligere Jugoslavien... 17,0 10,7 17,3 78,3 87,3 195,3 121,7 284,3 Tyrkiet... 8,7 12,0 28,7 125,0 95,7 237,0 133,0 374,0 Polen... 2,3 3,0 2,7 13,3 17,0 61,0 22,0 77,3 Øvrige Europa... 4,0 3,3 2,7 26,0 16,7 70,3 23,3 99,7 Marokko... 3,0 3,3 5,3 45,0 43,3 139,0 51,7 187,3 Somalia... 12,0 8,7 9,3 40,3 53,0 172,0 74,3 221,0 Øvrige Afrika... 6,7 7,3 7,0 42,3 87,3 165,7 101,0 215,3 Nordamerika... 0,3 0,3 1,0 1,7 16,0 35,7 17,3 37,7 Irak... 12,0 7,0 8,3 70,0 82,3 159,0 102,7 236,0 Iran... 4,7 2,7 5,7 20,7 83,7 97,0 94,0 120,3 Pakistan... 13,3 7,3 12,0 92,7 84,0 231,3 109,3 331,3 Øvrige Asien... 19,7 21,7 19,0 163,3 152,7 507,0 191,3 692,0 Øvrige lande... 1,3 3,0 5,3 19,0 30,3 83,0 37,0 105,0 I alt ,3 94,7 141,3 795,0 1011,7 2523,3 1261,3 3413,0 Norden... 2,7 3,0 2,3 7,3 9,7 23,7 14,7 34,0 EU... 4,7 2,7 3,7 4,7 9,7 23,0 18,0 30,3 Tidligere Jugoslavien... 22,3 9,3 8,3 20,7 6,0 13,3 36,7 43,3 Tyrkiet... 36,0 30,3 9,0 27,7 0,7 2,0 45,7 60,0 Polen... 4,3 4,0 0,7 2,0 2,0 5,0 7,0 11,0 Øvrige Europa... 1,0 0,3 1,0 3,7 0,7 7,0 2,7 11,0 Marokko... 25,0 13,7 6,0 12,7 0,0 3,7 31,0 30,0 Somalia... 1,7 2,0 1,7 2,3 Øvrige Afrika... 10,3 5,7 1,3 4,7 2,3 1,3 14,0 11,7 Nordamerika... 1,7 0,7 0,3 0,7 1,0 3,7 3,0 5,0 Irak... 2,3 2,7 2,3 2,7 Iran... 4,7 1,3 5,3 1,7 Pakistan... 44,7 29,3 31,0 59,0 0,7 10,3 76,3 98,7 Øvrige Asien... 34,7 23,7 4,3 15,7 4,7 10,0 43,7 49,3 Øvrige lande... 1,7 1,3 0,3 2,0 0,3 0,3 2,3 3,7 I alt ,7 130,0 69,0 161,3 37,7 103,3 304,3 394,7 Total ,3 917,3 1189,0 3410,0 5252, ,7 7553, ,0 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 23

24 Tabel 11. Befolkningen efter stilling. Gennemsnit Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 1734,0 67,3 6937,0 Kvinder ,7 468,7 32,7 2412,0 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 9,0 7,7 0,0 16,7 Kvinder... 49,3 49,3 0,0 98,7 Topledere Mænd ,3 46,0 8,3 1177,7 Kvinder ,7 18,7 5,3 520,7 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,7 1010,0 110, ,0 Kvinder ,0 592,0 91, ,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,7 596,7 82, ,3 Kvinder ,0 677,3 96, ,3 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,0 2639,3 200, ,7 Kvinder ,3 1527,3 195, ,3 Andre lønmodtagere Mænd ,3 3485,0 118, ,3 Kvinder ,0 2037,7 78,0 9088,7 Arbejdsløse Mænd ,0 1735,7 50,3 5433,0 Kvinder ,0 898,7 54,7 4274,3 Uddannelsessøgende Mænd ,7 629,0 48,7 4948,3 Kvinder ,0 664,7 74,3 7247,0 Pensionister mv. Mænd ,7 349,3 27,3 2722,3 Kvinder ,3 143,7 19,0 1848,0 Øvrige Mænd ,3 6013,0 94, ,3 Kvinder ,0 7158,3 128, ,0 Uoplyst Mænd... 5,3 28,0 33,3 Kvinder... 3,0 18,3 21,3 I alt Mænd , ,7 806, ,0 Kvinder , ,7 775, ,3 Tilsammen , ,3 1582, ,3 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 24 Orientering 2003 nr. 17

25 Tabel 12. Antal kontakter til almen læge opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 5310,3 149, ,0 Kvinder ,3 3079,0 247, ,3 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 84,3 Kvinder ,3 300,0 625,3 Topledere Mænd ,0 118,3 2945,7 Kvinder ,3 107,0 3081,0 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,7 2539,7 265, ,7 Kvinder ,7 3322,0 623, ,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,0 1735,7 227, ,7 Kvinder ,3 4265,3 574, ,3 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,0 8786,0 589, ,0 Kvinder , ,7 1582, ,3 Andre lønmodtagere Mænd , ,3 305, ,0 Kvinder , ,0 464, ,7 Arbejdsløse Mænd ,0 5742,0 151, ,3 Kvinder ,7 7159,3 479, ,3 Uddannelsessøgende Mænd ,3 1883,7 135, ,3 Kvinder ,3 4063,0 424, ,3 Pensionister mv. Mænd ,7 2422,0 194, ,0 Kvinder ,7 1861,3 332, ,7 Øvrige Mænd , ,0 302, ,7 Kvinder , ,7 1217, ,0 Uoplyst Mænd... 31,3 33,0 Kvinder... 36,3 47,7 I alt Mænd , ,3 2329, ,7 Kvinder , ,7 6005, ,0 Tilsammen , ,0 8334, ,7 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. (fortsættes) Orientering 2003 nr.17 25

26 Tabel 13. Antal kontakter til almen læge opgjort efter stilling. Gennemsnit Aldersgruppen år. (fortsat) I alt gennemsnit pr. person i gruppen Selvstændige Mænd... 2,8 3,1 2,7 2,8 Kvinder... 6,6 6,6 7,7 6,7 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 2,4 Kvinder... 6,6 6,1 7,1 Topledere Mænd... 2,5 2,6 2,5 Kvinder... 5,9 5,7 5,7 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd... 2,4 2,5 2,7 2,5 Kvinder... 6,0 5,6 7,4 6,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd... 2,7 2,9 2,7 2,7 Kvinder... 6,6 6,3 6,4 6,6 Lønmodtagere, grundniveau Mænd... 2,9 3,3 2,8 2,9 Kvinder... 7,2 6,9 7,4 7,3 Andre lønmodtagere Mænd... 2,9 3,1 2,5 3,0 Kvinder... 6,9 6,5 6,0 6,9 Arbejdsløse Mænd... 3,3 3,3 3,8 3,3 Kvinder... 7,4 8,0 8,3 7,7 Uddannelsessøgende Mænd... 2,6 3,0 2,1 2,6 Kvinder... 6,7 6,1 5,6 6,7 Pensionister mv. Mænd... 9,9 6,9 6,4 9,9 Kvinder... 15,3 13,0 14,9 15,5 Øvrige Mænd... 4,2 2,9 2,5 3,4 Kvinder... 9,2 6,7 9,3 8,0 Uoplyst Mænd... 1,1 0,5 Kvinder... 2,0 1,9 I alt Mænd... 3,1 3,1 2,8 3,1 Kvinder... 7,2 6,7 7,6 7,2 Tilsammen... 5,0 4,7 5,1 5,0 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 26 Orientering 2003 nr. 17

27 Tabel 13. Antal sengedage opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 414,3 9,7 531,7 Kvinder ,7 318,3 0,3 508,0 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 0,7 Kvinder... 48,0 32,0 30,0 Topledere Mænd ,3 4,7 104,7 Kvinder ,0 16,3 68,3 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,3 232,3 9,7 933,0 Kvinder ,3 318,3 23,0 2763,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,0 113,7 0,3 649,3 Kvinder ,7 406,7 16,3 3729,7 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,3 595,0 5,0 2218,0 Kvinder ,0 1169,0 30,3 5295,3 Andre lønmodtagere Mænd ,0 1056,0 4,3 1219,7 Kvinder ,0 1467,0 7,7 1866,7 Arbejdsløse Mænd ,7 411,3 20,7 822,3 Kvinder ,3 871,7 10,0 1391,3 Uddannelsessøgende Mænd ,0 99,0 0,7 320,0 Kvinder ,0 376,3 9,7 1334,3 Pensionister mv. Mænd ,0 674,3 1,0 2018,0 Kvinder ,0 285,7 0,3 1756,7 Øvrige Mænd ,0 1837,0 8,0 1959,3 Kvinder ,3 7066,3 48,0 4539,0 Uoplyst Mænd... 0,0 Kvinder... 2,7 2,3 I alt Mænd ,0 5444,7 59, ,7 Kvinder , ,3 145, ,7 Tilsammen , ,0 205, ,3 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. (fortsættes) Orientering 2003 nr.17 27

28 Tabel 13. Antal sengedage opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt (fortsat) gennemsnit pr. person i gruppen Selvstændige Mænd... 0,2 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,6 0,7 0,0 0,2 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 0,0 Kvinder... 1,0 0,6 0,3 Topledere Mænd... 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,5 0,9 0,1 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd... 0,2 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,7 0,5 0,3 0,2 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd... 0,2 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,7 0,6 0,2 0,2 Lønmodtagere, grundniveau Mænd... 0,3 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,8 0,2 0,2 Andre lønmodtagere Mænd... 0,2 0,3 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,7 0,1 0,2 Arbejdsløse Mænd... 0,4 0,2 0,4 0,2 Kvinder... 0,7 1,0 0,2 0,3 Uddannelsessøgende Mænd... 0,2 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,6 0,1 0,2 Pensionister mv. Mænd... 2,1 1,9 0,0 0,7 Kvinder... 2,9 2,0 0,0 1,0 Øvrige Mænd... 0,7 0,3 0,1 0,2 Kvinder... 1,2 1,0 0,4 0,4 Uoplyst Mænd... 0,0 Kvinder... 0,1 0,1 I alt Mænd... 0,3 0,3 0,1 0,1 Kvinder... 0,8 0,9 0,2 0,3 Tilsammen... 0,5 0,5 0,1 0,2 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 28 Orientering 2003 nr. 17