Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Introduktion til immaterialret

3 Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

4 Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave, 1. oplag 2012 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk og indbinding: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2012 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

5 Forord Hvordan man skal bruge bogen Forord Lærebogen i immaterialret ved Københavns Universitet er Jens Schovsbos og min»immaterialret«. Den bygger på Koktvedgaards»Lærebog i immaterialret«. Den første udgave af den udkom i 1986, og den var, som Koktvedgaard skrev i forordet, en»kortfattet lærebog, ikke nogen håndbog«. Men så gik årene, og bogen udkom i udgave efter udgave. For hver udgave blev den tykkere og tykkere og mere og mere detaljeret. I dag er den ikke længere en kortfattet lærebog, men en solid håndbog på mange hundrede sider. Det giver den værdi for jurister, der skal arbejde med immaterialret, og som kan bruge den som opslagsværk. Men det gør det også lidt sværere for de studerende at læse efter den som lærebog. Der er enorme mængder detaljer og myriader af henvisninger til litteratur og domme fra både Danmark og andre lande. Men de studerende har kun nogle få måneder til at læse immaterialretten op i. Og i den store skov af henvisninger og detaljer kan det godt være svært for dem at skelne mellem det grundlæggende, der skal kunnes i søvne, og det ikke helt så grundlæggende, som det er nok at kunne i hovedtræk. Jens Schovsbo og jeg har som vore livs mål at give de studerende den højest tænkelige grad af servicering. Vi har derfor talt længe om, hvad vi skal gøre for at løse problemet. En mulighed er at skære store dele af»immaterialret«ud, så den store håndbog bliver en kortfattet lærebog igen, ligesom i gamle dage. Den løsning bryder vi os ikke om. Det har taget mange år at skrive bogen, og hvis vi gør den til en lettere lærebog ved at skære løs i den, bliver den til gengæld dårligere som håndbog og opslagsværk. Vi har derfor besluttet at prøve noget andet. Bl.a. er vi ved at lave en stor e-lærings-side om immaterialret, der skal ligge under Der skal man kunne se optagelser af forelæsninger og tage digitale quizzer m.m. Desuden har vi besluttet, at jeg skal skrive denne introduktion som et supplement til lærebogen. Dens formål er at give jer studerende et overblik over det helt grundlæggende og basale, det, I skal kunne i søvne. Når I kan det, kan I læse de mange detaljer i lærebogen og være bedre rustet til at forstå og 5

6 Forord overskue dem. Introduktionen er så kort, at man kan læse den på en aften eller to, men lang nok til, at de væsentlige ting kommer med. Når I har læst den, og forstået den, kan I det grundlæggende. Detaljerne og den store forkromede forståelse kommer så i lærebogen. Meningen er ikke, at man skal nøjes med introduktionsbogen og lade være med at læse lærebogen. Det er lærebogen, der er pensum. Og I kan godt risikere komme op i noget, der ikke er med her i introduktionsbogen. Den er kun ment som en hjælp til det grundlæggende, ikke som andet. Efter de forskellige kapitler er der indsat nogle spørgsmål, så I kan teste, om I har forstået noget. De vigtigste love mv., som de immaterialretlige regler står i, er trykt som bilag. Held og lykke. M.R. 6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel I. Hvad er immaterialret? A. Hvad dækker immaterialretten? B. Hvor står reglerne henne? C. Hvad skal man med immaterialretten? Kapitel II. Ophavsret A. Hvad beskytter ophavsretsloven? B. Ophavsretlig beskyttelse af litterære og kunstneriske værker Originalitetskravet Værket skal være litterært eller kunstnerisk Nærmere om litterære værker Sprogværker. Ophavsretslovens 1, stk Beskrivende værker. Ophavsretslovens 1, stk Edb-programmer Nærmere om kunstneriske værker Kunstværker. Ren og anvendt kunst Billedkunst Brugskunst Bygningskunst Fotografiske værker og billeder Kunstneriske værker, der ikke er kunstværker Musikværker Sceneværker Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske Kompilationer Bearbejdelser Ophavsret til varemærker? C. Naborettigheder mv Udøvende kunstneres fremførelser af værker

8 Indholdsfortegnelse 2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- & tvudsendelser. 66, 67 og Fotografiske billeder Kompilationer Pressemeddelelser Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker Editio princeps D. Hvem er det, der har beskyttelsen? Hvor opstår rettighederne? Hvad hvis der er flere ophavsmænd? E. Overdragelser af ophavsret Overdragelse ved aftale Kreditorforfølgning Ophavsret i ansættelsesforhold F. Ophavsrettens indhold De økonomiske rettigheder. Ophavsretslovens Eksemplarfremstilling Eksemplarspredning Eksemplarvisning Offentlig fremførelse Kræver det tilladelse at linke på nettet? Almenheds- og offentlighedsbegrebet i Den ideelle ret. Ophavsretslovens Naborettighedernes indhold G. Hvornår er et værk krænket af et andet, der ikke er magen til det? H. Undtagelser til ophavsretten Forskellige slags undtagelser. Grundbetingelser for at bruge undtagelsesreglerne De enkelte undtagelser Midlertidig eksemplarfremstilling og eksemplarfremstilling til privat brug Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m Konsumption Citat Andre undtagelser I. Hvor længe varer beskyttelsen? J. Omgåelse af DRM-teknologi Spørgsmål om ophavsret

9 Indholdsfortegnelse Kapitel III. Patentret A. Hvad beskytter patentretten? Hvad er en opfindelse? Hvornår kan en opfindelse patenteres? Ting, der ikke kan være opfindelser B. Hvordan får man et patent? C. Hvem har beskyttelsen? D. Patentrettens indhold E. Hvornår er patentretten krænket? F. Indskrænkninger i patentretten G. Hvor længe varer patentretten? H. Ugyldighed og administrativ omprøvning Spørgsmål om patentret Kapitel IV. Brugsmodelret Kapitel V. Designret A. Hvad beskytter designretten? Forskellige slags designbeskyttelse B. Hvad er et design? C. Visse ting, der ikke kan designbeskyttes D. Hvordan får man beskyttelsen? E. Hvem har beskyttelsen? F. Hvad indebærer det at have designret? G. Undtagelser til designbeskyttelsen H. Hvornår er et design krænket af et andet design, der ikke er magen til det? I. Hvor længe varer designretten? J. Ugyldighed og administrativ omprøvning K. Beskyttelse af mikrochips Spørgsmål om designret Kapitel VI. Varemærkeret A. Hvor står reglerne? B. Hvad er et varemærke? Og hvad er beskyttelsesbetingelserne? Forskellige slags mærker Varemærker skal have særpræg Nogle mærker, der ikke kan få beskyttelse C. Hvordan får man beskyttelsen? D. Hvem har beskyttelsen? E. Hvad indebærer det at have varemærkeret?

10 Indholdsfortegnelse F. Undtagelser til varemærkeretten Konsumption Varemærkelovens 5. Brug af eget navn m.m G. Varemærker på internettet H. Hvor længe varer beskyttelsen? Og hvordan holder den op? Registrerede nationale varemærker Ikke-registrerede varemærker Registrerede EU-varemærker Spørgsmål om varemærkeret Kapitel VII. Aftaler om immaterialrettigheder A. Grundbegreber B. Fortolkning af immaterialretsaftaler C. Ugyldighed og misligholdelse D. Internationale aftaler E. Forskellige typer af immaterialretsaftaler. Konkurrenceretlige spørgsmål F. Creative commons, open source m.m Kapitel VIII. Hvad sker der, hvis man krænker immaterialrettigheder? Spørgsmål om kontrakter og sanktioner Bilag Ophavsretsloven Patentloven Brugsmodelloven Designloven Designforordningen Halvlederloven Varemærkeloven Bekendtgørelse om registrering af varemærker Varemærkeforordningen Databasedirektivet Infosoc-direktivet Eksempel på patentansøgning