25. november. Niels Steensen, biskop. Mindedag. Læsningernes tidebøn

Transkript

1 1 Niels Steensen, biskop Mindedag s undtagen: Hymne Læsningernes tidebøn 1 Følger vi en ukendt vej Herre, du vil trygt os lede. Hjerte og forstand hos dig ser din plan med os hernede. Lad os følge nådens vej, følge dig. 2 Skønt er, hvad på jord vi ser, skønnere hvad vi erfarer, men det skønneste, der sker, er dog det, som evigt varer! Det din Ånd os fører til, det du vil. 3 Lad din magt, O Herre stor alle os tilsammen føre! så som brødre her på jord vi din vilje trygt kan gøre. Det, som skiller, gør til fred, kærlighed. 4 Herre Jesus Krist, vor vej selv i afsavn, sorg og smerte fører altid hen til dig, som er længslen i vort hjerte. Frelser og Forløser vær, Herre kær! T: Ingegerd Riis 1986 (efter Renate Krüger 1984) M: Ole Kongsted 1986 (Lovsang nr. 247)

2 2 Tillæg til Helgenåret Læsninger 1. læsning Tit 1,7-11;2, læsning Den 18. december 1685 skrev den salige biskop Niels Steensen fra Schwerin til Moder Adelgundis Catharina Brummer: Kristus er ikke født for den, som ikke finder glæde ved fattigdom.»guds barn! I er allerede i juleglæden, som vi først venter om otte dage.*) Måtte Gud bringe det til virkelig fuldkommenhed, som han har begyndt i dig og i dine søstre, i korsøstre så vel som i lægsøstre, for at ingen af dem går glip af den fattigdom, som Jesus har måttet bære og lære fra sin fødsel. O hellige glæde hos dem, som i den virkelige fattigdom har bortkastet alle andre bekymringer for at vinde desto mere tid til at tage sig af det, som er velbehageligt og tækkeligt for Gud, deres sjæles brudgom. Når sjæle, udkåret af Jesus, ser, hvordan deres brudgom ved sin sejrrige indtræden i verden, som alle engle jubler over og tilbeder ham for, i sin guddommelige visdom kun bereder det for sig og sin kære moder og sin plejefader, som den yderste nødvendighed fordrer, må de så ikke brænde af iver efter at skille sig af med alt det, der går ud over det strengest nødvendige? Guddommelige lys fra denne fødselsstund! Hvor mange sjæle har du ikke ført til den fattigdommens fuldkommenhed, hvori den virkelige ydmyghed ligger gemt, og uden hvilken al kærlighed til Gud er vakkelvorn og faldefærdig! Den, der ikke har Kristi ånd, tilhører ham ikke; men den, der har Kristi ånd, vil elske, hvad Jesus har elsket, og hade, hvad han har hadet. For den, der ikke finder glæde i fattigdommen, er Jesus endnu ikke født! Men når vi tænker sådan om fattigdommen, må vi ikke holde dem for fattige, der ikke erfarer fattigdommens besværligheder. Lasede klude, åben hule, hø og krybbe var ikke blot nødvendige tegn på

3 3 den yderste fattigdom, men gjorde også fattigdommens besværligheder til erfaring. Men hvordan kommer jeg til at skrive herom! Jeg ville ønske jer en glædelig fuldførelse af de påbegyndte hellige dage og af året og en lykkelig begyndelse på det ny, alt imens jeg hengiver mig til fattigdommens pris.«*) I Schwerin fulgte man dengang endnu den julianske kalender, der var ti dage bagefter den nye gregorianske kalender. BØN som om morgenen Hymne 1 Ved morgenens gry før mennesket vågned af drømmenes ly, stod kundskabens træ endnu urørt og smukt, før vidende øjne begæred dets frugt. Blidt slumrende adlød naturen et bud fra lysenes Gud. Morgenbøn 2 Vor videns begær blev vækket af Lucifers dragende skær:»lad ingen bestemme, undtagen du selv! Du evner at styre dit planlagte vel. Det gode og onde er ord for din agt og står i din magt!«

4 4 Tillæg til Helgenåret 3 Snart evner vi alt, uvidenheds ydmyge timer er talt. Snart spænder vor ånd over rum, over tid, selv livskimens kraft formes om af vor flid. Med skabende hånd kan vi give vort bud, som om vi var Gud. 4 Er aftenen nær? Slår stormfloden mod os i Lucifers skær? Er fiskene døde? Er vandet af blod? Er skyerne røde af had og af sod? Er træer og fugle blot levn fra en tid før menneskets flid? 5 Du, Niels, søgte lys hvor gryet er kundskab og viden fornyes. En viden, der tyder Guds ydmyge spor og vågen adlyder hans skabende ord. En viden, der modtager livet og ser Guds herlighed der. 6 Du sansed med fryd hver farve, hver form, hver en duft, hver en lyd; men bag ved al sansningens glæde der randt en fryd endnu større

5 5 ved viden, du fandt. Men henrykket, hinsides viden du så Guds kærlighed stå. 7 Du søgte et skær, som samler al viden og frelsende nær oplyser hvert menneskes mørke på jord, det fattige menneskevordne Guds Ord. Du søgte dets tjenende visdom og fandt den Helligånds pant. T: Biskop Hans L. Martensen i forbindelse med saligkåringen af Niels Steensen i 1988 M: (Lovsang nr. 562 (som 509)) VEKSELSANG jf. 2 Kor 8, 9; Fil 2, I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig. * For at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Gentages 1 Han, som havde Guds skikkelse, gav afkald på det. For at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Ære være I kender Dagens Bøn Gud, du har givet den salige biskop Niels at beundre skønheden i din skabning og få styrken fra din Søns kors. Giv på hans forbøn, at vi, der endnu er pilgrimme på jorden, må følge Kristus, den ene Hyrde, og nå til at skue dit åsyn i Himlen. Ved vor Herre

6 6 Tillæg til Helgenåret Hymne Vesper 1 Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. 2 Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde. 3 Det mindste græs jeg undrer på i skove og i dale, hvor skulle jeg den visdom få, om det kun ret at tale? 4 Hvad skal jeg sige, når jeg ser, at alle skove vrimle, de mange fuglesving, der sker op under Herrens himle? 5 Hvad skal jeg sige, når jeg går blandt blomsterne i enge, når fuglesangen sammenslår som tusind harpestrenge? 6 Hvad skal jeg sige, når mit sind i havets dybe grunde kun dog så lidt kan kige ind, og ser så mange munde? 7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser, hvor stjerneflokken blinker, hvor mildt enhver imod mig ler og op til himlen vinker?

7 7 8 Hvad skal jeg sige, når jeg op til Gud i ånden farer og ser den store kæmpetrop af blide engleskarer? 9 Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige: O Gud, hvor er din visdom stor, din godhed, kraft og rige! 10 Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor! Og Himlen svare: Amen! T: H.A. Brorson 1734 M: Tjekkisk 1576 (Lovsang nr. 219) BØN som om morgenen