piniarneq 2013 aallaaniartunut atassuteqaat pisanillu nalunaarsuiffiit piniarneq 2013 jagtinformation og fangstregistrering Martin Brandt Hansen

Transkript

1 Martin Brandt Hansen piniarneq 2013 aallaaniartunut atassuteqaat pisanillu nalunaarsuiffiit piniarneq 2013 jagtinformation og fangstregistrering Martin Brandt Hansen

2 Indholdsfortegnelse (oversættes GL) Ingerlatsivimmit nutaarsiassat qupp. 1 Piffissat piniarfiusut qupp. 5 Piniarnermi ileqqussat pitsaasut pillugit allaaserisaq qupp. 11 Pisat nalunaarsorneri qupp. 16 Indholdsfortegnelse Nyt fra forvaltningen side 1 Jagttider side 5 God jagtskik side 10 Hunting dates and seasons page 15

3 Nyt fra forvaltningen Du sidder med 2013 udgaven af Selvstyrets jagthæfte Piniarneq, der siden 1993 har været udgivet årligt. Heri finder du al relevant information om fangst og jagt i Grønland. Piniarneq udleveres til alle fangere i forbindelse med udstedelse af jagtbeviset, der i 2011 blev givet til erhvervsfangere og fritidsfangere. Udover at informere fangerne om gældende lovgivning, kvoter og jagttider, bruger Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) hæftet til at indsamle fangstdata på både kvoterede og ikke-kvoterede arter. Hæftet leveres således med et årsskema som skal udfyldes og aflveres til APNN inden 15. oktober hvert fangstår. APNN arbejder med revision af 4 bekendtgørelser i Bekendtgørelserne for fritids- og erhvervsjagt, samt bekendtgørelser for beskyttelse og fangst af både rensdyr og moskusokser. Endvidere arbejdes der også for fremtidige bekendtgørelser for fuglevarper og små hvaler, ligesom APNN løbende prøver at tilpasse artsbekendtgørelserne til gældende forhold. Biologisk rådgivning,de seneste års fangsttal, internationale aftaler samt lokalviden danner grundlag for kvoter til de store hvaler, hvidog narhvaler, isbjørne og hvalrosser som i 2012 igen er til forhandling. Moskusokser i Grønland Moskusoksen er udbredt i Grønland og er i forvaltningsmæssig sammenhæng opdelt i 10 bestande. Bestanden i Qaanaaq-området betegnes Inglefield Land og Kap Atholl, bestanden i Upernavik- og Uummannaqområdet betegnes Svartenhuk, bestanden i Kangaatsiaq-området betegnes Naternaq, bestanden nord for Sisimiut betegnes Sisimiut, bestanden syd for Kangerlussuaq betegnes Maniitsoq, bestanden ved Ivittuut betegnes Ivittuut, bestandene ved Ittoqqortoormiit betegnes Inner Scoresbysund og Jameson Land og endelig er der bestanden i Nord-Øst Grønland, der som den eneste er totalt fredet. Oprindeligt var der kun moskusokser i Nord-Øst Grønland, men herfra udsatte man i 1960 erne 27 moskusokser i Kangerlussuaq-området og de er i dag blevet til en bestand på mange tusinde dyr. Den årlige moskusokse-jagt planlægges ud fra biologisk rådgivning fra Grønlands Naturinstitut. APNN udarbejder forslag til denne i samarbejde med Naturinstituttet, som derefter sendes i høring hos alle interessenter såsom kommunerne, fisker- og fangerforeningerne og andre. De indkomne høringssvar vurderes enkeltvis og indarbejdes så vidt muligt i den videre planlægning for den pågældende jagtsæson. Den biologiske rådgivning på området tager udgangspunkt i tællinger, som giver biologerne et skøn over hvor mange dyr, der er i de enkelte bestande. Tællingerne er i praksis ofte et samarbejde mellem biologer og jagtbetjente, mens den efterfølgende databehandling udelukkende foretages af biologerne og arbejdet munder ud i en rapport. Der er flere former for moskusoksejagt. Erhvervsbetinget fangst, fritidsjagt og endelig trofæjagt, hvor en guide tager trofæjægeren med på jagt. Erhvervsbetinget fangst foregår typisk om efteråret og om vinteren, mens fritidsjagt for det meste foregår om 1

4 2

5 efteråret og trofæjagt foregår om efteråret samt om vinteren, efter at den erhvervsbetingede fangst er afsluttet. Kvotestørrelser kan variere fra år til år og afhænger af hvilken bestand, der er tale om. Eksempelvis er der for Maniitsoq-bestanden i 2012/2013 foreslået åben kvote og en trofæjagtskvote på 500, da der syd for Kangerlussuaq er mange moskusokser. Jagt på moskusokser er sammenlignet med rensdyrjagt noget anderledes. Det er lettere at komme på skudhold af en moskusokse i forhold til et rensdyr, som generelt er lettere til bens. Det er til gengæld efter fangsten mere krævende at partere og bære en moskusokse, der for de voksne hanners vedkommende kan veje op til 320 kg., mens hunnerne kan veje op til 200 kg. De indrapporterede fangst-tal for moskusokser har de seneste fem år ligget rimeligt stabilt og der blev således for 2010 indrap-porteret fangst af dyr ved erhvervsbetinget fangst og 709 dyr ved fritidsjagt. Reglerne for jagt på moskusokser fremgår af Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af moskusokser, hvori man desuden kan se kravene til jægeren og jagtudstyret. Bekendtgørelsen er under revision og vil blive skiftet ud i løbet af De væsentligste ændringer er i forbindelse med drivning af moskusokser samt muligheden for buejagt. Nye bekendtgørelser om jagtbeviser på vej Departementet for Fiskeri Fangst og Landrug (APNN) har sat en revidering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.21 af 28.november 2003 om fritidsjagtbeviser og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.20 af 27.november 2003 om erhvervsjagtbeviser i gang. Formålet af bekendtgørelser om jagtbeviser er at regulere fangst og jagt på Grønlands land- og fiskeriterritorium, således at de levende ressourcer udnyttes på en bæredygtig måde. De kommende bekendtgørelser har været i offentlig høring fra den 11. november til den 12. december Udkastet blev sendt i høring hos Fangstrådsmedlemmer (KNAPK, KANUKOKA & TPAK), hos forskellige relevante enheder i Selvstyret, hos Grønlands Naturinstitut og hos Politimesterembedet. Bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet. Forslaget med ændringer efter høring af ovennævnte høringsparter har været til lovteknisk gennemgang i Lovkontoret, hvor dennes bemærkninger er indarbejdet i det endelige forslag. De nye bekendtgørelser forventes at træde i kraft i nuværende år. De to vigtigste ændringer består i fastsættelse af jagtbevis gebyrets størrelse og i ansøgnings- og fangstrapporteringsprocedurer. Ændringer i fastsættelse af jagtbevis gebyrets størrelse I de nye kommende bekendtgørelser om jagtbeviser står at gebyrets beløbsstørrelse, fastsættes af medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug per kalenderår på baggrund af det forrige års administrations- og driftsudgifter. Begrundelsen er at de reelle administrations- og driftsudgifter for de sidste år har været højere end de reelle omkostninger forbundet ved udstedelse og heraf tilknyttede omkostninger til jagtbeviset. I 2010 var der eksempelvis stk. betalte jagtbeviser. Beregninger viser at prisen pr. jagtbevis var på 217 kr. ved udstedelsen af jagtbeviser for dette år. 3

6 Etableringen af et internet baseret ansøgningsprocedure via selvbetjeningsmuligheder De kommende bekendtgørelser giver mulighed at ansøge om et jagtbevis og at rapportere fangster via et selvbetjeningssystem i Sullissivik. APNN s selvbetjeningsmuligheder skal være tilgængelige via fælles portaler. Hovedreglen er, at service til fritidsjagtfanger skal udvikles med tilgang fra Sullissivik.gl, mens service til erhvervsfangere skal udvikles med tilgang fra Selvstyrets erhvervsportal. Nærmere forklaring derom vil ske når vi nærmer os implementeringen. Digitaliseringen af fritidsjagtbevis er i sidste implementeringsfase på sullissivik.gl, mens selvbetjeningssystemet til erhvervsjagtbeviser forventes i I indkøringsfasen og formodentlig et par år frem, vil APNN også tilbyde ansøgning og fangstmelding på den traditionelle metode, men kun for dem som ikke har EDB- eller internet-adgang. God Fangst! Grønlands Selvstyre Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 4

7 Jagttider 2011/2012 Husk at nedenstående jagttider kun er vejledende, og ment som en hjælp til dig. I visse kommuner er jagttiden på nogle at arterne ændret ved kommunale vedtægter. Ret derfor henvendelse til din bopælskommune, hvis du er i tvivl. Yderligere er redaktionen afsluttet juni 2010, og der kan derfor forekomme ændringer, som af den grund ikke er med her. Hold derfor øje med dagspressen eller vores hjemmeside Oversigt over jagtområder og opdaterede jagttider for moskusokse og rensdyr findes på under levende ressourcer. FUGLE Der henvises til fuglebekendtgørelsen for nærmere forklaring. Kvoterede fuglearter efterårs- og vinterjagt Erhvervsfangere må højest skyde 30 fugle pr. jagtdag, mens fritidsfangere må skyde 5 fugle pr. jagtdag. Området fra Kap Farvel til Qeqqata forvaltningsområdes nordlige grænse: Kongeedderfugl, lomvie, polarlomvie: Edderfugl: Området fra Qaasuitsup forvaltningsområdes sydlige grænse til forvaltningsområde Qaanaaqs nordlige grænse samt Østkysten: Lomvie, polarlomvie: Kongeedderfugl: Edderfugl: Kvoterede fuglearter forårsjagt Der må højest skydes 5 fugle af de kvoterede arter pr. jagtdag til eget forbrug. Området fra Qaasuitsup forvaltningsområdes sydlige grænse til forvaltningsområde Qaanaaqs sydlige grænse: Edderfugl: Ittoqqortoormiit forvaltningsområde: Kongeedderfugl, lomvie, polarlomvie: Edderfugl: Qaanaaq forvaltningsområde: Kongeedderfugl, lomvie, polarlomvie: Edderfugl: Fuglearter uden kvotering Islom: Mallemuk: * Området Qaasuitsup forvaltningsområdes sydlige grænse til forvaltningsområde Qaanaaqs sydlige grænse: Ungefangst af mallemuk tilladt fra Skarv: Kortnæbbet gås: Fortvaltningsområde Ittoqqortoormiit: Trækkende kortnæbbet gås indtil Canadagås: Bramgås: * Fortvaltningsområde Ittoqqortoormiit: Trækkende bramgås indtil Gråand: Havlit: Fjeldrype: * dog, i området fra Qaasuitsup forvaltningsområdes sydlige grænse til forvaltningsområde Qaanaaqs sydlige grænse: Ride: Gråmåge: Hvidvinget måge: Svartbag: Tejst:

8 Søkonge: I forvaltningsområderne Qaanaaq og Ittoqqortoormiit er fangst af søkonger og indsamling af unger tilladt hele året. Ravn: Ægindsamling Ægindsamling er ikke tilladt. Dog kan æg fra mallemuk, gråmåge og svartbag indsamles til privat brug til og med 31. maj i indsamlingsåret. Personer med erhvervsjagtbevis kan i samme periode indsamle æg af gråmåge og svartbag med salg for øje. Personer bosiddende i området fra Qaa suit - sup forvaltningsområdes sydlige grænse til forvaltningsområde Qaanaaqs sydlige grænse kan til privat forbrug indsamle æg fra gråmåge og svartbag til og med 15. juni. Personer med erhvervsjagtbevis bosiddende i samme område kan til og med 15. juni indsamle æg af gråmåge og svartbag med salg for øje. Ved salg af æg må dette kun ske i hjemhørende forvaltningsområde og kun af æg i uforarbejdet tilstand. Personer bosiddende i forvaltningsområderne Ittqqortoormiit og Qaanaaaq kan til privat brug indsamle æg af søkonge. Ved ægindsamling er det ikke tilladt at anvende reb, stiger, klatretov eller andet klatreudstyr. BEMÆRK! Salg af fugle fanget som bifangst er forbudt. Årlige fangstkvoter for kvoterede pattedyr, samt vilkår for jagten, offentliggøres via pressemeddelelser og på Landpattedyr Polarræv: * Fredningen er suspenderet i flere kommuner pga. rabies. Arktisk snehare: * I flere kommuner er fangsttiden anderledes. Rensdyr og moskusokse Følg med på og læs her om Naalakkersuisuts beslutninger for fangsten. Jagtområder og tider kan ses på under Levende ressourcer. Havpattedyr Isbjørn Kun personer med gyldigt erhvervsjagtbevis kan deltage i isbjørnefangsten. Unger og hunner med en eller flere unger er totalfredet på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Med unger forstås unger, der uanset deres alder, er i et afhængighedsforhold til moderen. Det er forbudt at forstyrre, herunder udgrave, isbjørne, der ligger i hi. Naalakkersuisut fastsætter en årlig kvote for fangst af isbjørne. Det er kun tilladt at drive kvoteret fangst af isbjørn i perioden 1. september til 30. juni begge dage inklusive. Undtaget herfra er Ittoqqortoormiit og Ammassalik forvaltningsområder, hvor det er tilladt at drive kvoteret fangst af isbjørn i perioden 1. oktober til 31. juli, begge dage inklusive. Der gælder særlige bestemmelser om fangst i Nationalparken i Nord- og Østgrønland, samt i Naturreservatet i Melville Bugt. Sæler Remmesæl, klapmyds, netside, sortside og blåside. Hvalros Hvalrosfangst er forbeholdt personer med gyldigt erhvervsfangstbevis. Der er indført krav om harpunering inden dræbende skud afgives. Hunner og hunner med unger er fredet hele året. Undtaget herfra er Qaanaaq forvaltningsområde, hvor hunner og unger må fanges. Naalakkersuisut fastsætter en årlig kvote for fangst af hvalros. I Vestgrønland syd for breddegrad 66ºN: Totalt fredet hele året. 6

9 I Vestgrønland mellem 66ºN og 70º30 N: Fangstperiode I Vestgrønland nord for 70º30 N, samt Ittoqqortoormiit og Ammassalik forvaltningsområder: Fangstperiode Hvidhvaler og Narhvaler Unger og hunner ledsaget af unger er fredet hele året. Naalakkersuisut fastsætter en årlig kvote for Vestgrønland. Kvoteåret for Grønland er Erhvervsfangere har adgang til fangsten i Vestgrønland, mens de enkelte kommuner bestemmer, hvorvidt fritidsfangere skal have adgang. Der findes særskilte bekendtgørelser for Nationalparken og naturreservatet i Melville Bugt. Øvrige små hvaler Marsvin, døgling, hvidskæving, hvidnæse, grindehval samt spækhugger. Store hvaler: Grønlandshval: Finhval: Vågehval (sildepisker): Pukkelhval: Fangst er forbeholdt erhvervsfangere, der ansøger hos deres bopælskommune. For de tre arter gælder, at der fastsættes en 5-årig kvote af Den Internationale Hvalfangstkommission ( Kaliberkrav Fugle kal.22 og haglegevær maksimalt kal. 12 Polarræv og snehare.22 lr og haglegevær Rensdyr.222 Moskus 6,5x55, for trofæjagt: Isbjørn Sæler*.17 HMR,.22 mag og haglgevær minimum kal. 20 Hvalros Hvid- og narhval Vågehval (sildepisker) *Bemærk,.22 lr er forbudt til sæljagt! 7

10 Årsskema og Særmeldingskema Særmeldingskema Fangststatistikken viser for nogle arters vedkommende nogle uforklarlige svingninger. Efter at have diskuteret disse med lokale fangere blev det klart, at fangstopgørelserne for flere arters vedkommende er forkerte. For alle arter er det vigtigt med korrekte fangsttal for at sikre den bedst mulige udnyttelse. For kvoterede arter skal der afleveres særmeldingsskemaer med uddybende information. Der har de senere år været åben kvotejagt på moskusokser og rensdyr i en række områder i Vestgrønland. Antallet af særmeldingsskemaer vi modtager for moskusokser og rensdyr er dog faldet støt siden midten af 90 erne på trods af stigende fangster. Det tyder på, at ikke alle er klar over, at man stadig skal være i besiddelse af licens og aflevere særmeldingsskema for disse arter. Derudover er der ved fællesfangst typisk problemer med, hvad der rapporteres på særmeldeskemaet og på årsskemaet, fordi der korrekt bliver indsendt et særmeldeskema, mens samtlige fangere, der har deltaget i fangsten, noterer fangsten i årsskemaet. Derfor kommer her præciserende information om årsskema og særmeldingsskemaer. Årsskema Årsskemaet er det skema, du udfylder ved udgangen af fangstsæsonen. Skemaet finder du midt i PINIARNEQ hæftet. Årsskemaet skal udfyldes hurtigst muligt efter 30. september og sendes til Fangstafdelingen senest 15. oktober. For at sikre, at forvaltningen får de mest præcise oplysninger, opfordrer vi dig til at føre journal over de dyr, du nedlægger i løbet af året. Journal-skemaer finder du ligeledes i dette hæfte. Eventuelt kan man aftale, at den lokale KNAPK (eller en jagtkammerat) kontrollerer ens fangsttal for at korrigere eventuelle fejl, inden årsskemaet sendes til Fangstafdelingen. Husk at skrive dit CPR nummer på årsskemaet. Det er vigtigt, at vi ved hvem, der fremsender fangstoplysninger, ellers kan vi ikke udskrive et nyt jagtbevis. Giv dig derfor 8

11 god tid når du udfylder skemaet. Sørg for at fangsterne er korrekt anført, og at dine personlige oplysninger er med, inden du indsender årsskemaet. Husk også at indløse jagtbevis inden 1. maj, hvis du ønsker at få licens til at nedlægge moskusokse eller rensdyr i det kommende fangstår. Særmeldingsskema for kvoterede arter For at jage kvoterede arter skal man have en licens fra kommunen. Særmeldingsskemaer er de skemaer, der udleveres sammen med licenser på kvoterede arter. På særmeldingsskemaet noteres detaljeret information om det dyr, man nedlægger. Særmeldingsskemaer skal udfyldes umiddelbart efter fangsten og afleveres til kommunen senest 3 uger efter jagten. Husk at anskudte og mistede dyr også skal rapporteres. Salg af dele fra kvoterede arter Før fangeren må sælge dele af kvoterede arter, skal kommunen påstemple licensen. Kommunen kan ikke stemple en licens, før de har sikret sig, at særmeldingsskemaet er korrekt udfyldt. Husk: ved salg af hele isbjørneskind, narhvalstænder, samt isbjørne- og hvalroskranier skal en kopi af den stemplede licens følge med salget. Denne kopi skal forevises ved ansøgninger om CITES eksport tilladelser (læs mere på Husk at der på nuværende tidspunkt er eksportstop på produkter fra isbjørn og narhval. Fangst- og Jagtafdelingen modtager ofte flere fangstmeldinger for det samme dyr. Dette er uheldigt, da netop fangsttal bruges af Selvstyret til at justere forvaltningen af de enkelte arter. Aftal derfor med dine jagtkammerater, hvem der rapporterer nedlagte dyr på årsskemaet i PINIARNEQ. Så er vi sikre på, at nedlagte dyr kun rapporteres en gang. Man kan evt. aftale, at kun den, der får hovedet, melder fangsten. Aftal hvem der skal melde fangsten til PINIARNEQ ved fællesfangst. Hvem skal du spørge om lokale fangstbestemmelser, hvis du er i tvivl? Hvis du er i tvivl om fangstbestemmelserne i dit lokalområde, kan du altid spørge kommunens erhvervskonsulent eller Selvstyrets forvaltninger. Kommunen kan svare på mange spørgsmål om fangst i din kommune for eksempel hvilke fangsttider, der gælder i dit lokalområde; hvordan man får licenser til kvoterede arter; hvordan særmeldingsskemaer for kvoterede arter skal udfyldes m.m. Forvaltningen af de levende ressourcer er delt mellem flere departementer i Grønlands Selvstyre Departementet for Indenrigsanliggender er ansvarlig for: Naturbeskyttelsesloven, CITES (international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter). Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) er ansvarlig for: Hvaler, isbjørn, hvalros, rensdyr, moskus, sæler, fugle, polarræv, snehare, ulv og jærv, jagtbeviser, Fangstrådet i samarbejde med jagtbetjentene. Endelig administrerer Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nu også betalingsjagten på rensdyr og moskus, samt sæler og småvildt i samarbejde med Grønlands Turist- og Erhvervsråd ( 9

12 God jagtskik i Grønland Af Fangstrådet Naturoplevelser og affald Kommer man ud i naturen, er det skønt, uanset hvor man kommer til i Grønland. Men i de senere år er det blevet sværere at få øje på det smukke i de områder, man kommer til. Det, der tidligere har været naturskønne arealer, er forurenet med efterladt affald. Vi må snarest stoppe denne vane. Det bør ikke være et problem at rydde op efter sig i naturen og tage sit affald med til byen. I de fleste byer er der opstillet affaldscontainere ved bådpladserne, og det er gratis at smide sit affald ud. Tag derfor altid dit affald med hjem når du er på tur. Det giver de bedste natur- og fangstoplevelser for os selv og vore efterkommere. God jagtskik Vore forskelligartede fangstdyr og storslåede natur giver mulighed for unikke fangstoplevelser, hvad enten byttet er en sæl, hval fugl eller andet. I den følgende tekst beskrives fem punkter, der i Grønland opfattes som god fangstskik. 1) Al fangst skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Sæt dig derfor ind i gældende fangsttider, fangstområder og kvoteringer, også dem der fastsættes af din kommune. Respekter fredede områder og beskyttelseszoner omkring fuglekolonier, så fuglene får ro til at yngle. 2) En del af skønheden i fangsten ligger i, at dyret ikke udsættes for unødig lidelse. Det er derfor vigtigt, at du bruger den rette størrelse kaliber og aldrig skyder på afstande, der er større, end at du med sikkerhed kan ramme uden at anskyde dyret. Dyr må ikke anskydes og drives for at mindske den afstand, det parterede dyr skal bæres. 3) I Grønland har vi stor tradition for at anvende hele dyret i husholdningen. Medbring derfor alt kød og andre spiselige dele når du nedlægger vildt. På den måde får vi mest ud af vores levende ressourcer. 4) Kontroller dit udstyr inden du drager på fangst og sikrer dig, at våbnet er skudt ind, inden du afgiver skud mod vildtet. Du skal altid være opmærksom på, hvad der er bagved det dyr, du skyder på. Skyd aldrig i retning af andre mennesker, boliger, både etc. og aldrig indenfor bygrænsen. 5) Før altid journal over nedlagt vildt så du let kan udfylde årsskemaet, når dit jagtbevis skal fornys. Udfyld særmeldingsskema for alle kvoterede arter, så forvaltningen får den bedst mulige viden om udviklingen i vildtbestandene. Den barske natur og vidtstrakte områder betyder, at man skal vægte sikkerhed højt. Læs mere om sikkerhed til søs i omslaget til dette hæfte. God jagt! 10

13 Selvstyrets gældende bestemmelser indenfor fangst og jagt (pr. 1. juli 2011) Lovgivning Find lovgivningen på klik på årstallet, og find det nummer som loven eller bekendtgørelsen har. Fangst- og jagtloven om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug, landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 9 af 15. april 2003 om ændring af landstingslov om fangst og jagt, landstingslov nr. 11 af 12. november 2001 om fangst og jagt, landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 Havpattedyr om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler, bekendtgørelse nr. 7 af 29. marts 2011 om beskyttelse og fangst af sæler, bekendtgørelse nr. 16 af 12. november 2010 om beskyttelse og fangst af store hvaler, bekendtgørelse nr. 11 af 16. juli 2010 om rapportering ved fangst og anskydning af store hvaler, bekendtgørelse nr. 12 af 16. juli 2010 om fredning af og fangst af hvalros, bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af isbjørne, bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om ekstraordinær syn og godkendelse af Harpunkanoner, bekendtgørelse nr. 26 af 24. oktober 1997 Rensdyr om jagt på rensdyr (ændring af nr. 6 af 8. februar 2001), bekendtgørelse nr. 19 af 16. juli 2002 om beskyttelse af rensdyr, bekendtgørelse nr. 8 af 8. februar 2001 om jagt på rensdyr, bekendtgørelse nr. 6 af 8. februar 2001 Moskusokser om jagt på moskusokser (ændring af nr. 7 af 8. februar 2001), bekendtgørelse nr. 24 af 9. september 2002 om beskyttelse af moskusokse, bekendtgørelse nr. 9 af 8. februar 2001 om jagt på moskusokser, bekendtgørelse nr. 7 af 8. februar 2001 Andre landdyr om beskyttelse af jærv, bekendtgørelse nr. 13 af 13. september 2004 om fredning af ræve i Grønland, bekendtgørelse nr. 20 af 17. maj 1989 om fredning af harer i Grønland, bekendtgørelse nr. 19 af 17. maj 1989 om fredning af ulve i Grønland, bekendtgørelse nr. 9 af 5. maj 1988 Fugle om beskyttelse og fangst af fugle, bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 Jagtbevis om fritidsjagtbeviser, bekendtgørelse nr. 21 af 28. november 2003 om erhvervsjagtbeviser, bekendtgørelse nr. 20 af 27. november

14 Jagtbetjente om jagt- og fiskeribetjentenes opgaver og Beføjelser, bekendtgørelse nr. 28. af 30. oktober 1998 Trofæjagt om betalingsjagt og -fiskeri, bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 Slædehunde om slædehunde, landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 Fiskeri om fiskeri efter fjeldørred, bekendtgørelse nr. 20 af 25. august 2005 om fiskeri efter stenbider, bekendtgørelse nr. 13 af 13. maj 2005 om fiskeri efter laks, bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 Våben Våbenlov for Grønland nr af 19. december 1992 ( Fredede områder om fredning af et område ved Ivittut og Kangilinnguit, bekendtgørelse nr. 4 af 12. april om fredning af Austmannadalen, bekendtgørelse nr. 23 af 14 juli 2008 om fredning af Kitsissunnguit, bekendtgørelse nr. 11 af 17. april 2008 om fredning af Ilulissat Isfjord, bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Qinnguadalen, Qinngeq Kujalleq, Tasersuaq, Kuussuaq, samt landområdet fra Kuussuaq til og med skovområdet Qasigeerneq, bekendtgørelse nr. 12 af 19. april 2005 om fredning af en del af øen Uunartoq, Nanortalik kommune, bekendtgørelse nr. 11 af 19. april 2005 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland, bekendtgørelse nr. 7 af 17. juni 1992 om fredning af Paradisdalen (Arnangarnup Qoorua), bekendtgørelse nr. 31 af 20. oktober 1989 om naturreservatet i Melville Bugt, 12

15 bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1989 Naturbeskyttelsesloven om naturklagenævnet, bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 2009 om naturbeskyttelse, landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 Dyreværnsloven om dyreværn, landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 Befordringsmidler om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i området Uummannaq og Upernavik, bekendtgørelse nr. 16 af 13. juli 2000 om anvendelse af motoriserede befordringsmidler i området Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq, bekendtgørelse nr. 5 af 25. maj 1999 om forbud mod anvendelse af visse befordringsmidler under jagt nr. 241 af 2. juni 1972 Levnedsmiddellovgivning om levnedsmiddelvirksomheder nr. 21 af 27. juli 1998 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser (ændring af nr. 17 af 28. oktober 1993), forordning nr. 7 af 2. maj 1996 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser, forordning nr. 17 af 28. oktober 1993 Indhandling om rapportering ved indhandling af fiskeri-, fangst- og fåreavlsprodukter, bekendtgørelse nr. 10 af 5. juli 2006 Kommunale vedtægter Der findes en række kommunale vedtægter, som yderligere regulerer fangsten. Henvend dig derfor til din bopælskommune, for at høre hvilke vedtægter, der er gældende i din kommune. Følgende er eksempler på områder, hvor vedtægter findes i nogle af landets kommuner: Sælfangst, udsætning af sælgarn, fuglejagt, garnfiskeri efter hvidhval, narhvalfangst, hvalflænsning, befordringsmidler. 13

16 Laks I Grønland fastsættes der ikke nogen kvote på laks. Dog tillader Naalakkersuisut, at der må fiskes laks i Grønland til lokalt brug. Naalakkersuisut fastsætter hvert år i samarbejde med KNAPK startdatoen for fiskeriet. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks kan kun ske med hensigt på salg via det lokale bræt, samt hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks kræver licens. Ansøgningsskemaer kan findes på Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foretages med kroge eller med garn, hvis maskestørrelse i strakt mål mindst er 140 mm. Drivgarn må anvendes, dog højest 20 længder ad gangen. Fiskeri efter laks til privat brug kræver ikke licens. Privat fiskeri efter laks må ske med kroge, fiskestang og maksimalt ét 2000 knuders standgarn, hvis maskestørrelse i strakt mål mindst er 140 mm. Al fiskeri efter laks, også privat fiskeri, skal rapporteres til GFLK. Fangsterne skal opgives i kilo uden hoved og indvolde. Indberetningsskemaer kan findes på www. nanoq.gl. Indberetningerne skal indsendes på et skema eller indraporteres via , fax eller telefon til: GFLK Postboks 501, 3900 Nuuk Tlf.: , Fax: gflk@nanoq.gl 14

17 Hunting dates and seasons The hunting seasons in Greenland are shown in the following pages in English for the benefit of those who may be interested in obtaining information about hunting in Greenland. Only Greenland residents with a valid hunting permit may hunt the animals mentioned in the booklet. A special set of rules apply to the tourists right to hunt and fish in Greenland. These rules are stated in the Executive Order of the Home Rule Authority (no. 22 of August 19th 2002) concerning hunting and fishing paying a fee. Please contact for informations about trophy hunting and fishing in Greenland. All the details of the hunting seasons originate from the executive orders in force at the beginning of July Reservations are thus made for any later changes. BIRDS Species with quota during the winter Fulltime hunters are allowed to catch up to 30 birds per hunting day of the species with quota. Recreational hunters are allowed to catch 5 quoted birds per hunting day. South-West Greenland (from Kap Farvel to the northern border of the municipality of Qeqqata): Common Guillemot, Brünnich s Guillemot, Common Eider, King Eider: From the northern border of the municipality of Qeqqata to the northern border of the management area of Qaanaaq and Eastgreenland: Common Guillemot, Brünnich s Guillemot Common Eider: King Eider: Bird species with quota during the spring In total, hunters are allowed to catch 5 birds per hunting day of the species with quota. From the northern border of the municipality of Qeqqata to the southern border of the management area of Qaanaaq: Common Eider: The management area of Ittoqqortoormiit: Common Guillemot, Brünnich s Guillemot, Common Eider, King Eider: The management area of Qaanaaq: Common Guillemot, Brünnich s Guillemot, King Eider: Common Eider: Bird species without quota Cormorant: Great Northern Diver: Fulmar: Little Auk: * In the management areas of Qaanaaq and Ittoqqortoormiit hunting for Little Auk and collection of their offspring is allowed all year. 15

18 Canada Goose: Pink-footed Goose, Barnacle Goose: * In the management area of Ittoqqortoormiit it is allowed to hunt migrating geese until Mallard, Long-tailed Duck, Raven: Iceland Gull, Glaucous Gull, Great Black-backed Gull: Kittiwake: Black Guillemot: Rock Ptarmigan: The northern border of the municipality of Qeqqata to the southern border of the management area of Qaanaaq: Collection of eggs Collection of eggs is not allowed. However, the collection of eggs from Fulmar, Great Black-backed Gull and Glaucous Gull is allowed for private consumption until May 31st. Persons living in the management areas of Ittoqqortoormiit and Qaanaaq can collect eggs from Little Auk in addition. Fulltime hunters are allowed to collect eggs from Great Black-backed Gull and Glaucous Gull until may 31st each year, in order to sell in their home management area. The eggs must be sold in a raw and unmanufactured condition to the final consumer. When collecting eggs, it is not allowed to use ropes, ladders or other climbing equipment. TERRESTRIAL MAMMALS hunted from October 1st to July 31th. Press releases issued on inform about the conditions for Polar Bear hunting, area specific quotas, hunting season etc. Only full time hunters can apply for a licence to hunt Polar Bears. Special legislations are applied in the National Park in North and Northeast Greenland and in the protected area in Melville Bay. Polar Bear Cubs and females with cubs are protected in Greenland. Cubs are young polar bears in a close relationship with a female, no matter how old they are. It is prohibited to disturb Polar Bears in their winter lair. The Greenland parliament decides the annual quota. Polar Bears can only be hunted from September 1st to june 30th. In the management areas of Ittoqqortoormiit and Ammassalik, however, Polar Bears can be Arctic Fox: * In several municipalities the hunting season has been suspended due to rabies. Arctic Hare: * In several municipalities the hunting season has been altered. 16

19 Caribou and Musk Ox Because of the big stocks of Caribou in Westgreenland, and the large population of Musk Ox in Kangerlussuaq, the hunting seasons have been prolonged in the last couple of years. Press releases on www. nanoq.gl inform about the conditions for hunting the two species in Greenland. MARINE MAMMALS Bearded Seal, Hooded Seal, Ringed Seal and Harp Seal Walrus Only full time hunters can apply for a licence to hunt Walrus. Females and females with pups are protected. In West Greenland south of 66ºN: No hunting allowed. In West Greenland between 66ºN and 70º30 N: In West Greenland north of 70º30 N and in East Greenland south of the National Park: Large whales Bowhead Whale: Fin Whale: Minke Whale: Humpback Whale: The International Whaling Commission allocates quotas for Bowhead-, Fin- and Minke Whales, under the Aboriginal Sustenance Whaling Scheme ( Only fulltime hunters with specified training and equipment can apply for licences. Beluga and Narwhale It is not allowed to hunt calves and females with calves. The quota year in Greenland is from January 1st until December 31st. The Government of Greenland decides the annual quota. Special legislations apply in the National Park in North and Northeast Greenland and in the protected area in Melville Bay. Other small cetaceans: Harbour Porpoise, Northern Bottlenose Whale, Atlantic White-sided Dolphin, White-beaked Dolphin, Long-finned Pilot Whale and Killer Whale. PLEASE NOTE! In some municipalities the hunting seasons have been altered, due to local legislation. 17