Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 19 Adresse: Godthåbsvej 222 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: Energikonsulent: Lene Messell Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,31 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Lysstyring i kælderarealerne kwh el kr kr. 0,6 år 2 Montering af termostatventiler 8,54 MWh kr kr. 1,9 år 3 Opsætning af bevægelsesmelder i vaskeri mm 845 kwh el kr kr. 3,6 år 4 Isolering af kælderindervægge mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 24,59 MWh 135,48 MWh kr kr. 7,6 år kr kr. 11,7 år 6 Montering af solceller på tagene kwh el kr kr. 16,7 år 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælderen 24,61 MWh kr kr. 8,4 år

2 SIDE 2 AF 19 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 8 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld 9 1- skyls toiletter udskiftes til 2 skyls toiletter 1,42 MWh 6,40 m³ koldt brugsvand kr kr. 35,3 år 300 kr kr. 13,4 år 10 Udskiftning af pumpe til cirkulation af varmt brugsvand 569 kwh el kr kr. 9,7 år 15 LED belysningskilder til erstatning for halogen i butikker kwh el -6,70 MWh kr kr. 1,7 år 16 Montering af solceller på taget kwh el kr kr. 18,9 år 17 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 18 Montering af forsatsrude på vinduer med 1 lag glas. 19,39 MWh 23,64 MWh kr kr. 32,3 år kr kr. 17,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 19 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 224 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 11 Udskiftning af yderdøre til opgangene 24,04 MWh 12 Efterisolering af varmefordelingsrør i uopvarmede arealer 10,45 MWh 13 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 36,29 MWh kr kr kr.

4 SIDE 4 AF 19 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 14 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm 229,63 MWh kr. 19 Udskiftning af butikkernes 2 lags termoruder i vinduer til energiruder 6,77 MWh kr. 20 Udvendig efterisolering af fladt tag med 150 mm. 19,08 MWh 21 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,47 MWh 22 Efterisolering af varmefordelingsrør 0,42 MWh kr. 400 kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen er baseret på Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 3. Data er baseret på det foreliggende tegningsmateriale, oplysninger fra ejer samt egne opmålinger og besigtigelser. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Forud for igangsættelse af isoleringsarbejder skal der foretages nærmere undersøgelser af forholdene, og det skal sikres at isoleringsarbejder kan foretages på en sådan måde, at der ikke sker svækkelse af konstruktioner eller opstår råd eller fugtskader. Priser for udførelse af energibesparende foranstaltninger indeholder et skøn, det anbefales altid at indhente pris fra entreprenør/ håndværker inden arbejdet igangsættes. Der er i nyere tid udskiftet vinduer ejendommen. Der er restaureret tagetage efter en brand på Rønnebærvej 13. Det er i den forbindelse oplagt ekstra isolering i tagkonstruktionen. Energimærkningen er dækkende for adresserne: Godthåbsvej 222 til 254, Hillerødgade 175 til 179 og Rønnebærvej 3 til 31. Besigtelsen af butiksarealerne er foretaget udefra. Oplysninger om loftsisolering og udsugningsanlæggene er oplyst til konsulenten, som har vurderet oplysningerne som valide. Der føres nøje aflæsninger af forbrug af el, vand og varme. Aflæsningstallene udleveres til bestyrelsen som udover varmemesteren også holder øje med forbruget.

5 SIDE 5 AF 19 Loven kræver, at der også bliver ført aflæsninger af forbrug på det varme brugsvand, og det skal konsulenten opfordre til bliver udført. Der er udleveret varmeregnskab for 1 måned til brug for konsulenten. Der er ikke oplysninger på fakturaen fra Københavns Energi om, at der skulle være opkrævning for administrationsbidrag. Derfor er der ikke sat udgift til administrationsbidrag på energimærket. Hvor vidt det beregnede forbrug i energimærket afviger fra det faktiske er svært for konsulenten at kommentere på, da grundlaget er ganske lille. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 50 mm mineraluld. Loftet i Rønnebærvej nr 13 er efterisoleret efter en brand i Det formodes at der er 300 mm isolering på loftet i dette areal. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm (bortset fra loftsarealet i Rønnebærvej 13). Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 20: Det flade tag er isoleret med 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende fladt tag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Ydervægge Ydervægge består af beton. Det er oplyst at der tidligere er konstateret ca 50 mm mineraluld i konstruktionen. De nøjagtige egenskaber er ikke kendt, så derfor formodes det, at konstruktionen overholder bygningsreglementet på opførselstidspunktet. Indervægge i kældrene mellem opvarmede og uopvarmede rum består af massive betonvægge uden isolering. Kælderydervægge er udført i massiv beton. Kældervægge er ikke isolerede.

6 SIDE 6 AF 19 Forslag 4: Isolering af indervægge i kælderne mellem opvarmede og uopvarmede arealer med 100 mm mineraluld. Isoleringen lukkes af med gipsplade. Husk at få vurderet eventuelle krav til placering af dampspærre i den nye konstruktion, inden arbejdet sættes i gang. Forslag 8: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres evt. sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 14: Montering af udvendig efterisolering (med 200 mm mineraluld). Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne og dørene skal flyttes med ud i facaderne. Den udvendige isoleringsløsning er at foretrække frem for indvendig isolering, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. (kilde Kælderydervægge mod jord er jf. tegningsmateriale udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Ydervægge er udførte i beton. Der er på tegningsmaterialet ikke vist nogen isolering, men det er oplyst til konsulenten at der er et lag på ca 5 cm. Dette virker realistisk i forhold til hvad der var kravene i bygningsreglementet på opførselstidspunktet. Forslag 17: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Vinduer, døre og ovenlys Vinduerne er udskiftede i 2006 og er monterede med energiruder. Dørene til opgangene er de oprindelige trædøre med 1 lags glas. Dørene i blok G er pladedøre.

7 SIDE 7 AF 19 Forslag 11: Udskiftning af yderdørene til opgangene til nye døre monteret med 2 lags energirude med varm kant. Det er oplyst til konsulenten, at der er planer om at udskifte dørene og derfor er det valgt at udføre beregning på udskiftning af hele døren frem for f.eks, at montere en forsatsrude. Forslag 18: Vinduer og døre er monterede med hhv. termoruder og 1 lags glas. Ovenlysene er ikke tilset, men opmålt på tegningerne. Montering af forsatsrude (2 lags energiruder) på vinduer med 1 lag glas. Forslag 19: Udskiftning af 2 lags termoruder i butikkernes vinduer og døre til energiruder med U- værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Besparelsen er medtaget i energimærket for at anskueliggøre, hvilken besparelse der opnås, når der igennem tiderne vil blive skiftet ruder når de enten går i stykker eller punkterer. Gulve og terrændæk Forslag 13: Etageadskillelsen mod uopvarmede kælderarealer er jf tegningsmaterialet isoleret med hhv 8 og 5 cm isolering. Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 100 mm mineraluld ophængt under kælderloftet afsluttet med godkendt plade. Rør- og elinstallationer skal friholdes. Arbejdet kan eventuelt foretages sammen med udskiftning og efterisolering af rør i kælderen. Terrændækket er jf tegningsmaterialet udført i beton. Det formodes at modsvare bygningsreglementets krav på opførselstidspunktet. Kælder Kældergulvet i de opvarmede arealer er jf. tegningsmateriale udført i beton uden isolering. Konstruktionen lever ikke op til nutidige kav, men det er dog undladt at fremstille forslag om efterisolering. Årsagen er, at der er erfaring for, at investeringen vil være meget længere end levetiden på konstruktionen. Der er kælder under store dele af erhvervsarealet. Der er en ingeniørgang langs det meste af facaden.

8 SIDE 8 AF 19 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i bygningen som hovedsagligt foregår ved åbning af døre og vinduer. Der er suppleret med udsugningsanlæg som foretager udsugning i køkken samt bad/ toilet. Der er udsugningsanlæg i erhvervsarealerne. Anlæggene er koblet på de anlæg, som laver udsugning i boligerne. Udsugningen foregår 24 timer i døgnet. Køling Der er monteret klimaanlæg til bankens areal med køl udført som split-unit. Anlægget er nyere og med rimelige driftsforhold - det var dog ikke muligt for konsulenten at få oplyst hvor gammelt anlægget er. Hvis kølefladen er eldrevet er denne komfort dyr i drift, og i det tilfælde bør det overvejes, om el til kølefladen skal afbrydes. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Installationen er opført efter værkets krav om inddirekte tilslutning gennem en varmeveksler. Varmevekslerne (der er 2 i alt) er dækket med en kappe indeholdende ca 7,5 cm isolering. Bygningen opvarmes med. Erhvervsafsnittet for opvarmning via varmecentralen i bygningsafsnittet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i en liter varmtvandsbeholder, isoleret med 10 cm isolering. Tilslutningsrørerne til varmtvandsbeholderen har forskellig tykkelse, men er for størstedelen 2" rør isoleret med 60 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælderen er af forskellig rørtykkelser og med forskellig isoleringstykkelser. De er for størstedelen udførte som 1 1/4" stålrør med gennemsnitligt 20 mm isolering. De brugsvandsrør og cirkulationsledninger som er trukket lodret i lejlighederne er

9 SIDE 9 AF 19 sandsynligvis udførte som hovedsageligt 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Tegningsmaterialet viser ikke rørernes dimensioner eller placering i bygningen og derfor har konsulenten taget en generel beslutning vedrørende dette. Det undlades at give forslag om efterisolering af de lodrette fordelingsrør, da rørerne for den største del er skjulte, og da der samtidig kan være ønske om ikke at isolere rørerne af arkitektoniske årsager. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i terrændæk i blok G er formodentligt trukket i isoleringslaget umiddelbart under gulvbrædderne. Det formodes, at de er af samme karakter som de øvrige rør i bygningen. Da rørerne er skjulte, er der undladt at komme med forslag om efterisolering. Til cirkulation af varmt brugsvand er opsat en pumpe fra Grundfos, UPS B 180. Forslag 7: Forslag 10: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælderen med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Den eksisterende pumpe udskiftes til fordel for en ny pumpe fra eksempelvis Grundfos. Der kan vælges en Magna pumpe, N. Husk at bestille en isoleringskappe til den nye pumpe. Forslag 21: Det varme vand i erhvervsarealerne leveres fra kedelcentralen i boligafsnittet. Produktionen af det varme brugsvand er registreret under boligarealerne. Eventuelle besparelser, som kan komme erhvervsarealerne til gode er registrerede under boligarealerne. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i kælderen er udført i forskellige rørtykkelser fra 20 til 70 mm. Under kælderloftet er rørerne isoleret med ca 30 mm isolering. Varmefordelingsrør i blok G er formodentligt trukket under gulvet. Der er ikke oplysninger, som viser præcis hvor de er placerede i forhold til isoleringen i terrændækket eller hvor store de eventuelt er. Konsulenten formoder, at de ligger umiddelbart under gulvbrædderne i isoleringslaget og har samme dimentioner som i de øvrige bygninger. Da erfaring viser, at det dyrt i forhold til besparelsen at brække bulvet op for at efterisolere rørerne er forslaget undladt. Varmefordelingsrør på loftet er udført i forskellige rørtykkelser fra 20 til 50 mm. Rørerne

10 SIDE 10 AF 19 formodes isoleret som rørerne i kælderen. I varmecentralen er der rør på minimum 50 mm. De er isolerede med op til 60 mm isolering. Varmefordelingsrør i jord er formodentligt 40 mm præisolerede stålrør med en isoleringskappe, som svarer til kravene på det tidspunkt, bygningen blev opført. Der er fra tegningsmaterialet opmålt ca 55 meter rør fordelt fra varmecentralen ud til blok A, B, C og D. Der findes ikke information om, hvordan rørerne til de øvrige blokke er fordelt. Det er derfor muligt at der er mere end 55 meter rør i jorden. Konsulenten har udeladt at gætte på hvor eller hvor mange rør der er trukket udover det registrerede, da usikkerheden er for stor til at der kan gives et kvalificeret gæt. Til cirkulation af i radiatorkredsen er der i varmecentralen opsat en twinpumpe fra Grundfos. UPED F. Forslag 22: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

11 SIDE 11 AF 19 Automatik Forslag 2: Forslag 12: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Dog mangler termostatiske ventiler på radiatorerne i bunden af trapperne/ opgangene. Der er monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Det er oplyst til konsulenten at der er vejrkompenseringsanlæg og natsænkning på anlægget. På radiatorer i opgangene monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur. Det er oplyst til konsulenten, at de tidligere er fjernet, da man oplevede, at der blev justeret uhensigtsmæssigt på termostaterne. Det anbefales, at når der sættes termostater på igen, at der samtidig monteres en lås, så det kun er varmemesteren, som kan foretage justeringer på ventilen. Varmefordelingsrørerne i kælderen og på loftet isoleres op til gældende krav. Erfaring viser, at der kan være en god energibesparelse i at efterisolere rør i jord op til de gældende krav. Det anbefales, at rørerne måles op, og at omstændighederne undersøges nærmere. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Det er oplyst til konsulenten at der er vejrkompenseringsanlæg og natsænkning på anlægget.

12 SIDE 12 AF 19 Vedvarende energi Solceller Forslag 6: Montering af solceller på tagflader mod sydvest på blok B, C, E, F og G. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet, med et areal på 500 m². Arealet og virkningsgraden er skønnet, og mulighederne bør undersøges nærmere, inden et evt. anlæg monteres. Der kan være regler, som sætter en begrænsning på hvor stort anlæg der må installeres. Der er valgt 500 m² i forslaget, men det er muligt at inddrage flere m². Hvor mange m² der reelt kan inddrages skal derfor undersøges. Det foreslås, at arbejdet eventuelt udføres sammen med en eventuel fremtidig tagrenovering. Derved kan prisen påvirkes nedad og dermed også rentabiliteten. Forslag 16: Montering af solceller på taget. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet, med et areal på 500 m². Arealet og virkningsgraden er skønnet, og mulighederne bør undersøges nærmere, inden et evt. anlæg monteres. Det kan med fordel undersøges, om der er mulighed for at få hældning på solcellerne. Derved kan der opnås bedre udnytte af solen. Varmepumper Der kan være regler, som sætter en begrænsning på hvort stort anlæg der må installeres. Der er valgt et anlæg på 500 m² i forslaget, men arealet det skal undersøges nærmere præcis hvor mange m² der kan inddrages i et eventuelt anlæg. Der er ikke medtaget beregning af installation af varmepumpeanlæg. Årsagen er, at erfaring viser at det ikke er rentabelt for bygninger i områder at få installeret varmepumpe. Der er et større areal i gården med asfalteret parkeringsplads. Hvis der skal ske en større renovering af arealet kan det være interessant at undersøge, om omkostningerne ved nedlægning af rør til en eventuel varmepumpe kan reduceres så meget, at der er økonomisk gevinst ved at få det udført. Der er ikke medtaget beregning af installation af varmepumpeanlæg. Årsagen er, at erfaring viser at det ikke er rentabelt for bygninger i områder at få installeret varmepumpe.

13 SIDE 13 AF 19 Solvarme Konsulenten har udført beregninger på opsætning af solvarmeanlæg. Forslaget er udeladt fra energimærkningen, da det er konstateret, at det ikke er rentabelt for denne bygning. Konsulenten har udført beregninger på opsætning af solvarmeanlæg. Forslaget er udeladt fra energimærkningen, da det er konstateret, at det ikke er rentabelt for denne bygning. El Belysning Forslag 1: Forslag 3: I kælderens gangarealer og cykelafsnit er lyset tændt 24 timer i døgnet. Der er loft og vægmonterede lamper med glødepærer og elsparepærer. I mødelokalet i kælderen er der manuel betjening af belysningen, som består af lamper med kompaktrør. I vaskerierne er lyset tændt fra 7.00 til 20.00, hvorefter det slukkes automatisk. I barnevognsrummene er der opsat bevægelsesmelderstyring af belysningen. Der opsættes bevægelsesmelderstyring på belysningen i kælderen. Der opsættes bevægelsesmelderstyring i mødelokale og vaskerier i kældrene. Forslag 15: I arealerne som huser bank og spillested er der nyere loftsmonterede lystofrør. I butikkerne som huser boghandel, legetøjsbutik, frisør, vinhandel er der i selve butiksarealet armaturer med halogenspots. I erhvervsarealet som huser læge og tandlæge er der loftsmonterede armaturer med lysstofrør. Da der ikke var adgang til kælderarealerne i butikkerne formodes det, at der er tale om belysning ved enten lysstofrør eller lamper med elsparepærer. Og at belysningen er manuel betjent. Det anbefales at opsætte bevægelsesmeldere i de arealer, som har karakter som lager eller personalerum. Der er erfaring for at der kan spares på belysningen i denne type lokaler, da der kan være tendens til at man kan glemme at slukke lyset efter sig. En bevægelsesmelder kan erhverves for kr. og er hurtigt tjent hjem, hvis man med en bevægelsesmelder kan reducere i brugstiden på lyset med et par timer dagligt. Samtidig sikrer man sig, at lyset ikke er unødigt tændt udenfor arbejdstiden. Halogenlyskilderne i butikkernes spots udskiftes til fordel for LED belysningskilder.

14 SIDE 14 AF 19 Andre elinstallationer På facaderne langs butiksarealerne er der enkelte lamper. Typen på belysningskilderne er ikke kendt, udover at det kan konstateres at der i 2 af armaturerne er monteret kompaktrør. Belysningen er tændt, når det er mørkt. Vand Toiletter Forslag 9: Toiletterne er i overvejende grad af typen med stort og lille skyl. Dog er der stadig et antal gamle 1-skyls toiletter. Det er oplyst af den bygningsansvarlige, at toiletterne udskiftes løbende. Gamle 1- skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende toiletter med stort og lille skyl. Da det eksakte antal af gamle toiletter ikke er konsulenten kendt, er besparelsesforslaget baseret på udskiftning af ét toilet. Det må forventes at rentabiliteten forbedres, ved samtidig udskiftning af flere toiletter. Beregningen er udført under forudsætning af, at toilettet bliver brugt gennemsnitligt 5 gange pr dag hele året. Da vandinstallationerne ikke er tilset i erhvervsarealerne kan konsulenten ikke sige noget præcist om vandinstallationerne. Der henvises til beskrivelserne under boligarealerne. Armaturer Til forøgelse af trykket på koldt vand er opsat 2 pumper fra Grundfos. Pumperne er trinløst styrede. Konsulenten har ikke registreret samtlige lejemåls vandinstallationer og kan derfor ikke fortælle, om der er sparefunktioner på vandforbrugende udstyr. Dog kan der gives et bud på mulige besparelser: Spar på vandet: Sørg for at utætte installationer (toiletter, vandhaner og rør) bliver repareret hurtigst muligt der er penge at spare! - en vandhane der drypper: langsomt spilder ca. 20 liter/døgn og koster ca. 200 kr./år. hurtige dryp spilder ca. 100 liter/døgn og koster ca kr./år. en tynd stråle spilder ca. 380 liter vand/døgn og koster ca kr./år.

15 SIDE 15 AF 19 - et toilet der løber: meget langsomt spilder ca. 275 liter vand/døgn og koster ca kr./år. så det ses, spilder ca. 550 liter/døgn og koster ca kr./år. hurtigt spilder ca liter vand/døgn og koster ca kr./år.

16 SIDE 16 AF 19 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1965 År for væsentlig renovering: 2006 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1170 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det opvarmede areal er fundet på baggrund af tegninger og kontrolopmålinger på stedet. I BBR er der registreret m² erhvervsareal. Ved opmåling på tegningsmateriale er der konstateret ca m². Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 390,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Der er fordampningsmålere på radiatorerne, og den årlige aflæsning af disse ligger til grund for fordelingen af varmeudgiften. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen.

17 SIDE 17 AF 19 I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelses lejlighed på 39 m² kr. 1 værelses lejlighed på 42 m² kr. 2 værelses lejlighed på 51 m² kr. 2 værelses lejlighed på 60 m² kr. 2 værelses lejlighed på 73 m² kr. 3 værelses lejlighed på 85 m² kr. 4 værelses lejlighed på 97 m² kr. Kontorareal på 171 m² kr. Kontorareal på 85 m² kr. Butiksareal på 81 m² kr. Butiksareal på 52 m² kr. Butiksareal på 22 m² kr. Butiksareal på 106 m² kr. Butiksareal på 95 m² kr. Butiksareal på 252 m² kr. Butiksareal på 134 m² kr. Butiksareal på 172 m² kr.

18 SIDE 18 AF 19 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

19 SIDE 19 AF 19 Læs mere Energikonsulent Firma: NRGi Rådgivning A/S Adresse: Dusager Århus N. Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.