- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. til: Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag Kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42, 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til to år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 11. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriterier for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: - Det er problematisk, at de studerende ikke med valg af alle kombinationsfag er sikret et niveau af fagspecifikke kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik, der modsvarer uddannelsens egen beskrivelse af kompetencer for fysikfaget. - Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag sikres den tilstrækkelige faglige progression mellem fysikfagets kurser og kombinationsfagets kurser.

2 - Det er desuden problematisk, at den generelle gennemførselstid for kandidater væsentligt overstiger gennemsnittet på hovedområdet. Det bemærkes videre, at der ikke foreligger en samlet plan for, hvordan gennemførelsestiden kan forbedres. - Det er problematisk, at uddannelsens kombinationsfag ikke i alle tilfælde understøtter de fysikfaglige videns-, færdigheds- og kompetencekrav. I forlængelse heraf er det problematisk, at det i disse tilfælde ikke er sikret, at uddannelsen kan leve op til sine egne fagspecifikke kompetencebeskrivelser. Universitetet gives en frist på to år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Side 2/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Kombinationskandidatuddannelsen i fysik og et andet fag skal godkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42 og 50. For så vidt angår kombinationskandidatuddannelser følger titlen af 25, 26, 28, 42 og 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det er hovedvægten i det samlede bachelor- og kandidatuddannelsesforløb, der er afgørende.

3 Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 25, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og fysik Master of Arts (MA) in Communication Studies and Physics Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 26, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og fysik Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Physics Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Dansk: Engelsk: Cand.mag. i [andet kombinationsfag] og fysik Master of Arts (MA) in [andet kombinationsfag] and Physics Side 3/3 Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42, stk. 4: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og fysik Master of Social Science in [andet kombinationsfag] and Physics Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i fysik og [andet kombinationsfag] Master of Science (MSc) in Physics and [andet kombinationsfag] Uddannelsens normerede studietid Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsen i fysik og et andet fag til 120 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, hvoraf kombinationsfaget i fysik er normeret til 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Styrelsen indplacerer kombinationskandidatuddannelsen i fysik og et andet fag for så vidt angår kombinationsfaget i fysik til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag,

4 jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kombinationskandidatuddannelsen i fysik og et andet fag. Tilknytning til censorkorps Kombinationskandidatuddannelsen i fysik og et andet fag tilknyttes, for så vidt angår kombinationsfaget i fysik, censorkorpset for fysik. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2010, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Adgangskrav Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori Fysik indgår, kan optages på kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag. Side 4/4 Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse med faget fysik, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I den forbindelse meddeles, at Akkrediteringsrådets vurdering er, at det er uklart, hvorvidt uddannelsen lever op til uddannelsesreglerne for så vidt angår valgfag, jf. 21 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at valgfag ikke umiddelbart kan erstattes af projektarbejde med valgfrit emne. Det er universiteternes ansvar at sikre, at uddannelserne lever op til uddannelsesreglerne, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fortsat løbende igangsætte tilsyn med universiteterne Uddannelsen er dansksproget. Høring

5 Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail [email protected]. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på [email protected] Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport

6 Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6

7 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post [email protected] På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: [email protected] eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

8 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. [email protected] [email protected] Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse med fysik Roskilde Universitetscenter har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret betinget positiv af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om godkendelse senest 10 dage efter UBST s afgørelse vedr. ovennævnte forhold. Universitetet vil modtage afgørelsesbrev vedrørende akkreditering og godkendelse af uddannelsen indeholdende begrundelse for den betingede positive akkreditering og afgørelsen om ovennævnte forhold. Afgørelsesbrevet vil blive sendt i kopi til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post [email protected] Sagsnr. Dok nr. Side 1/3 Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk.

9 Titel/Betegnelse Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Dansk: Cand.scient. i Fysik og kombinationsfaget Engelsk: Master of Science in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Dansk: Cand.mag. i Fysik og kombinationsfaget Engelsk: Master of Arts in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Dansk: Cand.soc. i Fysik og kombinationsfaget Engelsk: Master of Social Sciences in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik.

10 Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: [email protected] eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Kopi af dette brev er sendt til: Roskilde Universitetscenter

11 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Roskilde Universitetscenter Uddannelse: Kandidatuddannelse med fysik og kombinationsfag Akkrediteringspanelets medlemmer: Thors Hans Hansson, professor, Stockholm Universitet Sven Åberg, professor, Lunds Universitet Katja Dall Jensen, kemistuderende, Københavns Universitet Steen B. Iversen, Teknisk direktør, SCF Technologies Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen tirsdag d. 3. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Roskilde Universitetscenters høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet 23. oktober

12 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Roskilde Universitetscenter Cand. scient. i Fysik og kombinationsfag 6 i i i 2007 De seks studerende som er indskrevet på uddannelsen i 2007 har fysik som kombinationsfag

13 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at fysikuddannelsen på Roskilde Universitetscenter aktivt inddrager dimittender i udviklingen af uddannelsen. Aftagerpanelet er forankret ved Institut for Natur, Systemer og Modeller, hvor der forskes og undervises i almen biologi, fysik, kemi, matematik, medicinalbiologi og i molekylærbiologi. Aftagerpanelet er under etablering, og instituttet har kontaktet ni navngivne personer. Akkrediteringspanelet vurderer, at sammensætningen af aftagerpanelet på tilfredsstillende vis repræsenterer de områder, hvor fysikere typisk finder ansættelse. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at fysikuddannelsen på RUC leder til relevant beskæftigelse, idet langt størstedelen af dimittenderne i undersøgelsen i 2002 og 2007 vurderer, at deres job ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde, samt at de adspurgte fra dimittendundersøgelsen 2007 alle er i beskæftigelse. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kun i nogen grad har sandsynliggjort, at den studerende i forbindelse med alle valg af kombinationsfag er sikret et niveau af fagspecifikke kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne kompetencer for fysikfaget (jf. kompetencebeskrivelsen i målepunkt ). Hvorvidt der opnås et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer inden for fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne fagspecifikke kompetencer for fysikfaget, vurderes til dels at afhænge af det kombinationsfag, som den studerende vælger. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at i de tilfælde, hvor fysikfaget kombineres med matematik, datalogi eller andre naturvidenskabelige fag, hvor der vurderes at være synergi mellem fysik og kombinationsfaget, opnår de studerende de beskrevne fagspecifikke kompetencer. Akkrediteringspanelet noterer sig imidlertid, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed (Bilag 8, s. 2), og at fysik hyppigst kombineres med matematik, kemi eller datalogi. I de tilfælde, hvor den studerende vælger at kombinere fysikfaget med et kombinationsfag, som enten ikke er umiddelbart beslægtet med eller understøtter fysikfaget, vurderer akkrediteringspanelet, at det kan være uklart, om den studerende opnår et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer jf. dokumentationsrapportens kompetencer for fysikfaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUCs fysikstuderende har en god interaktion med praksisfeltet og bemærker at en væsentlig del af de studerende udarbejder erhvervsrettede projekter i samarbejde med blandt andre RISØ DTU - Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at tilbagemeldinger fra tidligere og nuværende studerende danner afsæt for ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder på uddannelsen samt progression på uddannelsen. Disse tiltag indeholder den femårlige dimittendundersøgelse, kandidaternes tilbagemelding på de årlige IMFUFA seminarer, arbejdet i studienævn, fysiklærermøderne og de løbende evalueringer undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb. Samlet set vurderes kriteriet således, at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilkendegiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. På baggrund af høringssvaret finder Akkrediteringspanelet endvidere anledning til at understrege, at uddannelsen ifølge panelets vurdering giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning indenfor det fysikfaglige område. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende - 4 -

15 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dokumentation på dette kriterium har været utilstrækkelig i udgangspunktet. På baggrund af de fremkomne oplysninger ved mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, vurderer akkrediteringspanelet dog, at uddannelsen baserer sig på et aktivt forskningsmiljø. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Kvaliteten og styrken vurderes tilfredsstillende givet størrelsen på uddannelsesmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet i tilstrækkelig grad dækker uddannelsens faglige indhold, at forskningsproduktion- og formidling har et tilfredsstillende niveau, samt at forskerne aktivt indgår i internationalt samarbejde. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelets vurdering af kriteriets opfyldelse baserer sig, som for vurderingen af kriterium 3, primært på, at den studerende i udgangspunktet har mulighed for at vælge imellem fagkombinationer, som uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, sikrer den studerende et niveau af fagspecifikke kompetencer indenfor fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvorvidt den studerende er garanteret tilstrækkelig progression mellem de fysikfaglige kurser og kombinationsfagets kurser, der sikrer den studerendes fagspecifikke kompetencer i fysik, såfremt bacheloruddannelsen og kombinationsfaget forankres uden for det naturvidenskabelige fagområde. Akkrediteringspanelet noterer sig, som i kriterium 3, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed. (Bilag 8, s. 2), og at de hyppigst forekomne kombinationer kombinerer fysikfaget med matematik, kemi og datalogi

16 Det akkrediteringspanelet vurdering, at i de tilfælde, hvor fysikfaget kombineres med eksempelvis matematik, datalogi eller andre naturvidenskabelige fag, hvor der er synergi mellem fysik og kombinationsfaget, sikres de studerende den nødvendige faglige progression jf. uddannelsens fagspecifikke kompetencebeskrivelser. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at den generelle gennemførselstid for kandidater væsentligt overstiger gennemsnittet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at gennemførelsestiden blandt andet kan forklares med, at nogle studerende fortsat er indskrevet på faget, men reelt er i beskæftigelse, samt at belastningen på breddekurset tidligere var for stort. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at uddannelsens gennemførsel kan være påvirket af kombinationsfagsmodellen, som i nogle tilfælde kan medføre studietidsforlængelse for de studerende. Dette skyldes, at fagene ikke er indbyrdes koordinerede, hvorved den studerende i nogle tilfælde risikere undervisningsoverlap og/eller at kurset ikke udbydes på de relevante semestre. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsen forsøger at dæmme op for de lange gennemførselstider. Eksempelvis har fysikuddannelsen faste skemaer hvert år, med henblik på at give den studerende forøget mulighed for at planlægge sin uddannelse. Endvidere foretages en aktiv koordinering af skemaerne i de tilfælde hvor fysik indgår i kombination med matematik eller datalogi. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at uddannelsen planlægger at forbedre gennemførselstiderne som følge af implementering af specialekontrakter samt ved at forsøge at afhjælpe belastningen ved breddekurset ved at dele faget i to. Det vurderes, at uddannelsen udbyder de nødvendige fag, som sikrer, at de studerende har mulighed for at opnå de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Det bemærkes dog, at uddannelsen ikke har et anbefalet studieforløb for de studerende, som ønsker faglige kompetencer til at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser. De studerende skal således selv sørge for at tage statistik på basisuddannelsen for at opfylde mindstekravene. Kriteriet vurderes således samlet set for delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilkendegiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at der er overensstemmelse mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes individuelle indhold og tilrettelæggelse. Akkrediteringspanelet vurderer det endvidere for værende sandsynliggjort, at de valgte prøveformer - 6 -

17 belyser i hvilket omfang, de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes desuden sandsynliggjort, at der sker en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Endvidere anvender uddannelsen forskellige tiltag til at diskutere og indsamle de studerendes tilbagemeldinger på uddannelsen, herunder undervisernes pædagogiske og didaktiske metoder som dokumenteret ved kriterium 1 og 8. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid ikke, at dokumentationsrapporten indeholder et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en vurdering af uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur i forhold til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. På baggrund af universitetets høringssvar finder akkrediteringspanelet anledning til at slette bemærkningen: Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid ikke, at dokumentationsrapporten indeholder et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en vurdering af uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur i forhold til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. og i stedet anføre: Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Specielt lægger akkrediteringspanelet vægt på, at uddannelsen aktivt og systematisk er i kontakt med studerende, dimittender og, fremadrettet, aftagere. Det indbefatter IMFUFA årsmøder, dimittendundersøgelse hvert 5. år, Sverigesseminarer, løbende kursusevalueringer og etablering af aftagerpaneler som dokumenteret i kriterium 1 og kriterium 7. Det fremgik af mødet med undervisere og øvrige, at uddannelsen ikke har udarbejdet en formel procedure for opfølgning. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at miljøet er lille, og mødet med undervisere og øvrige gav indtrykket, at tilbagemeldinger aktivt bruges til at udvikle uddannelsen. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 7 -

18 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet noterer sig, at Roskilde Universitetscenter tildeler den studerendes titel alene ud fra specialet - og dermed uafhængigt af den studerendes bacheloruddannelse. Titlen afhænger således af, hvor hovedvægten ligger på kandidatuddannelsen, med undtagelse af de tilfælde, hvor den studerende skriver et integreret speciale. I så fald tildeles den studerende titel efter af hovedvægten på både bachelor og kandidatmodulet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at for at opnå titlen cand.scient. i fysik og kombinationsfag, jf. 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, bør det tilstræbes, at den studerende har en naturvidenskabelig bacheloruddannelse og kombinere fysikstudiet med et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, hvor der opnås synergi mellem fysik og kombinationsfaget. I disse tilfælde vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen lever op til sin fagspecifikke kompetencebeskrivelse og dermed typebeskrivelsen for et kandidatniveau jf. kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed. (Bilag 8, s. 2), og at de hyppigst forekomne kombinationer kombinerer fysikfaget med matematik, kemi og datalogi. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at uddannelsen kun i nogen grad sandsynliggør, at uddannelser med en anden bacheloruddannelse har mulighed for at opnå et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer indenfor fysik til at opnå cand.scient. i fysik og kombinationsfag titlen jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50. I det omfang, at uddannelsens kombinationsfag ikke understøtter de fysikfaglige videns-, færdigheds- og kompetencekrav, vurderes det kun i nogen grad sandsynliggjort, at det er muligt at leve op til uddannelsens fagspecifikke kompetencebeskrivelse og dermed typebeskrivelsen for kandidatuddannelsen jf. kvalifikationsrammen. Det er væsentligt for akkrediteringspanelets vurdering af uddannelsen, at uddannelsens titel inddrager begge kombinationsfag. Det betyder, at fysikuddannelsen på RUC giver en profil, som deler sig mellem to fag, hvilket adskiller profilen fra et monofagligt uddannelsesforløb i fysik, hvor kandidaten opnår titlen cand.scient. i fysik. I tillæg til de fagspecifikke kompetencer, har akkrediteringspanelet i vurderingen af uddannelsen derfor lagt vægt på de kompetencer, som opstår i synergien mellem to fagområder. Kriteriet vurderes således at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilkendegiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende - 8 -

19 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad indhenter informationer om sammenhængen mellem dimittendernes læringsudbytte og uddannelsens mål for læringsudbytte. Karakterniveauet for specialer er højt, hvilket sandsynliggør, at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens mål for læringsudbytte

20 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Følgende elementer indgår ifølge Roskilde Universitetscenter i uddannelsens metode til at holde løbende kontakt med dimittender. Kandidatundersøgelser gennemføres på centerplan hvert 5 år. Dimittendprojekt 2002 indeholder den seneste færdiggjorte kandidatundersøgelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Bilag 12 indeholder endvidere et fysik-specifikt resume undersøgelsen. En beskæftigelsesundersøgelse - en større spørgeskemaundersøgelse omfattende fem årgange RUC-kandidater ( ) er under udarbejdelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Bilag 11 indeholder et Fysik-specifikt uddrag. I anledning af den 25 årige fødselsdag for Institut for studiet Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser (IMFUFA) blev bogen Kandidat til livet; Fysik- og matematikkandidater fra RUC gennem 25 år udgivet i 2003, Bilag 9. Bogen indeholder bla. omfattende interviews (gns. 8 sider) med 5 kandidater i faget Fysik, omhandlende deres tanker om uddannelsen og erfaringer siden hen på arbejdsmarkedet. Bogen indeholder desuden en kvantitativ opgørelse over samtlige IMFUFA-kandidater (Fysik + Matematik). (Dokumentationsrapport, s. 2) Årsmøde afholdes årligt fælles med faget Matematik, med deltagelse af gamle kandidater, nuværende studerende og ansatte. Program for 2007: Bilag 17. Fokus er på dialog og erfaringsudveksling omkring anvendelse af opnåede kompetencer i jobsituationen. (Dokumentationsrapport, s. 2) Heldagsseminar om matematikkens og fysikkens fagdidaktik afholdes årligt fælles med faget Matematik. Program for 2007: Bilag 14. Dette arrangement udgør en vigtig kontakt med gymnasie-skolen, som aftager ca. 1/3 af kandidaterne (se ovenfor). Ca. 1/3 af deltagerne i disse arrangementer er alumner og arrangementerne indeholder således også et væsentligt aspekt af dialog

21 med de gamle kandidater. (Dokumentationsrapport, s. 2) IMFUFA-seminar er en faglig seminar-række der afholdes fælles af fagene Fysik og Matematik. Der afholdes 24 seminarer årligt, hvor ca. ¼ afholdes af alumner. I disse tilfælde indeholder diskussions-delen af seminaret traditionelt en diskussion om alumnens syn på den uddannelse vedkommende har modtaget; kompetencer og faglighed relateret til alumnens nuværende virke (typisk forskning). (Dokumentationsrapport, s. 2) Følgende elementer indgår ifølge Roskilde Universitetscenter i uddannelsens metode til at holde løbende kontakt med aftagere. Dimittendprojekt 2002 indeholder den seneste færdiggjorte aftagerundersøgelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Bilag 10 indeholder et resume af undersøgelsen. Konklusionerne i undersøgelsen referer til et overordnet niveau og dækker således alle de uddannelser, hvis dimittender har indgået i Dimittendprojekt (Bilag 10) Aftagerpanel er under opbygning, Se Bilag 13. Af bilag 13 fremgår det, at følgende personer er blevet inviteret til at sidde i aftagerpanelet og at et ok markerer accept pr. 7/4-08: Steen Gammeltoft, overlæge Glostrup, formand for Biokemisk Forening, censor/biologi Asger Aamund, Neurosearch og Bavarian Nordic firmaerne svar modtaget, men foreslår en anden person Sten Verland, direktør for Biolink Capital - OK Michael Brorson, Haldor Topsøe C. Crone-Fuglsang, Novozymes - OK Erling Hansen, Rockwool International - OK Susanne Stubgaard, Rektor ved Næstved gymnasium - OK Stine S. Korremann, hospitalsfysiker, Rigshospitalet Poul Kattler, Experimentarium

22 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at fysikuddannelsen på Roskilde Universitetscenter aktivt inddrager dimittender i udviklingen af uddannelsen, gennem blandt andet dimittendundersøgelser og IMFUFAårsmøderne. Opsamlingen på dimittendernes tilbagemeldinger foregår uformelt i det relativt lille miljø af forskere på fysikuddannelsen. Aftagerpanelet er forankret ved Institut for Natur, Systemer og Modeller, hvor der forskes og undervises i almen biologi, fysik, kemi, matematik, medicinalbiologi og i molekylærbiologi. Aftagerpanelet er under etablering, og instituttet har kontaktet ni navngivne personer. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets sammensætning repræsenterer de områder, hvor fysikere typisk finder ansættelse. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere at to af aftagerpanelets medlemmer er fysikere. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt i tilfredsstillende grad. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? År Ledige Beskæftigelse Ph.d. Udlandet RUC HO RUC HO RUC HO RUC HO % 13% 42% 60% 37% 12% 5% 7% % 13% 72% 59% 11% 12% 11% 9% % 12% 70% 64% 10% 10% 7% 8% % 10% 53% 63% 16% 11% 21% 8% Tabel 1: Viser ledighedsprocenten, antal dimittender i beskæftigelse, antal kandidater som er fortsat på en ph.d. samt antal kandidater som opholder sig i udlandet. (UBST Nøgletal opgjort for matematik, fysik, kemi og datalogi) Der henvises til nøgletal fra UBST (Bilag 15) hvoraf det fremgår at naturvidenskabelige kandidater fra RUC generelt har en ledighed på niveau med landsgennemsnittet. For kandidater i fysik gælder det, at der ingen ledighed er. Der henvises til RUC's seneste beskæftigelsesundersøgelse Bilag 11. Denne undersøgelse er baseret på et spørgeskema udsendt af RUC's Uddannelses- og Forskningsafdeling til alle RUC kandidater fra perioden , 65,1 % af de adspurgte fysikkandidater har besvaret undersøgelsen (se selve bilaget for nærmere redegørelse for undersøgelsen). Via personlig kontakt til vores kandidater fremgår det endvidere at samtlige kandidater fra 2007 var beskæftigede ved starten af (Dokumentationsrapport, s. 3) Finder uddannelsens dimit- Fysikkandidater fra RUC er ansat i følgende sekto

23 tender relevant beskæftigelse? rer/jobfunktioner: 1) Privat ansat til forskning og udvikling primært i medicinal- og materialeindustrien. 2) Privat ansat til vidensformidling. 3) Forsker ansat i sektorforskningsinstitutioner. 4) Forsker og underviser på universiteter. 5) Underviser på ikke forskningsbaserede videregående uddannelser. 6) Underviser på gymnasiale uddannelser. 7) Hospitalsfysiker. 8) IT og dataanalyse blandt andet i den finansielle sektor. (Dokumentationsrapport, s. 3) Af nedenstående figur fremgår det, at 57,1 procent af dimittenderne ifølge kandidatundersøgelsen fra 2007 (bilag 11) finder at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde. Figur 1: Viser sammenhængen mellem uddannelse og job som det fremgår af kandidatundersøgelsen fra 2007 (Bilag 11, s. 2) Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at uddannelsens dimittender har følgende lønforhold som illustreret i tabel 2 nedenfor. Månedsløn Frequency percent Percent Valid percent Cumulative Percent Under kroner 1 3,6 5,3 5, ,7 15,8 21,1 kroner ,3 21,1 42,1 kroner ,8 78,9 kroner kroner 3 10,7 15,8 94,7 Over kroner 1 3,6 5,3 Missing 9 32,1 Total Tabel 2: Viser lønforhold for de dimittender som har svaret i forbindelse med kandidatundersøgelsen fra (Bilag 11, s. 2)

24 Supplerende oplysninger fra mødet: På mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at uddannelsen løbende, men uformelt holder sig opdateret omkring dimittendernes arbejdssituation. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Ikke relevant. Ikke relevant. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at fysikuddannelsen på RUC leder til relevant beskæftigelse, idet langt størstedelen af dimittenderne i undersøgelsen i 2002 og 2007 finder, at deres job ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde (Bilag 11 Figur 2_9 og Bilag 12 Figur 1.8), samt at de adspurgte fra 2007 alle er i beskæftigelse

25 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Der henvises til Studieordning for fysik Bilag 2 10, samt Studievejledning for fysik 2007 Bilag 6 side og side Forskningsresultater inddrages i høj grad gennem projektarbejdet, men også hvor det er muligt og relevant i kursusundervisningen, ofte som eksempler eller til illustration af den gennemgåede teori. Se i øvrigt målepunkt (Dokumentationsrapport, s. 3) Gengivelse af Bilag 2 10, Ifølge Bilag 2 10 og 16 til 20 fremgår det, at Kandidatuddannelsen med Fysik har til formål at give den studerende et dybdegående, solidt kendskab til fagets teorier og metoder. Kandidatuddannelsen har endvidere til formål at give kandidaterne faglig kompetence til at begynde en forskeruddannelse. (Bilag 2 s. 5) Endvidere beskrives uddannelsens faglige indhold og kompetencer i således: 16 kandidatmodul (Modul K1): Dybdemodul. Modulet har til formål at give den studerende et dybtgående kendskab til fagets teorier og metoder. Modulet indeholder 4 kurser: 2 Teoribygningskurser, i alt 15 ECTS. Kurset Fysiske undervisningsforsøg eller Kurset Fysisk teknik 7,5 ECTS. Kurset Fysisk problemløsning II 7,5 ECTS. Teoribygningskurserne har til formål at give den studerende dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for én af fagets teoribygninger (normalt kvantemekanik og elektrodynamik). Hvert semester udbydes mindst et teoribygningskursus. Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold herunder forløb med eleveksperimenter

26 Kurset Fysisk Teknik har til formål at give den studerende fortrolighed med (primært) eksperimentelle metoder, der benyttes i fysikforskningen. Kurset Fysisk problemløsning II skal til et mere avanceret niveau udvikle den studerendes kompetencer i formulering af fysiske problemstillinger, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for en række af fysikkens teoribygninger. 17. kandidatmodul (Modul K2): Specialisering i Fysik. Modulet har til formål, at den studerende når frem til forskningsfronten inden for en problemstilling, der angår faget Fysik. Modulets projektarbejde gennemføres efter den studerendes valg enten som et internt-fagligt projekt eller som et refleksionsprojekt. Projektet er normeret til 30 ECTS. Det internt-faglige projekt. Formålet med projektet er, at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel skal få indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment i fysikken. Dette kan gøres enten ved et eksperimentelt arbejde, hvor resultaterne fortolkes teoretisk, eller ved et teoretisk arbejde, der sammenholder teori/model med eksperimenter udført af andre. Det er målet med et internt-fagligt eksperimentelt projekt, at den studerende kan formulere en original problemstilling indenfor det valgte områdes forskningsfront selvstændigt kan planlægge og udføre det relevante eksperimentelle arbejde kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder selvstændigt kan analysere og præsentere de opnåede eksperimentelle data kritisk kan diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til den relevante videnskabelige litteratur på området, herunder specielt belyse samspillet mellem de udførte eksperimenter og relevante teorier kan inddrage relevante matematiske modeller i diskussion og analyse af de opnåede resultater kan formidle de opnåede resultater til andre indenfor det relevante forskningsområde

27 Det er målet med et internt-fagligt teoretisk projekt at den studerende kan formulere en original problemstilling indenfor det valgte områdes forskningsfront selvstændigt kan planlægge og udføre det relevante teoretiske arbejde, herunder f.eks computersimuleringer kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder selvstændigt kan analysere og præsentere de opnåede resultater kritisk kan diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til den relevante videnskabelige litteratur på området, herunder specielt sammenholde resultaterne med eksperimentelle resultater fra litteraturen kan inddrage relevante matematiske modeller i det udførte arbejde kan formidle de opnåede resultater til andre indenfor det relevante forskningsområde Refleksions-projektet: Formålet med projektet er, at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel bringes til at reflektere over fysik som en samfundsmæssig, kulturel eller videnskabelig aktivitet, herunder også i forbindelse med undervisning og formidling. Det er målet med et refleksionsprojekt, at den studerende kan formulere en original problemstilling indenfor det valgte områdes forskningsfront selvstændigt kan planlægge og udføre det relevante analytiske arbejde kan forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder kritisk kan diskutere betydningen af de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til den relevante videnskabelige litteratur på området, med særlig vægt på fagperspektiverende litteratur kan reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet. kan formidle de opnåede resultater til andre indenfor det relevante forskningsområde 18. kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul. Specialisering i Fysik. Modulet har til formål, at den studerende når frem til forskningsfronten inden for en problemstilling, der angår faget Fysik. Specialet gennemføres efter den studerendes valg en

28 ten som et internt-fagligt speciale eller som et refleksionsspeciale. 19. kandidatmodul (Modul K2-IS): Integreret specialemodul. Specialisering i Fysik. Modulet har til formål, at den studerende når frem til forskningsfronten inden for en problemstilling, der angår faget Fysik. Modulet består af et integreret speciale og et projektarbejde. Faget Fysiks del af det integrerede speciale er normeret til 15 ECTS. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. Det integrerede speciale gennemføres efter den studerendes valg enten som et internt-fagligt speciale eller som et refleksionsspeciale kandidatmodul (Modul K2-ES): Integreret eksperimentelt specialemodul. Specialisering i Fysik. Modulet har til formål, at den studerende når frem til forskningsfronten inden for en problemstilling, der angår faget Fysik. Det integrerede eksperimentelle speciale gennemføres som et internt-fagligt speciale. Formålet med specialet er, at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel skal få indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment i fysikken. Dette gøres ved et eksperimentelt arbejde, hvor resultaterne fortolkes teoretisk. (Bilag 2, s. 6) Gengivelse af Bilag 6 s Det fremgår endvidere af Bilag 6 side at formålet med refleksionsprojektet er, at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel bringes til at reflektere over fysik som en samfundsmæssig, kulturel eller videnskabelig aktivitet. Formålet med Refleksions-projektet er således dybest set at bringe den studerende til fra en eller anden synsvinkel at reflektere over faget fysik. Dette skal forstås meget bredt. For at gøre det mere konkret kan man opdele denne projekttype i en Meta-variant og en Formidler-variant. I Metavarianten behandles en problemstilling som angår fysik inden for teknologiteori, videnskabsteori eller erkendelsesteori. Her kigger man på fysikken med»humanistiske«briller. Fysik er (blandt andet) en videnskab, men forskningen forgår under nogle bestemte rammer, og det er ofte disse rammer, der søges afdækket i Refleksions-projektet. Et afkast til samfundet af fysisk forskning er vidensbaseret teknologi. Under hvilke former dette afkast foregår, er det f.eks. oplagt at undersøge i et Refleksions-projekt. I projektet er der mulighed for at reflektere over f.eks.: hvad fysisk tænkning er for noget, hvordan fysiske teorier dannes og/eller retfærdiggøres, eksperimentets status i fysisk forskning,

29 forholdet mellem grundforskning og anvendt forskning/teknologi, fysikfagets erkendelsesteoretiske grundlag, hvordan fysikken adskiller sig fra andre videnskabelige områder Det er ikke meningen, at man i Refleksions-projektet skal fordybe sig i en fysikfaglig problemstilling for dennes egen skyld, men at man skal prøve at betragte en sådan i et generelt lys (f.eks. fra et videnskabsteoretisk synspunkt). Der er ret vide rammer for Refleksions-projektet, så længe man holder sig for øje, at formålet er at belyse fysikken som én menneskelig aktivitet i relation til andre aktiviteter. Mange studerende vælger et projektemne i metavarianten af refleksionsprojektet, der er historisk, og det kan ofte være en god idé. Man skal blot huske, at det ikke er nok f.eks. blot at redegøre for, Hvordan en fysikopdagelse fandt sted. Den betragtede opdagelse skal afspejle noget væsentligt inden for videnskabsteorien, teknologiteorien eller erkendelsesteorien. I Formidlervarianten kan man eksemplarisk behandle en problemstilling inden for fysikundervisningens didaktik eller en problemstilling inden for formidling af fysik uden for uddannelsessystemet, f.eks. i et af medierne. Et projekt i fysikundervisningens didaktik vil dreje sig om ud fra faglige og pædagogiske, synsvinkler at betragte undervisning, hvori der indgår fysik og fysiske problemstillinger. Sådanne synsvinkler kan være: hvad faget er i historiske, videnskabsteoretiske og erkendelsesmæssige sammenhænge, hvad faget er i samfundsmæssige sammenhænge, ikke mindst dets betydning i teknologiske, miljømæssige og andre tværfaglige sammenhænge, hvad uddannelse og skole er i samfundet, og hvilken rolle faget skal spille i de forskellige uddannelses-og skoleformer: Hvordan indgår faget f.eks. i de enkelte læseplaner, hvilken rolle spiller det som almendannende fag og som erhvervs- og studieforberedende fag, og hvordan er dets relationer til andre (naturvidenskabelige) fag i de forskellige uddannelses- og skoleformer, hvad mennesker er i kognitiv henseende, hvordan de udvikler sig, og hvordan de lærer og tilegner sig begreber og metoder, hvad mennesker er i social og affektiv henseende: Hvilken betydning har elevers sociale baggrund, og hvilken rolle spiller de sociale processer i klasseundervisningen. Hvad betyder de personlige relationer og subjektive forhold som engagement, interesser, udfordringer og følelser som angst eller glæde for eleverne og for undervis

30 ningen i fysik. Et fagdidaktisk projekt skal således behandle såvel teoretiske som praktiske forhold ved undervisning i fysik samt al anden undervisning, hvori der indgår fysik og fysiske problemstillinger. Et Refleksionsprojekt kan række fra en videnskabsteoretisk analyse af fagets konstitution i en undervisningsmæssig sammenhæng til en fagdidaktisk begrundet praktisk tilrettelæggelse og udførsel af konkret undervisning. Projektet kan dreje sig om en analyse af praksis, f.eks. en undersøgelse af lærebøger, iagttagelse af undervisningspraksis, interviews, spørgeskemaundersøgelser eller tests. Projektet kan også dreje sig om udvikling og afprøvning af undervisningsforløb, afprøvning af nye ideer til undervisningen og ændringer i undervisningspraksis i samarbejde med lærere. Projektet kan imidlertid ikke være blot at skrive et stykke af en lærebog eller at tilrettelægge et undervisningsforløb uden refleksioner og begrundelser ud fra en teoretisk fundering. Refleksionsprojekter, som handler om formidling af fysik uden for uddannelsessystemet, kan i lighed med projekter inden for fagdidaktik være en undersøgelse og analyse af formidling i f.eks bøger, tidsskrifter eller igennem et af de andre medier. Også her gælder imidlertid, at praktiske undersøgelser eller et praktisk formidlingsarbejde skal være teoretisk funderet, og at projektet skal indeholde begrundelser og teoretiske refleksioner. (Bilag 6, s. 12) Endvidere angives i bilag 6 at formålet med det intern-faglige projekt er, at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel skal få indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment i fysikken. Dette kan gøres enten ved et eksperimentelt arbejde, hvor resultaterne fortolkes teoretisk, eller ved et teoretisk arbejde, der sammenholder teori/model med eksperimenter udført af andre. Meningen med det Internt-Faglige projekt at opnå en forståelse af, hvordan fysik i sig selv fungerer som videnskabsfag. Der er stort set frit valg af problemstilling til projektet. Bortset fra at problemet selvfølgelig skal være fysisk, stilles der kun ét krav, nemlig at problemstillingen belyser samspillet mellem teori og eksperiment. Det er altså ikke nok teoretisk at studere en model for modellens egen skyld, ved computersimuleringer eller på anden vis. Sådanne studier af f.eks. statistisk mekaniske modeller er udbredte i visse dele af fysikforskningen, men kan kun tilfredsstille projektbindingen, hvis studierne suppleres med en sammenligning med eksperimenter i reglen udført af andre og publicerede i litteraturen. Tilsvarende er det ikke nok at udføre eksperimenter, uden at disse sammenholdes med en

31 eller flere modeller (dette er der heller ingen tradition for at undlade i fysikforskningen). Det skal bemærkes, at det i det Internt- Faglige projekt (som i øvrigt også for de andre projekter) er nødvendigt, at man behandler en problemstilling selvstændigt. Selv om kravene til graden af selvstændig behandling af et emne ikke kan være så store for projektet i bachelormodulet som det afsluttende projekt i specialiseringsmodulet, er det aldrig nok, at man i projektet blot sammenskriver forskellige bøger og tidsskriftartikler til et læseligt og kohærent hele (såkaldte»litteraturprojekter«). Denne fare gælder i praksis kun for teoretiske projekter, idet man ved et eksperiment næsten automatisk kommer ud for problemer, der må løses ved selvstændigt arbejde. Teoretisk fysik er en krævende disciplin, når man forlanger en egentlig selvstændig forskningsmæssig behandling af en problemstilling. For et teoretisk projekt er den nemmeste måde at tilfredsstille kravet om selvstændighed på at foretage computersimuleringer af en model for et fysisk fænomen. Disse skal så suppleres med en vurdering af modellens forklaringsevne overfor relevante eksperimenter. Computersimuleringer benyttes mere og mere i fysikken, så herved opnår man samtidig en forståelse for, hvordan teoretisk fysisk forskning typisk foregår i dag. (Bilag 6, s. 13) Bilag 6 beskriver endvidere formålet med Kombinerede/integrerede projekter således: Da fysik kombineres med et andet fag, er det oplagt at prøve at lave»kombi-projekter«, hvor man laver ét projekt dækkende begge ens kombinationsfag. Herved kan man etablere en forbindelse mellem fagene; endvidere vil kombinerede projekter mange gange gøre det lettere at overholde den normerede studietid. Der kan være flere grunde til at give sig i kast med et kombi-projekt. Mange problemstillinger holder sig ikke inden for et enkelt fags grænser, og løsningen af problemet vil indbefatte, at man bevæger sig i flere af de traditionelle fagmiljøer ad gangen. I denne situation er det oplagt at skrive et kombi-projekt. En anden god grund til at lave kombinerede projekter er, at man gerne vil skabe sammenhæng mellem de to fag, man studerer. Til forskel fra andre universiteter har man på RUC ikke noget hovedfag, men to sidestillede fag. Mens andre studerende opfatter sig som fysikere, matematikere, biologer, osv., vil en RUCer ofte føle sig som f.eks. halvt fysiker og halvt matematiker. Det kan være svært at føle denne dobbelt-faglighed som en styrke, og et kombi-projekt hjælper med at få en identitet som dobbelt-faglig. I praksis er det ofte ikke så let at kombinere to fag, som man kunne ønske. Dels skal der helst være andre studerende med samme kombifag, som samtidig ønsker at lave et kombi-projekt. Dels skal man finde et projektemne, som giver

32 en meningsfuld kombination af ens to fag. Det sidste er tit ikke så let, og det hæmmes af, at der gennemgående kun er en beskeden vekselvirkning mellem lærernes forskning på de forskellige fag. Dette kritiseres ofte, og til dels med rette, af de studerende. Imidlertid er det vigtigt at huske, at meningen med kombinationsstrukturen ikke er, at man herved får lejlighed til at specialisere sig i et fagområde midt mellem to kombinationsfag. Meningen er, at man skal lære to forskellige fag»kulturer«at kende. (Bilag 6, s. 14) Endvidere fremgår det af bilag 6, at Et projekt eller speciale kan godt udarbejdes ved et laboratorium udenfor RUC. Det kan foregå ved et andet uddannelsessted, i industri eller lignende. I forbindelse med et speciale, der jo er en slags mesterlære, bør der i det eksterne miljø være en velfungerende forskningsgruppe, som den studerende kan gå ind i, og en erfaren fysiker, der er i stand til at være»mester«. Det vil fortsat være vejlederen på RUC, der har det overordnede ansvar for projektet, f.eks. om projektet overholder de bindinger, studieordningen pålægger. (Bilag 6, s. 14) Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen findes i Bilag 2, appendiks 1, mens en tilsvarende kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen først forventes færdig i efteråret I dokumentationsrapporten redegøres der for følgende kompetencer hos uddannelsens kandidater. De specifikke fysikkompetencer for bacheloruddannelsen Bilag 2 side 27 udbygges på kandidatniveau: Alle kandidater med fysik opnår i kraft af det samlede studieforløb på bachelor og kandidatuddannelsen specifikke kompetencer til at kunne: Analysere og formulere avancerede fysiske problemstillinger i fysisk terminologi. Formalisere avancerede fysiske problemstillinger med inddragelse af matematik. Håndtere matematiske teknikker til løsning af fysiske modeller. Vurdere resultaterne af en sådan løsning ved brug af fysisk viden. Behandle og processere data samt formidle disse grafisk. Anvende fysikteori i en eksperimentel kontekst. Designe og gennemføre eksperimentelle undersøgelser. Forstå og anvende teori indenfor mekanik, relativitetsteori, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik

33 og statistisk mekanik. Bruge numeriske og symbolske computerværktøjer. Formulere en original problemstilling indenfor et valgt områdes forskningsfront og med et stort islæt af selvstændighed planlægge og gennemføre en strategi til eksperimentelt eller teoretisk at belyse den valgte problemstilling. Reflektere over fysik som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet. Kunne formidle fysikfaglige emner både skriftligt og mundtligt. En række fag-specifikke fag-kompetencer relateret til den studerendes valg af projektemner. (Dokumentationsrapport, s. 4) Studienævnet for fysik holder øje med karakterniveauet for specialer, projekter og kurser, men finder ikke, at karaktergennemsnit er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere didaktiske og pædagogiske metoder samt progression. Undervisningen bliver løbende diskuteret i fysik-studienævnet, hvor studentermedlemmerne er en vigtig kilde til information, på fysiklærermøder, der afholdes i privat regi hver tredje måned samt på de såkaldte Sveriges-seminarer (list over temaer på Sveriges seminarerne fra se Bilag 16, hvor både studenter og undervisere deltager. Endelig evalueres kurserne ved afslutningen af et semesters kursusforløb, mens projekterne bl.a. diskuteres ved de såkaldte problemformuleringsseminarer, der afholdes hvert semester samt til midtvejsevalueringer, som organiseres af de studerende for deres projekt midtvejs gennem forløbet. (Dokumentationsrapport, s. 5) RUC gennemfører hvert femte år en beskæftigelsesundersøgelse, hvor dimittenderne bl.a. spørges om deres beskæftigelse og arbejdsmarkedssituation samt om deres vurdering af udbyttet af deres uddannelse. Resultaterne fra undersøgelsen i 2002 findes i Bilag 12. Figur 3.1 i undersøgelsen viser dimittendernes vurdering af kvalifikationer tilegnet gennem studiet og efterspurgt i arbejdslivet. (Dokumentationsrapport, s. 5)

34 Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført:

35 3.3.1 Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? I løbet af bachelor- og kandidatuddannelsen laver den studerende 4 problemorienterede projekter (60 ECTS) på basisuddannelsen, et problemorienteret fysikprojekt (15 ECTS) i bachelormodulet samt et speciale/specialiseringsprojekt på kandidatuddannelsen i fysik (30ECTS). (Dokumentationsrapport, s. 6) Kurserne er dels teoribygningskurser (f.eks kvantemekanik, elektrodynamik og termodynamik se bilag 6, side 18-20), dels metodekurser (f.eks kurserne i fysisk problemløsning (tidligere breddefysikkurset) se bilag 6, side 11-12, 15 og 21). (Dokumentationsrapport, s. 6)

36 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kun i nogen grad har sandsynliggjort, at den studerende i forbindelse med alle valg af kombinationsfag er sikret et niveau af fagspecifikke kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne kompetencer for fysikfaget (jf. kompetencebeskrivelsen i målepunkt ). Hvorvidt der opnås et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer inden for fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne fagspecifikke kompetencer for fysikfaget, vurderes til dels at afhænge af det kombinationsfag, som den studerende vælger. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at i de tilfælde, hvor fysikfaget kombineres med matematik, datalogi eller andre naturvidenskabelige fag, hvor der vurderes at være synergi mellem fysik og kombinationsfaget, opnår de studerende de beskrevne fagspecifikke kompetencer. Akkrediteringspanelet noterer sig imidlertid, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed (Bilag 8, s. 2), og at fysik hyppigst kombineres med matematik, kemi eller datalogi. I de tilfælde, hvor den studerende vælger at kombinere fysikfaget med et kombinationsfag, som enten ikke er umiddelbart beslægtet med eller understøtter fysikfaget, vurderer akkrediteringspanelet, at det kan være uklart, om den studerende opnår et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer jf. dokumentationsrapportens kompetencer for fysikfaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUCs fysikstuderende har en god interaktion med praksisfeltet og bemærker at en væsentlig del af de studerende udarbejder erhvervsrettede projekter i samarbejde med blandt andre RISØ DTU - Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at tilbagemeldinger fra tidligere og nuværende studerende danner afsæt for ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder på uddannelsen samt progression på uddannelsen. Disse tiltag indeholder den femårlige dimittendundersøgelse, kandidaternes tilbagemelding på de årlige IMFUFA seminarer, arbejdet i studienævn, fysiklærermøderne og de løbende evalueringer undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb. Samlet set vurderes kriteriet således, at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilkendegiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. På baggrund af høringssvaret finder Akkrediteringspanelet endvidere anledning til at understrege, at uddannelsen ifølge panelets vurdering giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning indenfor det fysikfaglige område

37 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Vip-repræsentanter i studienævn for Fysik: Lektor Dorthe Posselt (DP, Studieleder, Publikationsliste: Bilag 18) Lektor Thomas B. Schrøder (TBS, Publikationsliste: Bilag 19) (Dokumentationsrapport, s. 6) Faget fysik hører på RUC ind under forskningsgruppen IM- FUFA (Indsatsområdet for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser), som er en del af Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM). I IMFUFA er forskningen organiseret omkring 3 forskningsmæssige tyngdepunkter (Initialer angiver primær tilknytning): Amorfe og bløde stoffers struktur og dynamik (DP,TBS). Matematikkens og fysikkens didaktik. Matematisk modellering og dens grundvidenskabelige forudsætninger Førstnævnte rummer grundforskningscentret Glas og Tid (oprettet i 2005), som TBS er tilknyttet. (Dokumentationsrapport, s. 6) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige bad akkrediteringspanelet om en oversigt over de til uddannelsen tilknyttede VIP ere. Af denne oversigt fremgik det, at forskningsmiljøet består af en kerne på 9 VIP er: Tage Christensen Jeppe Dyre Thomas B, Schrøder Kristine Niss Dorte Posselt, studieleder Martin Niss Jens Højgaard Jensen Nicholas Bailey Bo Jakobsen Endvidere fremgik det af mødet at de fire førstnævnte er tilknyttet grundforskningscenteret Glas og Tid. Akkrediteringspanelet gjorde klart at de forud for mødet samt løbende under mødet

38 orienterede sig om publikationer og forskningsaktivitet på de nævnte forskere på RUCs hjemmeside under Institut for natur, systemer og modellers hjemmeside; Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Andelen af VIP er og DVIP er der underviser på kandidatuddannelsen i fysik fremgår af semester rapporterne Bilag 20 a-f. En sammentælling giver følgende antal SemesterVærk (SV) (Kursus, ca timers lektioner = 0.5 SV, Projektvejledning af en projektgruppe = 0.25 SV): Andelen af undervisningen der udføres af DVIP'er på kandidatuddannelsen i Fysik forsøges holdt på et minimum. I 2006 og foråret 2007 udførtes i alt 1.00 SV projektvejledning (vejledning af 4 projekter) af DVIP'ere. Dette skyldtes etableringen af grundforskningscentret Glas og Tid i sommeren 2005, idet 3 VIP'ere fik reduceret deres undervisnings-forpligtigelse. Der blev rettet op på denne situation i foråret 2007 ved nyansættelse af 2 adjunkter. (Dokumentationsrapport, s. 7) Supplerende oplysninger fra mødet De fire studerende fortalte, at de oplevede nær kontakt til deres undervisere, hvilket understøttes af, at underviserne og øvrige ved deres møde fortalte, at en forskers undervisningsnormering er ca. 6 timers ugentlig undervisning samt to projektvejledningsgrupper pr. semester Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Der anvendes en fast stab af DVIP-undervisere, som derved opnår en tilknytning til forsknings- og undervisnings-miljøet, bla. ved deltagelse i forsknings-seminarer mm. En del af DVIPunderviserne der er anvendt på kandidatuddannelsen i fysik i perioden er ansat i forskerstillinger ved andre institutioner: Wolfgang Pantleon, Senior Scientist, Materials Research department, Risø, 0.50 SV Ken Haste Andersen, Projektforsker, Institut for Akvatiske Ressourcer DTU, 0.25 SV Disse 0.75 SV af DVIP-undervisning (ud af samlet 2.50 SV DVIP-undervisning) har således øget diversiteten af forskningsbaseringen i undervisningen SV af DVIP undervisningen i perioden drejer sig om kurset Fysiske Undervisningsforsøg (Bilag 2, 16 stk. 4): Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold herunder forløb med eleveksperimenter

39 Dette kursus har i perioden været undervist af en erfaren gymnasie-lærer. Grundet kursets natur og indhold er det studienævnets vurdering at den direkte relation til gymnasieskolen for dette kursus er vigtigere end en direkte forskningsbasering. (Dokumentationsrapport, s. 7) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at det i tilfredsstillende grad er sandsynliggjort, at uddannelsen baserer sig på et aktivt forskningsmiljø, og uddannelsens tilrettelæggere vurderes at placere sig centralt i uddannelsens forskningsmiljø. Uddannelsen har kontakt til andre institutioner i forhold til at dække de områder som forskerne ikke selv kan favne, som det er tilfældet med de eksterne undervisere Wolfgang Pantleon og Ken Haste Andersen, som begge er ansat i forskerstillinger ved hhv. RISØ og DTU. To kurser varetages af DVIP hvilket akkrediteringspanelet vurderede uproblematisk, da de (DVIP) udgør en lille andel af den samlede undervisning, og at fysikuddannelsen har ansat to adjunkter til at varetage undervisningen fremadrettet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det ikke er muligt på baggrund af dokumentationsrapportens bilag 20 at vurdere den nøjagtige andel af VIP ere i forhold til D VIP ere. Akkrediteringsrådet vurderer endvidere, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt med forskningsmiljøet. Sammenfattende vurderer akkrediteringspanelet, at RUCs dokumentation på dette kriterium har været utilstrækkelig i udgangspunktet. På baggrund af de fremkomne oplysninger ved mødet med undervisere og øvrige, vurderer panelet dog, at uddannelsen baserer sig på et aktivt forskningsmiljø. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Et relativt lille fysik-miljø som RUCs dækker naturligvis ikke alle fysikkens discipliner med aktiv forskning. Som det fremgår af nedenstående, er der imidlertid sket en betydelig styrkelse af det faglige miljø ved etableringen af RUCs eneste grundforskningscenter ( Glas og Tid ), som med et årligt budget på 7 millioner kroner siden 2005 har været placeret i fysik-miljøet. Selve fysik-studiet er p.t. tilknyttet 9 ordinære VIP-stillinger, heraf er 2 personer på deltid. Fra Glas og Tid kan der herudover rekrutteres undervisning fra én professor, fra p.t. 2 postdocs samt fra p.t. 7 Ph.D.-studerende. Af egentlige deltidslærere med hovedbeskæftigelse andetsteds har der i perioden virket 5-6. I alt er der til faget fysik altså knyttet omkring

40 forskere. (Dokumentationsrapport, s. 7) Forskningsproduktionen målt i antal afhandlinger i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review: stk stk stk. Forskningsproduktionen målt i antal publikationer i det danske tidsskrifter med peer review: stk. Forskningsformidling i perioden 2005 til 2007: Nat-dag, et naturvidenskabeligt formidlingsarrangement for gymnasieelever som løber af stablen to gange om året. Foredrag (fx i forbindelse med Forsknings Døgn). Interviews til pressen. Artikler i tidsskrifter som Aktuel Naturvidenskab og Naturens Verden. (Dokumentationsrapport, s. 7) Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? RUCs fysikforskere har et omfattende internationalt netværk af kontakter. Samarbejdspartnere findes fx ved Technische Univ. München (Tyskland), Cornell (USA), Biological Research Centre, Hungarian academy of Sciences (Ungarn), NTNU (Norge), Chalmers Univ. (Gøteborg), Marburg Univ. (Tyskland), Univ. Paris Sud (Frankrig), ESRF (Grenoble), Univ. Polytec. Valencia (Spanien), La Sapienza Univ. (Italien), Oak Ridge Natl. Lab (USA), MIT (USA), Univ. Messina (Italien), Silesian Univ. (Polen), Univ. Sydney (Australien), Arizona State Univ. (USA), Texas Tech Univ. (USA). Med Chalmers Univ. er der etableret et samarbejde med henblik på at der hvert år på skift af dem og RUC afholdes en Ph.D.-sommerskole for Ph.D.-studerende i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 8) Antal publikationer i internationale tidsskrifter skrevet i samarbejde med udenlandske forskere: stk stk stk. (Dokumentationsrapport, s. 8) Øvrige aktiviteter: Grundforskningscenteret Glas og Tid arrangerer hvert år en 3-dages international workshop med deltagelse af af forskningsområdets førende forskere. (Dokumentationsrapport, s. 8)

41 RUCs fysikere deltager løbende som internationale peer-reviewere af både publikationer og ansøgninger om forskningsstøtte. (Dokumentationsrapport, s. 8) I 2007 afholdtes i samarbejde med Graduate School of Molecular Biophysics workshoppen Perturbation of lipid membrane structure and dynamics induced by doping with amphiphilic molecules med deltagelse af ca. 20 forskere fra ind- og udland samt Ph.D studerende. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt i tilfredsstillende grad. Kvaliteten og styrken af forskningsmiljøet vurderes tilfredsstillende givet størrelsen på uddannelsesmiljøet og forskningscenteret Glas og tid er med til at sikre et antal forskere til uddannelsen. Akkrediteringspanelet har orienteret sig om publikationer og forskningsaktivitet på de nævnte forskere på RUCs hjemmeside under Institut for natur, systemer og modellers hjemmeside; Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de til uddannelsen tilknyttede VIP er er forskningsaktive. Uddannelsen henter forskere og DVIP er ind i de tilfælde, hvor fysikkens fagområder ikke dækkes af VIP erne tilknyttet uddannelsen. Forskningsmiljøet vurderes at indgå aktivt i internationalt samarbejde jf. dokumentationen under målepunkt Sammenfattende vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet i tilstrækkelig grad dækker uddannelsens faglige indhold, at forskningsproduktion- og formidling er på et godt niveau, samt at forskerne aktivt indgår i internationalt samarbejde

42 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Jævnfør bilag 21 udbydes der på Roskilde Universitetscenter (RUC) kandidatuddannelserne som kombinationskandidatuddannelser (to-fags-kandidatuddannelserne). Strukturen er illustreret i figuren nedenfor. Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? Figur 2: Viser kombinationsstrukturen i uddannelsen (Bilag 21, s. 1) Den studerende vælger selv inden for rammerne af adgangskravene hvilke af universitetets 33 overbygningsfag, der skal indgå i kombinationskandidatuddannelsen. Den studerende kan sammensætte kombinationskandidatuddannelsen ud fra følgende liste af kombinationsfag: Fag inden for det Naturvidenskabelige hovedområde Arbejdslivsstudier Kemi Miljøbiologi Molekylærbiologi Medicinalbiologi Almen biologi Fysik

43 Datalogi Informatik Matematik Biologi Geografi Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Fag inden for det Samfundsvidenskabelige hovedområde Arbejdslivsstudier Virksomhedsstudier Forvaltning Internationale udviklingsstudier EU-studies (engelsksproget) Globale studier (engelsksproget) Socialvidenskab Offentlig administration Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Geografi Informatik Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Fag inden for det Humanistiske hovedområde Arbejdslivsstudier Historie Dansk Tysk Engelsk Fransk Kommunikation Performance design Pædagogik og uddannelsesstudier Psykologi Filosofi og videnskabsteori Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Kultur og sprogmødestudier (Bilag 21, s. Kombinationskandidatuddannelsen med Fysik består af modul K1 og et af modulerne K2, K2-S, K2-IS eller K2-ES fra Fysik og 2 kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsuddannelsesfag. (Bilag 2, s. 5) Kandidatmodul (Modul K1): Dybdemodul. Modulet indeholder 4 kurser: 2 Teoribygningskurser (15 ECTS). Kurset Fysiske undervisningsforsøg eller Kurset Fysisk

44 teknik (7,5 ECTS). Kurset Fysisk problemløsning II (7,5 ECTS). Dernæst vælges der i mellem: Kandidatmodul (Modul K2): Specialisering i Fysik. Kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul. Specialisering i Fysik. Kandidatmodul (Modul K2-IS): Integreret specialemodul. Specialisering i Fysik. Kandidatmodul (Modul K2-ES): Integreret eksperimentelt specialemodul. Specialisering i Fysik. Projektet på hvert af disse moduler er normeret til 30 ECTS og kan skrives som enten internt-faglige projekter eller Refleksionsprojekter (Bilag 2). Hvert modul i kandidatuddannelsen skal indeholde et projektarbejde, og der skal udarbejdes en projektrapport. Normalt foregår projektarbejdet i grupper, men den studerende kan også vælge at arbejde individuelt med projektrapporten. Projektarbejdet skal samlet udgøre mindst 50 % af studiearbejdet i kandidatuddannelsen, mens kurser, seminarer, workshops m.v. udgør de resterende 50 % af studiearbejdet. Fordelingen mellem projektarbejde og kurser, seminarer m.v. svarer pr. modul således til 15 ECTS projektarbejde og 15 ECTS kursusaktivitet. (Bilag 21, s. 3) Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen evalueres ved løbende dialog i form af problemformuleringsseminar, kursusevalueringer, samt det årlige Sveriges-seminar (Bilag 16), hvor et vigtigt aktuelt tema for uddannelsen tages op blandt lærere og studerende. Dialogen foregår ligeledes løbende i studienævnet for fysik, hvor de studerende er repræsenteret ved to studerende. (Dokumentationsrapport, s. 9) Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført:

45 6.1.2 Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? Der henvises til Bilag 22. For årgang 2004 dokumenteret i bilag 22, er 8 ud af 14 optagne stadig aktive i To af de 8 studerende arbejder som gymnasielærere og en studerende er politisk engageret. Det vides ikke, i hvor høj grad den lange studietid for denne årgang i øvrigt skyldes fysikstudiet eller kombinationsfaget. Breddekurset i fysik var i den gamle studieordning det første kursus på bachelormodulet. Omfanget var 18 ECTS og det har traditionelt været vanskeligt for nogle studerende at bestå kurset i første omgang. I den nye studieordning, hvor breddekurset i fysik er delt i to (Fysisk Problemløsning I og II placeret i hver sin ende af uddannelsen), forventes det, at de studerende i højere grad vil bestå første gang, og dermed komme igennem studiet hurtigere. (Dokumentationsrapport, s. 9)

46 Optaget (2004) Antal Procent Bestået med: 2 års studietid 0 0,0 3 års studietid 3 21,4 4 års studietid 1 7,1 Stadig aktive pr. marts ,1 Afbrudt 2 14,3 I alt ,0 Tabel 3: Viser Gennemførselstider for kandidater på fysik optaget i (Bilag 22) Årstal Antal påbegyndte på kandidatstudiet i fysik Antal afsluttede kandidatuddannelser i fysik Tabel 4: Viser antal studerende som det pågældende år har påbegyndt kandidatstudiet i fysik og antal studerende som har afsluttet studiet. (Dokumentationsrapport, s. 9) Tabel 4 viser flowet i antal fysikstuderende, dvs antal optagne på kandidatuddannelsen i fysik i perioden og antal, der er blevet færdige med kandidatuddannelsen i fysik det pågældende år (ikke nødvendigvis færdige som kandidater de studerende kan stadig være i gang med det andet fag). (Dokumentationsrapport, s. 10) Supplerende oplysninger fra mødet Det fremgik ved mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, at kombinationsfagene ikke er skemakoordinerede, hvilket kan føre til studietidsforlængelse. Det skyldes, at fagene ikke er indbyrdes koordinerede, således at den studerende kan risikere undervisningsoverlap eller risikere, at kurset ikke udbydes på de relevante semestre. Dette billede blev gengivet af de studerende. Når fysik indgår i kombination med matematik eller datalogi koordineres skemaerne. Uddannelsen udarbejder dog ikke anbefalede studieforløb for den studerende i disse typiske fag. Uddannelsen planlægger at forbedre gennemførselstiderne som

47 følge af implementering af specialekontrakter, og fysikuddannelsen har i øvrigt faste skemaer hvert år, med henblik på at give den studerende forøget mulighed for at planlægge sin uddannelse. Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført: Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? Bacheloruddannelse med Fysik består de første to år af Det naturvidenskabelige Basisstudium (Bilag 1) Først i starten af 4. semester skal valget af Fysik som Bachelorstudium være fastlagt I bacheloruddannelsen efterfølges Det Naturvidenskabelige Basisstudium af et bachelormodul på fysik og et på et andet fag. Den adgangsgivende Bacheloruddannelse i Fysik involverer dels nogle obligatoriske kurser, dels nogle anbefalede kurser (som hovedparten af de studerende i praksis følger), dels seks projekter. (Dokumentationsrapport, s. 9) Kandidatuddannelse bygger videre på den studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra bacheloruddannelsen. På kursussiden Bilag 2, 16 ligger Fysisk Problemløsning II i direkte forlængelse af bachelordelens Fysisk Problemløsning I og bygger desuden på bacheloruddannelsens pensum i fysik (se Bilag 6, s. 19). De resterende kurser stiller ikke på samme måde pensumspecifikke krav, men kræver derimod mere generelle kompetencer, f.eks. af matematisk karakter eller ang. problemløsning, som opnås på kurserne på bachelordelen. I forbindelse med specialeprojekterne (se Bilag 2, 17) trækkes der dels på de almene akademiske kompetencer (som f.eks. at kunne formulere en problemstilling) der opnås gennemprojektarbejde på RUC, dels på viden, færdigheder, og kompetencer ang. fysik. I den ene specia

48 letype, det såkaldt internt-fagligt speciale (se beskrivelsen i Bilag 2, 18 stk 2), bruger den studerende sin teoretiske viden fra bachelordelen og første kandidatmodul, samt, hvis specialet involverer eksperimentelt arbejde, sine eksperimentalfysiske kompetencer som er opnået på bachelordelen. I denne forbindelse er det værd at bemærke 8 stk 3 i Studieordningen for fysik Bilag 2, som skal sikre, at der udføres mindst et eksperimentelt projekt med et passende fysikfagligt niveau og indhold på bachelordelen. I den anden specialetype, et såkaldt reflektionsprojekt, benyttes at den studerende har lavet et tilsvarende projekt (på lavere fagligt niveau) på tredie semester på Det Naturvidenskabelige Basisstudium (se Bilag 5, s. 31, 40-45) og evt. på Bachelormodulet på Fysik (se Bilag 2, 8, stk. 2). (Dokumentationsrapport, s. 10) Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan og i hvilket omfang arbejder uddannelsens fagområder sammen med praksisfeltet? Hvordan tilgodeser uddannelsen, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø? Kandidatuddannelsen inkluderer kurset i praktisk fysik (7,5 ECTS ). Dette findes i to versioner: enten Fysiske Undervisnings Forsøg eller Fysisk Teknik, der knytter an til hhv. praksisfelterne Undervisning på Gymnasialt niveau eller laboratoriepraksis/forskning. Via projekterne er der også mulighed for efter ønske at komme i kontakt med praksisfeltet typisk f.eks via didaktiske projekter, hvor der etableres kontakt til gymnasieverdenen. Mange specialer er af materialfysisk karakter og har således et vist anvendelsesorienteret indhold. (Dokumentationsrapport, s. 10) Der er også studerende, der ønsker at gennemføre et projekt, typisk specialet, i udlandet. Disse studerende udnytter typisk RUC vejledernes personlige kontakter. I princippet er der ikke forskel på håndteringen af et projekt i udlandet og et eksternt projekt på en anden dansk forskningsinstitution. (Dokumentationsrapport, s. 11) På RUC er der en del udenlandske studerende, bl.a. på den internationale naturvidenskabelige basisuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 11) Ved tilknytningen af Grundforskningscenteret Glas og Tid til fysikmiljøet er der skabt en international atmosfære på RUC via de udenlandske postdocs. og ph.d studerende, der bla. underviser på kurser og deltager i seminarer. Der er også tradition for, at specialestuderende så vidt muligt deltager i workshops og konferencer både i Danmark og i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 11)

49 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelets vurdering af kriteriets opfyldelse baserer sig, som for vurderingen af kriterium 3, primært på, at den studerende i udgangspunktet har mulighed for at vælge imellem fagkombinationer, som uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, sikrer den studerende et niveau af fagspecifikke kompetencer indenfor fysik, svarende til de i dokumentationsrapporten beskrevne kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvorvidt den studerende er garanteret tilstrækkelig progression mellem de fysikfaglige kurser og kombinationsfagets kurser, der sikrer den studerendes fagspecifikke kompetencer i fysik, såfremt bacheloruddannelsen og kombinationsfaget forankres uden for det naturvidenskabelige fagområde. Akkrediteringspanelet noterer sig, som i kriterium 3, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed. (Bilag 8, s. 2), og at de hyppigst forekomne kombinationer kombinerer fysikfaget med matematik, kemi og datalogi. Det akkrediteringspanelet vurdering, at i de tilfælde, hvor fysikfaget kombineres med eksempelvis matematik, datalogi eller andre naturvidenskabelige fag, hvor der er synergi mellem fysik og kombinationsfaget, sikres de studerende den nødvendige faglige progression jf. uddannelsens fagspecifikke kompetencebeskrivelser. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at den generelle gennemførselstid for kandidater væsentligt overstiger gennemsnittet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at gennemførelsestiden blandt andet kan forklares med, at nogle studerende fortsat er indskrevet på faget, men reelt er i beskæftigelse, samt at belastningen på breddekurset tidligere var for stort. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at uddannelsens gennemførsel kan være påvirket af kombinationsfagsmodellen, som i nogle tilfælde kan medføre studietidsforlængelse for de studerende. Dette skyldes, at fagene ikke er indbyrdes koordinerede, hvorved den studerende i nogle tilfælde risikere undervisningsoverlap og/eller at kurset ikke udbydes på de relevante semestre. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsen forsøger at dæmme op for de lange gennemførselstider. Eksempelvis har fysikuddannelsen faste skemaer hvert år, med henblik på at give den studerende forøget mulighed for at planlægge sin uddannelse. Endvidere foretages en aktiv koordinering af skemaerne i de tilfælde hvor fysik indgår i kombination med matematik eller datalogi. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at uddannelsen planlægger at forbedre gennemførselstiderne som følge af implementering af specialekontrakter samt ved at forsøge at afhjælpe belastningen ved breddekurset ved at dele faget i to. Det vurderes, at uddannelsen udbyder de nødvendige fag, som sikrer, at de studerende har mulighed for at opnå de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Det bemærkes dog, at uddannelsen ikke har et anbefalet studieforløb for de studerende, som ønsker faglige kompetencer til at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser. De studerende skal således selv sørge for at tage statistik på basisuddannelsen for at opfylde mindstekravene. Kriteriet vurderes således samlet set for delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilken

50 degiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan understøtter de valgte pædagogiske og didaktiske metoder uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Hvordan indhentes de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer? Et grundlæggende træk ved den RUCske uddannelsesstruktur er den klare rollefordeling mellem projektsiden og kursussiden af uddannelsen: projektsiden bidrager til fordybelse i en række faglige områder og opdyrker en række kvalifikationer, som det er vanskeligt at beskrive i pensumtermer, mens kursussiden dækker den traditionelle, systematiske faglighed. Som beskrevet under kriterium 6 består kandidatuddannelsen i fysik af 50% projektarbejde og 50% kursusundervisning. (Dokumentationsrapport, s. 11) Projektarbejdet repræsenterer faglige nedslagspunkter der skal give eksemplariske, oplevelser af fysik. Projektarbejdet giver den studerende lejlighed til at gå dybt ned i en konkret fysisk problemstilling, hvorved flere af de fagspecifikke kompetencer erhverves på en bredere og mere dybdegående måde end det sædvanligvis er muligt ved kursusundervisning. Dertil kommer at projektarbejdet er velegnet til give de studerende erfaring med alle de valg og overvejelser, der er involveret i autentisk videnskabeligt arbejde. (Dokumentationsrapport, s. 11) Roskilde Universitetscenter skriver at omdrejningspunktet er opgaverne, som stilles i en åben form hvor det er virkelige ikketænkte problemstillinger, der søges løst. Herved bliver et væsentlig aspekt af opgaveløsningen at formalisere det åbne problem. Formålet hermed er at stimulere den studerendes evne til at tænke som en fysiker. Pensum involverer alle fysiske discipliner, eksemplificeret ved tidligere stillede eksamensopgaver. Fysiske Undervisningsforsøg er rettet mod at give de studerende kompetence i at undervise i fysik i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Fysisk Teknik giver indsigt i en række fysiktekniske metoder, både eksperimentelle og computerbaserede simuleringsmetoder. Flere gange i løbet af et undervisningsforløb (kursus eller projekt) holdes evalueringer. På kursussiden evalueres de studerendes arbejdsindsats og faglige standpunkt såvel som undervisningens form og niveau. På projektsiden evalueres projektarbejdets faglige indhold og dets forholden sig til problemet og til semesterbindingerne, deltagernes faglige indsats og standpunkt, samarbejdet i gruppen og med vejlederen, og vejlederens funktion i

51 det hele taget. Da antallet af studerende på fysikstudiet er af overskuelig størrelse, bliver de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer hovedsagligt indhentet via mere uformelle kanaler. (Dokumentationsrapport, s. 12) Udover de nævnte evalueringer, er en væsentlig kilde et årligt, velbesøgt to-dagsseminar, Bilag 16. for studerende og ansatte ved forskningsgruppen i fysik og matematik; seminarets tema omhandler ofte undervisningen, og det forekommer kun yderst sjældent, at undervisningen ikke bliver diskuteret. (Dokumentationsrapport, s. 12) Hvordan er overensstemmelsen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer? Ang. dokumentation af overensstemmelse mellem de i målepunkt dokumenterede læringsmål og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse med henvises til flg. bilag. Beskrivelsen af kurser i fysik på kandidatuddannelsen, som udbydes af studienævnet i fysik findes i Studievejledning for fysik 2007 Bilag 6 side 17-21, mens projektet beskrives i Studieordning for fysik Bilag (Dokumentationsrapport, s. 12) Gengivelse af bilag 6 s Bilag 6 angiver følgende indholds- og målbeskrivelse af kurserne på uddannelsen. TERMODYNAMIK OG STATISTISK MEKANIK (7,5 ECTS) Mål: Det er målet, at den studerende får en dybdegående forståelse af to af fysikkens teoribygninger: termodynamik og statistisk mekanik og samspillet mellem disse, samt evnen til at løse relevante problemer inden for disse to teoribygninger. Indhold: Temperatur- og entropi-begreberne. Termodynamikkens 3 hovedsætninger. Tilstandsligninger. Fri energier og deres afledte. Tilstandsformer og faseovergange. Boltzmann's statistik. Tilstandssummen og dens afledte. Kvante-statistik. Systemer af interagerende partikler. Hyppigt benyttet matematik: Taylor udvikling, differentialer af funktioner af flere variable, variabelskift, multiple integraler. Arbejdsform: Læsning i lærebog og opgaveregning hjemme. Stoffet gennemgås ved lærer- og studenter-oplæg. Opgaver gennemgås af studerende. Efter aftale vil der være mulighed for at få rettet og kommenteret skriftlige besvarelser af opgaver (inkl. gamle eksamens-opgaver). ELEKTRODYNAMIK (7,5 ECTS) Mål: Det er målet, at den studerende får dybdegående indsigt i

52 opbygningen af en fysisk teoribygning, i dette kursus eksemplificeret ved klassisk elektrodynamik. Den studerende skal tilegne sig forståelse af centrale begreber og sammenhænge i elektrodynamikken og kunne anvende disse begreber sammen med centrale metoder til problemløsning. Indhold: Elektrostatik, Magnetostatik, Elektrodynamik (Elektromotorisk kraft, induktion, Maxwells ligninger), Elektromagnetiske felter og bølger. Kortfattet opdatering i vektor analyse. Arbejdsformer: Læreroplæg i dialog med deltagerne, opgaveregning hjemmefra i grupper eller enkeltvis, opgavepræsentation på tavlen ved deltagerne. KVANTEMEKANIK (7,5 ECTS) Mål: Det er målet at den studerende får dybtgående indsigt i opbygningen af en fysisk teoribygning, her eksemplificeret ved kvantemekanik. Den studerende skal tilegne sig forståelse af centrale begreber og sammenhænge i kvantemekanikken og kunne anvende disse sammen med centrale metoder til problemløsning. Indhold: Bølgefunktion, Schrødinger-ligningen, matematisk formulering, 1D-systemer, brint-atom, impulsmoment i kvantemekanikken, spin, flerpartikel systemer, perturbationsteori, variationsmetoden. Hvis tiden tillader det tillige en introduktion til kvante-informationsteori. Arbejdsformer: Læreroplæg i dialog med deltagerne, opgaveregning hjemmefra i grupper eller enkeltvis, opgavepræsentation på tavlen ved deltagerne. FYSISK PROBLEMLØSNING II (7,5 ECTS) Mål: Det er målet, at den studerende udvikler kompetencer i formulering af fysiske problemer, løsning af disse og evaluering af løsningerne. Den studerende skal lære at tænke som en fysiker. I løbet af kurset introduceres astrofysik. Indhold: Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor problemerne hentes fra bacheloruddannelsens pensum i fysik, udvidet med elektrodynamik, optik, kvantefysik, statistisk fysik, atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik samt astrofysik. Arbejdsformer: Læsning hjemme og deltager- og læreroplæg. Opgaveregning hjemme og i grupper. FYSISKE UNDERVISNINGS FORSØG (7,5 ECTS) Mål: Det er målet med kurset at den studerende får kompetence

53 i at undervise i fysik med eksperimenter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Der lægges især vægt på at opstille og udføre fysiske eksperimenter, såvel demonstrationseksperimenter som andre typer af eksperimenter. De centrale kompetencer, der skal indlæres er: Beskrivelse af det valgte eksperiment Tilrettelæggelse af det valgte eksperiment Udførelse af det valgte eksperiment Analyse af de opnåede resultater for at finde værdier og matematiske sammenhænge Illustration af de opnåede resultater i form af grafer, tabeller mv. Usikkerhedsvurdering på de målte størrelser og beregning på de afhængige størrelser Fejlkildeanalyse på det valgte eksperiment Fejlsøgning på det valgte eksperiment Sikkerhedsovervejelser i forbindelse med det valgte eksperiment Indhold: Fysikundervisningen på gymnasialt niveau. Eksperimentelt arbejde i form af demonstrationseksperimenter, elev eksperimenter, eksperimentelle projekter, længerevarende eksperimentelle forløb samt projektarbejde. Sikkerhed i laboratoriet. Eksamensprojekt. Arbejdsformer: Læreroplæg i dialog med de studerende, demonstrationseksperimenter udført af de studerende som oplæg overfor lærer og studerende, eksperimenter udført af de studerende i grupper. Hver enkelt kursist skal udføre mindst ét demonstrationseksperiment. Demonstrationseksperimenter optages med videokamera således at kursisten kan iagttage sin egen optræden. FYSIK TEKNIK (7,5 ECTS) Mål: Det er målet, at den studerende får indsigt i en række fysiktekniske metoder. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. Kurset giver et godt grundlag for eksperimentelle projekter. Indhold: Kurset falder i følgende 5 afsnit med hver sin vejleder: 1. Computersimulering, terori for Random walk og diffusion, med tilhørende programudvikling. Herefter statistisk mekanik Monte Carlo simulering. Programudvikling til simulering af Ising-model i to og tre dimensioner. 2. Anvendelse af teori for responsefuntioner- og lineære netværk med transducere(energibåndsformalismen). Opstilling af model for en piezoelektrisk målecelle (transducer). Kalibrering af transduceren og måling af kompres

54 sibiliteten for en simpel væske med den. 3. Kryoteknik og vakuumteknik. Bestemmelse af forskellige materialers varmeledningsevne og varmefylde ved forskellige tryk og temperaturer. Der anvendes den såkaldte 3_ metode byggende på Fourier-analyse. 4. Røntgen-strukturanalyse, sikkerhed i laboratoriet, detektion af elektromagnetisk stråling, dataanalyse, tællestatistik. 5. Orientering og øvelse i mekanisk værksted. Arbejdsformer: Læreroplæg i dialog med deltagerne, der har forberedt sig på kursusmaterialet. Gennemførelse af simulering eller eksperimentel øvelse i grupper. Resultatbehandling og rapportskrivning i grupper eller enkeltvis. Det må påregnes, at der i dette kursus er et særligt stort element af selvstændigt arbejde udover den skemalagte del med lærerdeltagelse. Gengivelse af studieordningens se denne akkrediteringsrapports side Angående valget af prøveformer henvises der til Studieordning for fysik Bilag 2, 35, 38-42, samt især appendix 3 og beskrivelsen af vurdering af målopfyldelse for kurserne som de er beskrevet i Studievejledning for fysik 2007 Bilag 6 side Generelle bedømmelseskriterier for projektarbejde og specialer ( Studieordning for fysik Bilag 2 appendix 3), som udsendes til censorer, er et vigtigt middel til at sikre målopfyldelse for projekterne. (Dokumentationsrapport, s. 12) Gengivelse af bilag 6 s , som angiver følgende beskrivelse af målopfyldelsen af kurserne på uddannelsen. ELEKTRODYNAMIK (7,5 ECTS) Vurdering af målopfyldelse: Kurset bedømmes ved en fire timers skriftlig prøve med alle sædvanlige hjælpemidler, dvs. alle former for skriftligt materiale samt en simpel lommeregner (svarende til hvad der i gymnasiet benyttes til matematik på A eller B niveau). Ved prøven medvirker ekstern censor. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. (Bilag 6, s. 19) KVANTEMEKANIK (7,5 ECTS) Vurdering af målopfyldelse: Kurset bedømmes ved en firetimers skriftlig prøve med alle sædvanlige hjælpemidler, dvs. alle former for skriftligt materiale samt en simpel lommeregner (svarende til hvad der i gymnasiet benyttes til matematik på A eller B niveau). Ved bedømmelsen af prøven medvirker en ekstern censor. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. (Bilag 6, s. 20)

55 FYSISK PROBLEMLØSNING II (7,5 ECTS) Vurdering af målopfyldelse: Kurset bedømmes ved en fire timers skriftlig prøve uden hjælpemidler. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. (Bilag 6, s. 21) FYSISKE UNDERVISNINGS FORSØG (7,5 ECTS) Vurdering af målopfyldelse: Kurset afsluttes med en mundtlig prøve over et selvvalgt eksperimentelt emne, der beskrives i en skriftlig rapport. Eksamensopgaven vurderes af lærer og censor inden den mundtlige prøve og danner grundlag for samtalen, der efterfølger den studerendes eksperimentelle oplæg. Der er ekstern censur. Karakteren er individuel og efter 7 trins skalaen. (Bilag 6, s. 22) FYSISK TEKNIK (7,5 ECTS) Vurdering af målopfyldelse: Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives karakteren Bestået / Ikke bestået. Rapportene skal på forhånd være godkendt af de repektive lærere som grundlag for eksamination. Prøven tager udgangspunkt i et spørgsmål, der belyses i en af rapporterne. Den rapport, der eksamineres i, findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Studenten indleder med en besvarelse, og derefter stiller eksaminator og censor uddybende spørgsmål. (Bilag 6, s. 23) Roskilde Universitetscenter anfører, at projektarbejdet i forbindelse med modulerne K2 og K2-IS bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ved fastsættelsen af karakteren indgår de generelle kriterier i Appendiks 3 i helhedsvurderingen under hensynstagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete projekt. (Bilag 2, s. 18) For modulerne K2-S og K2-ES henvises der til Fællesregler for bachelor- og kandidatuddannelser på Roskilde Universitetscenter. (Bilag 2, s. 18 og 19) Hvilke strategier og handleplaner har uddannelsesinstitutionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer? Roskilde Universitetscenter (RUC) er ved at udarbejde en handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse af VIP ere. (Dokumentationsrapport, s. 12) RUC har desuden siden 1993 udbudt adjunktpædagogikum,

56 Hvordan indgår de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer som del af denne udvikling? Hvordan udmøntes institutionens politik i konkrete tiltag? Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? som involverer deltagelse i to obligatoriske kurser et i projektvejledning og et i kursusundervisning. (Dokumentationsrapport, s. 12) Den løbende faglige-pædagogiske kompetenceudvikling af lærerne på Det Naturvidenskabelige Basisstudium, skønnes at være af sådan almen karakter at kandidatuddannelsen i fysik via vejledernes rotation får gavn af den. Udviklingen sker i forbindelse med projektvejledernes periodevise allokering til projektvejledning på basis, hvor ca. 10% af arbejdstiden som allokeret projektvejleder er afsat til kompetenceudviklingsprojektet. Vejledere på Det Naturvidenskabelige Basisstudium samarbejder om en gensidig pædagogisk videreuddannelse af hinanden gennem de to år de typisk er allokeret til studiet omkring variationen af fagligt-pædagogiske problemer. I denne proces indgår de studerendes vurderinger af undervisningsformer uformelt idet der som nævnt i målepunkt er et veludviklet evalueringssystem af projektarbejdet, herunder projektvejlederens rolle. (Dokumentationsrapport, s. 13) Fysik holder til i bygning 27, som er beskrevet på side 19 i Undervisningsmiljøvurderingen Bilag 26. (Dokumentationsrapport, s. 13) Dokumentationen i bilag 26 dækker kun de centrale områder på Roskilde Universitetscenter og ikke de decentrale, jf. Bilag 26, s. 3: De centrale (fælles) områder vurderes af en arbejdsgruppe bestående af studerende samt ansatte fra RUC s fællesadministration. (Bilag 26, s. 3) Af Bilag 26 side 19 fremgår følgende:

57 Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført: Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at der er overensstemmelse mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes individuelle indhold og tilrettelæggelse. Akkrediteringspanelet vurderer det endvidere for værende sandsynliggjort, at de valgte prøveformer belyser i hvilket omfang, de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes desuden sandsynliggjort, at der sker en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Endvidere anvender uddannelsen forskellige tiltag til at diskutere og indsamle de studerendes tilbagemeldinger på uddannelsen, herunder undervisernes pædagogiske og didaktiske metoder som dokumenteret ved kriterium 1 og 8. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid ikke, at dokumentationsrapporten indeholder et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en vurdering af uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur i forhold til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte

58 Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. På baggrund af universitetets høringssvar finder akkrediteringspanelet anledning til at slette bemærkningen: Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid ikke, at dokumentationsrapporten indeholder et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en vurdering af uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur i forhold til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. og i stedet anføre: Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Dokumentation Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems formål og indhold? Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? Hvordan anvender uddannelsen kvalitetssikringssystemet, herunder: - Hvordan omsætter uddannelsen viden fra kvalitetssikringssystemet i kvalitetsforbedringer? - Hvordan følger uddannelsen op på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender, undervisningsmiljøvurdering med videre? Det er Roskilde Universitets formål at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenteret, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredte til alle dele af RUC. (Bilag 28 s. 16) RUC har igennem mange år haft et centralt regelsæt Fællesregler, der på tværs af alle fag regulerer uddannelserne og sikrer en ensartethed i kvalitet af udbud og eksaminer bl.a. ifm. nye eller ændringer af eksisterende studieordninger. Derudover sikrer de eksterne censorkorps, eksamensklagesystemet og en studievejledningsenhed med tilbagemeldingspligt, at der opretholdes et højt kvalitetsniveau i uddannelserne. Størstedelen af den omfattende evaluering foregår dog decentralt i de faglige miljøer bl.a. i form af kursus- og projektevalueringer i forlængelse af afsluttende kursus- og projektforløb. Her er kvalitetssikringen tilpasses de forskellige uddannelsers faglige profil og organisationsstruktur. (Bilag 28 s. 16) Det er Roskilde Universitets mål i at udarbejde en strategi for central kvalitetssikring indeholdende følgende milepæle: Etableringen af en struktur, der sikrer en best-practiceudveksling studienævnene imellem ifm. evalueringer herunder udarbejdelse af et IT-understøttende system, der kan håndtere elektroniske evalueringer og aktivere evalueringer mhp. erfaringsopsamling. Strategien skal derudover, således at alle studienævn i kontraktperioden underlægges en kontrol af mindst 1 kursusevaluering. Derudover er det universitetets mål at gennemføre en overordnet evaluering af den samlede uddannelsesstruktur. (Bilag 28 s. 17) Midler til at opnå nogle af ovenstående mål er bl.a. udarbejdelse af best-practice-manualer for projektvejlednings- og speciale

59 skrivningsområdet. Akkrediteringspanelets vurdering Specielt lægger akkrediteringspanelet vægt på, at uddannelsen aktivt og systematisk er i kontakt med studerende, dimittender og, fremadrettet, aftagere. Det indbefatter IMFUFA årsmøder, dimittendundersøgelse hvert 5. år, Sverigesseminarer, løbende kursusevalueringer og etablering af aftagerpaneler som dokumenteret i kriterium 1 og kriterium 7. Det fremgik af mødet med undervisere og øvrige, at uddannelsen ikke har udarbejdet en formel procedure for opfølgning. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at miljøet er lille, og mødet med undervisere og øvrige gav indtrykket, at tilbagemeldinger aktivt bruges til at udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt tilfredsstillende

60 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Dokumentation Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? Der henvises til Studieordning for fysik Bilag samt beskrivelsen af uddannelsens indhold som beskrevet i resten af denne rapport. (Dokumentationsrapport, s. 14) I det følgende gengives indholdet af bilag Kandidatuddannelsen med Fysik har til formål at give den studerende et dybdegående, solidt kendskab til fagets teorier og metoder. Kandidatuddannelsen har endvidere til formål at give kandidaterne faglig kompetence til at begynde en forskeruddannelse. (Bilag 2, s. 5) Kombinationskandidatuddannelsen med Fysik består af modul K1 og et af modulerne K2, K2-S, K2-IS eller K2-ES fra Fysik og 2 kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsuddannelsesfag. Studerende, som gennemfører en kombinationskandidatuddannelse med Fysik, får tildelt kandidatbetegnelse efter reglerne i stk (Bilag 2, s. 5) Stk. 2. Hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde, får den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. mag. (candidatus/candidata magisterii). Den engelske betegnelse er: Master of Arts. Stk. 3. Hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, får den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. scient. (candidatus/candidata scientiarum). Den engelske betegnelse er: Master of Science. Stk. 4. Hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, får den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. soc. (candidatus/candidata societatis). Den engelske betegnelse er: Master of Social Sciences. Efter ansøgning til rektor og efter videnskabsministeriets godkendelse kan den studerende dog få ret til at anvende betegnelsen cand. scient. soc.(candidatus/candidata scientiarum socialium). Den engelske betegnelse er: Master of Science in Sociology

61 Stk. 5. Hvis specialet skrives i et af fagene Kommunikation, Performance-design eller Journalistik, får den studerende ret til at anvende betegnelsen cand. comm. (candidatus/candidata communicationis). Den engelske betegnelse er: Master of Arts in Communication Studies. Såfremt specialet skrives i faget Journalistik er den engelske betegnelse dog Master of Arts in Communication Studies in Journalism. Stk. 6. Hvis den studerende skriver et integreret speciale, der dækker to hovedområder på Roskilde Universitetscenter, tildeles kandidatbetegnelsen efter den hovedområdemæssige tyngde i adgangsgrundlaget (bacheloruddannelsen). Rektor kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse, hvis den studerende kan dokumentere, at den faglige tyngde i kandidatuddannelsen ligger på et andet hovedområde end adgangsgrundlaget. Stk. 7. Såfremt den studerende skriver et integreret speciale i et fag fra Roskilde Universitetscenter og et fag på et andet universitet, tildeles kandidatbetegnelsen efter det hovedområde, hvor faget fra Roskilde Universitetscenter er placeret. (Bilag 2 s. 5) Supplerende oplysninger fra mødet På mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at kombinationen fysik og kemi giver ret til titlen cand.scient. i fysik og kemi. Fysikuddannelsen på RUC giver således en profil, som deler sig mellem to fag, hvilket adskiller den fra et monofagligt uddannelsesforløb i fysik, hvor kandidaten opnår titlen cand.scient. i fysik. Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført:

62 - 52 -

63 Høringssvarets bilag

64 - 54 -

65 - 55 -

66 - 56 -

67 9.2.1 Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? Angående overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og den viden og de færdigheder som er beskrevet i "Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser" henvises dels til "Studieordning for fysik" (Bilag 2), samt de under målepunkt beskrevne specifikke kompetencer. Angående kompetencekravene i "Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser", har alle kandidater i fysik i kraft af det samlede studieforløb på bachelor og kandidatuddannelsen udarbejdet en række projekter, hvoraf nogle er tværfaglig karakter (især på Det Naturvidenskabelige Basisstudium, men evt. også som kombinationsprojekter, hvor den studerende integrerer sine to kombinationsfag), mens andre har fysikfaglig karakter. Hovedparten af projektarbejdet foregår i grupper med en udpræget deltagerstyring. Som beskrevet under målepunkt er

68 der tale om miniforskningsprojekter. Den studerende vil derfor have stor erfaring med arbejdssituationer som er sammensatte og kræver ikke-trivielle løsninger og vil være vant til at arbejde selvstændigt i et samarbejde med andre og tage ansvar for egen faglig udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 14) Alle kandidater med fysik opnår i kraft af det samlede studieforløb på bachelor og kandidatuddannelsen specifikke kompetencer til at kunne: Analysere og formulere avancerede fysiske problemstillinger i fysisk terminologi. Formalisere avancerede fysiske problemstillinger med inddragelse af matematik. Håndtere matematiske teknikker til løsning af fysiske modeller. Vurdere resultaterne af en sådan løsning ved brug af fysisk viden. Behandle og processere data samt formidle disse grafisk. Anvende fysikteori i en eksperimentel kontekst. Designe og gennemføre eksperimentelle undersøgelser. Forstå og anvende teori indenfor mekanik, relativitetsteori, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik. Bruge numeriske og symbolske computerværktøjer. Formulere en original problemstilling indenfor et valgt områdes forskningsfront og med et stort islæt af selvstændighed planlægge og gennemføre en strategi til eksperimentelt eller teoretisk at belyse den valgte problemstilling. Reflektere over fysik som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet. Kunne formidle fysikfaglige emner både skriftligt og mundtligt. En række fag-specifikke fag-kompetencer relateret til den studerendes valg af projektemner. (Dokumentationsrapport, s. 4) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet noterer sig, at Roskilde Universitetscenter tildeler den studerendes titel alene ud fra specialet - og dermed uafhængigt af den studerendes bacheloruddannelse. Titlen afhænger således af, hvor hovedvægten ligger på kandidatuddannelsen, med undtagelse af de tilfælde, hvor den studerende skriver et integreret speciale. I så fald tildeles den studerende titel efter af hovedvægten på både bachelor og kandidatmodulet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at for at opnå titlen cand.scient. i fysik og kombinationsfag,

69 jf. 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, bør det tilstræbes, at den studerende har en naturvidenskabelig bacheloruddannelse og kombinere fysikstudiet med et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, hvor der opnås synergi mellem fysik og kombinationsfaget. I disse tilfælde vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen lever op til sin fagspecifikke kompetencebeskrivelse og dermed typebeskrivelsen for et kandidatniveau jf. kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet noterer sig, at I praksis har alle studerende taget De Naturvidenskabelige Basisstudier eller noget, der kan ækvivaleres hermed. (Bilag 8, s. 2), og at de hyppigst forekomne kombinationer kombinerer fysikfaget med matematik, kemi og datalogi. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at uddannelsen kun i nogen grad sandsynliggør, at uddannelser med en anden bacheloruddannelse har mulighed for at opnå et tilstrækkeligt niveau af fagspecifikke kompetencer indenfor fysik til at opnå cand.scient. i fysik og kombinationsfag titlen jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50. I det omfang, at uddannelsens kombinationsfag ikke understøtter de fysikfaglige videns-, færdigheds- og kompetencekrav, vurderes det kun i nogen grad sandsynliggjort, at det er muligt at leve op til uddannelsens fagspecifikke kompetencebeskrivelse og dermed typebeskrivelsen for kandidatuddannelsen jf. kvalifikationsrammen. Det er væsentligt for akkrediteringspanelets vurdering af uddannelsen, at uddannelsens titel inddrager begge kombinationsfag. Det betyder, at fysikuddannelsen på RUC giver en profil, som deler sig mellem to fag, hvilket adskiller profilen fra et monofagligt uddannelsesforløb i fysik, hvor kandidaten opnår titlen cand.scient. i fysik. I tillæg til de fagspecifikke kompetencer, har akkrediteringspanelet i vurderingen af uddannelsen derfor lagt vægt på de kompetencer, som opstår i synergien mellem to fagområder. Kriteriet vurderes således at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Roskilde Universitetscenter i deres høringssvar af 19. august 2008 tilkendegiver, at der bør tages nogle særlige hensyn i forbindelse med vurderingen af uddannelsen. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Dokumentation Med hvilke metoder sikrer uddannelsen, at det læringsudbytte som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte? RUC gennemfører hvert femte år en beskæftigelsesundersøgelse, hvor dimittenderne bl.a. spørges om deres beskæftigelse og arbejdsmarkedssituation samt om deres vurdering af udbyttet af deres uddannelse. Resultaterne fra undersøgelsen i 2002 findes i Bilag 12. (Dokumentationsrapport s. 15)

70 Figur 4: Viser gennemsnittet af de studerendes specialekarakterer i perioden (Dokumentationsrapport, s. 16) En gennemgang af censorindberetninger fra viser meget få kommentarer. Den mest kritiske kommentar er, at kurset i fysiske undervisningsforsøg bør bedømmes med karakter og ikke blot bestået/ikke-bestået af hensyn til kandidaternes ansættelsesmuligheder. Dette ønske er imødekommet med den nye studieordning for kandidatuddannelsen i fysik, der træder i kraft 1. september En anden kommentar omhandler de studerendes ret til at fravælge mundtligt eksamen i forbindelse med specialet det anføres, at en mundtlig diskussion er bedre egnet til at afdække den studerendes indsigt i lærebogsbaseret stof. Retten til udelukkende skriftlig bedømmelse af specialet er fastsat på højere niveau end studieordningen i fysik og det er derfor desværre ikke muligt at gøre mundtlig eksamination obligatorisk i forbindelse med specialet. Øvrige kommentarer er positive, f.eks. Uddannelse og eksamen lever fuldt op til krav for cand.scient.-niveauet i Danmark, God eksamensform, der stiller større krav til studenternes selvstændighed end den traditionelle skriftlige prøve i fysik 1 ved andre universiteter, Kombinationen af rapport, foredrag og uddybende eksamination af kandidaten er en meget tilfredsstillende eksamensform og Uddannelsen med et afsluttende forskningslignende projekt, udført i tæt vejledning af lærere, er en attraktiv uddannelsesform, hvor den studerende får rig lejlighed til at bruge sine opnåede kundskaber, og hvor den studerende får indblik i hvordan hun/han selv må finde litteratur til dækning af eventuelle manglende færdigheder. Hvert år i november afholder IMFUFA (matematik og fysik) et årsmøde, hvor kandidater i fysik fra RUC blandt andre er inviterede. Det er traditionen at 3-4 kandidater holder et oplæg om deres aktuelle job og karriere efter afslutningen af RUC studiet. (Dokumentationsrapport s. 15f)

71 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt i tilfredsstillende grad. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad indhenter informationer om sammenhængen mellem dimittendernes læringsudbytte og uddannelsens mål for læringsudbytte, baseret på IMFUFA seminarer og dimittendundersøgelsen hvert femte år. Dertil kommer, at uddannelsen har anvendt den årlige censorindberetning til at ændre uddannelsens prøveformer. Bilag 23 viser en liste over fysikspecialer, der viser at karakterniveauet er højt, hvilket sandsynliggør, at uddannelsens mål for læringsudbytte indfris for de studerende. Akkrediteringspanelet har desuden noteret sig, at mange af specialerne er skrevet på dansk, hvilket dog ikke har betydning for den samlede vurdering

72 Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Bekendtgørelsesforhold Hvilken bekendtgørelse og hvilken heri er uddannelsen omfattet af? Kandidatuddannelsen i fysik vil for studerende der påbegynder uddannelsen 1. september 2008 eller senere være forankret i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (bek nr 338 af 06/05/2004). Særligt henvises til 69 der giver institutionen mulighed for, at regulere og kvalitetssikre uddannelsernes sammenhæng gennem et sæt af fælles regler. Uddannelsen er, for studerende der har påbegyndt kandidatuddannelsen inden 1. september 2008, forankret i bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (bek nr 706 af 24/08/1995). (Dokumentationsrapport, s. 20) Roskilde Universitetscenter har i høringssvar af 19. august 2008 anført:

73 Høringssvarets Bilag 4 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes på baggrund af uddannelsens studieordning, at uddannelsen overordnet set opfylder de fastsatte regler i følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 med senere ændringer om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Der vurderes dog at være følgende uklarheder i forbindelse med uddannelsens studieordning. Det er uklart i hvilket omfang uddannelsen indeholder valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point. Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk. 3. Det er uklart i hvilket omfang studieordningen jf. uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 4 indeholder de

74 faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse. Det er uklart i hvilket omfang studieordningen indeholder de i uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 5 angivne forhold i forbindelse med uddannelsens moduler, fagelementer og valgfag. Det er uklart i hvilket omfang studieordningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 6, indeholder regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet. I forbindelse med uddannelsens indhold af valgfag er Roskilde Universitetscenter blevet orienteret herom den 8. juli På baggrund af universitetets høringssvar slettes følgende bemærkninger i vurderingen: Det er uklart i hvilket omfang studieordningen jf. uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 4 indeholder de faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse. Det er uklart i hvilket omfang studieordningen indeholder de i uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 5 angivne forhold i forbindelse med uddannelsens moduler, fagelementer og valgfag. Det er uklart i hvilket omfang studieordningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 67 punkt 6, indeholder regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet. Dog vurderes det på det foreliggende grundlag fortsat at være uklart, om uddannelsen opfylder bekendtgørelsens 21, stk. 3, nr. 2. om minimum 10 ECTS valgfag. For fællesuddannelser og parallelforløb Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til Ikke relevant. bekendtgørelsen? Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant. Er der redegjort for, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for For uddannelser i gymnasiefag Den samlede fysikuddannelse, inklusive basisuddannelsen, dækker hovedsageligt kernestoffet via kurserne: Fysik A (Mekanik og atomfysik) (7.5 ECTS), Termodynamik og

75 universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? statistisk mekanik (7.5 ECTS), Elektrodynamik (7.5 ECTS), Kvantemekanik (7.5 ECTS), Fysisk Problemløsning I og II (15 ECTS), Fysiske undervisningsforsøg (7.5 ECTS) samt Fysisk Modellering (7.5 ECTS). Hertil kommer stof tilegnet i forbindelse med projektskrivning. Art og mængde vil variere for den enkelte studerende. Dybdestoffet dækkes hovedsageligt via projekterne (105 ECTS gennem hele studiet: 4 basisprojekter (60 ECTS), hvoraf nogle vil være tværfaglige, andre rene fysikprojekter og atter andre vil ligge indenfor andre naturvidenskabelige fagdiscipliner; interntfagligt eller refleksionsprojekt på bachelormodulet (15 ECTS) samt det store projekt på kandidatuddannelsen (30 ECTS). Hertil kommer kurser på basisuddannelsen, som de studerende kan vælge, f.eks. Fysik C (biofysik) Breddestoffet dækkes af kurserne Mat A og Mat B (15 ECTS), dele af Fysisk Modellering (7.5 ECTS dette kursus dækker også kernestoffet) samt via projekterne (især anvendelse af IT i fysik og fysiks samspil med de øvrige naturvidenskabelige fag) De beskrevne mål korresponderer med fysikuddannelsens kompetence beskrivelse jf. målepkt Kurserne er nærmere beskrevet i Bilag 4, Det naturvidenskabelige basisstudium - Undervisningsprogram for samt i Studievejledning for fysik 2007 Bilag 6 side De studerende gøres opmærksomme på kravene til uddannelsen med henblik på ansættelse i gymnasiet, således at de i deres projektvalg kan tilgodese eventuelle mangler i henhold til ovenstående specifikation ( Studievejledning for fysik 2007 Bilag 6, side 8). (Dokumentationsrapport, s. 21) Supplerende oplysninger fra mødet: Fysikuddannelsen ikke har et anbefalet studieforløb for de studerende, som ønsker at opnå undervisningskompetence til gymnasieskolen og derfor skal sikres en række fag. Akkrediteringspanelet spurgte ved mødet ind til hvornår de studerende opnår kendskab til astrofysik og statistik. Astrofysik viste sig at være dækket ind af fysisk problemløsning II, mens statistik er et valgfag på basisårene. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at uddannelsen udbyder de nødvendige fag som sikrer, at de studerende har mulighed for at opnå de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser

76 Det bemærkes dog, at uddannelsen ikke har et anbefalet studieforløb for de studerende, som ønsker faglige kompetencer til at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser. De studerende skal således selv sørge for at tage statistik på basisuddannelsen for at opfylde mindstekravene. Takstindplacering Uddannelsens takstmæssige indplacering P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: uddannelsens tilskudsmæssige indplacering: Fysik er takstmæssigt indplaceret i takstgruppe 3. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 21. oktober 2008) Universitetets indstilling: uddannelsens tilskudsmæssige indplacering: Fysik er takstmæssigt indplaceret i takstgruppe 3. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 21. oktober 2008) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. Titel/betegnelse Dansk titel/betegnelse Der er ingen ændringer i forhold til allerede godkendte forhold. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008). Følgende titler er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling til titler: Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Dansk: Cand. scient. i Fysik og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Dansk: Cand. mag. i Fysik og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørel

77 sens 42: Dansk: Cand. soc. i Fysik og kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Dansk: Cand. comm. Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Dansk: Cand. comm. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008). Det er kutyme på RUC at skrive fagene med stort, hvilket ikke har givet grund til bemærkninger tidligere. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008). Engelsk titel/betegnelse Der er ingen ændringer i forhold til allerede godkendte forhold. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008). Følgende titler er p.t. godkendt, som oplyst af universitetet, samt universitetets indstilling til titler: Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Engelsk: Master of Science in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Engelsk: Master of Arts in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Engelsk: Master of Social Sciences in Physics and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Engelsk: Master of Arts in Communication Studies Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008)

78 Sagsbehandlers vurdering Det bemærkes, at det synes at være praksis, at uddannelsens fagbetegnelse skrives med småt på dansk. Adgangskrav Uddannelsens adgangskrav Studieordningen for fysik fastsætter adgangskravene til kandidatuddannelsen i fysik således i 13: Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori Fysik indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Fysik. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse med faget Fysik, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Optagelsen på kandidatuddannelsen i fysik kan altså ud over en bestået bacheloruddannelse fra RUC, hvori fysik indgår, ske på baggrund af en bachelor i fysik eller lignende fra et andet universitet eller på baggrund af en anden bacheloruddannelse. I disse tilfælde skal den studerende søge om optagelse på to af RUCs kandidatfag, og hver ansøgning bliver individuelt behandlet på det enkelte fags studienævn. Bachelorer i fysik fra et andet universitet vil typisk blive optaget uden et indslusningsforløb, mens de fleste, der søger optagelse på baggrund af en anden bacheloruddannelse end fysik, vil blive pålagt at gennemføre et indslusningsforløb på faget, der svarer til bachelormodulet i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 20) Det fremgår af studieordningen (bilag 2, s. 2) at normalforudsætningerne for bachelorfagmodulet i Fysik er følgende: Kvalifikationer svarende til A-niveau i Matematik og Fysik i gymnasiet. Kvalifikationer svarende til kurserne Matematik A, Matematik B, og Fysik A på det naturvidenskabelige basisstudium (22,5 ECTS). Ifølge Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) bilag 1 er de uddannelsesspecifikke adgangskrav for bacheloruddannelser i fysik henholdsvis Matematik A, Fysik A og Kemi B eller Matematik A, Fysik B og Kemi A. Roskilde Universitetscenter er i den forbindelse blevet bedt redegøre for, hvorvidt adgangskravene er i overensstemmelse med adgangsbekendtgørelsen

79 Supplerende oplysninger fra universitetet: ACE Denmark har i vedhæftede rejst et spørgsmål om, hvorvidt RUC s kombinationsuddannelse i fysik og et andet fag lever op til adgangskravene i adgangsbekendtgørelsen. På Roskilde Universitetscenter er det Uddannelses- og Forskningsafdelingen, der står for at kontrollere, at adgangskravene til overbygningsfagene er opfyldt i forbindelse med overgangen fra basisstudium til kombinationsfag. Det er en fejl, at det ikke fremgår af studieordningen for Fysik, at der også er et adgangskrav om Kemi på B-niveau. I praksis har det imidlertid ikke haft nogen betydning, idet studerende, der optages på fysik på baggrund af studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium, allerede skal opfylde adgangskravet om Kemi på B-niveau ved optagelsen på 1.år af basisstudiet, da det indgår i de områdespecifikke krav for det naturvidenskabelige hovedområde. Som det fremgår af studieordningen for Fysik, kræves der kvalifikationer svarende til kurser for 22,5 ECTS, hvilket betyder, at der i praksis ikke er nogen studerende fra Det Samfundsvidenskabelige eller Det Humanistiske Basisstudium, der vælger Fysik. RUC vil naturligvis sørge for, at studieordningen bliver korrigeret, så den er i fuld overensstemmelse med myndighedskravene, således at eventuelle studerende fra et andet hovedområde, der ønsker at kombinere med fysik, opfylder de uddannelsesspecifikke adgangskrav (Matematik A, Fysik A og Kemi B eller Matematik A, Fysik B og Kemi A). ( den 9. juli 2008). Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke adgangskrav, jf. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bilag 1 Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)? For bacheloruddannelser Se vurderingen nedenfor. Ikke relevant Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)? For kandidat- og masteruddannelser Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori Fysik indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med Fysik

80 Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse med faget Fysik, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. (Bilag 2, Studieordning for fysik 2006, s. 6) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger for så vidt angår adgangskravet for kandidatmodulerne. På baggrund af de supplerende oplysninger, har universitetet sandsynliggjort, at uddannelsens adgangskrav lever op til adgangsbekendtgørelsen. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid, som oplyst af institutionen P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: 120 ECTS (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Universitetets indstilling: 120 ECTS (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger. Dimensionering P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: Der er ikke et maksimumoptag på kandidatuddannelsen med Fysik. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Universitetets indstilling: Der er ikke et maksimumoptag på kandidatuddannelsen med Fysik. (Brev fra Roskilde Universitetscenter af 22. oktober 2008) Eventuelt adgangsbegrænsning for uddannelsen, som oplyst af institutionen Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen Maksimumramme/adgangsbegrænsning for til- Ikke relevant. gangen til uddannelsen, som oplyst

81 af universitetet For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som oplyst af institutionen Sagsbehandlers vurdering Ikke relevant. Ingen bemærkninger. Censorkorps Hvilket censorkorps er tilknyttet uddannelsen (kun ét)? Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed) Fysik har det landsdækkende censorkorps for fysik. (Dokumentationsrapport s. 19) Der vurderes at være overensstemmelse mellem uddannelsens kernefaglighed og censortilknytningen. Sprog Hvilket sprog udbydes uddannelsen på? Sagsbehandlers vurdering Fysik udbydes på dansk. (Dokumentationsrapport s. 19) Ingen bemærkninger. Andre forhold Angivelse af andre forhold, som universitetet vurderer som relevante i forhold til legalitetsforhold Sagsbehandlers vurdering Ikke angivet. Ikke relevant