Vallensbæk Kommunes. Regnskab. for året 2018

Transkript

1 Vallensbæk Kommunes Regnskab for året

2

3 3 Indholdsfortegnelse Forord og Ledelsespåtegning... 5 Revisionspåtegning... 7 Udgiftsregnskab Hovedoversigt til regnskab Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Samlet regnskabsoversigt og bemærkninger drift og refusion Samlet regnskabsoversigt og bemærkninger anlæg Samlet regnskabsoversigt og bemærkninger finansiering Oversigt over uforbrugte bevillinger Detaljeret regnskabsoversigt: Børne- og Kulturudvalget 1 Børn og Unge Fritid og Kultur Specielle bemærkninger Social- og Sundhedsudvalget 4 Sundhed og Sygdom Familier med særlige behov Lovbestemte ydelser (Overførsels-/forsørgelsesudgifter) Specielle bemærkninger Teknisk- og Miljøudvalget 8 Vores By Forsyningsvirksomheder brugerfinansieret Specielle bemærkninger Økonomiudvalget 12 Organisation Arbejdsmarked Specielle bemærkninger Regnskabsoversigt, finansiering: Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Specielle bemærkninger Hovedkonto 8 Balanceforskydninger Specielle bemærkninger Omkostningsregnskab Generelle bemærkninger Anvendt regnskabspraksis Balance Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser Øvrige oversigter og redegørelser Tværgående artsoversigt (Udgiftsregnskab) Personaleoversigt med bemærkninger Oversigt over lån inkl. SWAP aftaler

4

5 Forord og ledelsespåtegning 5 Forord Vallensbæk Kommune fortsætter den udvikling, der har fundet sted i de seneste år. Til grund for udviklingen ligger udviklingsstrategien, som er vores hjerteblod. Den handler om, hvor vi skal hen, og hvordan vi bliver bedre. Stadig flere vil gerne bo i Vallensbæk, og flere nye boligprojekter er undervejs. I løbet af de seneste 10 år er befolkningstallet steget med 25 procent, og vi er i dag mere end indbyggere i kommunen. Vi forventer en fortsat vækst i indbyggertallet indtil år 2023, hvorefter kurven flader ud. Befolkningstilvæksten gør, at vi fortsat kan opretholde et højt serviceniveau for både børn, voksne og ældre. Erhvervslivet har det også godt i Vallensbæk, og vi er blevet kåret til landets mest globaliserede kommune. Vi vedtog i efteråret et flot budget, og jeg er rigtig glad for, at der var bred enighed om det i kommunalbestyrelsen alle partier er med i forliget. Der er mange gode ting i budgettet, blandt andet er jeg glad for de nye digitaliseringstiltag og sprogindsatsen på skoleområdet. Nye plejeboliger, Flextur-ordning for alle og ny svømmehal er nogle af de andre ting, borgerne kan se frem til og som er muligt på grund af kommunens solide økonomi. Jeg ønsker jer rigtig god fornøjelse med Vallensbæk Kommunes regnskab for. Med venlig hilsen Henrik Rasmussen Borgmester

6 Forord og ledelsespåtegning 6 Ledelsespåtegning Økonomiudvalget har den 10. april 2019 aflagt årsregnskab for for Vallensbæk Kommune til Kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Vallensbæk Kommune, den 25. april 2019 Henrik Rasmussen / Anette Laustsen borgmester kommunaldirektør

7 7 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Vallensbæk Kommune for regnskabsåret 1. januar december, jf. siderne 17 34, , og i Regnskab for året, der omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal: Resultat i alt -50,5 mio. kr. Resultat af det skattefinansierede område på -53,5 mio. kr. Aktiver i alt på 1.367,9 mio. kr. Egenkapital i alt på 454,1 mio. kr. Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsberetning til kommunalbestyrelsen. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af kommunen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i bekendtgørelse om kommunal og regional revision. Udover den lovpligtige revision, har vi afgivet erklæringer på projektregnskaber, andre erklæringer, der er pålagt kommunen, samt diverse rådgivningsopgaver. Der henvises til revisionsberetningens bilag, for en detaljeret oplistning af opgaver. Vi blev af kommunalbestyrelsen første gang antaget som revisor for Vallensbæk Kommune for regnskabsåret 2004, og har varetaget revisionen i en samlet opgaveperiode på 15 år frem til og med regnskabsåret. Vi fik senest revisionsaftalen forlænget den 14. september Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Sociale udgifter med refusion udgør 41 mio. kr. og består hovedsageligt af overførselsindkomster. Ud fra vores professionelle vurdering er revisionen af området for de sociale udgifter med statsrefusion det revisionsområde med størst betydning for den finansielle revision, da der er væsentlige udgifter på dette område, som refunderes af Staten. Vallensbæk Kommune er ansvarlig for tilrettelæggelse af forretningsgange og interne kontroller, som sikrer korrekt sagsbehandling af borgernes rettigheder til sociale ydelser, herunder at der udbetales korrekte ydelser, som kan helt eller delvis refunderes af Staten i henhold til gældende love og regler. Vi fokuserede på området, da reglerne på området er komplekse

8 8 og kræver, at ledelsen i kommunen fastlægger retningslinjer for forretningsgange og sagsbehandling samt overvåger, at disse bliver fulgt. Vores behandling i revisionen Vores væsentligste revisionshandlinger vedrørende revision af sociale udgifter med statsrefusion har været: Vi har gennemgået og testet væsentlige forretningsgange og relevante interne kontroller på områder med statsrefusion på det sociale område. Vi har gennemført revision af et antal personsager til afdækning af, om der sker en korrekt udbetaling af sociale ydelser med refusion. Vi har udført vores handlinger i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen). Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget for som sammenligningstal i årsregnskabet for. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere kommunens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere kommunen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

9 9 Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om kommunens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at kommunen ikke længere kan fortsætte driften. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Andre Oplysninger end årsregnskabet og revisors erklæring herom Ledelsen er ansvarlig for Andre Oplysninger. Andre Oplysninger omfatter sider i Regnskab for året, som ikke er identificeret som årsregnskabet, jf. konklusionen. Vores konklusion om årsregnskabet dækker ikke Andre Oplysninger, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om disse. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse Andre Oplysninger og i den forbindelse overveje, om Andre Oplysninger er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er væsentlig fejlinformation i Andre Oplysninger, skal vi rapportere om dette forhold. Vi har ingenting at rapportere i den forbindelse. ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet.

10 10 Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Roskilde, den 11. juni 2019 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr Steen Klit Andersen Statsautoriseret revisor Verni Jensen Registreret revisor

11 11 Udgiftsregnskab

12

13 13 Hovedoversigt til regnskab Hovedoversigt til regnskab giver et summarisk overblik over regnskabsårets aktiviteter. Oversigten, som er specificeret på hovedkonti, er opdelt i: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F.

14

15 15 Hovedoversigt i kr. Tillægsbevillinger / Regnskab Budget Omplaceringer Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomher m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration Heraf refusion A. Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. Anlægsvirksomhed 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration B. Anlægsvirksomhed i alt C. Renter D. Balanceforskydninger 0822 Forøgelse i likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger D. Balanceforskydninger i alt E. Afdrag på lån deb 0855 ialt A + B + C + D + E F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver Tilskud og udligning Refusion af købsmoms -137 Skatter Optagelse af lån F. Finansiering i alt Balance

16

17 17 Udgiftsregnskab generelle bemærkninger

18

19 19 Generelle bemærkninger til regnskab Udgiftsregnskab/bevillingsregnskab Anvendt regnskabspraksis I det følgende beskrives hovedtrækkene i den regnskabspraksis, der er lagt til grund ved aflæggelse af det udgiftsbaserede regnskab, som alene indeholder indtægter og udgifter, idet der ikke udarbejdes en særskilt balance for det udgiftsbaserede regnskab. Regelsættet for den udgiftsbaserede resultatopgørelse med tilhørende regnskabsoversigt på bevillingsniveau er uændret i forhold til regnskabet for tidligere år. Indholdet i den udgiftsbaserede resultatopgørelse for er begrænset til væsentlige og lovkrævede oversigter, bemærkninger og specifikationer, herunder bevillingsoversigter. De væsentligste regnskabsprincipper for den udgiftsbaserede resultatopgørelse er: Totalregnskabet Resultatopgørelsen omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter, som er defineret i overensstemmelser med Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. I de generelle bemærkninger til regnskab er der som noget nyt tilføjet tre overordnede regnskabsoversigter for drift, anlæg og finansiering. Dog er regnskabsoversigterne med regnskabsposterne på bevillingsniveau opført i overensstemmelse med posterne i årsbudgettets bevillingsoversigt stadig udarbejdet under de enkelte områder. Periodisering Det udgiftsbaserede regnskab omfatter alene finansielle transaktioner baseret på foreliggende udgifts- og indtægtsbilag, som kan henføres til regnskabsåret. Udgifter medtages således i det år betalingsforpligtelsen er opstået dvs. ved modtagelse af leverandørfaktura eller andre betalingsforpligtelser. Indtægter medtages i det år hvor endelig ret er erhvervet, dvs. ved fremsendelse af refusionsopgørelser, fakturaer eller modtagelse af tilsagn om indbetalinger o. lign. Anlægsudgifter afholdt i regnskabsåret udgiftsføres i resultatopgørelsen og optages således ikke til afskrivning i balancen, således som det sker i det omkostningsbaserede regnskab.

20 20 Generelle bemærkninger til regnskab Regnskabsopgørelse kr. (netto) Budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel korrigeret budget og regnskab I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter og kursregulering I alt Driftsvirksomhed Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Anlægsvirksomhed Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Anlægsvirksomhed i alt Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsområdet Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Resultat af forsyningsområdet Resultat i alt Det samlede resultatet for det skattefinansierede område er 116,1 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Afvigelsen kan både henføres til finansiering, drift og anlæg. I forhold til det korrigerede budget er der merindtægter vedr. skatter, tilskud og udligning på 1,6 mio. kr. Oveni dette er der mindreudgifter til drift på 33,3 mio. kr. og mindreudgifter til anlæg på 81,2 mio. kr. Det kan bemærkes, at det korrigerede budget er 83,1 mio. kr. større end det oprindelige budget. I forhold til det oprindelige budget giver resultatet af driften et mindreforbrug på 13,2 mio. kr., og anlægsområdet giver et mindreforbrug på 9,6 mio. kr.

21 21 Generelle bemærkninger til regnskab Resultatet af forsyningsområdet er merudgifter på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det samlede resultat af det udgiftsbaserede regnskab viser et overskud i regnskabsåret på 50,5 mio. kr. Der er i bemærkningerne nærmere redegjort specifikt for afvigelserne. Om de øvrige forudsætninger, der blev lagt til grund ved budgetlægningen, kan følgende bemærkes: Befolkning Kommunens indbyggertal var pr. 1. januar på og pr. 31. december svarende til en stigning på 374 personer. Likviditeten Den likvide beholdning var: Pr. 1. januar Primosaldo korrektion* Pr. 1. januar inklusiv primosaldo korrektion Pr. 31. december Forøgelse kr kr kr kr kr. Ved budgetvedtagelsen forventedes et forbrug af de likvide aktiver på 18,6 mio.kr. Kassebeholdningen er i regnskabsåret blevet forøget med 14,7 mio. kr (Netto) Regnskab 2017 Regnskab Likvid beholdning 1/ Primosaldo korrektion 413 Likvid beholdning inklusiv primosaldo korrektion 1/ Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Lånoptagelse m.v Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån Kursregulering 0 Likvid beholdning 31/ *Primosaldo korrektion vedrører urealiseret kursafkast for 2017 vedrørende kommunens obligationsbeholdning.

22 Regnskabsoversigt Drift og refusion kr. 22 Bevilling Budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Børne- og Kulturudvalget Børn og Unge Bevilling Dagtilbud Skole/skolefritidsordning Børn og unge med særlige behov Fritid og Kultur Bevilling Idræt og fritid Kultur Vallensbæk Kultur- og Borgerhus Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Sygdom Bevilling Sundhed, forebyggelse og sygehuse Pleje, aktivitets og botilbud Genoptræning Familier med særlige behov Bevilling Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Lovbestemte ydelser Bevilling Pension og personlig tillæg Boligsikring og boligydelse Øvrige sociale ydelser Teknik- og Miljøudvalget Vores by Bevilling Veje og grønne områder Rekreative områder Kommunale ejendomme Miljøforanstaltninger Brandvæsen Kollektiv trafik Forsyningsvirksomheder Bevilling Renovation mv Økonomiudvalget Organisation Bevilling Politisk organisation Administrativ organisation Arbejdsmarked Bevilling Ansættelse på særlige vilkår+prod.elever Forsørgelsesydelser og løntilskud Driftsudgifter, mm. integration Total

23 23 Generelle bemærkninger til regnskab Bemærkninger til drift og refusion Børne- og Kulturudvalget Et stigende børnetal har sat sit præg på udgifterne på Børne- og Kulturudvalgets område. På deltema 1.1 har dette givet udslag på både udgifts- og indtægtssiden. I løbet af året er der overført 5,4 mio. kr. fra puljen til mer-/mindreindskrivning til daginstitutionerne. Alle daginstitutionerne og dagplejen undtagen Amalieparken og Birkely har realiseret pæne mindreforbrug. Stigningen i børnetallet betyder samtidig, at indtægterne fra forældrebetaling er steget og har oversteget budgettet. Desuden har de mellemkommunale afregninger for dagtilbud givet en nettoindtægt. Indtægten dækker over, at Vallensbæk Kommunes betalinger til andre kommuner løbende er faldet, samtidig med at betalingerne fra andre kommuner er vokset. Elevtallet på kommunens folkeskoler på deltema 1.2 har ligeledes været stigende. Ultimo lå tallet på elever mod forventede elever i gennemsnit i skoleåret /19. Skolernes budgetter er reguleret i overensstemmelse med indskrivningerne pr. 5. september. På Pilehaveskolen og Vallensbæk Skole har det stigende elevtal ikke haft betydning for klassetallet. Dog er der oprettet en ny 0. specialklasse på Vallensbæk Skole, der er budgetteret uden for den generelle tildelingsmodel. Egholmskolen har i flere år oplevet, at de årgange, der startede i 0. klasse, var større end de årgange, der forlod skolen. Denne udvikling er fortsat ind i. Mens Pilehaveskolen og Vallensbæk Skole har realiseret mindreforbrug, har Egholmskolen oplevet et merforbrug på både skoledelen og SFO en. Med budget blev der afsat en pulje på 1,5 mio. kr. på deltema 1.3 til at imødegå stigende udgifter til specialundervisning. Det samlede resultat for området viser dog et mindreforbrug på ca. 3,3 mio. kr. Budgettet til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er samlet set blevet justeret ned og balancerer med forbruget. Sideløbende er budgettet til køb af pladser på specialskoler i andre kommuner blevet justeret op i overensstemmelse med Ishøj Kommunes løbende tilbagemeldinger. Vurderingen af behovet for specialskolepladser viste sig at være korrekt med en mindre budgetoverskridelse på ca kr. Udgifterne til specialklasser på almindelige folkeskoler ligger omvendt ca. 1,7 mio. kr. under budgettet svarende til et fald på 1,5 mio. kr. i forhold til tidligere år. Faldet i udgifterne til specialklasser kan ikke forklares med en nedgang i elevtallet, der tværtimod er steget gennem året. Hovedparten af de anvendte specialklasser er placeret enten på Vallensbæk Skole eller på Gildbroskolen og Strandgårdsskolen i Ishøj Kommune og afregningen er overvejende sket ved en restancebogføring ultimo året. Der vil i 2019 blive fulgt op på afregninger vedrørende denne restancepost. Ud over nedgangen i udgifterne til specialklasser består mindreforbruget på deltema 1.3 af mindreforbrug til fritidstilbud på specialskoler, merindtægter fra salg af specialundervisning på Vallensbæk Skole og ingen udgifter afholdt til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen i regionale tilbud. Kultur- og Borgerhuset på deltema 2.3 har et samlet mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr., der vedrører opsparede midler til køb af bl.a. møbler og anden inventar samt 3D-printere og informationsskærme.

24 24 Generelle bemærkninger til regnskab Social- og Sundhedsudvalget Den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet blev ændret fra, så der nu bl.a. foretages en aldersdifferentieret afregning på det somatiske område og sygesikringsområdet. For Vallensbæk Kommune har denne ændring betydet en markant stigning i udgifterne set både i forhold til tidligere år og i forhold til de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der blev lagt til grund for ændringen. Der er på området blevet tillægsbevilliget 5,7 mio. kr. og regnskabet er trods dette endt på en merudgift på 4,1 mio. kr. Heraf vedrører 3,1 mio. kr. dog efterregulering for 2017 og føres på hovedkonto 7 Udligning og generelle tilskud. Kommunen har modtaget statslige midler via lov- og cirkulæreprogrammet til den generelle sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Hovedparten af disse midler er ikke blevet anvendt i og har dermed givet et mindreforbrug på knap 1,2 mio. kr., der overføres til Der er tilført midler internt til deltemaet 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud til implementering af det nye omsorgssystem Cura. Regnskabet er desuden kendetegnet ved forskydninger mellem hjemmepleje til hhv. ældre og handicappede, der fra skal bogføres separat. Yderligere er budgettet til nødkald flyttet, da denne opgave er hjemtaget fra Ishøj. På deltema 4.3 er det tillægsbevilliget ca. 1,2 mio. kr. til genoptræning. Bevillingen er overvejende begrundet i to ekstraordinært specialiserede enkeltsager. Deltema 5.1 og 5.2 har været præget af merudgifter på ca. 1,5 mio. kr. til børneområdet og mindreudgifter på 3,3 mio. kr. på voksenområdet i forhold til det oprindelige budget. På børneområdet er der etableret to netværksplejefamilier og sket en ændring fra forebyggelse til døgnanbringelse i en konkret sag. På voksenområdet har der været mindreudgifter på botilbudsområdet, inkl. forsorgshjem og krisecentre, uden tilsvarende merudgifter på alternative foranstaltninger. Teknik- og Miljøudvalget Driften af kommunens veje, grønne områder, kommunale bygninger, m.v. er kendetegnet ved høj stabilitet. Et mindreforbrug vedrørende kommunens ejendomme skyldes en bevidst opsparing til planlagte vedligeholdelsesopgaver. Det gælder navnlig i forhold til de to takstfinansierede institutioner Kirkebækskolen og Kløverengen. Desuden kan et mindreforbrug vedrørende vej- og parkområdet overvejende henføres til udskiftning af nogle lysarmaturer og følgende ændring af abonnementsordningen med Ørsted. På området for kollektiv trafik er målgruppen for individuel handicapbefordring blevet udvidet til at omfatte blinde og stærkt svagsynede. Til gengæld har der været et mindreforbrug på den almindelige servicetrafik. Yderligere er budgettet til en forsøgsordning med selvkørende busser blevet skubbet frem til Økonomiudvalget På kommunens administration er der betydelige mindreudgifter på sekretariat og på fælles IT. Mindreudgifterne vedrører løn og personale, herunder budget til projektmedarbejdere med ekstern finansiering, samt budget til IT-systemer under implementering. På beskæftigelsesområdet er der mindreudgifter vedrørende ansættelse på særlige vilkår, der kan henføres til indtægter i form af fleksbidrag modtaget fra staten og mindreudgifter til ansættelser med løntilskud.

25 25 Generelle bemærkninger til regnskab For forsørgerydelser er der tilført ca. 4,0 mio. kr. til forsikrede ledige for at imødegå dagpengereformen, der trådte i kraft januar 2017 og har hævet udgiftsniveauet. Der har desuden været stigende udgifter til ressourceforløb. Omvendt opleves nu et fald i sygedagpengeudbetalingerne. På integrationsområdet er udgiftsniveauet faldet i, dog med en mindre undtagelse for kurser til danskuddannelse samt jobrettede kurser og mentorstøtte, hvor der blev modtaget færre refusionsinrdtægter.

26 Regnskabsoversigt Anlæg kr. 26 Rådighed Budget Samlet anlægsbevilling Tillægsbevillinger/ omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Børne- og Kulturudvalget Børn og Unge Dagtilbud Børnehavebus Nøddeboparken Rådighed Energirenovering daginst. Mejsebo Rådighed Produktionskøkkener i 2 daginstitutioner Rådighed Etablering af ny daginstitution i Nord Rådighed Produktionskøkken Syvhøjvænge Rådighed Skole/skolefritidsordning Toiletpulje til skoletoiletter Rådighed Science-lab Vallensbæk skole Rådighed Fritid og Kultur Kultur Digitalt kunstprojekt cykel-og gangbro Sdr. Ringvej Rådighed Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og sygdom Sundhed, Forbyggelse og Sygehuse Køkken Korsagergård Nye koge- og stege faciliteter Rådighed Pleje samt aktivitets- og botilbud Etablering af sanserum Højstruphave Rådighed Servicearealer Tilbygning Pilehavehus Rådighed Tilbygning Pilehavehus Rådighed Teknik- og Miljøudvalget Vores by Veje og grønne områder Vejanlæg - Vallensbækvej Rådighed Lukning af Egeskovvej Rådighed Etablering af Skovmosen 2 Rådighed Trafiksikkerhedstiltag syd for Egholmskolen Rådighed Renovering af broer over Vejlegårdsp. og Ring 3 Rådighed Støjinitiativ Rådighed Etablering af P-plads ved Risingevej Rådighed Fugletårn i Vallensbæk Mose Rådighed Trafiksikring og rundkørsel Idræts Allé Rådighed Vallensb.Torvevej-Strandesplanaden til Vall. Strandvej Rådighed Stationstorv ombygning Rådighed Kapacitetsudvidelse kryds ved Deltapark Rådighed Udvikling af Strandparken Rådighed Kommunale ejendomme Etablering af svømmehal Rådighed Renovering af Pilehaveskolen Rådighed Pulje til udvikling af havnen Rådighed Havnen - moleprojekt Rådighed Mole og Badeanstalt Rådighed Videreudvikling af aktiviteter Grønt Strøg Rådighed Økonomiudvalget Organisation Administrativ organisation Ringstedbanen-Erstatning og tilbagelev. af arealer Rådighed Salg af areal - Vallensbæk Strandvej 173 Rådighed Total

27 27 Generelle bemærkninger til regnskab Bemærkninger til anlæg Afsluttede anlæg Elleve anlægsprojekter er afsluttet i, heraf fire hvor anlægsregnskabet vil blive politisk godkendt på april møderækken. Generelt er anlæggene afsluttet med små differencer fra de afgivne rådighedsbeløb. Den største afvigelse vedrører anlæggene Etablering af P-plads ved Risingevej med en mindreudgift på ca kr. Afvigelsen skal ses i forhold til et samlet rådighedsbeløb på kr. Afvigelsen skyldes, at Kommunalbestyrelsen d. 3. april ændrede antallet af p-pladser fra til fem. Anlæg overført til anlægsprojekter er ikke afsluttet som oprindeligt planlagt i og videreføres i Derudover er to projekter bortfaldet. Det ene er Havnen moleprojekt, der er lagt sammen med et projekt om etablering af en badeanstalt i havnen, og det andet er Pulje til kapacitetsudvid./akutboliger Ældreområde, der bortfalder med budgetforliget for Kommunalbestyrelsen afgav tre anlægsbevillinger i december vedrørende regnskabsåret. To vedrørte daginstitutionsområdet. Der er afgivet rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til etablering af produktionskøkkener på Syvhøjvænge, der har tilvalgt frokostordning, men ikke råder over et produktionskøkken. Der er yderligere afgivet tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. til energirenovering af Mejsebo, hvor det politisk godkendte projektforslag ikke kunne holdes inden for den afsatte ramme. Herudover blev der afgivet kr. til hhv. tilbygning til Pilehavehus ( kr.) og servicearealer i tilknytning hertil ( kr.) i forbindelse med godkendelsen af skema A. Renovering af Pilehaveskolen Renovering af Pilehaveskolen blev påbegyndt i 2013 og har omfattet et samlet rådighedsbeløb på kr. for hele perioden. I forbindelse med sagen om overførsel af uforbrugte midler fra til 2019 i Kommunalbestyrelsen d. 27. februar 2019 blev anlægsprojektet indstillet som afsluttet og et mindreforbrug på kr. blev ikke søgt overført. Der har efterfølgende vist sig at være nogle følgearbejder til genopretning af løbebane i terræn, opvarmning af auditorium, genopretning af lofter og lyskilder i kælderen samt udskiftning af dobbeltdør i facaden mod skolegården. Restbeløbet er på den baggrund søgt overført til 2019 i en særskilt sag på april møderækken.

28 Regnskabsoversigt Finansiering kr. 28 Bevilling Budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Regnskab Hovedkonto Renter Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Renter af likvide aktiver Bevilling Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Bevilling Renter af langfristede tilgodehavender Bevilling Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Bevilling Renter af kortfristet gæld til staten Bevilling Renter af kortfristet gæld i øvrigt Bevilling Renter af langfristet gæld Bevilling Kurstab og kursgevinster Bevilling Finansiering Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Tilskud og udligning Bevilling Refusion af købsmoms Bevilling Skatter Bevilling Hovedkonto Balanceforskydninger Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Bevilling Forskydninger i tilgodehavender hos staten Bevilling Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Bevilling Forskydninger i langfristede tilgodehavender Bevilling Mellemværender med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder Bevilling Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning Bevilling Forskydninger i aktiver tilhørende fonds, legater mv. Bevilling Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater mv. Bevilling Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning Bevilling Forskydninger i kortfristet gæld til staten Bevilling Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Bevilling / 7 Afdrag på lån og leasingforpligtelser / Balanceforskydninger Bevilling Total

29 29 Generelle bemærkninger til regnskab Bemærkninger til finansiering Renter, tilskud, udligning og skatter, m.v. Nettorenteudgifterne af likvide aktiver viser et overskud mod et forventet underskud. Dette skyldes renteindtægt fra kommunens obligationsbeholdning. Omvendt har renteindtægterne af kommunens langfristede tilgodehavender været mindre end forventet. Dette skyldes faldende indtægter fra renter af indefrosne ejendomsskatter. Kommunen har modtaget merindtægter vedrørende tilskud og udligning. Dels er det betingede balancetilskud på ca. 8,2 mio. kr. blevet udbetalt og dels har der været flere reguleringer af beskæftigelsestilskuddet, der sammenlagt har givet en merindtægt på ca. 2,9 mio. kr. Bloktilskuddet er dog omvendt blevet justeret ned med ca. 7,7 mio. kr. ved midtvejsreguleringen. Endelig har skatteindtægterne været større end forventet. Navnlig bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere har bidraget til merindtægten. Balanceforskydninger Kommunens likviditet er forøget med ca. 14,7 mio. kr. mod en budgetteret reduktion på ca. 18,6 mio. kr. i det oprindelige budget. De fleste poster i regnskabet har bidraget til likviditetsforøgelsen. For både drift og anlæg er der realiseret mindreforbrug og skatter, tilskud og udligning har som beskrevet ovenfor bidraget positivt til likviditeten. Øvrige finansforskydninger ligger ca. 6,6 mio. kr. under det oprindelige budget og reducerer dermed likviditeten. Den primære årsag til dette er, at kommunens udestående med Ørsted vedrørende afdrag på vejbelysning fra registreres som en deponering i stedet for at blive lagt til likviditeten. Der har været et nettolåneoptag på ca. 7,2 mio. kr. fordelt på låneoptag på 34,5 mio. kr. og afdrag på lån på 27,3 mio. kr. Disse markante bruttobevægelser skyldes konvertering af lån til ældreboligerne Pilehavehus.

30

31 31 Oversigt over uforbrugte bevillinger

32

33 33 Overførte uforbrugte bevillinger Uforbrugte bevillinger Drift/ Beløb i hele der er overført til budget 2019 anlæg/ kr. finansiering Drift/refusion Børne- og Kulturudvalget Dagtilbud Drift Skoler og skolefritidsordninger Drift Idræt og fritid Drift 685 Kultur Drift Vallensbæk Kultur- og Borgerhus Drift Social- og Sundhedsudvalget 726 Sundhed, forebyggelse og sygehuse Drift Pleje samt aktivitet- og botilbud Drift -669 Genoptræning Drift 5 Øvrige sociale ydelser Drift 17 Teknik- og Miljøudvalget Veje og grønne områder Drift Kommunale ejendomme Drift Økonomiudvalget Administrativ organisation Drift Driftsudgifter, mentorstøtte, m.v. Drift -600 Anlæg Børne- og Kulturudvalget Dagtilbud Anlæg Skoler og skolefritidsordninger Anlæg Social- og Sundhedsudvalget Pleje aktivitet og botilbud Anlæg Teknik- og Miljøudvalget Veje og grønne områder Anlæg Kommunale ejendomme Anlæg Økonomiudvalget 588 Administrativ organisation Anlæg 588 Finansiering Renter og lån Overført låneadgang Finansiering Beboerindskud på Pilehavehus Finansiering -699 Tilkøb til letbanen (rillespor med græs) Finansiering I alt overført til budget Overførslerne har fundet sted indenfor de af Vallensbæk Kommunes vedtagne regler om overførselsadgang.

34

35 35 Detaljeret regnskabsoversigt Regnskabsoversigten udgør kommunens officielle eksterne regnskab og har til formål at vise, hvorledes forbruget har været på de enkelte konti i forhold til budgettet og tillægsbevillinger hertil.

36

37 37 Børne- og Kulturudvalget

38

39 Bevillingsoversigt Hele kr. Ekskl. moms Børne- og Kulturudvalget Drift, refusion og anlæg Omplacering Tillægsbevilling Oprindeligt budget Regnskab Dranst/Funktion/ Profitcenter/Grp.tekst Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Børne- og Kulturudvalget Børn og Unge Dagtilbud Drift Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Dagtilbud til børn og unge Fælles formål Daginst. Fælles formål Fælles formål Sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i dagtilbud (dagtilbudslovens 11, stk. 7 og 11) Søskendetilskud (dagtilbudslovens 43, stk. 1, nr. 1, 63, nr. 1, og 76, stk. 2) Tilskud til forældre, der vælger privat pasning (dagtilbudslovens 80 i ) Tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn (dagtilbudslovens 86) Syvhøjvænge Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Nøddeboparken Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Mejsebo Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Stien Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Løkkebo Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Piletræet Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) 1

40 Bevillingsoversigt Hele kr. Ekskl. moms Børne- og Kulturudvalget Drift, refusion og anlæg Omplacering Tillægsbevilling Oprindeligt budget Regnskab Dranst/Funktion/ Profitcenter/Grp.tekst Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Sommerfuglen Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Birkely Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Amalieparken Fælles formål Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens 11, stk. 1, 2 og 4) Dagpleje (dagtilbudslovens 21, stk. 2) Dagpleje-Løn dagplejere Løn til dagplejere Dagpleje-Fælles udgifter Dagpleje (dagtilbudslovens 21, stk. 2) Friplads (dagtilbudslovens 43, stk. 1, nr. 2-4) 40 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens 33 og 41, stk. 8) Ledelse og administration Gæstedagplejehus Dagpleje (dagtilbudslovens 21, stk. 2) Dagpleje-Forældrebetaling og friplads Friplads (dagtilbudslovens 43, stk. 1, nr. 2-4) Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens 33 og 41, stk. 8) Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Daginst. Fælles formål Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Friplads (dagtilbudslovens 17, stk.10, 43, stk.1, nr.2-4, og stk.2) Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens 32, 32a og 41, stk. 8) Syvhøjvænge Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Nøddeboparken Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration

41 Bevillingsoversigt Hele kr. Ekskl. moms Børne- og Kulturudvalget Drift, refusion og anlæg Omplacering Tillægsbevilling Oprindeligt budget Regnskab Dranst/Funktion/ Profitcenter/Grp.tekst Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Mejsebo Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Stien Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Løkkebo Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Piletræet Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Sommerfuglen Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Birkely Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Amalieparken Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Ledelse og administration Støttepædagoger - Birkely specialgruppe Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Centralepuljer barsel, gnmslø, fors -CØI Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4) Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Private dagtilbud Driftstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens 36) Administrationstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens 38) 3 4 Bygningstilskud i privatinstitutioner (dagtilbudslovens 37) Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens 43, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2). 5