Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 1. oktober 2014 Tid 16:00 Sted Sæby Fritidscenter NB. Mødelokale lokale 1 - første sal Sæby Fritidscenter Sæbygaardvej Sæby Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A) Ole Rørbæk Jensen (A) Frode Thule Jensen (V) Karsten Drastrup (DF)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Sæby Fritidscenter Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde Ansøgning fra Skagen Kultur- og Fritidscenter om aflæggelse af kvartalsrapporter Brøndums legat - oktober Ansøgning om tilskud til forprojekt vedr. lokal placering af Strandby Skatten Orientering om retningslinjer if. med samarbejde mellem Center for Kultur og Fritid samt Ejendomscentret Fastsættelse af serviceniveau vedr. Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede Køb af enkeltbilletter og 10-turskort på skoleruter for skoleelever Politik for frivilligt socialt arbejde Fastlæggelse af Kultur- og Fritidsudvalgets mødekalender Oktober Henvendelser og invitationer til Kultur- og Fritidsudvalgets område Oktober Orientering fra Kultur- og Fritidsudvalgets område...22 Underskrifter: Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 2 af 21

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Budgetopfølgning KFU pr /14 Åben Selve ansøningen - vedr. kvartalsrapporter /14 Åben Skagen Litteraturfestival - Ansøgning Brøndums Legat.doc /14 Åben Skagen Litteraturfestival - Budget Skagen Litteraturfestival 2014.doc /14 Åben Ansøgning fra Skagen Byting /14 Åben Ansøgning - Skagen Vinterbader Festival /14 Åben Budget Vinterbader Festival 2015.xlsx /14 Åben Brøndums Legat - ansøgnig fra Ålbæk Kulturhus /14 Åben PowerPoint fra INCEVIDA om strandby skatten.pdf /14 Åben Strandby Skatten Ansøgning om tilskud til kulturøkonomisk projekt i Frederikshavn kommune fra INCEVIDA /14 Åben PDF af _v1_Retningslinjer for booking af lokaler til foreningsaktiviteter.pdf /14 Åben Forslag til visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn Kommune /14 Åben Politik for frivilligt socialt arbejde - revideret 2.pdf /14 Åben Henvendelse fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd /14 Åben DIF - Danskernes Idrætspris /14 Åben VS: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark /14 Åben Tv-serie og spillefilm - Deluca Film, rettet dokument Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 3 af 21

4 1. Dialogmøde med Sæby Fritidscenter Sagsfremstilling Der afholdes dialogmøde med Sæby Fritidscenter i tidsrummet Åben sag Sagsnr: 13/19920 Forvaltning: BKF Sbh: doiv Besl. komp: KFU På dialogmødet drøftes følgende: - Dialog vedr. fritidscentrets udvidelsesprojekt - Dialog vedr. fremtidig driftsoverenskomst Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget gennemfører dialogmøde. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Dialogmøde gennemført. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 4 af 21

5 2. Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde Sagsfremstilling Center for Økonomi og Personale har i samarbejde med centercheferne foretaget budgetopfølgning pr. 31. august 2014 for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde. Her er budget, forbrug og andre budgetforudsætninger (mængder og priser) gennemregnet. Åben sag Sagsnr: 13/24459 Forvaltning: Center for Økonomi og Personale Sbh: sskr Besl. komp: KFU/ØU/BR Som en del af budgetopfølgningen har alle decentrale led i organisationen udarbejdet et skøn for årets økonomiske resultat. På det grundlag er der udarbejdet en redegørelse (se bilag), som omfatter de omkostningssteder/aktiviteter, hvor der er udsigt til væsentlige afvigelser eller områder af stor betydning for kommunens samlede økonomi. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget forholder sig til budgetopfølgningens konklusioner, med henblik på videreformidling til Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Budgetopfølgningen tages til efterretning til videreformidling til Økonomiudvalg og byråd. Udvalget ønsker i budgetopfølgningen fremover at følge udgifter til kørsel på de forskellige områder tæt. Bilag Budgetopfølgning KFU pr (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 5 af 21

6 3. Ansøgning fra Skagen Kultur- og Fritidscenter om aflæggelse af kvartalsrapporter Sagsfremstilling Skagen Kultur- og Fritidscenter har siden den 1. april 2012 været under skærpet økonomisk tilsyn, og har i den forbindelse udarbejdet skriftlige rapporter om økonomien hver anden måned til Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 13/541 Forvaltning: Økonomicentret Sbh: sskr Besl. komp: KFU/ØU Skagen Kultur- og Fritidscenter har den 28. august 2014 fremsendt ansøgning om kun, at aflægge tilsynsrapport hver tredje måned til Frederikshavn Kommune således, at det passer sammen med centrets momsregnskab. Næste gang der aflægges rapport er for perioden 1. juli 30. september Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget imødekommer ansøgningen fra Skagen Kultur- og Fritidscenter. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Indstillingen godkendes og ændringen anbefales overfor Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den 22. oktober 2014 Godkendt. Bilag Selve ansøningen - vedr. kvartalsrapporter (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 6 af 21

7 4. Brøndums legat - oktober 2014 Sagsfremstilling Brøndums Legat - tilskud til kulturelle formål udgør årligt 25 % af afkastet for Brøndums Legat og uddeles jf. fundatsen hvert år i april og oktober måned. Åben sag Sagsnr: 13/25424 Forvaltning: BKF Sbh: evao Besl. komp: KFU Denne del administreres af Kultur- og Fritidsudvalget. Tilskud kan søges til initiativer, der har som formål at fremme tidligere Skagen Kommunes kulturelle udvikling. Ansøgning om tilskud skal belyse idé og formål med initiativet og skal indeholde budget og tidsplan for dets gennemførelse. Der er til anden uddeling i kr. Til anden uddeling 2014 er følgende ansøgninger indkommet: A. Skagen Litteratur festival søger kr. til gennemførsel af årets Litteraturfestival 2014 B. Skagen Byting søger kr. til at iværksætte en proces, hvor de afdækker villigheden og hvilke opgaver, der kan løses af et fælleskontor for de forskellige kulturelle opgaver og events i Skagen. C. Vinterbaderne i Skagen søger kr. til afholdelse af Skagen Vinterbader festival D. Ålbæk Kulturhus søger kr. til afholdelse af Familiedag i Ålbæk. Arrangementet er planlagt afholdt den 27. september Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget behandler ansøgningerne. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Udvalget støtter ansøgning C med kr. Bilag Skagen Litteraturfestival - Ansøgning Brøndums Legat.doc (dok.nr /14) Skagen Litteraturfestival - Budget Skagen Litteraturfestival 2014.doc (dok.nr /14) Ansøgning fra Skagen Byting (dok.nr /14) Ansøgning - Skagen Vinterbader Festival (dok.nr /14) Budget Vinterbader Festival 2015.xlsx (dok.nr /14) Brøndums Legat - ansøgnig fra Ålbæk Kulturhus. (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 7 af 21

8 5. Ansøgning om tilskud til forprojekt vedr. lokal placering af Strandby Skatten Sagsfremstilling Fonden INCEVIDA har fremsendt beskrivelse af et forprojekt til undersøgelse af mulighederne for og potentialerne ved at kunne benytte Standby Skatten som omdrejningspunkt for kultur- videns- og erhvervsudvikling via en fast lokal placering af skatten i Frederikshavn Kommune, og ansøger i den forbindelse om økonomisk støtte til gennemførelse af forprojektet. Åben sag Sagsnr: 13/11136 Forvaltning: CKF Sbh: doiv Besl. komp: KFU Forprojektet dækker følgende målsætninger for kulturelle aktiviteter i Frederikshavn Kommune: - Projektet har både oplevelsesøkonomiske og vidensøkonomiske effekter - Projektet omfatter både fagligt og kunstnerisk udviklende aktiviteter - Projektet er både synliggørende og banebrydende for kommunen Formålet med projektet er udvikling af Strandby Skattens sociale og økonomiske potentialer for borgerne samt kultur- og erhvervslivet i Strandby, Frederikshavns Kommune og Region Nordjylland. Der ansøges alene om støtte til gennemførelse af forprojektet. Viser forprojektet tilstrækkeligt potentiale forventes det, at arbejdet fortsættes i samarbejde med Nordjyllands Kystmuseum og projektet forventes finansieret ved bidrag fra fonde, sponsorater og øvrige private midler for så vidt angår både projektets anlæg og drift i en seksårig periode. Økonomiske konsekvenser Der ansøges om støtte på kr. Udrednings- og planlægningsarbejdets budget er DKK fordelt på de fem projektaktiviteter: - Udvikling af oplevelses- og videnskoncept for Strandby Skatten DKK - Cost- benefit estimering af konceptets anlægs- og driftsaktiviteter DKK - Afklaring af formelle krav til tilbageførsel af Strandby Skatten DKK - Udarbejdelse af konkret marketing- og finansieringsplan for konceptet DKK - Sammenfattende rapport med anbefaling og projektplan for realisering DKK Det opstillede budget omfatter dels INCEVIDA s timeforbrug og Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 8 af 21

9 transportomkostninger, dels udgifter til konceptdesign og marketingplan (design- og kommunikation), cost-benefit estimering (INCEVIDA) samt seminarudgifter (partnermøder). Der resterer for nuværende kr. i puljen frie midler for 2014, og der er en enkelt uddelingsrunde tilbage i december Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at ansøgningen drøftes. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Udvalget anbefaler gruppen at gå i dialog med Nordjyllands Kystmuseum. Bilag PowerPoint fra INCEVIDA om strandby skatten.pdf (dok.nr /14) Strandby Skatten Ansøgning om tilskud til kulturøkonomisk projekt i Frederikshavn kommune fra INCEVIDA (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 9 af 21

10 6. Orientering om retningslinjer if. med samarbejde mellem Center for Kultur og Fritid samt Ejendomscentret Sagsfremstilling På baggrund af udvalgets spørgsmål i forbindelse med afholdelse af cupper og arrangementer i 2014 orienterer Center for Kultur og Fritid om arbejdsgange og retningslinjer for lokalebooking i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/17614 Forvaltning: CKF Sbh: doiv Besl. komp: KFU Udvalgets opmærksomhed rettes i bilaget mod retningslinjerne for prioritering af overnatninger på Nordstjerneskolen samt på retningslinjerne for fakturering af tilkøbsydelser, frist for lokalebooking og lokaleafbestilling samt fakturering af ekstraomkostninger i forbindelse med overnatningsarrangementer. Bilaget er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Ejendomscentret. Udvalget har tidligere udtrykt ønske om en beskrivelse af samarbejdsrelationen mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Ejendomscenteret if. med prioritering af bygningsrelaterede opgaver på Kultur- og fritidsudvalgets område. Center for Kultur og Fritid kan oplyse, at Ejendomscentret tager henvendelse til udvalget om emnet; forventeligt i løbet af efteråret Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Orienteringen tages til efterretning. Vedrørende enkeltstående bookinger fastlægges fristen for bestilling til 10 arbejdsdage. Bilag PDF af _v1_Retningslinjer for booking af lokaler til foreningsaktiviteter.pdf (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 10 af 21

11 7. Fastsættelse af serviceniveau vedr. Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede Sagsfremstilling Fastsættelse af serviceniveau vedrørende Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede Åben sag Sagsnr: 14/18126 Forvaltning: Center for Bibliotek & Borgerservice Sbh: sool Besl. komp: KFU Bestemmelserne om individuel handicapkørsel blev indført i 1992 med det formål at ligestille svært bevægelseshæmmede brugere i samfundet med borgere uden fysisk handicap for så vidt angår transportmuligheder. Flexhandicap sikrer svært bevægelseshæmmede et kollektivt trafiktilbud, der ligger ud over den kørsel, som er dækket af anden lovgivning. Brugergruppen er af lovgivningen defineret som borgere, der på grund af et bevægelseshandicap har behov for ganghjælpemidler. Kravet er, at ganghjælpemidlet er bevilget af kommunen, og at hjælpemidlet er bevilget til støtte for gangfunktion. Loven fastsætter, at borger, som er visiteret, skal tilbydes minimum 104 ture pr. år. Borger skal være 18 år, men den enkelte kommune kan tilbyde kørsel fra 16 år. Fra 1. januar 2015 er det den enkelte kommune, som fastsætter optagelseskravene til kørselsordningen med udgangspunkt i lovens minimumskrav (2004/1 L FS 105). Det er kommunens ansvar at beslutte en visitationsstandard og serviceniveauet for borger, når denne er visiteret til ordningen. Det er fortsat NT, som fastsætter serviceniveauet og takster i kørselsordningen. Fra 1. januar 2015 er det Kommunens Kørselskontor, der visiterer og opretter borgere i brugeradministrationssystemet. Kommunen har fra 1. januar 2015 ligeledes ansvaret for klager over visitation og afslag på optagelse i ordningen. I Frederikshavn kommune var i 2013 visiteret 477 borgere til individuel handicapkørsel. Der var en tilgang til ordningen på 95 nye borgere, og en afgang fra ordningen på 71 borgere. Ifølge NT s beregninger koster en borger optaget i Flexhandicap i gennemsnit 3000 kr. pr. år ekskl. administration. Kultur- og Fritidsudvalget har budgetansvaret for kørsel med Flexhandicap. Kørselskontoret i Center for Bibliotek og Borgerservice foreslår, at der træffes politisk beslutning om følgende serviceniveau i ordningen, dvs.: Alder for optagelse i ordningen Optagelseskrav Sagsbehandlingsfrist Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 11 af 21

12 Antal ture pr. år Klageprocedure Det indstilles, at kommunen for at holde nuværende udgiftsniveau fastholder nuværende serviceniveau, hvor: 1) Borgere i Frederikshavn kommune fra 16 år kan ansøge om optagelse i ordningen 2) Borger skal være svært bevægelseshæmmet, være bevilget et ganghjælpemiddel af kommunen og have et varigt handicap (længere end 12 måneder) 3) Sagsbehandlingstiden fastsættes til 4 uger 4) Borgere, som visiteres til ordningen, tilbydes 104 ture/år 5) Klager over visitering behandles af kommunen. NT behandler klager vedr. kørselsordningen og udførelsen af kørslen. Der udestår afklaring af øverste klageinstans. Dette forventes afklaret til mødet. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget godkender det foreslåede serviceniveau. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Indstillingen godkendes. Bilag Forslag til visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn Kommune (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 12 af 21

13 8. Køb af enkeltbilletter og 10-turskort på skoleruter for skoleelever Sagsfremstilling Salg af enkeltbilletter og 10-turs kort til Frederikshavn Kommunes lukkede busruter for ikke kørselsberettigede elever. Åben sag Sagsnr: 14/18162 Forvaltning: Center for Bibliotek & Borgerservice Sbh: sool Besl. komp: KFU Frederikshavn Kommune er ifølge Folkeskoleloven forpligtet til at sørge for befordring af børn, som er berettiget til kørsel mellem hjem og skole. Skolebusruterne er fastlagt ud fra de regler, der gælder for befordring af kørselsberettigede elever. Derudover har Frederikshavn Kommune besluttet at tilbyde ikke-kørselsberettigede elever at kunne komme med mod betaling, dog kun i det omfang, der er godkendt plads i bussen, og således at ruten ikke forlænges, eller der ikke køres afgange udover de planlagte. Kørselskontoret har oplevet, at der blandt ikke kørselsberettigede elever efterspørges mulighed for at benytte kommunens lukkede skolebusruter ved at købe enkeltbilletter eller 10-turskort. De elever, som benytter den lukkede skolerute, kan således opretholde sociale relationer og venskaber, og der gives mulighed for at benytte skolebussen på enkeltdage. Der skal fastsættes pris for de nye billettyper. I henhold til NT s priser koster en børnebillet til 2 zoner kr. 10,-. Der kan ikke udstedes billetter til mindre end 2 zoner. Det er kutyme, at månedskortene er halv pris af NT s priser for et månedskort (2014-priser er kr. 189,- for et månedskort, hvor ikke-kørselsberettigede elever betaler kr. 94,50 pr. måned). Da der er en udgift forbundet med at producere buskort, foreslås at prisen fastsættes til kr. 10,- for enkelt billet og kr. 90,- for 10- turskort. Frederikshavn kommunes Kørselskontor har udarbejdet en procedure, hvor det er skolesekretæren på den enkelte skole, der varetager salget af enkeltbilletter eller 10-turskort. Det er hensigten at arbejde hen imod en selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside, således at forældre selv kan købe/bestille billetter hjemmefra. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 13 af 21

14 Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget: 1. tiltræder beslutning om iværksættelse af salg af enkeltbilletter og 10- turskort til ikke kørselsberettigede elever til anvendelse på kommunens lukkede skolebuskørsel i det omfang, der er mulighed for på godkendte pladser at medtage ekstra passagerer, og uden at ruten skal forlænges. 2. tiltræder at taksten fastsættes til kr. 10,- for en endagsbillet og kr. 90,- for et 10-turskort. Taksterne pristalsreguleres årligt. 3. at salget administreres i et samarbejde mellem skolesekretærer og kommunes Kørselskontor. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Den samlede indstilling godkendes. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 14 af 21

15 9. Politik for frivilligt socialt arbejde Sagsfremstilling Sundhedsudvalget har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af en politik for frivilligt socialt arbejde i Frederikshavn Kommune. I denne er der lagt op til en højere aktivering af borgernes deltagelse og deres ressourcer i forhold til at bidrage til fremtidens velfærdssamfund i samarbejde med kommunen og dens ansatte. Åben sag Sagsnr: 13/19518 Forvaltning: CSÆ Sbh: stet Besl. komp: Det første udkast til politikken er nu udarbejdet og centrerer sig omkring følgende fem fælles pejlemærker: - Samskabelse - Relationer - Fællesskab - Klare rammer - Synlighed Inden politikken implementeres i praksis planlægger Center for Sundhed og Ældres administration at afholde et fremtidsværksted for frivillige, politikere, borgere, kommunale medarbejdere og andre interessenter. Arrangementet vil blive afholdt ultimo september og skal give deltagerne mulighed for at give tilbagemeldinger på det første udkast til politikken, som forinden lægges offentligt tilgængeligt på frederikshavn.dk. Hertil sendes politikken til høring i følgende organer: - Socialudvalget - Alle øvrige fagudvalg - Råd - Frivillige organisationer - MED - Sundhedspanelet På baggrund af tilbagemeldinger fra høringsprocessen og fremtidsværkstedet vil Center For Sundhed og Ældre foretage tilrettelser i politikken, hvorefter den sendes til politisk godkendelse i følgende organer: - Sundhedsudvalget - Socialudvalget - Byrådet Indstilling Direktøren med ansvar for Sundhed og Ældre indstiller: 1. Politik for frivilligt socialt arbejde sendes i høring. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 15 af 21

16 Beslutning Socialudvalget den 3. september 2014 Ingen bemærkninger til forslaget. Beslutning Sundhedsudvalget den 9. september 2014 Indstillingen godkendes. Beslutning Ældrerådet den 23. september 2014 Stefan Thaarup fra Sundhed og Ældre, deltog under første del af mødet. Input fra Ældrerådet set i lyset af det afholdte Fremtidsværksted for frivillige, den : De frivillige efterlyser klare rammer. Savner en mere konkret handleplan for, hvordan man vil styrke det frivillige arbejde. Politikken indeholder for mange fremmedord. Forslag om oprettelse af en paraplyorganisation, hvorunder alle de frivillige foreninger kan samles. Et håb at man frem over kan skabe et større samarbejde på tværs af frivillige foreninger fra hele kommunen. Se og lær af de tiltag der allerede eksisterer f.eks. Aktivt Ældreliv fra Marselisborg Det er vanskeligt at se, hvordan man får skabt en fælles vej og sammenhæng i det frivillige sociale arbejde ud fra de forskellige tiltag, politikker og pejlemærker. Ældrerådets høringssvar: Det foreliggende udkast, til en politik for frivilligt socialt arbejde, er for løst formuleret. Det er Ældrerådets opfattelse, at der er brug for noget mere handlingsorienteret, som kan give et større ejerskab og samarbejde foreningerne imellem. Der arbejdes på flere led med det frivillige arbejde, og det er derfor vigtigt, at der sker en koordinering af arbejdet ud fra Pejlemærker, Sundhedspolitik samt Politik for frivilligt socialt arbejde herunder at indsatsen koordineres internt i kommunen. Politikken bør skrives i et mere let forståeligt sprog. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 30. september 2014 Ingen bemærkninger til forslaget Fraværende: Mogens Brag Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Udvalget godkender politikken som alene at være gældende for det frivillige sociale arbejde og således ikke for det frivillige arbejde indenfor Kultur- og fritidsudvalgets ansvarsområde. Politikken bør indholdstilrettes jf. ovenstående. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 16 af 21

17 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 2. oktober 2014 Godkendt til videre behandling. Beslutning Integrationsråd den 1. oktober 2014 Godkendt med følgende kommentarer: - at opgaveløsningen også på integrationsområdet- er afhængig af, at der involveres frivillige - at der er klare snitflader mellem hvad myndighedsmedarbejdere udfører af opgaver og hvilke opgaver de frivillige udfører - at forventningsafstemningen tager afsæt i utvetydige rammebetingelser - at det er nødvendigt for det frivillige arbejde, at der sker en introduktion til arbejdet og at der etableres netværksaktiviteter for at stimulere indsatsen og bevare engagement, mål og retning - at klarere sproglige udmeldinger med et lavere lixtal vil øge involveringen af borgere uden stærke sproglige kompetencer. Det er vigtigt, at udmeldingerne er læsbare og juridisk korrekte, så det hverken er muligt at misforstå eller mistolke. - at der fokuseres målrettet på, at politikkerne omsættes til konkrete handlinger, der omsættes til forbedrede levevilkår. Fraværende: Michael Vanbawi, Timur Shah, Yasmin Mellrose, Amanda Melanie Dennehy, Jens-Ole Kjeller Petersen og Ida Skov Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 6. oktober 2014 Udvalget tager politikken til efterretning og har ikke nogen bemærkninger. Beslutning Teknisk Udvalg den 6. oktober 2014 Ingen bemærkninger. Beslutning Handicaprådet den 3. november 2014 Handicaprådet har drøftet politikken, og har følgende bemærkninger - Der mangler stillingtagen til rammerne i politikken. - Der mangler noget konkret om - Forsikringsforhold både for frivillige og for borgeren - Sorterings/matchningsproces af frivillige Fraværende: Jørgen Tousgaard. Bilag Politik for frivilligt socialt arbejde - revideret 2.pdf (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 17 af 21

18 10. Fastlæggelse af Kultur- og Fritidsudvalgets mødekalender 2015 Sagsfremstilling Åben sag Sagsnr: 13/24707 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: KFU Frederikshavn Byråd fastlagde den 27. august 2014, plan for afvikling af byrådets møder i Af planen fremgår, at der skal være et møde pr. måned, dog er juli måned mødefri. For at sikre et naturligt flow af sagerne fra de stående udvalg m.fl. til Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd foreslås møder i Kultur- og Fritidsudvalget som hovedprincip, afviklet i begyndelsen af hver måned. Forslag til mødedatoer: Onsdag den 14. januar 2015 Onsdag den 4. februar 2015 Onsdag den 11. marts 2015 Onsdag den 15. april 2015 Onsdag den 13. maj 2015 Onsdag den 10. juni 2015 Onsdag den 19. august 2015 Onsdag den 2. september 2015 Torsdag den 1. oktober 2015 Onsdag den 11. november 2015 Onsdag den 2. december 2015 Mødestart kl Kultur- og Fritidsudvalget bedes vurdere, om der er behov for at indsætte ekstra udvalgsmøder i forbindelse med budgetbehandlingen. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets mødekalender for 2015 fastlægges. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Mødekalenderen godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 18 af 21

19 11. Oktober Henvendelser og invitationer til Kultur- og Fritidsudvalgets område Sagsfremstilling Der er modtaget følgende henvendelser og invitationer: Åben sag Sagsnr: 13/25426 Forvaltning: BKF Sbh: evao Besl. komp: KFU DUF Dansk Ungdoms Fællesråd vedr. kåring af Danmarks bedste kommune for unge. Deluca Film A/S - ny comedy serie sammen med TV3 DIF indstillinger til Danskernes Idrætspris ADD - antidopingkommuner Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager henvendelserne til orientering. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Taget til efterretning. Bilag Henvendelse fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd (dok.nr /14) DIF - Danskernes Idrætspris (dok.nr /14) VS: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark (dok.nr /14) Tv-serie og spillefilm - Deluca Film, rettet dokument (dok.nr /14) Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 19 af 21

20 12. Oktober Orientering fra Kultur- og Fritidsudvalgets område Sagsfremstilling Børne- og Kulturdirektøren giver mundtlig orientering om følgende: Åben sag Sagsnr: 13/25426 Forvaltning: CKF Sbh: evao Besl. komp: KFU Tids- og handleplan for udvikling af Kultur- og Fritidspolitik Stadsarkivet Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 1. oktober 2014 Taget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 20 af 21

21 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Mogens Brag Bjarne Kvist Ole Rørbæk Jensen Frode Thule Jensen Karsten Drastrup Kultur- og Fritidsudvalget - Referat oktober 2014 Side 21 af 21

22 Bilag: 2.1. Budgetopfølgning KFU pr Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

23 Frederikshavn Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Budgetopfølgning pr Dok. nr.: UDVIKLING I 2014 VIST PÅ HOVEDOMRÅDER 1

24 Drift (nettobeløb i kr.) Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet - = overskud budget budget regnskab pr. regnskab pr. afvigelse / / Borgerservice Fritid Kultur Folkeoplysning Total drift uden bankbøger Bankbøgerne Total med bankbøger Anlæg (nettobeløb vist i kr.) Oprindeligt Korrigeret Forventet Forventet Forventet - = overskud budget budget regnskab pr. regnskab pr. afvigelse / / Anlæg

25 Kultur- og Fritidsudvalgets Budgetopfølgning pr Udvikling vist på hovedområder 2. Indledning 3. Konklusion på budgetrevisionen 4. Sammenfatning for hovedområdet Fritid 5. Sammenfatning for hovedområdet Kultur 6. Sammenfatning for hovedområdet Folkeoplysning 7. Anlæg 2. Indledning Center for Økonomi og Personale har i samarbejde med de budgetansvarlige foretaget en budgetopfølgning pr. 31. august 2014 for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde. Heri er budget, forbrug og andre budgetforudsætninger (mængder og priser) gennemregnet. Som en del af budgetopfølgningen har alle decentrale led i organisationen udarbejdet et skøn for årets økonomiske resultat. På det grundlag er der udarbejdet en redegørelse (se bilag), som ikke omfatter en fuldstændig beskrivelse af udvalgets budgetområde, men kun de omkostningssteder/aktiviteter, hvor der er udsigt til væsentlige afvigelser, eller budgetområder af væsentlig betydning for Kultur- og Fritidsudvalgets økonomi. Kultur- og Fritidsudvalgets korrigerede budgetramme (eksklusiv bankbøger) er på 212,6 mio. kr. og det forventede regnskabsresultat pr. 31. august 2014 er et overskud på 1,0 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 0,47 %. Kultur- og Fritidsudvalgets korrigerede budgetramme til anlæg er på 6,7 mio. kr. og det forventede regnskabsresultat pr. 31. august 2014 er et overskud på 1,2 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 18%. Ud af regnskabsoverskuddet på 1,2 mio.kr., er 1,0 mio. kr. overførsel fra regnskabsår 2013, det reelle anlægsoverskud for 2014 på anlæg er 0,2 mio. kr. 3. Konklusion på budgetrevisionen I Kultur- og Fritidsudvalgets budgetopfølgning pr. 31. august 2014 ses et forventet overskud på 1,0 mio. kr. Det forventede mindreforbrug i 2014 dækker overskud på flere områder, blandt andet overskud på Frederikshavn Svømmehal, Frederikshavn Kommunes Bibliotek, folkeoplysningsområdet og fælleskontoen. På området indenfor Borgerservice, er det budgetområderne indenfor boligstøtte/boligsikring samt Udbetaling Danmark, der forventes at påvirke regnskabsresultatet i en negativ retning. ØKD saldoen (også kaldet bankbøgerne) udviser et underskud på 0,8 mio. kr. Saldoen er teknisk overført til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme. Saldoen på bankbøgerne er, i lighed med 2013, optaget på centrale konti, og indgår derfor ikke i Kultur- og Fritidsudvalgets driftsramme. 3

26 4. Sammenfatning for hovedområdet Borgerservice (nettobeløb i kr.) - = mindreforbrug Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab pr. 30/ Forventet regnskab pr. 31/ Aktuel afvigelse Borgerservice centerdrift Lovbundne opgaver Boligstøtte/boligsikring Udbetaling Danmark Kontrolenheden Kørselskontoret I alt for Borgerservice Budgetrammen for Borgerserviceområdet er på 104,2 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat pr. 31. august 2014 er et underskud på 0,7 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 0,7 %. Borgerservice centerdrift omfatter lønudgifter samt overheadmidler til personalet i Borgerservice, området forventer et regnskabsresultat i balance. Forudsætningen om et regnskabsresultat i balance hviler på, at de fysiske tilpasninger i forbindelse med fusionen af Frederikshavns Kommunes Bibliotek og Borgerservice, herunder tilpasning af frontarealet ved bibliotekerne i Frederikshavn og Sæby, tager fart i efteråret/vinter Lovbundne opgaver omfatter begravelseshjælp, befordringsgodtgørelse, gebyrer vedrørende ejendomsoplysninger samt andre gebyrer, der forventes færre udgifter under området. Det forventes at udgifter til ombygning, indretning af borgertorv på Sæby bibliotek og Frederikshavn bibliotek, finansieres af budgettet under de lovbundne opgaver. Boligstøtte/boligsikring omfatter udgifter til boligydelse til pensionister og boligsikring. Boligstøtteudgifterne forventes at stige mindre end forudsat ved budgetopfølgningen pr. 30. april Det skyldes, at Udbetaling Danmark her i foråret har gennemført den årlige efterregulering, som har medført nedsættelse/tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte. Et eventuelt underskud i 2014 forventes ikke overført til 2015 idet budgetrammen for Boligstøtte/boligsikring ikke er omfattet af reglerne om ØKD (økonomisk decentralisering). Udbetaling Danmark fremsender hver måned en regning på 0,7 mio. kr. til Frederikshavn Kommune. Med denne udgiftsstørrelse vil resultatet for 2014 være et underskud på 0,8 mio. kr. Det forventede underskud på budgetrammen til Udbetaling Danmark i 2014 forventes udlignet over en årrække. Kontrolenheden En forudsætning for at nå et nul-resultat i Kontrolenheden i 2014, er, at der kan realiseres, et indtægtskrav på 4,2 mio.kr. Det er navnlig sager om dobbeltforsørgelse, primært på kontanthjælpsområdet, der bidrager som indtægtskilde. Ultimo august er der opgjort indtægter på ca. 3,6 mio.kr. Indtægterne bogføres ultimo Kørselskontoret er udfordret af nye udbuds- og planlægningsopgaver, herunder planlægningen af hele kommunens skolebuskørsel samtidig med implementering af ny skolereform og et indarbejdet reduktionskrav på 3 mio. kr. i kørselsbudgettet for Der forventes et overskud, men der er usikkerhed omkring genoptræningskørsel til sygehus. 4

27 5. Sammenfatning for hovedområdet Fritid (nettobeløb i kr.) -= mindreforbrug Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab pr. 30/ Forventet regnskab pr. 31/ Aktuel afvigelse Fritid Fritidsområdet dækker: Stadions og grønne områder Tilskud til idrætsforeninger Iscenter Nord Svømmehallen Bannerslundhallen Syvstenhallen Budgetrammen for fritidsområdet er på 22,8 mio. kr. i Det forventede regnskabsresultatet pr. 31. august 2014 er et overskud på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 0,9 %. Iscenter Nord Iscenter Nord forventer i 2014 et overskud på kr. Renoveringen af iscenteret er godt i gang, og på grund af renoveringsprocessen, kan centret ikke benyttes i normalt omfang til friskøjtning, firmaarrangementer og andre kommercielle aktiviteter, derved kommer der færre indtægter ind. Det forventes desuden, at der vil komme følgeudgifter i forbindelse med renoveringen til blandt andet ændring af låse/briksystem på dørene, disse udgifter vil belaste det daglige driftsbudget. Frederikshavn Svømmehal I 2014 forventer Frederikshavn Svømmehal et overskud på 0,2 mio. kr. Der har i 2014 været en øget indtægt som følge af takstændringerne pr. 1. januar Besøgstallet i svømmehallen har ligeledes været stigende. Det forventede overskud, kan bidrage til at nedbringe underskuddet på bankbogen. Bannerslundhallen Der forventes et underskud på kr. på hallen i Det skyldes primært ekstra udgifter til ny industriopvaskemaskine samt udskiftning af hjertestater i hallen. 5

28 6. Sammenfatning for hovedområdet Kultur (nettobeløb i kr.) -= mindreforbrug Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab pr. 30/ Forventet regnskab pr. 31/ Aktuel afvigelse Kultur På kulturområder er der følgende enheder: Biblioteker Museer Teatre Musikskolen Stadsarkivet Kulturelle opgaver/projekter Kulturhuse Budgetrammen for det kulturelle område er på 56,7 mio. kr. i Det forventede regnskabsresultatet pr. 31. august er et overskud på 1,3 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 2,3 % Frederikshavn Kommunes Biblioteker På budgetrammen for Frederikshavn Kommunes Biblioteker forventes i 2014 et overskud på 0,1 mio. kr. Overskuddet skal ses i sammenhæng med, at der i løbet af 2013 er foretaget en omstrukturering og tilpasning af budgettet på biblioteket, således at det i 2014 sigtes efter balance i budgettet. Biblioteket har i 2014 fået tilskud til Danmark Læser fra Kulturstyrelsen i alt 0,5 mio. kr. Projekt løber over 2 regnskabsår (2014 og 2015), og der er i 2014 modtaget 0,25 mio. kr. i 1. rate, og 2. rate udbetales i Der sker også en egenbetaling på 0,2 mio. kr. fra bibliotekets side. Indretningsmæssigt vil der ske fysiske ændringer på biblioteket i løbet af 2014 og 2015, der understøtter den nye teamstruktur i Center for Bibliotek og Borgerservice. Næsten alle medarbejdere har eller vil flytte placering. Der resterer kun enkelte medarbejdere fra Sæby Bibliotek. Frederikshavn Kommunes Musikskole Der forventes et årsregnskab i balance på Frederikshavn Kommunes Musikskole. Musikskolens ledelsesstruktur er pr. 1. august ændret således, at ledelsen nu består af leder og souschef. Derudover har en medarbejder fået tildelt koordinatortimer. I den nye sekretariatsstruktur tænkes opgaveløsningen tværgående og ændringerne synes at bære frugt, idet der er skabt en ny retning for opgaveløsningen til gavn for undervisning og aktiviteter. Det forventes, at Musik til alle (der er henvendt til børn i kommunens dagtilbud) og projekter i det forpligtende samarbejde med folkeskolen, kan igangsættes i mindre omfang i sæson 14/15. Statsrefusion til leder- og musikskolelærerløn samt kørsel søges medio november i 2014, og refusionen gælder for udgifter i kalenderåret For meget udbetalt refusion reguleres to år efter. Det vil sige, at hvis Musikskolen modtager for meget statsrefusion i 2015 bliver det reguleret i Refusionen fra staten udgør ca. 13 procent af musikskolens budget, og der reguleres ikke for eventuelt for lidt udbetalt refusion. I og med Musikskolen har reduceret i lønudgifter i løbet af 2013, betyder det at Musikskolen i 2015 opnår mindre refusion. Den mindre refusion beløber sig til omkring kr., hvilket hentes i budget 2014 og Frederikshavn Stadsarkiv Stadsarkivet forventer i 2014 et overskud på kr. Budgetrammen er blevet reduceret med 0,1 mio. kr. idet der på nuværende tidspunkt ikke er ansat ny Stadsarkivar. Den største del af stadsarkivets udgifter kommer, som følge af arkivets serviceydelser til forvaltninger og institutioner. Det sker i form af vejledning, modtagelse, registrering, bevaring og ekspedition i de kommunale samlinger til administrative og historiske formål. 6

29 Kulturelle opgaver/projekter Der forventes i 2014 et overskud på fælleskontoen på 0,8 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a. Bannerslundprojektet, der ikke blev realiseret. Ved det Musiske Hus forventes i 2014 et overskud på 0,2 mio. kr. på grund af færre udgifter til udvendig vedligehold. Kulturhus Kappelborg Kulturhus Kappelborg forventer i 2014 et regnskabsresultat i balance. 7

30 7. Sammenfatning for hovedområdet Folkeoplysning (nettobeløb i kr.) -= mindreforbrug Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab pr. 30/ Forventet regnskab pr. 31/ Aktuel afvigelse Folkeoplysning Folkeoplysningsområdets indeholder: Folkeoplysende fritidsaktiviteter Start- og udviklingspulje Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter indenfor folkeoplysning Budgetrammen for folkeoplysningsområdet er på 28,8 mio. kr. i Det forventede regnskabsresultatet pr. 31. august er et overskud på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til en budgetafvigelse på 0,7 %. Det forventede overskud skyldes primært øgede indtægter fra gebyrordningen. 8

31 8. Anlæg (nettobeløb i kr.) -= mindreforbrug Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab pr. 30/ Forventet regnskab pr. 31/ Aktuel afvigelse Kultur- og Fritidsudvalget På anlægsregnskabet for 2014 på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes et overskud på 1,2 mio. kr. Overskuddet skyldes primært overførsel fra 2013 på 1,0 mio. kr. vedrørende ændring af udbetalingsprocedure på ansøgninger til anlægstilskud til fritidsaktiviteter. Det resterende overskud på 0,2 mio. kr. er overskud på pulje til digitalisering og velfærdsteknologi. 9

32 Bilag: 3.1. Selve ansøningen - vedr. kvartalsrapporter Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

33

34 Bilag: 4.1. Skagen Litteraturfestival - Ansøgning Brøndums Legat.doc Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Frederikshavn Kommune Brøndums Legat Rådhus Allé Frederikshavn Skagen, den 9. september ANSØGNING. I uge 38 afholdes Skagen Litteraturfestival med et spændende program, der spænder over spændende højaktuelle forfattere som Anne-Cathrine Riebnitzsky og Erling Jepsen, lyrikcafé og litteraturquiz m.m. Se det spændende program på Skagen Litteraturfestival bliver til ved at en håndfuld litteraturinteresserede personer bruger en stor del af deres fritid på at arrangere og planlægge denne årlige festival, som må siges at være blevet en tradition i Skagens litterære liv. Derfor søger vi med dette brev Brøndums Legat om økonomisk støtte på kr til gennemførelse af Skagen Litteraturfestival Jeg vedlægger budget for årets festival. Med venlig hilsen Skagen Litteraturfestival Anette Hauge Formand Ulrik Plesnersvej Skagen Tel

36 Bilag: 4.2. Skagen Litteraturfestival - Budget Skagen Litteraturfestival 2014.doc Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 Budget for afholdelse af litteraturfestival september Udgifter: Honorar til forfattere 3 stk. kr ,00 Overnatning og rejseudgifter kr ,00 Diverse udgifter, bl.a. litterærquiz kr ,00 Bespisning af forfattere og andre aktører kr ,00 PR, annoncer, banner, brochurer m.m kr ,00 kr ,00 Indtægter: Entreindtægter kr ,00 Traktement, salg af øl, vin vand.m.m kr ,00 *Underbalance ( tilskud fra Fonde sponsorer m.m.) kr ,00 kr ,00 *Der skal søges midler for kr ,-.

38 Bilag: 4.3. Ansøgning fra Skagen Byting Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39

40

41

42 Bilag: 4.4. Ansøgning - Skagen Vinterbader Festival Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

43 Kultur- & Fritidsudvalget Frederikshavn kommune Skagen 17/ Ansøgning Skagen Vinterbader Festival 2015 Brøndums Legat En gruppe vinterbadere i Skagen fik i 2011 en idé: Man ville skabe Danmarks første Vinterbader Festival! Der har nu været tre opstarts år, og det fjerde år må vise, om projektet kan bære og blive årligt tilbagevendende. Dette forventer vi, da der har været stor opbakning i form af 190 deltagere i Ligeledes har der alle tre år været massiv mediedækning. Det påstås at være et af Danmarks mest originale initiativer. Et initiativ der i høj grad er med til at fremme den kulturelle udvikling i Skagen. Målet er at skabe en begivenhed som kan fremme turisme og beskæftigelse i Skagen, særligt i den stille måned i januar. Der sættes også fokus på det at være Vinterbader, som et sundhedstiltag. Dette vil Skagen Vinterbaderklub Isbryderne gerne arbejde videre på, og styregruppen har valgt Mette Hust som formand. Turisthus Nord bakker også op om initiativet, idet man også der ser det som et projekt, der kan skabe en oplevelsesøkonomisk saltvandsindsprøjtning i januar måned, hvor der er allermest brug for det. Projektet bæres igennem af frivillige fra Skagen Vinterbaderklub mens Turisthus Nord har lovet at være behjælpelig på det sekretariatsmæssige. Selvom deltagerne betaler for forplejning og ophold koster sådan en opstart desværre flere midler end arrangørerne de første år har kunnet finde økonomi til. Der er leje af lokaler, livreddere, information, markedsføring, EL, rengøring mv. Arrangement er planlagt fra torsdag d. 22. til søndag d. 25. januar Flere virksomheder og hoteller har tilkendegivet at de vil holde åbent, hvor de ellers normalt holder lukket. Vi er sikre på, at der er grundlag for at lave en årlig tilbagevende begivenhed, som kan hvile i sig selv efter opstartsperioden. Der søges hermed om støtte på: Kr ,- Brøndums Legat - Kultur og Fritidsudvalget ved Frederikshavn kommune. Med venlig hilsen Mette Hust Formand for Skagen Vinterbaderfestival

44 Bilag: 4.5. Budget Vinterbader Festival 2015.xlsx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 BUDGET Vinterbadefestival jan 2015 Budget inkl. moms Budget Budget Udgangspunkt 200 deltagere Udgifter Indtægter Udgifter Lønninger Projekttimer Karen (ca.70 timer x 300 kr) ,00 Indkaldelse/referat, kommunikation m/erhvervet i Skagen + hotel og restaurationsbranchen,søges midler kommunen, sponsoransøgning, plakater, renskrivning og layout-invitation,program,tilmelding Dykkerklubben, livreddere 700,00 Underholdning ,00 gaver til Grenen Camping samt evt. øvrige 1.500,00 Guideløn Villy 0,00 Forplejning Velkomst Kulturhuset Super Brugsen sandwich 6.000,00 Fællesmiddag lørdag på 200x230 kr. SKFC ,00 3 x suppe Jakob's á kr. 50,00 pr. person, morgen (530 pers.) ,00 Frokost Odden Natur Center 180x48 kr. (Skipperlabskov / Folden) 8.640,00 Kakao på grenen 7.150,00 Transport bus, brændstof 2.500,00 Faciliteter Leje af salen Kulturhuset inkl. Rengøring 1.000,00 Elforbrug Grenen Camping 0,00 Telte på campingpladsen 1.000,00 El tavle + forbrug v/campingpladsen 5.000,00 Leje af varmekanon 3.000,00 Markedsføring Porto, udsende plakater, flyers til vinterbaderklubberne Print, kopier: programmer, sange, flyers. Farve á kr. 2,- 6 sider x 160, u/farve á kr. 1,- 3 sider x 160 stk ,00 EzeePrint skilte 2.000,00 Turisthus Nord kontingent 3.312,50 Materialer Stenbroen Pins, 1000 stk med logo og årstal ,00 Sikkerhedsveste 300,00 Diverse Rengøringsmidler /boghandleren 1.000,00 Indtægter Spar Nord, Gave til 2015 festival 5.000, Deltagerbetaling 3 dage kr ,00 25 Deltagerbetaling Isbryderne á kr ,00 50 Deltagerbetaling 2 dage kr ,00 Deltagerbetaling 1 dag kr. 425 Totale udgifter ,50 Totale indtægter ,00 Underskud ,50 Udgift pr. deltager 848,01

46 Bilag: 4.6. Brøndums Legat - ansøgnig fra Ålbæk Kulturhus. Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

47

48

49 Bilag: 5.1. PowerPoint fra INCEVIDA om strandby skatten.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 STRANDBY SKATTEN

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65 Mails fra Jens Christian Moesgaard Nationalmuseet

66

67

68

69

70

71

72 Strandby Skattens Hjemmeside

73 Bilag: 5.2. Strandby Skatten Ansøgning om tilskud til kulturøkonomisk projekt i Frederikshavn kommune fra INCEVIDA Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

74 Ansøgning om tilskud til kulturel aktivitet Til Frederikshavn Kommune, Udarbejdet af Fonden INCEVIDA ved HC Holmstrand, 11/05/2014 Strandby Skatten Formål Projektet dækker følgende målsætninger for kulturelle aktiviteter i Frederikshavn Kommune: Projektet har både oplevelsesøkonomiske og vidensøkonomiske effekter Projektet omfatter både fagligt og kunstnerisk udviklende aktiviteter Projektet er både synliggørende og banebrydende for kommunen Formålet med projektet er udvikling af Strandby Skattens sociale og økonomiske potentialer for borgerne samt kultur- og erhvervslivet i Strandby, Frederikshavns Kommune og Region Nordjylland. Danefæet Strandby Skatten fundet ved Strandby, repræsenter en enestående kulturel kapital for lokalområdet og Nordjylland. Strandby Skatten består bl.a. af en omfattende samling af mønter fra Vikingetiden, fra Bøhmen, Tyskland, Danmark og England, samt Arabiske mønter og afspejler området som et internationalt knudepunkt for international handel. Strandby Skattens repræsenterer samtidig en unik kunstskat samlet fra meget forskellige kulturområder. Skatten viser med historisk tydelighed, hvordan kultur og handel udgør centrale elementer i det nordjyske samfunds udvikling og udgør dermed et meget værdifuldt potentiale for forskning og undervisning i Nordjyllands historie og værdigrundlag. Ansøgningen omfatter projektaktiviteter der skal undersøge, vurdere og planlægge mulighederne for etablering Strandby Skatten som et fast omdrejningspunkt for kultur-, videns- og erhvervsudvikling baseret på offentlig private partnerskaber i regionen. Dette projekt skal indeholder en plan for finansiering og realisering af Strandby Skatten som et vedvarende oplevelses- og videncenter til gavn for regionen og Danmark. Aktiviteter Undersøgelsen, vurderingen og planlægningen af Strandby Skattens muligheder bør tage udgangspunkt i skattens registrering som Danefæ der efter fundet blev overført til Nationalmuseet. Dette betyder, at en tilbageførsel af samlingen til dets autentiske omgivelser forudsætter, at det sker i samarbejde og overensstemmelse med de relevante kulturhistoriske museer i regionen. Der er tale om to kulturhistoriske museer der i øvrigt allerede samarbejdede i forbindelse med udgravnings- og registreringsarbejdet i forbindelse med fundet, nemlig Nordjyllands Kystmuseum (NKM) der får støtte fra Frederingshavns Kommune hvor skatten blev fundet, og Vendsyssel Historiske Museum (VHM) der får støtte fra Hjørring Kommune der dækker en væsentlig del af skattens 1

75 historiske bagland. Tilsammen vil de to statsanerkendte museer kunne dække de hovedaktiviteter som forudsættes etableret for at skatten kan tilbageføres til området: 1) Formidling, 2) Forskning, 3) Registrering, 4) Bevaring og 5) Samling. Skatten blev fundet i Strandby i Frederikshavn Kommune og hører dermed naturligt indenfor Nordjyllands Kystmuseums (NKM) formidlingsaktiviteter. Forsknings- og registreringsaktiviteterne vedrører regionen som helhed og vedrører komplekse arkæologiske og kulturhistoriske kompetencer og forpligtelser som NKM og VHM kun tilsammen repræsenterer. Det forekommer derfor naturligt at projektet baseres på et samarbejde mellem de to museer i et regi som kan godkendes af Nationalmuseet og Kulturstyrelsen. Strandby Skatten repræsenterer samfundsmæssige interesser der både vedrører de to nordjyske kommuner Frederikshavn og Hjørring, samt Region Nordjylland der dækker kulturregionen som helhed. Som udgangspunkt bør det derfor afklares i hvilket udstrækning de tre offentlige interessenter ønsker at støtte Strandby Skattens muligheder realiseret i form af sociale og økonomiske værdier for området. Følgende aktiviteter er planlagt: 1. Udarbejdelse af et oplevelses- og videnskoncept der demonstrerer og synliggør Strandby Skattens kulturelle og økonomiske potentialer for områdets offentlige og private interessenter, herunder udvalgte aktører indenfor kultur- og viden (museer, skoler, universitet), kommuner og region samt betydende privatøkonomiske interessenter (handel, fiskeri, turisme, finansiering). 2. Estimering af Strandby Skattens oplevelses- og vidensøkonomiske omkostninger og effekter (estimeret cost-benefit vurdering) på baggrund af det udarbejdede demonstrationskoncept. Estimeringen skal baseres på en række alternative scenarier for Strandby Skattens museale aktiviteter, herunder estimerede anlægs- og driftsudgifter. 3. Afklaring af betingelserne for tilbageførsel af Strandby Skatten til Nordjylland, herunder Nationalmuseets og Kulturstyrelsens faktiske krav til varetagelse af forpligtelserne for Danefæ. Afklaringen skal indeholde afklarende forhandlinger med de relevante kulturmyndigheder. 4. Undersøgelse af de finansielle muligheder for støtte til Strandby Skattens etablering som oplevelses- og videncenter i de autentiske omgivelser ved Strandby, baseret på bæredygtige formidlings- og forskningsaktiviteter i musealt samarbejde mellem NKM og VHM. Undersøgelsen skal baseres på markedsføringskoncept udarbejdet til relevante økonomiske aktører i regionen. 5. Udarbejdelse af sammenfattende rapport til de betydende interessenter, herunder Frederikshavn Kommune. Rapporten skal indeholde resultaterne af ovennævnte aktiviteter og 2

76 udmøntes i en projektplan for etablering af Strandby Skatten som oplevelses- og videncenter i forbindelse med de autentiske omgivelser. Partnere Udredningsprojektet for Strandby Skattens realisering bør gennemføres i et samarbejde med de betydende aktører i den efterfølgende, mulige realisering af et oplevelses- og videncenter. Dette omfatter de to berørte kommuner og museer samt de vedrørte kulturmyndigheder. Projektgruppen bør endvidere omfatte de relevante aktører fra Strandby der var involveret i fundet. Udredningsarbejdet foreslås koordineret af for fonden INCEVIDA med tilknytning til Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. INCVEVIDA har tilknyttet medarbejdere med særlig kompetence indenfor kulturvækstprojekter og med flere års erfaring fra kulturvækstprojekter i Nordjylland, herunder med de ovennævnte aktører. Budget Udrednings- og planlægningsarbejdets budget er DKK fordelt på de fem projektaktiviteter: 1. Udvikling af oplevelses- og videnskoncept for Strandby Skatten DKK 2. Cost- benefit estimering af konceptets anlægs- og driftsaktiviteter DKK 3. Afklaring af formelle krav til tilbageførsel af Strandby Skatten DKK 4. Udarbejdelse af konkret marketing- og finansieringsplan for konceptet DKK 5. Sammenfattende rapport med anbefaling og projektplan for realisering DKK Det opstillede budget omfatter dels INCEVIDA s timeforbrug og transportomkostninger, dels udgifter til konceptdesign og marketingplan (design- og kommunikation), cost-benefit estimering (INCEVIDA) samt seminarudgifter (partnermøder). 3

77 Bilag: 6.1. PDF af _v1_Retningslinjer for booking af lokaler til foreningsaktiviteter.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78 Serviceniveau for lokalebooking og -benyttelse i Frederikhavn Kommune Retningslinjer i arbejdet for CKF og EDC Retningslinjerne vedrører : overnatningsarrangementer sæsonbooking booking til enkeltstående arrangementer af en dags varighed Dato: 16. september 2014 Sagsnummer: 14/17614 Dok. nr.: /14 Forfatter: Dorthe Sevelsted Iversen Emne: Overnatningsarrangementer Ved overnatningsarrangementer forstås arrangementer af flere dages varighed med behov for at gøre brug af kommunale lokaler til overnatninger fx afholdelse af cupper. Når en forening har behov for leje af kommunale lokaler til afholdelse af cupper, idrætsarrangementer eller festivaler, hvor lokalerne skal bookes over flere dage, og der skal benyttes skolelokaler til overnatning, er det vigtigt, at foreningen kontakter Center for Kultur og Fritid så hurtigt som muligt, for at kommunen kan give den bedste service til foreningen. Center for Kultur og Fritid står for den indledende dialog med foreningslivet og kobler Ejendomscentret på kontakten til foreningen, når arrangementet er så fastlagt, at der skal handles i Ejendomscentret med henblik på åbning af lokaler, indkaldelse af vagtpersonale, rengøringspersonale osv. I planlægningsfasen fungerer Center for Kultur og Fritid som bindeled mellem foreningen, Center for Kultur og Fritid samt Ejendomscentret. Så snart en forening har et overslag på, hvor mange overnatninger, der er behov for i forbindelse med et arrangement, sender Center for Kultur og Fritid tallet videre til Ejendomscentret, og centrene vurderer i samarbejde, om der i det ønskede geografiske område er det nødvendige antal overnatningspladser og -lokaler til rådighed. Vurderingen foregår på baggrund af listen over tilgængelige lokaler på skolerne til rådighed for overnatninger, som udarbejdes af Ejendomscentret. Center for Kultur og Fritid samt Ejendomscentret er opmærksom på allerede i denne fase at indlede nødvendig dialog om arrangementet med de skoler, der skal i brug til overnatning. Listen over tilgængelige overnatningsskoler ajourføres jævnligt minimum halvårligt og justeres i overensstemmelse med de vedligeholdelsesarbejder, renoveringer og lign. som planlægges i Ejendomscentret. Ejendomscentret er i dialog med Center for Kultur og Fritid, når der planlægges vedligeholdelsesarbejder på skoler i perioder, hvor det sædvanligvis afholdes cupper/arrangementer, hvor skolerne benyttes til overnatning, for at vedligehold og renovering kan ske så gnidningsløst som muligt if. til kendte arrangementer. For at opnå rationel og effektiv udnyttelse af skolerne til brug for overnatning, vil udgangspunktet være, at der åbnes for så få skoler som muligt til et arrangement. Center for Kultur og Fritid, og Ejendomscentret sikrer frem til endelig fastlæggelse af

79 lokalebehovet, at der er en buffer skole til hvert arrangement, hvis det skulle blive nødvendigt. Buffer skolerne ikke er tomgangsbygninger, idet disse er dyre at åbne midlertidigt, og ikke har personale tilknyttet. Side2/4 Nordstjerneskolen er et meget efterspurgt if. med overnatningsarrangementer. På baggrund af den hidtidige erfaring med brug af Nordstjerneskolens overnatningsmuligheder søges det at fordele de overnatninger, der er til rådighed på skolen, mellem foreningsarrangørerne efter et princip om 15 % til enkeltstående arrangementer og de resterende 85 % fordelt forholdsmæssigt efter størrelsen af arrangementerne mellem de større tilbagevendende cupper og arrangementer (som fx Rødspætte Cup, Dana Cup, Sinatracup og DM i cheerleading o.l.) Senest 1 md. + 3 arbejdsdage før påbegyndelsen af et arrangement sendes det endelige lokalebehov (deltagerantal samt lokaleantal) til Ejendomscentret. Denne indmelding er nødvendig for at sikre, at der sker rettidig varsling af vagtvaretagelse til medarbejderne, der skal varsles senest en måned før vagten. Det kan ske, at den arrangerende forening efterfølgende har behov for at ændre på antallet. Er der tale om et højere antal deltagere eller lokaler og skoler end tidligere indmeldt, vil foreningen blive faktureret for den evt. øgede udgift hos EDC til rengøring og vagtpersonale. Hvis der er tale om nedgang i antallet, vil der ikke ske modregning i foreningens faktura, idet den kommunale udgift med baggrund i overenskomsternes varslingsregler ikke ændres. Når der foreligger en endelig aftale mellem Center for Kultur og Fritid og foreningen om, hvilke skoler der skal bruges til hvilket antal overnatninger, inviterer Ejendomscentret den/de relevante repræsentant(er) for foreningen til et møde med servicepersonalet for at aftale de praktiske detaljer såsom aflevering af nøgler, koder til låse o.a. Det her kan aftales om der evt. skal åbnes nogle timer i forbindelse med aflevering af redskaber, afdækning af Smart Boards o.a. Er der tale om, at foreningen ønsker skolen åbnet til dette på dage ud over overnatningsdagene faktureres en evt. udgift til servicepersonale i denne sammenhæng til foreningen. (Fx hvis arrangementet er mandag til fredag, men der er behov for ekstra åbent søndag og lørdag til klargøring og oprydning). Al overnatning på skoler sker i henhold til gældende beredskabsreglement og overnatningslokaliteter godkendes af beredskabet efter gældende regler. Al overnatning på skoler sker under gældende regelsæt og kommunalfuldmagt, således at overnatning på skolerne ikke kan blive anset for konkurrenceforvridende overnatningsvirksomhed. Sæsonbooking Sæsonbooking af lokaler til foreningsaktiviteter sker via et kommunalt elektronisk system (i øjeblikket Planbook, men der indkøbes nyt system i efteråret 2014). Center for Kultur og Fritid bistår foreningslivet med bookingen for at få planlægningen til at gå op i det nødvendige omfang.

80 Der er som oftest ønske om at benytte kommunale lokaler i flere timer end der er stillet til rådighed. Rådighedstiden er i løbet af 2014 mindsket med indførelsen af længere skoledage i skolereformen, hvorfor det er endnu mere væsentligt, at Center for Kultur og Fritid søger at hindre overbooking af lokaler. Side3/4 Folkeoplysningsudvalget er opmærksomt på denne problematik, og det er fra og med 2014 aftalt, at understrege ved skrivelse til foreningerne, at man i uge 41 skal indmelde sit faktiske behov, hvilket bruges til udregning af fakturering for lokaleleje fremadrettet. Aflysning af enkeltstående timer indenfor sæsonbookingen ske senest 5 dage før den bookede tid. Sker afbooking senere, vil der stadig ske fakturering af bookingen. Center for Kultur og Fritid indleder i 2014 en dialog med Center for Skole til afklaring af om der skal meldes et fast tidspunkt ud, hvorfra foreningslivet kan få tider på skolerne. Center for Kultur og Fritid og Ejendomscentret bidrager til Folkeoplysningsudvalgets igangværende afklaringsarbejde om, hvorvidt det kan være muligt at åbne skoler i ferieperioder for lokalebenyttelse til foreningsaktiviteter. Booking af enkeltstående arrangementer Foreninger kan ud over at sæsonbooke lokaler også booke lokaler til enkeltstående arrangementer. Foreningen kontakter Center for Kultur og Fritid for afklaring af om de ønskede lokaler er ledige, og Center for Kultur og Fritid kontakter herefter Ejendomscentret, der skal dække arrangementet if. til servicemedarbejder og rengøring. Der er for nuværende aftalt en frist på fem hverdage til booking af enkeltstående arrangementer, hvilket er nødvendig for at kunne finde egnede lokaler, sikre dialogen med skolerne, der stiller lokaler til rådighed og tilpasse rengøring og servicemedarbejdernes arbejdsplan i forhold til arrangementerne. Den nuværende frist på fem hverdage for booking af lokale til et enkeltstående arrangement tænkes fordelt mellem de involverede centre med 2 arbejdsdage i Kultur og Fritid og 3 dage i Ejendomscentret til tilrettelæggelse af arbejdet. Ejendomscentret har dog tilkendegivet, at det ønsker at gøre brug af alle fem dage til arbejdstilrettelæggelsen i Ejendomscentrets regi, hvorfor Kultur- og Fritidsudvalget bedes godkende en frist på syv hverdage, så Center for Kultur og Fritid har to arbejdsdage til at finde et egnet lokale til arrangementet og indlede dialog med skolerne, der lægger lokalet til rådighed. Et enkeltstående arrangement kan afmeldes med samme frist 5 eller 7 hverdage - før afholdelse uden at blive faktureret for brug af lokalet. Hvis afmeldelsen er registreret senere, vil fakturering for brug af lokalet blive fastholdt. De fem/syv hverdage regnes fra den dag foreningen henvender sig til Center for Kultur og Fritid med et ønske om at låne et lokale til Center for Kultur og Fritid kan melde endeligt tilbage til foreningen, hvor arrangementet kan foregå, og til hvilken

81 medarbejder fra Ejendomscentret foreningen skal henvende sig vedrørende de praktiske detaljer. Side4/4

82 Bilag: 7.1. Forslag til visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn Kommune Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

83 Center for Bibliotek & Borgerservice 23. september 2014 Side 1 af 5 sider SOOL/amb Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet skal for svært bevægelseshæmmede over 18 år etablere individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. Stk. 2. Individuel handicapkørsel skal 1) Som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt og 2) Foregå i egnet køretøj Stk. 3. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen. Stk. 4. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. Stk. 5. Trafikselskaberne skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel 2. Formål med ydelsen Flexhandicap sikrer svært bevægelseshæmmede et kollektivt trafiktilbud, som ligger ud over den kørsel, der er dækket af anden lovgivning. Flexhandicap er et tilbud, der giver bevægelseshæmmede mulighed for mobilitet på linje med borgere, der anvender den almindelige kollektive trafik. Formålet er således at ligestille svært bevægelseshæmmede borgere i samfundet med borgere uden fysiske handicap, for så vidt angår transportmuligheder med kollektiv trafik. 3. Roller og arbejdsdeling Fra 1. januar 2015 er arbejdsdelingen mellem NT og Kommunen delt mellem visitering til kørselsordningen og udførelsen af kørslen. Kommunes ansvar er visitering af borger fastsættelse af serviceniveauet ift. visiteringen. NTs ansvar er kørselsordnings udførelse fastsættelse af serviceniveauet for kørslen. 4. Hvilke behov dækker ydelsen Ordningen omfatter kørsel til fritidsformål som fx indkøb, fritidsaktiviteter, familiebesøg osv. Lovens minimumskrav definerer at ydelsen ikke kan anvendes som kørsel, der er dækket af anden lovgivning (fx lægekørsel mv.) Det indstilles: at man i Frederikshavn kommune beslutter, at der ikke er begrænsninger i formålet, da det kan være hensigtsmæssigt for borger og økonomisk fordelagtigt i forhold til det samlede budget for

84 Center for Bibliotek & Borgerservice 23. september 2014 Side 2 af 5 sider SOOL/amb kørselsordninger i kommunen. 5. Brugergruppe for ydelsen Det indstilles at følgende brugergruppe kan optages i ordningen: Borger skal opfylde følgende kriterier: Være svært bevægelseshæmmet (også med støtte af ganghjælpemiddel) Være bevilget et ganghjælpemiddel af kommunen Være fyldt 16 år (lovens minimumskrav er 18 år) Skal have et varigt handicap (længere end 12 måneder), Borger skal visiteres af bopælskommunen For borgere hvor der er tvivl om varigheden af handicappet, kan disse optages midlertidigt i den individuelle handicapkørsel, hvorefter der foretages en revisitering. 6. Definition af svært bevægelseshæmmet Brugergruppen er af lovgivningen defineret som borgere, der på grund af et bevægelseshandicap har behov for ganghjælpemidler. Kravet er, at ganghjælpemidlet er bevilget af kommunen og at ganghjælpemidlet er bevilget til støtte for gangfunktionen. Præcisering: Borgere der er berettiget til et ganghjælpemiddel, men ikke kan anvende det på grund af handicap kan også visiteres til individuel handicapkørsel. Dette kan fx være svært bevægelseshæmmede, der pga. nedsat funktion i armene ikke kan anvende et ganghjælpemiddel. Borgere der er bevilget et ganghjælpemiddel af andre årsager end et fysisk bevægelseshandicap kan ikke optages i den individuelle handicapkørsel. Dette kan fx være lungehandicappede, der pga. begrænset mobilitet er bevilget et ganghjælpemiddel til at hvile sig på, eller borgere der er bevilget et ganghjælpemiddel til transport af indkøb. Borgere der har fået bevilget et ganghjælpemiddel til transport af ilt kan af denne grund ikke optages i ordningen.

85 Center for Bibliotek & Borgerservice 23. september 2014 Side 3 af 5 sider SOOL/amb 7. Ikke omfattede i brugergruppen: Handicap der ikke alene berettiger til optagelse i den individuelle handicapkørsel: Blindhed og svagt syn Døvhed Nedsat orienteringsevne Demens Psykiske handicaps Lungelidelser og allergier Lang afstand til kollektiv rutetrafik er ikke begrundelse for optagelse i ordningen. Præcisering: Der kan ikke visiteres til kørselsordningen alene med begrundelse i ovennævnte handicap. Der kan visiteres til kørselsordningen, hvis ovenstående handicap findes i kombination med et bevægelseshandicap og der er bevilget et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen. Blindestok kan ikke defineres som et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen. Borgere der benytter den ordinære kollektive trafik (busser og tog) er ikke udelukket fra ordningen. Borgere der har invalidebil er ikke udelukket fra kørselsordningen. 8. Serviceniveau i Flexhandicap Serviceniveauet i kørselsordningen er fastlagt af NT. Kørslen udføres som flextrafik, hvor kørslen koordineres med andre kørselsordninger. Det betyder, at der kan være andre passagerer med i bilen, at man skal samle andre kunder op, og/eller sætte af i løbet af turen, hvorfor turen typisk vil være længere end hvis borgeren kørte i egen bil. Kørslen bestilles af brugeren via internettet eller telefonisk ved NTs callcenter. Ordningen omfatter kørsel af borger. Der er mulighed for at bestille 104 enkeltture pr. år. Medlemmer af den individuelle handicapkørsel betaler et årligt abonnement for medlemskab af Flexhandicap, og betaler herudover en kilometerpris for kørslen. Der kan findes uddybende information om Flexhandicap på kommunens og NTs hjemmesider og i NTs Bestillingsog udførelsesstandard for flexhandicap Det indstilles at brugergruppen i Frederikshavn kommune tilbydes 104 årlige ture.

86 Center for Bibliotek & Borgerservice 23. september 2014 Side 4 af 5 sider SOOL/amb 9. Serviceniveau for borger For at sikre at borgeren får et kørselstilbud der stemmer overens med borgerens behov, skal der i visiteringen tages stilling til følgende forhold: Hjælpemidler Vogntyper Plads- og udstyrskrav til vognen (lift eller almindelig bil) Eventuel behov for gratis ledsager/ særlig hjælp Særlig hjælp fra chauffør Oplysninger om borgeren, der kan være af betydning for udførslen af kørslen Særlige krav til kørslen vil normalt være forbundet med højere omkostninger for kørslen bl.a. fordi det kan begrænse samkørsel eller vil være forbundet med et større tidsforbrug, som vognmanden skal have betaling for. Kørselskontoret har ansvar for i visiteringen at tilse at borgeren får det rette kørselstilbud. 10. Bevilling af ydelsen Borger ansøger om optagelse i Flexhandicap i borgerens bopælskommune. Kommunens Kørselskontor foretager en vurdering af, om borgeren opfylder kravene til at kunne optages i ordningen, og hvis dette er tilfældet tages stilling til, hvilket serviceniveau, der skal bevilges i forbindelse med kørslen. Afgørelse om bevilling eller afslag i Flexhandicap meddeles skriftligt af kørselskontoret til borgeren. 11. Afgørelse om optagelse i ordningen Kommunens Kørselskontor vurderer ud fra borgerens egne oplysninger og oplysninger i kommunens omsorgssystem om borgeren opfylder lovens minimuskrav og det vedtagne serviceniveau i kommunen. Det indstilles at kommunens Kørselskontor skal træffe en begrundet afgørelse inden for 4 uger efter ansøgningstidspunktet. Afgørelse om optagelse vedlægges klagevejledning til borgeren. 12. Iværksættelse, afmelding eller revisitering af ydelsen Iværksættelse: Får borgeren tilsagn om bevilling skal kommunens Kørselskontor oprette borgeren i NTs ITsystem web-solen, hvorefter borgeren fra kørselskontoret modtager en opkrævning på medlemskab. Når abonnementet er betalt af borgeren, vil borgeren kunne bestille kørsel. Afmelding: Hvis borgeren ikke længere skal deltage i Flexhandicap, skal borgeren udmeldes af kørselsordningen. Det er kommunens Kørselskontor, der skal sikre, at der sker en framelding i kundehåndteringssystemet Websolen. Framelding sker fx i forbindelse med dødsfald, hvis borgerens tilstand forbedres, således at borgeren ikke længere opfylder betingelserne, eller at borgeren fraflytter kommunen. Borgeren kan

87 Center for Bibliotek & Borgerservice 23. september 2014 Side 5 af 5 sider SOOL/amb også efter eget ønske udtræde af kørselsordningen. Revisitering: Hvis betingelserne for allerede optagne borgere ændres, vil det være nødvendigt at revisitere borgeren. Typisk sker det som følge af at borgerens tilstand forværres fra fx at anvende rollator til at sidde i kørestol. Det kan også være at borgeren får behov for gratis ledsager. I det hele taget vil alle forhold, som er beskrevet undr pkt. 9 kunne begrunde en revisitering, hvilket vil sige en fornyet stillingtagen til hvilket serviceniveau borgeren skal have. Eller alternativt om borgeren fortsat opfylder betingelserne 13. Klage over visiteringen Klager over visiteringen skal ske til borgeren bopælskommune, mens klager over kørslen skal rettes til NT. Klager håndteres jf. beslutning på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. oktober 2014.

88 Bilag: 9.1. Politik for frivilligt socialt arbejde - revideret 2.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

89 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde

90

91 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med

92 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige foreninger, klubber og ildsjæle, som bidrager med støtte og socialt samvær for kommunens borgere. Hver dag giver de frivillige af sig selv, deres tid og deres ressourcer, fordi de gerne vil gøre en forskel og gerne vil skabe bedre livskvalitet for andre mennesker. Frivilligheden er stærkt forankret i lokalsamfundets kultur og emmer af liv, opfindsomhed og skabertrang. Frivilligheden eksisterer, fordi den er baseret på borgernes egne præmisser, og fordi de frivillige simpelthen ikke kan lade være med at hjælpe. Som en afspejling af nærmiljøets strukturer kendetegner frivilligheden sig ved at være dynamisk og under konstant udvikling præcis som den sociale praksis, den er opstået i. Frederikshavn Kommune sætter stor pris på de frivilliges engagement og ønsker at skabe de bedste vilkår for, at frivilligheden fortsat kan blomstre. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere Frederikshavn Kommunes Politik for frivilligt socialt arbejde, som skal være med til at understøtte, udvikle og fremtidssikre frivilligområdet på tværs af hele kommunen. Frederikshavn Kommunes vision er, at de frivillige skal have frihed til at tilrettelægge arbejdet efter lokale behov og ønsker, men at dette altid skal ske med respekt for de kommunale kerneopgaver. Fremtidens velfærd skal skabes i samarbejde og samskabelse mellem de frivillige kræfter, kommunens medarbejdere og andre interessenter; fremtidens velfærd handler om relationer og - ikke mindst - fællesskab. Politikken bygger på bidrag, inputs og tilbagemeldinger fra en bred kreds af interessenter, bl.a. tre workshops om fremtidens frivillige sociale arbejde, som blev afholdt i henholdsvis Frederikshavn, Skagen og Sæby i foråret 2014 samt de kommunale medarbejderes Ambition for frivilligt arbejde i Frederikshavn Kommune. 4

93 FÆLLES pejlemærker På baggrund af de mange inputs fra frivillige, politikere, kommunale medarbejdere og andre interessenter er der udstukket fem fælles pejlemærker, som skal være bærende for det fremtidige arbejde på det frivillige sociale område i Frederikshavn Kommune. De fem pejlemærker tager afsæt i aktuelle emner, principper og tendenser og skaber rammerne for, at de frivillige, som vier deres tid og energi til at hjælpe andre borgere, kan fortsætte med at yde en stor indsats. Borgerne er det centrale omdrejningspunkt for politikken lige såvel som for det fremtidige samarbejde mellem frivillige, lokalsamfund, erhvervsliv, pårørende, kommune og andre interessenter. - Samskabelse - RElationer - fællesskab - Klare rammer - synlighed SAMSKABELSE Samskabelse er et udtryk for nytænkning gennem fællesskab. Her er mulighed for frivillige og kommunale medarbejdere for at indgå i et tæt samarbejde om organiseringen af fremtidens frivillige sociale arbejde gennem udnyttelse af indbyrdes viden, ressourcer og kompetencer. Filosofien er, at flere hjerner tænker bedre end én, og at vi som medborgere kan drage fordel af hinandens forskellighed og skabe en virkelighed, hvor frivilligheden har de bedste vilkår for at leve og udvikle sig. Samskabelse har således størst mulighed for succes, hvis den finder sted der, hvor behovene og ønskerne er nemlig lokalt. Frederikshavn Kommunes medarbejdere ønsker derfor ikke at levere færdige løsninger, projekter eller opgaver. Disse skal i stedet udspringe af lokale behov, hvor udvikling og realisering sker i samarbejde mellem lokale frivillige organisationer, ildsjæle og kommunale institutioner. For at evaluere og udvikle det frivillige arbejde vil Frederikshavn Kommune løbende arrangere dialogmøder mellem de frivillige og repræsentanter fra Frederikshavn Kommune. RELATIONER Frivilligt socialt arbejde handler i høj grad om menneskelige relationer. Her især mellem kommunens borgere og de frivillige kræfter, men i lige så høj grad relationerne mellem de frivillige og kommunens medarbejdere. Som kommunal organisation kan vi ikke være borgernes nære netværk, men vi kan understøtte og skabe de bedste vilkår for, at vores borgere kan skabe nye relationer og herigennem udvide deres netværk. Vi ved fra forskning, at borgere som er afskåret fra menneskelige relationer har øget risiko for at opleve negative fysiske og mentale sundhedsmæssige effekter som følge af manglende relationer. Dette er en kraftig understregning af, hvor vigtigt det er, at vi er der for hinanden. 5

94 FÆLLES pejlemærker FÆLLESSKAB Et af de unikke elementer ved det danske samfund er dets stærke sammenhængskræft og fællesskabsfølelse. Fællesskabet er det, som gør Danmark særligt i international sammenhæng, og i nutidens samfund er der, med de udfordringer vi står overfor, et stort behov for at værne om og fremme fællesskabet. Som mennesker er vi hinandens forudsætninger, og det er derfor i samarbejdet mellem borgere og kommune, at de gode resultater skabes. I en erkendelse af at vi er gensidigt afhængige af hinanden, kan vi i fællesskab skabe det gode samfund og sikre et solidt fundament for fremtidens frivillige sociale arbejde. KLARE RAMMER For at alle parter kan indgå i et tæt samarbejde, er der behov for klare rammer i forhold til opgavefordeling og formulering af roller - særligt med henblik på hvilke opgaver, der kan varetages af frivillige og hvilke opgaver, der er kommunale kerneopgaver. De kommunale medarbejdere har i kraft af deres erfaring og kompetencer bedre forudsætninger for at varetage visse administrative og organisatoriske opgaver, mens de frivilliges tætte tilknytning til nærmiljøet sætter helt andre kompetencer i spil. SYNLIGHED Der er generel enighed i Frederikshavn Kommune om, at der er behov for mere overblik og synlighed omkring det frivillige sociale arbejde. Mere synlighed i lokalsamfundet vil skabe opmærksomhed omkring de frivillige indsatser, og den øgede opmærksomhed vil ofte medføre større efterspørgsel og identifikation blandt nærmiljøets borgere. Det er vigtigt for kommunens ansatte at vide, hvem de kan kontakte, hvis de har idéer til mulige samarbejdsprojekter; lige såvel kan de frivillige ildsjæle og organisationer drage nytte af hinandens kompetencer og erfaringer på tværs af kommunens geografi - ikke mindst når der skal hverves nye frivillige. Men det kræver, at der er et intern relation mellem de frivillige i Frederikshavn Kommune. Derfor sætter vi fokus på opmærksomhed omkring det mangfoldige og forskelligartede frivillige sociale arbejde i kommunen, hvilket bl.a. understøttes af den årlige frivillighedspris, som uddeles for at belønne det frivillige arbejde, der gør en forskel. Øget opmærksomhed anses som en vigtig brik i at skabe et bedre grundlag for fremtidens interne samarbejde mellem de frivillige samt samarbejdet mellem de frivillige kræfter og kommunen. De kommunale medarbejdere har i Ambition for frivilligt arbejde i Frederikshavn Kommune givet udtryk for, at frivilligt arbejde ses som et positivt supplement, der skaber merværdi for borgerne, og at frivilligheden ikke skal træde i stedet for ordinært arbejde. Derfor er det vigtigt, at der er klare rammer for hvilke opgaver, de frivillige kan løse og hvilke opgaver, der ses som kommunale kerneopgaver. Lige så vigtigt er det, at der er en klar intern forventnings afstemning mellem alle parter omkring rollefordelingen. For at rammerne giver mening for alle, er det mest hensigtsmæssigt at udvikle disse lokalt i tilknytning til det frivillige liv, som kendetegner de enkelte nærmiljøer. Det vil sige der, hvor de frivillige opgaver udføres, men med udgangspunkt i den grund læggende holdning, at disse opgaver er et supplement til de lovpligtige kommunale kerneopgaver. 6

95 7

96 Bærende principper Bærende principper For at skabe de bedste rammer for det frivillige sociale arbejde i Frederikshavn Kommune vil samarbejdet mellem kommunens borgere, de frivillige, kommunalt ansatte og andre samarbejdsparter tage afsæt i en række bærende grundprincipper. Mod At åbne op for endnu tættere inddragelse og involvering af forskellige parter i udvikling, planlægning og udførelse af fremtidige ydelser og indsatser kræver, at alle parter udviser mod. Mod til at turde stille spørgsmål ved den nuværende praksis. Mod til at rykke ved rammerne for samarbejdet. Mod til at åbne for inddragelse og involvering af flere parter og i fællesskab finde frem til fremtidens fællesløsninger. Derfor er der behov for, at de frivillige organisationer såvel som Frederikshavn Kommunes medarbejdere er åbne og imødekommende, så et tværgående samarbejde kan realiseres. Vi tror også på, at mere robuste og selvhjulpne mennesker kan være med til at skabe flere og mere robuste lokalsamfund hvilket samtidig er med til at fremme og fremtidssikre det lokale og det nære fællesskab. Derfor er robusthed en central præmis for at bringe politikkens pejlemærker til live. Tillid Tilliden i det danske samfund er på mange måder rodfæstet i vores kultur og er blevet udviklet over tid. Generelt stoler vi på hinanden, på vores politikere og på vores samfundsinstitutioner. Denne tillid skal vi blive ved med at værne om i Frederikshavn Kommune, så vi kan skabe de optimale rammer for fremtidens frivillige sociale arbejde. Hvis vi har tillid til hinanden, kan vi lettere arbejde sammen og dermed skabe de bedste tilbud, tiltag og indsatser for kommunens borgere. Respekt Et grundlæggende princip for at kunne udvikle, udarbejde og iværksætte tiltag i fællesskab er, at alle parter respekterer hinanden. Dette betyder, at kommunens medarbejdere bliver nødt til at respektere de frivillige kræfters styrker, forudsætninger og grænser. De frivillige bliver ligeledes nødt til at respektere de kommunale medarbejderes faglige viden, rolle og ansvar. Derudover er det en generel forudsætning for det fremtidige samarbejde, at alle parter udviser respekt for forskellighed og mangfoldighed. Robusthed Det er i sig selv både en præmis og en målsætning, at fremtidens frivillige sociale arbejde beror på og understøtter borgernes robusthed. Dette fordi vi som kommune tror på, at en styrkelse af borgernes egne kompetencer er med til at skabe bedre rammer og mere kvalitet i borgernes liv. 8

97 9

98 Tænkes sammen med Sundhedspolitik Som det fremgår af Sundhedspolitikken ser Frederikshavn Kommune de mange frivillige sociale foreninger, organisationer og grupper samt lokale frivillige kræfter som vigtige medspillere og en central ressource i forhold til det sociale og sundhedsfremmende arbejde. Deres arbejde betragtes som et værdifuldt supplement til den kommunale indsats, som understøtter fællesskabet, menneskeligt samvær, personlige bånd og dannelsen af borgernes netværk. Disse organisationer, foreninger, grupperinger og ildsjæle har ligeledes en vigtig funktion i forhold til at styrke sammenhængskraften mellem lokalsamfundene og kommunens ansatte. Her ikke mindst i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Samarbejdet mellem de frivillige organisationer og kommunens ansatte fremmer borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og ikke mindst sjovt og givtigt liv. Her understøtter og supplerer de frivillige organisationer, de mange lokale frivillige ildsjæle og forskellige fritidsforeninger kommunens indsatser og tilbud til gavn for det hele menneske - det vil sige både borgernes det psykiske og fysiske velvære. Handicappolitik Frederikshavn Kommunes nye Handicappolitik indtænker også de frivillige i forhold til fremtidens handicapindsats i kommunen. Som det fremgår, vil der fremover være øget fokus på samskabelse på handicapområdet i Frederikshavn Kommune. Løsninger skal findes i et tættere samspil mellem den enkelte, netværket og civilsamfundet, og en central del af dette er samarbejde med frivillige. Derfor skal der i de kommende år åbnes op for, at frivillige i større grad tænkes ind i fremtidens velfærdsløsninger. Som førnævnt er det imidlertid ikke tanken, at frivillige organisationer skal overtage kommunale opgaver, men at de via deres arbejde understøtter borgerne på måder, som kommunen ikke har mulighed for. Det vil være en opgave for Frederikshavn Kommune at skabe de bedst mulige vilkår for at frivillige kan bidrage til opgaveløsningen på handicapområdet. Frederikshavn Kommune vil derfor arbejde på at gøre det endnu mere attraktivt at være frivillig. Samtidig betragtes det som værende afgørende, at kommunen medvirker til at mindske barriererne for at frivillige kan bidrage mest muligt. 10

99 Tænkes sammen med Folkeoplysningspolitik Politik for frivilligt socialt arbejde skeler ligeledes til Frederikshavn Kommunes Folkeoplysnings politik, idet den bygges op omkring mange af de samme værdier og målsætninger. Her i særlig grad Folkeoplysningspolitikkens målsætninger om inklusion, synlighed og samarbejde. Folkeoplysningen bygger ligeledes på grundpræmisserne om fællesskabet og borgernes aktive deltagelse i samfundslivet, hvilket indgår som centrale emner i nærværende Politik for frivilligt socialt arbejde. Således er det Folkeoplysningspolitikkens vision, at alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed, fremmer oplevelsen af medborgerskab og forståelsen af at leve i et demokratisk samfund. HovedMED s ambition for det frivillige arbejde Sideløbende med udarbejdelsesprocessen for Politik for frivilligt socialt arbejde har HovedMED, som er Frederikshavn Kommunes medarbejdere mulighed for øget inddragelse og medbestemmelse, igangsæt en proces omkring udarbejdelsen af de kommunale medarbejderes ambition for fremtidens frivillige arbejde. HovedMED er sammensat af ledelsesrepræsentanter, tillids repræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. I foråret 2014 godkendte HovedMED en Ambition for frivillighed i Frederikshavn kommune. Her fremgår det bl.a., at kommunens medarbejdere er positivt indstillet overfor det frivillige arbejde, men at de betragter det som værende centralt, at det finder sted på baggrund af værdig dialog og organisering. Det frivillige arbejde skal foregå fuldt forsvarligt, og det skal være værdigt for både den frivillige og de kollegaer, de frivillige møder, men især for de borgere som vi vil samarbejde om at hjælpe. Frivilligt arbejde betragtes som et positivt supplement til de kommunale indsatser - et supplement der skaber merværdi for kommunens borgere, men som ikke skal indgå i kommunens økonomiske overvejelser. Det frivillige arbejde vil derfor ikke træde i stedet for ordinære job eller blive en del af besparelser i organisationens budget. Folkeoplysningspolitik

100 Politik for Frivilligt Socialt Arbejde Frederikshavn Kommune Udgiver Frederikshavn Kommune Center for Sundhed og Ældre Rådhus Allé Frederikshavn Yderligere information Grafisk design Haukur S. Thorsteinsson Center for Sundhed og Ældre

101 Bilag: Henvendelse fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

102 From:Eva Ottesen To:Eva Ottesen Subject:VS: Ungdomskommuneprisen - invitation til at søge - KFU Fra: DUF [mailto:[email protected]] Sendt: 3. september :53 Til: Henriette Laursen Emne: Ungdomskommuneprisen Kære borgmester, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år Ungdomskommuneprisen, der er en kåring af Danmarks bedste kommune for unge. Prisen har til formål at belønne kommuner, der gør en ekstraordinær indsats for at forbedre unges udfoldelsesmuligheder og levevilkår gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge. Vi åbner nu for indstillingerne til at blive Årets Ungdomskommune Alle landets 98 kommuner har mulighed for at blive nominerede, og vinderkommunen udvælges af en dommerkomite bestående af repræsentanter fra DUF, KL og Syddansk Universitet. For at blive nomineret kræves en begrundet skriftlig indstilling fra enten en forening, en borger eller kommunen, der skal sendes til [email protected] inden mandag d. 13. oktober 2014 kl Det informationsskema, der vedlægges indstillingen, kan hentes på DUFs hjemmeside. Vi håber, at I vil overveje muligheden. Bemærk, at en nominering til Årets Ungdomskommune hvert år generer god presseomtale for de indstillede kommuner. I kan læse mere om Ungdomskommuneprisen og kriterierne for indstilling i dette opslag og på I er også velkomne til at kontakte Jonas Manthey Olsen på tlf eller [email protected], hvis I har spørgsmål til ungdomskommuneprisen.

103 Bedste hilsner Henriette Laursen Generalsekretær DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Tlf.: Dir.: Web: Nyheder:

104 Bilag: DIF - Danskernes Idrætspris Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

105

106

107 Bilag: VS: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

108 From:Lene Brink Axelsen To:Heidi Becker-Rasmussen;Arthur Corneliussen;Lars Falk Hoffmann;Dorthe Sevelsted Iversen Subject:VS: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark Nedenstående og vedhæftede er indgået i internetpostkassen/borgmesterpostkassen Sendes til B&K til videre ekspedition. Med venlig hilsen Lene Axelsen Borgmestersekretær Tlf Mobil: Mail: [email protected] Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Telefon: Fra: Vibeke Dahlmoes Christensen På vegne af InternetPost Kommunen Sendt: 26. september :45 Til: Borgmester Emne: VS: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark

109 Til videre foranstaltning Med venlig hilsen Vibeke Dahlmoes Christensen Administrativ elev Ledelsessekretarietet Direkte: Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Telefon:

110 Fra: Malene Radmer Johannisson Sendt: 26. september :40 Emne: Kommunal indsats mod doping i samarbejde med Anti Doping Danmark Til Borgmesteren På vegne af Kulturminister Marianne Jelved og Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup fremsendes hermed følgebrev samt ansøgningsmateriale til kommuner vedr. udvikling af antidopingkommuner i samarbejde med Anti Doping Danmark. Spørgsmål til ansøgningsmaterialet eller projektet generelt kan stilles til Malene Radmer Johannisson på [email protected] eller telefon På vegne af direktør Lone Hansen Med venlig hilsen Malene Radmer Johannisson Forebyggelseskonsulent Dir

111 Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby NOTE: This message is intended only for the named recipient(s) above and may contain information that is privileged, confidential and/or exempt from disclosure under applicable law. If you have received this message in error, or are not the named recipient(s), please immediately notify the sender and delete this message.

112 Etablering af kommunale antidoping-indsatser ( ) De danske kommuner inviteres hermed til at søge midler til at etablere lokalt forankrede indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af dopingmisbrug blandt unge. I Aalborg Kommune har man siden 2011 arbejdet målrettet med antidoping. Indsatsen har været forankret i kommunens sundhedsforvaltning og varetages af en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. familie- og beskæftigelsesforvaltning, foreningsidrætten, Politi og lokale kommercielle fitnesscentre. Anti Doping Danmark har været sparringspartner i projektet. Indsatsen har fokuseret på at skabe fokus på motionsdoping-problematikken blandt alle som arbejder med unge, skabe overblik over de aktuelle lokale udfordringer og oplagte platforme til en forebyggende indsats samt kompetenceudvikling af frontpersonale i de relevante faggrupper, såsom SSP, klubpædagoger og gadeplansmedarbejdere. Det er erfaringer fra projektet i Aalborg, der danner baggrund for det koncept, som nu ønskes videreført og videreudviklet i flere kommuner. Partierne bag sats-puljen besluttede i november 2013 at afsætte en pulje til kommuner, der skal udvikle, etablere og implementere lokale tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af dopingmisbrug med fokus på unge i perioden Der er afsat en samlet ansøgningspulje på 6,08 mio. kr. Initiativet udmøntes af Kulturministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Anti Doping Danmark. Ansøgningen skal være Kulturministeriet i hænde senest fredag d. 14. november 2014 kl Formål Formålet med etablering af antidoping-kommuner er at arbejde målrettet med forebyggelse og bekæmpelse af dopingbrug blandt unge (13-25 år) og dermed styrke den nationale antidoping-indsats for motionister med kommunalt forankrede tiltag. Dette gøres dels gennem kompetenceudvikling og engagement af de lokale aktører, der i forskellig sammenhæng arbejder med unge, sundhed, trivsel, forebyggelse og misbrug, og dels gennem udvikling af en lokal praksis for hjælp til den enkelte i tilfælde af dopingmisbrug. Målet er at begrænse de sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, der kan følge i kølvandet på dopingmisbrug. Derudover er formålet at evaluere og samle erfaringer fra de medvirkende kommuner, så de kan fungere som inspiration og læring for andre kommuner fremadrettet. Baggrund Misbrug af dopingmidler er et samfundsproblem, som kan have både store sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Anti Doping Danmark (ADD) har gennem flere år arbejdet målrettet med bl.a. forebyggende oplysningsarbejde, men det er en udfordring at nå ud til især de unge potentielle dopingbrugere. Derfor er 1

113 der også behov for at udvikle og implementere lokale indsatser, der kan supplere den generelle oplysningsindsats på samme måde som det i dag findes på fx stof-, tobak- og alkoholområdet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed 1 peger på et kropsideal, som er muskuløst, tonet, slankt og under kontrol blandt de unge. De unge dedikerer sig til kropsprojekter, som i høj grad handler om kontrol, især i forhold til kost og træning. Fremgang og resultater dokumenterer og deler de via diverse sociale medier og i fitnesscentret, som udover at lægge rammer til træningen også er en væsentlig social arena for eksponeringen af kropsprojektet og samhørigheden med ligesindede. De dedikerede unge ser kosttilskud som en selvfølgelig og nødvendig del af formning af kroppen. De forskellige produkter opleves som væsentlige for både motivation og energi til at træne og for resultaterne af indsatsen. Samtidig har undersøgelsen vist, at det er karakteristisk for de unge, at der sker en progression og eskalering i deres brug af kosttilskud, og træningen suppleres over tid med flere og flere produkter. For nogle bliver det en glidende overgang fra kosttilskud til forbudte dopingmidler. De unge anser brug af både de tilladte kosttilskud og også de forbudte dopingmidler som et bevis på seriøsitet og målrettethed i det dedikerede kropsarbejde. Misbrug af doping kan have helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte i form af bl.a. hjertelidelser, øget risiko for blodpropper, fertilitetsproblemer og psykiske problemer såsom depression. Derudover kan et dopingmisbrug have samfundsmæssige konsekvenser i forbindelse med behandling af dopingrelaterede lidelser og sociale ydelser. En effektiv overordnet national indsats mod brug af dopingstoffer indebærer også lokalt fokus på problemet. En lokalt forankret indsats kan give indsigt til de relevante aktører, udvikling af målrettede aktiviteter og formulering af konkrete handlemuligheder i tilfælde af bekymring for dopingbrug hos en ung. Indsatsen skal til enhver tid have udgangspunkt i den aktuelle lokale udfordring og de tilgængelige ressourcer. Målgruppe De kommunale projekters primære målgruppe er unge (13-25 år) og aktørerne i deres nærmiljø. De unge (13-25 år) påvirkes i høj grad af deres nærmiljø. Derfor involverer en effektiv indsats mod misbrug af dopingstoffer en bred kam af forskellige aktører fra de unges hverdagsliv. Disse aktører skal kunne møde de unge med kvalificeret dialog og inspiration til refleksion over bl.a. kropsidealer, træning og sundhed, og de skal kunne genkende advarselstegnene på et potentielt eller begyndt dopingbrug og hjælpe den enkelte. Ressourcepersonerne findes bl.a. i: Folkeskolen Ungdomsuddannelsesinstitutioner Ungdomsklubber Politi 1 Disciplin og dedikation - Unges perspektiver på træning, kost og brug af muskelopbyggende og præstationsfremmende midler (2014) 2

114 Idrætsforeninger SSP-arbejdet Ungerådgivning Misbrugsbehandling til unge Kommunen kan udvælge 2-3 primære aktører, hvor man vil fokusere på udvikling af konkrete tiltag og projekter/initiativer som evt. kan inkludere andre aktører. Indsatsen Kommuner kan søge om støtte til at iværksætte udvikling, implementering og forankring af lokal forebyggelse og bekæmpelse af dopingmisbrug med fokus på unge. Projektet udføres i tæt samarbejde med Anti Doping Danmark. Indsatsen forankres i en forvaltning, og der nedsættes en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra parter i projektet. Kommunen skal desuden knytte en lokal koordinator til projektet i min. 15 timer pr. uge. Koordinatoren bør have erfaring i at udvikle og styre tværfaglige projekter. Indsatsen indebærer fokus på motionsdoping for aktører i kommunen, som møder og arbejder med de unge, kompetenceudvikling af nøglepersoner i udvalgte faggrupper, etablering af lokale tværfaglige netværk til videndeling og erfaringsudveksling samt udvikling, implementering og forankring af praksis i forbindelse med mistanke og kendskab til dopingmisbrug. Anti Doping Danmark vil fra start være tilknyttet kommunens projekt med minimum én konsulent, som vil fungere som kommunens sparringspartner i hele projektforløbet. Konsulenten vil deltage i styregruppens møder samt bidrage til udvikling, planlægning og afvikling af konkrete aktiviteter og tiltag. Anti Doping Danmark vil derudover varetage uddannelse af frontpersonale ift. bl.a. dopingstofferne, facilitere temamøder og netværksmøder i projektperioden for de kommuner, som støttes af puljemidlerne. Obligatoriske elementer i indsatsen Kommuner der modtager støtte forpligter sig til: Forankring i en relevant forvaltning At nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra alle relevante forvaltninger samt fx politi, SSP, ungerådgivning, fitnesscentre etc. At knytte en koordinator til projektet i minimum 15 timer pr. uge. Afvikle kick-off arrangement for alle relevante faggrupper i kommunen (Anti Doping Danmark vil bidrage hertil) At dokumentere proces via bl.a. mødereferater, notater fra arrangementer etc. At udarbejde årlige statusrapporter på aktiviteter og resultater samt budgetopfølgning At bidrage til den eksterne evaluators evaluering, fx med resultater, erfaringer og etablering af kontakt til respondenter At finansiere 50 % af den samlede indsats over den 3-årige projektperiode via fx årsværk og økonomiske midler. 3

115 Hvem kan søge? Alle kommuner kan søge om at blive antidoping-kommune for perioden Det forventes, at 2-3 kommuner vil modtage puljemidler. Der kan søges midler til: Ansættelse og løn til koordinator og andre projektansættelser, evt. frikøb af eksisterende personale til projektet Honorering af fagpersoner i forbindelse med undervisning, foredrag, workshop-forløb etc. Udgifter i forbindelse med afvikling af møder, foredrag, workshops, konferencer etc. Udvikling og implementering af praksis, herunder netværksdannelse, uddannelse af nøglepersoner, henvisningsstruktur etc. Udgifter til udvikling af målrettede behandlingstilbud til dopingmisbrugere og pårørende Der kan ikke søges midler til: Køb af IT-udstyr og andet apparatur Lønmidler og aktiviteter der ikke er direkte relateret til det aktuelle antidoping-projekt Krav til ansøgningens indhold Et budget for indsatsen En beskrivelse af den lokale organisering og forankring En nærmere beskrivelse af de faggrupper/aktører, som kommunen forventer at inkludere i indsatsen Dokumentation for interessetilkendegivelse for deltagelse fra involverede samarbejdspartnere En beskrivelse af samarbejdspartneres (forventede) rolle og opgaver En tids- og milepælsplan for den lokale indsats En beskrivelse af, hvordan kommunen vil udvikle og implementere antidopingarbejdet efter støtteperioden Kommunens egne målbare succeskriterier i forbindelse med det aktuelle projekt/tiltag, fx afvikling af et antal arrangementer, uddannelse af et antal nøglepersoner, nøglepersoner i et antal forvaltninger/faggrupper etc. I udvælgelsen af antidoping-kommuner, vil der blive lagt vægt på: At projekterne primært skal være målrettet forebyggelse til ungegruppen At projektet har klart definerede mål og succeskriterier, herunder en beskrivelse af forventningen til projektets effekt i de valgte målgrupper At der iværksættes konkrete lokale initiativer for forebyggelse og bekæmpelse af brug af dopingmidler i målgruppen At initiativerne inddrager flere aktører på tværs af forvaltninger og andre faggrupper, der arbejder med unge i risikogruppen At projektbeskrivelse inkluderer en plan for fremtidig forankring af indsatsen i kommunens drift At erfaringer og viden fra de enkelte kommuner kan samles til fremtidig inspiration og læring for andre kommuner 4

116 Evaluering Kommuner der modtager puljemidler forpligter sig til at deltage i interview og i øvrigt bidrage til slutevaluering af det samlede kommuneprojekt. Herudover forpligter kommunen sig til at aflevere en årlig statusrapport på indsatsen samt budgetopfølgning. De samlede erfaringer fra de medvirkende kommuner samles og præsenteres på en afslutningskonference for alle kommuner, som fremadrettet kunne have interesse i at iværksætte en målrettet, lokal indsats mod doping. Økonomi Der udmøntes 6,08 mio. kr. til fordeling i ansøgerkommuner. Krav til regnskabsaflæggelse, revidering og afrapportering vil fremgå af tilsagnsbrevet. Ansøgningsprocedure samt tidsfrister Ansøgningsskema samt evt. bilag sendes elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected]. I emnefeltet skrives Antidoping-kommune + kommunens navn Kulturministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Anti Doping Danmark nedsætter en styregruppe, som træffer beslutning om, hvilke kommuner der skal udpeges til antidoping-kommuner. De udvalgte antidoping-kommuner forventes offentliggjort i december Der er ansøgningsfrist fredag d. 14. november 2014 kl Fælles kick-off-arrangement for medvirkende kommuner forventes afviklet i marts 2015 Kommunens projekt skal være igangsat inden udgangen af første kvartal 2015 Den puljefinansierede del af de lokale indsatser skal være afsluttet ved udgangen af 2017 Afslutningsarrangement forventes afholdt i primo 2018 Yderligere oplysninger Spørgsmål vedr. økonomi og administration Ressourcer, Kulturstyrelsen Mail [email protected] Generelle faglige spørgsmål: Malene Radmer Johannisson, ADD tlf / Mail [email protected] 5

117 Ansøgningsskema for SATS-pulje Antidoping-kommuner ANSØGER Kommunens navn: Navn på projektleder: Projektleders stillingsbetegnelse: Kontakt: Tlf. nr.: Ansøgers juridisk gældende underskrift: Sted: Underskrift: Dato: / PROJEKTNAVN 3. OVERORDNET PROJEKTBESKRIVELSE herunder forventede aktiviteter/indsatser 4. PROJEKTETS FORANKRING

118 5. STYREGRUPPE 6. MÅLGRUPPER 7. SAMARBEJDSPARTNERE/DELTAGERE 8. SUCCESKRITERIER 9. TIDS- OG MILEPÆLSPLAN P

119 10. HVORDAN FORVENTES PROJEKTET VIDEREFØRT I DRIFT EFTER 2017? 11. SAMLET ANSØGT BELØB SAMT KOMMUNENS EGENFINANSIERING (JF. BUDGETSKEMA) 2015: 2016: 2017:

120 Ansøgningsskema for SATS-pulje BUDGETSKEMA PROJEKTETS TITEL: Koordinator 2015 (beløb i kr.) 2016 (beløb i kr.) 2017 (beløb i kr.) Samlet beløb i kr. Medfinansiering Puljemidler Medfinansiering Puljemidler Medfinansiering Puljemidler Medfinansiering Puljemidler Uddannelse, workshops, kurser etc. Materialer (uddannelse/ information) Rejse-, trans-port og opholdsudgifter Andet I alt

121

122 Koncept antidoping-kommuner Baggrund Krop og udseende er i høj grad identitetsbærende, især blandt unge. Mange unge er flittige gæster i fitnesscentret i bestræbelserne på at opnå idealkroppen som er slank, muskuløs og markeret, og kanalerne til både køb af dopingstoffer og rådgivning om brugen af dem er lettilgængelige for de unge. Brug af dopingstoffer kan have store konsekvenser - både for den enkelte, de pårørende og det omgivende samfund. Anti Doping Danmark (ADD) har gennem flere år arbejdet målrettet med bl.a. forebyggende oplysningsarbejde, men det er en udfordring at nå ud til især de unge potentielle dopingbrugere. Derfor kan ADD s indsats ikke stå alene. Formålet med at udvikle kommunalt forankrede antidoping-initiativer er derfor at udvikle, motivere og engagere de eksisterende kommunale kompetencer, der i forskellig sammenhæng arbejder med unge, sundhed, trivsel, forebyggelse og misbrug, i en indsats for at forebygge og bekæmpe dopingmisbrug med det mål at reducere konsekvenserne af dopingmisbrug for den enkelte og de økonomiske konsekvenser for samfundet til fx behandling og sociale ydelser. Antidoping-kommunerne skal fremadrettet fungere som inspiration og læring for andre kommuner. Hvad En effektiv overordnet national indsats mod brug af dopingstoffer indebærer også lokalt fokus på problemet. En lokalt forankret indsats kan give indsigt til de relevante aktører, udvikling af målrettede aktiviteter og formulering af konkrete handlemuligheder i tilfælde af bekymring for dopingbrug hos en ung. Hvem De unge påvirkes i høj grad af deres nærmiljø. Derfor involverer en effektiv indsats mod misbrug af dopingstoffer en bred kam af forskellige aktører fra de unges hverdagsliv. Disse ressourcepersoner skal kunne møde de unge med kvalificeret dialog og inspiration til refleksion over bl.a. kropsidealer, træning og sundhed, og de skal kunne genkende advarselstegnene på et potentielt eller begyndt dopingbrug og hjælpe den enkelte. Ressourcepersonerne findes bl.a. i ungdomsklubber, skoler, idrætsforeninger, SSP-arbejdet og ungerådgivning eller misbrugsbehandling for unge. Se mere i nedenstående model. Den primære målgruppe for projektet er dermed lokale ressourcepersoner der har adgang til og mulighed for at påvirke de unge. Hvordan ADD har på baggrund af erfaringer fra pilotprojektet i Aalborg defineret obligatoriske elementer i de kommunale projekter. Når disse rammer er udfyldt er det ambitionen, at den enkelte kommune i

123 samarbejde med ADD udvikler konkrete tiltag og projekter med udgangspunkt i den aktuelle lokale udfordring og de tilgængelige ressourcer. Den enkelte kommune har i forbindelse med ansøgning i den afsatte pulje defineret og beskrevet det lokale projekt, herunder bl.a. hvor det forankres, hvilke faggrupper man forventer at inddrage, og hvordan man vil implementere samt forankre antidoping-indsatsen efter støtteperioden. Kommunen nedsætter en styregruppe med repræsentanter fra relevante forvaltninger og andre relevante aktører i kommunen (se nedenstående model). Projektet tilknyttes desuden en lokal koordinator. Det anbefales, at koordinatoren har erfaring med tværfaglig projektstyring og netværksfacilitering. ADD bliver fra start tilknyttet projektet med minimum én konsulent, som vil fungere som sparringspartner i forhold til proces, konkrete aktiviteter samt en eventuel videreudvikling af den lokale indsats. Konsulenten vil altså deltage i proces- og planlægningsmøder samt i afvikling af relevante aktiviteter. Projektet startes med et kick-off-arrangement for alle de aktører i kommunen, som arbejder med unge, sundhed, trivsel, forebyggelse og/eller misbrug. Arrangementet er en fagdag, som på baggrund af viden om de aktuelle dopingstoffer samt indsigt i den lokale status på området skal skabe opmærksomhed og grundlæggende viden hos deltagerne. ADD vil bidrage til planlægning og afvikling af denne dag. Projektet evalueres i forhold til overordnede udviklingsmål baseret dels på det overordnede koncept (model) og dels på de lokale tiltag i kommunerne i projektperioden. Model over mulige elementer i antidoping-kommuner Herunder ses en model med eksempler på elementer, som kommunen kan vælge at inddrage og fokusere på i det lokale antidoping-arbejde, afgjort af hvad der er relevant og/eller muligt i den enkelte kommune. Resultaterne er det umiddelbare produkt af aktørernes aktiviteter. Disse kan måles inden for en given projektperiode, hvorimod målgruppe- og samfundseffekterne kan vise sig i løbet af projektet men også først på længere sigt. I planlægningsfasen kan det lokale projekt indføres i modellen, og det er i denne forbindelse muligt at udbygge modellen, således at man viser relationerne mellem de enkelte elementer fx hvilke aktører (x) er nødvendige for at afvikle en ønsket aktivitet (y). Og hvilke aktiviteter (y) er nødvendige for at opnå z- resultat (hvis x gør y sker z). Modellen kan desuden løbende i projektet være et værktøj til at lokalt at evaluere de faktiske tiltag i forhold til effekt og status, fx er de valgte aktører de rigtige at involvere i de planlagte aktiviteter i forhold til at opnå de resultater, vi ønsker? Eller er resultaterne tilstrækkelige til at medføre den effekt på målgruppen, som vi ønsker?

124 Aktører Aktiviteter Resultater Målgruppeeffekter Samfundseffekter Forvaltninger: - Sundhed - Børn/Unge - Kultur (idræt) - Skole - Social Idrætsklubber /foreninger Fitnesscentre Udd.-institutioner SSP/PSP/PPR Politi Ungerådgivning Misbrugsbehandling Praktiserende læger Skadestuer Psykiatri De unge ADD Analyse Temamøder Kompetenceudvikling Udviklingsworkshops Tværfaglig sparring Målrettede events Opsamle viden/erfaring Formidling Videngrundlag/indsigt Styregruppe Målgruppeafgrænsning Strategi Lokale nøglepersoner Handlingsplan ved bekymring Tværfaglig indsats Forankret praksis Tidlig indsats Lokalt netværk Opmærksomhed på doping blandt lokale ressourcepersoner Tryghed og handlekraft for lokale ressourcepersoner gennem handlingsplaner, herunder udpegning af nøglepersoner Mulighed for åben og kvalificeret dialog mellem unge og ressourcepersoner om doping og relaterede emner (træning, sundhed) Fokus på sundhed i forbindelse med træning og kropsidentitet Generel fokus på doping som samfundsproblem Identifikation af nøglepersoner i forhold til forebyggelse af doping blandt de unge Inspiration til lignende indsatser i andre kommuner Færre unge der bruger dopingmidler Færre udgifter til samfundsomkostninger (behandling, sociale ydelser) Modellen er inspireret af Oplevelsesøkonomisk effektvurdering (Manto A/S, ApEx og InViO, 2011)

125 Bilag: Tv-serie og spillefilm - Deluca Film, rettet dokument Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

126

127