AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Risikovurdering af EFSA-GMO-RX-008 (majs 1507 x NK603)

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af EFSA-GMO-RX-008 (majs 1507 x NK603) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d. 30. juli 2018, bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om at opdatere en tidligere indsendt risikovurdering af majs 1507 x NK603 på baggrund af en miljørisikovurdering fra EFSA. Nedenfor følger besvarelsen med titlen Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs 1507 x NK603 til import efter forordning 1829/2003. Notatet er udarbejdet af Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg og Seniorforsker Bodil Ehlers, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og den er faglig kommenteret af Professor Christian Frølund Damgaard fra samme institut. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 1.20 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Planteproduktion). DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Ulla Sonne Bertelsen Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: usb@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Venlig hilsen Ulla Sonne Bertelsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Natur og miljømæssig risikovurdering af genmodificeret majs 1507 x NK603 til import efter forordning 1829/2003 Aarhus Universitet Institut for Bioscience Dato: 31. august 2018 Morten Strandberg Bodil Ehlers Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugsstyrelsen Antal sider: 8 Faglig kommentering: Christian Damgaard

3 Indhold Bestillingen 3 AU s konklusion 3 Baggrund 3 AU s vurdering af EFSA s risikovurdering og dennes relevans for danske forhold 4 AU s opdatering af DMU s natur og miljømæssige risikovurdering af majs 1507 x NK603 5 Risikovurderingen 5 Anvendte kilder 7

4 Bestillingen Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-008 (majs 1507 x NK603) fra Landbrugsstyrelsen. Der foreligger nu en miljørisikovurdering fra EFSA for Majs 1507 x NK603 (EFSA-GMO-RX-008) til anvendelse i fødevarer og foder (forordning nr. 1829/2003). AU har tidligere foretaget en risikovurdering af majs 1507 x NK603. AU er blevet bedt om at opdatere denne med evt. ny viden jf. EFSA's miljørisikovurdering. AU s konklusion AU vurderer at EFSAs risikovurdering er tilstrækkelig. Og selv om den dækker EU-forhold bredt, er det AU s vurdering, at den er relevant for danske forhold. AU vurderer samlet, at der ved import af levende frø af majs-1507 x NK603 - til andre formål end dyrkning over tid vil ske et tab af spiredygtige majsfrø til omgivelserne, men at dette kun i sjældne tilfælde vil føre til spiring. Spiringen vil dog ikke medføre permanent etablering af majsbestande, da majs ikke kan overleve den danske vinter og heller ikke kan klare sig uden dyrkningsmæssige tiltag. Spredningen forventes derfor ikke at medføre effekter på natur og miljø. AU vurderer endvidere at den af ansøger foreslåede generelle overvågning af uforudsete effekter dækker behovet for overvågning. AU har ikke nogen specifikke kommentarer til EFSA. Med hensyn til genspredning til beslægtede arter er dette ikke relevant for danske forhold, da den i Europa forvildede art teosinte under de nuværende klimatiske forhold ikke kan klare sig i Danmark. Vurderingen er baseret på nedenstående. Baggrund Firmaet Pioneer har sammen med DOW agrosciences (Pioneer & DOW agrosciences 2016) søgt om markedsføringstilladelse for majs 1507 x NK603 i EU til anden brug end dyrkning i henhold til EU direktiv 1829/2003. Majsen er gjort resistent over for sommerfugle, der skader majsen ved at æde af de overjordiske dele. Deriblandt majshalvmøl Ostrinia nubilalis. Majshalvmøl findes i Danmark, men på grund af klimaet er det sjældent at den kan opbygge en population, der gør den problematisk for majsdyrkning. I den meget varme sæson 2014 var der dog opmærksomhed på dette skadedyr blandt plantekonsulenter. Dette førte til en forespørgsel til DCA om muligheder for bekæmpelse af majshalvmøllet (Skovgaard og Nielsen, 3

5 2014) som peger på at majshalvmøl er under udbredelse i Danmark. Majshalvmøllet er vanskeligt at bekæmpe, da den det meste af tiden befinder sig i majsstænglen. Eneste tilladte insektmiddel i Danmark er Steward, der indeholder oxadiazinet indoxacarb som aktivstof. Derudover er majsen gjort tolerant over for herbiciderne glyfosat og glufosinat som er aktivstofferne i ukrudtsmidlerne RoundUp og Basta hhv. (Tabel 1). Majsevent majs Indsat gen Oprindelse Produkt Virkemåde cry1fa2 syntetisk cry1f gene fra Bacillus thuringiensis var. aizawai modificeret Cry1F protein Beskyttelse mod skadedyr fra sommerfuglefamilien lepidoptera majs pat Streptomyces viridochromogenes phosphinothricin N-acetyltransferase (PAT) enzym Tolerance over for herbicidet glufosinat NK603- majs cp4 epsps (aroa:cp4) Agrobacterium tumefaciens linje CP4 herbicide tolerant form af 5-enolpyruvulshikimat-3-phosphat synthase (EPSPS) enzym Tolerance over for herbicidet glyfosat AU s vurdering af EFSA s risikovurdering og dennes relevans for danske forhold EFSA s GMO Panel har forholdt sig til den natur og miljømæssige sikkerhed og den overvågningsplan som er opfølgning på markedsføringsansøgningen. Ved gennemgangen af dokumentet har AU forholdt sig til de dele af EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel, 2018) der omhandler natur og miljømæssig sikkerhed, samt overvågning. Ansøger har ikke vurderet eventuelle effekter af spredning af generne for insektresistens og herbicidresistens (glufosinat og glyfosat) til teosinte, som kan medføre, at teosinte i Sydeuropa bliver resistent over for majshalvmøl Ostrinia nubilalis og herbicider der indeholder glufosinat og glyfosat. Dette vil potentielt kunne forøge teosintes spredning og overlevelse i Sydeuropa. EFSA har i nærværende risikovurdering (EFSA GMO Panel 2018) ikke forholdt sig til overførsel af transgener fra majs 1507 x NK603 til teosinte, men har tidligere vurderet, at sandsynligheden for en sådan spredning er meget lille og at dette ikke får betydning for teosintes forekomst i øvrigt. I forhold til danske forhold er dette dog ikke relevant, da de aktuelle klimatiske forhold i Danmark gør at teosinte ikke kan etablere varige populationer i Danmark. Ydermere er anvendelse af glufosinat forbudt, da der er udstedt anvendelsesforbud som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009 (Middeldatabasen) med udløb i 2018 (EU Pesticides Database). EFSA konkluderer at import af majs 1507 x NK603 er lige så sikker som import af tilsvarende konventionel majs, og at eventuel utilsigtet spredning af frø fra majsen ikke forventes at medføre negative miljøeffekter (EFSA GMO Panel 4

6 2018). EFSA bemærker yderligere i relation til overvågningsplanen at den er i overensstemmelse med formålet om import i henhold til direktiv 1829/2003. AU vurderer at EFSA s vurdering (EFSA GMO Panel 2018) er relevant for danske forhold, og har ikke yderligere bemærkninger. AU s opdatering af DMU s natur og miljømæssige risikovurdering af majs 1507 x NK603 AU har vurderet risici for miljøet ved import af den genmodificerede insektresistent og dobbelt herbicidtolerante majs 1507 x NK603 til andre formål end dyrkning. Dette er blandt andet gjort på baggrund af DMU s risikovurdering fra 2005 (Kjellsson et al. 2005). Den miljømæssige risikovurdering omfatter: 1. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af den genmodificerede majs til naturen 2. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af genet til vilde slægtninge til majs 3. miljø- og naturmæssig risiko forbundet med spredning af genet til dyrket majs 4. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på ikke mål-organismer 5. miljø- og naturmæssig risiko for effekter på miljøet i øvrigt 6. miljø- og naturmæssige behov for overvågning i forbindelse med ansøgningen. Risikovurderingen 1. Import af den genmodificerede majs 1507 x NK603 vil med stor sandsynlighed medføre tab af levende frø i forbindelse med håndtering af majsen fra import til forarbejdning. De indsatte egenskaber medfører ikke ændring af spildfrøs evne til at spire og overleve til voksenstadiet, da forhindringen for dette primært ligger i kultiveringen af majs, som gør at arten har mistet evnen til at etablere sig uden for dyrkningssystemet (OECD, 2003; COGEM 2012). Den er dog fundet flere steder i landet, hvor den ikke er dyrket (Hartvig 2015). Hartvig (2015) betegner den som forvildet/indslæbt ikke bofast neofyt, som er fundet i det meste af landet på ruderater, affaldspladser, brakmarker, vejkanter, grusgrave, jordbunker, jernbaneterræn, agerkanter, skovlysninger og skovbryn. De danske forhold med frost begrænser muligheder for majsfrøs overlevelse og spiring. Derfor vurderer AU at sandsynligheden for spiring fra spildfrø af GM-majs 1507 x NK603 er meget lille. Hvis spiring alligevel skulle ske, vurderer AU at sandsynligheden for at den voksne GM-majsplantes frø modnes, spredes og spirer er meget lille. Dette skyldes, ud over at danske forhold ikke er favorable for majs, at majs under kultiveringen har mistet evnen til at sprede frøene fra kolben (OECD 2003). Den samlede sandsynlighed for at spild af frø fra den herbicidtolerante og insektresistente majs 1507 x NK603 fører til etablering af majsplanter i naturen, vurderer AU derfor 5

7 som negligerbar. Selvom resistensen over for sommerfugle og biller potentielt forøger majsens overlevelsesevne i naturen, ændrer det ikke på majsens grundlæggende mangel på evne til at overleve uden for dyrkningssystemet. Derfor vurderer AU, at den samlede risiko for natur og miljø som følge af tab af frø af GM-majsen er negligerbar. 2. Majsens slægtninge er arter af teosinte som findes naturligt i Mexico og dets nabolande (Fukunaga et al 2005) og er dermed ikke en slægt AU forventer kan trives i Danmark under de nuværende klimatiske forhold. Teosinte er blevet spredt til Europa (Krämer, 2016), hvor den specielt i Spanien udgør et ukrudtsproblem. Denne teosinte er en hybrid mellem majs og en anden teosinte art (Trtikova et al 2017), og den kan hybridisere med majs og derved opnå egenskaber fra genmodificeret majs (Trtikova et al. 2017). Devos et al. (2018) vurderer at sandsynligheden for spredning af generne til teosinte er meget lille og vurderes derfor ikke at få betydning for teosintes forekomst og spredning. AU vurderer sandsynligheden for at der kan forekomme genspredning til teosinte under danske forhold som negligerbar. AU vurderer derfor, at risikoen for spredning til vilde og forvildede slægtninge under danske forhold er negligerbar. 3. Spredning af genet til dyrket majs kan kun ske ved produktion af frø til udsåning, hvilket ikke sker i Danmark. Da ansøgningen alene gælder import af majs til andre formål end dyrkning er sandsynligheden for genspredning til dyrket majs ubetydelig i Danmark. Det forventes ydermere at kontrollen med importerede frø til udsåning vil hindre eller begrænse forekomsten af GM-frø til udsåning i Danmark til en ubetydelig mængde. Ydermere forventes der ikke negative konsekvenser for natur og miljø ved tilfældig forekomst af gener fra majs-1507 x NK603 i ikke GM-majs til udsåning. 4. Spredning af pollen og planterester til steder hvor de bliver indtaget af følsomme arter finder altid sted ved dyrkning af majs (Hoffmann et al., 2016), og vil herved kunne være årsag til effekter på ikke-mål organismer. Imidlertid omfatter denne ansøgning ikke dyrkning, hvorfor effekter på ikke-målorganismer vil være ubetydelig, selv ved tilfældig forekomst af 1507 x NK603-majsen i konventionelt dyrket majs. 5. Da majsen ikke skal dyrkes og majs kun meget sjældent kan etablere sig fra tabte frø i den efterfølgende afgrøde (COGEM 2012, Pascher, 2016) og ikke er set etableret uden for ruderater og lignende (Hartvig 2015) er risikoen for effekter på natur og miljø meget lille. 6. AU vurderer endvidere at den af ansøger foreslåede generelle overvågning med en årlig rapportering og umiddelbar rapportering af skadelige effekter som ændrer den eksisterende risikovurdering (Pioneer Annex F) dækker behovet for overvågning. 6

8 Anvendte kilder COGEM Import and processing of genetically modified maize line 1507x59122xMON810xNK603 COGEM advice CGM/ Devos, Y. Ortiz-Garcia, S. Hokanson, K.E. Raybould, A Teosinte and maize teosinte hybrid plants in Europe Environmental risk assessment and management implications for genetically modified maize. Agriculture, Ecosystems & Environment 259: EFSA GMO Panel (EFSA Panel on genetically modified organisms), Naegeli H,Birch AN, Casacuberta J, De Schrijver A, Gralak MA, Guerche P, Jones H, Manachini B, Messéan A, Nielsen EE, Nogué F, Robaglia C, Rostoks N, Sweet J, Tebbe C, Visioli F, Wal J-M, Alvarez F, Ardizzone M, De Sanctis G, Fernandez Dumont A, Ruiz Gómez J_A, Lanzoni A, Papadopoulou N & Paraskevopoulos K Scientific Opinion on the assessment of genetically modified maize NK603 for renewal of authorisation under Regulation (EC) No 1829/2003 (application EFSA-GMO-RX-008). EFSA Journal 2018;16(7):5347, 11 pp. EU Pesticides Database: Fukunaga K., Hill, J. Vigouroux Y. Matsuoka Y. Sanchez J.G. Liu K. Buckler E.S. Doebley, J Genetic diversity and population structure of teosinte. Genet 169: Hartvig, P. (2015). Atlas Flora Danica. Dansk Botanisk Forening 1584 sider. Hofmann F, Kruse-Plass M, Kuhn U, Otto M, Schlechtriemen U, Schröder B, Vögel R, Wosniok W Accumulation and variability of maize pollen deposition on leaves of European Lepidoptera host plants and relation to release rates and deposition determined by standardised technical sampling. Environ Sci Eur (2016) 28:14. Kjellsson, G. Strandberg, M. & Damgaard, C. (2005) Vedr. høring efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer: 1507 x NK603 majs (EFSA/GMO/UK/2004/05). Danmarks Miljøundersøgelser 17. juni Krämer, L Teosinte plants in the European environment and its implication formarket authorisation of genetically engineered maize. Legal analysis by Professor Ludwig Krämer, commissioned by Testbiotech, Germany. Middeldatabasen: tid=50585 OECD, Consensus document on the biology of Zea mays subsp. mays (Maize). Report No. 27, Environment Directorate; Organisation for Economic Co-operation and Development Paris, France. Pascher, K Spread of volunteer and feral maize plants in Central Europe: recent data from Austria. Environ. Sci. Europe 28, 30 7

9 Pioneer (Annex F) Post-Market Environmental Monitoring Plan for DAS- Ø15Ø7-1xMON-ØØ6Ø3-6 maize (renewal) conforming with Annex VII to Directive 2001/18/EC. 6 pp. Pioneer & DOW Agrosciences (2016) Application for renewal of authorization of genetically modified plants and derived food and feed in accordance with articles 11 and 23 of regulation (EC) No 1829/ xNK603 MAIZE (DAS- Ø15Ø7-1xMON-ØØ6Ø3-6 MAIZE). EFSA-GMO-RX-008 PART VII Summary. 8 pp. Skovgaard, H. & Nielsen, S.L. (2014) Majshalvmøllet. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 16. september pp. Trtikova M, Lohn A, Binimelis R, Chapela I, Oehen B, Zemp N, Widmer A and Hilbeck A, Teosinte in Europe Searching for the origin of a novel weed. Scientific Reports, 71,