DANMARKS HANDELSFUADE OG SKIBSFART

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES ine SÉRIE TOME nie LIVRAISON i^i=i- DANMARKS HANDELSFUADE OG SKIBSFART 9 MARINE MARCHANDE ET NAVIGATION DU DANEMARK 9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 9

2 Forord. Nærværende Hæfte danner en Fortsættelse af den med Aaret 9 paabegyndte aarlige Publikation i Statistiske Meddelelser af Statistikken over Danmarks Handelsflaade og Skibsfart. " Hæftet bestaar, saavel i Tabelafdelingen som i Indledningen, af tre Afsnit: ) om Handelsflaaden, opgjort efter Skibsregistrene og omfattende alle Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto ved Udgangen af 9; Opgørelsesmaaden er den samme som i Statistikken for 9. ) om Skibsfarten paa danske Havne efter Indberetninger fra Toldstederne. Indberetningerne er afgivne i Henhold til den i Samling af Cirkulærer m. v. fra Departementet for Told- og Forbrugsafgifter 9 Nr. indeholdte Instruktion for Toldregnskabskontorerne, der findes nærmere omtalt i Indledningen til Hæftet om Handelsflaaden og Skibsfarten for 9. Tabellerne blev i Hæftet for 9 udvidet med en Opgørelse af den i de enkelte Havne indtagne og udlossede Godsmængde, fordelt paa forskellige Vareklasser (Tabel ); i nærværende Hæfte er Tabelafdelingen udfærdiget paa tilsvarende Maade som for 9. Summariske Opgørelser af Skibsfarten i hvert enkelt Kvartal for alle større danske Havne har været meddelt i Statistiske Efterretninger. ) om danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter de Indberetninger, som det i Henhold til Lov Nr. 5 af 9. Marts 90 paahviler Rederierne at afgive. Dels er opgjort let af Anløb af danske Skibe i de forskellige fremmede Havne, dels den af danske Skibe i Fart meuem Danmark og Udlandet eller i ren udenlandsk Fart opsejlede Bruttofragt og befordrede Godsmængde. Opgørelsen er i Overensstemmelse med de for tidligere Aar foretagne. Det statistiske Departement i Januar 9. ADOLPH JENSEN Einar Cohn.

3 IV Indholdsfortegnelse. * Pag. Table des malieres. Fortegnelse over Lande og Landsdele m. V Indledning.. Handelsflaaden. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Rederiernes Indberetninger. Tabeller. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9.. Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9; Skibe paa mindst 0 Éeg.Tons brutto opgjort efter Art. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Eeg. Tons brutto i 9. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons br, fordelt efter Toldsteder ved Udgangen af 9. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9 * * * 9* Les lieux d'expédition et de destination, la nationalité des navires, etc. Introduction.. Marine marchande.. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers.. Navigation de navires danois sur ports étrangers d'aprés les rapports des armateurs. Tableaux. Marine marchande du Danemark fin 9.. Marine marchande (>0 tonn. reg.) fin 9 par nature.. Marine marchande: mouvement 9.. Répartition d'aprés le port d'attache des navires de plus de 0 tonneaux de jauge bruts fin 9.. Marine marchande: Glassement par tonnage fin 9. Danmarks Skibsfart 9. I. Farten mellem danske og fremmede Havne og mellem danske Havne indbyrdes, saavel med danske som med fremmede Skibe: a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9.. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande, fordelt efter Skibenes Nationalitet i 9 8. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9. Dampfærgefart ikke medregnet 9. Fremmede Skibe i Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes, fordelt efter Nationalitet. 9 Navigation du Danemark 9. I. Navigation entre ports danois et ports étrangers et entre ports danois; navires danois ou étrangers: a. Navigation sur l'étranger. Entrées par pays de provenance, 9. b. Navigation sur l'étranger. Sorties par pays de destination, 9.. Navigation sur l'étranger. Nationalité des navires, 9.. Navigation sur les pays étrangers d'aprés le pavillon des navires, 9 8. Cabotage du Danemark 9 Bacs å vapeur non inclus. 9. Cabotage du Danemark, navires étrangers par nationalité, 9.

4 5* IV. Skibsfarten paa de enkelte Told-. steder, Dampfærgefart ikke medrevet (jfr. Tabel ). 9. Skibsfarten mellem de københavnske Havne og Udlandet i 9. Dampfærgefart ikke medregnet.... Vareomsætningen i danske Havne fordelt paa Varegrupper. 9.. Farten i Statsbanernes Dampfærgeruter 9 II. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Rederierne:. Danske Skibes Anløb i fremmede Havne 9. Opsejlet Bruttofragt og befordret Godsmængde i Farten paa Udlandet med danske Skibe, 9. Bruttofragt (i 00 Kr.) for udgaaende Dampskibsfart, fordelt mellem Rutefart og Trampfart og efter Ladningernes Art i 9. Danske Skibes Fart i Timecharter for udenlandsk Regning i 9... Pag Navigation sur les diverses douanes de province (bacs k vap. non inclus), 9.. Navigation entre les ports de Copenhague et les ports étrangers (bacs å vapeur non inclus), 9.. Marchandises chargées et déchargées dans les ports danois. 9.. Trajets des bacs å vapeur des chemins de fer de l'état 9. II. Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs:. Atterrissages des navires danois sur l'étranger, 9.. Navigation de nav. danois l'étranger, fret brut gagné (Fragt«) et quantités transportées (Gods«). 9,. Fret brut 9: nav. å vap. répartis d'aprés la nature de la charge, service régulier et s. ordinaire sép.. Navigation de nav. danois en timecharter pour compte étrang. en 9. Norge Sverige Finland Rusland Estland Letland Lithauen Danzig Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstaterne... Andre europ. Havne ved Middelhavet. Britisk Nordamerika Forenede Stater Fortegnelse over Lande eller Landsdele lieux d^expédition et de destination. Norvége Suéde Finlande Russie Esthonie Lettonie Lithuanie Dantzig Hambourg autres ports allemands Grande-Bretagne et Irlande Pays-Bas Belgique France Espagne Portugal Italie États Balkaniques autres ports européens sur la Méditerranée Amérique du Nord, britannique États-Unis de l'amérique Mellemamerika... Vestindien Brasilien Argentina Øvrige sydamerikanske Østkyst... Vest Sydamerikas kyst Nordafrika Gambiakysten Vestafrikanske Øer (Kanariske Øer; Capverdiske Øer). Øvrige Afrika Vestasien (ved Middelhavet og Sortehavet) Sydvestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Færøerne Island Grønland Uangivet Land Amérique Centrale Antilles Brésil Argentine restede l'amérique du Sud, cote orientale Amérique du Sud, cte occidentale Afrique du Nord cote de Gambie iles de TAfrique occidentale (iles Ganaries, iles du Cap- Vert) reste de 'Afrique Asie occidentale (sur la Méditerranée et la mer Noire) Asie du Sud-Ouest Asie méridionale Asie orientale l'orient, non spécif. Aus tralle Féroé Islande Groenland non indiqué

5 IV * Andre Lande autres Øvrige Lande... autres Uden nærm. Angiv. sans indication précise København Copenhague Provins province Havne ports Toldhavnen port douanier Frihavnen le port franc Toldsteder eller -distrikter douaniers douanes ou districts Østersøen mer Baltique Hvidehavet mer Blanche Middelhavet Sortehavet Atlanterhavshavne. Golf havne Stillehavshavne... Stillehavsøeme N = Nord = Nordkyst V = Vest = Vestkyst S = Syd = Sydkyst 0 = Øst = Østkyst Méditerraaée mer Noire ports de FAtlantique ports du Golfe purts du Pacifiqne fles du Pacifique N OU cdte septentru)- nale O OU c. occidentale S OU c. méridionale OU c. orientale danske norske svenske finske finiandais russiske estniske lettiske lithauiske baltiske danzigske tyske britiske Nationalitet nationaliu. danois hollandske norvégiens belgiske suédois franske spanske russes italienske esthoniens lettens sydeuropæiske lithuaniens amerikanske baltiques japanske dantzikois islandske allemands andre anglais hollandais belges fran^ais espagnols Italiens grecs de l'europe du Sud américains japonais islandais autres Varegrupper groupement des marchandises. Foderstoffer fourrages Gødningsstoffer engrais Korn céréales Kul, Koks charbon, coke Sten, Kalk, Cement pierre,calcaire,ciment Teglværksprodukter produits de tuileries lait Tilsammen Tonnage ( Registertonnage..\ Af gangsland Bestemmelsesland.. Udland Indland Udenlandsk Fremmed Indenlandsk Indenrigsk Fart Skibsfart Rutefart Daglig Rutefart Anden Fart : Andre Betegnelser total total nombre R. T. = tonneaux de regis tre( British Rule) pays de provenance pays de destination étranger intérieur étranger étranger de I'intérieur de I'intérieur navigation navigation service régulier service journalier navigation autre Trælast cargaison de bois Forskelligt Styrte- diverses marchandigods ses en grenier Stykgods marchandises en cueillette Levende Dyr animaux vivants autres termes. Indgaaende Udgaaende med Ladning uden Ladning ledige Dampskibe Sejlskibe Dampfærge = Færge Godsmængde Gods Udlosset Indladet Vægttons ikke medregnet... Bruttofragt (Fragt«) Entrées Sorties chargés en lest en lest navires å vapeur navires å voiles bacs å vapeur chargement chargement débarqué embarqué tonnes métriques (de 00 kilogrammes) non inclus fret brut gagné

6 Indledning. Inirodudion. I Tabelafdelingens Tab.. Handelsflaaden. Marine marchande. Side findes Opgørelse over AntaV og Tonnage m. v. i 9 for danske SMbe paa mindst 0 Reg. T. br., og Side er meddelt nogle Forklaringer vedrørende Opgørelsesmaaden. Tabellerne er udarbejdet paa ganske tilsvarende Maade som i det foregaaende Aar, Af Tabel fremgaar det, at der ved Udg. af 9 fandtes 88 SMbe med en Brutto- og Nettotonnage paa henh og Registertons og med en Bæreevne (Dødvægttonnage) for Ladning paa d. w. Tons, hvilke fordeler sig paa følgende Maade mellem Damp- og Sejlskibe o. s. v. Skibe paa Tonnage mindst 0 R. T. ^^^^ ^ ^^^^ Registertons brutto ^ brutto: - Tons ^ netto Dampskibe OB Motorskibe Sejlmotorskibe Sejlskibe I alt For Dampskibe og Motorskibe uden Sejl er Tonnagen forøget i de senere Aar, om end Forøgelsen ikke har været ligelig fra Aar til Aar; for Sejlskibe uden eller med Hjælpemaskine har der derimod været Nedgang eller Stagnation. Oplysning om den Til- og Afgang

7 IV 8* af SMbe, der som Følge af Nybygning, Køb, Salg, Forlis m. v. er registreret i Løbet af Kalenderaaret 9, findes i Tabel, og en nærmere Redegørelse er meddelt i Statistiske Efterretninger«95, Side 0, hvortil der henvises. Et betydeligt af Skibene anvendes ikke til egentlig Skibsfart, d. e. til Transport af Gods og Passagerer, men tu andre særlige Øjemed, saa som Fiskeri, Bugsering og andre Slags Havnetjeneste, ved forskellige tekniske Arbejder o. s. v. Nærmere Oplysning herom findes i Tabelafdelingens Tabel, af hvilken nedenstaaende Oversigt er uddraget. Jævnsides med disse Skibe til særligt Brug er anført og Tonnage for Jæmbanefærger, hvilke heller ikke gør Tjeneste i almindelig Skibsfart, men udelukkende anvendes som Led i Jæmbanedriften. Skibe til R. T. særligt Brug: ^^^^ brutto: ( Halvdelen af let er Bugserfartøjer, Dampskibe 9 \ Halvdelen af Tonnagen falder paa Kabelskibe, V Sandpumpere og rddybningsmasldner. Motorskibe Sejlmotorskibe Næsten udelukkende Fiskerfartøjer. Sejlskibe 80 Lystfartøjer I ajt til særligt Brug Jæmbanefærger Heraf Motorfærge, Resten er Dampi. let af SMbe til særligt Brug udgør 0 eller omtrent / af det hele Skibe over 0 R. T. br. Af Tonnagen derimod udgør de kun lidt over, pct. (med Jæmbanefærgeme godt 5 pct.), da de paa enkelte nær er smaa Fartøjer; af de ovenanførte Motorskibe, Sejlmotorskibe og Sejlskibe har næsten ingen en Tonnage over ca. 50 R. T. Dampskibene til særligt Brug er større, men hører dog paa ganske faa nær ind under Dampskibsflaadens lavere Størrelsesklasser; thi som det fremgaar af Tabelafdehngens Tabel, udgør de ca. Halvdelen af Dampskibe under 00 Reg. Tons, medens kun 5 af dem har en noget større Tonnage. De efterfølgende Bemærkninger omhandler alene Skibe til egentlig Skibsfart, med Bortseende fra Fartøjer til særligt Brug, og i

8 9* IV Stedet for de ovennævnte fire Slags Skibe er der kun skelnet meuem to Hovedgrupper: Dampskibsflaaden og SejlsMbsflaaden, idet der under den første henregnes Motorskibe uden Sejl og under den anden Motorskibe med Sejl; denne Grupperingsmaade er, som det vil fremgaa af det følgende, rimelig, naar man tager Hensyn saavel til Størrelsen som til Anvendelsen af Skibene. Af Motorskibe uden Sejl er der en Gruppe af store Skibe, der svarer til de særlig store Fragtdampere og ligesom disse især anvendes i Fart paa fjæme Havne; endvidere er der en forholdsvis talrig Gruppe af smaa Motorskibe (under 00 E. T.), hvilke anvendes i indenrigsk lokal Fart, jævnsides med eller ofte som Erstatning for Dampbaade af tilsvarende Størrelse, idet der nu kun sjældent anskaffes Fartøjer med Dampmaskine til denne Slags Fart. Af Motorskibe i de mellemliggende Størrelsesklasser har der hidtil kun været et mindre, men der anskaffes nu aarlig nogle deraf, hvilke enten gør Tjeneste i almindelig Fragtfart eller i faste Kuter, som hidtil udelukkende har været betjent af Dampskibe. Af Motorskibe med Sejl har de fleste oprindelig været Sejlskibe, i hvilke der er bleven indlagt Motor, og de sejler hovedsagelig i samme Slags Fart, som før de fik Hjælpemaskine. Det er dog kun de mindre Skibe, med hvilke denne Forandring er foretaget; af Fragtskibe paa 0 0 K. T. br. fandtes ved Udgangen af 9 09 Sejlskibe og Sejlmotorskibe, medens Sejlskibene nogle Aar tidligere var i Overvægt. Af Størrelsen R. T. var der 9 Sejlskibe og Sejlmotorskibe, hvilke sidste paa ganske faa nær, har faaet Motoren indlagt som Nybygninger; i denne Størrelsesklasse er AntaUet aftagende, ikke blot af Sejlskibene, men delvis ogsaa af SejlmotorsMbene. Over 500 R. T. findes kun et Par Sejlmotorskibe og et noget større, men hurtigt aftagende Sejlskibe. Med Hensyn til Størrelse falder altsaa Sejlskibe og Sejlmotorskibe indenfor de samme Klasser, og Anvendelsen af dem er ogsaa i Hovedsagen ensartet; de mindre Skibe sejler mest i indenrigsk Fart, de større i forskellig Slags Fragtfart paa Udlandet. Kun paa et enkelt Punkt anvendes Sejlmotor-

9 IV * skibene i en Trafik, der ellers har hørt til Dampskibenes særlige Omjaade, idet nogle Sejlmotorskibe benyttes til regelmæssig Fart med Gods mellem København og Provinsen og i enkelte andre Kuter. Det er dog kim i ganske faa og mindre betydende Forbindelser, at Dampskibsfarten derved er bragt til Ophør, og Sejlmotorskibene befordrer heller ikke Passagerer, i hvert Fald ikke i et saadant Omfang, at noget af dem er kommet ind under det særlige Statstilsyn, der gælder overfor Passagerskibe. Angaaende de forskellige Slags Skibsfart, til hvilke Dampskibsflaaden anvendes, er der i Tabelafdelingens Tab. meddelt nogle Data; bla. er udskilt de SMbe, der er registreret som Passagerskibe, d. e. SMbe, i hvilke der er indrettet Plads til flere end Passagerer. Blandt disse Skibe findes, som det nedenfor nærmere omtales, af den danske Handelsflaades største Skibe, men iøvrigt hører de fleste Passagerskibe ind under de mindre Størrelsesklasser af indtil 00 R. T. Alle de registrerede Passagerskibe sejler i Rute- eller Liniefart; de to store Rederier i denne Slags Fart: Det Forenede Dampskibs Selskab og Østasiatisk Kompagni har indrettet Kahytter for Passagerer i saa godt som alle deres Skibe; men i mange af dem overstiger let ai Pladser ikke, og blandt de Skibe, i hvilke let er større end, er der ogsaa nogle, hvor den dertil benyttede Plads i Virkeligheden kun er lille i Forhold til Lasterummene for Gods; som Helhed taget viser dog den anmeldte Dødvægttonnage for de registrerede Passagerskibe, at Lasteevnen for Gods er langt mindre for disse end for de andre Skibe. En særlig Interesse knytter sig til en Fordeling af Dampskibsflaaden mellem Skibe til Trampfart og Skibe i Rute- og Liniefart. Vedrørende en saadan Adskillelse findes der ingen direkte Angivelser i Skibsregistrene, men ved Hjælp af Rederiregistret og de fra Rederne indkomne Beretninger er der foretaget nedenstaaende Opgørelse over Fordelingen ved Udgangen af 9 Ved Oprettelse af nye Ruter eller Ophævelse af ældre gaar der undertiden Skibe fra Trampfarten over til den regelmæssige Fart eller omvendt; men langt den største Del

10 * IV af de i Tabellen opførte Skibe under Rute- og Liniefart sejler dog til Stadighed i denne Slags Fart, og de fleste af Ruterne har været opretholdt gennem mange Aar. En Del Skibe af Trampflaaden benyttes i Timecharter af Ruteselskaberne, men da disse Skibe som oftest ogsaa udfører nogle Tramprejser i Aarets Løb, er de ikke taget med under den regelmæssige Fart; Tabellens Tal for Tonnagen i den regelmæssige Fart afviger dog af denne Grund næppe mere end omkring 5 pct. fra den faktiske. Dampskibsflaaden ved Udgangen af 9 indbefattet Motorskibe uden Sejl til Trampfart til Rute- og Liniefart w i R. T. d.w. Ar,foi rtt^ d. w.' ^^^^^ brutto Tons ^^^^^ brutto Tons R. T over I alt (over 00 R. T.) Heraf Passagerskibe 85 9 Tabellen udviser, at Dampskibsflaaden til Trampfart omfatter ca. 00 Skibe med en Registertonnage paa R. T. br. og en Dødvægttonnage paa d. w. Tons. Fragtskibenes Størrelse varierer fra ea. 800 R. T. til ca R. T.; der findes nogle faa Skibe paa R. T. henhørende under Smaarederier; men det mindste Skib under de egentlige store Fragtrederier er paa R. T. br. Den af Rederierne til Skibsregistrene anmeldte Dødvægttonnage (for Ladning, altsaa uden Skibskul) for det mindste og det største af de egentlige Fragtdampere er henh. 0 og 000 d. w. Tons, hvilket altsaa angiver Grænserne for Bæreevnen indenfor Trampflaaden. Ca. / af let af danske Trampdampere med henimod Halvdelen (pct.) af Bruttotonnagenfindesi Størrelsesklassen R.T.br. Disse SMbe sejler saa godt som udelukkende i europæisk Fart, heri indbefattet Skibsfarten paa Nordvestafrika(Tunis-Gambiakysten ind),

11 IV * paa faa Undtagelser nær udfører hvert enkelt af dem ogsaa Rejser til Danmark (især med Kul) imellem den øvrige Fragtfart. Skibene i næste StørrelsesMasse fra 000 til ca. 000 R. T. deltager ogsaa i den europæiske Fart, men adskillige af dem udfører tillige Fragtrejser over Atlanterhavet. Af Skibene paa R. T. sejler mange udenfor de europæiske Farvande, og en voksende Andel har i de senere Aar sejlet i amerikansk Timecharter. Den anmeldte Dødvægttonnage for Ladning udgør i Gennemsnit for alle Trampdampere under eet l,5i d. w. Tons pr. Brutto-Registerton. De i Tabellen opførte Skibe til Rute- og Liniefart hører paa nogle faa nær under Det Forenede Dampskibs-Selskab og Østasiatisk Kompagni. Ved Begyndelsen af 9 havde et tredie stort Rederi (D/S Dannebrog) en Række af sine største Skibe, med i alt ca R. T. br., beskæftiget i en Linie paa Sydamerika, men denne blev ophævet i Løbet af Aaret, og Skibene gik over i Trampfarten. Der findes ikke saa faa Rederier med et stort SMbe i rent indenrigske Ruter eller i Ruter paa Nabolandene, men kun faa af disse har en saa stor Tonnage (over 500 R. T.), at de er kommen med i Tabellen ovenfor. Under Rute- og Liniefart er regnet den regelmæssige Transport af Olie, som Olieimportøreme lader udføre med egne SMbe imellem stadig de samme Havne; der fandtes i 9 to større TanksMbe til Oliefart, af hvilke det ene er paa 8 58 R. T. og 500 d. w. Tons. Af de øvrige SMbe paa over 000 R. T. br. anvendes til Personbefordring; af disse, hvert paa 000 å 000 R.T., sejler i D.F.D.S.s Passagermte: København Oslo New York, de andre, hvert paa 50 å 500 R. T., tilhører 0. K. og sejler i den baltiske Emigrantrute paa New York; den samlede Tonnage for de SMbe var 58 R. T. br. og 9 55 d. w. Tons, altsaa 0, d. w. Tons pr. Registerton, hvilket kun svarer til ca. af den gennemsnitlige Dødvægttonnage for Trampdampere. Bortset fra de nævnte SMbe i New York-Linien gaar alle Østasiatisk Kompagnis SMbe i Fart paa Syd- og Østasien, Amerikas Pacifikkyst, Australien og Sydafrika, medens D. F. D. S. foruden i

12 * IV sine mange Ruter paa Havne i Europa (og Nordafrika) kun sejler paa Østkysten af Amerika. De Ladninger, som 0. K.s Skibe transporterer, er for største Delen Varer, som Kompagniet selv, i sin Egenskab af Handelsselskab, har omsat mellem de paagældende Lande; derimod sker hele den af D. F. D. S. foretagne Transport paa almindelige Bruttofragtvilkaar, enten efter en fast Stykgodstakst eller (ved større Partier af ensartede Produkter) mod en Bruttofragt efter Dagens Rate. Begge Selskaber har i de senere Aar anvendt andre Rederiers Skibe i Timecharter i deres Ruter, men den chartrede Tonnage h%r været større under 0. K. end under D. F. D. S. Af Dampskibsfiaaden paa over 500 R. T. er der godt en halv Snes Skibe med å 000 R. T., der sejlede i indenrigske Ruter; ingen af Trampdamperne gaar i rent indenrigsk Fart. For Dampskibe og Motorskibe uden Sejl paa R. T. faas følgende Oversigt: I Rutefart: R.T. br. Passagerskibe 88 Andre Skibe I anden Fart 8 Det langt overvejende af disse SMbe sejler i rent indenrigske Ruter; nogle sejler i faste Ruter eller i Stykgodsrejser e.. paa Nabohavne (ved Øresund, Østersøen, Kattegat m. v.). De Damp- og Motorskibe i anden Fart«transporterer bl. a. Hovedparten af de Tons, der er opført i Oversigten Side * om indenrigsk Skibsfart; denne Godsmængde bestaar væsentlig af Cement, Sukker, Olie m. v., hvilke Varer befordres af mindre Dampere, hvoraf en Del ejes af vedkommende Industri- eller Handelsselskaber, og som til Stadighed sejler i de danske Farvande i denne Trafik. Til egentlig Fragtfart (fra Udland til Udland) anvendes saa godt som ingen af Dampskibene under 500 R. T. I Tabelafdelingens Tabel findes en Fordeling efter registreret Hjemsted (Tolddistrikt) af Skibene i Dampskibsflaaden og i SejlsMbsflaaden; Fartøjer til Fiskeribrug er opført for sig, medens Skibe til andet særligt Brug er regnet sammen med Skibe til egentlig SMbs-

13 IV * fart; Motorskibe uden og med Sejl er henført til hver sin af de respektive to Grupper som foran angivet. Tabellen udviser, at af Dampskibsflaaden har langt den største Del Hjemsted i København; i Provinsen er registreret godt ^/^ af let og knap af Tonnagen; men herved er yderligere at mærke, at der (navnlig i Esbjerg og Svendborg) er registreret en Række Fragtskibe, hvis Rederibestyrelse har Sæde i København; endvidere er mange af Det Forenede Dampskib Selskabs Ruteskibe, Statsbanernes Færger og andre Staten tilhørende Dampskibe opført i Provinsregistrene. Kun 5 Dampere (indbefattet et enkelt Motorskib) med ca R. T. til egentlig Fragtfart (Trampfart) bestyres af selvstændige Provinsrederier; dette udgør ikke en Gang 5 pct. af Trampfartstonnagen for hele Landet, jfr. foran. Derimod er der et betydeligt mindre Damp- og Motorskibe fast knyttet til det Distrikt, i hvis Register de er indtegnet, og hvor de anvendes til lokal Rutefart, Havnetjeneste eller andet særligt Brug. Sejlskibene (med og uden Motor) er som Regel registreret i det Distrikt, hvor ogsaa Rederen har Hjemsted, saa at Fordelingen i Tabel af og Tonnage i Hovedsagen svarer til den faktiske Fordeling af Rederivirksomheden i Sejlskibsfarten. Nedenstaaende er angivet Hjemstedet for de ovennævnte 5 Fragtdampere i Provinsen, samt meddelt en Oversigt over de vigtigste Pladser blandt Hjemstederne for Sejlskibsflaaden ved Udg. af 9, med Adskillelse mellem Skibe over og under 0 R. T. br. Sejlskibe med og uden Motor Fragtdampere under selv- " over 0 stændige Provmsrederier 0 0 R. T. R. T. br Aabenraa Haderslev Marstal 5 Nykøbing S N. Sundby Svendborg Esbjerg Rudkøbing R. T. brutto brutto Marstal Svendborg 5 Aalborg 8 8 Odense 5 Egernsund 5 90 brutto 5 0 Øvr. Provins København 99 Tilsammen Hele Landet

14 5* IV Skibene under 0 R. T. er spredt over næsten alle Landets Tolddistrikter, hvor de som foran nævnt i aldeles overvejende Grad gør Tjeneste i den indenrigske Skibsfart. For de større SMbe er Svendborg og Marstal, ligesom i en f orudgaaende lang Aarrække, Hjemstedet for langt de fleste, og der drives herfra Fragtfart paa en Række fremmede Lande. I København og Odense var registreret nogle enkelte store SejbMbe, der i flere Aar ikke har været i Fart, og af den for København opførte Tonnage falder ca. 900 R. T. paa de to store Fragt- og SkolesMbe København«og ViMng«, der ejes af DampsMbsselskaber, og som holdes i Drift af Hensyn til Mandskabs-Uddannelsen, ikke med Fragtfart som Hovedformaal.. Skibsfarten paa danske Havne med danske og fremmede Skibe. Navigation sur ports danois; navires danois ou étrangers. Statistikken over SMbsfarten paa danske Havne udarbejdes paa Grundlag af Anmeldelser, der indsendes hvert Kvartal fra Toldregnskabskontorerne i de forskellige Tolddistrikter. Der afgives en Anmeldelse for hvert Skibsanløb i dansk Havn, forsaavidt der er foretaget Klarering af Toldvæsenet. Idet man om de nærmere Regler herfor henviser til SMbsfartsstatistikken for 9, skal her kun anføres, at Anløb af Fartøjer paa under Reg. Tons netto ikke er medtaget og heller ikke Farten indenfor et Toldsteds eget Distrikt. Hovedsynspunktet for Udarbejdelsen af Statistikken er Tilvejebringelsen af en fuldstændig Oversigt over Fragtfarten til og fra danske Havne. Foruden den rene Fragtfart har man derfor medtaget blandet Fragt- og Passagertrafik, medens Fartøjer, der udelukkende euer saa godt som udelukkende befordrer Passagerer er udeladt. Man^ har saaledes udeladt Anløb i tilfældig Passagerfart (TuristsMbe, Lystture 0..), endvidere indenlandsk Fart med en hel Del Smaafærger og mindre Dampere, der gør Tjeneste i korte Overfarter og hovedsagelig befordrer Passagerer, Gods til Smaaøer m. v.; blandt disse kan nævnes Overfarten over Issefjorden ved Hundested, Overfarternes i Sundene syd for Sjælland (Ulvsund, Grønsund o. s. v.) og syd for

15 IV * Fyn, Snoghøj-Overfarten (især for Motorkøretøjer) og andre Beltoverfarter, endvidere udelades SMbe i Fjordfart uden Toldkontrol (mellem forskellige Tolddistrikter ved Limfjorden). Derimod er aue Ankb i faste Ruter, bortset fra Smaaoverfarter som de ovenfor nævnte, medtaget uden Hensyn til, om der paa enkelte Rejser muligvis ikke har været medført Gods. For at fremskaffe den ønskede Oversigt over Fragtfarten alene, har man ved Opgørelsen af SMbsfarten paa de enkelte^ Havne søgt at udskille denne blandede Fart. Dette har i alt væsentlig kunnet lade sig gøre for alle Havne, for saa vidt der har været Tale om faste Ruter, for Københavns Vedkommende dog væsentlig kun den indenlandske Fart. Den nævnte Deling er foretaget i Tabel, hvor der i Noterne tillige er gjort Rede for de enkelte Ruter samt for en Del af den i selve TabeUeme udeladte SMbsfart. Foruden Passagerfarten er i SMbsfartsstatistikken endvidere udeladt anden Ikke-Fragtfart, saaledes Fiskerifartøjer, Stenfiskerfartøjer, Sandpumpere o. L, medmindre de indkommer eller udgaar i Fragtfart, endvidere Anløb for Havari, Reparation, Modvind, KuKorsyning, Proviantering 0.., Isbryderfartøjer, Bjergningsfartøjer, KabelsMbe, Bugserfartøjer (medens de bugserede Fartøjer regnes for SejlsMbe) o.fl.a. Resultaterne af Statistikken over SMbsfarten paa danske Havne er meddelt i Tabelafdelingens Tabeller 5. Tabel 5 omfatter Farten mellem Danmark og Udlandet. Tabel 8 9 Farten meuem danske Havne indbyrdes. Tabel SMbsfarten paa hvert enkelt Tolddistrikt og Tabel mere detaillerede Oversigter for København; i Tabel er, meddelt en Opgørelse af udlossede og indladede Varer i hvert enkelt Tolddistrikt, fordelt paa Varegrupper, og Tabel indeholder en Oversigt over Dampfærgefarten efter Oplysninger fra Statsbanedriften. Af Tabel 5 a b er uddraget følgende Oversigt over den samlede SMbsfart mellem Danmark og Udlandet i 9. Til Sammenligning er anført de tilsvarende Tal for Aaiene 9.

16 * IV Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet Indgaaende fra Udlandet Udgaaende til Udlandet... Netto Keg.- Udlosset Netto Keg.- Indladet Tonnage Gods Tonnage Gods Af TabeUen fremgaar det, at der i Aarene fra 9 til 9 har været en stadig Vækst i Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet saavel med Hensyn til Skibenes samlede Registertonnage som med Hensyn til den befordrede Godsmængde. Naar derimod let af Skibe viser nogen Nedgang fra 9 til 9, er dette foraarsaget ved Ishindringeme i sidstnævnte Aars Januar Kvartal, hvilket særlig indvirkede paa Farten med Smaaskibe og derfor i Statistikken giver stærkere Udslag i let end i Reg. Tonnagen og Godsmængden. Følgende Oversigt over samtlige Skibsanløb i danske Havne pr. Kvartal i 9 viser Virkningerne af det nævnte Forhold. Samtl. Skibsanløb i danske Havne^) A^i^k udlosset 9 ^etto Q^^g Reg.Tonn. ^"L^J^^'l^^,00 E.T. 00 Tons Januar Kvartal 9 April Juli 5 85 Oktober 8 50 I Tallene for Skibsfarten paa Udlandet er medregnet Færgefarten paa Wamemiinde, Malmø og Helsingborg. Fradrager man denne Fart, som ikke kan sammenlignes med den almindelige Skibsfart, da den med Færgerne befordrede Godsmængde er ganske lille i Forhold til Reg. Tonnagen, er der i 9 indgaaet i alt, Mill. Reg. Tons netto og deri indgaaende Godsmængde androg 9, Mill. Tons, den udgaaende,8 Mill. Tons. 9 var de tilsvarende Tal,8 Mill. Reg. Tons, 8, ) Tallene er Eesultatet af foreløbige KvartalsQptællinger og afviger derfor fra de ellers benyttede endelige Tal. ' ^ Statistiske Meddelelser.. Bække..

17 IV 8* Mill. Tons og, Mill, Tons. Dette giver for Keg. Tonnagen en Stigning paa ca. pct., men for Godsmængden en Stigning paa ca. 5 pct., hvilket tyder paa en Forbedring af Forholdet mellem den benyttede Registertonnage og det befordrede Gods. Danske og fremmede Skibes Andel i Farten mellem Danmark og Udlandet fremgaar af efterfølgende Oversigt, der tillige indeholder en Fordeling mellem Skibe med Ladning og ledige Skibe; i Oversigten, der er taget fra Tabelafdelingens Tabel og, har man fradraget Tallene for Daglig Rutefart«(paa den svenske Øresundskyst og paa nogle tyske Havne). Fart mellem Danmark og Udlandet i 9 og 9 bortset fra Daglig Rutefart«. Heraf Skibe i alt med Ladning ledige mængde Begister Register Begister Tonnage Tonnage Tonnage J^QQQ 00 B. T. n. 00 B. T. n. 00 å. T. n. Vs^tons Indgaaende: 9 lait heraf danske pct lait heraf danske pct Udgaaende: 9 lait heraf danske pct ialt heraf danske pct 0 9 *) Den fradragne daglige Butefart omfattede 9 9 Bejser med Beg. Tons og en Godsmængde paa 5 00 og Tons for henholdsvis ind- og udgaaende. Af Oversigten fremgaar, at henimod Halvdelen af den Reg. Tonnage, der besørger Farten mellem Danmark og Udlandet, er dansk. 9 er de danske Skibes Andel pct. baade i indgaaende og udgaaende Fart, men dette betegner nogen Nedgang fra det foregaaeride

18 9* IV Aar. Af let udgjorde de danske Skibe kun knap en Tredjedel og har altsaa gennemsnitlig været større end de fremmede Skibe. Dette har sin Aarsag i, at fremmede Nationaliteter dominerer langt stærkere i Sejlskibs- end i Dampskibsfarten mellem Danmark og Udlandet. I Farten fra Udlandet til Danmark medfører praktisk talt alle Skibene Ladning, medens ca. af Tonnagen gaar ledig i Farten fra Danmark til Udlandet. Danske Skibe er dog i den udgaaende Fart betydelig bedre beskæftigede end fremmede, idet kun Halvdelen af den danske Tonnage var ledig mod tre Fjerdedele af den udenlandske. De enkelte fremmede Nationaliteters Andel i Farten mellem Udlandet og Danmark fremgaar af følgende Oversigt, der viser den med Dampskibe befordrede Godsmængdes Fordeling efter Skibenes Nationalitet. Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet (Dampfærgefart medregnet) fra Udlandet til Udlandet med pct. pa. pct. pct. danske Dampskibe 9 norske svenske 9 9 tyske 5 engelske 5 andre 9 I alt Af det indgaaende Gods er pct. kommet med norske, svenske, tyske og engelske Skibe, af hvilke Nationaliteter ingen indtager nogen dominerende Stilling, og pct. falder paa andre fremmede Nationer tilsammen. I den udgaaende Fart er de fremmede Nationaliteters Andel gennemgaaende mindre som Følge af den ovenfor omtalte bedre Beskæftigelse for de danske SMbe; dette gælder dog ikke norske, som udførte pct. af det udgaaende Gods mod 9 pct. af det indgaaende. Af Tabellen fremgaar endvidere, at den med danske Dampskibe

19 IV 0* indgaaede Godsmængde er faldet fra 5 pct. i 9 til 9 pct. i 9, hvortil svarer en Stigning for engelske Skibe fra til pct. og for forskellige andre Nationaliteter fra 5 til pct. Som væsentlig Aarsag til Stigningen for engelske Skibe kan nævnes Transporten fra England med Hjemlandets Skibe, som steg fra 000 Tons til 800 Tons. De ubenævnte andre Nationaliteter, som har befordret voksende Godsmængder til Danmark er særlig hollandske, hvis Transport fra Holland til Danmark steg fra 000 til 000 Tons og fra England til Danmark fra 000 til Tons, og endvidere rumænske Skibe, hvis Transporter fra Donau og Sortehavet steg fra Tons i 9 til Tons i 9. Endelig kan nævnes italienske Skibe, der ligeledes fra Donauhavne og Sortehavshavne befordrede ca Tons Varer mod en ringe Mængde i 9. Befordret Godsmængde mellem Danmark og Udlandet jjjg^ fra Udlandet til Udlandet pct. pct. danske Sejlskibe 8 svenske tyske..., 9 hollandske finske andre 5 5 I alt Foranstaaendé Oversigt over de forskellige Nationaliteters Andel i Godstransporten med Sejlskibe mellem Danmark og Udlandet viser et helt andet Forhold end for Dampskibsfartens Vedkommende. Af den indgaaende Transport tager danske Skibe kun pct. og tyske ikke mindre end 9pCt., svenske pct. og andre Nationaliteter tilsammen pgt. I den udgaaende Fart er tyske Skibes Andel noget mindre, svenskes noget større, men særlig maa nævnes hollandske Sejlskibe, som fragter pct. af det udgaaende Gods. Af følgende Tabel, der er et Uddrag af Tabel 5 a og b, fremgaar den samlede Godsomsætning med de vigtigste Lande.

20 * IV Godsmængde indgaaende udgaaende Tons pct. 00 Tons pa. 00 Tons pct. 00 Tons pa. Norge Sverige Finland Eusland & Randstaterne Hamborg Andre tyske Havne England Holland 50 8 Belgien 9 9 Donau- & Sortehavshavne Andre europæiske Havne Nordamerika 8 8 Vestindien Sydamerika Afrika Syd- & Østasien & Australien I alt England staar langt foran de øvrige Lande med pct. af den indgaaende Godsmængde. Vægten af Ladningerne fra dette Land udgjorde Tons, hvoraf ca. io var Kulladninger. Derefter kommer Tyskland med 5 pct., Sverige og Nordamerika (U. S. A. og Kanada) med hver pct. og Havnene ved Donau og Sortehavet med 5 pct. Fra alle andre Lande tilsammen kom i 9 kun 9 pct. af den samlede Godsmængde. Som det vil ses af Tabellen, er den samlede indgaaede Godsmængde steget fra 8, til,o Mill. Tons fra 9 til 9. Tallene for England viser en Stigning, der paa det nærmeste svarer hertil, medens Tyskland er gaaet tilbage, ikke alene procentvis men ogsaa absolut, idet der i 9 tikørtes 00 Tons derfra og i Tons. Tilbagegangen synes at falde udelukkende paa Hamborg, hvis Eksport til Danmark væsentlig er Omladningsvarer, medens de andre tyske Havne viser en Stigning lig den gennemsnitlige.

21 IV * Eusland og Randstaterne er gaaet frem fra til Tons. Af andre europæiske Lande er der særlig stærk Stigning for HoUand, fra til 00 Tons, og for Donau- og Sortehavshavne, fra til 9000 Tons. Endvidere er Ladningerne fra Sydamerika steget fra 9000 til Tons. Af det udgaaende Gods aftog England i 9 8 pct., Tyskland og Sverige pct., omtrent samme Mængder som i 9. Paa Grund af Cementladningemes store Betydning for den samlede Vægt af Eksportgodset falder der en ret stor Procent paa flere oversøiske Lande, særlig i Mellem- og Sydamerika og i Asien. Disse Landes Andel er gennemgaaende steget i 9. I Tabel 5 a og b Kolonne og findes Oversigter over Anløb af Mellemstationer. Idet man angaaende den nærmere Forklaring af Opstillingsmaaden henviser til Tabelafdelingens Side, Anm., skal her kun bemærkes, at man ved at lægge de for hvert Land anførte Tal til den øvrige i samme Linie anførte Fart faar den samlede Skibsforbindelse mellem vedkommende Land og Danmark. En Fordeling mellem Damp- og Sejlskibe (Dampskibe: Fårtøjer uden Sejlrigning, som drives udelukkende ved egen Maskinkraft; Sejlskibe: Alle andre Fartøjer) i Godstrafikken paa Udlandet findes i nedenstaaende Oversigt. Tabellen angiver 00 Vægttons. Godsmængden fra og til Udlandet 9 9 Tilsammen for Tilsammen for Ind- Ud- Ind-ogUdg. Ind- Ud- Ind-og Udg. gaaende gaaende ^ ^ -v gaaende gaaende --_ ^ ^ I alt pct. I alt pct. Daglig Rutefart 8 Dampskibe iøvrigt Sejlskibe Tflsammen Transporten med Sejlskibe og Motorsejlskibe udgør kun godt l/g af den samlede Godsmængde, og der har været nogen Tilbagegang siden 9. Over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes (dansk

22 * IV 9 9 Register- Gods- Register- Godsindgaaende ta dan,k Havn fra -^^ T J * ' dansk Havn: Seg. T. Vægttons Beg. T. Vsegttons Dampfærgefart 0 0 Rutefart med alm. Dampskibe Anden Fart med Dampskibe: med Ladning uden 8 8 i> Fart med Sejlskibe: med Ladning 0 0 uden Kystfart) i 9 findes en Opgørelse i Tabel 8, hvortil i Tabel 9 er føjet en Fordeling efter Nationalitet af de fremmede Skibe, der har deltaget i denne Fart; over den indenrigske Dampfærgefart, der ikke er taget med i Tabel 8, findes en Opgørelse i Tabel. Af disse tre Tabeller er uddraget ovenstaaende samlede Oversigt, hvor de tilsvarende Tal for 9 er anført til Sammenligning. Den samlede Godstransport mellem indenlandske Havne har været lidt større i 9 end i det foregaaende Aar til Trods for den Standsning, Skibsfarten var udsat for paa Grund af Ishindringeme i Begyndelsen af 9, og naar den Del af Godstransporten, der falder paa Sejlskibe, er steget forholdsvis lidt, saaledes som det fremgaar af Tabellen, staar dette sikkert i Forbindelse med de særlige Vanskeligheder, Isen bereder de mindre SMbe. I Modsætning til den udenrigske Fart, hvor Sejlskibene som ovenfor nævnt kun befordrer en ringe Del af Godset, spiuer denne Fart en betydelig Kolle i Farten meuem danske Havne, idet over Halvdelen af det udenfor Dampfærgeruteme fragtede Gods 9 9 Rutefart K A^^ Rutefart med Damp. ^ f f med Damp- ^^^^ skibe skibe Vægttons Vsegttons Vægttons Vægttons Fra København til Provins Til fra Fra Provins til I alt

23 IV * gaar med Sejlskibe. I Dampskibsfarten befordres / af Godset med Ruteskibe. I Tabel er Rutefarten udskilt fra den almindelige Fart ved hver enkelt Havn, og. i Noter til Tabellen er givet nærmere Oplysninger om de enkelte Ruter. Foranstaaende Tabel giver et Billede af den Stilling, Københavns Havn indtager i den indenrigske Skibsfart. Det vil ses, åt Rutefarten spiller en overordentlig stor Rolle for Københavns Vedkommende. Omtrent Halvdelen af Godset mellem København og Provinshavnene gaar med faste Ruter, medens dette kun er Tilfældet med en ganske forsvindende Del af Transporten mellem Provinshavnene indbyrdes. Fra København udskibedes i 9 i alt Tons Gods til Provinshavne, og i modsat Retning fragtedes Tons. Rutefarten mellem Provinshavne indbyrdes har dog et betydeligt større Omfang end den transporterede Godsmængde giver Indtryk af, da der drives «n Mængde Smaaruter, væsentlig beregnede paa Passagertrafik, mellem Provinskøbstæder og Smaaøeme. Rutefarten mellem danske Havne besørges saa godt som udelukkende med danske Skibe. De forskellige fremmede Nationaliteters Andel i den øvrige indenlandske Fart fremgaar af følgende Oversigt. Det vil ses, at fremmede Skibe tilsammen har befordret Indenlands k Godstransport med 9 9 Tons pct. Tons pct. ^ ^ ( Ruteskibe \ andre Skibe Danske Skibe i alt norske Skibe svenske 90 finske 50 tyske hollandske Fremmede Skibe i alt Tilsammen...,

24 5* IV Tons Gods i dansk Kystfart. Af den samlede Mængde udgør det pct. Højst staar tyske Skibe med 000 Tons, derefter kommer hollandske med Tons og svenske med 00 Tons. I Sammenligning med 9 er de tyske Skibes Andel vokset noget paa Bekostning af hollandske og svenske. I Tabel gives Oversigt over Skibsfarten paa de enkelte Tolddistrikter med Deling mellem Farten paa Indland og Udland og med UdskiUelse af faste Dampskibsruter. Nærmere Oplysninger om de enkelte Kuterfindesi Noter til Tabellen. Foruden Afsnittet i Tabel findes for Københavns Vedkommende i Tabel a c mere indgaaende Oplysninger om Farten paa Udlandet. Dampfærgefarten er ikke medregnet i de nævnte to Tabeller, men i Tabel findes Opgørelse af Trafikken med Statsbanernes Færger i de enkelte uden- og indenlandske Ruter. Af Tabel er uddraget nedenstaaende Oversigt over Registertonnagen og ind- og udgaaet Godsmængde i nogle af de vigtigste danske Havne, Dampfærgefart ikke medregnet. Byerne er anført efter Størrelsen af den indgaaende og udgaaende Godsmængde tilsammen. Skulde man maale Skibsfartens Omfang efter Størrelsen af de besøgende Skibes Registertonnage, som ér anført i Tabellens første Kolonne, vilde Rækkefølgen blive en anden paa Grund af den meget omfattende Rutefart paa nogle Havne, hvorved disse Havne anløbes af en stor Registertonnage, som ikke bringer tilnærmelsesvis saa stor en Godsomsætning som den øvrige Fart. Af saadanne Havne kan nævnes Sønderborg, Svendborg, Rønne, Kalundborg og Frederikshavn. løvrigt er de anførte Godsmængder i nogle Tilfælde ikke korrekte Udtryk for selve Havnenes Benyttelse, da Tallene angaar hele Tolddistriktet. Saaledes har Størstedelen af det udgaaende Gods fra Køge, Hobro-Mariager og Aalborg ikke passeret disse Byers Havne, men er indtaget ved Anløbssteder i Distriktet. Af Tabellen fremgaar det, at samtlige de anførte Havne har opnaaet en Forøgelse af den samlede Omsætning i 9. Stigningen falder noget forskellig for de enkelte Dele af Omsætningen; særlig

25 IV " 9 9 Ind- og udgaaende Gods Samgaaende udenl. Fart Indeni. Fart Samlet J^^ Reg., ^ >, ". Gods- " Tolddistrikter Tonnage Indg. Udg. Indg. Udg. mængde * ^ Jsamietuoasomsætn. Samlet GodsomssPtn ^^^^ y^^, ^ over 00 UOU Tons netto tons tons tons tons tons tons København heraf Frihavnen Aalborg-Nr. Sundby Aarhus Esbjerg Odense Tons Nyborg Randers 0 Korsør Køge Horsens Nakskov Kolding Vejle Fredericia Sønderborg Hobro-Mariager Svendborg Tons Nykøbing F 9 9 Fakse 0 5 Rønne Kalundborg 58 Haderslev 9 Frederikshavn Maribo-Bandholm Aabenraa Holbæk 9 8 almindelig er Stigningen i det fra Udlandet indgaaede Gods, medens den indenlandske Omsætning for adskillige Havnes Vedkommende er gaaet tilbage. Følgende Havnes samlede Omsætning er steget med over 0pCt.: Odense, Korsør, Fredericia, Svendborg og Haderslev. Stigningen for Haderslev og Kolding Tolddistrikters Vedkom-

26 * IV mende skyldes for en Del Overførselen af Sukkerroer og -saft til Fyn, en Transport der i tidligere Aar enten ikke har fundet Sted i saa stort Omfang euer paa Grund af Klareringslettelser ikke har været medtaget i Statistikken. I nedenstaaende Tabel er der foretaget en Sammenstilling af de forskellige Størrelsesgrupper. Idet Tallene er en Opsummering af de enkelte Havnes Omsætning bliver det Gods, der er befordret mellem indenlandske Havne medtaget Gange, nemlig som indtaget i den ene Havn og som udlosset i den anden, medens Gods fra og til Udlandet kun medtages en Gang. Ifølge Tabellens Tal er der saaledes i De danske Havnes samlede Godsomsætning m. Ud- m. Indland land lait lait Tolddistrikter loootons loootons loootons looot, København Øvrige Havne med over Tons () 0 8 Havne med Tons () 0 0 Havne med Tons (9) Øvrige Havne (ca. 0) Danske Havne i alt den udenlandske Fart omsat,5 Mill. Tons Gods, medens de, Mill. Tons, der angiver den indenlandske Transport, repræsenterer det halve Kvantum, som altsammen har passeret danske Havne. Den indenlandske Omsætning er steget med 0, Mill. Tons fra det foregaaende Aar, og den udenlandske er steget med,5 Mill. Tons. Stigningen er procentvis omtrent lige stor for de forskellige Størrelsesgrupper. Af Tabellen fremgaar det, at der paa København falder nøjagtig af de danske Havnes samlede Omsætning. De øvrige Havne med over ^/^ Mill. Tons hver, Aalborg-Nr. Sundby, Aarhus, Esbjerg og Odense, naar tilsammen kun ^/g af Omsætningen over Københavns Havn. Hvilke Varer der indgaar i Havnenes Omsætning fremgaar af Tabel, som indeholder Oversigt over Vareomsætningen ad Sø-

27 IV 8* Vareomsætningen ad Søvejen over danske Foder- Gødmngs- ^ " ' J * f Fra Udlandet til danske Havne ^9 ^ ( ( Til fra ji9., ^, ^. ^ i Fra København til Provmshavne < ^ f fra I J9 ^ ^ ^., / Fra Provmshavne til - ^ T T.. T ^, / I alt fra Indland til Indland ^9 99 vejen paa hver enkelt dansk Havn og Sammentælling for hele Landet med Deling af Varerne i Godsklasser og enkelte nærmere Specificeringer i Noter til TabeUen. I ovenstaaende Tabel er anført Tallene for hele Landet for Aarene 9 og 9. Fra Udlandet er der indgaaet 9, Mill. Tons Gods mod 8, Mill. Tons i 9. Stigningen fordeler sig paa samtlige Varegrupper. Godstransporten fra danske Havne til Udlandet er steget fra, Mill. Tons til,8 Mill. Tons. De to vigtigste Grupper, Stykgods og Kalk, Cement m. m., der tilsammen omfatter af den samlede Mængde, er steget hver med omkring Tons. Procentvis viser dog Grupperne Foderstoffer, Kom og Gødningsstoffer den største Fremgang med en Stigning til ca* det dobbelte. Mellem danske Havne indbyrdes er befordret 000 Tons Gods mod Tons i 9. Af de enkelte Varegrupper viser nogle Opgang og andre Nedgang. Transporten af Foderstoffer viser Nedgang, medens der er en tilsvarende Stigning for Korn. Den betydeligste Stigning, fra 000 Tons til 000 Tons, er konstateret for Gruppen Forskelligt Styrtegods m. m.«. De Varer, der i den indenlandske Fart er den vigtigste Bestanddel af denne Gruppe, er Sukker og mineralske Olier.

28 Havne i 9 og 9 angivet i Tons Sten, Kalk, ForskeUiet 9* IV "rr piott ^B^ta:^ ^^r^ ^^y^^'"^ " i Mineraler ^> En mere detailleret Gennemgang af de Varer, der omfattes af de her behandlede Varegrupper findes i Indledningen til Danmarks Handelsflaade og Skibsfart 9«Side 8.. Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne efter Bederiernes Indberetninger. Navigation de navires danois sur ports étrangers (roulage) d'aprés les rapports des armateurs. Resultatet af de Opgørelser, der er foretaget paa Grundlag af Rederiernes aarlige Indberetninger om Fart paa udenlandske Havne findes i Tabelafdelingens Tab. ^, Side 8 8; en Redegørelse for den anvendte Fremgangsmaade findes Side. Nogle mindre Ændringer ved TabeUeme omtales nedenfor; her skal kun nævnes, at for Farten i Timecharter er der i Tabel givet nogle udførligere Oplysninger end i tidligere Aar. Tabel indeholder en Fortegnelse over let af Besøg af danske Skibe i hver Havn. Anløbene af de danske Færger i de tre udenlandske Dampfærgehavne (Mahnø, Helsingborg, Wamemiinde) er fra og med 9 udeladt af Tabel ; de paagældende Tal herfor er forøvrigt opført i det foregaaende Afsnit af Tabelafdelingen (i Tabel ). Fortegnelsen over Havnene er i 9 vedflereaf Landene

29 IV 0* givet paa en mere overskuelig Maade end tidligere; bl. a. gælder dette nogle af Landene ved Østersøen, hvor de danske Skibe anløber et overordentlig stort af mindre AfsMbningspladser, Udhavne o. s. V., hvilke nu er samlet i Grupper efter Beliggenheden. Af de detaillerede Angivelser i Tabel er der foretaget et Sammendrag for Land (el. Kyststrækning), som er meddelt i Tabellens Slutning Side 8. Ifølge denne Opgørelse blev der af danske Skibe (paa over 0 R. T. br. bortset fra Dampfærger, Fartøjer i Fiskerifart og Lystfartøjer) foretaget i alt 000 Anløb i udenlandske Havne i 9, Efter Aarsagen til Anløbene fordeler disse sig paa følgende Maade: Anløb i Trampfart for at lade losse begge Dele 5 - Rutefart 9 - Timecharter af anden Aarsag Tilsammen Grunden til at let af Anløb for Laden (5 98) i saa høj Grad overstiger let af Anløb for Lossen (5) er navnlig den, at Tabel ikke omfatter Anløb i danske Havne; af det store AntaJ Damp- og Sejlskibe, der i Danmark udlosser grove udenlandske Varer (især Kul) faar kun en lille Brøkdel udgaaende Last til Udlosning i Udlandet. Endvidere er der adskillige Lande, i hvilke mange Skibe maa indtage deres Ladning i flere Havne, f. Eks. Trælast og Cellulose fra Østersøhavne, Frugt fra Middelhavshavne, Sukker fra Vestindien, saa at en og samme Rejsefigurereri Tabel med mere end eet Anløb for Laden. Det modsatte Forhold: Fordeling af Partladninger meuem flere Lossehavne finder ganske vist ogsaa Sted, men ikke ved saa mange Rejser, bl. a. fordi en saadan Fordeling især finder Sted ved store, langvejs fra kommende Ladninger, i forholdsvis faa Rejser. Tabel 5, TabelafdeKngen Side 88 5 omhandler Skibe i Bruttobefragtning (saavel i Rutefart som i almindelig Trampfart) med Opgørelser over indsejlet Bruttofragt og befordret Godsmængde

30 * IV i Farten mellem de enkelte Lande eller Kyststrækninger, medens Tabel, Side 8, omhandler Fart i Timecharter med Opgørelse alene over den indsejlede Maanedsfragt, idet der ikke foreligger Opgørelse over Ladningsmængdeme i chartrede Skibe. Maanedsfragt og Bruttofragt er meget uensartede Beløb, idet førstnævnte ikke indbefatter Udgifter til Kul, Havneafgifter og Arbejdspenge m. v.; ved et skønsmæssigt Tillæg til Maanedsfragten paa 5 pct. har man i de senere Aar regnet, at de to Sæt Fragtopgørelser nogenlunde kommer til at svare til hinanden. Tabel omhandler alene den af Dampskibsflaaden opsejlede Bruttofragt og indeholder en Deling mellem Fragten i Rute- og Liniefart og Fragten i almindelig Trampfart, med Deling for sidstnævntes Vedkommende efter Varearten af de transporterede Ladninger. En ganske tilsvarende Opgørelse, men meddelt i Indledningen i Stedet for i Tabelafdelingen, findes i Skibsfartsstatistikken for 9. Der opsejledes i Farten paa Udlandet i 9 ca. 5 Mill. Kr. i almindelig Bruttofragt og V Mill. Kr. i Maanedsfragt for udenlandsk Regning. Ved Hjælp af Totalbeløbene i Tabellerne 5, og samt de tilsvarende Opgørelser for de to foregaaende Aar faas følgende samlede Oversigt over beregnet Bruttofragt i 9 ^: e: MUL Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. i Rute- og Liniefart,,8 i Trampfart,o 99,/ Timecharter omregnet til Bruttofragt...,o,5,o Sejlskibe 9,9 9, 9,i Beregnet Bruttofragt i alt...,i,0 8, Den stærke Stigning, som Oversigten i^viser for den danske Handelsflaades Bruttoindtægt, hidrører i langt højere Grad fra Forskydningerne i den danske Krones Værdi og fra Forøgelse i Handelsflaadens Tonnage, end den skyldes stigende Fragter og Fremgang i de almindelige Betingelser for den internationale Skibsfart; en nærmere Paavisning heraf findes i en Redegørelse for Fragtfarten i Nummer 8 af Statistiske Efterretninger 95.

31 IV * Af nedenstaaende Tabeller fremgaar det, hvorledes den opsejlede Fragt og den befordrede Godsmængde i de tre sidste Aar har fordelt sig mellem Fragtfarten i egentlig Forstand d. e. Farten fra Udland til Udland og den Fart, der foregaar mellem Danmark og Udlandet, og som altsaa er Udtryk for Handelsflaadens Medvirken ved Landets egen Ind- og Udførsel. Danske Skibes Fart paa Udlandet. fra Udland til Udland Bruttofragt i almindelig Fart mellem Danmark og Udlandet til Danmark fra Danmark Maanedsfragt (fra Udland til Udland) I alt Bruttofragt 9... heraf Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. Mill. Kr. MIL Kr. 5,8 8, 0,0 5,,,5, 0, 9,9,5,0 9,0,5,5 98,,9 5,5 0, 9, Befordret Godsmængde (bortset fra Timecharter). fra Udland til Udland meuem Danmark og Udlandet tu Danmark fra Danmark I alt 000 Tons 000 Tons 000 Tons 000 Tons heraf Sejlskibe Tages Hensyn til at hele den anførte Maanedsfragt hører under Farten fra Udland til Udland, og foretages endvidere en Deling af Dampskibsbruttofragten i 9 mellem den regelmæssige Dampskibsfart (Rute- og Liniefart) og Dampskibe i almindelig Trampfart, faas efterfølgende Oversigt:

32 * IV Bruttofragt *«, TTJi Mellem Dampskibe: MUl.Kr. Mill.Kr. Mil. Kr. Rute- og Liniefart,8,, Trampfart 98,5 8,5,o Omregnet Maanedsfragt ca.,o ca.,o Sejlskibe,5, 9,9 I alt...,8 98,, Af den samlede beregnede Bruttofragt,i Mill. Kr. omfattede den egentlige Fragtfart pct. og Farten til og fra Danmark pct. Andelen for den rent udenrigske Fragtfart er voksende i de senere Aar; i 9 udgjorde den knap 5pCt., og Farten til og fra Danmark altsaa godt pct. af Totalfragten. Før Krigen derimod var Procentandelen for den udenrigske Fart større end i 9. Med Hensyn til Fordelingen mellem den regelmæssige Dampskibsfart og Trampfart viser Oversigten, at medens den førstnævnte dominerer i Farten mellem Danmark og Udlandet, er dens Andel i den rent udenrigske Fragtfart ikke engang halvt saa stor som Trampfartens Andel, selvom man ser bort fra Farten i Timecharter, der i nogle Henseender maa jævnstilles med Trampfarten. En udførligere Redegørelse over Fordelingen af Trampfart og regelmæssig Fart paa de forskellige Lande og Farvande og med de vigtigste af de Varer, som transporteres i den danske Handelsflaades Skibe,findesi den ovennævnte Artikel i Stat. Efterr.«for 95 samt i Indledningen til Skibsfarts-Statistikken for 9 (bl. a. Side * 5*). Idet der henvises hertil, skal omstaaende meddeles en Oversigt over Fordelingen af Tramp-Dampskibenes Bruttofragt. Oversigten viser, at Trælast og Kul er langt de vigtigste Varer blandt de danske Trampdamperes Ladninger; i 9 var Fragtbeløbet for hver af dem ca. Mill. Kr.; i 9 var Bruttofragten for Trælast kun,5 MiD. Kr., men for Kul 9, Mill. Kr. Østersøen dominerer aldeles i Trælastfragten og Storbritannien i Kulfragten; Trælastladningerne gaar til Vest- og Sydeuropa eller i enkelte Tilfælde statistiske Meddelelser.. Bække..

33 IV * Bruttofragt for danske Trampdampere i 9, i Mill, Kr. Trælast, heraf fra Finland 5, - a. Østersøland 5,s - øvr. Europa, - Arner. Vestk, Kul (Koks 0..),0 heraf fra Storbritann, - øvr. Europa 0,8 Korn o. 8,o heraf fra Arner. Østk,5 - Arner. Vestk l,i - Australien, Vegetabilske Oliestoffer..., heraf Jordnødder fra Gambiakysten,8 Kopra fra Sydasien, Frugt 5,0 heraf fra Spanien,8 Sukker,9 heraf fra Vestindien,5 - Sydasien,5 - Danzig 0, Cellulose o.,8 heraf fra Finland, - Sverige 0, Kis og Malm, heraf fra Spanien, - Norge 0,8 Raafosfat, heraf fra Nordafrika, - Stillehavsøerne... 0,8 Salt, heraf fra Spanien, - Italien 0, Stykgods,9 Andre Slags Gods^)..., I alt for Trampdampere,0 ^) En Bruttofragt paa mellem ca. og Mill. Kr. indsejledes ved Transport af Bomuld (især fra U. S. A.), Cement (bl. a. fra Aalborg), Asfalt (fra Vestindien og Golfhavne), Oliekager, Superfosfat, Salpeter (fra Chile); mindre Beløb for en Række andre Produkter. længere bort, kun en enkelt Damper gik med Træ til Danmark; Kulladningerne derimod gaar især til Danmark; af Tabellens, Mill. Kr. for udgaaende Kulladninger fra Storbritannien faldt 0, Mill. Kr. paa Ladninger til Danmark. I ovenstaaende Fortegnelse over de transporterede Varearter er Olie ikke opført. Derfindesi den danske Handelsflaade et Par store Tankskibe til transatlantisk Fart med Belysningsolie, Benzin o. a. Brændselsolier samt nogle mindre Tankskibe til Fart paa danske Havne og Havne i Nabolandene; men disse Skibe ejes af Olieimportøreme selv og sejler stadig mellem de samme Havne for Ejernes egen Eegning; Olieskibene er derfor regnet under den regelmæssige Fart. Under Tramprederieme findes ingen Tankskibe. For Rute- og Liniefarten kan en Fordeling efter Vareart, som den der ovenfor er givet for Trampfarten, kun delvis foretages. I de. europæiske Ruter sejles der hovedsagelig med Stykgods,

34 5* VI idet der dog i nogle Ruter for at skaffe Returfragt eller for at supplere Stykgodsladningeme tages større eller mindre Partier af grove, ensartede Produkter til Dagens Fragt. I Dampskibslinieme paa de fremmede Verdensdele sejles der for Hjemgaaende med store ensartede Partier af de oversøiske Produkter: Korn, Foderstoffer, Kopra og andre Stoffer til Oliefabrikation m. v., selv om der fra nogle af Anløbshavnene ogsaa modtages Stykgods fra Industrien eller af specielle Produkter. For Udgaaende fra Europa er Industrigods det overvejende, enten som Stykgodssendinger eller i større Partier af grove ensartede Produkter (Cement, Cellulose, Jæm); i enkelte Linier til Lande, der er fattige paa Kul eller Træ, tages dog ogsaa disse Varer som Ladning. Af den danske Sejlskibsflaade er der i den senere Tid i Fart paa Udlandet opsejlet 9 å Mill. Kr. om Aaret. Dette udgør knap 5 pct. af den samlede Bruttofragt; effektivt maa Andelen sættes lidt større, da Driftsudgifterne er mindre for Sejlskibs- end for Dampskibsfarten. Langt den største Del af Sejlskibsfarten foregaar paa Nordog Østersøen og de mellemliggende Farvande, saaledes som nedenstaaende Oversigt udviser. Af Oversigten er udeladt de to store Skoleog Fragtskibe København«og Viking«, som ejes af store Dampskibsselskaber, og hvis Fart drives under andre Vilkaar, end dem, der gælder for Sejlskibsflaaden som Helhed. Mill. Kr. Fra Havne ved Nord- og Østersøen samt Hvidehavet,5 i Vesteuropa, indbef. Kanalkysten og Vestengland,0 ved Middelhavet 0,05 paa Amerikas Østkyst '., Island, Grønland 0,i5 9,5 Ladningerne fra Nord- og Østersøomraadet bestaar især af Træ og Ku]; af Fragten for Udgaaende fra Amerika, i alt, Mill. Kr., falder godt Halvdelen paa Klipfisk fra New' Foundland til Sydeuropa, Resten især paa Asfalt, Farvetræ m. m. fra Vestindien. *

35 IV * I Tabel indeholdes en Opgørelse over Farten i Timecharter for udenlandsk Regning. Paa Grund af de usikre Pragtforhold er denne Fart tiltaget i de senere Aar; i 9 var 55 danske Dampskibe bortchartret enten i hele Aaret eller for kortere Perioder. Det er især de større Dampere, der gaar i Timecharter; af Tabellen ses det, at af Dampskibe over 000 R. T. havde Halvdelen, men af de smaa og mellemstore Fragtdampere (paa R. T.) kun 8 pct. været udlejet mod Maanedsfragt til udenlandske Befragtere. Langt den største Del af Maanedsfragten opsejles i interamerikansk Fart eller paa Stillehavet; af den samlede Fragt,, Mill. Kr., faldt kun, paa europæisk euer transatlantisk Timecharter. I Noterne til Tab. er meddelt, hvilke Slags Varer der udgør Hovedparten af Ladningerne.

36 Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9. Marine marchande du Danemark fin 9. Anmærkninger til Tabellerne. TabeUerne omfatter alle i Henhold til Lov af. April 89 registreringspligtige Skibe, d. e. alle danske Skibe af en Størrelse paa mindst 0 Registertons brutto, bortset fra Krigsskibe og enkelte andre Staten tilhørende Skibe, For flydende Materiel uden eget Fremdrivningsmiddel (Lægtere, Pramme, Uddybningsmaskiner m. v.) er der Berettigelse, men ikke Forpligtelse tu Indtegning i Skibsregistret; i Slutningen af Tabel findes en summarisk Angivelse af Ajital og Tonnage for den Del af disse uegentlige Fartøjer, der af Prioriteringshensyn eller af andre Aarsager er krævet optaget i det officielle Skibsregister; men alle andre Steder i Tabel e^ der set bort fra alt ikke-selvbevægende Materiel. I Slutningen af Tabel er anført de samlede Beløb for Skibe over 0 Bruttotons med Hjemsted paa Færøerne; men i øvrigt er der overalt i Tabellerne ellers kun taget Hensyn til Skibe, som er registreret i det egentlige Danmarks Distrikter. Opgørelserne over Handelsflaaden angiver Skibenes og Registertonnage, saavel brutto som netto; Nettotonnagen beregnes, ligesom i næsten alle andre Lande, efter British Rule. I Tabel findes tillige en samlet Opgørelse over Dødvægttonnagen (Tons D. W. å kg) for Ladning, d. e. Vægten af den Ladning (bortset fra Brændsel til eget Brug), som Skibet har inde, naar det med fyldte bunkers (d. e. permanente Rum til Skibskul) eller fyldte Brændselstanke ligger nedsænket til sin dybeste Vandlinje; Tallene for DWT., hvilke opgives af Rederne til Skibsregistreringsbureauet, er delvis bestemt efter Skøn; for Skibe til Personbefordring gøres Fradrag for den til Passagerbrug bestemte Del af Skibet. For Skibe under 50 R. T. br. anmeldes Dødvægttonnagen ikke til Skibsregistret; men ved den samlede Opgørelse i Afsnit III i Tab. er der for Størrelsesklassen 0 0 R. T. regnet med en gennemsnitlig D. W. omtrent som for de større Skibe. Fra Skibe til andet Brug end Gods- (eller Passager-) Transport er der helt set bort ved Dødvægt-Opgørelsen. I Tabel er foruden og Registertonnage opført Værdien for de i sidstforløbne Kalenderaar til- og afgaaede Skibe over 0 R, T, For Nybygninger fra danske Værfter er regnet med Anskaffelsesbeløbene (indkl. Maskiner, Installationer m. v. der ikke er leveret af Skibsværfterne); for Skibe indførte fra eller solgte til Udlandet er benyttet de til Handelsstatistikken anmeldte Værdier; de forliste Skibes Værdi er taget efter Assurance- eller Taksationsbeløbene. Angaaende den i Tabel indeholdte Fordeling efter Art og Anvendelse skal anføres, at Gruppen Passagerskibe (med eller uden Godstransport) i tre Underafdelinger, a c, omfatter de Damp- og jcæotorskibe, som er indrettet til at befordre, eller som befordrer, flere end Personer«, og som derfor, i H. t. Lov om Tilsyn med Skibe af */, 90 ( 5 og ) er undergivet den særlige Kontrol, der udøves overfor Passagerskibe. Under a er regnet de Passagerskibe, der gør Tjeneste i Ruterne paa Udlandet og imellem København og Provinsen samt i ganske enkelte større Provinsruter, medens b (Ruteskibe i Belt- og Fjordfart) omfatter Skibene i de lokale Provinsruter, bortset fra Jæmbanefærger, der er opført under Gruppe c (Damp- eller Motorfærger med Skinnespor). I Tabel Fordeling efter Toldsteder er Skibene henført til det Tolddistrikt, ved hvilket de er indtegnet i Skibsregistret. De fleste Skibe er registreret i det Distrikt, hvor Rederiet har Hjemsted; nogle er dog indtegnet i andre Distrikter, og navnlig er der blandt Dampskibene en Del, som er optaget i Provinsregistrene, skønt Rederierne har deres Hovedsæde i København. Skibe tilhørende Staten, (henhørende under Statsbanedriften, Postvæsenet, Statens Vandbygningsvæsen, Styrelsen af Kolonierne i Grønland samt andre Institutioner) er registreret dels i København dels i en Række Provins distrikter. Over Skibe og Fartøjer under 0 Bruttotons foretages der ikke Opgørelser hvert Aar; nogle Oplysninger om, Tonnage, Anvendelse m. v. ved Udgangen af 9 findes i Statistikken for nævnte Aar (angaaende Fiskerfartøjer udsender Fiskeridirektoratet hvert Aar en Opgørelse).

37 Tabel. IV Danmarks Handelsflaade ved Udgangen af 9; Skibe paa mindst 0 Beg. Bugserfartøjer remorqueurs Vandbaade, Værkstedsb. m. v. citernes, etc. Bjærgn.- og Eedningsskibe båt. de sauv... Isbrydere vapeurs brise-glace Kabeludlægningsskibe poseurs de cåbles.. Fangstskibe nav. pecheurs Uddybningsskibe m. v.^) n. d'approfond... Lystfartøjer o.. båt. de plaisance Forsk. Eegeringsskibe*) div. nav. dugouv.. Ialt til særligt Brug total Tilsammen total général Dødvægt for Ladning nombre dwtons å kg Eegistertonnage tonn. dejauge nombre Dødvægt for Ladning dwtom å kg [legistertonnage tonn. dejauge I. Damp- og Motorskibe brutto netto brutto netto R. T. R. T. R. T. R. T. navires å vapeur et å moteur bruts nets bruts nets SMbe alene til Tragtfart exclusivement Dampskibe nav. å vapeur Motorskibe nav. å moteur transport de marchandises: over 50 Eeg. T. br. plus de Passagerskibe (med og uden Godstransport) pour service de passagers: a. i større Ruter les grandes lignes b. til Fjord- og Beltfart p. cabot. local c. Jærnbanefærger bacs des chem. de fer Fragt- og Passagerskibe, ialt total marchand. et passagers Forandring ved registrerede Skibe = transformation de navires registrés Tilgang augmentation Nybygninger construct. nemes fra Indlandwt indigénes fra Udlandet étrangéres Ikke-Nybygn. fra Udi. nav. non neufs de l'étr.. Anden Tilgang*) augmentation, autre Forandringer ved registrerede Skibe: Motor indlagt moteur installé Motor udtaget moteur éloigné Anden Ombygning; Ommaaling autre transformation; rejaugeage Ialt Tilgang augm. totale... Afgang réduction Salg til Udlandet vendus å Vétranger Forlis; Kondemnation echoués, condamnés... Ophugget; aftaklet o.. dépecés Anden Afgang ) réduction, autre Forandringer ved registrerede Skibe: Motor indlagt moteur installé Motor udtaget moteur éloigné Anden Ombygning; OmmaaUng autre transformation; rejaugeage Ialt Afgang réduction totale Tabel. Til- og Afgang af Skibe paa mindst 0 Beg. Tons Herunder Sandpumpere, Gravemaskiner o.. *) Skibe til Brug ved videnskabelige Undersøgelser, Inspek paa Interimspapirer; reparerede Vrag; Skibe der ikke tidligere var registreret (Regeringsskibe, ombyggede Skibe hidti flytninger mellem det danske og det færøiske Register; Korrektioner i det danske Register for ældre Til- eller Afgang et t 5 «Dampskibe nav. å vap. Motorskibe nav. å mot. Eeg.tonnage Eeg.tonnage tonn. dejauge Værdi tonn. dejauge Værdi valeur valeur nombre brutto netto nombre brutto netto R. T. R. T. R. T. R. T. bruts nets 00 Kr. bruts nets 00 Kr

38 IV rons brutto opgjort efter Art. Marine march, (>0 tonn. de jauge) fin 9, par nature. L Sejlskibe med og uden Hjælpenaskine nav. å voile å ou sans machine auxiliaire fragtskibe navires de charge: over 50 R. T. br. plus de 0 0 R. T. br Pisk^rifartøjer navires pecheurs Lystfartøjer, nav. åplaisance etc.... fqnbsk., Skoleskibe (se Anm.) autres. TUsammen iotal. ni. Samlet Opgørelse af registrerede Skibe nav. registrés en total Dampskibe navires å vapeur Motorskibe navires å moteur Sejlskibe med Hjælpemaskibe voiliers å machine auxiliaire Sejlskibe u. Hjælpemaskine voil. sans m.a. Tilsammen total... Dødvæ^ Eegistertonnage Dødvægt for tonn. de jauge for Ladning Ladning nombre brutto netto nombre dwtons dwtons R. T. R. T. å kg å kg bruts nets Sejlmotor sk. v.åmach. aux Eegistertonnage tonn. de jauge brutto R. T. bruts netto R. T. nets Sej Iskibe m. V. voiliers I alt total Heraf Fragt- og Passagerskibe dont nav. de charge et depass Ikke selvbevægende Materiel chalands, etc. non automoteurs Anm Under Fragtskibe«er opført Sejlmotorakibet København«(90 R. T. br.) og Sejlskibet Viking«(95 R. T.br.), der er udrustet som Skoleskibe, men hvis Skoletogter samtidig er Fragtrejser. brutto i 9. Marine marchande: mouvement 9. Seilmotorsk. voil. å mach. aux. Sejlskibe voiliers Tilsammen total Eegistertonnage Registertonnage Eegistertonnage tonn. de jauge tonn. de jauge Værdi tonn. de jauge nombre brutto R. T. bruts 89 netto R. T. nets 9 5 Værdi valeur 00 Kr. 5 nombre brutto R. T. bruts 95 netto R. T. nets 8 valeur 00 Kr. nombre 0 8 brutto R. T. bruts netto R. T. nets Værdi valeur 00 Kr _ tionaskibe m v ') Under Anden Tilgang«resp. 0 Anden Afgang: er regnet: sønderjydske Skibe, der hidtu hax sejlet r 0 R T. o. s. v.); Omflytninger mellem Motorskibe og Sejlmotorskibe paa Grund af Aftaklmg eller omvendt; Over-

39 IV Tabel. Skibe paa mindst 0 Reg. Tons brutto, Réfartition d'aprés le port d'attache des navires Toldstederne port d'attache: København Dragør og Kastrup Humlebæk m. m.i) Fakse Frederikssund Frederiksværk Helsingør Holbæk Kalundborg Korsør Køge m. Rødvig... Nykøbing m. Rørvig Næstved Præstø Roskilde Skelskør Vordingborg Samsø Stege. Allinge-Sandvig. Gudhjem Hasle Neksø Rønne Svaneke Kristiansø Gedser Nykøbing F.. Stubbekøbing. Bandholm. Nakskov... Nysted... Rødby Sakskøbing. Assens. Faaborg... Kerteminde Middelfart.. Nyborg Damp- og Motorskibej uden Sejl nav. åvap.etd mat. sans voili Sejlskibe og Sejlmotorskibe undt. Fiskerfartøjer nav. d voile d ou sans maekine atixuiare lait for Skibe af og Fiskerfar over 0 R. T.br. tøjer overl undt. Fiskerfartøjer 0 R. T.br, total sans nav. péeh. nav. péeheursl 0R.T.*) Kegistertonnage Beglstertonnage Beglstertonnage tonneatix de jauge tonneaux de jauge tonneatix de jauge An Beg. T nominre brutto netto nombre brutto netto nombn brutto tal netto brutto bmts nets bruts nets bruts nets \nbr 0 S )) So / uuxuuuvi uiouxiltiviuc å.ia JuuuilcuæK. ( OKUVSUOVeQ ^uuu.; «) De i denne Rubrik opførte Fiskerfartøjer (aue over 0 R. T. br.) er Sejlmotorsklbe (om Færøerne jfr. dog Note ).

40 IV Eordelt efter Toldsteder, ved Udgangen af 9. ie plus de. 0 tonneaux de jauge hruts; -fin 9. Toldstederne jtort d'attache: Damp- og Mbtorskibe uden Sejl nav. d vap. et d moi. sans mil nonibte brutto -bruts Begistertonnage tonneaux de jaitge netto nets Sejlskibe og Sejlmotorskibe undt. Fiskerfartøjer nav. d voue d ou sans machine aumliaire nombre bmtto bruts Begistertonnage tonneaux de jauge netto nets lait for Skibe af og over 0 R. T. br. undt. Fiskerfartøjer total sans nav. péch. nombre brntto bruts Fiskerfartøjer over 0 R. Tbr. nav. pteheurs 0R.T.*) Odense... Svendborg, Rudkøbing. Marstal Ærøskøbing Å.alborg med Nibe A.arhus Esbjerg Fanø Fredericia Fred.havn m. Læsø jrrenaa m. Anholt. Bjørring Hobro m. Mariager og Hadsund Horsens Kolding Lemvig Løgstør 'Nykøbing M ilanders Hibe ilingkøbing ilkeborg ikagen ikive Struer læby?histed I&Tde /^ejle Viborg Ebeltoft Labenraa Sgemsund laderslev 'adborg ønderborg 'ønder (Højer)... et egentlige Danmark Danemark proprement dit )) >) )) I) & 9 )> D a 9 & 8a 5 80O Færøerne Féroé å> I alt total De i Færøernes Register for Fiskerfartøjer over 0 R. Bruttotons indtegnede 8 Skibe omfattede 5 Damnskibft (med R. T. br.), Sejlmotorskibe (90 R. T.) og Sejlskibe uden Motor (888 R. T.). - & 0 Begistertonnage tonneaux de jauge Keg. T. netto brntto nbr. ft- - >

41 IV Tabel. Skibe paa mindst 0 R. T. br. efter Størrelsesklasser ved Udg. af 9. Tableau. Marine marchande: classement par tonnage, fin 9. Reg. T. br. = fip /T//T/' JiTnfQ Uffy jufwjfi Uf wvo tonneaux København Provinsdistrikter Hele Landet Copenha gue douanes de provinee total Registertonnage Registertonnage Registertonnage A TI An An An- brutto netto brutto netto brutto netto tal tal tal R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. Dampskibe nav. å vap. 0 0 Reg. T. br ^ver I alt total Heraf til f 0 00 R.T særligt <^ Brugi) Motorskibe nav.å mot. 0 0 Reg. T. br I alt total Sejlmotorsklbe ^): Fiskerfartøjer n. pech Reg. T. br over Andre autres 0 0 Reg. T. br over I alt total :Sejlskibe voiliers 0 50 Reg. T. br )> 9 5 over I alt total ) D. e. til andet Brug end Fragt- og Passagerfart. dont navires autres que n. de cmrge et de Sejlmotorskibe = vouiers d mach. auxuiaire.

42 Danmarks Skibsfart 9 Navigation du Danemark 9. I. Farten mellem danske og fremmede Havne og mellem danske Havne indbyrdes, saavel med danske som med fremmede Skibe. Navigation entre ports danois et ports étrangers et entre ports danois, navires danois ou étrangers. Anm.. I efterfølgende Tabeller er Farten mellem Danmark og Monarkiets fjernere Dele opført under Farten mellem danske og fremmede Havne. Farten paa Københavns Frihavn er behandlet paa samme Maade som Farten paa enhver anden dansk Havn og ved de særlige Opgørelser for København henregnet til denne Bys Skibsfart. Ved Reg. T. eller R. T. i Overskrifterne forstaas altid: Skibenes Nettoregistertonnage opgjort efter British Rule. Skibenes Ladning, d. e. den udlossede eller indladede Godsmængde er opgjort i Vægttons k 00 kg. Anm. til Tabel og om Daglig Rutefart«. Herunder er i Rubrikkerne for Sverige opført Dampfærgefarten paa Helsingborg og Malmø samt den øvrige daglige Dampskibsfart paa Malmø og i Rubrikkerne for Tyskland Dampfærgefarten paa Warnemunde samt de daglige Ture i Ruterne: Sønderborg Egernsund Flensborg og Højer Sild. Anm. til Tabel og om kombineret Fart paa Udlandet, For Skibe, der under samme Rejse indgaar til Danmark med Gods fra mere end et Land eller udgaar fra Danmark med Ladning tu mere end et af de fremmede Lande, bliver Forbindelsen med det fjærnest liggende Afgangs- henholdsvis Bestemmelsesland i Statistikken optalt som i almindelig Fart. I Farten paa de mellemliggende Lande udelades og Registertonnage i Opgørelsen over almindelig Fart fra resp. til de paagældende Lande, medens Godsmængden optælles paa sædvanlig Maade. De udeladte Beløb for og Registertonnage er i Tabel 5 og opført særskilt i Kol. som Anløb al Mellemstationer«, Kol. (for almindelig Fart) og Kol. angiver tusammen ved de enkelte Lande let af Skibe (og den tilsvarende Tonnage) i Farten mellem paagældende Land og Danmark. Derimod maa Kol. udelades ved Opgørelsen af den samlede Fart mellem Udlandet som Helhed og Danmark; det samlede ind- og udgaaende Rejser (med tilsvarende Registertonnage) fra og til Udlandet er angivet alene ved Totalbeløbene for Kol..

43 IV 8 Tabel 5 a. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5a. Navigation sur Vétranger. Afgangsiand pays de provenance pour la tradvction voir p. 5* Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Skibe med Ladn. til Danm.^) nav. chargés Ledige Skibe Inavires non opér.l Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Udlosset eourse ordinaire eseales dans ports Godsintermédiaires Tonnage Tonnage nombre Reg. T. nombre Reg. T. Vægttons Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart ) Finland Rusland ved Hvidehavet. - Østersøen... Estland Letland Lithauen Danzig Hamborg Andre tyske Havne: alm. Fart daglig Rutefart ) Storbritannien og Irland.. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstaterne Rusland ved Sortehavet.. Britisk Nordamerika Foren. Stater, Østkyst Vestkyst... Mellemamer.; Vestindien.. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst... Sydamerikas Vestkyst Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen, uspecificeret Australien Færøerne Island Grønland Uangivet Land I ait ; alm. Fart daglig Rutefart n Se Anm. gide ') Se Anm : I " 5 ""85 0

44 IV Indgaaende Skibe, fordelt efter Åfgangsland,' 9; Entrées far fays de provenance, 9. Dampskibe vapeurs Skibe med Ladn. til Danm, navires chargés nombre 8 Tonnage Beg. T. 9 Udlosset Godsmængde ekargem^nt Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Beg, T. Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm. nombre Tonnage Beg, T. Udlosset Godsmængde chargement nombre Vægttons 5 Ledige Skibe Tonnage Beg, T, Løbe-N] o " \

45 IV Tabel 5 b. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau 5 b. Navigation sur Vétranger, Damp- og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réunis Skibe med Ladn. fra Danm.^) nav. chargés Ledige Skibe navires non opér. Bestemmelsesland Anløb af o Almindelig Fart Mellemstationer Indladet ja pays de destination course ordinaire eseales dans ports Gods ^ intermédiaires mængde pour la traduetion voir p. 5* Tonnage Tonnage charffem^nt nombre Tonnage nombre Eeg. T. nombre Reg. T. Vægttons Eeg. T Sverige: ' 8 Rusland v. Hvidehavet... 8 Rusland v. Østersøen Andre tyske Havne: Storbritannien og Irland , Rusland ved Sortehavet Foren. Stater, Østkyst Vestkyst Mellemamer.; Vestindien Øvr. sydamer. Østkyst 00 8 Sydamerikas Vestkyst Nordafrika Øvr. Afrika Østen uspecificeret Færøerne Island Grønland Uangivet Land ^ daglig Rutefart M Se Anm. Side. *) Se Anm. Side.

46 Jdgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9. forties par pays de destination, 9. Dampskibe vapeurs Skibe med Ladn. fra Danm. Ledige Skibe navires non opér. mibre 8 Tonnage Reg. Tons 9 Indladet Godsmængde chargement Vægttons nombre Tonnage Reg. Tons IV Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn.fra Danm, navires chargés nonibre Tonnage Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons 5 Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Beg. T ' & la & & )> a > <& x> s - a

47 IV Tabel. Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet. Tableau. Navigation sur Vétranger. Damp-og Sejlskibe tilsammen vapeurs et voiliers réuni Skibe med Ladning til Danm. Ledige Skibe Skibenes Nationalitet navires charges navires non opér. S nationalité des navires Gods pour la traduction voir p. 5* Tonnage mængde Tonnage nombre chargemeru rvombre Reg. T. Vægttona Reg. Tons 5 Indgaaende: lettiske )> fremmede, tilsammen I alt Udgaaende: fremmede, tilsammen I alt

48 IV Ind- og udgaaende Skibe, fordelt efter Nationalitet, 9. Naiiomlité des navires 9, Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Skibe med Ladn. til Danm. Ledige Skibe Skibe med Ladn. til Danm. Ledig e Skibe navires chat rgés navires non opér. navires chargés navires non opér. Gods Tonnage mængde Tonnage Tonnage mængde nombre chargement nombre nomfyre ehargemmt Tonnage Beg. T. Vægttons Beg. T. Beg. T. Vægttons Beg. T Gods , , statistiske Meddelelser.. Bække..

49 m Tabel. Skibsfarten paa.de enkelte tremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tabl&m. Navigation sur les pays étrang&rs d'aprés le paviuon des navires. Fart fra eller til Namgaiion de ou å pour lå traduetioå wår p. 5* i ^ ' ' Norge: Dampskibe, danske... fremmede heraf noiske.. svenske.. tys^e... britiske.. boqandske Sejlskibe, dansk^... fremmede heraf norske svenske tysko. hollandske Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg.T. heraf ledig dont non opérånt Bfig.T. Udlosset GodBmængde chargement Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg,T. Indladet Godsmængde chargement. Vægttona ! 00 9, ; ; ; Sverige: alm. Fart Dampskibe, danske... fremmede heraf norske... svenske... finske tyske britiske hollandske.. amerikanske daglig Kutefart^): danske svenske Sejlskibe, danske fremmede... heraf norske. svenske. finske.. estniske hollandske >) Se Anm. Side.

50 5 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (suite). Fart fra eller til Navigation de\ ou å pour la traduetion voir p. 5* Finland: Dampskibe, dans tee fremmede heraf norske svenske finske treke britiske hollandske... amerikanske. Sejlskibe, danske fremmede heraf svenske finske lettiske estniske tyske hollandske.. R u S a n d V. Hvidehavet: Dampskibe, fremmede.. Sejlskibe, danske Rusland v. Østersøen: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske tyske engelske Sejlskibe, danske fremmede Estland: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske... svenske.... estniske lettiske.... tyske britiske franske Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Ctodsmængde chargement Yæi^tons Skibe nibr, de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet GodBnuengde char^ement Vægttons, ' ' ': 'b

51 IV Tabel (fortaat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (mue). Fart fra eller til NavigaMon de ou å pottr la tradtution voir p. * Skibe nbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage toud Reg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons Skibe hbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons Estland aortsat) Sejlskibe, danske fremmede beraf svenske... finske estniske > Letland: Dampskibe, danske fremmede.. heisf norske svenske estniake... tyske britiske franske... Sejlskibe, danske fremmede beraf svenske estnlske lettiske tyske Lithanen: Dampskibe, danske fremmede.. heraf tyske britiske Séjlskibe danske fremmede heraf svenske tyske hollandske

52 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (mite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetim voir p. S* Danzig: Skibe nbr. de navires Dampskibe, danske Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. fremmede heraf norske tyske 5 8 Udlosset Godsmængde chargemønt Vægttens Skibe nr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T heraf ledig dont non opérant Beg. T Ind&det Godsmængde ehargement Vægttons franske amerikanske Sejlskibe, danske 5 fremmede heraf svenske., Hamborg: finske , tyske 5 hollandske Dampskibe, danske fremmede heraf norske finske. ' tyske 585 britiske hollandske Sejlskibe, danske fremmede hollandske.. Andre tyske Havne: Almhidelig Fart Dampskibe, danske fremmede heraf norske svenske finske g hollandske

53 IV 8 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (suue) Fart fra eller til Navigation de ou å pouf la traduetion voir p. 5* Andre tyske Havne (forts.) daglig Rutefart^): Skibe hbr. de navires Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Godsmængde ehargement Vægttons Skibe rtbr, de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérarii Eeg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons danske tvske Sejlskibe, danske fremmede finske tyske 895 hollandske... Storbritannien og Irland: Dampskibe, danske fremmede heraf norske finske 8 russiske estniske lettiske hollandske franske rumænske italienske amerikanske >) Sejlskibe, danske fremmede heraf norske finske estniske 0 9 tyske britiske hollandske ) Se Anm. Side.

54 9 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkeltefremmedelande i ^, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau fsuue). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la traduetion vair p. S* Holland: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske finske. tyske britiske Sejlskibe, danske hollandske... fremmede heraf tyske hollandske... Ind gaaende Fart Enirées Udgaaende Fart Sorties Skfte nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérani B«g. T. Udlosset Godsmængde chargement Yægttons Skibe nbr. de navires Sstmlet Tonnage tonnage total Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Indladet Godamnngds chargement YøgttOOB ' , Belgien: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske... tyske britiske hollandske.. Sejlskibe, danske fremmede heraf tyske hollandske Frankrig: Dampskibe, danske fremmede.. heraf norske svenske tyske britiske franske Sejlskibe, danske fremmede '

55 0 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å pour Ja traduetim voir p. 5* Spanien: Portugal: Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe n&r. de navires Samlet heraf Udlosset Samlet heraf Indladet Tonnage ledig Gods Tonnage ledig Cto'ds- tonnage dont non mængde Skibe total opérant diarge- nbr. de tonnage dont non mængde charge^ ment total opérant navires ment Beg. T. Beg. T. Vægttons Beg. T. Beg. T. Vægttons fremmede tyske 8 9 britiske Dampskibe, danske fremmede fremmede 58 Italien: Dampskibe, danske fremmede heraf norske 9 98 Balkanstateme : tyske hollandske Dampskibe, danske fremmede heraf norske 8 50 Rnsland v. Sortehavet: svenske tyske britiske 5 9 hollandske... 9 )> 55 italienske balkanske jugoslovaklske )> fremmede heraf norske russiske tyske britiske portugisiske italienske balkanske

56 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (suue). Fart fra eller til tion de ou å pour la traduetion voir p. * Brit. Nordamerika: Dampskibe, danske. fremmede heraf norske. U.S.A., Østkyst: svenske... britiske hollandske Dampskibe, danske... fremmede heraf norske. svenske britiske amerikanske Sejlskibe fremmede U.S.A., Vestkyst: Dampskibe, danske. Vestindien, Mellemamerika: Dampskibe, danske fremmede. heraf norske tyske, britiske.... Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Samlet Tonnage Skibe ft&r. de tonnage total navires Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. Udlosset Godsmængde Indladet Godsmængde chargement Tægttons Samlet Tonnage Skibe nfyr. de tonnage baal navires Beg. T. heraf ledig dont non opérant Beg. T. charge' ment Vægttons Brasilien: Dampskibe, danske... fremmede heraf norske. finske.. tyske... britiske

57 IV -Taber (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte fremmede Lande i 9, fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (smte). Fart fra eller til Navigation de ou å pour la tradtiction voir p. * Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Udlosset Godsmængde chargemmt Vægttons Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage toud Eeg. T. heraf ledig dont non opérant Eeg. T. Indladet Godsmængde chargement Vægttons Argentina: fremmede heraf norske svenske 5 8 )> Øvrige Sydamerika, Østkyst: tyske britiske.., hollandske franske Dampskibe, danske 9 fremmede beraf norske. 9 finske 05 9 tyske g 85 britiske 8 Sydaiper. Vestkyst: fremmede heraf tyske 9 09 Sejlskibe, fremmede 5 89 Nordafrika: fremmede ; heraf svenske tyske Øvrige Afrika: 005 fremmede Sydasien: fremmede heraf norske

58 IV Tabel <fort8at). SMbsfarteh paa de enkelte fremmede Lande i 9 fordelt efter Skibenes Nationalitet. Tableau (suite). Fart fra eller til Navigation de ou å powr la traduetion voir p. 5* Østasien: fremmede.. Indgaaende Fart Entrées Udgaaende Fart Sorties Skibe nbr. de navires 8 Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. 8 heraf ledig dont non opéramt Beg. T. Udlosset Godsmængde chargement Vægttons 8 8 Skibe nbr. de navires Samlet Tonnage tonnage total Beg. T. 0 9 heraf ledig dont non. opérant Beg. T. Indladet Godsmængde chargement Yægttons 8 5 heraf norske Østen, uspecific: svenske hollandske Dampskibe, danske Australien: Dampskibe, fremmede heraf norske 8 95 Færøerne: britiske fremmede Sejlskibe, danske Island: fremmede islandske 95 Sejlskibe, danske 8 fremmede Grønland: Dampskibe, danske Sejlskibe, danske Uangivet Land: Dampskibe, danske fremmede * Sejlskibe, danske 9 9 fremmede 0

59 IV Tabel 8. Samlet Oversigt over Skibsfarten mellem danske Havne indbyrdes 9. Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tab. ). Tableau 8. Cahotage du Danemark. 9. Bacs å vapeur non inclus. lait Indgaaende fra Indgaaende til København TnrHfl.nrl "P.inlvéee fra Provinstoldsteder de villes deprovinee å Copenh. Indgaaende Skibsekspeditioner Udlosset Udlosset Tonnage Godsmængde pour la traduetion voir page S" Tonnage tonneaux QoåB- tonneaux mængde nornbre ehargement nornbre ehargemeiit Beg. T. Vægttons Beg. T. Vsegttons Rutefart med Dampskibe: danske tyske 9 8 Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Sejlskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn uden I alt Indgaaende til Provinstoldsteder fra København de Copenh. å villes de prov. Indgaaende til Provinstoldsteder fra Provinstoldsteder entre villes de provines Rutefart med Dampskibe: danske tyske 9 8, Anden Fart: Dampskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Sejlskibe, danske: med Ladning uden fremmede: med Ladning uden Tilsammen: Rutefart med Dampskibe Anden Fart: Skibe med Ladn uden I alt

60 5 Tabel 9. Fremmede Skibe i Farten meuem danske Havne indbyrdes, fordelt efter Nationalitet. 9. Tdbleau 9. Cdbotage du Danemark, navires étrangers par natumalité. 9. pour la traduetion voir page 5* Dampskibe: Norske: med Ladning uden Svenske: med Ladning uden Finske: med Ladning uden ke: 'med Ladning uden Britiske: med Ladning uden Hollandske: med Ladning uden Andre: med Ladning uden Tilsammen: med Ladning uden I alt Sejlskibe: Norske: med Ladning uden Svenske: med Ladning uden Finske: med Ladning uden Tyske: med Ladning uden Britiske: med Ladning uden Hollandske: med Ladning uden Andre: med Ladning uden Tilsammen: med Ladning uden I alt, nombre lait Indgaaet fra Indland Entrées Begistertonnage tonneaux Beg. T Udlosset Ctodsmængde choigem. Va^fttons Heraf til København fra Provins dont å Copenhague nombre Begistertonnage tonneaux Beg.T Udlosset Godsmængde dutrgem. Vægttons

61 IV- Tabel. Skibsfårtéa paa de enkelte Toldsteder, TahUaii, loi Navigation sur les diverses Tolddistrikt pour la traduetion voir page * Kbe-nhavn (se Anm. i) Toldhavnen: Dampsk.Rutefart{fd^^^^^«Sejlsk. anden f danske. Fart \fremm.. danske fremm lait... Frihavnen: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm. I alt. København i alt: Dampsk. Rutefart f^;^^^^' Sejlsk. anden r danske Fart I fremm.. danske fremm i alt... Skodsborg, Rungsted, Humlebæk: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Fra Indland de ports nat. Fra Udland de ports éi rangers Samlet deraf Gods Samlet dsraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe tonnage dont non charge- Skibe tonnage dont non chargenbr. de total opérant ment nbr. de total opérant ment navires Eeg.T. Eeg.T. Tons navires Eeg.T. Eeg.T. Tons , llolll Anm. I Entefarten mellem København og Indlandet omfatter alle Dampskibsmter paa Frovinshavnene, Anm. Eutefart med Dampskibe foregaar naar bortses fra Lokalfart med Smaaskibe ved de s ] æ - og svenske Skibe under fælles Drift), Eallundborg, Korsør og Vordingborg. Ved en Del Byer Fart har ikke kunnet særlig udskilles. I ovenstaaende Tal for Helsingør er ikke indbefattet 5 Skibe Helsingør (se Anm. ): fremm Sejlsk. danske fremm I alt Frederiksværk: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremmede I alt... Frederikssund: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm lait skibsmten paa Malmø, dels danske, dels svenske Skibe. Færgen Frihavnen ^Malmø er helt udeladt, taget Ladning. Derimod har man ikke medtaget oa. 0 Skibe med ca. 9,000 Eeg. Tons netto, som nde- Frlhavnen er ikke medtaget i Statistikken. Saafremt et Skib bar anløbet begge Havneomraader, regnes det

62 Dampfærgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9; åouanes; bacs å vap. non indus. 9. Samlet Indgfiaet Til Indland å ports nationaux IV TU Udland å ports étrangers ^mlet ndgaaet mængde; Samlet deraf Gods Samlet: deraf Gods mængdie charge- ' ~ Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde cfiargement entré Skibe tonn<ige dont non charge- Skibe tonntige dont non charge- mentsorti total nbr. de total opérant ment nbr. de toud opérant ment toud Tons navires Beg.T. Beg.T, Tons navires Beg.T. Beg. T. Tons Tons- ' ^ 0 ^ ,., ^ ,: ; ff i ,. 8 8 ' ^ S8, , M, : ' 5 9 d. V. 8. omtrent alle Provinsbyer udenfor Sjælland. Tallene for Bntefart paa Udlandet omfatter knn Damp- Anløb for Beparation o.. er medregnet i ovenstaaende Tal, naar Skibet tillige har udlosset eller Indlukkende anløb København for Beparation, Kid eller Olieforsyning m. m. Fart mellem Toldhavnen og kun som indgaaende i det ene og kun som udgaaende i det andet. landske Provinstoldsteder kun ved Helsingør (daglig Sommertrafik fra og til Købenbavn, med danske har der været ugentlig eller anden nogenlunde regehnæssig Fart af Sejlskibe med Hjælpemotor, men denne med Beg. T., der er indkommen for at reparere.

63 IV 8 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pow la traduetion voir page 5* Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Roskilde: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt Rolbæk: Sejlsk. danske I alt Nykøbing S.: I alt Kalundborg^): namn«:t /dan-\ Rutefart 0 5 Dampsk. ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Korsør«): Dftmnsk / ^^^-\ Ritefart ^* 'P^^-\ ske/and. Fart I alt Skelskør: Dampsk. danske Sejlsk. danske I alt Næs-tved: fremm I alt ^) Tallene for Bntefart angaar Statsbanernes daglige Dampskibsmte paa Aarhus. >) De anførte

64 9 IV færgefart ikke medregnét (jfr* Tabel ). 9. Tableau (suite). Samlet Til Indland Til Udland Samlet Indgaaet udgaæt Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Gtodsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Skibe Tons, Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons )) )> , Tal for Butefart gælder Buten Korsør Lohals (og Dagelykke). Statistiske Meddelelser.. Bække..

65 IV 0 Tolddistrikt pour la iradiu^n voir page S* Sejlsk. Vordingborg^): danske Præstø: Dampsk. danske Sejlsk. danske Fakse: Dampsk. danske Sejlsk. danske Køge"): Dampsk. danske Sejlsk. danske Rønne: fremmede fremmede Neksø: r««r,t, /dan-\ Ratefart ^* ^P^^-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske fremm Skibe 9 8 Fra Indland Samlet Tonnage Reg. T deraf ledig Reg. T. 0 Tabel (forteat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde Tons Skibe. Fra Udland Samlet. Tonnage Reg.T deraf ledig Reg.T. " Godsmængde Tons I alt I alt I alt lait I alt I alt Svaneke: 9 88 : fremm. 58 Sejlsk. danske fremm I alt *) Rute med Smaadampere som væsentlig befordrer levende Dyr til Masnedsund fra Stege o. a Havne. (Stege Tolddistr.), Gaabense (Nykøbing Distr.) og Stubbekøbing er ikke medregnet i ovenstaaende Opgørelse. Havarister og 9 som Havnesøgende paa Grund af Modvind o.. Anm. om Rutefart m. m. paa Bornholm. Rutefarten paa Rønne bestaar af en direkte Forbindelse med Endepunkter i Neksø og København. Der er kun halvt saa mange Anløb i Neksø som i de øvrige medregnet 58 Skibe med 9 Reg. T. af hvilke 9 var anmeldt som Yinddrivere, Havnesøgende paa med følgende Fordeling efter Toldsteder: Rønne, Neksø 5, Allinge 0, Hasle, Svaneke.

66 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau (mm. Samlet Til ladland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Skibe Tons Reg. T. Eeg. T. Tons Eeg.T. Eeg. T. Tons Tons , ' : , Den daglige Fart med Smaadampere og Automobilfærger mellem Vordingborg Distrikt og henh. Koster *) I Tallene er ikke medregnet Skibe med Eeg. Tons, hvoraf 8 indkom for Eeparation eller som København og en Sommerrute paa Ystad. Do andre bornholmske Byer er fælles om en Dampskibslinje med Havne, fordi disse anløbes i begge Ketninger. I ovenstaaende Tal for Skibsfarten paa Bornholm er ikke Gmnd af Modvhid o.., som Havarister eller reparationssøgcnde og 0 med Passagerer udenfor Eutefart, *

67 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt povr la tradudicn voir page * Gudhjem ^): n«««ov /dan-x Rutefart I^a 'Psl^-tske/and.Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Allinge no«,r,at /dan-\ Rutefart ^* ^P«^-\ske/and. Fart feemm Sejlsk. danske fremm I alt... Haslei): no«.«c,ir /dan-\ Rutefart Dampsk. g^g ^^^ Fart Sejlsk. fremm danske fremm I alt... Stege: Tko«,«oi. /dan-\ Rutefart Dampsk. I } pg^rt Sejlsk. fremm danske fremm Stubbekøbing: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm Sejlsk. Nykøbing F. fremm danske fremm. Gedser: Dampsk. danske fremm.. Sejlsk. danske fremm.. I alt... I alt... I alt... Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage led^ mængde Skibe Beg. T. Beg. T. Tons Beg. T. Beg.T. Tons )> I alt ) Se Anm. Side 0. Anm. De anførte Tal for indenlandsk Bntefart paaflereaf Lolland-Falsters og Møens Tolddelse (daglig), med Spodsbjerg (i Budkøbing Distrikt) og ved Stege (se Vordingborg Side 0-).

68 JV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (muej. Tons Skibe 9amlet indgaaet Gtodsmængde Til Indland Til Udland Samlet udgaaet Samlet deraf Godsmængde Samlet deraf Godsmængde Godsmængde Tonnage ledig Skibe Tonnage ledig Ileg.T. eg.t. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons )> i> steder omfatter ndelukkende Fart paa København, undtagen ved Nakskov, bvor der tillige er en Forbin- 8

69 IV Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la traduefåon voir.page S* Skibe Nysted: Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods- Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mæi^de Skibe Eeg.T. Eeg.T. Tons Eeg.T. Eeg.T. Tons narv,t,ot /dan-\ Rutefart 508 ^^ ^P'^-\ ske/and. Fart 98 0 fremm Sejlsk. danske Sakskøbing I alt notv.«at /dan-\ Rutefart 8 0 Dampsk. jg^^l^^^ Fart Sejlsk, danske Bandholm-Maribo med Rødby I alt n ^ t /dan-\ Rutefart ^* ^P^^-\ ske/and. Fart Sejlsk. danske Nakskov*) og I alt Hor««,,Ir /dan-\ Rutefart Dampsk. jgj^^l^^^ Fart Sejlsk. danske Samsø^): I alt rkat««qir /dan-\ Rutef ^* ^P'^-\ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Odense*) og '): Dampsk. Rutefart andenl danske Fart /fremm Sejlsk. danske I alt ) Paa Samsø sker Anløb i 90 følgende Dampskibsruter: I Statsbanernes Kalundborg Aarhu? Eute Eetning); Dampskib fra og tn Horsens (Anløb ved fem Samsø Havne en Gang ugentlig); Dampskib fra og til klareres ved Samsø Toldvæsen; den øvrige Fart klareres ved Horsens resp. Aarhus Toldvæsen. En Del af regnet. De for Eutefart paa Udlandet ved Nakskov og Odense anførte Opgørelser vedrører Landtnren bragt Kul eller Stykgods til de nævnte Byer. Desuden er i Eutefarten ved Odense indbefattet en Eute med 850 R. T., som er indkommet for Havari, Eeparation m. m., og ved Odense er ikke medregnet Toldsteder se Anm. Side ; og ved Nakskov, Sakskøbing, Bandholm, Maribo med Eød-

70 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (éuuej. Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Tons Skibe Beg.T. Beg. T. Tons Beg. T. Beg.T. Tons Tons , ' ' , (ved Koldby daglig i hver Betning); i København Odense Buten (i Ballen Havn to Gange ugentlig i hver Aarhus Æbeltoft (ved to Samsø Havne to Gange ugentlig). Kun Anløbene i Odense Københavns-Buten Anløbene er foregaaet ved Baad. I ovenstaaende Tal er Anløbene i Kalundborg Aarhus Buten ikke medbrugsekaporten til England. Skibene besøger i Beglen flere danske Havne, og nogle af dem har paahjempaa Hamborg og ved Nakskov en Bute paa Ltibeck. Ved Tallene fra Nakskov er ikke medregnet 8 Skibe Skibe med B. T. indkommet af samme Aarsag. ') Om Indenlandsk Butefart ved de fynske by og Nysted se Anm. Side.

71 IV Tolddistrikt Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- pour la tradwchon mir page 5* Skibe Nyborgi): Fra Indland Fra Udland Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Eeg. T. Eeg. T. Tons Beg. T. Beg. T. Tons TIO«,T>QV /dan-\ Rutefart 5 90 ^^"'P^^-lske/and. Fart é'emm Seilsk. danske fremm Kerteminde: I alt Dampsk. danske fremm Bogense: I alt n ^c.t, /dan-\ Rutefart 8 8 ^*"P«^-{skeland. Fart fremm 0 8 Sejlsk. danske fremm Middelfart: I alt T>«Tn«air /dan-\ Rutefart ^* P'^-\ske/and. Fart Sejlsk. danske Assens: I alt nntr,t^at /dan-\ Rutofart Dampsk. jg^^l^^^ Fart hremmede 09 8 )> 98 Sejlsk. danske Faaborg: I alt rkam«=v /iian-\ Rutefart Dampsk. jgj^^l^^^ Fart Sejlsk. danske I alt Anm. Opgørelsen Side 9 over indenlandsk Bntefart paa den fynske Øgruppe omhandler følforbindelse med øbenhavn(l& Gange ugentlig); hver af disse Buter havde Anløb ved eller Told- Odense, Nyborg, Bogense og Middelfart omfatter de anførte Butefartstal alene Københavns- Gange daglig), dels flere Beltoverfarter dels Forbindelser af henh. Svendborg eller Faaborg med og Spodsbjerg Kakskov Buteme og under Assens flere Lillebeltoverfarter til Haderslev og Kolding Distrikter stort Ture om Dagen mellem Middelfart og Snoghøj (hovedsagelig for Motorkøretøjer og Passagerer) Smaaøer i Belteme og i Farvandet syd for Fyn. *)'Fra Petroleomshavnen ved Nyborg føres Olie til en Bække danske Havne i et Par Tanklægtere gaaende til Nyborg er disse Fartøjer som Begel ledige.

72 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tablem (suuej. Tons Skibe Samlet indgaaet Godsmængde Til Indland Til Udland Samlet udgaaet Samlet deraf Godsmængde Samlet deraf Gods Godv Tonnage ledig Tonnage Skibe ledig mængde mængde Beg. T. Reg. T. Tons Reg. T. Reg. T. Tons Tons gende Fart. Alle Toldstederne undtagen Kerteminde og Ærøskøbing var i 9 i regelmæssig Dampskibssteder (ent«n paa selve Øerne eller ved nærliggende andre Distrikter: Kolding, Vejle, Samsø m. fl.). Ved ruterne; ved alle de sydligere Toldsteder var der tillige andre Forbindelser (de fleste en eller flere Langeland eller Ærø; blandt de førstnævnte er under Tallene for Rudkøbing Toldsted opført Lohals ^Korsør samt under Faaborg en Forbindelse Gange daglig med Als (Sønderborg). En Færgeoverfart med et ei ikke optaget i Statistikken; det samme gælder om Overfarten til eller Anløb ved forskellige (henregnet imder Sejlskibe) og en Tankdamper, hvilke hver udfører et betydeligt Rejser; for Ind-

73 IV 8 Tolddistrikt pour to traduclion voir page 5* Svendborg^) Og '):, /dan-\ Rutefart ^^'P«^-i ske/and. Fart fremm. Sejlsk. danske fremm. I alt... Rudkøbing^):, /dan-\ Rutefart Dampsk. ^^g ^ ^ Sejlsk. fremm danske fremm I alt... Marstal^) og ): T^, rdan-\ Rutefart Dampsk. I I ^^^ p ^ ^ ^ Sejlsk. fremm danske fremm I alt... Ærøskøbing^):, fdan-\ Rutefart I^a Psl^-{ ske/and. Fart fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Sønderborg!) og *): Rute-\^ danske, fart / fremm. and. \ danske.! Fart / fremm. Sejlsk. danske fremm I alt... Egernsund^): Dampsk. danske frem- / Rutefart mede \ and. Fart Sejlsk. danske fremm Skibe 0 9 Fra Indland Samlet Tonnage Beg. T deraf ledig Beg. T Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde, Tons Skibe Fra Udland Samlet. Tonnage Beg. T deraf ledig Beg. T. Godsmængde Tons ) Om den indenlandske Butefart se Anm. paa Side. Ved Sønderborg er tillige ind- Egernsnnd (Graasten) er daglig Forbindelse med Flensborg, den indenlandske Butefart paa sidstnævnte indgaaet til og udgaaet fra Marstal og Svendborg skyldes den i disse Tolddistrikter hjemmehørende løb af Skibe med ca. 00 Beg. T., hvoraf 59 indkom i Beparationsøjemed, de øvrige for Provian-

74 9 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (mm. Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet. Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Tons SjDaue Beg. T. Beg.T. Tons Beg. T. Beg.T. Tons Tons ' , ' befattet Buter paa København og paa Aabenraa. *) Den udenlandske Butefart ved Sønderborg og Distrikt er Forbindelsen med Sønderborg ved samme Eute. ) De store Tal for ledig Sejlskibstonnage SejlsMbsflaade, som har søgt Vinterhavn der. I ovenstaaende Tal for Svendborg er ikke medregnet Antering o..

75 IV 0 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Tolddistrikt pour la tradudion voir page 5* Aabenraa Skibe Fra Indland Fra Udland Samlet; deraf Gods Samlet deraf Gods Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde Skibe Eeg. T. Eeg.T. Tons eg.t. Eeg.T. Tons Dftfnnst /dan-\ Rutefart 9 5 ^^"'P^^-iske/and. Fart Sejlsk. danske Haderslev ^): I alt riomnflir /dan-\ Rutefart 8 ^*"*P'^-\ske/and. Fart Sejlsk. danske fremm Kolding I alt namnoir /Rute-\ dauske ^* P'^-\ fart/fremm anden/ danske Fart \ fremm Sejlsk. danske Fredericia: I alt Tiom«Qt /dan-\ Rutefart 9 8 Dampsk. jg^^l^^^ Fart Sejlsk. danske fremm I alt Vejle 8): anden/ danske Fart \ fremm Sejlsk. danske fremm Horsens ^): I alt T^QT««at /<ian-\ Rutef art Dampsk. Fart fremm Sejlsk. danske I alt ' Anm. Alle ovenstaaende Byer har en Ente paa København. Aabenraa og Haderslev er fælles ) Foruden Euten paa København har Aabenraa Forbladelse med Sønderborg, Haderslev Dl- 8om ved Vejle en Ente med danske Skibe paa Hamborg og med tjrske Skibe paa Llibeck.

76 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. TabUau (suuej. Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe Tons Skibe Reg.T. Reg. T. Tons Reg.T. Reg.T. Tons Tons " ned Sønderborg om en Linie. Koldin g og Fredericia med Middelføort og Vejle med Bogense, strikt med Assens og Horsens med Samsø. ) Udenlandsk Rutefart omfatter saavel ved Kolding

77 IV Tolddistrikt four la traduetion- voir page 5* Aarhus og *): TV frute-\ danske. Oa PS^- fart/fremm. andenf danske. Fart \ fremm.. Æbeltofti): (åaii-x Rutefart I^«""P^^-\ ske/and. Fart Grenaa: Damtmk Dampst. /dan-\ j gj^g^ Rutefart p^j.^ Sejlsk. danske Skibe Fra Indland Samlet Tonnage Beg. T. deraf ledig Beg.T Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde Tons Skibe Fra Udland Samlet Tonnage Beg. T deraf ledig Eeg. T Godsmængde Tons I alt I alt I alt Randers: T^ fdan- Rutefart ^^^^PS^^-j ske/and. Fart Sejlsk. danske I alt Hobro & Mariager: fremm 90 Sejlsk. danske I alt Sæby: Sejlsk. danske > I alt Anm. Alle ovenstaaende Byer undt. Sæby har Eutefart paa København. Æbeltoft og Grenaa og Hobro oi lundborg (Statsbanernes Dampskibsrute), med Ebeltoft og med Samsø. ) Udenlandsk Eutefart vec Hamborg og Lflbeck, samt en Bute med norsk SMb paa Kristiania. I Aarhus er ikke medtaget 5 Skib

78 IV færgefart ikke médregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (mue.) Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet. Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Tonnage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde Skibe. Skibe Tons Beg.T. Beg.T. Tons Beg.T. Beg.T. Tons Tons D , , Mariager er fælles om en Linie. ) Foruden Buten paa København har Aarhus Forbindelse med Ka- A ar hos omfatter Landbmgseksjportmteme paa England, Buter med danske og tyske Skibe paa med 555 B.T., hvoraf 9 erfiidkommeti Beparationsøjemed, de øvrige for Proviantering o..

79 IV Tolddistrikt pour la traduaion voir page 5* Sejlsk. Frederikshavn^): and. danske Fart / fremm. danske fremm Skagen: Dampsk. danske. fremm.. Sejlsk. danske. fremm.. I alt. I alt. Aalborg o.nr.sundby^): Dampsk. Rutefart. andenl danske.. Fart / fremm.. Sejlsk. danske fremm Sejlsk. Sejlsk. Nibe: danske fremm. Løgstør: fremm danske fremm Skive: Dampsk, danske fremm Sejlsk. danske fremm Sejlsk. Struer: fremm danske fremm I alt. I alt.. I alt... I alt... Skibe 0 Fra Indland Samlet Tonnage Eeg.T. 9 8 deraf ledig Eeg.T. 9 8 Tabel (fortsat). Skibsfarten paia de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde Tons Skibe 0 0 Fra Udland Samlet Tonhiage Eég.T deraf ledig Eeg.T. 5 Ctodsmængde Tdns I alt Anm.: De Toldsteder ved Limfjorden, som har Eutefart, er fælles om en Dampskibsforbindelse Gange ugentlig. Den Fart, der uden Toldkontrol foregaar helt indenfor Limfjordens Omraade mellem anførte Eutefart mellem Frederikshavn og Udlandet omfatter Forfoindeber ( & S Gange ugentlig) me Sidstnævnte Forbindelse hører tod under Dampskibsruten København Frederikshavn Kristiania, hvilken gaar Forbindelsen med København i denne Eute. Fra Frederikshavn er foruden ovenanførte Fart af Damp- OlieforBynbig og de øvrige i Ee parat ions øjemed eller af uangivne Aarsager har besøgt Havnen. Hamborg;

80 5 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ). 9. Tableau (suu^). Samlet Til Indland TU Udland Samlet indgaaet udgaaet. Gods Samlet deraf Gods Samlet deraf Gods Godsmængde Toimage ledig mængde Tonnage ledig mængde mængde DKlDe Tons Skibe Reg. T. Reg. T. Tons Reg.T. R^.T. Tons Tons > C med København (ca. hver. Dag); Aalborg har desuden et særskilt Skib fra og til København de forskellige Tolddistrikter, er ikke medregnet ovenfor, hverken som Rutefart eller anden Fart. ') Den Gøteborg (udført af danske Skibe), med Kristlanssand (norske Dampskibe) og med Kristianla. Frederikshavn anløbes i begge Retninger; den ovenanførte Opgørelse for Rutefart fra og til Indlandet anog Sejlskibe anmeldt som klarerede ca. 0 Skibe med 000 Reg. T., hvoraf ca. 0 for Kul- eller ) Den ved Aalborg anførte udenlandske Rutefart er en Eksportrute paa England og en Rute paa Statistiske Meddelelser.,Række..

81 IV Tolddistrikt powr la traductian voir page 5* Lemvig: Dampsk. danske fremm Sejlsk. danske fremm I alt... Nykøbing M.i): Dampsk. Rutef. danske.. and. ( danske.. Fart\ fremm.. Sejlsk. danske fremm I alt.. Thisted^): Dampsk. Rutef. danske, and. ( danske. Fart\ fremm. Sejlsk. danske fremm I alt.. Hjørring (Hirtshals): Sejlsk. danske Esbjerg"): Dampsk. Rute-f danske. fart \ fremm.. anden f danske. Fart \ fremm.. Sejlsk. danske fremm I alt.. Skibe Fra Indland Samlet Tonnage Eeg. T. 9 0 deraf ledig Eeg. T, 5 Tabel (fortsat). Skibsfarten paa de enkelte Toldsteder, Damp- Godsmængde Tons Skibe Fra Udland Samlet Tonnage Reg.T deraf ledig Eeg. T. Godsmængde Tons , Tønder«): Dampsk. Rutef. fremm. andenf danske Fart \ fremm. Sejlsk. danske fremm I alt. ') Om Eutéfart se Anm. Side 5. luse Sild ') Eutefarten paa Esbjerg er Eksportniter paa England,

82 IV færgefart ikke medregnet (jfr. Tabel ) 9. Tableau (suuej. Samlet Til Indland Til Udland Samlet indgaaet udgaaet Gods Samlet deraf Goda- Samlet deraf (Jods- Godsmængde. Tonnage ledig - mængde _ Skibe Skibe. _ Tonnage ledig mængde mængde Tons Beg.T. Reg.T. Tons Reg. T. Reg.T Tons Tons ' ' * Antwerpen og Dunkerqne. ) Rutefarten paa Tønder Distrikt vedrørw den daglige Forbindelse Højer-

83 IV 8 Tabel a. Skibsfarten mellem Eøbenhavn og Udlandet^). Tableau a. Navigation entre Gopenhague til København ialt å Gopenhague Åfgangsland pays de provenance pour la tndwawn, voir p. S* Skibe med Ladn. til Kbhvn.^) nav. chargés Ledige Skibe naviresnonopér. Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Udlosset course ordinaire eacales dam ports Godsintermédiairee mængde Tonnage Tonnage Tonnage ehargement nombre nomitre Eeg. T. nombre Beg. T. Yægttons Beg. T Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart*) Finland Rusland ved Hvidehavet Rusland ved Østersøen.. Estland Letland Lithauen Danzig Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig. Spanien Portugal Italien Balkanstateme Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika U.S.A. efstkyst Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst.. Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Færøerne Island Grønland Uangivet Land * )> )> )> I alt Se Anm. Side. ) Den daglige Dampskibs-Butefart mellem Kjøbenhavn og Malmø. Dampterge- Anm.: Om Anløb for Bepaiation m. m. samt om Delingen af Farten mellem Toldbavnen og Frihavnen

84 9 Indgaaende Skibe, fordelt efter Afgangsland, 9. et l'étranger. Entrées par pays de ftrovemnce 9. nombre 8 til Toldhavnen au port douanier Skibe med Ladning navires ehargés Tonnage Eeg. T. 9 Udlosset Godsmængde ehargement nomre Vægttons Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Eeg. T. til Frihavnen au port-franc Skibe med Ladning navires nombre Tonnage Eeg. T. Udlosset Godsmængde ehargement nombre Vægttons 5 Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Eeg. T. Løbe-N o ' ' farten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (jfr. Tabel ). findes nsermere Oplysning i Anm. Side.

85 IV 50 Tabel b. Skibsfarten mellem København og Udlandet^). Tableau b. Navigation entre Gopenhague fra København ialt de Copenhague Bestemmelsesland pays de destination pour la tradiktion mir p. 5* Skibe med Ladn. frakbhvn.^) nav. chargés Ledige Skibe naviresnonopér. Anløb af Almindelig Fart Mellemstationer Indladet course ordinaire eicales dans ports Godsintermédiaires mængde Tonnage Tonnage Tonnage ehargement nombre nombre Reg. T. nombre Reg. T. Vægttons Reg. T. 5 S Norge Sverige: alm. Fart daglig Rutefart") Finland Rusland ved Hvidehavet, Rusland ved Østersøen.. Estland Letland Lithauen Danzig Hamborg Andre tyske Havne Storbritannien og Irland. Holland Belgien Frankrig Spanien Portugal Italien Balkanstaterne Rusland ved Sortehavet. Britisk Nordamerika U.S.A. Østkyst Vestkyst Mellemamer.; Vestindien. Brasilien Argentina Øvr. sydamer. Østkyst. Sydamerikas Vestkyst... Nordafrika Øvrige Afrika Vestasien Sydasien Østasien Østen uspec Australien Færøerne Island Grønland Uangivet Land I alt *i ) Se Anm. Side. ) Den daglige Dampskibsrutefart mellem København og Malmø. Dampfærge-

86 5 Udgaaende Skibe, fordelt efter Bestemmelsesland, 9. etvétranger. Sorties par pays de destination, 9. nombre 8 fra Toldhavnen du port douanier Skibe med Ladning navires ehargés Tonnage Eeg. T. 9 Indladet Godsmængde clmrgemmt Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Beg T. fra Frihavnen du port-franc Skibe med Ladning navires ehargés nornbre Tonnage Eeg. T. Indladet Godsmængde chargemerd Vægttons Ledige Skibe navires non opér. nombre Tonnage Eeg. T. Løbe-N o d D 9, * farten mellem Frihavnen og Malmø ikke medregnet (jfr. Tabel ).

87 5 Tabel c. Skibsfarten mellem København og Udlandet^). Tableau c. Navigation entre Gopenhagtte København ialt Copenhague Skibenes Nationalitet nationalt des navires pour la traduetion voir p. 5* nombre Skibe med Ladning navires chargés Tonnage Godsmængde ehargement Ledige Skibe navires nm opér. nombre Indgaaende danske^) norske svenske^) finske russiske estniske lettiske lithauiske polske og danzigske.. tyske. britiske hollandske franske spanske andre europæiske amerikanske islandske, fremmede, tilsammen. I alt Beg. T Vægttons Udgaaende: danske^) norske svenske') finske russiske estniske lettiske lithauiske polske og danzigske. tyske britiske hollandske franske andre europæiske amerikanske japanske siamesiske islandske fremmede, tilsammen. I alt ') Dampfærgefarten mellem Frihavnen og Uabnø ikke medregnet (jtr. Tabel )

88 5 IV Ind- og udgaaende SMbe, tordelt efter Nationalitet, 9. VUramger. Nationalité des navires, 9. Toldhavnen port douanier Frihavnen pori-frane Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe naviresnonopér. Skibe med Ladning navires chargés Ledige Skibe navires non opér. Tonnage Godsmængde ehargement nombre Tonnage nombre Tonnage (Jodsmængde ehargement nombre Tonnage Beg. T. Vægttons 8 Beg. T. Eeg. T. Vægttons Beg. T _ ' ^^ )>

89 IV 5 Tabel. Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tableau. Marchandises chargées et déchargées. Udlosset Gods Marchandises déchargées Tolddistrikt pour la traduction voir Foderstoffenings Kom Kul, Koks Cement værks- Trælast Styrtegods stykgods Gød sten, Kalk Tegl Forskel. page 5* stoffer m. m. produkt. m. m. København: Toldhavnen p. douan. fra og til Indlandet ) Udlandet ) 9 I alt Frihavnen port-franc fra og til Indlandet Udlandet.. København i alt: fra og til Indlandet Udlandet ) 8885 I alt I alt Skodsborg, Rungsted og Humlebæk: fra og til Indlandet Udlandet >> >> 0 I alt Helsingør: fra og til Indlandet Udlandet I alt Frederiksværk: fra og til Indlandet Udlandet I alt Frederikssund: fra og til Indlandet Udlandet.. 8^ I alt Roskilde: fra og til Indlandet Udlandet I alt Holbæk: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nykøbing S. fra og til Indlandet Udlandet I alt Kalundborg: fra og til Indlandet Udlandet I alt Korsør: ra og til Indlandet Udlandet I alt Toldhavnen: Heraf Sukker , MineraloUe ") Heraf Stoffer tu Oliepresning 000, Sukker 000, ) Heraf Jern ca. 000, Kisaske Frihavnen: >) Mineralolie. Heraf Mineralolie, Stoffer tu

90 55 IV færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. dans les ports danois, hacs å vap. non inclus. 9. Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Foderstofler jødningsstofler Rorn Kul, Koks sten, Kalk Tegl- Cement ^ irærks- prod. m. m. 5 Trælast Forsk. Styrtegods m m. stykgods «) ) Lev. Dyr I alt : , > ) 0 85 ^ 5 >) ] C Q t Mineralolie Eesten Jemvarer, Salt m. m. En Del Varer af alle de nævnte Arter indgaar under Stykgods. Oliepresning. Nykøbing S.: ) Skærver indladet ved SjæUands Odde. Korsør: ') Sukker indladet ved MuUerup.

91 IV 5 j.uiuuistrui.b pour la iraduetion voir page 5* Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tåbleau Foderstoffer Gødningsstoffer Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Eul, Koks sten, Kalk Qement m. m. 5 Teglværksprodukt. Trælast Forskel. Styrtegods m. m. 8 stykgods 9 Skelskør: fra og til Indlandet Udlandet I alt Næstved: Ira og til Indlandet Udlandet ) 58 I alt Vordingborg: fra og til Indlandet Udlandet I alt Præstø: fra og til Indlandet Udlandet I alt Fakse: fra og til Indlandet Udlandet I alt Køge: fra og til Indlandet Udlandet I alt ) 5 Kønne: fra og til Indlandet Udlandet I alt Neksø: fra og til Indlandet Udlandet I alt Svaneke: fra og til Indlandet Udlandet I alt Oudhjem: tra og til Indlandet Udlandet.. 9 I alt Allinge: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hasle: fra og til Indlandet Udlandet I alt Næstved: ) hovedsagelig Papirmasse. Fakse: O Kalksten. Køge : ) Olie m. m. «) Flint,

92 5 IV færgefart ikke medregnet, i Åaret 9, angivet i Vægttons. (suite) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Kom S Kul, Koks sten, Eialk Cement m. m. 5 Foderstoffer Gødningsstoffer T^lværksprod. Trælast Forsk. Styrtegods m.m. stykgods 8 9 Lev. Dyr I alt > ) ") ^) > 8) Allinge: Brosten og Skærver. Bønne: *) Brosten og Skærver.

93 pour la traduction voir page * IV 58 Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- TaUeau Foderfftoffér Gødningsstoffer Korn Udlosset Gods Marchandises déchargées \ sten. Kalk Kul, Koks Cement m. m. Teglværksprodukt. 5 Trælast Forskel. Styrtegods m. m. 8 stykgods Stege: fra og til Indlandet ^) Udlandet I alt Stubbekøbing: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nykøbing F. fra og til Indlandet Udlandet I alt Gedser: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nysted: fra og til Indlandet Udlandet I alt Sakskøbing: fra og til Indlandet Udlandet ) I alt Bandholm Maribo med Rødby: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nakskov: fra og til Indlandet ) Udlandet ") 8 I alt Samsø: fra og til Indlandet Udlandet I alt Odense: fra og til Indlandet Udlandet ) 808 I alt Nyborg: fra og til Indlandet Udlandet ) I alt Kerteminde: fra og til Indlandet Udlandet I alt stege: Roer og Roesaft. ") Flint. ) Sukker og Sukkerroeaffald. ) Sukker. Nykøbing F.: ) Sukker. Saks- Sukker, ) Jern- og Blikplader, Sukker og Ris, *) Landbrugsprodukter. Odense: Jæmvarer og Mineralolie, 9

94 59 IV færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. (suite) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Korn Kul, Koks sten, Kalk Cement m. m. 5 Foderstoffer Gødningsstoffer Teglvær ksprod. Trælast Forsk, styrtegods m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr I ait ") 5 58) *) ia ) 88 & , ; 0 89& ") 99 i! 5S ) ") «) ") : )> 50 8) øbing: ') Sukkerroer. ') Sukker. Bandholm-Maribo: ') Sukker ) Overvejende Landbrugsprodukter. Nyborg: ) Mineralolie. ; Sukkerroeaffald. Nakskov: ') Mineralolle,

95 IV 0 Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tableau _ pour la tradtietion voir page 5* Bogense: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Middelfart: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Assens: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Faaborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Svendborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Eudkøbing: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Marstal: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Ærøskøbing: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Sønderborg: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Egernsund (Graasten): fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Aabenraa: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Haderslev: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt... Kolding: fra og til Indlandet Udlandet Foderstofler Gødningsstofler Kom Udlosset Gods Marchandises déchargées Kul, Koks sten, Kalk Cement m. m. 5 Teglværksprodukt Trælast Forskel. Styrtegods m. m ) 8 80) ) stykgods ) I alt Middelfart: ^) Jæmtraad, ') Jærntraad. Assens: ) Sukkerroer og-saft, ') Sukker og SukkerroeaSald. Søn-

96 IV færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. fsuue) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Foderstoffestoffer Gødnings Kom Kul, Koks sten Kalk, Cement m. m. 5 Teglværksprod. Trælast Forsk, styrtegods m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr I alt ) ") ' ) ") derborg: Vegetabilsk og mineralsk Olie. Haderslev: ) Sukkerroer. Kolding: ) Mineralolie, ) Boesaft. statistiske Meddelelser.. Bække..

97 IV Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tdbleau Tolddistrikt pour la traduction voir page 5* Fredericia: fra og til Indlandet.., Udlandet.. 5 Foderstofler Gødningsstofler 80 Korn Udlosset Gods Marchandises déchargées 89 ZTII, Koks 5 Sten, Kalk Cement m. m ) Teglværksprodukt Trælast 00 Forskel. Styrtegods m. m «) stykgods 9 9 I alt Vejle: fra og til Indlandet Udlandet I alt Horsens: fra og til Indlandet Udlandet.. Aarhus: fra og til Indlandet Udlandet ) 8 9 I alt I alt Æbeltoft: fra og til Indlandet Udlandet.. 89 I alt Grenaa: fra og til Indlandet Udlandet I alt Randers: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hobro-Mariager: fra og til Indlandet Udlandet I alt Sæby: fra og til Indlandet Udlandet.. 80 I alt Frederikshavn: fra og til Indlandet Udlandet I alt Skagen: fra og til Indlandet Udlandet I alt Fredericia: Mineralolie ') herunder Svovlkis og Raafosfat, ) hovedsagelig Mineralolie, * ) Svovlkisaffald. Hor- ') Cement og Kridt

98 IV færgefart ikke medregnet, i Aaret 9 angivet i Vægttons. (suue) Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Kom Kul, Eoks sten, Ealk, Cement m. m. 5 Foderstofler Gødningsstoffer Teglvserksprod. Trælast Forsk. Styxtegodsm.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr lait ) *) o ^) ^ ) ) " > ens: >) Sukker m. m. Aarhus:") hovedsagelig Landbrugsprodukter. Grenaa: ^) Kalksten. Hobro-Mariager: *

99 Tabel (fortsat). Vareomsætningen i danske Havne, Damp- Tdbleau I at Tolddistrikt Udlosset Gods Marchandises déchargées pour la tradtiction voir loderstosenings Korn Kul, Koks Cement værks- Trælast Styrtegods stykgods Gød sten, Kalk Tegl Forskel. page 5* stoffer m. m. produkt. m. m Aalborg og N. Sjundby: fra og til Indlandet ) Udlandet ) 99 ' ^ I alt Nibe: fra og til Indlandet : Udlandet I alt Løgstør: fra og til Indlandet Udlandet I alt Skive: fra og til Indlandet Udlandet I alt Struer: fra og til Indlandet Udlandet I alt Lemvig: fra og til Indlandet Udlandet I alt Nykøbing M.: fra og til In mandet Udlandet I alt Thisted: fra og til Indlandet Udlandet I alt Hjørring: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt Esbjerg: fra og til Indlandet Udlandet ) 95 I alt Tønder: fra og til Indlandet Udlandet.. I alt Hdle Landet: fra ogitil Indlandet Udlandet Aalborg: Mineralolie, «) herunder Skovlkis og Raafosfat, ') Cement og Kridt, *) hovedsagelig Landbrugspro-

100 5 IV færgefart ikke medregnet, i Aaret 9, angivet i Vægttons. (suite)' Indladet Gods Marchandises chargées Levende Dyr I alt Foderstoffer Gødningsstoffer Eom Kul, Eoks sten, Kalk Cement m. m. 5 Teglværksprod. Trælast Forsk. Styrteg. m.m. 8 stykgods 9 Lev. Dyr lait *) ) * )> ' > ) « dukter. Esbjerg: ) hovedsagelig Sojabønner, Landbrupprodukter.

101 IV Tabel. Farten i Statsbanernes Dampfærgeruter 9. Tableau. Trajets des bacs å vapeur des chemins de fer de V État 9. Paa Udlandet sur Vétranger {Suéde et Allemagne) København Malmø: Indgaaende = Udgaaende Anløbi) nombre d'eecales Tonnage Reg. T. Befordret Godsmængde chargement Indgaaende Vægttons Udgaaende Vægt tons I alt Vægttons Svenske Færger Tilsammen Helsingør Helsingborg (kun danske Færger) Gedser Warnemiinde: Danske Færger Tyske Færger Tilsammen lait for de tre Ruter: Danske Færger Fremmede Færger Tilsammen total Indenrigske Ruter*) trajets intérieurs Masnedø Orehoved, Korsør Nyborg osv. Modsat Retning I alt«) Masnedø Orehoved Korsør Nyborg Strib Fredericia Oddesund S. Oddesund N I alt for indenrigsk Fart total ^) Anløb i Dampfærgefarten svarer i Ruterne paa Udlandet til let af Rejser Tur og Retur i de indenlandske Ruter til let af Enkeltture (fra den ene Færgehavn tu den anden); naar Anløb Masnedø Orehoved-Overfarten er opført med 8, angives herved, at der var 59 Anløb ved Masnedø og lige saa mange ved Orehoved o, s. fr. Tonnagen«er beregnet af hver Færges Nettotonnage multipliceret med let af Anløb for Færgen. ) Godsmængden i de iudenrigske Dampfærgeruter vedrører ikke Kalenderaaret, men Statsbanernes Drifteaar (V«"/, 5). Anm. De ovenanførte Beløb for de udenlandske Dampfærgeruter er medregnet i de samlede Opgørelser over Skibsfarten mellem Danmark og Udlandet I Tabel 5. I de følgende Opgørelser i Tabel 8 over den indenrigske Skibsfart og over Farten paa de enkelte Havne er intet medregnet om Dampfærgefarten. Farten med Statsbanernes Dampskibe i Kalundborg Koldby (Samsø) Aarhus-Ruten er medregnet i alle paagældende Opgørelser.

102 IL Danske Skibes Fart paa udenlandske Havne, opgjort efter Indberetninger fra Kederieme. Navigation de navires danois surports étrangers(roulage)d'apréslesrapportsdesarmateurs. Tabellerne er udarbejdet paa Grundlag af de Indberetninger, som Rederne ifølge Lov åf 9. Marts 90 skal afgive om Skibenes Fart, forsaavidt denne er foregaaet mellem fremmede Lande, mellem saadanne og Danmark eller fra og til Island og Grønland. Beretningerne afgives ved atderforhvertskibpaamindst0reg. Tons brutto udfyldes et Skema med Oplysning for hver Rejse (undtagen i ren indenrigsk Fart) om de Havne, som Skibet har. besøgt, om Bruttofragt og om Ladningens Art og Mængde. Angaaende Fart i Tidsbefragtning (Timecharter) udfylder Befragteren, saafremt han er dansk Undersaat, et Skema paa sædvanlig Maade for den Del af Aaret, i hvilken han har lejet Skibet; om Tidsbefragtning for udenlandsk Regning afgiver Skibets Ejer de Oplysninger om Maanedsfragt, Anløbshavne m. m., der kan fremskaffes for Timecharterperioden. Farten med de danske Statsfærger i de tre Dampfærgeruter paa Udlandet samt danske Fiskerfartøjers Anløb (med el. uden Ladning af fersk Fisk) i udenlandske Havne er ikke medregnet i Opgørelserne. I Tabellerne skelnes mellem Dampskibe og Sejlskibe, idet Motorskibe uden Sejl regnes til førstnævnte og Motorskibe med Sejl til sidstnævnte Gruppe. Tabel indeholder en Fortegnelse over let af Besøg i hver af de udenlandske Havne, fordelt efter Størrelsesklasser og efter Aarsagen til Anløbet. Blandt de Rubrikker for sidstnævnte Fordeling optages de tre første af Anløb i almindelig Fragtfart med Bruttobefragtning (Trampfart), fjerde Rubrik af Anløb i fast Rute (eller Liniefart) og femte Rubrik af Anløb i Timecharter; ved Trampfart er der skelnet mellem Anløb alene for at lade, for at losse eller for begge Dele, medens Rute- og Timecharteranløbene er anført med det samlede, uden Deling mellem Laden, Lossen o. s. v. I sjette Rubrik Anden Aarsag«er bl. a. opført Anløb for Ordre, Kul, Havari, Reparation o. s. v. uden samtidig Modtagelse eller Afgiven af Gods i Havnen; Anmeldelsen af saadanne Anløb er dog ikke altid fuldstændig i Skemaerne. I Rubrikken for Fast Rute«er henført Anløbene i Dampskibslinieme paa europæiske Havne samt paa Amerikas Atlanterhavshavne; derimod er Anløbene i Liniefart og regelmæssige Rundrejser paa Asien, paa Amerikas Pacifikkyst og paa andre meget fjærnt liggende Havne opført i Rubrikkerne for Laden, Lossen o. s. v., bortset fra de hyppigst besøgte: Singapore, Suez m. fl. Ved Rubrikken Timecharter«skal altid underforstaas: for udenlandsk Regning. Anløbene henføres til Ankomstdagen; af de Skibe, der ved Begyndelsen og Udgangen af Aaret laa over i en Havn, er altsaa kun de sidstnævnte med i Tabel. For Havne, der i hele Aaret kun har været besøgt af et euer to danske Skibe, er Navnene anført i Noter under Tabellen, medens Anløbstallene er opført samlede under Andre Havne«paa vedkommende Kyststrækning. I de fleste Lande er Havnene anført i alfabetisk Orden; Havne ved Østersøen og Kattegat, i det øvrige Norge samt i enkelte andre Lande er dog opført i den Rækkefølge, i hvilken de følger efter hverandre paa Kystlinien. Paa sidste Side af Tabel er opført et Sammendrag efter Lande (eller Kyststrækninger) af Anløbene. Tabel 5 indeholder Opgørelser over opsejlet Bruttofragt og den dertil svarende befordrede Godsmængde paa de enkelte Lande (eller Kyststrækninger). Tabellen angiver Omsætningen dels i den indbyrdes Fart mellem de.enkelte Lande to og to, dels med de samlede Beløb for Ud- og Indgaaende fra og til hvert af Landene; Summabeløbene for Udgaaende findes i den nederste Rubrik paa hver af Siderne, og for Indgaaende i de lodrette Rubrikker paa næstsidste Side i Tabel 5. Opgørelsen omfatter kun Godstrafik; Betalingen for Passagerbefordring er ikke medregnet i Tabel 5. Godsmængden er angivet i Vægttons undtagen for Trælast fra botniske Havne, der er angivet i Rumenheder, hvilke dog i Totalopgørelsen i Slutningen af Tabellen er omregnet til Vægt. Tabel 5 omfatter de Rejser, i hvilket Skibet har naaet Bestemmelseshavnen i Løbet af Aaret; de Rejser, som er paabegyndt, men ikke afsluttet inden Aarets Udgang, optages i Indberetningerne for det følgende Aar. I Tabel er ikke indbefattet Farten i Timecharter for udenlandsk Regning, for hvilken der i Tabel er givet en særskilt Opgørelse. I Tabel indeholdes for Dampskibe (og Motorskibe uden Sejl) en Fordeling af Bruttofragten mellem Rutefart og Trampfart og for sidstnævntes Vedkommende efter Ladningernes Vareart i den udgaaende Fart fra de forskellige Lande.

103 Noi^e IV 8 Norvége Ved Skagerak m,m. under 00 K,.T. brutto Tabel. Danske Skibes Anløb i fremmede Havne. 9. Dampskibe vapeurs R.T. brutto over 000 R.T. brutto Sejlskibe voiliers under 0 B.T. brutto over 0 B..T. brutto Anløbet var for: cause de Laden Lossen (Mrge ment dtarge Begge Dele les deux Vatterrissage Fast Bute serv. régxd. Samlet Anløb total des nav. Timecharter Anden Aarsag aulres e. cote mérid Oslo å Brevik 5 5 Skien med Menstad, 0 Arendal m. Eydehavn >> I alt for Sydnorge Vestnorge cote occidentale Hoyanger lait for Vestnorge... Nordlige Norge Norvége septentr. Stenkjær med Eggebogen og Hammelvik.. Finneidet Kirkenes 8 8 I alt for nordl. Norge. 8 0 å Anløb er i Norge foretaget paa Sydkysten ved: Drøbak, Lysaker, Kambo, Slemmestad, Tofte, Holmestrand, Herre, Surtebogen, Langangen, MaBdal^^paa-Ves^i*ndet ved: Farsund, Sandnes, Odda med Tyssedal, Elvik, Oflerdal, Valle, Molde, Folla samt ved Ertsudskibningsstedet Thamshavn; i det nordlige Norge ved: Ballangen, Harstad, Jakobsnes, Meløyvær og Vardø. I Fragtopgørelsen i Tabel er Farten paa Thamshavn regnet sammen med Malm- og Kistraflkken fra Nordlandet

104 9 IV Tableau. Atterrissages de navires danois sur Véiranger. 9. Sverige Suéde Vestkysten cote occidentale under 00 E. T. brutto Dampskibe vapeurs R.T. brutto over 000 R.T. brutto Sejlskibe voiliers under 0 R.T. brutto over 0 R. T. brutto Anløbet var for: cause de Vatterrissage Begge Dele les deux Fast Rute serv. régul. Samlet Anløb Laden Lossen total chargement dé- des nav. charge Timecharter And. Aarsag autres c. 9 8, Lysekil med Ramsvik, V Sandbogen m. fl Falkenberg MoUe Hålsingborg^) Landskrona & Limhamn 9 8 Klagshamn 9- Skoghall (v. Vanem).. 5 > Kristinehamn 5 Otterbacken - Karlsborg (v. Vattern). Andre Havne*) 8 I alt for Sveriges Vestk , Østersøkysten mer Baltique Trålleborg 8 9 t Ystad r 8 8 Åhus (Kristianstad) Solvesborg 5 th - Ronneby ' Karlskrona 9 Kalmar Timmemabben,TilIinge- 9 9 >V Oskarshamn 5 9 Våstervik Visby (Gotland) Klintehamn th I alt for Sveriges Østk å. Anløb er i Sverige foretaget paa Vestkysten ved: TJddevalla, Bohus, Falsterbo, Lilla Edet (ved G5taelv) samt ved Vanem: Åmål, Grufon, Karlstad, Mariestad, Storfors. Paa Østersø-Kysten ved: Båckebro. Djur5n, Figeholm, Gamleby, Hallstavik, KallerS, KorsnSs. KSping, MSrbylånga, Nykoping, Ring, Skillinge; paa 0 and ved: Borgholm, Degerhamn, paa Gotland ved Herrevik og St. Olofsholm. I Dampfærgefarten der fra og med 9 er udeladt af Tabel, foretog de danske Færger Anløb ved Hfilslngborg og 89 Anløb ved Malmo (jfr. Tabel ).

105 IV 0 Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Den botniske Bugt = golfe de Botnie Svenske Havne ved den botniske Bugt Jfr. Anm. Skutskår, Hamas og Karlholm Gavle Norrsundet Ljusne, Vallvik m. m Soderhamn (Stugsund) m. Långror. Hudiksvall medlggesund og Stocka Sundsvall Ca. Pladser i Sundsvall Distr.^)... Hernosand Ca, 5 Pladser ved Ångermanelf^) Salsåker, Kopmanholmen m. fl. PI. mell. Ångermanelf og Ørnskoldsvik Crnskoldsvik meddomsio og Jårved Husum, Nordmaling m. fl. Pladser mell. Omskoldsvik og Umeå Umeå Holmesund og Obbola ved Umeåfjord Sikeå, Havn for Robertsfors Skellefteå (Ursviken) Bureå m. fl. PI. i Skellefteå Distr Piteå m. Munksund o. fil Luleå med Robertsvik Nederkalix, Axelsvik, Tørefors m. fl... Haparanda I alt for Sverige Botniske Bugt... Finland Finlande (jfr. Anm.) Ved den botniske Bugt Torneå (Royttå og Kuusiluoto) Kemi Koivuluoto og Veitsiluoto i Kemi Distr. Ijo Royttå i Uleåborg Distr Haukipudasi Uleåborg (Toppila) Brahestad (Lapaluoto) Himango (GI. Karleby Distr.) GI. Karleby (Yxpila) med MoUersvik Jakobstad (Alholmen) Ny Karleby Wasa (Wasklot) Kasko Kristinestad med Nyhamn Bjorneborg (Måntyluoto og Råfso). Hamnholmen og Brandohamn i Bjorneborg Distr Raumo Nystad I alt for botniske Havne... Dampskibe und. 00 R.T. br R.T. br over 000 R.T. br. Sejlskibe voiliers und. 0 R.T. br. over 0 R.T. br. 5 0 lait total Anløbet var for^): cause de Vatterrissage Laden chrg.- ment Lossen déeh. 90 Anm. Farten paa den svensk-botniske Kyst og paa Finland foregaar foruden fra de større Købstadhavne fra et stort Smaahavne, af hvilke mange kun er Udskibningssted for et enkelt Savværk, en CeUulosefabrik el, lign.. T. Eks. findes i Sundsvalls Tolddistrikt ca. 0 Havnepladser (blandt hvilke danske Skibe i 9 har lastet ved ca. en Fjerdedel). I Tabellen ovenfor er Toldkammerbyerne anført med sp ærret Tryk; nogle af de paagældende Købstæder ligger ved Floder eller Fjorde, som kun er sejlbare for smaa Fartøjer, og Farten foregaar da i Udhavne, hvis Navn er anført i Parentes (i Redernes Indberetninger anføres snart Købstadens og snart Havnens Navn). Farten paa de mindre Havnepladser er enten opført i særlige Grupper eller, i enkelte Tilfælde, taget med i Rubrikken for Farten paa Toldstedets Havn. ) De fleste Anløb ved Ångermanelf foregik ved: Kramfors, Våja, Sandvik, StromnSs, Svano, Koja og Lugnvik og I Sundsvalls Distrikt ved: Skonvik, Svartvik, Ankarsvik, Vifsta Varf. ") Fart i Fast Rute«med danske Skibe foregaar ikke hverken paa den svensk-botniske Kyst eller paa Finland. 5 > Dele les deux

106 i IV fremmede Havne. 9. Tableau (suue). Paa Sydkysten cote mérid. Åbo Pargas, Dalsbruk, Wartsala i Åbo Distr Hangi) Lappvik, Skogby i Hango Distr. Ekenås med Skuru Helsingfors med Sornas Borgå med Tolkis L o V i s a med Udhavn Walkom. Stromfors, Pemåviken i Lo visa Distr a Kotka Frederikshamn Tormo og Kelosalmi i Frederikshamns Distr Wiborg (Trångsund) Andre Havne i Wiborg Distr.i). I alt paa Sydkysten... Dampskibe vapeurs und. 00 R.T. br R.T. br over 000 E,.T. br. Sejlskibe voiliers und. 0 B.T. br. 8 over 0 R.T. br lalti total 0 50 ehrg.-\ ment Anløbet var for: eause de Vatterrissage Laden Lossen déch. 5 Begtte Dele les deux Fast Rate serv. régul. Time char ter And. Aarmtres Rusland Russie Østersøen mer Baltique Leningrad 5 9 Hvidehavet mer Blanche Archangelsk Murmansk Andre Havne^) I alt for Hvidehavet Sortehavet mer Noire Novorossisk Andre Havne^) I alt for Sortehavet... Baltiske m. fl. Østersøhavne div. forts å la mer Baltique Narva med Hungerburg Port Kunda Reval (Tallinn) Pemau Riga med Miihlgraben Windau ) I Wiborg Distriktfindesgodt en Snes Havnepladser foruden Lastepladser af mindie Betydning; blandt disse er af danske Skibe anmeldt Anløb ved Bjorko (finsk Koivisto), 5 ved Koivusaari, ved Wilajoki, samt I h Anløb ved Lehtisaari, Makslahti. BySvåliniemi m. fl. «) å, Anløb er i Rusland foretaget paahvidehavskysten ved: Kovda, Mesane, Onega, Sorozkaja (Soroko), Unkaja Bay; paa Sortehavskysterne ved: Batum. Berdjånsk. Mariupal, Odessa, Poti., j 9 50

107 IV Dampskibe Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Sejlskibe Q a m Anløbet var for: vapeurs VOii iers oamlet cause de Vatterrissage And. under 00 over imder over Anløb 0 Laden Lossen Begge Fast Dele Bute Time Aar- B.T. R. T. B. T. B. T. B. T. total chargemencharge di les serv. charter avltsea bnitto brutto brutto brutto brutto des nav. deux régul. c Danzig m. Neuf ahrwasger Tyskland I alt Allemagne V. Østersøen m. Balt. * ' Kiel Eckemførde 5 Flensborg I alt for Tyskland Vestkyst cote occ I alt for Tyskland V Storbritannien Gr. Bret. Englands Østkyst 8 Blvth 5 85 Boston (Lincolnshire) ) å Anløb er foretaget ved baltiske Havne: Bohjén, Ventspilu; paa Tysklands Østersøkyst ved: Pillau, Elbing, Kratzwick, Greifswald, Barth, Travemiinde, Neustadt (Holsten), Holnis (v. Flensborgfjord); paa Vestkysten ved Amdorf, Cuxhafen, Geestemiinde, Munkmarsch og Papenburg. ) I Dampfærgefarten blpv foretaget 59 Anløb under dansk Flag.

108 IV fremmede Havne. 9. Tableau (uuej. under 00 R.T. brutto Dampskibe vapeurs R. T. brutto over 000 R. T. brutto Sejlskibe voiliers under 0 R.T. brutto over 0 R. T. brutto Anløbet var for: Samlet Anløb Laden Lossen Begge Fast total cause de Catterrissage chargemensharge Dele Rute Time déchar des nav. les serv. ter deux régul. Gravesend (Northfleet) Harwich (Parkeston) Hull Newcastle on Tvne'') North Shields.' Warkworth (Amble).., I alt for England Ved Firth of Forth (Skotlands Østkyst) Charlestown Berwick N. og St. Davids I alt ved Firth of Forth Øvrige Skotland 0. Invemess Wick Lerwick And. Aarsag (Shetlands- And. østskotske Havne^) Øvr. Skotland 0. i alt 8 5 ^) å Anløb er foretaget jjaa Englands Østkyst ved: Berwick on Tweed, Chatham, Dagenham, Erith, Greath Yarmouth, Hekton, Hetton Drops, Howden, Mistley, Ramsgate, Ridham, Stansgate, Stockton, Wells, Whitby; aa Skotlands Østkyst ved: Abroath, Buckie, Campeltown, Fraserbourgh, Kirkwall, Montrose, Tayport. *) Under ewcastle er henregnet alle Anløb paa Pladser ved Tyne mellem South Shields og Blaydon, begge incl. (herunder unston, Derwenthaugh, Felling, Wallsend osv.) samt ca. 0 Skibsbesøg, for hvilke kun Tyne«er ai^ivet som Anløbssted autres e. / i

109 IV Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Englands Sydkyst Charlestown.., Dartmouth Dover Exeter Exmouth Falmouth Folkestone Fowey Par Plymouth Poole Portland Shoreham Southampton Teignmouth Torquay Totnes Weymouth under 00 R T. brutto Dampskibe vapeurs R. T. brutto over 000 R. T. brutto Sejlskibe voiliers under 0 R. T. brutto over 0 R. T. brutto 0 5 Samlet Anløb total des nav Anløbet var for: cause de Vatterrissage Laden LossenI chargea décharge Begge Dele les deux Past Rute serv. régul. Jersey (Saint Helier).. Andre Havne^) 5 9 I alt for England S Nordkyst af Bristolkanalen (Kulhavnene i Sydwales) Cardiff Penarth ved Cardiff... Barry -... Swansea Port Talbot Lianelly Newport Mon Andre Havne^) I alt for Sydwales Ved Merseyfloden og Manchesterkanalen Liverpool Birkenhead Garston EUesmere Warrington Runcorn og Partington Manchester lait ved Merseyfloden å Anløb er foretaget paa Englands Sydkyst ved: Bridport, Cowes, Gweek, Looe, Littlehampton, Megavissey, Newhaven, Newquay, Penzance, Portsmouth, St. Peterport (Guernsey); ved Brist ol-kanalen s Nordkyst: Briten Ferry og Burry Port,

110 5 IV fremmede Havne. 9. Tableau (suue). Dampskibe Sejlskibe Anløbet var for: vapeurs voiliers bamlet cause de V atterrii sage under over 000 under over 0 0 Anløb Laden Lossen Begrø Fast Deie Rute Time R. T. R.T. R.T. R. T. R. T. total cfiarge- dé- charter brutttttto deux brut brut brut brut des nav. tnetit charge les serv. Øvrige Vestengland régid. And. Aar- charter sag autres c. Bridgewater, Highbridge > Bristol med Avonmouth 9 ' Gloucester, Sharpness^) >; > Øvr. V. England ialt >> Skotl. Vestk. 8 9 Ayr Glasgow Troon 5 IQ )> I alt for Skotland V Irland Irlande. Belfast Dublin 9 9 Slige Andre Havne^) 8 9 Holland Pays-Bas Hook van Holland Terneuzen ' D I alt for Holland Belgien Belgique Briigge > )> Gent I alt for Belgien., ') å Anløb er foretaget paa øvrigeenglandv.: Aberystwith, Barrow in Furness, Bideford, Milford, Portmadoe, Rhyl, Workington m. fl.; paa Øen Man ved Casteltown, Peel, Ramsey; paa Skotlands Vestkyst ved: Fort VTilliam og Irvlne; paa Irland ved: Cork, Drogheda, Dundrum, Fenit, Galway, Kilrush, Lame, Limerick, Portrush, Westport; i Holland ved: Delfzyl, Groeningen, Pemis, Zwyndrecht;i Belgien ved: Bruxelles, Vilvorde, Zebriigge. ) ved Sevem.

111 IV Frankrig France Dampskibe vapeurs R.T. over 000 R.T. under 00 R.T. brutto brutto brutto Sejlskibe voiliers under 0 R.T. brutto Tabel (fortaat). Danske Skibes Anløb i over 0 R.T. brutto Samlet Anløb total des nav. Anløbet var for: cause de V atterrissage Begge Dele les deux Fast Rute serv. régul. Laden Lossen cfiargemmt décharge Timecharter V.Kanalen la Manche Courselles sur mer Dieppe Morlaix t> 5 8 I alt ved Kanalen^) V.Atlanterh. ratlant Les Sables-d'Olonne Paimboeuf 5 5 Rochefort 5 9 Vannes 5 Andre Havne^) I alt ved Atlanterhavet 9 And. Aarsag avtres c. Middelhavet la Méditerranée Cette 5 La Nouvelle Marseille 9 0 Nice (Nizza) 5 Port de bouc m. Carontes 9 9 Andre Havne^) 5 I alt for Frankrig S ) å Anløb er foretaget paa Frankrigs Kanalkyst ved: Binic, Deauville, Denart, Granville, Grand-Quevilly, Le Tréport, Paimpol, St. Vaast-de-la-Hougue, Tréguier; paa Frankrigs Atlanterhavskyst ved: Boucau, Brest, Ohantenay, Hennebout, La Trlnité sur mer, Lorient, Marans, Paludden, Pouillac, Port-de-la-PaDice, Tonnay-Charente; paa Frankrigs Middelhavskyst ved: Bastia, Le Ciotat, Port Vendres, Port d'hyeres, Saint RaphaSl, Toulon

112 i IV fremmede Havne. 9. Tableau lå (suuej. Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Samlet And. Time- Aarsag avtres c. under 00 over under over 00 B.T Anløb Laden Lossen Begge B.T. B.T. B.T. B.T. total charge- dé- Dele brutttttto brut brut brut brut des nav. ment eharge les deux Anløbet var for: cause de 'atterrissage Fast Bute serv. régvl. Portugal Portugal Barreiro * - Faro 9 0 Oporto med Leixoes Setubal 8 ViUaReal de Santo Antonio 8 8 Madeira (Funchal) Azorerne (Ponta Del- 8 Andre Havne^) I alt for Portugal Spanien Espagne Nordvestlige Kyst Bilbao i> I alt for Spanien N. 0 Sydk. v. Atlanterh. (samt ved Floderne) \ 0 Ayamonte (ved Guadlana) La La ja Huelva (ved Odul) Pladser v. Rio Tinto og Deltakanaleme*) Sevilla (v. Guadalqulvir) Sanlicar Andre Havne^) I alt for Spanien S. V Middelhavskysten Barcelona 8 5 Cabo de Gata Cartagena 5 8 Castellén (og Gråo de C.) 0 8 ) å Anløb er foretaget Portugal ved: Pomarao, Sines, Tavira, Vianna do Castello; paa Spaniens Nordvestkyst ved: Avlles, Castro de Urdiales, Corcublén, Gljon, La CoruSa, Bibodesella, Villagarcia; paa Sydvestkysten ved: Isla Christina, Algéclras, Salado de ConU. «) San Juan ved Bio Tinto, Canal de Palos. Canal de la Gola. Statistiske Meddelelser.. Bække.. 8

113 IV 8 Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Dampskibe vapeurs under 00 B,.T. brutto over 000 R.T. brut-l to Sejlskibe voiliers lunder 0 R.T. over 0 R.T B.T. brutto brutto brutto Samlet Anløb total des nav. Laden chargement Anløbet var for: cause de V atterrissage Lossen décharge Dele les deux Fast Rute Time serv. charter régul. Denia Gandia Malaga San Carlos San Feliu de Guixols.. Santa Pola Tarragona Torrevieja Valencia Palma (MaUorca) Porto Pi - Ibiza (øen Ibiza) Andre Havne^) lait for Middelhavsk... Tilsammen for Spanien, indbef. Gibraltar Italien Italie Vestkysten Savona Genua Spezzia Livorno Civitavecchia Neapel Torre Annunciata Andre Havne^) lait paa Vestkysten Sicilien Palermo Messina :... Catania Syrakus Girgenti Trapani Andre Havne^) lait paa Sicilien Sardinien^) Østkysten Venedig Andre Havne^) lait paa Østkysten... Tilsammen for ItaLen Malta Milazzo, Termini; paa Sar din len ved: Cagliari, Porto Torres og Carloforte (p. Øen St. Pietro); paa Østkysten ved: Tarent, Brindisi, Bari, Ancona, Pescara, Triest, Fiume.

114 9 IV fremmede Havne. 9. Tableau (mue) JugoslaTien Royaume des Series, Croates et Slovénes Dampskibe vapeurs nndei 00 K.T. brutto E,.T. brutto over 000 R.T. brutto Sejlskibe voikers nndei 0 II.T. brutto over 0 B.T. brutto Samlet Anløb total des nav. Anløbet var for: eause de Vatterrissage Begge Dele les deux Fast Bute serv. régul. Laden Lossen charge décharge ment Timechartei And. Aarsag atures e. Grækenland Gréce Katåkolon (Vestkyst)... Kalamata Patras 5 8 I alt for Grækenland Andre Balkanlande autres états Balkaniqms Konstantinopel med Pera 9 8 Rodosta,Gallipoli,alata 5 Varna... Constanza (Btunænlen).. Sulina Galatz Bråila I alt for andre Balkanl Tnnis, Algier, Marokko Tunisie, Algérie, Maroc Bizerta Sfax 5 ' Tunis 0 Arzeu t>. 5 Casablanca (Dar-el-Beida) Melilla I alt for Ttinis Altrinr Marokko ') Anløb er foretaget Grækenland ved: Cephalonia, Kavala, Lefkandl, Volos, Yerakine, Zante og Sitla reta); & Anløb er foretaget Tunis ved: Madhia, Monastir; i Algier ved PhllippevDIe; i Marokko ved: dhala og Saffl. 8*

115 IV 80 Nordvestafrikanske Øer (les de VAfrique du N.O. Los Palmas (Kanariske Øer) Santa Cruz Teneriffa Sao Vicente (Kapv. øer). Dampskibe vapeurs B..T. over 000 E,.T. onder 00 R.T. brutto brutto brutto 8 Sejlskibe voiliers under 0 K,.T. brutto Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Samlet Anløb total des nav. 9 Anløbet var for: cause de Vatterrissage Begge Dele les deux Fast Rute serv. régvl. over 0 E.T. brutto Laden Lossen chargement décharge Timecharter lait for nordvestafr. Øer Gambiakysten cote de Gambie And. Aarsag autres c. )> 0 I alt for Gambiakysten ØYiige Vestafrika^)... reste de VAfr. occ. Syd- og Sydøstafrika Afr. du 8ud 8 9 Lourengo Marques (De- 5 Andre Havne^) I alt for Afrika S og SØ 8 Østafrika, Afrique orwnt Port Sudan Ægypten Égypte Port Said lait for Ægypten... 9 Britisk Nordameriica Am. du N. Iritannique New Foundland og Labradorkysten Bay BuUs ) å Anløb er foretaget paa Gamblakysten ved: Diamandiougue, Freetown, Kamatham, Kau-ur, Kin George-Town m. fl.; Anløb paa Guineakysten ved: Lorne, Secondi samt paa Asoension Island; i Eaplande ved: Mossel Bay, Port Elisabeth, Algoa Bay, East London samt ved Beira i portugisisk Østafrika. >

116 8 IV fremmede Havne. 9. Tableau (suue). Dampskibe vapeurs E.T. over 000 E.T. Sejlskibe voiliers under 0 E.T. over 0 E.T. Samlet Anløb total åe^ nav. under 00 E.T. brutto brutto brutto brutto biutto Laden chargement Anløbet var for: cause de Vatterrissage Begge Dele les deux Fast Eute serv. régui. Lossen déeharge Timecharter And. Aarsag attfres c. Fogo Harbour Buffet Little Bay Island Roseblanche Saint John's N. F Andre Havne^) I alt for N. Foundland og Labrador kysten... Kanadas Østkyst cåte orient. Halifax Liverpool N. S Montreal Murray Bay Quebec Saint John N. B Sydney Andre Havne") I alt for Kanada 0... Kanadas Stillehavskyst le Pacif. Vancouver Victoria Albemi Nanaimo Andre Havne") I alt for Kanada V > i> Amerikas Forenede Stater États-Unis Atlanterhavet VAtl. Baltimore Boston Brunswick Charleston Femandina Hampton Roads m. Newport News, Norfolk, Portsm. Jacksonville New York Philadelphia Portland Savannah (Georgia).. - Wilmington Andre Havne") I alt for U. S. A. Atlanterhavet ) å Anløb er foretaget paa New Foundland i henved en Snes Smaahavne dels af Sejlskibe for at laste Fisk, losse Salt eller for Ordre, dels af Dampskibe i Timecharter. ) Anløb er foretaget i Kanada ved 5 Havne paa astkysten og 5 paa Stillehavskysten (Millereck, Barclay Sound, Comox, Nanoose og Union Bay); i u. s. A. )aa Atlanterhavskysten ved: Baton Eouge, Brighton, Gloncester (Mass.), Montville, North Weymouth, Orange, Providence.

117 IV 8 Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Golfhavne p. du golfe Dampskibe vapeurs R.T. 8 over 000 R.T. under 00 R.T. brutto brutto brutto Sejlskibe voiliers xmder 0 R.T. brutto Samlet Anløb totai des nav. 9 over 0 R.T. brutto Laden chargement Anløbet var for: cause de Vatterrissage Begge Dele les deux Fast Rute serv. régul. 8 Lossen décharge Timecharter U.S.A. Golf havne i alt Stillehavet lepaeif. Portland San Francisco 9 )> 9 8 San Pedro Seattle Tacoma U. S. A. Stillehavet i alt 0 And. Aarsag avires c. Mexiko Mexique 0 s t k y st cåte orient. Campeche Frontera 5 Minatitlån 5 Puerto Mexico (Coatza- 5 Tampico 9 I alt for Mexico 8 Mel lemameri ka J.m.Cenjr. Christobal (østkysten) I alt... 5 væsentlig større end let af Rejser mellem Vestindien og Fastlandet. Adskillige af Partladningerne lossedes eller ladedes ved lidet kendte Pladser paa Kuba, hvilke i alt ca. 5 er samlet under Andre Havne«med i Anløb for hver. M å Anløb er foretaget paa Golf kysten ved: Baytown, Boca Grande, GuUport; paa Stillehavskysten ved: Aberdeen, Anacortes, Elaine, Everett, Port Angeles og Honolulu (Ha wai); paa MellemamerikasØstkyst ved: BeUze, Colon, Port Arthur; paa MellemamerikasVestkyst ved: Acajutla, Balbao, Champerico, Guaymas. Vestindien^) Antilles Kuba, jfr. Anm. Antilla Caibarien 8 Anm. om Fart paa Kuba. Danske Skibe foretog i 9 et stort Rejser i Timecharter mellem Kuba og Nordamerika. Paa Kuba blev lastet Sukker og ved en Del af Rejserne losset nordamerikansk Stykgods; i mange Tilfælde blev der losset og lastet i flere Havne paa Kuba under samme Rejse,, og let af Timecharteranløb er derfor ) Et Vestindien udstationeret Skib foretog i 9 og nogle Uger ind i 9 lokal Rutefart paa en Række vestindiske Havup, men standsede derefter Farten. Der foreligger ikke Oplysning om Anløbene i 9.

118 8 IV fremmede Havne. 9. Tableau (mite). Dampskibe vapeurs R.T. over 000 R.T. under 00 R.T. brutto brutto brutto Sejlskibe onder 0 R.T. brutto Samlet Anløb total des nav. over 0 B.T. brutto Laden chargement Anløbet var cause de Begge Dele les deux Fast Rute serv. régvl. for: Vatterrissage Lossen déeharge Timecharter And. Aarsag autres c Sagua la Grande 8 9 I alt for Kuba... 9 ] Haiti - 8 San Pedro de Macoris. 8 I alt for Haiti Øvrige Vestindien Black River Port of Spain (Trinidad). 9 Mayaguez (Portorico) ti Bridgetown (Barbados)., Nassau (Bahamaøeme)... Curagao (Willemstad).. 9 I alt for øvr. Vestindien 9 9 Sydamerika 0. VAmér. du S. cåte onent. Nordøstlige Kyst Cartagena (CoiumWen)... Rio Hacha Andre H. i Columbia^) Havne i Venezuela^).. i Guayana^)... Brasilien 9 8 I alt for Brasilien ^) å Anløb er foretaget paa Haiti ved: Aqulen, Aux Cayes, Port de Paix, Port au Prince, Punta Palenqoe m. fl. samt ved Aguadiela paa Porterico, ved Forte de France m. fl.; i Colombia ved: Manoore, Puerto Columbia og Santa Marta; i Venezuela ved: Cumana, la Guayra, Maracaibo, Puerto Cabello, Tucacas; i Guayana ved: Georgetown og Paramaxibo; i Brasilien ved: Florianopolls, Laguna, Maceio, Pemambuco og Tutoya.

119 IV 8 Argentina.Urugnya: Dampskibe onder 00 BT. brutto vapeurs B.T. brutto Sejlskibe voiliers under 0 B.T. over 0 B.T. over 000 B.T. brutto brutto brutto Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Samlet Anløb Laden total chargement des nav. Anløbet var for: cause de V atterrissage Begge Dele les deux Fast Bute serv. régvi. Lossen décharge Timecharter And. Aarsag autres c Argent., Uruguya, i alt VAmér. Sydamerika V. du S., cte occ. Chile: Antofagasta Caieta Buena.., ' )> I alt for Chile... 8 Vestasien (ved sortehavetog Middelhavet) Asie OCC. Chanak (ved Hellespont).. Andre Havne^) 8 I alt for Vestasien,.. Sydvestasien (ved røde Hav og pers, Havb.) Asie 8.0. Sydasien Asie mérid. Hollandsk Indien*) Banjoewangi (Java) )> Batavia Cheribon Samarang... 8 Soerabaya Belawan (Sumatra)... Laboean Deli Macassar (Ceiebes) 5 Balik-Papon (Bomeo) Taraena (Sangf) Hollandsk Indien i alt ^) i Anløb er foretaget i Argentina og Uruguay ved: Concepcion, Puerto Gabota, Bamollo, Victoria, Villa Contltutlon; Peru ved: Caieta Jnnin, Callao, Puerto de Pajrta; i Chile ved: Arica, Caldera, Coquimbo, San Antonio; i Vestasien ved Sortehavet i Chopa; ved Marmarahavct i Darudje og Panderma; paa Middelhavskysterne ved: Mersina og Øen Samos i LiDeasien, ved Alexandrette, Beirut og Tripoli i Syrien, ved Haifa i Palæstina; paa Java ved: Besoekl, Fegal, Panaroekan, Pasoeroean, Pekalongan, Probolinga, Tandjonpriok, Tjilatjap; paa Ceiebes ved: Amoerang, Masow, Palima; paa Borne o ved: Tarakon. Soerabaya, Laboean skriver ogsaa Surabaya, Labuan og tilsvarende for andre i Tabellen eller i Note ^) anførte Navne med hollandsk Stavemaade (oe for vi).

120 85 IV fremmede Havne. 9. Tableau (suue). Britisk Indien Dampskibe vapeurs Sejlskibe voiliers Samlet Anløbet var for: cause de Vt itterrissage onder 00 over under over And Anløb Laden Lossen Begge Fast Dele Eute Time Aar- E.T. E.T. E.T. E.T. E.T. total charge- dé- charter sag brutttttto deux régul. brut brut brut brut des nav. ment charge les serv. atctres c. Bombay (Fonndien) Karachi 9 9 Rangoon (Bagindien),.. 5 Singapore (Malakka) Penang PortSwettenham Andre Havne^) Britisk Indien i alt Koh-si-Tschang (Siam). 5 Saigon (fransk Bagindien) Andre Havne i Syd- og Sydøstasien^) Østasien Asie Kina orient Shidjenso. 5 I alt for Kina Japan Kobe Moji I alt for Japan Øvrige Østasien 5 5 WladiwOStOCk (russisk). ') å, Anlob er foretaget i Forindien ved: Madras, Marmangoa og Vizagapatam; brit. Bagindien ved Tavoy; paa Malakka ved Batu Bahat; fransk Bagindien ved Haiphong; paa Filipinerne ved Cébu; Kina ved: Canton, Taku, Tangku og Tientsin; i Japan ved: Karatsu, Omura, Taka (Formosa) og TokkaitocM.

121 IV 8 Australien Australie Tabel (fortsat). Danske Skibes Anløb i Dampskibe Sejlskibe Anløbet var for: Samlet vapeurs voiliers cause de Vatterrissage under over onder over 0 0 Anløb Laden Lossen Begge Fast Dele Rute Time R.T. R.T. R.T R.T. R.T. totai charge- dé- charter brutttttto deux brut brut brut brut des rmv ment charge les serv. tégul. And. Aar- sag autres c. 9 I alt for Australien... 8 StillehaTSøerne le Pacifique ' I alt for Stillehavet >) å Anløb er foretaget i Australien ved: Geraldton, Hobort, Port Germein, Port Lincoln, Port Victoria, Williamstown; paa Stillehavsøerne ved: Auckland, Dunedin, Timaru, Wellington.

122 8 IV fremmede Havne. 9. Tableau (mue). Dampskibe Sejlskibe Anløbet var for: Sam Sammendrag af vapeurs voiliers cause de Va tterrisi age let Tabel And. Apergu général under over under over 0 0 Anløb Laden Lossen Begge Fast Dele Rute Time Aarsag du tableau, R. T. R. T. R. T. R. T. R. T. total chargerncharge dé- brutto brutto brutto brutto brutto des nav. les serv. charter awtres c. par pays et subdivisions deux régul. de pays Norge, Sydk. til Lindesn. Vestkyst ~ Nordland!) Sverige, Vestkysten. botniske Kyst Finland Rusland, Østersøen Hvidehavet.. Baltiske Havne; Danzig Tyskland. Østkyst")... Vestkyst... England, Østkyst Sydkyst Vestkyst Skotland, Østkyst Vestkyst... Irland Holland Belgien Frankrig, N. og V.... Sydkyst... Portugal Spanien, N. og V S. og 0 Italien Grækenland Andre Balkanlande Ægypten Tunis, Algier, Marokko Gambiakysten Kanar. og Kapverd. Øer Syd- og Østafrika Øvrige Afrika New Foundland m. m.. Eanada, Atlanterh.... Stilleh Arner, f Atlanterh foren. < Golfhavne... Stater [ StUlehavsh Mexiko (Østkyst) Mellemam., 0. og V... Vestindien Sydamerika, Atlanterh. Stilleh.... Vest og Sydvestasien.. Sydasien Østasien Australien, Stillehavsø a ] lait ) Herunder er regnet Kysten Nord for Trondhjéinsfjord^ ) Uden Dampfærgefart.

123 IV 88 I Fart pvrt de départ v. d-eontre destination v. d-deasom (p. la traduetion voir p. 5*) til four København Danske Provinsh... Norge Sverige, Vestkyst.. Østkyst,.. Finland Rusland Østersøen. Hvideh... Estland Letland Lithauen Danzig Tyskland Østersøh.. Nordsøhavne Storbritannien 0... S... V... Irland Holland Belgien Frankrig, Vestkyst. Sydkyst.. Portugal Spanien N. og V... S. og 0... Italien Balkanstateme... Russ. Sortehavsh... Tunis, Algier, Marokko Gambiakysten m. m. Sydafrika Østafrika(Ægypt.m.m.) Brit. Nordamerika 0. - V. Araer, i Atlanterh.. foren. < Golfhavne. Stater [ Stillehavsh. Mellemamerika V... Vestindien Sydamerika 0 V Vestasien Sydasien Østasien Australien Nordl. Atlanterh. øer Tabel 5. Opsejlet Bruttofragt og befordret Godsmængde Tableau 5. Navigation de nav. danois sur l'étranger, fret Fra København de Copenhague Fra danske Provinshavne de provinces danoises Dampskibe Sejlskibe Dampskibe Sejlskibe Dampskibe Fragt Gods i Fragt Gods i Fragt Gods i 00 Kr. Tons 00 Kr. Tons 00 Kr. Fragt Fragt Gods i Tons 00 Kr. Tons 00 Kr. Gods i Tons "é' ' 8 " ' 9 '" ' > )> > I alt ^) Udførselen af Trælast fra Havne ved Østersøen og tilgrænsende Farvande opgives i Indberetningerne i Beglen Favne og loads er i Tabellen ovenfor omregnet til Stds. A n m. V = Vestkyst, 0 = Østkyst, S = Sydkyst, N = Nordkyst. Fragt = fret brut gagné. Gods = quantités