Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr.

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kulturog sprogmødestudier og et andet fag Kombinationskandidatuddannelsen i kulturog sprogmødestudier og et andet fag godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42, 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kombinationskandidatuddannelse i kulturog sprogmødestudier og et andet fag. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 11. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Det er problematisk, at kulturog sprogmødestudier som fagligt område har en ekspansiv karakter og en uklar afgrænsning. - Det er problematisk, at der er et misforhold mellem et relativt lavt antal VIP er og et meget stort antal studerende på uddannelsen - Det er problematisk, at der ikke forefindes en klar dokumentation for forholdet mellem VIP og DVIP undervisning, når det i øvrigt fremgår, at VIP/Studerende-ratioen er meget lav.

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Kombinationskandidatuddannelsen i kulturog sprogmødestudier og et andet fag skal godkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 25, 26, 28, 42 og 50. For så vidt angår kombinationskandidatuddannelser følger titlen af 25, 26, 28, 42 og 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det er hovedvægten i det samlede bachelorog kandidatuddannelsesforløb, der er afgørende. Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 25, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og kulturog sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies and Cultural Encounters Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 26, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og kulturog sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Cultural Encounters

3 Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i kulturog sprogmødestudier og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and [andet kombinationsfag] Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42, stk. 4: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og kulturog sprogmødestudier Master of Social Science in [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og kulturog sprogmødestudier Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Uddannelsens normerede studietid Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsen i kulturog sprogmødestudier og et andet fag til 120 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, hvoraf kombinationsfaget i kulturog sprogmødestudier er normeret til 60 ECTSpoint. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Styrelsen indplacerer kombinationskandidatuddannelsen i kulturog sprogmødestudier og et andet fag for så vidt angår kombinationsfaget i kulturog sprogmødestudier til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kombinationskandidatuddannelsen i kulturog sprogmødestudier og et andet fag. Tilknytning til censorkorps Kombinationsfaget i kulturog sprogmødestudier tilknyttes censorkorpset for kulturog sprogmødestudier og minoritetsstudier og komparative kulturstudier.

4 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kombinationskandidatuddannelse i kulturog sprogmødestudier og et andet fag, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2011, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori kulturog sprogmødestudier indgår, kan optages på kombinationskandidatuddannelse i kulturog sprogmødestudier og et andet fag. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse inden for Kultur- og Sprogmødestudiers faglige område, kan optages efter en individuel vurdering. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Side 4/4 Sprog Såfremt uddannelsen eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk skal den studerende dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I den forbindelse meddeles, at Akkrediteringsrådets vurdering er, at det er uklart, hvorvidt uddannelsen lever op til uddannelsesreglerne for så vidt angår valgfag, jf. 21 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at valgfag ikke umiddelbart kan erstattes af projektarbejde med valgfrit emne. Det er universiteternes ansvar at sikre, at uddannelserne lever op til uddannelsesreglerne, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fortsat løbende igangsætte tilsyn med universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og engelsksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev.

5 Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på [email protected] Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008.

6 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6

7 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post [email protected] På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: [email protected] eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

8 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. [email protected] [email protected] Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse med kulturog sprogmødestudier Roskilde Universitetscenter har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Titel/Betegnelse Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Dansk: Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Arts in Cultural Encounters and kombinationsfaget

9 Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Dansk: Cand.soc. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Social Sciences in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Dansk: Cand.scient. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Science in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS, hvoraf studier i kulturog sprogmødestudier udgør de 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kombinationsfaget i kulturog sprogmødestudier er indplaceret på heltidstakst 1. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kulturog sprogmødestudier og minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Roskilde Universitetscenter

10 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Roskilde Universitetscenter Uddannelse: Kandidatuddannelse med Kultur- og sprogmødestudier Akkrediteringspanelets medlemmer: Orvar Löfgren, professor, Etnologiska Institutionen, Lunds Universitet Anders Buch, chefkonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark Ditte Jessen, studerende i Psykologi og Pædagogik, Roskilde Universitetscenter Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen mandag den 26. maj, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

11 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Roskilde Universitetscenter Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfag Ikke relevant - 2 -

12 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tydeligvis er bevidst om behovet for en systematisk dialog ud over den uformelle, der foregår i dag, samt de kandidatundersøgelser RUC laver med fem års mellemrum. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en omend situationsbestemt dialog med aftagere og mere systematisk med dimittender via kandidatundersøgelsen for hele RUC. Uddannelsen har ikke haft ressourcer til en systematisk dialog med alle. Akkrediteringspanelet vurderer, at metodevalget er delvist begrundet, idet uddannelsens dimittender hidtil har opnået beskæftigelse i tilfredsstillende grad, og uddannelsen i den nuværende situation prioriterer sine ressourcer efter de primære behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau, men at samarbejdet er i en indledende fase. Akkrediteringspanelet vurderer, at det næppe vil være muligt at få et repræsentativt aftagerpanel på grund af et meget heterogent, diversificeret og bredt arbejdsmarked. Der er i dag dialog med potentielle aftagere i form af praktikværter. Det er for tidligt at vurdere, om valget af aftagere til aftagerpanelet er velbegrundet for nærværende uddannelse. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det foreliggende grundlag for vurderingen belyser dog ikke forholdet optimalt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse ud fra, hvad der er belyst gennem statistik for lønniveau og jobfunktioner. Generelt er det vanskeligt at vurdere Kultur- og Sprogmødestudier alene, da kandidaterne altid er to-fags-kandidater. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at en statistisk opgørelse i beskæftigelsesundersøgelsen med en opdeling af dimittender efter deres andet fag ændrer på det

13 Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at faget giver de studerende undervisning og kompetencer baseret på forskning inden for fagområdet med forbehold for, at området har en ekspansiv karakter og lidt diffus afgrænsning. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formår dette på trods af de relativt mange DVIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er baseret på interaktion mellem forskning og praksis via empiriske studier og praktikarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i uddannelsesforløbet opnår både fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer. Akkrediteringspanelet har dog igen det forbehold angående de fagspecifikke kvalifikationer, at de vurderer, at faget er ekspansivt og lidt diffust afgrænset. Akkrediteringspanelet bemærker, at specialekaraktergennemsnit indgår som begrundelse for ikke at ændre noget didaktisk eller pædagogisk. Karakterer i andre fagelementer, og dermed karakterer for studerende, der ikke skriver speciale i faget, indgår ikke. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sættes i stand til at mestre fagområdets videnskabelige teori og metoder, samt til at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber, således at de kan opstille og anvende nye analysemodeller. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det ressourcemæssigt er svært givet det beherskede omfang, som et kombinationsfag har i RUC s studiestruktur. Studieordningens krav om den 5. faglige vinkel, der omhandler metode, teori og empiri, indgår som del af kravene til projektarbejdet/specialet. Akkrediteringspanelet noterer, at fagets undervisere har udtrykt bevidsthed om, at store hold og forskellige forudsætninger hos studerende afhængigt af deres basisstudium, har gjort det svært at gennemføre en optimal metodeundervisning. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er VIP er, der tilrettelægger uddannelsen, og de udgør samtidig forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker, at grundlaget for at vurdere betydningen af de relativt mange DVIP er ikke er tilstrækkeligt oplyst, men baserer sin vurdering af mulighederne for kontakt til et aktivt forskningsmiljø på interview med studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at - 4 -

14 forskningsmiljøet virker tæt og engageret. Akkrediteringspanelet finder det værd at bemærke, at dokumentationsgrundlaget for at foretage en vurdering af om en væsentlig andel af underviserne er VIP er, ikke er tilstrækkeligt belyst. Der er ikke grundlag for at sammenligne med statistik for andre uddannelser, da der ikke foreligger opgørelser over konfrontationstimer. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er høj grad af sammenfald mellem forskningsområder og det der undervises i. Akkrediteringspanelet vurderer, at der indgår tilstrækkeligt mange VIP er til, at faget kan overleve, samt at det er et fag, der er under opbygning. Akkrediteringspanelet vurderer, at en konsolidering af uddannelsen forudsætter, at faget styrkes med flere VIP er. Akkrediteringspanelet noterer, at der arbejdes aktivt på forskningsformidling. Akkrediteringspanelet vurderer, at niveauet for publikation og formidling af forskning fra forskningsmiljøet er af samme omfang som for lignende forskningsmiljøer. Grundlaget for denne vurdering er en eftersendt opgørelse af forskningsproduktion. På baggrund af de vedlagte cv er og de uddybninger, der blev givet på besøget, vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i et internationalt samarbejde. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng inden for faget mellem mål for læringsudbytte og målene i de enkelte fagelementer, med forbehold for at den samlede uddannelse ikke kan vurderes på grund af studiestrukturen med to-fags-kandidatuddannelser, og at de individuelle emnevalg i projektarbejdet ikke kan indgå i vurderingsgrundlaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen gennem de semesterevalueringer, der systematisk foretages, indhenter de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten er lav

15 Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiderne ser tilfredsstillende ud sammenlignet med tal for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur og indhold er tilpasset adgangskravene, så langt som det er muligt med RUC s studiestruktur, der inkluderer basisstudier. Panelet bemærker, at uddannelsen er opmærksom på at sikre en tilstrækkelig kvalificering inden for metode af alle studerende, uanset hvilken basisuddannelse de har gennemført. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet understøtter målene for læringsudbytte på baggrund af beskrivelsen i studieordningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at faget blandt andet har udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og selv udbyder undervisning på engelsk, og vurderer at uddannelsen har tilfredsstillende meritprocedurer. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at særligt projektarbejdet er medvirkende at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte: De brede mål for læringsudbytte understreges af projektarbejdsformen, der inkluderer en mangfoldighed af problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne belyser, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at der sker en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer på baggrund af, at der foreligger et udkast til handlingsplan for VIP er, og at det foregår via mentorordning for DVIP er, men at det ikke for sidstnævnte er udmøntet i konkrete handleplaner. Der foregår ikke formel efter- og videreuddannelse, og der mangler ressourcer til kurser mv. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes evalueringer og kommentarer tages op til behandling i studienævnet, og at den enkelte underviser forholder sig til dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er problemer med dimensionering og arbejdsforhold, fysiske forhold mv. på baggrund af udsagnene fra undervisere og studerende om lokalesituationen og funktionaliteten af hjælpemidler. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen - 6 -

16 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet bemærker, at RUC s kvalitetssikringssystem er beskrevet og vurderer, at faget er i en opstartsfase. Akkrediteringspanelet vurderer, at der regelmæssigt indsamles kvantitativ og kvalitativ viden internt såvel som eksternt, herunder indsamling af informationer fra praktiksteder, beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender hvert femte år, evalueringer af undervisningen på kurser og samlede semesterevalueringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at systemet er under opstart. Der sker en kvalitetssikring, men det mere systematiske arbejde, herunder at institutionens autoritative organer og medarbejdere følger op på den indhentede viden, vurderes at være under opstart. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til uddannelsens titel, men bemærker at sprogmødedelen primært har en historisk begrundelse. Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen har et stærkt fokus på kulturmødet med sprogmødet som et tema blandt andre. Endelig bemærker akkrediteringspanelet, at den engelsksprogede titel med cultural encounters har uhensigtsmæssige konnotationer i retning af kulturelle sammenstød snarere end møder. Akkrediteringspanelet vurderer, at målene for læringsudbytte, som beskrevet i studieordningen, lever op til titlerne som fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsens 25 (cand.comm.), 28 (cand.mag.), 41 (cand.scient.soc.), 42 (cand.soc) og 50 (cand.scient). Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en tilfredsstillende systematik til sikring af, at de studerende opnår det ønskede læringsudbytte, og at det med baggrund i, at censorkorpset ikke har indvendinger, og at specialekaraktergennemsnittet er over middel, også faktisk er tilfældet, at de gør det

17 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Den overordnede dialog med aftagere og aftagerpaneler sker gennem RUCs Erhvervsvejledning. Erhvervsvejledningen har til opgave at have kontakt med arbejdsmarkedet (både det private og det offentlige) om behov og krav til dimittendernes kompetencer og at vejlede studerende i forhold til beskæftigelse, og den fungerer altså som et bindeled mellem disse to og arbejder for gensidig forståelse. Erhvervsvejledningens udarbejdelse af den omfattende Kandidat- og aftagerundersøgelse i 2002 gav et detaljeret billede af, aftagernes holdning til dimittenderne fra RUC generelt. Erhvervsvejledningens udarbejdelse af den omfattende Kandidat- og aftagerundersøgelse i 2002 gav et detaljeret billede af, aftagernes holdning til dimittenderne fra RUC generelt.... Metoden for udarbejdelsen af denne undersøgelse var dels kvantitativ, idet der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse på 170 virksomhedsledere, personalechefer og HR-konsulenter, i virksomheder, der beskæftiger mindst én kandidat fra RUC eller AAU og dels kvalitativ, da 43 af disse yderligere deltog i et kvalitativt interview. Se mere om metoden i Aftagerundersøgelsens bilag 1 og 2. (Dokumentationsrapporten, s. 3) RUC vil i 2008 udarbejde en omfattende beskæftigelsesundersøgelse med tal fra dimittender fra fem årgange af RUC-kandidater ( ). Rapporten over undersøgelsen vil bygge på en omfattende spørgeskemaundersøgelse (se spørgeskemaet i bilag 23). Den totale population udgøres af kandidater, hvoraf har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71,5 procent. I betragtning af spørgeskemaets omfattende karakter samt den høje svarprocent, kan undersøgelses resultater i høj grad anses for valide og repræsentative for netop kandidatårgangene Resultaterne i den nye Beskæftigelsesundersøgelse er både generelle for kandidater fra RUC og indeholder derudover fagspecifikke tal for Kultur- og Sprogmødestudier. Beskæftigelsesundersøgelsen er ikke endelig færdigarbejdet endnu, men vi har fået indsigt i de relevante data for Kultur- og sprogmødestudier, som vi vil henvise til i denne rapport. Tallene for Kultur- og sprogmødestudier er kommet stand på baggrund af svar fra 105 dimit

18 tender i Kultur- og sprogmødestudier. (Dokumentationsrapporten, s. 3) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen bemærkede, at uddannelsen også får information via uformel kontakt til nogle af dimittenderne samt til potentielle aftagere i forbindelse med praktikaftaler. Uddannelsen har dog ikke ressourcer til at samle systematisk op på de samlede informationer. Et yderligere problem er, hvordan informationer om dimittenders erfaringer på arbejdsmarkedet kan benyttes på det enkelte kombinationsfag, når dimittenderne er to-fags.-kandidater og i øvrigt ikke beskæftiges inden for et velafgrænset arbejdsmarked. En medarbejder har i 2005 udarbejdet en undersøgelse blandt alle kandidater om beskæftigelse. De kvantitative hovedresultater blev udleveret i løbet i dagen. Opsummering af 2005-kandidatundersøgelsen Samtlige 84 kandidater uddannet frem til efteråret 2005 er spurgt, 68 % (57 personer) har svaret. Ud af de 84 har de 15 skrevet speciale i et andet fag, 14 alene i Kultur- og Sprogmødestudier og resten (55) har skrevet integreret speciale. Den største gruppe, 39 (46 %) er færdiguddannede samme år som undersøgelsen gennemførtes. Blandt respondenterne er der 26 % ledige, hvoraf den yngste kandidatårgang tegner sig for hovedparten (80 % af de ledige). Ser man på de ældre kandidater (dimitteret fra 2001 til og med 2004) har 68 % fuldtidsarbejde, 11 % er ledige og resten er deltidsbeskæftigede (n=28). Blandt de oplistede jobtitler for samtlige respondenter, som er i beskæftigelse, er der to som kan bedømmes uden for kategorien relevant beskæftigelse i akkrediteringskriterierne: skolelærer og frivillig (NGO). Institutlederen oplyste, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau med fire medlemmer. De tre af medlemmerne har deltaget i et første møde, hvor de to akkrediteringsdokumentationsrapporter blev forelagt. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tydeligvis er bevidst om behovet for en systematisk dialog ud over den uformelle, der foregår i dag, samt de kandidatundersøgelser RUC laver med fem års mellemrum. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en omend situationsbestemt dialog med aftagere og mere systematisk med dimittender via kandidatundersøgelsen for hele RUC. Uddan

19 nelsen har ikke haft ressourcer til en systematisk dialog med alle. Akkrediteringspanelet vurderer, at metodevalget er delvist begrundet, idet uddannelsens dimittender hidtil har opnået beskæftigelse i tilfredsstillende grad, og uddannelsen i den nuværende situation prioriterer sine ressourcer efter de primære behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau, men at samarbejdet er i en indledende fase. Akkrediteringspanelet vurderer, at det næppe vil være muligt at få et repræsentativt aftagerpanel på grund af et meget heterogent, diversificeret og bredt arbejdsmarked. Der er i dag dialog med potentielle aftagere i form af praktikværter. Det er for tidligt at vurdere, om valget af aftagere til aftagerpanelet er velbegrundet for nærværende uddannelse. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Om beskæftigelsesfrekvensen for humanistiske kandidater fra RUC generelt skriver dokumentationsrapporten: Beskæftigelsesfrekvensen for humanistiske kandidater fra RUC 4-19 måneder efter fuldførelsen af kandidatuddannelsen lå i perioden i gennemsnit på 69 %. På landsplan lå dette tal på 69,8% i samme periode (se UBSTs tal i bilag 3). Dermed er beskæftigelsesfrekvensens for humanistiske kandidater fra RUC næsten den samme som gennemsnittet på landsplan. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Opsummering Tallene fra UBST kan ikke anvendes, da Danmarks Statistik ikke har uddannelseskoder for RUC og i øvrigt registrerer kandidater under det fag de sidst tog eksamen i. For Kultur- og Sprogmøde er der ingen registrering. RUC s egen beskæftigelsesundersøgelse gennemført i 2007 viser, at blandt kandidater uddannet i perioden (inkl.) er 84 % i arbejde eller uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 96 % af dem der på undersøgelsestidspunktet har været i job fik jobbet mindre end et år efter endt uddannelse. (Dokumentationsrapporten, s. 5f) Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Dokumentationsrapporten dokumenterer punktet ud fra RUC s beskæftigelsesundersøgelses oplysninger om lønniveau og jobfunktioner. Tallene [fra beskæftigelsesundersøgelsen] viser at lønniveauet for en stor del (24,7%) af de adspurgte kandidater i Kultur- og Sprogmødestudier ligger på mellem og kr. pr. mdr., og 42,4% får mellem og kr. pr. mdr. Dette er i nogenlunde overensstemmelse med tallet på kr. pr

20 måned, der ifølge Dansk Magisterforening er den vejledende løn for første job for kandidater tilknyttet Dansk Magisterforening. Ovenstående tal tager ikke hensyn til om kandidaterne er ansat fuldtid, og dermed kan andelen af de relativt lave lønninger forklares herved. Derudover er kandidaterne ikke nødvendigvis i første job, hvilket Dansk Magisterforenings tal henviser til, da undersøgelsen som nævnt inkluderer kandidater fra 2002, men tallene viser overordnet, at kandidater fra Kultur- og Sprogmødestudier lønmæssigt er godt med og dermed også, at de finder relevant beskæftigelse. (Dokumentationsrapporten, s. 6)... størstedelen af kandidaterne i Kultur- og Sprogmødestudier får jobs, der ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde (38,8%). Den næststørste post på 35,3% er kandidater, der har fået job, der ligger uden for det traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle akademiske kompetencer. (s.7) Dertil kommer at 18,8 % svarer at jobbet ligger i direkte forlængelse af speciale/afgangsprojekt. (Dokumentationsrapporten, s. 6f) Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Ikke relevant Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det foreliggende grundlag for vurderingen belyser dog ikke forholdet optimalt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse ud fra, hvad der er belyst gennem statistik for lønniveau og jobfunktioner. Generelt er det vanskeligt at vurdere Kultur- og Sprogmøde alene, da kandidaterne altid er to-fags-kandidater. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at en statistisk opgørelse i beskæftigelsesundersøgelsen med en opdeling af dimittender efter deres andet fag ændrer på det

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? I studieordningen beskrives uddannelsens formål. Heri indgår fem faglige vinkler, som kandidaten skal have beskæftiget sig med: 1. Vinkel 1: Kultur- og sprogmødet. Den studerende skal beskæftige sig med forskellige aspekter af kulturog sprogmødet og dokumentere indsigt i, hvordan kulturelle og sproglige fænomener interagerer og påvirkes som følge af mødet. 2. Vinkel 2: Kulturelle og sproglige udviklingsdynamikker. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige fænomener i et tidsligt perspektiv og opnå forståelse af sammenhænge mellem interne dynamikker og eksterne rammebetingelser og processer. 3. Vinkel 3: Sociokulturelle parametre. Den studerende skal beskæftige sig med specifikke sociokulturelle parametre eller kategorier som f.eks. sprog, køn, religion, alder, generation, erhverv, uddannelse, ressourceadgang, livsstil, nationalitet eller etnicitet, med særligt henblik på deres betydning for sproglige og andre symbolske former for artikulation af kulturel og social praksis og identitet. Den studerende skal opnå kendskab til forskellige forskningsretninger, der arbejder med de pågældende parametre, og opnå forståelse af, hvordan man kan arbejde teoretisk og metodisk med dem. 4. Vinkel 4: Kulturel og sproglig globalisering og lokalisering. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige globaliserings- og lokaliseringsprocesser og deres betydning for identitetsdannelsen. 5. Vinkel 5: Teori, empiri og metode. Den studerende skal beskæftige sig med samspillet mellem teori, empiri og metode og opnå forståelse af, hvordan man konkret tilrettelægger feltarbejde, hvordan man behandler empiri, og hvordan man fortolker og formidler resultaterne. Den studerende skal reflektere over

22 sammenhænge mellem teori, empiri og metode, og over sin egen rolle i forskningsprocessen. (Dokumentationsrapporten, s. 9f) Derudover arbejdes der med projektarbejde igennem studiet: I projektet beskæftiger den studerende sig således indgående med områder indenfor fagområdet på en måde, så der opnås et særligt kendskab til teorier, der knytter sig til problemstillingen, der arbejdes med, problematisering af teorierne og dermed en kritisk tilgang til både teoriernes indhold og deres anvendelsesmuligheder. Samtidig er projektet den arbejdsproces, hvor metoder der knytter sig til kulturel- og sproglig kompleksitet kan afprøves af de studerende. Det eksemplariske princip, som er centralt for arbejdsformen omkring det problemorienterede projektarbejde, betyder sammen med den kritiske tilegnelse af videnskabelig teori og metode, at de vigtigste teorier og metoder indenfor fagområdet udvælges til hjælp ved en undersøgelse af en problemstilling og gøres til genstand for videre bearbejdning. Derigennem opnås både en bred orientering og specialisering indenfor kulturteori og sprog. Projektarbejdets problemorientering tjener således både som en indføring i videnskabelig arbejdsmetode, og som opbygning af grundlæggende færdigheder for videre forskning og er således en meget direkte måde at bringe teori og metode aktivt ind i fagets uddannelse af de studerende. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Akkrediteringspanelet spurgte til, hvordan uddannelsens fagområde var afgrænset. Studielederen svarede blandt andet, at faget lever med en frygt for fragmentering, men at uddannelsen har god gavn af, at alle underviserne er tilknyttet den samme forskningsgruppe, herunder de eksterne lektorer, som kommer med på det årlige todages møde og deltager i fagkollokvierne. De eksterne undervisere deltager også i andre arrangementer inklusive sociale, hvilket giver en god dynamik. I alt er der omkring 40 ansatte på faget. På mødet med de studerende fremgik det, at faget bliver oplevet som havende en stor bredde, hvilket de studerende så som en stor fordel, da de kan få det til at fungere i samklang med det andet fag, de læser. Faget indeholder mange vinkler, som kan anvendes på det andet fag, og kan dermed fungere som en ramme for det andet fag. På opfordring om at formulere det særlige ved Kultur- og Sprogmødestudiers fagområde, pegede de studerende på fokus på kulturmødet som det unikke ved faget, samt at faget er en god blanding af humanistiske og samfundsvidenskabelige vinkler, som man kan genfinde i virkeligheden. Aftageren sagde, at han ikke har erfaring med dimittender med faget, men generelt om RUC-dimittender oplever han, at faglig

23 heden kan blive splittet lidt op, da ikke alle fag har fordel af at blive kombineret med hinanden. Underviserne gav på panelets forespørgsel om kvaliteten af metodeundervisningen udtryk for, at det ville være ønskeligt at styrke den i lyset af betydningen og karakteren af fagområdets metode. Den nuværende undervisning på relativt store hold gør det svært at gennemføre intensiv metodeundervisning. Generelt er de også opmærksomme på, at studerende fra den humanistisike basisuddannelse har et mangelfuldt fundament inden for videnskabelig metode, hvorfor uddannelsen gør noget ekstra for dem Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Der er følgende læringsmål, citeret fra studieordningen: For Kandidatmodul K1 gælder at: Formålet med dette modul er, at den studerende opnår kendskab til forskellige tilgange til analyse af kulturel og sproglig praksis i et globaliserings- og lokaliseringsperspektiv. Den studerende skal herunder opnå kendskab til metoder til analyse og håndtering af kulturelle konflikter. Stk. 2. Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis. Projektemnet er frit, men skal omfatte arbejde med mindst to af de i 19, stk. 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler. Målet er: - at den studerende skal demonstrere indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; - at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; - at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt. (bilag 8 20) For 2. kandidatmodul (Modul K2): Specialiseringsmodul: Kultur- og sprogforskningens videnskabsteori gælder at: Målet med dette modul er, at den studerende videreudvikler sin kulturteoretiske forståelse og kulturanalytiske og formidlingsmæssige kompetence, samt opnår fordybet indsigt i aspekter af kulturog sprogforskningens videnskabsteori. Stk. 2. Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere fordybet indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis og fordybet indsigt i aspekter af kulturog sprogforskningens videnskabsteori. Projektemnet vælges af den studerende, men skal godkendes af studielederen. Ved godkendelsen påser studielederen, at de i 19, stk. 1, nævnte krav er opfyldt. Projektarbejdet skal omfatte mindst to af de i 19, stk

24 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler, dog ikke de samme som i 1. kandidatmodul. Målet er: - at den studerende skal demonstrere fordybet indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kulturog Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; - at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; - at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt. (Bilag 8 21) For 2. kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul: Kultur- og sprogforskningens videnskabsteori gælder at: Målet med dette modul er, at den studerende i sit specialearbejde videreudvikler sin kulturteoretiske forståelse og kulturanalytiske kompetence og opnår fordybet indsigt i aspekter af kulturog sprogforskningens videnskabsteori. Målet er: at den studerende skal beherske problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler (jf. 19, stk. 1) omfattende, selvstændigt, grundigt og refleksivt og kunne relatere dem til videnskabsteoretiske spørgsmål; - at den studerende er i stand til at formidle denne beherskelse skriftligt. (bilag 8 22) Samme læringsmål gør sig gældende for K2-IS. (s. 10f) Studiet har et karaktergennemsnit i specialer på 8,72 efter 13- skalaen og har derfor ikke fundet anledning til at ændre didaktiske eller pædagogiske metoder i undervisningen på faget (Dokumentationsrapporten, s. 11) Opsummering I beskæftigelsesundersøgelserne, som RUC udfører hver femte år, indhentes dimittenders vurderinger af opnåede almene faglige kvalifikationer Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? For at klæde de studerende maksimalt på udbyder KOS på bachelormodulet et metodekursus og på kandidatniveau et videnskabsteorikursus (se studieordningen bilag 8, samt bilag 9). Grundtanken har været, at temakurserne danner bro mellem grundkurserne, der er KOSs selvdefinering af centrale problemstillinger, og projekterne, der repræsenterer de studerendes egne definerede interesseområder. Temakurserne kan hjælpe studerende med metodisk og videnskabelig input til at definere deres eget videnskabelig afsæt i projektskrivningen. Denne pointe er vigtig, fordi det bryder med den mere traditionelle videnskabelige tilgang gennem selvstændiggørelse af de studerendes arbejdsformer, som KOS betoner, er uden tvivl en medvirkende faktor til at gøre den studerende mere bevidst om egne interesser og

25 kompetencer, hvilket stiller den studerende i en bedre situation i en jobsøgningssituation, hvor arbejdsgiveren jo netop søger efter et selvstændigt bud på løsning af arbejdsopgaver. (Dokumentationsrapporten, s. 11f) Se også besvarelsen af målepunkt Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen pointerede, at anvendelsen af den femte vinkel (jf ) i studieforløbet udgør en opsamling på sammenhængen i teori, empiri og metode i faget. Anvendelsen kulminerer for den studerende med skrivning af specialet. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at faget giver de studerende undervisning og kompetencer baseret på forskning inden for fagområdet med forbehold for, at området har en ekspansiv karakter og lidt diffus afgrænsning. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formår dette på trods af de relativt mange DVIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er baseret på interaktion mellem forskning og praksis via empiriske studier og praktikarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i uddannelsesforløbet opnår både fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer. Akkrediteringspanelet har dog igen det forbehold angående de fagspecifikke kvalifikationer, at de vurderer, at faget er ekspansivt og lidt diffust afgrænset. Akkrediteringspanelet bemærker, at specialekaraktergennemsnit indgår som begrundelse for ikke at ændre noget didaktisk eller pædagogisk. Karakterer i andre fagelementer, og dermed karakterer for studerende, der ikke skriver speciale i faget, indgår ikke. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sættes i stand til at mestre fagområdets videnskabelige teori og metoder, samt til at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber, således at de kan opstille og anvende nye analysemodeller. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det ressourcemæssigt er svært givet det beherskede omfang et kombinationsfag har i RUC s studiestruktur. Studieordningens krav om den 5. faglige vinkel, der omhandler metode, teori og empiri indgår som del af kravene til projektarbejdet/specialet. Akkrediteringspanelet noterer, at fagets undervisere har udtrykt bevidsthed om, at store hold og forskellige forudsætninger hos studerende afhængigt af deres basisstudium, har gjort det svært at gennemføre en optimal metodeundervisning. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddan- I 2007 bestod faget af en professor, 2 lektorer, 2 delte lektorer

26 nelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? (med Tysk og Engelsk); 2 adjunkter, samt et deleadjunktur (med Fransk) (se bilag 4). (Dokumentationsrapporten, s. 14) Endvidere en skare af eksterne lektorer ansat for de flestes vedkommende fra foråret (Bilag 4 sidetal 2) Ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen ligger i studielederens hænder. (Dokumentationsrapporten, s. 14)... fagets grundkurser varetages af henholdsvis fagets professor (Karen Risager, B1) og fagets førstansatte lektor (Lars Jensen, K1), mens specialkurset varetages af en af fagets adjunkter (Lise Paulsen Galal)... Typisk underviser den kursusansvarlige ikke på alle kursusgangene, idet hensynet til fagets tværdisciplinære natur gør, at det er fordelagtigt at inddrage flere undervisere i forløbet. Temakurserne varetages på skift efter behov, efter studielederens vurdering af den pågældendes kvalifikationer inden for det konkrete område. Fx har der udviklet sig en praksis, hvor metodekurset typisk varetages af en eksternt ansat antropolog, idet det er en af antropologiens særlige forcer. (Dokumentationsrapporten, s. 14f) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen præciserede, at studielederen og de faste VIP er tilrettelægger uddannelsen. DVIP er deltager ikke i tilrettelæggelsen Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Det er i bilag 4 dokumenteret, at de allerede ansatte er forskningsaktive, har et internationalt netværk, og at de forskningsmæssige aktiviteter har en for det pågældende institut enestående entydig anknytning til uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 15) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen forklarede, at en præcis opgørelse for kandidatuddannelsen ikke kan udarbejdes på grund af, at uddannelsens VIP er også underviser på basisuddannelsen. Institutlederen forklarede, at studerende/vip-ratioen skal forklares med RUC s økonomi og en periode med ansættelsesstop. Faget har selv beklaget forholdet. Faget skal også vise sig levedygtigt, før det tildeles stillinger, men en plan er undervejs og skal behandles i Institutrådet 11. juli. Han anerkendte, at der et misforhold mellem antallet af VIP er og studerende. Supplerende kommenterede institutlederen, at det er svært at styre, fordi de studerende vælger selv. Faget er populært blandt studerende i øjeblikket og har vokseværk

27 Om prioriteringen af VIP ernes undervisningsressourcer forklarede Studielederen, at grundkurserne anses for kernekurser og derfor i videst muligt omfang besættes med VIP er. Modsvarende anses temakurser ikke for at være lige så centrale, og de besættes derfor i højere grad med DVIP er. Som vejledere til speciale er det en fast politik ikke at udpege nye DVIP er. Studielederen forklarede, at der i starten af bilag 4 findes en allokeringsoversigt for instituttet. Af den fremgår det, at Kulturog Sprogmøde i efterårssemestret 2006 leverede 2380 fastlærertimer og 1138 U.ass.timer. I disse timer indgår al undervisning, som faggruppen leverer, inklusive den der leveres på bachelormodulet samt på basisuddannelserne. Herunder blev det fremhævet, at alene fastlærere underviser på basis, da faget ellers skal svare skat (levere flere undervisningstimer) til RUC. Ydermere kommenterede studielederen, at de konkrete tal ikke var repræsentative for gennemsnittet, men nok havde flere timer fra fastansatte end normalt. De studerende nævnte et eksempel på, at de havde kunnet deltage i et symposium og ved den type lejlighed havde mulighed for tæt kontakt til forskere. I øvrigt var det de studerendes indtryk, at undervisningen relaterede sig til den forskning, som underviserne udførte. Generelt udtrykte de studerende positive erfaringer med brugen af DVIP er i undervisningen. De nævnte dog det forbehold, at DVIP er nogle gange mangler forbindelse til forskningen, og hvad der foregår på uddannelsen Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Dokumentationsrapporten påpeger at DVIP er kan deltage i forskergruppen Interkulturelle Studier: Her fremlægger de på fagkollokvier deres forskningsresultater på lige fod med fagets fastansatte og derved sikres det, at uddannelsen bygger på forskning af høj kvalitet. Endvidere er de eksterne lektorer inviteret med til fagets årlige 2 dages seminar, der både diskuterer uddannelsesmæssige forhold men også forskningsprofilering.... Eksterne lektorer bruger ofte en deltidsansættelse som springbræt til en forskerkarriere (Dokumentationsrapporten, s. 15) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at det er VIP er, der tilrettelægger uddannelsen, og de udgør samtidig forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker, at grundlaget for at vurdere betydningen af de relativt mange DVIP er ikke er tilstrækkeligt oplyst, men baserer sin vurdering af mulighederne for kontakt til et aktivt forskningsmiljø på interview med studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet virker tæt og engageret

28 Akkrediteringspanelet finder det værd at bemærke, at dokumentationsgrundlaget for at foretage en vurdering af om en væsentlig andel af underviserne er VIP er, ikke er tilstrækkeligt belyst. Der er ikke grundlag for at sammenligne med statistik for andre uddannelser, da der ikke foreligger opgørelser over konfrontationstimer. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Alle fagets fastansatte og de eksterne lektorer indgår i forskergruppen Interkulturelle Studier under ledelse af Karen Risager. Interkulturelle Studier sikrer relationen mellem uddannelse og forskningsmæssig forankring. Således forestår Interkulturelle Studier også flere ph.d.-seminarer (se bilag 11). Interkulturelle studier har været under oparbejdning under fagets opstart, og det er derfor først inden for de sidste år, at forskergruppen har kunnet begynde sin konsolidering (se bilag 6). (Dokumentationsrapporten, s. 16) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg På forespørgsel om kvantitative opgørelser svarede studielederen, at de ikke har haft mulighed for at strømline disse ting. Uddannelsen har eftersendt et udtræk fra de nøgletal, der leveres til Danske Universiteter. Som indikator på forskningsmiljøets kvalitet og status blev det på mødet med underviserne forklaret, at forskningsgruppen var i en proces for at konstituere sig som fælles forskergruppe, og at den som led heri havde formuleret to store ansøgninger, heraf en i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Samtidig starter et forskeruddannelsesprogram med tilknytning til forskningsgruppen. Blandt eksterne samarbejdspartnere nævntes DPU og KU Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? For yderligere detaljer vedrørende VIP ernes internationale samarbejde, forskningsaktiviteter og publikationer se bilag 4. (Dokumentationsrapporten, s. 19) Sammenfatning Bilag 4 indeholder bl.a. forskelligartede CV er for VIP erne der er tilknyttet faget (alle på nær én) og et CV for en ekstern lektor. Af nogle CV er fremgår publikationer. Generelt fremgår andre typer formidlingsaktiviteter. Der er ingen samlet redegørelse eller separat markering af internationalt samarbejde

29 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der er høj grad af sammenfald mellem forskningsområder og det der undervises i. Akkrediteringspanelet vurderer, at der indgår tilstrækkeligt mange VIP er til at faget kan overleve, samt at det er et fag der er under opbygning. Akkrediteringspanelet vurderer, at en konsolidering af uddannelsen forudsætter, at faget styrkes med flere VIP er. Akkrediteringspanelet noterer, at der arbejdes aktivt på forskningsformidling. Akkrediteringspanelet vurderer, at niveauet for publikation og formidling af forskning fra forskningsmiljøet er af samme omfang som for lignende forskningsmiljøer. Grundlaget for denne vurdering er en eftersendt opgørelse af forskningsproduktion. På baggrund af de vedlagte cv er og de uddybninger, der blev givet på besøget, vurderer akkrediteringspanelet at forskningsmiljøet deltager aktivt i et internationalt samarbejde

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? 1. kandidatmodul (Modul K1): Kulturel og sproglig praksis i et globalt perspektiv. Modulet omfatter følgende studieaktiviteter: Kandidatkursus 6 ECTS. Temakursus 3 ECTS. Temakursus 3 ECTS. Fremmedsprogslæsekreds 3 ECTS. Kandidatkurset har til formål at give den studerende en teoretisk og analytisk forståelse af kulturel og sproglig praksis i et globalt perspektiv. Kursets indhold fokuserer på analyse af kulturel og sproglig praksis i et globalt og verdenshistorisk perspektiv under inddragelse af postkolonial teori og teori om kulturel og sproglig globalisering og lokalisering. Stk. 6. Temakurserne har til formål at give den studerende en teoretisk og analytisk forståelse af et bestemt tema, der illustrerer mulighederne for integration af humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange i kulturanalysen. Kurserne fokuserer på hvert sit udvalgte tema. Studienævnet fastlægger for hvert semester hvilke temakurser der skal tilbydes. Den studerende vælger selv hvilke temakurser han/hun vil følge i modulet. Stk. 7. Fremmedsprogslæsekredsen har til formål at give den studerende mulighed for at læse og fordybe sig i et fagligt relevant værk på et fremmedsprog og diskutere (evt. på modersmålet) værkets indhold og faglige betydning i en mindre gruppe. Læsekredsen fokuserer på et værk der er udvalgt af de studerende selv, og som efterfølgende er blevet godkendt som fagligt relevant af studienævnet. Værket skal være skrevet på et fremmedsprog, og det vil i denne sammenhæng sige et andet sprog end dansk, norsk, svensk eller engelsk, efter de studerendes eget valg. Studienævnet godkender valget af fremmedsprog og udpeger en ansvarlig for læsekredsen, normalt en af fagets lærere. Hvis der ikke blandt lærerne er læsefærdighed i det pågældende sprog, bestemmer studienævnet hvordan den studerende kan indfri de 3 ECTS på anden måde. For studerende, der har et andet modersmål eller førstesprog end dansk, norsk, svensk eller

31 engelsk, træffer studienævnet efter den studerendes anmodning afgørelse om, hvilket sprog der skal tælle som fremmedsprog. (bilag 8 20) 2. kandidatmodul (Modul K2): Specialiseringsmodul: Kultur- og sprogforskningens videnskabsteori.: Modulet omfatter følgende studieaktiviteter: Formidlingskursus 9 ECTS. Temakursus 3 ECTS. Forskningsseminar 3 ECTS. Stk. 5. Formidlingskurset har til formål at give den studerende erfaring med formidling af projektresultater o.l. til målgrupper uden for universitetet, efter eget valg. Kurset fokuserer på praktiske øvelser i forbindelse med faglig formidling og præsentation i forskellige genrer og medier, mundtligt såvel som skriftligt. Stk. 6. Temakurset har til formål at give den studerende en teoretisk og analytisk forståelse af et bestemt tema der illustrerer mulighederne for integration af humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange i kulturanalysen. Kurset fokuserer på et udvalgt tema. Studienævnet fastlægger for hvert semester hvilke temakurser der skal tilbydes. Den studerende vælger selv hvilket temakursus der skal følges i modulet. Det valgte temakursus må dog ikke være sammenfaldende med et af de temakurser der er valgt i 1. kandidatmodul. Stk. 7. Forskningsseminaret har til formål at give den studerende indblik i konkrete forskningsprojekter og deres videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske dimensioner. Seminaret omfatter præsentation og diskussion af en række igangværende forskningsprojekter på det kulturanalytiske område, herunder sådanne hvori fagets egne forskere deltager. (bilag 8 21) Studieaktiviteterne for K2-S er de samme som kandidatmodul K2, dog er projektet ved K2 normeret til 15 ECTS hvorimod specialet på K2-S er normeret til 30 ECTS. Ved K2-IS omfatter modulet også samme studieaktiviteter, dog tæller specialet 15 ECTS for Kultur- og Sprogmødes del 15 ECTS og 15 ECTS fra den andet kombinationskandidatfag hvori specialet også skrives. (Dokumentationsrapporten, s. 12ff) Studieelementerne i kandidatuddannelserne Studieaktiviteterne på kandidatuddannelserne er omfattet af henholdsvis projektarbejde og kurser, seminarer, workshops m.v. Hvert modul i kandidatuddannelsen skal indeholde et projektarbejde, og der skal udarbejdes en projektrapport. Normalt foregår projektarbejdet i grupper, men den studerende kan også vælge at

32 arbejde individuelt med projektrapporten. Projektarbejdet skal samlet udgøre mindst 50 % af studiearbejdet i kandidatuddannelsen, mens kurser, seminarer, workshops m.v. udgør de resterende 50 % af studiearbejdet. Fordelingen mellem projektarbejde og kurser, seminarer m.v. svarer pr. modul således til 15 ECTS projektarbejde og 15 ECTS kursusaktivitet. Det gælder på tværs af basisstudier og overbygningsfag, at projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret, og det skal medvirke til at udvikle de(n) studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, der eksemplarisk belyser modulets indhold. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport. Det fastsættes studieordningerne, hvilke fag- og/eller uddannelseskrav, som skal tilegnes gennem projektarbejdet. Kandidatuddannelsen afsluttes med et større selvstændigt studiearbejde (specialestudiet), som dokumenteres ved en afhandling - specialeafhandlingen. Specialeafhandlingen skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Studerende på en kombinationskandidatuddannelse vælger selv, i hvilket af kandidatuddannelsens fag specialestudiet skal placeres. Den studerende kan også vælge, at skrive specialeafhandlingen som en tværfaglig rapport der integrerer begge fag. Uddannelsesaktiviteterne på kombinationskandidatuddannelserne skal tilgodese hensynet til den faglige progression i den samlede kandidatuddannelse og skal samtidig facilitere den studerendes muligheder for at erhverve sig de, af arbejdsmarkedet, efterspurgte kompetencer og kvalifikationer. Tværfagligheden på RUC Et problemorienteret studium som det praktiseres på RUC, vil i langt de fleste tilfælde medføre en tværdisciplinær tilgang til løsningen af en opgave. Et problem der er oplevet i virkeligheden har ingen faggrænser, for problemet består i en kompleks helhed der typisk vil indeholde flere fagområder. Tværfagligheden inviterer altså til at brede blikket ud over flere faglige landskaber. En kombinationskandidatuddannelse giver den studerende en dobbeltfaglighed, idet den studerende udover at tilegne sig generelle akademiske kvalifikationer også erhverver sig specifikke faglige kvalifikationer inden for begge kombinationsfag. Den store valgfrihed og de dertilhørende mange kombinationsmuligheder fordrer, at den studerende reflekterer over, hvilke kompetencer kombinationskandidatuddannelsen skal føre frem til. Det er altså i høj grad den enkelte studerende, der bærer og definerer tværfagligheden i kombinationsuddannelsesstrukturen

33 Denne struktur indebærer ligeledes, at den studerende ikke blot tilegner sig de kompetencer det giver, at kunne navigerer indenfor sin egen tværfaglighed. Den studerende møde også medstuderende der kommer med andre tværfaglige kombinationskandidatuddannelser. Den studerende lærer med andre ord, at agere i et tværdisciplinært felt hvor mulighedsbetingelser er til stede for at skabe nyt ved, at krydse grænser.... Kultur- og Sprogmødestuider indsamler evalueringer af de studerende vurderinger af kurser på faget og betydning for fagets sammenhæng se mere i besvarelsen af kriterium 7 og se evalueringsskema bilag 13."( Dokumentationsrapporten, s. 24ff) Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? Kultur- og Sprogmødestudier ANTAL PROCENT OPTAGET I ,0 BESTÅET MED 2 ÅRS STUDIETID 22 26,2 BESTÅET MED 3 ÅRS STUDIETID 22 26,2 BESTÅET MED 4 ÅRS STUDIETID 3 3,6 STADIG AKTIVE MARTS ,0 HERAF 2 REGISTRERET MED ORLOV AFBRUDT 11 13,1 I ALT ,0 (s. 26) "Kultur- og Sprogmødestudier er struktureret således at bachelordelen som går forud for kandidatdelen er forudsætning for at påbegynde kandidatuddannelsen. I bachelordelen indgår et af RUCs basisstudier, typisk Det Humanistiske basisstudium, hvorunder det obligatoriske specialkursus (fagkrav) i Kultur- og Sprogmødestudier er placeret. Bacheloruddannelsen indeholder derudover bachelormodulet på den studerendes andet fag og bachelormodulet på Kultur- og Sprogmødestudier." (Dokumentationsrapporten, s. 27) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Panelet spurgte til, om der var særlige tiltag over for studerende, der kom fra andre basisuddannelser end den humanistiske, især den naturvidenskabelige. Ledelsen oplyste, at meget få kommer fra NAT-BAS, og derfor er der ikke gjort nogen tiltag mht. struktur og indhold for at tilgodese dette forhold Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan og i hvilket omfang arbejder uddannelsens fagområder sammen med praksisfeltet? De studerende arbejder ofte med praksisfelter gennem projekter. I flere tilfælde vil projektets genstandsfelt være formidlet af RUCs videnskabsbutik... Desuden foregår samarbejdet med eksterne parter og arbejdet med praksisfeltet også ved at de studerende integrerer en praktikperiode i deres studie. Gennem praktik får de studerende mulighed for at aktivere den viden og

34 de kvalifikationer og redskaber de har tilegnet sig på faget. Praktik formidles ofte af Den Fælles Praktikordning (FPO)... Udover praktikophold har ganske mange studerende studiejob med varierende grad af relevans i forhold til deres studie. Fx har en del Kultur- og Sprogmødestuderende erfaringer fra NGOarbejde i den tredje verden, ligesom studerende udfører frivilligt arbejde for organisationer som fx Dansk Røde Kors. (Dokumentationsrapporten, s. 27f) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg De studerende udtalte, at de bliver opfordret til at komme ud i felten, og at der bliver lagt vægt på det i den antropologiske tradition Hvordan tilgodeser uddannelsen, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø? De studerendes mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø er primært aktuel gennem de konferencer, seminarer og workshops med relation til fagets indhold og med deltagelse af flere internationale gæsteforelæsere, der arrangeres af afdelingens forskere. På RUC er der forskellige tilbud, de studerende kan benytte sig af, hvis de ønsker at tage på studieophold i udlandet. RUCs Internationale kontor står for at oplyse om mulighederne og vejleder de studerende i forbindelse med ansøgning.... Kultur- og Sprogmødestudier støtter op om studerende, der ønsker at tage et semester på et udenlandsk universitet. Her kommer Kultur- og Sprogmødestuderende enten ud via ERAS- MUS, eller andre udvekslingsnetværk, ligesom der findes en del freemovers, der selv finder vej til et universitet, fx i Australien, eller Sydafrika. Potentielle udvekslingsstuderende fra Kultur- og Sprogmødestudier skriver en ansøgning til studienævnet, hvor de søger om en forhåndsgodkendelse til at følge kurser på det udenlandske universitet, svarende til et fuldtidssemester. Faget udpeger en kontaktvejleder på faget på RUC, der fungerer som kontaktperson for den udvekslingsstuderende i forbindelse faglige anliggender når den studerende er i udlandet. (Dokumentationsrapporten, s. 28) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Det blev bemærket af ledelsen, at det er en udfordring at få integreret udenlandske studerende i projektarbejdet. Alle grundkurser udbydes skiftevis på engelsk og dansk De studerende bemærkede, at de oplever rig mulighed for ud

35 veksling. Underviserne bemærkede, at det er meget indgribende for tilrettelæggelsen af uddannelsen, at der kører et internationalt spor, og at de ikke får yderligere penge på trods af det ekstra arbejde, det giver. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng inden for faget mellem mål for læringsudbytte og målene i de enkelte fagelementer, med forbehold for at den samlede uddannelse ikke kan vurderes på grund af studiestrukturen med to-fags-kandidatuddannelser, og at de individuelle emnevalg i projektarbejdet ikke kan indgå i vurderingsgrundlaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen gennem de semesterevalueringer, der systematisk foretages, indhenter de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten er lav. Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiderne ser tilfredsstillende ud sammenlignet med tal for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur og indhold er tilpasset adgangskravene så langt som det er muligt med RUC s studiestruktur, der inkluderer basisstudier. Panelet bemærker, at uddannelsen er opmærksom på at sikre en tilstrækkelig kvalificering inden for metode af alle studerende, uanset hvilken basisuddannelse de har gennemført. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet understøtter målene for læringsudbytte på baggrund af beskrivelsen i studieordningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at faget blandt andet har udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og selv udbyder undervisning på engelsk, og vurderer at uddannelsen har tilfredsstillende meritprocedurer. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan understøtter de valgte pædagogiske og didaktiske metoder uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Hvordan indhentes de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer? Sammenhængen mellem læringsudbytte og pædagogiske og didaktiske metoder består i forholdet og afvekslingen mellem forelæsninger og projektarbejde. Kurserne afholdes som forelæsninger og det er gennem kurserne, at de studerende skal opnå kendskab til de teorier, der er grundlæggende for kursets indhold og til dels for fagets indhold og dermed gives en bred orientering og overblik. I forbindelse med kurserne sammensætter underviseren et kompendium med teksterne til kurset således at de studerende er sikre på at kursuslitteraturen er tilgængelig samtidig

36 med, at kursuslitteraturen udgør eksamenspensum. Projektarbejdet foregår sideløbende med forelæsningerne og den studerende arbejder ud fra problemstillinger og har derigennem mulighed for at specialisere sig ved at arbejde ud fra de vigtigste teorier indenfor en del af Kultur- og Sprogmødestudier. Projektet skal således kvalificere den studerende til at arbejde videnskabeligt idet projektet er den pædagogiske situation, der ligner videnskabelige arbejdsformer bedst muligt. Hvert projekt har tilknyttet en vejleder som er VIP er på afdelingen og hvis eget forskningsområde kvalificerer til at vejlede i forhold til projektets indhold. (Dokumentationsrapporten, s. 29) Samarbejde mellem undervisere og studerende sikres dels gennem Studienævnet, hvor studenterrepræsentanter har lejlighed til at vende disse problemstillinger med undervisere, dels gennem evalueringer, der foretages både for samtlige kursusforløb, og dels gennem en samlet semesterevaluering i slutningen af semestret. Begge evalueringer er skriftlige og forelægges efterfølgende Studienævnet til diskussion (se bilag 13). (Dokumentationsrapporten, s. 29) Hvordan er overensstemmelsen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer? De obligatoriske studieaktiviteter kan inddeles i Grundkursus Temakurser Projektskrivning Læsekredse Sammenhængen mellem læringsudbytte og pædagogiske og didaktiske metoder består i forholdet og afvekslingen mellem forelæsninger og projektarbejde. Kurserne afholdes som forelæsninger og det er gennem kurserne, at de studerende skal opnå kendskab til de teorier, der er grundlæggende for kursets indhold og til dels for fagets indhold og dermed gives en bred orientering og overblik. I forbindelse med kurserne sammensætter underviseren et kompendium med teksterne til kurset således at de studerende er sikre på at kursuslitteraturen er tilgængelig samtidig med, at kursuslitteraturen udgør eksamenspensum. Projektarbejdet foregår sideløbende med forelæsningerne og den studerende arbejder ud fra problemstillinger og har derigennem mulighed for at specialisere sig ved at arbejde ud fra de vigtigste teorier indenfor en del af Kultur- og Sprogmødestudier. Projektet skal således kvalificere den studerende til at arbejde videnskabeligt idet projektet er den pædagogiske situation, der ligner videnskabelige arbejdsformer bedst muligt. Hvert projekt har tilknyttet en vejleder som er VIP er på afdelingen og hvis eget forskningsområde kvalificerer til at vejlede i forhold til projektets

37 indhold. (Dokumentationsrapporten, s. 29) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen bemærkede, at der var en formuleringsfejl i dokumentationsrapporten, idet ikke alle vejledere er VIP er, men at vejledere er VIP er eller DVIP er med et forskningsområde, der kvalificerer dem i forhold til de studerendes projekt. Underviserne og studielederen bemærkede, at situationen ikke er optimal efter afskaffelse af gruppeeksamen, når de studerende nu eksamineres individuelt mundtligt i deres projektrapporter over kort tid (samlet en halv time per studerende). Underviserne oplever et større forbrug af vejlederressourcer som følge af en tendens til, at flere studerende skriver projekt individuelt, hvilket de tilskrev afskaffelsen af gruppeeksamen. Uddannelsen arbejder med at udvikle en ny vejledningsstruktur, som skal behandles i studienævnet i efteråret Hvilke strategier og handleplaner har uddannelsesinstitutionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer? Hvordan indgår de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer som del af denne udvikling? Hvordan udmøntes institutionens politik i konkrete tiltag? Udkast til handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse af VIP er (Dokumentationsrapporten, s. 32) indeholder følgende beskrivelse: Udvikling af pædagogiske kompetencer både som underviser og som vejleder står som bekendt meget centralt på RUC og varetages gennem Unipæd, hvor undervisere/vejledere deltager i kurser. (bilag 15). Selve evalueringen af undervisning og vejledning på Kultur- og Sprogmødestudier er der redegjort for ved bilag 13. Der gøres opmærksom på, at hvis en vejleder eller underviser ikke har levet op til de studerendes forventninger, kan de studerende enten via kursusevalueringen, semesterevalueringen, eller gennem en direkte henvendelse til Studienævnet få drøftet deres utilfredshed. Herefter vil den pågældende vejleder/underviser få mulighed for at svare på utilfredsheden, og hvis situationen påkræver det bliver indkaldt til samtale hos studielederen. (Dokumentationsrapporten, s. 32) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Formuleringen i dokumentationsrapporten om at undervisere/vejledere deltager i kurser, dækker alene over VIP er. Underviserne bemærkede, at DVIP erne i stedet kan blive inddraget og bliver det af VIP erne, så de i samarbejdet får et forum, hvor de kan lære. De studerendes evalueringer indgår i udviklingen, dels ved at den enkelte underviser forholder sig til dem, dels via studienævnets behandling af evalueringerne

38 7.4.1 Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? Sammenfatning Rapporten henviser til en UMV (bilag 16), som kun indeholder gennemgang af enkelte større undervisningslokaler, der er fælles på RUC. Der nævnes en institut-umv, som forventes færdig ultimo juni Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Underviserne bemærkede, at undervisningen har dårlige fysiske forhold, og at underviserne indimellem må kompensere for det gennem valg af pædagogisk metode. Ud over lokalesituationen er der også problemer med, at de tekniske faciliteter ikke er upto-date eller altid fungerer. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at særligt projektarbejdet er medvirkende at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte: De brede mål for læringsudbytte understreges af projektarbejdsformen, der inkluderer en mangfoldighed af problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne belyser om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at der sker en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer på baggrund af, at der foreligger et udkast til handlingsplan for VIP er, og at det foregår via mentorordning for DVIP er, men at det ikke for sidstnævnte er udmøntet i konkrete handleplaner. Der foregår ikke formel efter- og videreuddannelse, og der mangler ressourcer til kurser mv. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes evalueringer og kommentarer tages op til behandling i studienævnet, og at den enkelte underviser forholder sig til dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er problemer med dimensionering og arbejdsforhold, fysiske forhold mv. på baggrund af udsagnene fra undervisere og studerende om lokalesituationen og funktionaliteten af hjælpemidler. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Dokumentation Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems formål og indhold? Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? Hvordan er samspillet mellem kva- Formål - Roskilde Universitet vil i fortsætte arbejdet med forbedringen af undervisningskvaliteten i eksisterende læringsformer og udvikling af nye læringsformer og pædagogisk efteruddannelse af underviserne. Derudover skal de studerendes studieforløb understøttes af studie- og erhvervsvejledning samt ved indsatser, der fo

39 litetssikringssystemets enkelte dele? Hvordan anvender uddannelsen kvalitetssikringssystemet, herunder: - Hvordan omsætter uddannelsen viden fra kvalitetssikringssystemet i kvalitetsforbedringer? - Hvordan følger uddannelsen op på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender, undervisningsmiljøvurdering med videre? kuserer på studiemiljøet. - Det er Roskilde Universitets formål at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredte til alle dele af RUC. (Dokumentationrapporten, s. 33) Indhold og dele samt deres samspil Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet... varetages af Uddannelses- og Forskningsafdelingen. For at imødekomme det stigende behov for indsatser og dokumentation på kvalitetsområdet... er en sekretariatsfunktion til kvalitetssikring under opbygning på institutionsniveau. Universitets kvalitetssikringsmekanismer omfatter det eksterne censorkorps, et fællesregelniveau på tværs af fagene, et eksamensklagesystem og en studievejledningsenhed med tilbagemeldingspligt. Ydermere har direktionen afsat midler til at udvikle best practice manualer inden for blandt andet projektvejlednings- og specialeskrivningsområdet. RUCs uddannelsesudvalg (UDDU) rådgiver på uddannelsesområdet på fællesregelniveau og behandler eksempelvis alle studieordningsændringer. Prorektor er formand, og medlemmerne tæller tre basisstudieledere, fire fagstudieledere, fire studienævnsnæstformænd (studerende), samt to studentermedlemmer, et VIP-medlem og en TAPobservatør. På det kvantitative niveau bidrager universitetet til Rektorkollegiets nøgletal og anvender disse både som ledelsesinformation og til benchmarking. Universitetet gennemfører herudover en række kvantitative og kvalitative undersøgelser som for eksempel kandidatundersøgelser hvert 5. år, og der udarbejdes jævnligt studieforløbsundersøgelser. RUC følger gennemførelsen af uddannelserne og beskæftigelsen af bachelorer og kandidater tæt gennem nøgletal, der rapporteres successivt og indgår i RUCs ledelsesinformationssystem. En væsentlig andel af RUCs kvalitetssikring på uddannelsesområdet er forankret i de faglige miljøer og foregår således decentralt bl.a. i form af kursus- og projektevalueringer i forlængelse af afsluttede kursus- og projektforløb. Her er kvalitetssikringen tilpasset de forskellige uddannelsers faglige profil og organisationskultur. Sikringen af den enkelte uddannelse er indeholdt først og fremmest i bestemmelser, der ligger i Studieordningen, herunder de mere udspecificerede bestemmelser (udfyldende bestemmelser), samt målbeskrivelser og kompetencebeskrivelser. Målbeskrivelserne er vedlagt som bilag, mens kompetencebeskrivelser, der indføres i forbindelse med den nye studieordning er under udarbejdelse, idet de først træder i kraft for de kandidatstuderende

40 per 1. september Dog kan man se beskrivelsen af kompetencebeskrivelserne for bachelorstuderende, der trådte i kraft per 1. september (Dokumentationrapporten, s. 33f) Uddannelsens anvendelse Kultur- og Sprogmødestudier udmønter kvalitetsikringssystemet kvalitativt blandt andet gennem censorkorps. En del af fagets undervisere optræder i censorkorps på andre institutioner og deltager derved i sikringen af KOSs faglige niveau og relevans. Desuden er det årlige møde mellem censorkorps og fagets medarbejdere en oplagt mulighed for at diskutere de studerendes beherskelse af de ønskede kompetencer. Endvidere deltager fagets undervisere gennem forskningsseminarer m.v., ikke mindst i Interkulturelle Studier, i diskussioner om fx kulturel identitet, som er et af fagets kernefelter, og udveksler på denne vis informationer om den nyeste forskning på området. Denne aktivitet er afgørende for en universitetsuddannelse, der har forskningsbaseret undervisning, som sin vigtigste opgave. Desuden lægges der på Kultur- og Sprogmødestudier meget vægt på de studerendes evalueringer af undervisning og uddannelsessammenhæng. Der er tre evalueringstyper (se også bilag 13): a) En evaluering af semesterstarten b) En evaluering af kurserne. c) En semesterevaluering i slutningen af semestret. Eksempler på disse semesterevalueringer er vedlagt (se bilag 13). Studievejlederen forelægger evalueringerne for Studienævnet, der efter en drøftelse beslutter, om der er grund til at foretage ændringer i kursusstruktur, kursusprioritering, håndtering af vejledning m.m. på baggrund af responsen. På det kvantitative niveau foretages kandidatundersøgelser som led i dialogen med alumner/dimittender (se målepunkt for uddybende besvarelse om løbende dialog med aftagerpaneler og dimittender). Som det er beskrevet i målepunkt 1.1.1, var aftagerne yderst tilfredse med kandidaternes faglige kompetencer og særligt evnen til kritisk analyse, projektledelse, og andre generelle akademiske kompetencer, og som var særligt kendetegnende for kandidater fra RUC blandt andre. Censorerne inviteres derudover til et møde med fagets undervisere for at diskutere kvalitetsforholdene på uddannelsen. Derudover kan en censor altid henvende sig til censorformanden vedrørende kvalitetssikringsspørgsmål. Endelig foregår der naturligvis et egentligt kvalitetstjek ved de forskellige eksamener, mundtlige såvel som skriftlige, hvor intern og ekstern censur er med til

41 at sikre de studerende lever op til målbeskrivelser og kompetencebeskrivelser. Som led i styrkelsen af forskningsmiljøet på instituttet indgår, der i strategiplanen en række mål for forskningen, som sker indenfor rammerne af forskergrupperne, som beskrevet i målepunkt Forskergruppernes mål og arbejde bidrager til en sikring af forskning i høj kvalitet på afdelingen, der samtidig præger fagets undervisning og vejledning. Såfremt enten fagets indhold, undervisningen m.v. gennem diverse evalueringer opfattes negativt af de studerende, følges der yderligere op på dette fra studienævnet og faggruppen. (Dokumentationrapporten, s. 34f) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg De studerende nævnte eksempler på, hvordan input fra kvalitetssikringssystemet blev omsat i praksis. Evalueringer bliver behandlet i studienævnet, hvilket blandt andet har ført til, at der kom fastere rammer om essays og højere krav til læsekredse. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet bemærker, at RUC s kvalitetssikringssystem er beskrevet og vurderer, at faget er i en opstartsfase. Akkrediteringspanelet vurderer, at der regelmæssigt indsamles kvantitativ og kvalitativ viden internt såvel som eksternt, herunder indsamling af informationer fra praktiksteder, beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender hvert femte år, evalueringer af undervisningen på kurser og samlede semesterevalueringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at systemet er under opstart. Der sker en kvalitetssikring, men det mere systematiske arbejde, herunder at institutionens autoritative organer og medarbejdere følger op på den indhentede viden, vurderes at være under opstart

42 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Dokumentation Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? Beskæftigelsesundersøgelsen viser, at størstedelen (46,7%) af de adspurgte kandidater har fået titlen cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og et andet fag Der er dog også kandidater, som bliver cand.comm (34,3%), cand.scient.soc. (18,1%), cand.scient. (1%) dvs. deres andet fag afgør, at de får en anden titel. Det vigtigste i denne sammenhæng er dog, at titlen som kandidat i Kultur- og Sprogmødestudier, svarer til hvad uddannelsen faktisk indeholder. De studerende præsenteres gennem deres studieforløb på Kultur- og Sprogmødestudier for både kulturmøder og sprogmøder i samtlige af fagets facetter fra kurser, over projekterne, til læsekredsene gennem de fem faglige vinkler ( 9 i Studieordningen se bilag 8). Ifølge fagets studieordning er det overordnede formål for uddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier, at: Den studerende skal opnå indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og sproglig kompleksitet med henblik på at kunne gå konstruktivt og formidlende ind i situationer, hvor kulturelle identiteter repræsentationer og fortolkninger interagerer, udveksles, blandes eller kommer i konflikt ( 1 i studieordning se bilag 8). Hermed er målsætningen for uddannelsen at dække begge de to områder, studier af kulturog sprogmøde, som fagets navn indeholder. Kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier består af to moduler, der har formålet: Kandidatmodul 1: At den studerende opnår kendskab til forskellige tilgange til analyse af kulturel og sproglig praksis i et globaliserings- og lokaliseringsperspektiv. Den studerende skal herunder opnå kendskab til metoder til analyse og håndtering af kulturelle konflikter (studieordning 20, bilag 8). Kandidatmodul 2: At den studerende videreudvikler sin kulturteoretiske forståelse og kulturanalytiske og formidlingsmæssige kompetencer, samt opnår fordybet indsigt i aspekter af kulturog sprogforskningens videnskabsteori (Studieordning 21 bilag 8). Herigennem oparbejder de studerende både indførende og mere dybdegående kendskab til alle fagets dele både gennem kurser og

43 projektarbejde. Dermed bygger det andet kandidatmodul oven på det først og derudover bygger kandidatuddannelsen ovenpå bacheloruddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier, som af mere indførende karakter til fagets teori og metode. Kandidatuddannelsen er dermed et videregående og mere dybdegående studie. Kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier lever således op til Uddannelsesbekendtgørelsens krav til kandidatuddannelser. Her er formuleringerne, at den studerende på kandidatuddannelsen skal udbygge sin faglige viden og øge det teoretiske og metodiske kvalifikationer, selvstændighed og indeholde faglig fordybelse (Uddannelsesbekendtgørelsen 3). (Dokumentationrapporten, s. 36f) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Akkrediteringspanelet stillede spørgsmål om status for begrebet sprogmøde på uddannelsen. Studielederen svarede, at sprogmøde er en særlig tematik underordnet kulturmødet. Underviserne forklarede, hvordan uddannelsen ved oprettelsen blev navngivet, og at det var blevet forlangt, at faget skulle hedde noget med sprog. Erfaringen blandt underviserne er, at få studerende skriver projekter om sprogmødet eller den sproglige del af kulturmødet Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? I studieordningen benævnes alle de tilegnede egenskaber som kompetencer, og de placeres altså ikke i samme tredeling, viden, færdigheder og kompetencer, som Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser indeholder. På trods af dette dækker studieordningen og kompetencebeskrivelserne for Kultur- og Sprogmødestudier disse tre niveauer, og lever dermed op til kravene til kandidatniveau, hvilket dokumenteres i det følgende: Kravene mht. viden på kandidatuddannelserne er ifølge Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, at uddannelsen skal være baseret på den højeste internationale forskning, og at den studerende skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagets viden. Færdighedsniveauet kræver mestring og udvælgelse af relevant metode, opstilling af løsningsmodeller og diskussion af videnskabelige problemstillinger. Opfyldelse af disse krav kommer til udtryk i studieordnings målformuleringer for fagelementerne på kandidatuddannelsen. Under projektdelen på første kandidatmodul stå der følgende: Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis ( ) Målet er, at den studerende skal demonstrere indsigt og færdighed i arbejdet med

44 problemstillinger inden for Kultur- Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk metodisk og analytiske; at den studerende er i stand til selvstændig at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; at den studerende er i stand til at formidle resultater skriftligt og mundtligt ( 20 stk.2 i studieordningen bilag 8). Derudover specificerer kriterium 4 i denne rapport, at kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier er baseret på den højeste internationale forskning. Kompetenceniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse kræver evne til håndtering af komplekse situationer, der fordrer uforudsigelige og nye løsningsmodeller, evnen til selvstændigt at igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde og til at påtage sig ansvar bl.a. for egen udvikling. Kandidater fra RUC har her en særlig force, da de i projektarbejdet hvert semester arbejder tværfagligt og selvstændigt med en relevant problemstilling. Målformuleringen for kandidatmodul 1 (ovenfor) og målformuleringen for kandidatmodul 2 i studieordningen viser yderligere, at kompetenceniveau opfyldes i kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier. Her står der at, der: Målet er at den studerende skal demonstrerer fordybet indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kulturog Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projekter i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt (studieordningen 21 stk. 2, bilag 8). Dermed er der på kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier krav om selvstændighed, kritisk stillingtagen og beherskelse af relevante metoder. Alt i alt lever kandidatuddannelsens faglige profil op til kravene fra Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse til viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau. (Dokumentationrapporten, s. 37f) Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført: Universitetet mener ikke, at den engelske titel cultural encounters har de af akkrediteringspanelet påpegede konnotationer. Fra fagets side understreges at cultural encounter i denne sammenhæng skal forstås som møder mellem kulturer og ikke sammenstød mellem bastante kulturer. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til uddannelsens titel, men bemærker at sprogmødedelen primært har en historisk begrundelse. Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen

45 har et stærkt fokus på kulturmødet med sprogmødet som et tema blandt andre. Akkrediteringspanelet vurderer, at målene for læringsudbytte, som beskrevet i studieordningen, lever op til titlerne som fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsens 25 (cand.comm.), 28 (cand.mag.), 41 (cand.scient.soc.), 42 (cand.soc.) og 50 (cand.scient.). Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Dokumentation Med hvilke metoder sikrer uddannelsen, at det læringsudbytte som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte? Sammenfatning Gennemsnittet for specialekarakterer benyttes som indikator for det faktiske læringsudbytte. Hvert femte år gennemfører RUC en beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender med blandt andet spørgsmål om beskæftigelse og vurdering af udbyttet af uddannelsen, samt hvordan den ruster dem til arbejdsmarkedet. Censorkorpsets indberetninger, som behandles på et studienævnsmøde. (Dokumentationsrapporten, s. 39ff) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en tilfredsstillende systematik til sikring af, at de studerende opnår det ønskede læringsudbytte, og at det med baggrund i, at censorkorpset ikke har indvendinger, og at specialekaraktergennemsnittet er over middel, også faktisk er tilfældet, at de gør det

46 Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Bekendtgørelsesforhold Hvilken bekendtgørelse og hvilken heri er uddannelsen omfattet af? Kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier vil for studerende der påbegynder uddannelsen 1. september 2008 eller senere være forankret i bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (bek nr 338 af 06/05/2004). Særligt henvises til 69 der giver institutionen mulighed for, at regulere og kvalitetssikre uddannelsernes sammenhæng gennem et sæt af fælles regler. Uddannelsen er, for studerende der har påbegyndt kandidatuddannelsen inden 1. september 2008, forankret i bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (bek nr 706 af 24/08/1995). (Dokumentationsrapporten, s. 45) Supplerende oplysninger fra korrespondance med RUC I af 4/ oplyser juridisk konsulent Niels Teglbjærg, RUC, på spørgsmålet om hvordan RUC sikrer sig at uddannelsen lever op til bekendtgørelsens krav i 21 stk. 3 nr. 2 om minimum 10 ECTS valgfag: Indledningsvis bemærkes, at selvom studieordningen for Filosofi og Videnskabsteori umiddelbart kunne give det indtryk, at der ikke er mulighed for at følge andre kurser end dem, der er nævnt under studieordningens beskrivelse af de enkelte kursers moduler, har de studerende reelt bredere muligheder. Studienævnet kan således efter 26 godkende, at andre studieaktiviteter træder i stedet for de i studieordningen beskrevne. Det kan f.eks. være et af kurser, der udbydes under 2. kandidatmodul (K2). Det er derfor allerede af den grund universitetets opfattelse at kravet i uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 3, nr. 2, om valgfag på 10 ECTS points er opfyldt. Hertil kommer i øvrigt, at Roskilde Universitetscenter - med sin særlige uddannelsesstruktur med brede basisstudier efterfulgt af studier på to overbygningsfag, hvoraf det ene skal ligge inden for basisstudiets faglige område - giver de studerende en unik mulighed for allerede på bachelorstudiet at foretage et frit valg af det andet overbygningsfag. Dette valg begrænses kun af de særlige faglige adgangskrav, der stilles i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende har - efter afslutningen af bacheloruddannelsen - muligheden for at studere videre inden for dette valg på kandidatniveau - eller (hvis den studerende har eller skaffer sig de nødvendige faglige kvalifikationer på bachelorniveau) at vælge at udskifte det ene af fagene med et andet. De to fag udgør hver

47 ECTS på den samlede kandidatuddannelsen. Det er derfor også af denne grund universitetets opfattelse, at valgmulighederne ved valget af det andet af de to fag på kandidatuddannelsen sikrer en opfyldelse af kravet om, at studieelementer svarende til mindst 10 ECTS skal være valgfri, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 3, nr. 2. Samtidig indgår nogle af fagets studieelementer i de konstituerende fagelementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 3, nr. 1 Sagsbehandlers vurdering Det er på det foreliggende grundlag uklart, om uddannelsen opfylder Uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 3, nr. 2. om min 10 ECTS valgfag. For fællesuddannelser og parallelforløb Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til Ikke relevant bekendtgørelsen? Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? For uddannelser i gymnasiefag Ja: Jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser gælder det for Kulturforståelse, at uddannelsen skal sørge for at: Kandidaten skal beherske centrale begreber inden for kulturanalyse (antropologi, etnologi, sociologi, socialpsykologi og diskursanalyse). kunne analysere forskellige kulturelle udtryksformer i tid og rum. kunne analysere sammenhænge mellem individers værdier, identitetsforståelse og handlemuligheder i et bredt kulturhistorisk perspektiv. kunne analysere både synkrone, diakrone og komparative aspekter af kulturanalytiske problemstillinger, f.eks. under inddragelse af: Interaktion og kommunikation (verbal og ikke-verbal) på tværs af kulturer. Integration, assimilation og segregation

48 Det nationale og det globale. Det europæiske og det ikke-europæiske. Majoriteter og minoriteter. Identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces. Etik, moral og religion. Disse krav stemmer overens med Kultur- og Sprogmødes målsætninger for dimittenders faglige kvalifikationer jf. beskrivelser af fagligt indhold og kompetence, projektarbejde og målformuleringer, i studieordningen. (Dokumentationsrapporten, s. 45f) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger Takstindplacering Uddannelsens takstmæssige indplacering Følgende er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling: Takst 1 (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 21. oktober 2008) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger Titel/betegnelse Dansk titel/betegnelse Følgende er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling: Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedom-råde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Cand.soc. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens

49 50: Cand.scient. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Cand.comm. Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Cand.comm. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Engelsk titel/betegnelse Følgende er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling: Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedom-råde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Master of Arts in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Master of Social Sciences in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige ho-vedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Master of Science in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddan-nelsesbekendtgørelsens 25: Master of Arts in Communication Studies Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Sagsbehandlers vurdering Det bemærkes, at det synes at være praksis, at uddannelsens fagbetegnelse skrives med småt

50 Adgangskrav Uddannelsens adgangskrav Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bilag 1 Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)? Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori Kultur- og Sprogmødestudier indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Kultur- og Sprogmødestudier. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse inden for Kultur- og Sprogmødestudiers faglige område, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. (Dokumentationsrapporten, s. 45) For bacheloruddannelser Ikke relevant Ikke relevant Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)? For kandidat- og masteruddannelser Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori Kultur- og Sprogmødestudier indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Kultur- og Sprogmødestudier. (Dokumentationsrapporten, s. 54) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid, som oplyst af institutionen Følgende er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling: 120 ECTS. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger

51 Dimensionering Eventuel adgangsbegrænsning for uddannelsen, som oplyst af institutionen Følgende er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling: Ingen (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen Maksimumramme/adgangsbegrænsning for til- Ikke relevant gangen til uddannelsen, som oplyst af universitetet For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som oplyst af institutionen Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant Ingen bemærkninger. Censorkorps Hvilket censorkorps er tilknyttet uddannelsen (kun ét)? Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed) Censorkorpset for Kultur- og Sprogmødestudier og Minoritetsstudier og Komparative Kulturstudier. Ingen bemærkninger. Sprog Hvilket sprog udbydes uddannelsen på? Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført: Sagsbehandlers vurdering I praksis tilbydes de enkelte kurser skiftevis på engelsk og dansk. Det fremgår ikke, om det kan lade sig gøre at gennemføre uddannelsen på dansk uden studietidsforlængelse

52 På baggrund af høringssvaret slettes bemærkningen om at Det fremgår ikke, om det kan lade sig gøre at gennemføre uddannelsen på dansk uden studietidsforlængelse. Andre forhold Angivelse af andre forhold, som universitetet vurderer som relevante i forhold til legalitetsforhold Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant Ingen bemærkninger

Vis mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: [email protected], [email protected], [email protected]

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag

Aarhus Universitet [email protected]. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet [email protected]. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: [email protected]

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected] [email protected]

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected] [email protected]

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC