TEMADAG OM FJERNKØLING

Transkript

1 TEMADAG OM FJERNKØLING René Frisdahl Jensen, Advokat Den 7. oktober 2014

2 PROGRAM side 2 1. De juridiske rammer 2. Finansiering 3. Mulige organisationsmodeller 4. Samhandel 5. Stiftelse af et fjernkølingsselskab

3 DE JURIDISKE RAMMER side 3 o Lov om fjernkøling Lov om fjernkøling fastsætter rammerne for kommuners og kommunalt ejede selskabers fjernkølingsaktiviteter (hvor der ikke er tale om et anlæg omfattet af varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 3) Loven fastsætter desuden regler om projektgodkendelse vedrørende fjernkøleanlæg med en effekt på over 20 MW og kommunale anlæg med en effekt på 20 MW og derunder Kommuner, der helt eller delvist ejer fjernvarmevirksomheder, kan etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med fjernvarme.

4 DE JURIDISKE RAMMER side 4 Fjernkølingsanlæg, som ikke er omfattet af omfattet af varmeforsyningsloven, skal drives på kommercielle vilkår og i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke udøves andre aktiviteter. Kommuner må ikke yde tilskud eller stille kommunegaranti for kommunale fjernkølingsanlæg Kommunalbestyrelsen skal godkende etablering af nye projekter samt ændring i eksisterende projekter om fjernkølingsanlæg på 20 MW eller derunder. Kommunalbestyrelsen vurderer på følgende kriterier: 1) energieffektivitet i forhold til individuelle køleanlæg 2) udnyttelse af synergieffekter med fjernvarme Industri- og kølebekendtgørelsen

5 DE JURIDISKE RAMMER side 5 Kommunalfuldmagten o Kommunalfuldmagt Viger for den skrevne lov Fjernkølingsloven må således anses for det udtømmende hjemmelsgrundlag for kommuners fjernkølingsaktiviteter Dog finder visse kommunalretlige principper anvendelse på kommunale fjernkølingsaktiviteter o Lokalitetsprincippet Det følger af det kommunalretlige lokalitetsprincip, at en kommune som udgangspunkt ikke kan varetage eller støtte opgaver, der alene eller i det væsentlige er af interesse for borgere uden for kommunen. Princippet indebærer, at kommuner og kommunale selskaber som udgangspunkt ikke kan varetage forsyningsaktiviteter, som alene har til formål at forsyne forbrugere uden for kommunen.

6 DE JURIDISKE RAMMER side 6 Varmeforsyningsloven VFL 2, stk. 1, nr. 3: Varmepumper til kombineret produktion af varme og køling anses som et kollektiv varmeforsyningsanlæg. Ikke krav om selskabsmæssig udskillelse, men dog regnskabsmæssig adskillelse. Fjernkølingsanlæg omfattet af fjernkølingsloven er også reguleret i VFL 23 m (reglerne om påbegyndelse af nye aktiviteter mv.) og efter omstændighederne af 23 l (modregning) Etablering af et fjernkølingsselskab er ikke omfattet af VFL 23m om påbegyndelse af en væsentlige nye aktiviteter Frie midler fra energiaktiviteter fra el- og varmeaktiviteter kan anvendes til finansiering af et fjernkøleselskab

7 FINANSIERING side 7 Hvordan kan investeringer i fjernkølingsanlæg finansieres? Kommunen kan anvende frie midler fra el- og varmeaktiviteter til at finansiere fjernkølingsanlæg, når de ligger i samme koncern Fjernkølingsanlæg kan finansieres via ekstern lånefinansiering Tilskud til energibesparelser Ved anlæg omfattet af varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 3, (varmepumper til kombineret produktion) kan varmedelen finasieres over varmeprisen. Der kan dog ikke opnås kommunegaranti.

8 FINANSIERING side 8 Hvad er frie midler? Likviditet fra salg af selskaber Opsparet overskud fra drift af el- og varmeselskab og forrentning jf. EGJ-afgørelsen Indskudskapital

9 FINANSIERING side 9 De kommunale låneregler Låneoptagelse i fjernkøling-selskab kræver ikke låneadgang Lån optaget af et kommunalt ejet fjernkølingsselskab vurderes ikke at påvirke den kommunale låneramme

10 ORGANISATIONSMODELLER side 10 Kommune Holding Fjernkøling Fordele Overskud til kommunen uden modregning Ulemper Indskud med skattefinansierede midler, da der ikke kan anvendes fri midler fra andre aktiviteter uden modregning Ingen sambeskatning Service EL Vand Varme

11 ORGANISATIONSMODELLER side 11 Kommune Fordele Kan finansieres af fri kapital fra Holding, Service, Varme og El uden modregning Sambeskatning Holding Ulemper Overskud omfattes af modregningsreglerne Service Varme EL Vand Fjernkøling

12 ORGANISATIONSMODELLER side 12 Service Kommune Holding Varme EL Vand Fordele Samlet varmekapital Finansieringsomkostninger dog ikke nødvendige omkostninger i Varme, med mindre der kan blive tale om omkostninger til realisering af energibesparelser Sambeskatning Ulemper Overskud omfattes af modregningsreglerne Fjernkøling

13 ORGANISATIONSMODELLER side 13 Privat Fjernkøling Kommune Holding Fordele Modellen muliggør, at fjernkølingsanlægget kan finansieres ved hjælp af private investorer. Ulemper: Omfattet af modregningsreglerne i varmeforsyningsloven. På grund af den private investor vil Fjernkøling ' eventuelle interne samhandel med Holding og Varme være underlagt udbudsreglerne. Der kan kun ske sambeskatning, hvis Holding ejer aktiemajoriteten i Fjernkøling.

14 ORGANISATIONSMODELLER side 14 Fordele Ikke krav om særskilt selskab Kommune Varmedelen af varmepumpen kan finansieres over varmepriser efter reglerne i varmeforsyningsloven og afskrivningsbekendtgørelsen Ulemper: Holding Omfattet af modregningsreglerne i varmeforsyningsloven Skattepligt Service EL Vand Varme og Køling.

15 ORGANISATIONSMODELLER side 15 Holding A.m.b.a. Varme A.m.b.a. Fjernkøling Service Varme Fjernkøling

16 SAMHANDEL side 16 o Samhandel Fælles serviceorganisation i en forsyningskoncern Det er tilladt at købe ydelser fra de øvrige selskaber i en forsyningskoncern i form af administration, ledelse, teknisk support mv. Fordelingsnøgler Samhandel med varmeselskabet o Afregningspriser Afregning mellem koncernforbundne selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår

17 STIFTELSE AF ET FJERNKØLESELSKAB side 17 Stiftelse af selskab Udarbejdelse af selskabsdokumenter som f.eks. Stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog samt forretningsorden Stiftelsesmøde Konstituerende bestyrelsesmøde Anmeldelse af stiftelse Tinglysning af aktiver Momsregistrering Indgåelse af serviceaftale

18 STIFTELSE AF ET FJERNKØLESELSKAB side 18 o Kontant stiftelse Selskabskapital i et ApS DKK Selskabskapital i et DKK (mulighed for kun at indskyde25 % af kapitalen svarende til kr i forbindelse med stiftelsen. Restkapitalen på kr er i så fald et tilgodehavende, som selskabet har hos stifteren) o Apportindskud Værdiansættelse af indskudte aktiver herunder udarbejdelse af vurderingsrapport Indgåelse af overdragelsesaftale mellem kommunen og fjernkølingsselskabet

19 KONTAKTINFORMATIONER René Frisdahl Jensen Telefon dir.: Mobil: Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax [email protected] horten.dk