Den katolske Kirke i Danmark Ansgarstiftelsen. Årsregnskab Pastoralrådsmøde 90 Magleås juni 2013

Transkript

1 Den katolske Kirke i Danmark Ansgarstiftelsen Årsregnskab 2013 Pastoralrådsmøde 90 Magleås juni 2013

2 Ansgarstiftelsens årsregnskab Resultat , hovedtallene Ordinære indtægter i alt Ordinære udgifter i alt Resultat af ordinær drift Finansielle indtægter Resultat, inkl. finansielle poster Ekstraordinære poster Årets resultat i alt Akkumuleret underskud

3 Ansgarstiftelsens årsregnskab -indtægter Kirkeskat, netto Bidrag fra menighederne Tilskud fra indlandet Tilskud fra udlandet Øvr. tilskud (momsk./tips-lotto) Kampagnedonationer Administrationshonorar Ejendommenes driftsresultat Ordinære indtægter i alt Finansielle indtægter Ekstraordinære indtægter Indtægter, i alt

4 Ansgarstiftelsens årsregnskab Hvor kommer pengene fra ? (17%) Underskud (20%) Kirkeskat, sognebidrag og kampagner Tilskud indland Tilskud udland (6%) (5%) Indtægter Øvrige tilskud (momskompensation og tips og lottomidler) Administrationshonorar og overskud ejendomsdrift Finansielle indtægter (7%) (12%) (13%) (20%) Ekstraordinære indtægter (arv og gaver) Ansgarstiftelsens 'kassebeholdning'

5 Ansgarstiftelsens årsregnskab -udgifter Tilskud til menigheder m.fl Bispedømmets administration Informationstjenesten Udgifter til præster Præste- og teologistuderende Driftstilskud institutioner Lejre og kursussteder Råd, udvalg og kommissioner Diverse pastorale udgifter Diverse tilskud Ordinære udgifter i alt Ekstraordinære udgifter Udgifter i alt

6 Ansgarstiftelsens årsregnskab Hvad bruges pengene til ? (3%) (6%) (14%) (4%) (6%) Udgifter % Præster og studerende Administration Tilskud institutioner Tilskud menigheder Informationtjenesten Øvrige udgifter Ekstraordinære udgifter (20%)

7 Ansgarstiftelsens årsregnskab Driftstilskud institutioner Sankt Andreas Bibliotek Historisk arkiv m.v Katolsk Orientering Pastoral-Centret Kirkelig domstol Evangelisering Danmarks Unge Katolikker (DUK) Driftstilskud institutioner, i alt Index 100% 69% 62% 63%

8 Ansgarstiftelsens årsregnskab Underfinansiering udgifter til præsteløn m.v /18 % af kirkeskat, kollekt mv Eksterne bidrag til præsterne Kampagnedonationer Indtægter øremærket præsteløn m.v Udgifter til præsterne Fælleskassen ufinansierede udgifter til præsterne Årets resultat i alt

9 Ansgarstiftelsens årsregnskab Finansiering byggeprojekter Saldo primo Tilvejebragte midler Egenbetaling sogne Indsamlinger Overført til sogne Interim konto Tilskud fælleskassen Afholdte udgifter Administrationsbidrag Saldo ultimo

10 Sogneregnskaberne

11 Sognenes årsregnskaber Resultat , hovedtallene Ordinære indtægter Ordinære udgifter Ordinært resultat Ekstraordinære poster Årets resultat Akkumuleret underskud Egenkapital Heraf ejendomme ,4% 84,5% 87,6%

12 Den katolske Kirke i Danmark Ansgarstiftelsen Opfølgning på økonomisk politik Pastoralrådsmøde 90 Magleås juni 2014

13 Lidt historik Pastoralrådet november 2009 PR tilsluttede sig denne udtalelse fra FU i fbm vedtagelsen af budget 2010 (underskud på kr. 8 mio.): På trods af det budgetterede underskud i det fremlagte budget for 2010, anbefaler FU, at Pastoralrådet anbefaler budget til Biskoppen. Anbefalingen er dog betinget af, at man i bispedømmet iværksætter en gennemgang af aktivitetsniveauet og afstemmer dette med de faktiske indtægter, således at der i Budget for 2011 bliver en større overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. FU tilbyder sin arbejdskraft i dette arbejde.

14 Lidt historik (fortsat) Diagnosen ved årsskiftet 2011/12 Underskud akkumulerer år efter år Vi danske katolikker betaler for lidt selv Vi får store bidrag fra velgørere i ind-og udland. Kan det fortsætte? Vores udgifter vil fortsat stige ved en fastholdelse af det nuværende aktivitetsniveau

15 Lidt historik (fortsat) Økonomisk Råd i januar 2012 ØR understreger, at det under alle omstændigheder er nødvendigt med betydelige budgetforbedringer for at rette op på den nuværende økonomiske situation ØR udarbejdede et oplæg til Økonomisk Politik med en bruttoliste over konkrete initiativer (både til en forøgelse af indtægterne og en reduktion af udgifterne)

16 Lidt historik (fortsat) Økonomisk Politik vedtaget ultimo 2012 Oplægget til ny Økonomisk Politik blev forelagt til høring i Præsterådet i foråret 2012 og for Pastoralrådet i juni Forslagene i den Økonomisk Politik blev lagt til grund for budget , som Pastoralrådet godkendte på sit møde i november 2012.

17 Lidt historik (fortsat) Pastoralrådet udtalte november 2012 Formanden udtrykte tilfredshed med det fremlagte forslag til budget Det er positivt, at det budgetterede underskud bliver mindre og mindre, og at der budgetteres med et overskud i Forretningsudvalget havde jo for nogle år siden udtrykt misbilligelse af de store underskud. En forudsætning for, at dette budget kan gennemføres, er den økonomiske politik, som FU bakker fuldt og helt op om. Pastoralrådet tiltrådte forretningsudvalgets bemærkninger og anbefalinger.

18 Budget (nogle konklusioner) Udgiftsbudgettet følger den økonomiske politik Det basale problem det strukturelle underskud på driften bliver ikke løst i 2015 med mindre den forudsatte markante forøgelse af indtægterne kommer (+ 70% på kirkeskatten) Vi vil stadig være afhængige af tilskud fra ind-og udland Der er gule lamper på udgiftssiden: præstelønningerne ejendommene

19 Ansgarstiftelsens årsregnskab Udvikling egenkapital og kassebeholdning Egenkapital primo Årets resultat Kursreguleringer Regulering ejendomme m.v Egenkapital ultimo Heraf ejendomsværdi Procent af egenkapital 85,6% 88,3% 89,2% 89,3% Disponibel kapital kassebeholdning ( ) Procent af egenkapital 14,4% 11,7% 10,8% 10,7% Køb/salg ejendomme, netto

20 Vi konstaterer nu En væsentlig forudsætning i den økonomiske politik var en forøgelse af kirkeskatten med 70 % i perioden I forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2013 konstateres der en positiv udvikling i provenuet fra kirkeskatten (6 %), men vi er stadig langt fra målet. ØR var meget klar i sin udmelding, at såfremt der ikke allerede i løbet af 2013 viste sig resultater, så måtte strategien genovervejes (vi kan ikke stå i 2015 med tre spildte år)

21 Derfor Sognene må forsat arbejde for at øge kirkeskattebetalingen Der skal findes driftsbesparelser på kr. 3 4 mio. årligt primært ved reduktion i aktivitetsniveauet og frasalg af bygninger. Vi arbejder fortsat for at få en offentlig inddrivelse af den katolske kirkeskat.

22 Status indsatsområder Økonomisk politik 1. Kirkeskat m.v. 2. Eksterne donationer og tilskud 3. Administrationshonorarer 4. Udgifter til ejendomme 5. Udgifter til præster 6. Øvrige driftsudgifter 7. Oplysning og bevidstgørelse (information)

23 Ad 1 Kirkeskat m.v. Kirkeskatten skal øges: År Mål Resultat % + 6% %? %? Det forudsættes at ske ved lokale kampagner i sognene og sproggrupperne Præsternes engagement er helt afgørende

24 Kirkeskattestatistik Nøgletal , hovedtallene Ændring Antal 1-års aftaler Antal 10-år aftaler Kirkeskatteaftaler, i alt Samlet provenu (100%) Minimum Middel Maksimum

25 Ændring af fordelingsprocenter Budget Fordelingsprocenten ændres således, at andelen af kirkeskatten, der er øremærket til præsteløn, hæves: Andel præsteløn 15% 18% 22% 25% Sognets andel 70% 67% 63% 60% Ændringen vil kunne mærkes i sognene, medmindre sognet får gjort den samlede kage større ved at få øget kirkeskattebetalingen.

26 Ad 2 Eksterne donationer og tilskud Efter aftale med vores velgørere søges en større andel af donationerne øremærket til præstelønninger. Det betyder omvendt, at vi kan forvente færre penge til bygningsvedligeholdelse (jf. frasalg af bygninger). Dialog med øvrige nordiske biskopper om ændring af fordeling af driftstilskud fra Diaspora-Kommissariatet sådan, at en større del af tilskuddet af tilskuddet gives til fordel for bispedømmet København (solidarisk omfordeling).

27 Ad 3 Administrationshonorarer Bispekontoret beregner sig nu et administrationshonorar på 8% af entreprisesummen ved byggeprojekter (mod tidl. 3 5%) Øvrige opgaver som bispekontoret yder for sogne og institutioner pålægges administrationsomkostninger

28 Ad 4 Udgifter til ejendomme Ny ejendomspolitik: Ansgarstiftelsen bør principielt ikke eje bygninger, der ikke fungerer som kirker, menighedslokaler eller præsteboliger, med mindre der er tale om en ualmindelig god pengeanbringelse eller særlige pastorale forhold, som betinger ejerskabet af bygningen.

29 Ad 4 Udgifter til ejendomme a. Følgende ejendomme er solgt i 2013: Stenoskolen, Nakskov Præstebolig, Søborg (købt mindre lejlighed) b. Skt. Knud Lavard Skole, Lyngby, Friheden-Asserboog Lejrskolen Myretuen er sat til salg. c. Øvrige bygninger overvejes indstillet til salg. Et samlet oplæg hertil foreligger til næste Pastoralrådsmøde i november 2014 (må ses i sammenhæng med ny sognestruktur). d. Sognene må imødese fremover at skulle bidrag med mindst 33% af projektudgifterne ved renoveringsopgaver. e. Ved gennemgang af bygningsmassen er der identificeret udskudte vedligeholdelsesopgaver for godt kr. 30 mio.

30 Ad 5 Udgifter til præsterne a. Det er vanskeligt, at finde besparelser på udgifterne til præsterne, men der arbejdes naturligvis med sagen. Det forventes, at udgifterne til præsterne vil være svagt stigende (jf. flere verdenspræster). b.det undersøges p.t. om det vil være muligt at finde et anvendeligt og billigere alternativ til Biskoppens nuværende bolig.

31 Ad 6 Øvrige udgifter Det er lykkedes at bremse væksten i udgifterne til institutionerne. Øvrige besparelsesmuligheder undersøges løbende herunder personalereduktioner i fbmpensioneringer på bispekontoret.

32 Ad 7 Oplysning og bevidstgørelse Revisionspåtegnede årsrapporter offentliggøres. Pædagogisk fremstilling af budgetter og årsrapporter på pastoralrådsmøderne og videreformidling af slides til sognene. Kirkeskattestatistikker og øvrigt oplysningsmateriale offentliggøres løbende på i KO og på hjemmesiden. Der udarbejdes kvartalsvise rapporter til sognene om udviklingen i kirkeskatten Kirkeskattefolder og ny tilmeldingsblanket udarbejdet Det har været afholdt flere møder med præsterne om kirkeskattesagen

33 Spørgsmål