Styrelsen for Patientsikkerhed. - Tilsyn for det parakliniske område i 2019

Transkript

1 Styrelsen for Patientsikkerhed - Tilsyn for det parakliniske område i 2019

2 Dagsorden Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed hvor, hvad og hvem? Det sundhedsfaglige tilsyn er risikobaseret hvad betyder det? Temaer og områder hvad, hvor og hvem? Selve tilsynsbesøget forløb og forberedelse Vigtige målepunkter Behandlingsstedsdatabasen registrering hvordan og hvornår? Afslutning

3 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed Hvor og hvem?

4 Styrelsens mål Vi arbejder for, at det er trygt at være patient Målet er et sikkert og lærende sundhedsvæsen Vi vil gerne kendes på at være Innovative Åbne Troværdige

5 STPS

6 Styrelsens hovedopgaver Tilsyn med organisationer Tilsyn med sundhedspersoner Ordinationsovervågning Rådgivning om smitsomme sygdomme, miljø, sundhedsjura Deltagelse i nationens kriseberedskab

7 Styrelsens medarbejdere Læger Sygeplejersker Tandlæger Folkesundhedsvidenskabskandidater, oftest med sundhedsfaglig baggrund Jurister Sekretærer og andre administrative medarbejdere Og andre

8 Styrelsens strategi for tilsyn Behandlingssteder og sundhedspersoner skal levere behandling som har en kvalitet over et minimumsniveau. Styrelsen ønsker en hensigtsmæssig balance mellem tilsyn og læring målrettet behandlingssteder og sundhedspersoner Vi skal have fokuserede og risikobaserede tilsynsindsatser Tilsynet skal være professionelt og troværdigt. Det indebærer blandt andet at sanktioner skal være konsistente og proportionale Vi skal have transparente og risikobaserede modeller, der kan identificere behandlingssteder og sundhedspersoner Interessenter skal inddrages på strategisk og fagligt niveau Link til strategien 8

9 Styrelsens strategi for læring Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker at integrere læringsperspektivet i en overordnet model for styrelsens virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed opererer med et bredt læringsbegreb, der trækker på data fra mange kilder. Synergipotentialet mellem det risikobaserede tilsyn og læringsarbejdet skal udnyttes. Interessenter inddrages på strategisk og fagligt niveau. Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser bevares sanktionsfrit. Læringsprodukter skal formidles mere segmenteret med henblik på, at målgrupperne får de rigtige informationer på en formålstjenstlig måde. Link til strategien 9

10 Analyse af data Følgegruppe Strategisk rådgivning Risikoområder Kvalitetsprogrammet Interessent involvering Tilsynsaktiviteter Læringsaktiviteter Interessent involvering

11 Det sundhedsfaglige tilsyn Risikobaseret hvad betyder det?

12 Politisk aftale om risikobaseret tilsyn Risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sundhedsområdet, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af en autoriseret sundhedsperson. Ressourcerne anvendes der, hvor risikoen for patientsikkerheden ud fra en løbende helhedsbetragtning er størst. Fokus på områder, hvor der er høj risiko for patientsikkerheden, og hvor konsekvenserne af fejl og mangler kan være alvorlige. Hensyn til behandling af særlige svage eller sårbare grupper. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet 11. februar 2016 STPS

13 Tilsynsforpligtelsen 17 faggrupper, i alt personer (juni. 2019) Sygeplejerske: SOSU-assistent: Læge: Fysioterapeut: Bioanalytiker: Ergoterapeut: Tandlæge: Jordemoder: Optiker/optometrist: Radiograf: Tandplejer: Fodterapeut: Klinisk diætist: Kiropraktor: 980 Klinisk tandtekniker: 546 Bandagist: 150 Osteopat: 18 For nyligt autoriserede: Ambulancebehandlere og paramedicinere Behandlerfarmaceuter Antal behandlingssteder: ca er registeret 13

14 Undertyper af tilsyn Organisationstilsynet planlagt i øjeblikket ud fra stikprøver reaktivt på baggrund af konkret bekymring

15

16 Kilder til brug for tilsynet Afgørelser fra Styrelsen for Patientklager Domme fra domstolene SPOOP Retslægelige ligsyn Andre sundhedspersoner Pressen Borgerhenvendelser

17 Temaer og tilsynsområder 2019 Temaer og områder

18 Risikotemaer Eksempler: Medicinhåndtering Overgange Håndtering af parakliniske undersøgelser Epikriser Delegation It-nedbrud Håndteres ofte ved udgivelser af faglige vejledninger mv.

19 Risikoområder Risikoorganisationer Risikopersoner Analysesektion Strategisk følgegruppe Analyse Presse Bekymringshenvendelser Arbejdstilsynet Nationale og internationale Patientklager data Sundhedsdataprogrammet DATA IKAS - akkreditering Resultater socialtilsyn STPS egne data (ESDH m.m.) Erstatningssager Patienterstatningen (risikoområder) Andre risikokilder DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase (risikoområder)

20 Baggrund for udvælgelse af temaer og områder Forslag fra eksterne aktører/patienter/pårørende Klager Bekymringshenvendelser Overordnede konklusioner fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase Ordinationsovervågningsprogrammet Tilsynsførendes erfaringer / erfaringer fra 2018

21 Er det sundhedsfaglige tilsyn risikobaseret? JA Aktuelt: Temaer og underliggende målepunkter Fremtidigt: Temaer og underliggende målepunkter Risikoorganisationer

22 Temaer 2019 Diagnostik og behandling med særligt fokus på kirurgi og sårbare patienter, hvor det er relevant Sårbare patienter findes inden for alle behandlingsstedstyper Fokus kirurgi er ikke relevant inden for alle behandlingsstedstyper Selvom styrelsen udpeger temaer hvert år, så føres der også tilsyn med andre forhold. Målepunkterne viser, hvad styrelsen fokuserer på.

23 Typer af behandlingssteder i 2019 Sundhedsplejen Vagtlægeordningen og akuttelefonen 1813 Ørelæger og anæstesilæger Parakliniske afdelinger Hjemmesygeplejen/hjemmeplejen/plejehjem/akutfunktioner, midlertidige pladser, sygeplejeklinikker i kommunerne Bosteder Misbrugscentre Tandteknikerklinikker Forsvar, fængsler og asylcentre Vaccinationsområdet (vaccinationsklinikker og apoteker) M.fl.

24 Udvikling af målepunkter Arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne interessenter 2-3 møder konferering ind i mellem Involvering af sagkyndige Intern bearbejdning Høring Tilretning Evaluering/kalibrering

25 Refleksionspunkter Refleksionspunker skal adressere en minimumsstandard for patientsikkerheden Emnet skal have klinisk relevans for den enkelte type af behandlingssted Der må ikke være direkte hjemmel til at sanktionere Refleksionspunkter skal omhandle kendte patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, risici og evt. handlemuligheder for behandlingsstedet STPS

26 Ensartethed Kalibreringsgrupper Task Force

27 Læringsindsats Før tilsyn Offentliggørelse af målepunkter Informationsmøder Under tilsyn Dialog Efter tilsyn Tilsynsrapporter Læringsrapporter, tematiserede udgivelser Rådgivning Arbejde med UTH Projekter f.eks. med epikriser, WHO

28 Selve tilsynsbesøget STPS

29 Varslingsbrev til det udvalgte behandlingssted minimum 6 uger før tilsyn Hvad er et sundhedsfagligt tilsyn? Hvorfor kommer tilsynet? Hvornår bliver det? Hvad skal være klar inden?

30 Sådan forbereder du dig til tilsynet Patientsikkerheden skal være i orden ikke af hensyn til tilsyn, men af hensyn til patienterne. Derfor skal du ikke gøre noget særligt, men blot vise hverdagen frem. Læs på hjemmesiden, målepunkter lovgrundlag, bekendtgørelser og vejledninger. Orientér medarbejderne.

31 Journalmateriale tilsendt på forhånd Patientforløb: Vi ønsker at se på de samme patienter i både de kliniske og parakliniske afdelinger Der indhentes 5 patientjournaler: Patienter med sepsis herunder også urosepsis Patienter der har fået foretaget vævsprøver (såfremt at de findes) Børn (såfremt at de findes) STPS

32 Tilsynet Tilsynsførende én eller flere afhængig af behandlingsstedets størrelse og kompleksitet altid mindst én sundhedsfaglig Tilsynsførende: hilser på ledelsen og aftaler rammen for besøget taler med medarbejdere gennemgår journalmateriale observerer fx hygiejne giver tilbagemelding på de væsentligste fund som afslutning på besøget.

33 Dagsprogram Sygehusledelsesinterview Afdelingsledelsesinterview Tilsyn på den kliniske afdeling Tilsyn på den parakliniske afdeling Tilbagemelding til ledelsen STPS

34 Efter tilsynet Du får rapporten om besøget i partshøring. Efter høringen lægges rapporten på styrelsens hjemmeside, Behandlingsstedet får et spørgeskema med spørgsmål om tilsynet ca. 1 måned og ca. 4. mdr. efter udsendelse af den endelige rapport.

35 Resultat af organisationstilsyn Henstilling Henstilling med anmodning om handleplan Påbud Forbud helt eller delvist

36 Vigtige målepunkter

37 Interview af sygehusledelsen og afdelingsledelserne om POCT Sikre overblik over POCT-udstyr, der er anskaffet og ibrugtaget på sygehuset Beslutning vedr. indkøb af POCT-udstyr Beslutning vedr. valg af POCT-udstyr Retningslinjer for oplæring anvendelse af POCT-udstyr, herunder beslutning om hvilke personalegrupper der udfører analyserne Løbende kvalitetssikring af POCT-udstyret Verificering af POCT-analyserne, inden de anvendes rutinemæssigt til patientdiagnostik Sikker opsamling af data fra POCT-udstyr til patientjournalen

38 Interview af ledelsen om POCT (kliniske afdelinger) At retningslinjer for oplæring og anvendelse af POCT-udstyr foreligger Hvem der fører tilsyn med, at retningslinjer overholdes Hvem der har kompetence til at benytte udstyret Efteruddannelse samt regelmæssig evaluering af det personale, der skal udføre POCT-analyserne Om der er sporbarhed af, hvem der har udført og dokumenteret analysen Hvem der er ansvarlig for at sikre en patientsikker fysisk placering af POCT-udstyr (fx forurening forhindres og patientoplysninger forholds fortrolige)

39 Interview af ledelsen om POCT (kliniske afdelinger) - fortsat Hvem der har ansvar for vedligeholdelse af udstyret Om der er retningslinjer, for håndtering af fejl samt evt. fejlsøgning ved instrumentfejl, foreligger Hvem der er ansvarlig for opbevaring og holdbarhed af reagenser Om retningslinjer, for håndtering af prøvematerialet før det analyseres, foreligger Hvor analyseplatformen skal placeres, så den er optimale for brugerne Hvorvidt der ligger rapporter for verificering af POCT-analyserne Hvorvidt der foreligger rapporter for løbende kvalitetssikring

40 Interview i klinisk afdeling om POCT-udstyr Om reagenser opbevares i henhold til producentens anvisning Om reagensers holdbarhed overholdes Hvordan vedligehold af POCT-udstyret foretages Hvordan brugeren logger sig ind, så der er sporbarhed af, hvem der har udført analysen og hvordan resultatet journaliseres Om prøvematerialet forbehandles og opbevares, før det analyseres jf. lokal instruks

41 Behandlingsstedets organisering Ansvars- og kompetenceforhold (kliniske og parakliniske afdelinger) Instrukser for rammedelegation (kliniske afdelinger) Instrukser for sundhedsfaglig virksomhed (kliniske og parakliniske afdelinger) Formelle krav til skriftlige instrukser (parakliniske afdelinger)

42 Patientforløb og journalføring Håndtering af parakliniske undersøgelser (kliniske afdelinger) Instrukser for parakliniske undersøgelser (kliniske afdelinger) Journalføring vedr. vurdering af sikker overlevering af prøvesvar ved overflytning mellem afdelinger og ved udskrivelse (kliniske afdelinger) Interview og observation af håndtering af parakliniske undersøgelser (parakliniske afdelinger) Instrukser for parakliniske undersøgelser (parakliniske afdelinger) Formelle krav til rekvisitioner af parakliniske undersøgelser og svar herpå (kliniske afdelinger) Formelle krav til rekvisitioner af parakliniske undersøgelser og svar herpå (parakliniske afdelinger)

43 Overgange i patientforløb Samarbejde mellem den kliniske afdeling og den parakliniske afdeling (kliniske og parakliniske afdelinger) Patientens retsstilling Informeret samtykke til behandling (kliniske afdelinger) Hygiejne Procedurer for hygiejne (kliniske og parakliniske afdelinger) Øvrige fund Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici (kliniske og parakliniske afdelinger)

44 Refleksionspunkter 1. Variationer i prøvesvar på tværs af fx hospitaler og regioner Prøvesvar fra måleplatforme og udstyr kan variere på tværs af hospitaler og regioner. Det betyder, at prøvesvar fra andre lokationer ikke uden videre kan sammenholdes med prøvesvar i eget system. Det kan indebære, at man er nødt til at rekvirere nye prøver for at få retvisende resultater i forbindelse med patientovergange. Kender personalet til de variationer i prøvesvar, grænseværdier og markører, som forekommer på tværs af hospitaler og regioner, så der kan tages højde for det ved patientovergange? 2. Manuel indtastning af data Forekommer det, at I indtaster data manuelt i systemerne? Hvordan arbejder I med, at manuel indtastning håndteres patientsikkert?

45 Tak for i dag