LUMBY MØLLE ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R LUMBY MØLLE ODENSE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Odense Kommune Adresse: Slettensvej , 5270 Odense N Betegnelse: Lumby Mølle Fredningsår: 1959 Omfang: Hele anlægget (1820). BYGNINGSBESKRIVELSE Lumby Mølle ligger i udkanten af landsbyen Lumby nord for Odense. Møllen omgives af en række fredede bygninger: magasinbygningen nordvest for møllen, husmandshus med udhus og en savværksbygning samt stuehuset syd for selve møllebygningen. En alle bestående af stynede lindetræer med flankerende granitstolper omkranser indkørselsvejen fra Slettensvej op til møllen. Husmandshuset og udhuset dertil blev ikke besigtiget i det indre og derfor beskrives interiøret ikke i det følgende. Lumby Mølle er en gallerihollænder opført med ottekantet, grundmuret undermølle med en høj sokkel af syldsten og tilhugne kampesten. I undermøllen er en fladbuet vogngennemkørsel, der i begge sider lukkes af ældre, tofløjede revleporte, over den vestre portåbning ses en bemalet sandstenstavle med inskription. Den toetages undermølle er pudset og rødkalket og hjørnerne markeres af hvidmalede pilastre. Overmøllen er beklædt med tjæret træværk. Ud for kværnloftet er møllen beklædt med klinklagte brædder, mens den øverste del er spånklædt. Møllekroppen bærer øverst en bådformet, spånklædt møllehat med krøjeværk og vindrose udført i rød- og hvidmalet træværk. Bræddebeklædningen bag vingerne er hvidmalet og prydet med en dekorativt udskåren plade, der er rød og hvidmalet. Møllen er selvkrøjende og vingerne har dobbelte klapsejl, såkaldte patentsejl eller la Cour sejl, der er selvsvikkende, vingernes træværk er hvidmalet, mens edderkoppens og styrestængernes metal er rødmalet. To hvidmalede, tofløjede revledøre på hver side af møllekroppen giver adgang til galleriet. Vinduerne er enrammede med ni ruder i hver ramme og er ligeledes malet hvide. Vinduerne i portfagene er fladbuede, mens de øvrige vinduer i overmøllen har små, hvidmalede trekantfrontoner. Lumbys Mølles base med hvidmalede pilastre omkring hjørnerne. I det indre er køregangen brolagt, mens gulvet på hver side af køregangen er støbte. Væggene er hvidkalkede og der er umalet bræddeloft med synligt bjælkelag. Herover har møllekroppen fem lofter: sigteloft, broloft, kværnloft, lorrisloft (hejseloft) og hatloft. Fra sigteloftet blev de færdigsigtede produkter læsset ned på vognene i

3 3 køregangen. Fra Broloftet blev det forarbejdede korn, der ikke skulle sigtes, tappet i sække. Fra broloftet er der endvidere udgang til galleriet, hvor møllevingerne sejles på, når møllen sættes i gang. På kværnloftet er stjernehjulet, hvor skråkværn, rugkværn, valse og fransk kværn er placeret og har kunnet kobles til stjernehjulet. På lorrisloftet finder man hejseværket, som også er drevet ved vindkraft. Det femte loft er hatloftet, der blandt andet rummer vingeaksel, hathjul, krøjekrans og selvkrøjerens indre mekaniske dele. Lofterne forbindes af nyere, men traditionelt udførte ligeløbstrapper eller kvartsvingstrapper. Alt mølleinventar, herunder kværne, sigter, skallekværne, sækkehejs og gangværk er intakt og velbevaret. Stuehuset er en femten fag lang, enetages længebygning opført i rødt opstolpet bindingsværk med pudsede, hvidkalkede tavl. Bygningen bærer et teglhængt heltag med to ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Over indgangsfaget er en gavlkvist i bindingsværk ligeledes med teglhængt sadeltag. Den østre gavl er grundmuret i fuld højde, mens den vestre gavl er i fuldt bindingsværk. De otte østlige fag af stuehuset er en smule smallere end de øvrige fag mod vest. Mod gården er der to indgangsdøre: en ældre, tofløjet hoveddør med fyldinger og et overvindue med en ruderformet opsprosning. Herover er en konsolbåren fordakning med trekantfronton. Hoveddøren sidder under den førnævnte gavlkvist, som prydes af en urskive øverst. Den anden dør, køkkendøren, er en nyere, men traditionelt udført dør med seks ruder øverst. Vinduerne er primært ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, dog er enkelte vinduer nyfremstillet i kopi af de gamle vinduer. Det indre er præget af en delvis ældre planløsning med et delvist bevaret langsgående skillerum i længens østlige del og i en del af den veslige del. Skillevæggen opdeler bygningen i køkken, forstue, forgang mod gården i nord, en gennemlyst stue, storstuen, mod gavlen i vest. Mod haven er indrettet depot, gæstetoiletter, og en mindre stue, der står i forbindelse med storstuen i vest. I den lille stue er der gennem en gulvlem adgang til et kælderrum, med støbte gulve og hvidmalede murstensvægge. Via en ældre trappe i depotrummet er der adgang til tagetagen, der er uudnyttet men som rummer urværket til urskiven over hoveddøren. Her ses den ældre og delvist forstærkede tagkonstruktion og det understrøgne tag. Der er et ældre pigeværelse mod gavlen i øst. I det indre ses flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lofter med synligt bjælkelag og ældre pladebeklædning imellem, pudsede og hvidmalede lofter, pudsede, malede vægge, bræddegulve, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, en støbejernsbrændeovn samt vinduernes ældre anverfere og stormkroge. Magasinbygningen er en grundmuret, enetages bygning bygget over en kvadratisk plan. Murværket har sorttjæret sokkel, herover er

4 4 murværket pudset og hvidkalket og afsluttes under tagudhænget af en muret hovedgesims. Bygningen bærer et teglhængt mansardtag, hvor den nederste del af taget er stærkt opskalket. I tagfladen sidder enkelte støbejernstagvinduer og en nyere, tofløjet dør med opsprossede vinduer mod øst. Mod øst er der indgang til bygningen gennem to enfløjede døre og en tofløjet port, hvoraf port og dør er jernbeslåede. Den sidste dør er en nyere revledør. I sydsiden er ligeledes en nyere revledør med opsprosset termovindue og en nyere dør med små termoruder. I det indre er indrettet med et stort forsamlingsrum med to mindre rum mod syd. I det indre er en nyere materialeholdning med pladebeklædte gulve og lofter samt en støbt, brandsikker etageadskillelse. Porten til gården er indvendigt isoleret med en nyere tofløjet dør med små ruder. Ad en nyere ligeløbstrapper, er der adgang til tagetagen, der ligeledes er et stort rum. Her er gulvet støbt og den ældre stolpe-drager konstruktion er synligt. Vægge og loftet over dragerne er beklædt med isolering båret af lægter. Tagetagen anvendes til opbevaring. Bloksavsbygningen er en lille længebygning i en etage opført i rødt bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningen bærer et heltag af røde vingetegl. På begge sider af bygingen er der en nyere, bred, tofløjet revleport og på vestsiden ses endvidere en revledør. To skinner er ført igennem bygningen under portene. Det indre er et stort rum, der rummer en stor bloksav i aksen mellem de to portåbninger. Væggene er ubehandlede, tagkonstruktionen er synlig og undertaget er af banevarer. Gulvet er belagt med chaussesten på arelaet mellem de to porte, mens resten af gulvet er udført som et klodsgulv. I et af nordgavlens tavl er indridset Husmandshuset er en lille enetages, grundmuret bygning med udnyttet tagetage. Bygningen har en lav sokkel og bærer et teglhængt heltag med en nyere skorstenspibe i rygningen. Murværket er pudset og hvidkalket og afsluttes under tagudhænget af en enkel, muret gesims. Hjørnerne er ligeledes fremhævet med lisener, der er gråmalede ligesom hovedgesimsen. Mod vest er en nyere, rødmalet indgangsdør. De ældre to- og trefags dannebrogsvinduer er rødmalede ligesom døren. Udhuset er en enetages længebygning opført i rødt opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl mod gårdrummet, mens de øvrige sider er grundmurede. Bygningen har en trempelkonstruktion, hvor tremplen er beklædt med rødmalede brædder ligesom gavlene. Bygningen bærer et heltag af røde vingetegl med en ældre skorstenspibe med sokkel i rygningen. På havesiden er en nyere dør

5 5 med en helrude i øverste del og to ældre torammede, opsprossede vinduer. Vinduer og døre er rødmalede. BYGNINGSHISTORIE Lumby Mølles stuehus er opført i 1818 mens møllen blev opført i Omkring 1850 stod hele møllegården færdig bestående af en stor trelænget gård med møllen stående midt i gården forbundet med gårdanlægget gennem to grundmurede længer, en mod syd og en mod nord. Siden blev der tilføjet en udløberlænge med tværlænge mod øst. Efter et ejerskifte i begyndelsen af 1900-tallet, blev størstedelen af møllegården gradvist nedrevet, hvoraf mølle og stuehus er bevaret i dag. Husmandshuset med udhus blev opført omkring 1930 bloksavsbygningen blev opført omkring Magasinbygningen er sandsynligvis opført i den mellemliggende periode. Møllen blev opført som en gallerihollænder, hvor den sandsynligvis har haft sejlførende vinger og haft en svans, så den kunne krøjes op mod vinden med håndkraft. Selvsvikker og vindrose er sandsynligvis tilføjet i begyndelsen af 1900-tallet. Møllen fungerede som kornmølle frem til 1930, hvor mølledriften blev indstillet. Siden da har møllen gennemgået omfattende istandsættelsesarbejder, hvilket gør, at den i dag er fuldt funktionsdygtig. Møllen er blevet istandsat etapevis gennem de seneste 40 år, hvor den blandt andet har fået udskiftet sin spånbeklædning, dele af de bærende konstruktioner og møllehatten. Møllen drives i dag af Foreningen Lumby Møllegård, der varetager vedligeholdelsen og fremvisning af mølleanlægget. Lumby Mølle set fra Slettensvej. Stuehuset har i de senere år også gennemgået en omfattende restaurering, herunder restaurering af sokkel, bindingsværk og vinduer. KILDER Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993 Kulturstyrelsen sagsarkiv. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Lumby Mølle knytter sig til møllens beliggenhed nær det åbne landskab nord for Odense, hvor den store mølle kan ses på lang afstand. Hertil kommer møllens nære omgivelser, hvor alléen bestående af stynede lindetræer flankeret af granitstolper, stuehuset og de nyere bygninger er med til at markere

6 6 den tidligere møllegårds oprindelige udstrækning, hvorved de bidrager til at opretholde et værdifuldt og særdeles idyllisk kulturmiljø omkring møllen. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Lumby mølle knytter sig til det samlede anlæg med mølle og omkringliggende bygninger, der endnu opridser den oprindelige udstrækning af den store møllegård. Møllegårdens oprindelige omfang vidner om Lumby Mølle som en vigtig mølle med et stort landbrug og dermed møllerens centrale position i datidens samfund. Den kulturhistoriske værdi ved Lumby Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. La Cour vingerne, som Lumby Mølle bærer, repræsenterer det højeste tekniske udviklingstrin for de traditionelle hollandske møller. La Cour vingerne vidner endvidere om den tekniske udviklingshistorie som møllen har gennemgået siden opførelsen i 1820, hvor den med stor sandsynlighed har haft traditionelle sejlførende vinger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til portgennemkørslen, de fem lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, sigter og hejseværk, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. En bemalet stenplade over møllens vestre portåbning blev opsat af bygherren, Rasmus Pedersen. Stenpladen bærere følgende tekst: Guds Varetægt du staa, Mølle trygt, din Vinge iile, Kværnen løbe, Grubben gaa. Liden Ro og sielden Hvile, Maleværk og Svende faae. Giv, o Gud, vort Stræben Held. Hver Mand her skeed Ret og Skiel. Den kulturhistoriske værdi ved stuehuset knytter sig til bygningen som en del af den oprindelige møllegård. Hertil kommer bygningens konstruktion i opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl, hvor særligt gavlen mod vest er et godt eksempel på fynsk bindingsværk. Her ses skråbåndene, kaldet stormbånd, der på karakteristisk fynsk vis løber nederst fra den yderste stolpe til øverst på den anden stolpe, for at afhjælpe vindtrykket på de yderste fag. Med denne opbygning af bindingsværket og den røde (dodenkop) opstolpning, fremstår disse dele af stuehuset på Lumby Mølle som et repræsentativt og egnskarakteristisk eksempel. Hertil kommer hoveddøren med overvindue og den detaljerige fordakning, hvis placering under gavlkvisten, dels markerer stuehusets primære indgang, men som

7 7 sammen med de torammede vinduer også har markeret bygningen som anlæggets beboelseshus, I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre planløsning med stue og storstue, der vender mod haven, mens de sekundære rum som køkken og forstue vender mod gården. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de ældre og oprindelige bygningsdele, herunder de pudsede lofter, lofternes synlige bjælkelag, den synlige tagkonstruktion, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, der vidner om bygningens høje alder og udvikling gennem tiden. Den kulturhistoriske værdi ved husmandshuset med udhus knytter sig til det det klejne, enkle og funktionelt udformede bygningsvolumen, som et eksempel på oprettelsen af et mindre landbrug efter mølledriftens ophør omkring ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Lumby Mølle knytter sig i det ydre til møllens anselige størrelse og funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i udførelsen, og de få dekorative træk, der begrænser sig til møllens farvesætning og den dekorativt udskårne plade på hatten bag vingerne. Det hvid- og rødmalede træværk og det pudsede murværk i samme farver giver en enkel, men særdeles effektfuld kontrastvirkning mod den sorttjærede møllekrop. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk. Den arkitektoniske værdi ved stuehuset knytter sig i det ydre til det fritliggende langhus, hvis længde fremhæves af bindingsværk og det teglhængte tags store, ubrudte flader. Udtrykket er enkelt og solidt, hvor den eneste dekoration begrænser sig til hoveddøren og overvinduets fint forarbejdede sprosseværk samt den detaljerige fordakning. Den arkitektoniske værdi ved Magasinbygningen knytter sig til det ydre til den fritliggende og velproportionerede bygning, hvor det stærkt opskalkede mansardtag giver bygningen et særdeles elegant udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Lumby Mølle knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af mølle, stuehus og

8 8 omkringliggende bygninger, der endnu opridser den oprindelige store møllegård fra 1800-tallet. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til Lumby Mølles grundmurede, pudsede og malede undermølle med vogngennemkørsel, revleportene, møllekroppen udført i træværk med spånbeklædning, den spånklædte, bådformede hat, krøjeværk og vindrose samt la Cour vinger. Hertil kommer alle ældre og traditionelle detaljer herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllens vogngennemkørsel med pigstensbelægning, møllekroppens inddeling i lofter, til det intakte mølleinventar til kornforarbejdning, gangværket, krøjeværket og den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier i stuehuset knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen, tegltaget med ubrudte tagflader og gavlkvist. Hertil kommer alle ældre detaljer, herunder vinduer, døre, fordakning, overvindue, urskive og skorstenspiber samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med køkken og forstue mod gården og stuer mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder det synlige bjælkelag, trapper, døre, beslagværk, gerichter og paneler, den synlige tagkonstruktion, urværket samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier i Magasinbygningen knytter sig i det ydre til konstruktionen i pudset og malet grundmur med sorttjæret sokkel, det teglhængte mansardtag og muråbningerne til døre, porte og vinduer. Hertil kommer alle ældre bygningsdele, herunder porte og døre samt den traditionelle materialeholdning. I Magasinbygningen knytter de bærende fredningsværdier sig til etageinddelingen og etagernes store, åbne rum. I Bloksavsbygningen knytter de bærende fredningsværdier sig til konstruktionen i opstolpet bindingsværk med kalkede tavl og det teglhængte heltag. Hertil kommer de rødmalede revleporte og deres aksefaste placering og den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den synlige tagkonstruktion, den åbne planløsning, de ubehandlede vægoverflader, klodsgulvet og den traditionelle materialeholdning.

9 9 I Husmandshuset med udhus knytter de bærende fredningsværdier sig til konstruktionen i grundmur og opstolpet bindingsværk, de teglhængte tage, udhusets tempelkonstruktion. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre. ANBEFALINGER Det anbefales at udskifte døren med termovinduer i Magasinbygningen til en løsning, der harmonerer med bygningens traditionelle materialeholdning. I Magasinbygningens indre anbefales det endvidere, at fremdrage den traditionelle materialeholdning.