Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Transkript

1 Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

2 Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk

3 Bygder Mindre byer Mannitsoq + Aasiaat Sisimiut + Ilulissat Nuuk Qaqortoq Tasiilaq

4 Ikke alle bygder bliver mindre Tasiusaq Innaarsuit 50 0

5 Hvorfor vokser de to bygder? Der er mange hellefisk erhvervsgrundlag Folk fisker udnytter erhvervsgrundlaget Der er gode fiskefabrikker

6 Høje indtægter Nuuk Kangerlussuaq Innaarsuit Narsarsuaq Sisimiut Tasiusaq Nuugaatsiaq

7 Afgørende for et bosteds udvikling Eksistensgrundlag fisk, fangstdyr, turisme, mineraler osv. Mennesker der forstår at udnytte mulighederne Den nødvendige infrastruktur el, vand, fabrik, butik, skole osv.

8 Afgørende for et bosteds udvikling Hendriksen 2013

9 Retten til at udnytte lokale ressourcer Eksempel Uummannaq distrikt Uummannaq ca. 4% af Grønlands befolkning Distriktets indhandling af hellefisk er ca. 5% af Grønlands samlede eksport Hvis hele kvote var indhandlet i Uummannaq ca. 7% af samlet eksport

10 Grønland Grønlands natur ressourcer ligger spredt over det store land Mange bosteder har naturlige ressourcer der kan udnyttes bedre Det er mest bæredygtigt at udnytte ressourcerne lokalt

11 Grønland Naalakkersuisut ønsker at udvikle de mindre bosteder Derfor er vi blevet bedt om at se på udviklingsmuligheder i Qaanaaq og Qeqertat

12 Qaanaaq 625 indbyggere Grønlands fattigste by Indtægter fra fangst isbjørn, narhval, hvalros falder Flere begynder at fiske hellefisk

13 Qaanaaq Lille fabrik og meget lille frysehus Ingen forarbejdning kun hele fisk derfor bliver fryser hurtigt fyldt få arbejdspladser på fabrikken

14 Qaanaaq Fiskeforarbejdning kræver vand Elven løber 4 måneder + vandtanke til 4 måneder Smelter isfjelde ca. 700 kr. for liter Nukissiorfiits salgspris 33,40 kr. for liter Alt for dyrt at forarbejde Prøve om vi kan finde vand

15 Qaanaaq Qaanaaq ligger ikke på fjeld men på permafrost Huse sætter sig Udvikle metode til at bygge huse på permafrost Finde plads til to nye store vandtanke

16 Qaanaaq Skabe flere arbejdspladser dermed arbejde og penge til befolkningen Udvikle nye produkter af hellefisk Hjælpe lokale med at udvikle turisme sommer og vinter

17 Qeqertat en bygd? Ingen el og vand Ingen telefon / mobiltelefon Ingen sundhedsstation Ingen butik kun et depot

18 Qeqertat en bygd? Ca. 30 beboere Distriktets bedste sted for: narhvalfangst fiskeri af hellefisk tæt på rensdyr

19 Qeqertat Undersøge muligheder for at producere ræklinger Hvad vil det koste at etablere den nødvendige infrastruktur? Hvad kan distriktet tjene på det? Er der folk, der vil arbejde med ræklingeproduktion? Er der evt. nogen der vil flytte til Qeqertat?

20 Qeqertat At starte ræklingeproduktion giver kun mening hvis: Folk fra distriktet producerer ræklingerne skabe arbejdspladser Pengene der tjenes bruges til at udvikle distriktet

21 Qeqertat Derfor er det vigtigt, at folk fra Qeqertat og Qaanaaq er aktivt med til at udvikle og starte produktionen Lokale i distriktet skal opleve, at det er deres ræklingeproduktion og tage ansvar

22 Qeqertat De lokale fiskere og fangere kan ikke alene starte en ræklingeproduktion Ved ikke nok om krav til fødevareproduktion nødvendig infrastruktur som el, vand, tørrestativer, frysehus mv. handel, økonomi mv.

23 Qeqertat Men de ved, hvordan man fisker og forarbejder fisk Derfor nødvendigt med samarbejde

24 Grønland Hvis vi skal udvikle Grønlands økonomi, skal vi udnytte de lokale ressourcer og udvikle de lokale erhvervsmuligheder

25 Grønland Kræver samarbejde mellem Lokale der kender naturen og dens ressourcer Samfundet (beslutningstager) der skal etablere og driver den nødvendige infrastruktur Eksperter der kan hjælpe med at udvikle lokale erhvervsmuligheder

26 Grønland På den måde kan det enkelte bosted udvikles Det kræver en stor indsats fra jer, der bor der